Folkeskolens formål 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, giver dem forståelse for andre lande og kulturer, bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling. Stk. 2. Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle. Stk. 3. Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati.
Gymnasiets formål Stk. 5: Uddannelsen og skolekulturen som helhed skal forberede eleverne til medbestemmelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folke-styre. Undervisningen og hele skolens dagligdag må derfor bygge på åndsfrihed, ligeværdighed og demokrati. Eleverne skal derigennem opnå forudsætninger for aktiv medvirken i et demokratisk samfund og forståelse for mulighederne for individuelt og i fællesskab at bidrage til udvikling og forandring samt forståelse af såvel det nære som det europæiske og globale perspektiv. Lov nr. 590, 24.06.2005
KVALITET I UDDANNELSE set i et internationalt perspektiv Uddannelsesdebatten 2017 Nørre Nissum 8. september 2017 Katrin Hjort Professor, dr.phil. Syddansk Universitet
Hvad er vi ikke ikke uenige om? Casting Positionering Den civiliserede samtale
Hvad skal vi diskutere? Test og målstyring Inklusion og eksklusion Styring og ledelse
Tidens trends
PISA: Vi kan tilsyneladende hverken læse eller regne i Norden. Bedste halvdel. Stigning i matematik. (Validitet? Peter Allerup, Jeppe Bundsgaard, Esther Carvalhaes). Nationale tests: Fagligt: Ja/nej fint til at teste færdig viden, men udelukker faglige ræsonnementer, refleksioner og diskussioner. Høje faglige krav til det geometriske/visuelle/spatiale). Diskriminerer dialekter og sociolekter (faste vendinger). Stereotype modeller af samfundsog kulturhistorie (Det fremmede ligger i gamle dage). Konkurrence som incitament. Pædagogisk: Vindere og tabere. De 10 bedste % i tests bliver bedre til tests. (Klapp). Drenge særligt sårbare. Skolepsykologerne og forældrene. De adaptive principper. At sidde ensom tilbage. Styringsmæssigt: Datadrevet ledelse af målstyret læring. Socio-økonomiske referencer. Konkurrenceudsættelse og social selektion. Straf eller støtte. Oslo.
Hvad bør der gøres? 5 årig forskningsbaseret læreruddannelse (regionale fusioner) Teoretisk viden + praktisk erfaring + demokratiske værdier DET PROFESSIONELLE SKØN DØMMEKRAFT Bredt repertoire/vifte af metoder Retten til at tage fejl og rette fejlene. Fri og fælles ETIK
Litteratur Hattie, John (2013): Synlig Læring for lærere. København: Dafolo Hjort, Katrin (2008): Professionaliseringen af den offentlige sektor. København Hjort, Katrin (2012): Det affektive arbejde. København: Samfundslitteratur Hjort, Katrin (2013): Ny Nordisk Skole fællestræk, forskelle og fremtidige dilemmaer. [New Nordic School - common features, differences and future dilemmas] in Danish Journal of Education 1:13. Feb. p. 6-16 Klapp, Alli (2015): Bedømning, betyg og lärande. Stockholm: Studentlitteratur Klitmøller, Jacob og Klaus Nielsen (2017): John Hattie som uddannelsesteoretiker i Dansk Pædagogisk Tidsskrift2 17. maj 2017 side 3-16 Koch, Hal (1945): Hvad er demokrati. København: Gyldendal Munk, Martin D. 2008. Køn, social mobilitet og social reproduktion, maskulin dominans og kvindernes indtog i uddannelsessystemet, Dansk Pædagogisk Tidsskrift 56(2): 26-35 9 Robinson, Vivian (2015): Elevcentreret Ledelse ledelse for lærere. København: Dafolo