Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 4 1.1 Problemfelt... 4 1.1.1 Problemformulering... 6 1.1.2 Uddybning af problemformulering... 7 1.1.3 Begrebsafklaring... 7 1.1.4 Arbejdsspørgsmål... 8 1.2 Emneafgrænsning... 8 2. Metode... 10 2.1 Indledning til metode... 10 2.2 Videnskabsteoretiske overvejelser... 10 2.2.1 Videnskabsteoretisk indsigt... 11 2.2.2 Hermeneutikken... 12 2.2.3 Den hermeneutiske cirkel... 14 2.3 Fordomme og forforståelser... 15 2.4 Casestudiet som forskningsmetode... 16 2.4.1 Filippinske au pairer som case... 17 2.4.2 Videnskabsteori i casestudiet... 18 2.5 Interview... 19 2.5.1 Interview som metodisk fremgangmåde... 20 2.5.2 Videnskabsteoreti og det kvalitative forskningsinterview... 20 2.5.3 Faldgrupper i udøvelsen af interview... 21 2.6 Præsentation af teori... 22 2.7 Præsentation af empiri... 23 2.7.1 Kvantitativ empiri... 23 2.7.2 Kvalitativ empiri... 25 2.8 Reliabilitet og validitet... 26 2.9 Projektdesign... 28 2.10 Kapiteloversigt... 29 3. Teoretisk migrationshistorie... 30 3.1 Indledning... 30 3.2 Migrationen i aktørperspektiv... 30 3.3 Migration i et strukturhistorisk perspektiv... 31 1/133
3.4 Mulighederne for migration... 33 3.5 Den tidsbegrænsede migration... 34 3.6 Feminisering af migrationen... 35 3.7 Filippinske au pairer i Danmark det seneste årti... 36 3.8 Au pair-ordningen... 37 4. Teori... 41 4.1 Indledning... 41 4.2 Arbejdsmarkedsteori... 41 4.2.1 Det duale arbejdsmarked... 41 4.2.2 Bundne netværk... 44 4.2.3 Arbejdsmigranter... 45 4.2.4 Begrænsninger ved arbejdsmarkedsteori... 48 4.3 Det globale hierarki... 49 4.3.1 Det nomadiske... 50 4.3.2 Det globale rum og hierarki... 50 4.3.3 Vagabonder og turister... 51 4.3.4 Begrænsninger ved valg af Baumans teori... 54 4.4 Sammenfatning... 54 5. Analyse... 56 5.1 Indledning... 56 5.2 Makroniveau... 56 5.2.1 Fra den anden til den første verden... 57 5.2.2 Hjemsendelse af remitter... 61 5.2.3 Delkonklusion... 63 5.3 Mesoniveau... 64 5.3.1 Au pair-ordningen... 64 5.3.2 Au pair: Arbejdets karakter... 67 5.3.3 Position som illegal arbejdskraft?... 71 5.3.4 Delkonklusion... 73 5.4 Mikroniveau... 74 5.4.1 Familien og arbejdet... 74 5.4.2 Adskillelse af arbejde og fritid: Hjemmet som arbejdsplads... 77 5.4.3 Fremtidsplaner og forventninger... 79 5.4.4 Delkonklusion... 82 6. Diskussion... 83 2/133
6.1 Indledning... 83 6.2 Den enkeltes afhængighed... 84 6.3 Afhængighed af arbejdet... 87 6.3 Landenes økonomiske afhængighed... 90 7. Konklusion... 92 8. Perspektivering... 96 9. Litteraturliste... 98 3/133
1. Indledning 1.1 Problemfelt Håbet om et bedre betalt arbejde eller i nogle tilfælde blot det at få et arbejde gør, at cirka 3 % af verdens befolkning hvert år krydser en grænsekontrol og bliver internationale migranter (www.information.dk). Forholdene i afsenderlandene er i visse tilfælde så kummerlige, at frivilligheden i denne emigration kan diskuteres, mens det i andre tilfælde er åbenlyst, at emigrationen udelukkende er lystbetonet. Migration er altså ikke en fast størrelse; den tager mange former, og blandt andet teknologiske fremskridt og globale kommunikationsnetværk har øget muligheden for den kortsigtede migration, altså den strøm af mennesker, der udelukkende emigrerer for at tjene penge i en begrænset periode. På trods af at disse forhold har øget muligheden for migration, har andelen af migranter i verden de sidste årtier ligget stabilt omkring 200 millioner mennesker, hvilket blandt andet kan skyldes, at stort set alle vestlige lande har indført stramninger i immigrationslovgivningerne samtidig med en skærpet grænsekontrol (www.information.dk). For modtagerlandene giver immigrationen som regel et tilskud til landenes økonomier, idet det giver mulighed for at hente billig arbejdskraft efter behov. Modsat drager afsenderlandene i mange tilfælde ligeledes økonomiske fordele af de hjemsendte penge, de såkaldte remitter, der har afgørende betydning for landenes økonomier. I Danmark kommer migrantarbejderne for at arbejde i blandt andet landbrugssektoren, byggeindustrien, ingeniør- og lægebranchen og serviceerhverv, og det er når vi har behov for dem, at vi lukker dem ind i landet. Mange migranter arbejder på landet, om natten, i udsatte erhverv eller i private hjem og bliver derved en delvist usynlig gruppe af mennesker, en pseudoklasse om man vil, der forsyner det danske arbejdsmarked med billig arbejdskraft uden selv at få en del af velfærdskagen (www.taenk.dk). Det er netop denne slags migration, vi ønsker at undersøge i vores projekt, og måden, vi vil gøre dette på, er ved at beskæftige os med filippinske au pairer i Danmark. Vores interesse for emnet startede ved det paradoks, at au pairerne officielt kommer for at opleve en kulturel udveksling, men efter vores mening reelt set havner i et normalt 4/133
lønarbejderforhold og dertil selv både ser og ønsker opholdet som et arbejde. Vi undrer os over, om dette ikke stiller au pairen i en udsat position i Danmark, idet de således aldrig bliver en reel del af det danske samfund? De filippinske au pairer har i de senere år været meget debatteret i de danske medier. Dels fordi antallet af au pairer fra Filippinerne har været radikalt stigende, men samtidig fordi der i flere tilfælde har været eksempler på urimelige forhold for disse personer. Hertil kommer, at au pairerne opholder sig i Danmark på ganske særlige vilkår. Au pair-ordningen giver således ikke en almindelig arbejdstilladelse, men derimod en opholdstilladelse, som er begrænset af kontrakten med værtsfamilien. Filippinerne tillod fra 1997 ikke sine kvindelige migranter at tage til Europa for at arbejde som au pairer, fordi der netop har været sager, hvor filippinere er blevet udnyttet. Selvom den filippinske regering lavede dette forbud, har de været nødt til gentagne gange at se igennem fingre med, at deres indbyggere har rejst ud som au pairer, fordi emigranternes hjemsendte penge er essentielle for den filippinske økonomi (Korsby 2008). For nylig har den filippinske regering dog valgt at ændre lovgivningen, så det nu igen er lovligt for filippinere at immigrere under au pairordningen til de europæiske lande, som har accepteret de filippinske krav, herunder Danmark (www.nyidanmark.dk). Det har betydet, at de au pairer, der lige nu befinder sig i landet, er rejst illegalt ud af Filippinerne. Au pair-ordningen i Danmark er desuden interessant at beskæftige sig med, idet au pairerne udgør en væsentlig del af den gruppe mennesker, der hvert år gives opholdstilladelse i Danmark (www.nyidanmark.dk). Nærmere betegnet blev der i 2007 givet 2.207 tilladelser under au pair-ordningen, hvilket er 6-7 gange flere end i slutningen af 1980 erne (Stenum 2008:6). Antallet af personer under au pair-ordningen synes ikke af meget, men til sammenligning blev der kun udstedt opholdstilladelser til 1.278 asylansøgere, og 1.745 kom til landet via jobkortordningen 1. (www.nyidanmark.dk). Hvor det tidligere udelukkende var en ordning, der blev brugt af vesteuropæiske og nordamerikanske unge, der ønskede at lære om modtagerlandets 1 Jobkortordningen giver særligt kvalificerede indvandrere mulighed for arbejdstilladelse i Danmark (Hviid et al. 2010:12f) 5/133
kultur, er det i dag primært (cirka 80 procent) filippinere, der benytter sig af ordningen (Ugebrevet A4 & Avisen.dk 2010:3). Vi finder det altså interessant, om au pairordningen er en måde at omgå disse regler på, og om det er udtryk for en generel migrationstendens? En tendens, der stemmer overens med den stigende feminisering af migrationen, hvor omkring halvdelen af verdens migranter i dag er kvinder. Kvinder rejser i højere grad ud i omsorgserhverv, lige som vi ser det med de filippinske au pairer, og sender remitter til venner og familie i hjemlandet. Au pairerne udfører pligter inden for hjemmets fire vægge og er i henhold til den nuværende ordning ikke en del af den danske arbejdsstyrke, ej heller en del af velfærdssystemet på lige fod med etniskdanskere. Det skyldes, at deres opholdstilladelse er bundet til værtsfamilien og kan opsiges i løbet af 14 dage (www.nyidanmark.dk). Hertil kommer, at au pair-ordningen ikke er anerkendt som reel arbejdskraft og dermed ikke er omfattet af regler for al anden arbejdskraft. Au pairer får således en status midt imellem den oprindelige tanke omkring kulturel udveksling og en mere aktuel ordning til import af huslig arbejdskraft (Korsby 2010:48). Udlændingeservice refererer trods det stadig til, at immigrationen sker på baggrund af ønsket om en kulturel udveksling (www.nyidanmark.dk). Mens der i medierne er blevet diskuteret de enkelte au pairers levevilkår hos værtsfamilierne i Danmark, er det kun få, der har behandlet deres status som en arbejdskraft. Vi undrer os derfor over, hvordan ordningen egentlig bruges, og hvordan det stiller au pairerne, hvis vi karakteriserer dem som reel arbejdskraft? Herunder ønsker vi at undersøge, hvilke forhold de arbejder under. Dette leder os frem til følgende problemformulering: 1.1.1 Problemformulering Hvilken position har filippinske au pairer på det danske arbejdsmarked, og hvordan kan denne position vurderes som en indikator på et generelt afhængighedsforhold for migreret arbejdskraft? 6/133
1.1.2 Uddybning af problemformulering Vores problemformulering lægger op til en undersøgelse af de forhold, der gør sig gældende for au pairerne, når de kommer til Danmark. Både i forhold til de regler, der gør sig gældende i au pair-ordningen og de omstændigheder, der er årsag til, at filippinere migrerer. Dette vil lede os til at kunne arbejde med deres position på arbejdsmarkedet. Med position menes, hvordan au pairerne agerer som arbejdskraft i forhold til ordningen, og hvilke rettigheder de har i forhold til reel arbejdskraft. Det betyder, at vi kan sammenligne au pairernes position i Danmark med anden migreret arbejdskrafts. Med anden migreret arbejdskraft forstås migreret arbejdskraft fra tredjeverdenslande, som derfor ikke omfattes af EU-regulativer såsom arbejdskraftens fri bevægelighed. I anden del af problemformuleringen bruger vi begrebet afhængighedsforhold. Med afhængighedsforhold mener vi en afhængighed mellem arbejdsgiver (værtsfamilie) og arbejdstager (au pair) samt et mere generelt afhængighedsforhold i- og u-lande imellem. 1.1.3 Begrebsafklaring Immigration: Indvandring Emigration: Udvandring Migration: Vandring Au pairer: Når vi i opgaven bruger termen au pairer, mener vi kvindelige au pairer, idet kun omkring 4 % af au pairerne i Danmark er mænd. Kulturudveksling: Når vi bruger ordet kulturudveksling, vil man altid kunne diskutere, hvad kultur er. Vi har i vores interviews prøvet at måle kultur på fritidsaktiviteter, danske venner, danskkurser og lignende. Der kan argumenteres for, at der blot i mødet med et nyt land sker en kulturudveksling. Det er kultur at se, hvordan danske børn bliver passet i en daginstitution og at hente dem derfra. Det er også kulturudveksling at se og handle i et storcenter. Tillige at lave mad i et samtalekøkken, tage på skadestuen, gå i parker osv. Det er derfor ikke vigtigt for os, hvordan vi definerer kultur, men om vi mener at kunne fortolke os frem til, hvad au pairerne mener. Hvis de synes, det er kulturudveksling at handle i Bilka, så er det 7/133
kulturudveksling, men hvis de anser det for en del af deres arbejde, så er det ifølge vores overbevisning et arbejde. 1.1.4 Arbejdsspørgsmål Hvorfor vælger filippinere at blive au pairer i Danmark? Hvorfor migrerer de? Hvordan bruges au pair-ordningen i dag? Kan au pair-ordningen sidestilles med et arbejdsforhold? Har arbejdsforholdene i hjemmet indflydelse på deres position i samfundet? Fastholder i-landende u-landende i et afhængighedsforhold? 1.2 Emneafgrænsning Vi er os bevidste, at man i arbejdet med migration støder på en masse forskellige forhold, der på den ene eller anden måde influerer migrantstrømmene og modtagersom afsenderland. Disse afføder hver især problemstillinger, der kan danne grundlag for undersøgelse. Vores fokus ligger på migrationen fra Filippinerne til Danmark med au pair-modellen som analytisk felt. Der er her mange perspektiver, der kan lægges ned over gruppen af au pairer, men vores ønske er at belyse deres position på det danske arbejdsmarked, og hvorvidt denne position kan ses som en indikator til et generelt afhængighedsforhold for migreret arbejdskraft. Argumentationen for valg af fokusområde ligger i vores ønske om at undersøge det vestlige samfunds behov for importeret arbejdskraft, og u-landenes behov for remitter. Derfor finder vi det interessant at belyse stigningen i antallet af filippinske au pairer til Danmark og den aktuelle funktion, de udfylder på det danske arbejdsmarked. Opgaven vil således hovedsageligt koncentrere sig om modtagerlandet Danmark. Afsenderlandet Filippinerne vil i analysen derfor kun blive behandlet i det omfang, det synes nødvendigt for forståelsen af migrationsstrømmene og au pairernes livsverden. 8/133
Da vi ønsker, at hovedfokus skal lægges på au pairens position på det danske arbejdsmarked og ikke selve indrejsen, regulativer og lovgivninger landene imellem og andre statslige faktorer, der har indflydelse på migrationsstrømmene, vil vi vægte disse lavere. Det skal dog understreges, at ovenstående vil indgå i forklaringsrammerne for de analytiske udledninger samt diskussionen i rapporten, men ikke vil indgå som selvstændige analysedimensioner i opgaven. Vi vil dog ikke i analysen beskæftige os med den direkte konsekvens af migration herunder teorier om brain drain 2 i afsenderlandet, brain waste 3 i modtagerlandet, ligesom vi ikke vil beskæftige os med værtsfamiliens synspunkter i modtagerlandet, da vores tidsmæssige ramme ikke har tilladt os det. 2 Brain drain er når et land bliver drænet fra uddannet arbejdskraft (www.dictionary.com) 3 Brain waste er når et land der er modtager af migreret arbejdskraft ikke udnytter de migreredes kvalifikationer (http://ideas.repec.org/p/wbk/wbrwps/3581.html) 9/133
2. Metode 2.1 Indledning til metode I det forestående metodeafsnit beskrives det, hvordan vi på baggrund af projektets videnskabsteoretiske udgangspunkt og metodiske overvejelser ønsker at besvare vores problemformulering. Metodeafsnittet er således en introduktion til projektets forskellige fremgangsmåder, dog vil en mere udførlig analysestrategi indgå senere i projektet. Indledningsvist i kapitlet beskrives vores videnskabsteoretiske overvejelser, og hvad dette afføder af overvejelser i relation til projektets problemstilling. Dernæst vil der blive redegjort for casestudiet som metodevalg samt de metodiske overvejelser i forbindelse med udførelse og bearbejdning af egen kvalitativ empiri, begge i relation til projektets videnskabsteoretiske udgangspunkt. Begrundelsen for valg af teori vil herefter kort beskrives, og vi vil forklare, hvordan de konkret bruges viderehen. I dette afsnit vil de metodiske vanskeligheder, vi er stødt på undervejs i forløbet, også behandles. Herefter præsenteres kvalitativ og kvantitativ empiri, og hvordan denne anvendes i projektet. Dette leder os til en vurdering af reliabiliteten og validiteten af primær og sekundær empiri. Afslutningsvist illustreres projektdesignet samt en kapiteloversigt, begge dele til at bistå med den videre læsning. 2.2 Videnskabsteoretiske overvejelser Vi vil i følgende afsnit redegøre for vores videnskabsteoretiske udgangspunkt. Vores standpunkt er vigtigt at klarlægge, da det vil have afgørende betydning for vores erkendelse af samfundet, migration og au pair-ordningen, fordi dette forskningsfelt på en og samme tid er påvirket af globale, nationale og lokale forandringer samt aktører og strukturer. Desuden har vores videnskabsteoretiske indsigt stor betydning for den forskningsstrategi og de metoder, som rapporten arbejder efter, og videre for vores forhold mellem teori og empiri og de konklusioner, vi kan aflede heraf. 10/133
2.2.1 Videnskabsteoretisk indsigt Au pair-ordningen og au pairerne er en del af det omfattende forskningsfelt migration, der både kan undersøges af juridiske, psykologiske, institutionelle og økonomiske teorier (www.amid.dk). Det skaber et komplekst felt, fordi de teoretiske tilgange inden for dette både er aktør- og strukturdeterminerede samt kontekstafhængige af historie og kultur (Castles et al. 2003:23,26). Dette er vigtigt at have in mente, fordi forholdet mellem struktur og aktør ikke er dualistisk, men efter vores mening er gensidigt afhængigt. For at forstå au pairerne som en måde at anskue migration på, må vi undersøge, hvorfor de enkelte au pairer er i Danmark og under hvilke forudsætninger, de er her. Vi mener, at denne forståelse bedst opnås i en dialog med aktørerne og via en analyse af de bagvedliggende strukturer i samspil med hinanden. Vi vil dermed i projektet forsøge at bygge bro mellem disse niveauer og således hverken tilskrive os en metodologisk kollektivisme eller individualisme (Olsen et al. 2008:256). I udgangspunktet bekender vi os til hermeneutikken, og vi ønsker derfor at bestræbe os på, at rammerne for denne retning er opfyldt. Dette er et gennemtænkt valg, da vi har haft et ønske om løbende at reflektere over de videnskabsteoretiske retninger. Således bunder vores valg ikke i en videnskabsreligiøs holdning, men i et relevansvalg i forhold til projektets undersøgelsesønske. Videnskabsteorien skal for os være med til at danne ramme for, hvad vi kalder viden og erkendelse. Via vores valg af teorier og problemformulering sættes rammen for, hvad vi kan analysere os frem til, men også vores videnskabsteoretiske tilgang har betydning for, hvad der er vores genstandsfelt. Den hermeneutiske tilgang gør, at vores viden udvikles i takt med projektets faser. På samme tid er samspillet mellem del og helhed afgørende for, at vi kan arbejde inden for hermeneutikkens grundforståelse og den hermeneutiske cirkel (Højberg 2009). Idet vi allerede i de indledende faser i arbejdet med migration som helhed var stødt på flere artikelrækker omkring au pair-problematikken, havde vi fået en forforståelse af et problem på området. Disse forståelser er blevet be og afkræftet i takt med vores indsigt i au pairernes situation. 11/133
2.2.2 Hermeneutikken Hermeneutikken består af flere forskellige tilgange, der hver har deres syn på virkeligheden og det at opnå sandhed og erkendelse via forskning. Vi tager udgangspunkt i de nyere hermeneutiske teoretikere, nærmere bestemt den filosofiske hermeneutik, som den tyske filosof Hans-Georg Gadamer (1900-2002) arbejdede med, fordi dette paradigme fokuserer på menneskers mening og fortolkning. Desuden vil vi inddrage Jürgen Habermas (f. 1929) og Paul Ricoeurs (1913-2005) kritiske pointer omkring magtens betydning og undertrykkende funktion for fortolkeren, nemlig den kritiske hermeneutik (Højberg 2009:333). Den vigtigste pointe i disse retninger inden for hermeneutikken er, at fortolkeren, forskeren, optræder som en aktiv medspiller i meningsdannelsen og dermed ikke kan opnå en sand viden, fordi han/hun selv er med til at skabe den (Højberg 2009:321). Vi mener, at oplevelsen af au pair-ordningen ikke kan erkendes udefra, fordi vi fortolker oplevelsen ud fra vores forforståelser. Det er igennem dialogen, at der skabes forståelse og viden, og dermed indgår vi som forskere i et aktivt samspil med vores undersøgelsesmateriale (Olsen et al. 2008:164). Ifølge Hans-Georg Gadamer er vi historiske individer, der ikke kan sætte sig ud over vores egen historicitet. Vi er dermed til en vis grad begrænset af vores historie og kultur. Vores forforståelser og fordomme i projektet vil det derfor være umuligt at sætte os udenfor. Derfor kan vi som fortolkere ikke stå uden for eller over for en verden, der skal fortolkes. Vi er som historiske væsener selv aktive meningsdannere og en del af den verden, der fortolkes (Højberg 2009:321): Begrebet forforståelse betyder, at der altid går en tidligere forståelse forud for vores nuværende forståelse. Vi går aldrig forudsætningsløst til et socialt fænomen, vi ønsker og forventer at forstå. Vores forståelse og udlægning af mening bygger altid på en allerede given forståelse af verden. (Højberg 2009:322) 12/133
Vi vedkender os dermed, at vi har en prædetermineret forståelseshorisont og ønsker ikke at fralægge os denne, fordi den netop gør det muligt for os at forstå og fortolke genstandsfeltet. Derfor ønsker vi at bruge den som fortolkningsramme i vores analyse og sætte vores fordomme i spil (Højberg 2009:322). Formålet med forståelsesprocessen er at være bevidst om sine fordomme og hele tiden udfordre dem med nye erfaringer. Gadamer mener altså, at vi som fortolkere ikke er en fejlkilde, men en kilde til erkendelse (Højberg 2009:323). En præsentation af vores forforståelser omkring dette projekt vil blive præsenteret senere i dette kapitel. Den kritiske hermeneutik, som Paul Ricoeur og Jürgen Habermas udviklede via kritikpunkter til Gadamers forståelse af fortolkeren, er generelt enig med den filosofiske hermeneutik. Den kritiserede dog Gadamer for at nære for stor respekt for det eksisterende samfund og dermed mangle et kritisk perspektiv (Højberg 2009:333). Habermas hører hjemme i den kritiske teori, der især er kendt for at bidrage til menneskers oplysning ved at afdække eksisterende magtfohold i samfundet (Højberg 2009:333). Også sociologen Zygmunt Bauman (f. 1925), hvis teori bruges i projektet, hører til denne teoretiske retning, idet hans analyser netop er funderet i en kritik af det bestående. Habermas henter dog samtidig stor inspiration fra den filosofiske hermeneutik, som vi netop har beskrevet, og hans kritiske hermeneutik ses derfor som en videnskabsteoretiske retning, der er en kombination af disse to (Højberg 2009:333). Vi inddrager dette hermeneutiske perspektiv, da vi tilslutter os holdningen om, at de fordomme, vi har, skal kunne kritisere de forståelsesformer, der legitimerer det bestående, og dermed vedkender vi os ikke Gadamers samfundsbevarende tilgang. Habermas kritiserer den filosofiske hermeneutik for dette traditionelle konservative perspektiv og mener derimod, at det er interessant at anskue de bagvedliggende motiver og magtinteresser, der skaber aktørernes muligheder for handling (Højberg 2009:334). Netop denne tanke er grundlæggende for den metode, vi arbejder ud fra i vores projekt og har en afgørende indflydelse på måden, vi anskuer vores problemstilling. Vi arbejder således i projektet ud fra en idé om, at det blandt andet er 13/133
i-landenes bagvedliggende motiver og interesser, der har indflydelse på au pairernes (aktørernes) handlemuligheder. Dette kan eksemplificeres ved vores kritiske syn på au pair-ordningen, da vi mener, at den er udformet på baggrund af magtinteresser, der ønsker at begrænse au pairernes muligheder. Noget vi i vores analyse og diskussion vil beskæftige os med. Ligeledes kommer den kritiske hermeneutik til udtryk i projektet, idet vi, ligesom Habermas, mener, at man ikke kan forstå en dialog som en samtale mellem to ligestillede individer (Højberg 2009:334). Dette perspektiv er vi særligt opmærksomme på, fordi vi mener, det har indvirkning på resultatet af vores interviews. Vi finder det er vigtigt ikke at underminere de magtforhold, der kan ligge i en interviewsituation og er derfor bevidste om dette i vores videre bearbejdning, i analysen, såvel som i diskussionen. Habermas mener, at man via perspektivet i den kritiske hermeneutik vil afsløre sine forforståelser, fordi man i sine undersøgelser opnår ny indsigt og derved afslører sine fordomme. Dette vil for Habermas medføre en forkastelse af disse fordomme, som således skaber en forandring (Højberg 2009:335). På trods af at viden er historisk og kontekstafhængig, mener vi ikke dette fører til en afsløring og derved forkastelse af vores fordomme. I stedet mener vi, som Gadamer pointerer, at vores fordomme er afgørende for det ståsted, vi orienterer os ud fra, og at vi dermed ikke kan arbejde forandringsskabende uden at vedkende os dette ståsted (Højberg 2009:335). Rent praktisk betyder dette, at vi i udarbejdelsen af vores projekt ikke har villet forkaste de fordomme og forforståelser, vi havde som udgangspunkt, men derimod bruge disse som afsæt for den vidensudvikling, der er produceret i projektet. 2.2.3 Den hermeneutiske cirkel Samspillet mellem os som forskere og vores undersøgelsesmateriale, det være sig igennem vores interviews eller i behandlingen af kvantitativt materiale, er et resultat af den hermeneutiske cirkel. Det betyder eksempelvis, at der i vores interviews har fundet en cirkulær bevægelse sted mellem del og helhed, altså at interviewpersonernes svar og meninger har påvirket os og omvendt (Højberg 2009). Det vil sige, at delene kun kan forstås i kraft af helheden og at helheden kun kan forstås, hvis delene 14/133
inddrages (Højberg 2009:312). I den filosofiske og kritiske hermeneutik fungerer denne cirkel som et ontologisk princip, altså som en betingelse for erkendelse, eksistens og erfaring (Højberg 2009:320). Dette fordi fortolkeren flyttes ind i den hermeneutiske cirkel. Det vil sige, at den vekselvirkning mellem del og helhed inkluderer fortolkeren og genstanden (Højberg 2009:320f). Den hermeneutiske cirkel er en spiral, hvor subjekt og objekt i en cirkulær bevægelse hele tiden påvirker hinanden (Højberg 2009:320f). Vi har i indsamlingen og bearbejdningen af vores interviews arbejdet ud fra den hermeneutiske cirkel. Konkret betyder det, at vi under interviewet har ladet disse være semistrukturerede, således at vi har kunnet lade den gensidige påvirkning mellem os og interviewpersonerne ske (jf. afsnit om de videnskabsteoretiske overvejelser i det kvalitative forskningsinterview). Desuden har vi i fortolkningen af interviewet gensidigt sat det i perspektiv til helheden og på den måde skabt en vekselvirkning, der gerne skulle øge vores forståelse af feltet. 2.3 Fordomme og forforståelser Vi finder det vigtigt at belyse vores fordomme og forforståelser, da de i tråd med vores hermenutiske tilgang spiller en aktiv rolle i måden, hvorpå vi analyserer og reflekterer over vores empiri. Vi er opmærksomme på, at vi nødvendigvis ikke har den samme forståelseshorisont, som de filippinske au pairer, da vi er opvokset i to forskellige samfund med forskellige kulturer. Derfor er det vigtigt at have det in mente, at når vi konkluderer, bliver det på baggrund af vores egne opfattelser og forforståelser og som et led i en horisontsammensmeltning. Denne horisontsammensmeltning sker, når vi som forskere påvirkes af vores undersøgelsesmateriale (Højberg 2009:324f). Det kan i vores projekt ske gennem vidensudvekslingen i vores interviews, der giver os nye forforståelser og hjælper os til at drage konklusioner omkring problemstillingen. I processen omkring projektet er vi blevet konfronteret med vores egne forforståelser over for au pair-ordningen og den diskrepans, der for os er, mellem de filippinske au pairers ønske om job i Danmark og den kulturelle udveksling. Vi har haft den fordom, at de filippinske au pairer primært kommer til Danmark for pengene. Dertil har vi antaget, at au pairerne generelt har en meget udsat position i Danmark. Herunder har vi haft fordomme om at de filippinske au pairer har svært ved at opretholde deres 15/133
rettigheder, at de arbejder mere end ordningen tillader samt indgår som en arbejdskraft i hjemmet. Yderligere har vores forforståelse omkring, at de filippinske au pairer bliver fastholdt i et afhængighedsforhold, hvor i-landene fastlåser u-landene for at kunne importere billig arbejdskraft, haft afgørende indvirkning for undersøgelsen af vores problemstilling. Disse forforståelser spiller derfor en aktiv en rolle i den måde, vi fortolker vores interviews på, og den måde hvorpå vi aflæser de statistikker og data, vi arbejder med. Dette vil vi komme nærmere ind på, når vi gennemgår de metoder, vi bruger under vores interviews. 2.4 Casestudiet som forskningsmetode Vi har valgt at bruge casestudiet som undersøgelsesmetode for at besvare vores problemstilling, fordi vi ønsker at indfange den nutidige virkelighed omkring den position, som migranter får på det danske arbejdsmarked via et specifikt eksempel. Vi mener, at vi via casestudiets arbejdsmetoder med blandt andet kvalitative interviews og brug af statistisk materiale kan få dokumentation for, hvad der udspiller sig og derved forstå kompleksiteten i problemstillingen (Nielsen 2006:155). Vi går ud fra psykologen Robert K. Yins definition af en case, idet denne stemmer overens med vores opfattelse af casestudiet. For ham er casestudiet en: Empirisk undersøgelse, som undersøger et samtidigt fænomen i dets virkelige kontekst, især når grænserne mellem fænomen og kontekst ikke er klart synlige, og hvor der er mulighed for at anvende flere informationskilder til belysning af fænomenet. (Nielsen 2006:155) Nærheden til det, som man studerer, er altafgørende i casestudiet, og denne nærhed ønsker vi at skabe i vores projekt (Flyvbjerg 1992:143). Casestudiet giver indblik i kompleksiteten på et givent område og er dermed medvirkende til at skabe en dybde, der ellers ikke ville være opnået. Overordnet skelner man mellem den informationsorienterede og den tilfældigt udvalgte case, som henholdsvis udvælges strategisk og tilfældigt/repræsentativt 16/133
(Flyvbjerg 1992:148). Vores case er informationsorienteret, fordi det praktiske enkelttilfælde er valgt med henblik på at give almen viden omkring problemstillingen (Rendtorff 2007:243). Casestudiet kan hjælpe med at afprøve vores forudindtagede holdninger og teoriernes fordomme på et praksisfelt. På baggrund af Bent Flyvbjergs argumentation om det konkretes videnskab i bogen Rationalitet og magt: Det konkretes videnskab (1992) mener vi, at vi via vores strategiske udvælgelse af case samt vores bevidsthed omkring casestudiets muligheder og begrænsninger, giver casestudiet gyldighed. På den måde gives det gode casevalg magt, eller det Bent Flyvbjerg i sin forskning af casestudiet kalder det gode eksempels magt (Flyvbjerg 1992:148). 2.4.1 Filippinske au pairer som case Vi har valgt filippinske au pairer i Danmark som vores case af primært to grunde. Som nævnt i problemfeltet har deres situation i Danmark på eller uden for det danske arbejdsmarked været stærkt omdiskuteret i medierne 4 de seneste år, og de er et eksempel på en meget stor gruppe migranter, der får adgang til Danmark via ordningen. Netop dette giver os adgang til en række informationer omkring denne gruppe, som lader os få en bred indsigt i emnet. Desuden er casen valgt med henblik på, at au pairerne er en ekstrem case, idet den er særlig problemfyldt i forhold til at vælge andre migrantgrupper som case (Flyvbjerg 1992:144). Dette skyldes, at de ikke bliver anerkendt som en reel arbejdskraft og samtidig arbejder inden for hjemmets fire vægge. Vi ønskede fra starten at belyse vores problemstilling via et kvalitativt og informationsorienteret casestudium, og derfor var der nogle forudsætninger, den gruppe vi ønskede at undersøge, skulle opfylde. Fænomenet skulle være nutidigt og gerne omdebatteret, gruppen skulle have adgang til Danmark via en af de ordninger, med hvilken opholdstilladelse kan opnås, og være ikke-eu borgere. De filippinske au pairer opfyldte alle vores kriterier, og vi fandt tilmed, at denne gruppe er vokset inden 4 Eksempelvis har både Information og Politiken kørt temaer omkring au pairernes situation i danske familier og hvad dette kan være et udtryk for. 17/133
for au pair-branchen i Danmark og nu udgør omkring 78 % (Ugebrevet A4 & Avisen.dk 2010:3). Denne case vil altså give os mulighed for at undersøge problemstillingen i sin kontekst (Flyvbjerg 1992:144). Historisk var casestudiet i udgangspunktet en ateoretisk strømning, der kun var praksisorienteret via de enkelte eksempler, man studerede, i stedet for at operere ud fra brede teoretiske retninger (Rendtorff 2007:242). I dag og i vores rapport bruges casestudiet dog også som teorifortolkende. Det vil sige, at vi tolker ud fra udvalgt teori, som vi mener evner at beskrive vores empiriske materiale. Dette fordi vi mener, at en analyse med afsæt i teoretisk viden kan bidrage til at nuancere den empiriske indsigt og diskutere, hvorvidt og hvordan au pair-casen kan repræsentere et generelt billede af migreret arbejdskrafts forhold på det danske arbejdsmarked (Antoft et al. 2007:34,38). 2.4.2 Videnskabsteori i casestudiet De videnskabsteoretiske overvejelser kan være mange i forbindelse med et casestudium, idet det kan bygge på mange forskellige epistemologier og teoretiske retninger (Rendtorff 2007:242). Når vi bruger et casestudium, skal vi altså reflektere over, hvordan vi vil bruge vores case, og hvordan forskningsstrategien i casen er. Skal casen udelukkende være et udtryk for et generelt fænomen, eller ønskes der en dybdegående analyse af noget unikt? Da vi vil forsøge begge dele, altså både at lave en dybdegående og kvalitativ undersøgelse for herefter at trække generelle indikatorer ved denne ud, er det vitalt for os at overveje, hvordan dette lader sig gøre. Denne dobbeltsidighed i casestudiet ændrer dog ikke ved, at vi gør indlevelsen i de praktiske forhold samt del-helheds perspektivet i den hermeneutiske cirkel til de centrale erkendelsesmål og derved vores ontologi (Rendtorff 2007:242). For vores casestudie betyder det, at det grundlæggende er funderet i hermeneutikkens pragmatik. I vores undersøgelse af casen har vi dog flere epistemologiske tilgange, altså flere tilgange til hvordan genstandsfeltet kan studeres og hvordan viden erkendes (Fulgsang 18/133
et al. 2009:30). Dette fordi vi bruger forskellige metoder og teoretiske retninger i samspil med hinanden. Vi bruger både vores kvalitative interviews, statistisk materiale og teoretiske retninger i vores forsøg på at studere fænomenet, og vi kombinerer derved den grundlæggende hermeneutiske tilgang med andre metodiske tilgange. Casestudiet bliver derved en eksemplarisk illustration af de reelle virkelighedsbilleder og forskellige teoretiske pointer (Rendtorff 2007:242). Vi ønsker altså med vores case at kunne lave en dybdegående efterprøvning af vores teoretiske fordomme samt generere ny empirisk viden, og vi mener, at den udvalgte case hjælper os med at præcisere problematikken, fordi den netop afdækker praktiske konsekvenser (Rendtorff 2007:255). Dette igennem konkrete udsagn fra au pairers dagligdag. Samtidig er det hermeneutiske sandhedsbegreb om at være åben for nye forståelser med til at kortlægge en større meningshorisont, som det er vores opgave at afdække i lyset af vores teoretiske fordomme og empiriske indsamling (Rendtorff 2007:255). Vi mener altså, at casestudiet og vores videnskabsteoretiske ståsted i den kritiske hermeneutik, hvor fortolkningen er central, stemmer godt overens (Højberg 2009). 2.5 Interview Vi har valgt det kvalitative forskningsinterview som metodisk tilgang i vores projekt for at opnå en forståelse af de filippinske au pairers livsverden. Denne forståelse skal ses som et led i en fortolkning af vores egen forforståelse, teoretiske udgangspunkter samt kvantitative dataindsamlinger. Vi har samtidig fundet det relevant at anvende kvalitative interviews, idet vi mener, at det giver en dybere forståelse af vores case samt en bredere analysehorisont for vores besvarelse af problemformuleringen. Ligeledes ser vi de kvalitative interviews med filippinske au pairer som medvirkende til at nuancere problemstillingen og tilføre diskussionen nye dimensioner. Dette med en forventning om at informanterne besidder en anden opfattelse af problematikken, end vi, den kvantitative empiri og den anvendte teori gør. Det er således med et ønske om overordnet at belyse, hvordan de filippinske 19/133
au pairer forholder sig til deres position som arbejdskraft i det danske samfund, at vi har anvendt den kvalitative metodetilgang. 2.5.1 Interview som metodisk fremgangmåde Som metodisk fremgangsmåde har vi valgt at benytte os af et semistruktureret livsverdensinterview (Kvale et al. 2009:143). Med denne fremgangsmåde ønsker vi at få et indblik i de filippinske au pairers livsverden til senere fortolkning. Som overordnet håndværksmæssigt redskab har vi gennem alle interviews anvendt den samme interviewguide (bilag 1). Denne skal dog kun ses som en vejledende fremgangsmåde, da vi samtidig har haft et ønske om, at interviewene blev præget af åbenhed. Med dette menes, at vi har været åbne over for forandringer i rækkefølgen af spørgsmål og muligheden for at kunne følge op på informanternes fortællinger. Vi har i en hermeneutisk forstand været villige til at lade informanten påvirke vores forståelseshorisont og dertil lade en sådan ændring i fordomme få betydning for det videre interview. Interviewguiden er således bygget op af korte præcise interviewspørgsmål, som har givet plads til længere svar fra au pairen. Dette har muliggjort yderligere uddybning og afklaring. Informantens svar er derfor forsøgt fortolket under interviewet (Kvale et al. 2009:184). Interviewguiden har vi inddelt tematisk efter hvilke forskellige felter, vi har ønsket at arbejde med i vores analyse og diskussion. 2.5.2 Videnskabsteoreti og det kvalitative forskningsinterview For at finde ud af hvilken form for viden vi har produceret gennem vores interview, og hvad vi har kunnet bruge den viden til, har vi måttet beskæftige os med det epistemologiske aspekt af forskningsinterviewet. I udarbejdelsen og anvendelsen af vores interviews har vi vedkendt os den hermeneutiske meningsfortolkende forståelsestradition. Dette ståsted indtager vi, idet vi mener, at vi som fortolkere ikke kan bevæge os uden for den forståelsestradition, vi befinder os i (Kvale 1997: 59). Det, som i den filosofiske hermeneutik kaldes, at forskeren er en del af den hermeneutiske cirkel (Højberg 2009:320f). 20/133
Med en hermeneutisk tilgang til en kvalitativ dataindsamling legetimeres en mangfoldighed af fortolkninger i analysen, hvorfor det er blevet muligt for os som fortolkere at bevæge os ud over det, der er blevet sagt, og således finde frem til meningsstrukturer og betydningsrelationer, der ikke umiddelbart fremtrådte (Kvale et al. 2009: 234). Den viden, vi har indsamlet gennem interviews, er således blevet produceret i samspil mellem os og au pairen, og vi indskriver os derfor i den fortolkningsvidenskabelige tradition. Det er her en forudsætning, at vi vedkender os vores forforståelser, idet vi er bevidste om at disse både vil påvirke analyse og diskussion. I forlængelse af ovenstående beskrivelse af struktureringen af vores interviews har vi vedkendt os en hermeneutisk tilgang, idet vi har udvist hensyn til mulighederne for kontinuerligt at genfortolke informanternes svar inden for interviewets hermeneutiske cirkel (Kvale 1997: 139). Hvad angår det epistemologiske spørgsmål om objektivitet, må vi, i tråd med vores hermeneutiske tilgang til kvalitativ dataindsamling, reflektere over vores bidrag som forskere til produktionen af viden. Her er objektivitet ikke et udtryk for fremkomsten af sand viden, men derimod en betegnelse for den viden det er muligt at opnå. Ud fra et hermeneutisk synspunkt har vi dermed kun kunnet træffe velinformerede domme på grundlag af vores forforståelser, og vi har derigennem kun opnået viden i anerkendelsen af vores subjektive holdninger og påvirkning. 2.5.3 Faldgrupper i udøvelsen af interview Vi har gjort os grundige overvejelser i forhold til at foretage tværkulturelle interviews. Her er vi særligt opmærksomme på faktorer som sproglige barrierer, idet vores interview foregår på engelsk. Det kan medføre risiko for misfortolkning af spørgsmål og dertil gøre det vanskeligt at få dybdegående svar. Derudover har vi gjort os overvejelser omkring relationen mellem interviewer og au pair, for eksempel at interviewet ikke er en samtale mellem ligestillede, da det er intervieweren, der kontrollerer dialogen (Kvale 1997: 19). 21/133
Herudover kan det være vanskeligt at få ærlige svar på tabubelagte emner i henhold til au pairens til tider komplekse situation (Kvale et al. 2009: 164). Dette kunne for eksempel være emner som illegal migration, udnyttelse og sort arbejde som au pairen forsøger at undvige. 2.6 Præsentation af teori Til at belyse første del af vores problemformulering har vi valgt at inddrage forskellige teorier omkring arbejdsmarkedet for at kunne analysere den position, au pairerne har på det danske arbejdsmarked. Arbejdsmarkedsteorien tager udgangspunkt i tre forskellige teorier. Indledningsvis bruger vi Michael Piores (f. 1940) teori om det duale arbejdsmarked, der tager sit udgangspunkt i, at arbejdsmarkedet er opdelt i to sektorer på baggrund af arbejdsforholdende. Herunder beskrives det primære og sekundære arbejdsmarked. Vi ønsker at benytte denne teori til at belyse kendetegnene ved den måde, hvorpå au pairerne indgår på arbejdsmarkedet. Herefter benyttes Charles Tilly (f. 1929) og Manuel Castells (f. 1942) analyser og teorier omkring arbejdsmarkedet til at belyse, hvilken position migreret arbejdskraft får på det arbejdsmarked, de træder ind på. Mens Tilly anskuer migrationen fra et aktørperspektiv, hvorfra migrantens valg og muligheder afhænger af netværk, problematiserer Castells manglen på en kollektiv organisering af den migrerede arbejdskraft. Arbejdsmarkedsteorierne lader os optegne et felt, hvor der kan stilles spørgsmålstegn ved au pair-ordningen og den måde, den fungerer på i forhold til arbejdsmarkedet. Ligeledes skal teorierne belyse konsekvensen af den høje koncentration af filippinere under au pair-ordningen, og hvordan dette stiller dem. Teoriernes brede begrebsapparat har gjort det muligt for os at danne nye forforståelser omkring au pairerne, som vi har taget med i vores tilrettelæggelse af vores interviews. Til yderligere at kunne belyse de filippinske au pairers position ud fra en sociologisk vinkel samt afklare og diskutere, hvorvidt der foreligger et afhængighedsforhold, har vi valgt at inddrage Bauman, idet han stiller sig kritisk over for globaliseringens 22/133
konsekvenser. Bauman beskriver, at teknologiens udvikling har haft afgørende betydning for, hvordan migrationstendenserne har udviklet sig. Overordnet beskæftiger Bauman sig med det nomadiske, altså hvordan globaliseringen har medført en øget vandring på tværs af landegrænser. Herunder opstilles, hvordan der bliver skabt en opdeling af den første og den anden verden, hvilket vi ønsker at benytte til at kunne analysere og diskutere au pairernes position i det danske samfund set ud fra nogle generelle globale konsekvenser. Ligeledes finder vi Baumans idealtyper turisten og vagabonden relevante at inddrage, fordi disse karikerede idealtyper sammen med migrationshistorien understreger den ulighed, der både opstår mellem den danske værtsfamilie og den filippinske au pair, og mellem de to verdener, som idealtyperne repræsenterer. Derudover vil teorien også blive benyttet til at diskutere et ulighedsforhold mellem landene, og hvordan det er med til at skabe en skævvridning. Som udgangspunkt i vores projekt havde vi inddraget teorier omkring årsagerne til migration, og de havde således en langt mere central plads i projektet end i den endelige rapport. Dette skyldes, at teorierne var vigtige for vores indledende arbejde med migration for at forstå, hvorfor så mange filippinere er arbejdsmigranter. Da vores problemformulering beskæftiger sig med forholdene for au pairerne/migranterne på det danske arbejdsmarked, har vi dog i højere grad sat denne teoretiske retning i baggrunden og brugt den som forståelsesramme i kapitlet om migrationshistorie. 2.7 Præsentation af empiri Empirien i vores kvalitative casestudium er hovedsageligt baseret på kvalitative forskningsinterview samt kvantitative undersøgelser og statistikker fra forskellige danske kilder. I dette afsnit præsenteres den empiri, vi har benyttet. Desuden redegøres der for styrker og svagheder ved disse. 2.7.1 Kvantitativ empiri De kvantitative dataindsamlinger, vi benytter til at belyse vores problemformulering, er henholdsvis foretaget af Ugebrevet A4 og Avisen.dk, Ph.D-studerende og migrationsforsker, Helle Stenum, fra Aalborg Universitet og antropolog, Trine Mygind 23/133
Korsby. Desuden anvender vi kvantitativ empiri fra Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integrations hjemmeside www.nyidanmark.dk. Au pair i Danmark: Billig arbejdskraft eller kultureludveksling? er en undersøgelse af au pair-ordningen i Danmark med fokus på de filippinske migranter. Denne undersøgelse er foretaget af Helle Stenum i samarbejde med Fag og Arbejde, FOA, i 2008. Stenums rapport er baseret på delvist kvantitativt materiale i form af love, bekendtgørelser, vejledninger, rapporter og statistikker og delvist kvalitative interviews med 24 au pairer heraf 21 fra Filippinerne. Formålet med Stenums rapport er ikke at lave en repræsentativ undersøgelse, men nærmere at belyse, hvordan au pairopholdet opleves i forhold til relationerne mellem au pairen som arbejdstager og værtsfamilien som arbejdsgiver. Vi vil netop bruge Stenums rapport til at belyse de problematikker, der opstår når au pair-ordningen betragtes som et arbejdsgiver- og arbejdstagerforhold, da det vil være behjælpeligt til at belyse au pairernes position på det danske arbejdsmarked. Trine Mygind Korsby har i samarbejde med Center Mod Menneskehandel udarbejdet rapporten Au pair og menneskehandlet? Rekruttering, ophold i Danmark og drømme om fremtiden fra 2010. Formålet med undersøgelsen er at afdække risikoen for menneskehandel inden for gruppen af au pairer. Rapporten fokuserer således på arenaer, hvor der kan foregå udnyttelse af au pairen. Da vi ikke ønsker at beskæftige os med au pair-ordningen i et menneskehandelsperspektiv, bruger vi primært Korsbys undersøgelse til at beskrive selve au pair-ordningen samt kvantitative empiriske fakta om antallet au pairer, deres nationalitet og så videre. Den sidste undersøgelse vi har brugt er Au pair - er det fair? Undersøgelsen blandt au pair i Danmark, 2010. Undersøgelsen er udarbejdet af en journalist fra Ugebrevet A4 og en journalist fra Avisen.dk. Undersøgelsen er baseret på 204 spørgeskemaer udfyldt af au pairer på otte forskellige indsamlingssteder heriblandt kirker og sprogcentrer. 94% af deltagerne i undersøgelsen er fra Filippinerne. Vi mener, at det er validt at bruge resultaterne fra undersøgelsen som repræsentative for filippinske au pairer generelt. 24/133
Derudover inddrager vi den originale lovgivning samt generelt statistik omkring au pairer fra blandt andet hjemmesiden www.nyidanmark.dk for at kunne undersøge, hvorvidt der er en diskrepans mellem de krav, der er for au pair-opholdet og de udsagn, vi har fået fra vores interviewpersoner. Desuden ønsker vi at analysere, om udformningen af ordningen er med til at stille au pairer i en bestemt position i det danske samfund. 2.7.2 Kvalitativ empiri Vores kvalitative forskningsinterview er baseret på fire interviews hvoraf tre af dem er udformet som dobbeltinterview med to personer ad gangen og et er udformet som et enkeltinterview. Alle syv informanter er kvindelige filippinere og opholder sig i Danmark som au pairer på nuværende tidspunkt. Aldersmæssigt placerer de sig inden for gruppen 20-29 år, hvilket også stemmer overens med den aldersgruppe, au pairordningen er begrænset til. Vi er kommet i kontakt med informanterne ved hjælp af forskellige metoder, blandt andet gennem internettet herunder Facebook samt private netværk og gennem en daginstitution. Vi har dermed ingen direkte relationer til nogle af de au pairer, vi har interviewet. Dette er en vigtig faktor, da vi ønskede at skabe en dialog, hvor au pairerne ikke skulle føle sig truet, udsat eller usikre på om deres udtalelser ville blive videregivet til eksempelvis deres værtsfamilie. Vi har som vores case foreskriver kun interviewet filippinske au pairer og har i denne forbindelse forsøgt at komme i kontakt med et repræsentativt udsnit af denne gruppe. Det har dog vist sig, at frygten for at deltage i disse interviews har besværliggjort en sådan selektion. I første omgang forsøgte vi at kontakte au pairerne ved to forskellige kirker i København, hvor vi havde læst, at mange af dem gik til gudstjeneste om søndagen. Det lykkedes os i første omgang at få etableret kontakt og lavet aftaler, men efterfølgende ønskede de enten ikke at medvirke i et interview alligevel eller returnerede ikke vores opkald. Det begrundede de med, at resten af menigheden havde frarådet dem at deltage. De frygtede således for, at deres oplysninger ville have konsekvenser for deres videre ophold her i Danmark, eller at de ville sætte filippinske au pairer i en usikker position (se bilag 3, mail 1 & 2). Dette mener vi skal ses i 25/133
sammenhæng med den seneste tid debat i medierne omkring de filippinske au pairer, der kan have været medvirkende til, at de føler, de står i en udsat situation i det danske samfund. Dette til trods har vi formået at finde informanter med forskellige baggrunde i form af alder, uddannelse og migrantbaggrund. Alle fire interviews er foregået på engelsk, og vi er i den forbindelse opmærksomme på eventuelle sproglige begrænsninger. Vores informanter havde meget forskellige engelskkundskaber, og nogle af vores interviews er dermed mere dybdegående og uddybede end andre. I selve interviewsituationen har vi ønsket at skabe et rum, hvor au pairerne kunne tale frit, og vi har derfor, i de tilfælde det har kunnet lade sig gøre, foretaget interviewet på offentlige steder, som de har bestemt. Generelt fornemmede vi en tillidsfuld energi i interviewsituationen specielt i de interview, som foregik med to informanter ad gangen. Kun i enkeltinterviewet fornemmede vi lidt usikkerhed fra informanten side, hvilket i lige så høj grad kunne skyldes sproglige barrierer (interviewene kan høres se link i litteraturliste). 2.8 Reliabilitet og validitet Reliabiliteten i vores projekt knyttes især til vores kvalitative data, idet der skal tages højde for, at vi med vores videnskabsteoretiske udgangspunkt er i et intersubjektivt forhold, hvor vi påvirker informanterne og omvendt. Som beskrevet i vores videnskabsteoretiske overvejelser tager vi derfor højde for, at vi ikke kan producere samme resultat i en senere sammenhæng og at den sandhed, vi genererer i undersøgelsen, ikke er universelt gyldig. Vi sikrer dog reliabilitet ved at have gennemsigtighed i betydningen og ved at vores fremgangsmåde gøres eksplicit for læseren for, at vi kan vurdere undersøgelsens resultat på denne baggrund. Desuden er det også vigtigt at have for øje, at pålideligheden af vores kvalitative data kan være varierende eksempelvis på grund af sprogbarrierer under interviewene. Tillige er sandhedsværdien i den viden, vi har produceret, vigtig at have for øje. Er undersøgelsen afdækkende for at konkludere det, vi gør? I forlængelse af vores definition af casestudiet mener Yin, at den metodekombination, der sker i casestudiet, 26/133
varetager gyldigheden i konstruktionen, idet vi anvender flere kilder og vinkler på indsamlingen af data, og idet vi synliggør denne indsamling og empiri i vores bilag (Nielsen 2006:155). Det er klart, at vi i vores projekt kunne have draget fordel af at have flere informanter. Blandt andet har det været på tale at foretage et ekspertinterview med en migrationsforsker samt et samtaleinterview med værtsfamilierne for også at få dækket fænomenet fra disse sider. Med mere tid ville dette have øget projektets validitet, fordi vi således ville gøre vores datasæt mere dækkende i forhold til det, vi har ønsket at undersøge. En afgørende forskel på kvantitativ- og kvalitativ empiri som belysningsramme, er den grad af kontrol forskeren har over det materiale, som den kvantitative empiri producerer. Dette skyldes, at spørgeskemaundersøgelser har svarmuligheder, hvis resultat ofte er givet på forhånd. For at den kvantitative forskning skal opfylde kravet om reliabilitet, skal metoden som anvendes give nogenlunde samme resultat, hvis undersøgelsen foretages senere hen på andre grupper inde for samme felt. Selvom dette ikke er sket i forhold til den undersøgelse Ugebrevet A4 og Avisen.dk har lavet, mener vi stadig, at materialet er pålideligt, da det favner en væsentlig del af de filippinske au pairer, som er i Danmark. Der hvor det kvantitative materiale har sine mangler kan eksempelvis være i udformningen af spørgsmålene, hvorfor der i nogle tilfælde kan stilles spørgsmål ved validiteten heraf. Dette mener vi har været tilfældet med nogle af de data, vi har benyttet fra undersøgelsen, som Ugebrevet A4 og Avisen.dk har lavet. I de tilfælde har vi anvendt vores kvalitative empiri til at give et andet besyv herpå, hvorfor validiteten i vores projekt ikke er i fare. 27/133
2.9 Projektdesign Neden for findes vores projektdesign, der er formet ud fra vores videnskabsteoretiske udgangspunkt. Således beskriver cirkelen, hvordan vi kontinuerligt opnår nye forforståelser gennem mødet med vores teori og empiri, og hvordan vi kun efter dette møde kan foretage vores analyse og sammenslutninger: 28/133