Evaluering af projekt Bygherredialog om bæredygtig byudvikling Projektdeltagere fra Malmø stad og Københavns Kommune har bidraget til evalueringen. Projektet er gennemført indenfor den afsatte tid med start i oktober 2013 og afslutning ved udgangen af marts 2014. Herefter har Københavns Kommune arbejdet videre med implementering af resultaterne af projektet. Evalueringen viste at formålet med projektet var gennemført og det ønskede resultat var opnået. Undervejs i forløbet blev projektet justeret, da det viste sig, at det ikke kunne lade sig gøre at teste konceptet for bygherredialog i Nordhavn i projektperioden. Målet blev derfor ændret til, at der i projektforløbet skulle forberedes et forløb med bygherrerne i Nordhavn om bæredygtig udvikling af 3 nye lokalplanområder. Evaluering på mål Københavns Kommunes mål var, med afsæt i projekterne Energi Øresund og Transform, at opbygge en model for bygherredialog i Københavns Kommune med pilotprojekt i Nordhavn. Med projektet ønsker Københavns Kommune at få input til etablering af en intern organisering af et team bag bygherredialog, som kan vurdere et fremtidigt ressourceforbrug til at videreføre bygherredialogen. Bygherredialogen i Københavns Kommune skal via projektet sikre, at Københavns Kommune fremstår samlet og koordineret overfor bygherrer ift. de dilemmaer, der er i en bæredygtig byudvikling. Udviklingen af en metode for tidlig bygherredialog skal bidrage til Transform med et konkret eksempel på, hvordan Københavns Kommune kan styrke sin profil som Smart City. Spørgsmål 1: Har projektet bidraget til at Københavns Kommune fremover kan stå mere samlet og koordineret overfor bygherrer og grundejere? Svar: Projektet har sat fokus på de interne interessemodsætninger, og har gjort det mere legitimt at tale om dem. Malmø har lettere ved at tale med én stemme i bygherredialogen da dialogen tager afsæt i et politisk vedtaget dokument Miljøbyggeprogram Syd, der indeholder en række mål, som skal opnås i byudviklingen
på kommunalt ejede grunde i Malmø. Dvs der er nogle klare mål, som alle arbejder for at få gennemført. Det vurderes, at Københavns Kommune har fået godt indblik i, hvordan Malmø Kommune arbejder i forhold til bygherredialog. Det vurderes kommunen det udviklede koncept for bygherredialog bidrager til at kommunen kan fremstå mere samlet og koordineret overfor bygherrer og grundejere. Det har været en udfordring for projektet, at det faldt samtidigt med omorganiseringen af hele Teknik og Miljøforvaltningen. Spørgsmål 2: Har projektet været med til at udvikle Malmøs bygherredialogmetode. Malmös mål är att samla in erfarenheter från Köpenhamn som utvecklar vår metod för byggherredialog, men även andra steg inom den kommunala byggadministrationen kan beröras. Malmös mål är en öppen dialog mellan de involverade förvaltningarna som grund till utveckling och bidrar till förbättrade kontakter med Köpenhamns kommun, men även internt inom Malmö stad. Svar: Malmø har fået input til og indblik i, hvordan det er at arbejde med bæredygtighed, når det kun kan foregå ad frivillighedens vej fordi grundene er privatejede. Dette har været givtigt for Malmø. Svar: De enkelte medarbejdere, som har deltaget i projektet, har fået et tættere samarbejde, som kan anvendes i det daglige arbejde med bygherredialog. For Malmø kommune er det stadig for tidligt at evaluere, om det er lykkedes at udvikle metoderne for bygherredialog. Spørgsmål 3: Har projektet været med til at udvikle Malmøs intern kommunikation om bygherredialog? Svar: Vedr. Malmøs interne dialog om bygherrerådgivning, vurderes det, at der er sket en styrkelse af dialogen medarbejderne imellem. Evaluering af Succeskriterierne De opstillede succeskriterier: at opstille og beskrive en Københavns Kommune model/koncept for bygherredialog med inspiration fra Malmøs måde at udføre Resultat:
bygherredialog på. at gennemføre et forsøg med bygherredialog i et konkret område i Nordhavn, som del af Københavns Kommunes bidrag til Transform projektet, hvor der er en proces i gang ift udvikling af en smart bydel, hvor udvalgte aktører borgere, developere og bygherrer skal involveres i byudviklingen. at få etableret en intern bygherredialog gruppe i forvaltningen, der kan At afklare, hvordan et dialogforløb skal tilrettelægges for at få bygherrer til at deltage i dialogen For Malmø er succeskriterierne på kort sigt En stärkt kontaktyta mellan förvaltningarn i Malmö som arbetar med byggherredialogen. Byggherredialogen som metod har utvecklats med bidrag från Köpenhamns byggadministration. Det blir ett tillägg till metodhandboken som tas fram inom Urban Transition. På længere sigt skal udviklingen af bygherredialogen bidrage til: bedre samarbejde mellem Københavns Kommune og bygherrerne i samarbejde med bygherrer at skabe flere bæredygtige løsninger i nye byudviklingsområder fx på affaldsområdet. Plan for bygherredialog i Nordhavn er udarbejdet, og gennemføres i efteråret 2014 Kan ikke evaluere på det endnu Kan ikke evaluere på det endnu. Evaluering af organiseringen af projektet Projektets organisering:
Der blev diskuteret tre spørgsmål vedr. organiseringen af projektet: Spørgsmål: Hvad har deltagelse i projektgruppen givet anledning til af overvejelser i forhold til den måde vi arbejder med byudvikling på i København og i Malmø? Svar: Det har ledt til spændende faglige diskussioner. Vores almindelige praksis er blevet udfordret gennem de spørgsmål vi har stillet hinanden i projektgruppen, og de oplæg vi har holdt for hinanden om planprocesserne i henholdvis Malmø og København. Vi er blevet klar over begrænsninger og muligheder i de måder vi arbejder med byudviklingen på i de to byer. Malmø er blevet klogere på, hvordan det er at arbejde sammen med private aktører, og Københavns er har fået indblik i hvilke bæredygtighedstiltag Malmøs dialog med bygherrerne har ført til. I projektet har Malmø bragt andre synsvinkler ind i projektet end København selv kunne have gjort, hvis vi havde kørt projektet alene med deltagere fra Københavns Kommune. Spørgsmål: Hvad har det bidraget til fagligt? Svar: Oplevelsen er, at det er de rigtige fagfolk med parallelviden fra Malmø og København, der deltaget i projektet, og at dette har bidraget til at gøre diskussionerne konstruktive og givende. Det har givet godt indblik i hinandens måder at arbejde på, at planprocesserne i Malmø og København blev sat op overfor hinandne og at vi fik indtegnet, hvornår i planforløbet vi er i dialog med grundejere og bygherrer. Malmøs måde at arbejde med bæredygtighed på i planforløbet og anvende samarbejdsaftaler og Miljøbyggeprogram Syd fik Københavns kommune til at beslutte at indarbejde bæredygtighed i eksisterende metoder og plandokumentger fremfor at opfinde nye metoder og dokumenter.
Spørgsmål: Hvilke erfaringer har det givet at invitere de private aktører med til at udvikle bygherredialogkonceptet sammen med kommunen? Svar: Det har givet bedre forståelse for, hvad bygherrerne/kunden ønsker. Det har styrket projektet. I projektet har vi efterfølgende kunnet målrette arbejdet henimod at kunne imødekomme ønskerne fra de eksterne parter. De private aktører var meget opmærksomme på, hvor kommunen kunne forbedre sig. Der var ikke så meget fokus på hvad de selv kunne gøre. Workshoppene gav interessante perspektiver ift det videre arbejde. Malmøs deltagere oplevede at de eksterne deltagere især på den første workshop var forbeholdne overfor samarbejdet. På anden workshop, præsenterede en svensk bygherre og en svensk koordinator bygherredialogen. Det fungerede godt ift de eksterne aktører. Der er blevet oplevet et vist forbehold internt i Københavns kommune overfor, hvordan man skulle forholde sig til kommentarerne udefra. o Projektgruppen anbefaler at der afholdes en tredje workshop med de eksterne parter, hvor konceptet for bygherredialog præsenteres. Evaluering af organiseringen af fællesstyregruppemøder: I forløbet blev der afholdt to styregruppemøder via Skype. Det viste sig at være effektive og nemme at arrangere og de kan varmt anbefales i kommende tværgående samarbejdsprojekter. Hvordan kan vi fremadrettet arbejde på videreudvikling af bygherredialogen? Det vil fortsat i fremtiden være utrolig nyttigt at andre ser på, hvordan vi arbejder med bæredygtig byudvikling i København og Malmø Det ligger godt i tråd med den nye organisering i Københavns Kommunes Teknik og Miljøforvaltningen, hvor der nu er stor fokus på omverdensinddragelse. Det blev foreslået, at vi samles igen om et halvt års tid for at holde kontakten ml. København og Malmø og for at udveksle erfaringer med bygherredialog om bæredygtig byudvikling i de to byer. o Vi aftalte at Københavns projektgruppe om bygherredialog arrangerer et møde.
Malmø inviterer projektlederen til at præsentere resultatet af projektet for medarbejdere i Malmø stad. Forslag til nye emner, som vil kunne egne sig til et lignende samarbejde: Klimatilpasning Samfundsøkomiske analyser Bygherredialog om energirenovering af eksisterende bygninger Nordhavn og et nyt tilsvarende område i Malmø: Nyhamn Evaluering af projektledelse og projektdeltagelse Evaluering af projektledelse: Konklusion: God og præcis projektbeskrivelse, god tilrettelæggelse af møderne, åbenhed overfor arbejdsmetoden og det at kunne engagere deltagerne har drevet projektet fremad. Vigtigt med en mødeplan fra starten af et projekt og med udsendelse af dagsordener i god tid. Det fremmer mødeforberedelsen. Evaluering af projektdeltagelse Konklusion: Engagerede projektdeltagere med den rette faglige viden, der har lyst til at levere og gøre en indsats både mellem og på møderne driver et projekt fremad. Grundig introduktion af projektdeltagerne er vigtig især når det er projektdeltagere fra to lande, hvor der kan være sprogbarrierer. Hvad skal være opfyldt, hvis vi i andre faglige sammenhænge skal gennemføre projekter, hvor vi overfører viden i et udviklingsprojekt? Gennemarbejdet og præcis projektbeskrivelse og tydelig projektramme Det er vigtigt, at projektdeltagerne fra de to sider af Øresund matcher hinanden fagligt Der er brug for en problemstilling, hvor der er en reel forskel i faglig tilgang hos de to samarbejdspartnere, så der er mulighed for at lære noget nyt af hinanden eller At der er en fælles problemstilling, som begge parter ønsker at løse. Det er en fordel, at samarbejdet foregår mellem kommuner som forventeligt har udfordringer af samme karakter. Der skal være et ønske om forandring, gerne fra begge sider
En koncentreret projekttid er en fordel, der skubber frem mod et resultat indenfor et overskueligt tidsperspektiv Der skal være en koordinator på begge sider af Øresund/ i begge de deltagende byer. Der skal være en grundig introduktion til de projektdeltagerne og til projektet. Evt. mere end bare én dag i starten, hvor alle sjældent vil kunne være der. Evt. skriftligt. Det er især vigtigt, når der kan være sprogbarrierer.