Aktionslæring Den ubrudte læringshistorie i Græsted
Hvad er aktionslæring? Systematiske eksperimenter med - og refleksioner over hverdagens konkrete praksis (dét, vi gør) Aktionslæring er læring i fællesskab, gennem undersøgelse og refleksioner i forhold til deltageres aktioner (projekter, handlinger, praksis, eksperimenter) og organiseret i særligt rammesatte læringsgrupper Aktionslæring indebærer at blive klogere på det, vi gør og at prøve nye veje af
Aktionslæring Forbinde teori og praksis Skabe ny praksis og teori Teori Sætte en ramme for undersøgelser og afprøvning af ny praksis Praksis
Fem faser i aktionslæring 1. Forundring 2. Aktion 3. Iagttagelse 4. Reflekterende samtale 5. Bearbejdning og videndeling af erfaringer De fem punkter gentages.
1. fase forundring: Forundringen skal knytte sig til spørgsmål om sammenhænge og/eller overgange i børns institutionsliv i Græsted. En specifik forundring. På baggrund af forundringen formuleres et spørgsmål, som handler om, hvad man gerne vil blive klogere på i praksis.
Eksempel på forundring: Hvorfor ved børnehave og skole så lidt om hinandens praksis og hvorfor prioriterer vi ikke samarbejdet højere end vi gør? Eksempel på konkret spørgsmål: Hvad skal skolen og børnehaven vide om hinanden for at sikre en ubrudt læringshistorie for barnet i overgangen?
2. fase aktion: Der planlægges og igangsættes konkrete eksperimenter (aktioner), som ikke tidligere har været iværksat eller er blevet undersøgt nærmere. Man skal altså gøre noget, som man ikke tidligere har prøvet eller som skal prøves på en anden måde.
Eksempel på aktioner Dialogmøde mellem børnehaveklasse, børnehave, SFO, skoleleder, SFO-leder og dagtilbudsleder Spørgeskema til personale i børnehaver, SFO og børnehaveklasser Interview af 0.klasse børn (fx: hvad skal børn vide eller kunne, når de starter i skole når vi spørger børnene selv?) Interview af forældre (fx: hvad oplevede I der var svært for jeres barn i overgangen?)
3. fase iagttagelser Hvad betyder vores nye viden eller ændrede praksis? Undersøgelser af effekt af aktionen
Eksempel Hvilke ændrede forventninger har vi til hinanden efter aktionen? Hvilke nye måder er vi begyndt at samarbejde på? Hvordan viser den nye viden sig i hverdagen? (Fx i form af ændret praksis i børnehavens storgruppe eller i skolens forberedelser til modtagelse af de nye børn)
4. fase reflekterende samtale Har vores aktioner gjort os klogere? Hvilken ny viden eller erfaring har vi fået? Hvad vil vi bruge den til? Hvilke forandringer? Hvad skal vi gøre i næste forløb? Har vi brug for at arbejde videre ud fra den samme forundring. Eller skal vi arbejde med en ny eller en revideret forundring?
5. fase - bearbejdning og videndeling Hvordan holder vi fast i den viden vi har fået om overgange? Hvordan sikrer vi at vores viden bliver anvendt? Hvordan dokumenterer vi vores viden? Hvordan skal vores ny viden og erfaringer bruges i udviklingen af Den ubrudte læringshistorie i Græsted? Fælles refleksion og formidling
Værdien i at zoome ind: Refleksion over praksis Mulighed for systematisk videndeling Der sættes ord på indlejrede logikker og tavs viden Dermed gives der mulighed for ny læring og målrettet udvikling af praksis Udvikling nedefra Er forbundet med: Kollektiv læring, faglig stolthed, arbejdsglæde, reduktion af stress, - et bedre børneliv
Vigtige principper Arbejdet skal anerkendes af hele medarbejdergruppen og ledelsen (prioriteres). Ledelsen skal tage medansvar, vise opbakning og tage del i formidling og videndeling Fokuserede eksperimenter kræver en tillidsfuld kultur Det handler ikke om at finde fejl, men om at svare på: Hvad gør os klogere og bedre til at løse målsætningen (Den udbrudte læringshistorie)?
Det gør vi: Fælles uddannelsesdag (31/10-2013) Lokale aktioner Proceskonsultationer: 1) iværksættelse af aktioner og 2) Refleksion over lokale aktioner Oplæg for forældre Sparring og koordination i ledelsesgruppen Formidling og fælles refleksioner (30/4-2014) Lokal implementering