Bosætning i Faaborg Midtfyn Kommune 1 BOSÆTNING I FAABORG MIDTFYN KOMMUNE
Bosætning i Faaborg Midtfyn Kommune Befolkningsudviklingens Danmarkskort Befolkningsudvikling 2008-2010 Befolkningsprognose 2013-2023 Kilde: Danmarks Statistik Kilde: Danmarks Statistik 2
Bosætning i Faaborg Midtfyn Kommune Byggeriets nøgletal Kilde: Økonomisk Redegørelse, December 2013, Økonomi- og indenrigsministeriet 3
Bosætning i Faaborg Midtfyn Kommune Byggeriets nøgletal Økonomisk Redegørelse 2013.. nybyggeriet ligger underdrejet og nu befinder sig på det laveste niveau i over 30 år... i 2014 ventes der at komme mere fart på boliginvesteringerne, der fortsat støttes af politiske tiltag, samtidig med at en fremgang i boligpriserne gør det mere attraktivt at bygge nyt... i 2015 ventes en lidt mindre fremgang i takt med at boligpriserne stiger, og det generelle konjunkturbillede forbedres, ventes det private nybyggeri at stige. Den spæde fremgang understøttes ligeledes af, at renteniveauet ventes at forblive lavt. I 2015 ventes genopretningen af nybyggeriet for alvor at tage fat og drive investeringerne op fra det aktuelt historisk lave niveau. 4
Bosætning i Faaborg Midtfyn Kommune Boligbehovet ifølge Dansk Byggeri Udvikling i boligbehovet fra 2013 til 2040 Udvikling i boligbehovet fra til 2030 og 2040 Kilde: Danmarks Statistik og Dansk Byggeri Kilde: Danmarks Statistik og Dansk Byggeri 5
Bosætning i Faaborg Midtfyn Kommune Bosætningspolitik hvad handler det om? Tilflytning Fraflytning Mål Tiltrækning Fastholdelse Segment i fokus Potentielle tilflyttere Risikofraflyttere Behov for viden Hvem er de, og hvad kan tiltrække dem? Hvem er de, og hvad kan fastholde dem? 6
Bosætning i Faaborg Midtfyn Kommune Bosætningspolitik hvad handler det om? MARKED UDBUD EFTERSPØRGSEL PÅVIRKNING AF MARKED KOMMUNE Visioner og strategier Kommuneplan, lokalplaner, byfornyelsesplaner Planlov, miljølovgivning, byggelovgivning, miljøklasser mv. Investeringer i jord, infrastruktur og institutioner Udbud af service Samarbejde, dialog, markedsføring mv. 7
Antal personer Bosætning i Faaborg Midtfyn Kommune Indbyggertallet er faldet fire år i træk 52.500 52.000 51.500 51.000 50.500 50.000 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Folketal primo 8
Antal personer Bosætning i Faaborg Midtfyn Kommune De små marginaler afgør udviklingen 4000 3500 3000 2500 2000 1500 1000 500 0 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Tilflyttede Fraflyttede 9
Bosætning i Faaborg Midtfyn Kommune Befolkningsudvikling og boligbyggeri følges ad Fuldførte boliger 300 250 200 150 100 50 0 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 10
Bosætning i Faaborg Midtfyn Kommune Byernes udbud Faaborg Ringe Byanalyser i Region Syddanmark 2009 Faaborg Bymiljø Byens omgivelser Kulturarven Sport og foreningsliv Ringe Arbejdspladser i byen og inden for køreafstand Indkøbsmuligheder Sport og foreningsliv 11
Eksempel - bosætning i Faaborg Midtfyn Kommune Boligudbud 2012 Korinth Rolfsted-Ferritslev Allested - Vejle Brobyværk Nørre Broby Årslev Ryslinge Ringe Nørre Lyndelse Kværndrup Gislev Faaborg Øvrige del af kommunen 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Parcel/Stuehuse Række-,kæde- og dobbelthuse Etageboliger Fritidshuse Øvrige boligtyper 12
Boligudbud 2012 Korinth Rolfsted-Ferritslev Allested - Vejle Brobyværk Nørre Broby Årslev Ryslinge Ringe Nørre Lyndelse Kværndrup Gislev Faaborg 0 500 1.000 1.500 2.000 2.500 3.000 3.500 4.000 4.500 5.000 Parcel/Stuehuse Række-,kæde- og dobbelthuse Etageboliger Fritidshuse Øvrige boligtyper 13
Bosætning i Faaborg Midtfyn Kommune Udviklingen i Odense Kommune Thomas B. Thriges Gade Letbane VIVA Nyt OUH Campus ved SDU 25 mia. kr. investeres 38.000 arbejdspladser i byggefasen frem til 2020 10.000 varige arbejdspladser 18.000 flere indbyggere 14
Bosætning i Faaborg Midtfyn Kommune Hvad afgør valg af by og bolig? Top ti liste fra bosætningsanalyse i Syddjurs Kommune 1. Naturen 2. Tæt på Aarhus 3. At bo tæt på havet 4. Ro og fred 5. Familie og venner 6. Tæt på arbejde 7. Boligpriserne 8. Bylivet 9. Frisk luft 10. Skole og børnepasning 15
Bosætning i Faaborg Midtfyn Kommune Udviklingen i byerne i Faaborg Midtfyn Kommune 16
Antal 2010-2012 Bosætning i Faaborg Midtfyn Kommune Hvilke aldersgrupper flytter til kommunen? 120 100 80 60 40 20 0 0 5 10 15 20 25 30 35 40 45 50 55 60 65 70 75 80 85 90 95 100 Alder 17
Antal 2010-2012 Bosætning i Faaborg Midtfyn Kommune Hvordan ser det ud når vi også tager fraflytterne med? 150 100 50 0-50 0 5 10 15 20 25 30 35 40 45 50 55 60 65 70 75 80 85 90 95 100-100 -150-200 -250 Alder Tilflytning Fraflytning Netto 18
Bosætning i Faaborg Midtfyn Kommune Hvilke boliger tiltrækker hvilke aldersgrupper? 6% 5% 4% Alle boligtyper Parcel/Stuehuse Række-, kæde- og dobbelthuse Etageboliger Flytninger over kommunegrænsen fra andre kommuner og indvandringer fra 2003-2012 3% 2% 1% 0% 0 5 10 15 20 25 30 35 40 45 50 55 60 65 70 75 80 85 90 95 100 105 19
Bosætning i Faaborg Midtfyn Kommune Hvilke aldersgrupper tiltrækker nybyggede boliger? 10 8 Parcel Række Etage 6 4 2 0 20
Bosætning i Faaborg Midtfyn Kommune Hvilke nybyggede boliger trækker tilflyttere ude fra? 100% 75% 50% Interne Eksterne 25% 0% Parcel Række Etage 21
Bosætning i Faaborg Midtfyn Kommune Hvor kommer tilflytterne til kommunen fra? 374 2273 tilflyttere fra 2010-12 72 % tilflyttere fra Fyn 35 % fra Odense Kommune 16 % fra Jylland 12 % fra Sjælland 1.627 272 22
Bosætning i Faaborg Midtfyn Kommune Hvor er byerne gode til at trække tilflyttere fra? Faaborg 245 tilflyttere 56 % tilflyttere fra Fyn 25 % fra Odense Kommune 26 % fra Jylland 18 % fra Sjælland Årslev 183 tilflyttere 88 % tilflyttere fra Fyn 62 % fra Odense Kommune 8 % fra Jylland 4 % fra Sjælland 63 15 137 160 45 8 23
Bosætning i Faaborg Midtfyn Kommune Hvilke aldersgrupper er byerne gode til at tiltrække? Faaborg Årslev
Bosætning i Faaborg Midtfyn Kommune Hvilke byer er bedst til at tiltrække tilflyttere ude fra? 100% 90% 2003-2012 80% 70% 60% 50% 40% 30% Interne (resten af FMK) Eksterne (Odense) Eksterne (ikke Odense) 20% 10% 0% 25
Bosætning i Faaborg Midtfyn Kommune Hvilke byer er bedst til at tiltrække tilflyttere ude fra? 7.000 6.000 2003-2012 5.000 4.000 3.000 2.000 1.000-26 Eksterne (ikke Odense) Eksterne (Odense) Interne (resten af FMK)
Eksempel - bosætning i Faaborg Midtfyn Kommune Hvordan har tilflytningen ændret sig over tid? 3.500 3.000 2.500 2.000 1.500 1.000 500 0 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2010 2011 2012 Udlandet Resten af DK Resten af Fyn Odense 27
Bosætning i Faaborg Midtfyn Kommune Hvor pendler folk til? Faaborg Årslev 28
Bosætning i Faaborg Midtfyn Kommune Områdernes markedsprofil og handlemuligheder 29 FAABORG Udbud Blandede boligformer, bymiljø, natur, kultur, foreningsliv Efterspørgsel Jylland og Sjælland, Odense, udlændinge og lokale Unge fra 18 til 25 år og hele spektret fra ca. 45 til 70 år Singler Middel indkomster Fritidsborgere Muligheder Bredspektret bosætningsby med stort tilflytningsopland Afkorte køretid til Odense og fremme samkørsel Erhvervsfremme Udvikle byens kvaliteter og aktivitetsmuligheder Markedsføring, events og arrangementer, der taler til hjertet Mere viden om Faaborg målgrupper, de unge og seniorerne Boligbyggeri til målgrupperne som byboliger og i nye udstykninger Byggegrupper Dyrke ungemiljøet og skabe den attraktive seniorby Udnytte fritidsboligmarkedet og inkludere fritidsborgerne
Bosætning i Faaborg Midtfyn Kommune Områdernes markedsprofil og handlemuligheder 30 RINGE Udbud Blandede boligformer, lokale arbejdspladser, stort pendlingsopland, handelsliv, foreningsliv, motorvej, station Efterspørgsel Odense, Jylland, Sjælland, Svendborg, udlandet og internt Unge fra 18 til 25 år Unge familier fra 25 til 45 årige med børn Muligheder Fastholde position som god og driftig by med unik beliggenhed Udnytte de objektive fordele ved at flytte til byen Øge tilflytning fra Odense Markedsføring som det fornuftige valg med meget kvalitet for pengene Mere viden om målgrupperne (de unge, de unge familier, seniorerne) Nyt boligbyggeri til målgrupperne både som byboliger og i nye udstykninger Kvalitetsboliger til konkurrencedygtige priser Byggegrupper Grønne områder og sikker skolevej Sociale medier, låne og bytteøkonomi Sundhed og motion
Bosætning i Faaborg Midtfyn Kommune Områdernes markedsprofil og handlemuligheder 31 DET NORDLIGE OMRÅDE Udbud Parcelhuse, foreningsliv, tryghed, nærhed til Odenses faciliteter Efterspørgsel Odense 20 til 40 årige par med børn Høje indkomster, mange selvstændige, ledere mv. Muligheder Det rationelle og fornuftige valg med høj kvalitet for pengene Brande og markedsføre det gode forstadsliv Opførelse af moderne familieboliger Moderne arkitektur, god plads, individuelt præg, vedligeholdelsesfrit, energioptimeret, sunde materialer mv. Supplere med tæt lav og etageboliger i høj kvalitet Phd'ere og unge forskere, skilsmisser, ældre mv. Fokus på den ideelle børnefamilieby Børnene: Tryghed, sikker skolevej, pasning, skole og fritid De voksne: Lette tidspres til transport, indkøb, madlavning, barnepige, mv. mulighed for motion, løb, mountain bike osv. Sociale medier, låne og bytteøkonomi Byg- og boudstilling i Årslev
Bosætning i Faaborg Midtfyn Kommune Områdernes markedsprofil og handlemuligheder 32 MOTORVEJSBYERNE (Ryslinge og Kværndrup) Udbud Motorvej og station i Kværndrup Efterspørgsel Kværndrup Unge fra 18 25 år, singler og enlige Svendborg og Odense Lave indkomster og lavt uddannelsesniveau Ryslinge Unge og unge familier fra 18 40 år Odense, Nyborg, Svendborg, Jylland og Sjælland Højt uddannelsesniveau og indkomster over middel Muligheder Kværndrup: Opmærksomhed på sociale udfordringer Ryslinge: Fastholde byens gode position
Bosætning i Faaborg Midtfyn Kommune Områdernes markedsprofil og handlemuligheder 33 OPLANDSBYERNE Nr. Broby, Brobyværk, Korinth og Gislev Udbud Lave priser, tomme huse, natur, lokalsamfund Efterspørgsel Brobyværk og Nr. Broby: 18 45 år fra Odense og Assens Korinth: 18-50 år fra kommunen Gislev: 18-25 år fra Svendborg, Odense, Nyborg og Sjælland Generelt: Ældre befolkning, lave indtægter, få selvstændige Unge familier fra nærområdet som største tilflyttergruppe Muligheder Potentiale i Brobyværk og Nr. Broby Samarbejde og overvågning af yderligere tilbagegang Byfornyelse og nedrivning Klyngebyer der deles om faciliteter
Vækst på 2.000 indbyggere, hvordan? Bosætning i Faaborg Midtfyn Kommune 2003 2012 Vækst 2003-12 Vækst 2003-12 Vækst pr. år 2003-12 Vækst 2014-33 Vækst 2014-33 Områdernes markedsprofil og strategi Antal Antal Antal % Antal Antal Antal Faaborg 7.327 7.288-39 -0,5-4 -87 400 Gislev 1.375 1.310-65 -4,7-7 -144 0 Kværndrup 1.555 1.651 96 6,2 11 213 200 Nørre Lyndelse 2.522 2.724 202 8,0 22 449 500 Ringe 5.032 5.606 574 11,4 64 1.276 1.200 Ryslinge 1.750 1.786 36 2,1 4 80 100 Årslev 3.102 3.691 589 19,0 65 1.309 1.200 Allested - Vejle 1.202 1.260 58 4,8 6 129 100 Brobyværk 1.027 1.059 32 3,1 4 71 50 Nørre Broby 1.438 1.438-0,0 0 0 50 Korinth 1.049 1.035-14 -1,3-2 -31 0 Rolfsted-Ferritslev 1.313 1.373 60 4,6 7 133 200 Åben land 22.171 21.154-1.017-4,6-113 -2.260-2.000 34 I alt 50.934 51.412 478 0,9 53 1062 2.000
Bosætning i Faaborg Midtfyn Kommune Inspiration til ideudvikling TUNEGÅRDSVÆNGET 35 km. til Aarhus Natur, skov og de særlige værdier i Ry Golfbane Bredt udbud med blandede boligformer Mindre enklaver med hver sin identitet Træhuse, moderne og alm. teglhuse 24 km. til Aarhus Motorvej, station og bynært Række-, punkt-, etage- og parcelhuse Moderne arkitektur og høj kvalitet Tæthed og grønne områder Udsigt over Skanderborg Sø Udkanten af Tune ved Greve Klimavenlige lavenergihuse Konkurrencedygtige priser (2,3 mio. kr.) Billig drift (ca. 5.000 kr. pr. år) Indflydelse på husets indretning Udsigt over grønt areal 35
Bosætning i Faaborg Midtfyn Kommune Inspiration til ideudvikling 15 km. fra Oslo centrum Opført 1969-74 Præfabrikerede ens boliger til lav pris Forhåndsgodkendelse til udvidelser Mere end 50 % af husene er ændret Stor variation Fællesskab 36
Bosætning i Faaborg Midtfyn Kommune Inspiration til ideudvikling 37 Partnerskab med borgere og lokale foreninger Lokalt initiativ og frivillig indsats Vestervig Byfornyelse ApS Fjerne spor af forfald og forskønne byen 200.000 kr. fra mere end 100 borgere 200.000 kr. fra anonym giver 8 mio. kr. i eksterne midler til byfornyelse Fem personers bestyrelse køber og sælger ejendomme Støttes af frivillige 15 faldefærdige boliger nedrevet og 1 er renoveret Ny børneinstitution Anlæg af grønne parceller, parkanlæg og stier Brande Vestervig
Bosætning i Faaborg Midtfyn Kommune Tak for ordet! 38
Bosætning i Faaborg Midtfyn Kommune Hvad kan vi lære af eksperter og analyser? Trends Flere danskere, de store byer, tid, økonomi, individualisering, sociale medier, second home Livsformer De engagerede, de loyale, de fornyende og de frie Det får folk til at vælge bosted Naturen, tryghed, forhåndskendskab, huspriser, familie og venner, kollektiv transport mv. Økonomisk provenu ved forskellige grupper af tilflyttere Unge, unge familier, de frie voksne, seniorer, ældre 39
Bosætning i Faaborg Midtfyn Kommune Udbud Byens udbud Bymiljø og natur Arbejdspladser, indkøb, service, kultur, fritid Foreningsliv og byliv Tryghed Image Priser Boligudbud Mængder, typer, kvalitet Priser 40
Bosætning i Faaborg Midtfyn Kommune Efterspørgsel Udviklingen i Odense Kommune Dialog med målgrupper Nyuddannede Særlige målgrupper Grupper i vækst Særligt interessante segmenter Interviews, fokusgrupper mv. Statistik 41
Bosætning i Faaborg Midtfyn Kommune Hvorfor flytter folk til en bestemt kommune? 42
Bosætning i Faaborg Midtfyn Kommune Markedstest Ejendomsmæglere Boligselskaber Typehusfirmaer Kreditforeninger Målgrupperne Strategi og projekter Realiseringen kan starte 43
Bosætning i Faaborg Midtfyn Kommune Bosætningsstrategi for Faaborg Midtfyn Kommune - muligheder Hvad efterspørger tilflytterne? Hvad er byerne gode til og hvad er de ikke gode til? Hvad kan vi lære af de gode eksempler? Hvem har haft succes med noget der ligner? Hvad siger de parter, der skal realisere planerne? Differentieret strategi alle byer bidrager med det de er gode til og deres svage sider modvirkes 44
Boligsammensætning, nybyggeri og befolkningstilflytning 45
Socioøkonomiske data 700000 600000 500000 400000 300000 200000 100000 0 Allested By 1 Brobyværk By 2 Gislev By 3 Korinth By 4 Kværndrup By 5 Nr. By Søby 6 / Nørre By Broby 7 Ringe By 8 Rolfsted By 9 / Ryslinge By 10 Årslev By 11 / Faaborg By 12 Vejle Nr. Ferritslev Sdr. Nærå Lyndelse Husstandsindkomst - gennemsnit Husstandsindkomst - Kommunegennemsnit 46 COWI POWERPOINT PRESENTATION
Formue - gennemsnitlig 600000 500000 400000 300000 200000 100000 0 Allested Vejle Brobyværk Gislev Korinth Kværndrup Nr. Søby / Nr. Lyndelse Nørre Broby Ringe Rolfsted / Ferritslev Ryslinge Årslev / Sdr. Nærå Faaborg Formue - gennemsnit Formue - Kommunegennemsnit 47 29 JANUAR 2014 COWI POWERPOINT PRESENTATION
Fordeling af boligmassen efter boligtyper (2012) Hele Faaborg-Midtfyn Kommune 20.000 18.000 16.000 14.000 12.000 10.000 8.000 6.000 4.000 2.000 0 Parcel/Stuehuse Række-,kæde- og dobbelthuse Etageboliger Fritidshuse Øvrige boligtyper Boligmasse - Faaborg-Midtfyn Kommune 48
Fordeling af boligmassen efter boligtyper (2012) 10% 6% 1% Parcel/Stuehuse Række-,kæde- og dobbelthuse 17% Etageboliger 66% Fritidshuse Øvrige boligtyper 49
Udvikling i antal nye boliger efter boligtype 2012 2011 2010 2009 2008 2007 2006 2005 2004 2003 0 50 100 150 200 250 300 Parcel/Stuehuse Række-,kæde- og dobbelthuse Etageboliger Øvrige boligtyper 50
Nye boliger i forhold til eksisterende boligmasse, antal 2012 2011 2010 2009 2008 2007 2006 2005 2004 2003 0 50 100 150 200 250 300 Parcel/Stuehuse Række-,kæde- og dobbelthuse Etageboliger Øvrige boligtyper 51
Flytninger 52
Antal personer Flyttebalance 600 500 400 300 200 100 0-100 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012-200 53
Antal Aldersfordeling for nettoflytning over tid Hele kommunen 60 40 20 0-20 0 3 6 9 12 15 18 21 24 27 30 33 36 39 42 45 48 51 54 57 60 63 66 69 72 75 78 81 84 87 90 93 96 99-40 -60-80 -100-120 Alder 2010-12 2006-08 2003-05 54
Antal personer Tilflytternes fordeling på boligtyper Gns. pr. år i perioden 2010-2012. Hele kommunen 2000 1800 1600 1400 1200 1000 800 600 400 200 0 Parcel/Stuehuse Række-,kæde- og dobbelthuse Etageboliger Øvrige boligtyper 55
Det blå område Faaborg Brobyværk Det grønne område Korinth Allested - Vejle Forstadsområder Nørre Broby Nørre Lyndelse Rolfsted-Ferritslev Årslev Gislev Landbrugsområdet Kværndrup Motorvejsnær Ringe Ryslinge Total Interne flytninger mellem områder i kommunen Det blå område Det blå område 51% 30% 1% 7% 3% 0% 1% 1% 1% 0% 1% 0% 3% 1% 0% 1% 0% 100% Faaborg 22% 64% 1% 5% 3% 0% 1% 0% 0% 0% 0% 0% 1% 0% 1% 1% 0% 100% Det grønne område Brobyværk 3% 4% 43% 16% 0% 5% 7% 15% 1% 0% 0% 1% 4% 1% 0% 0% 0% 100% Det grønne område 12% 13% 7% 38% 7% 1% 4% 3% 1% 0% 0% 0% 7% 2% 1% 2% 1% 100% Korinth 13% 16% 0% 19% 39% 0% 0% 1% 0% 0% 0% 0% 5% 2% 2% 1% 1% 100% Forstadsområder Allested - Vejle 2% 2% 4% 4% 0% 47% 22% 5% 3% 0% 2% 0% 6% 0% 1% 1% 0% 100% Forstadsområder 2% 4% 4% 4% 0% 4% 27% 7% 12% 5% 13% 1% 8% 1% 2% 4% 1% 100% Nørre Broby 1% 2% 12% 11% 1% 8% 14% 45% 2% 0% 0% 0% 3% 0% 0% 1% 0% 100% Nørre Lyndelse 2% 1% 1% 2% 1% 2% 16% 1% 55% 2% 7% 0% 5% 0% 1% 2% 1% 100% Rolfsted-Ferritslev 1% 1% 0% 1% 0% 1% 13% 1% 4% 54% 13% 1% 7% 1% 1% 3% 1% 100% Årslev 1% 0% 0% 1% 0% 0% 16% 0% 4% 3% 61% 0% 6% 1% 1% 3% 1% 100% Landbrugsområdet Gislev 1% 1% 1% 1% 0% 0% 1% 0% 1% 1% 2% 47% 18% 8% 6% 7% 6% 100% Landbrugsområdet 2% 2% 1% 4% 1% 0% 3% 0% 2% 1% 2% 5% 46% 4% 8% 16% 2% 100% Motorvejsnær Kværndrup 2% 1% 1% 1% 1% 0% 1% 0% 0% 1% 1% 4% 14% 47% 13% 9% 3% 100% Motorvejsnær 1% 2% 0% 3% 0% 0% 2% 0% 1% 0% 1% 5% 21% 9% 20% 24% 10% 100% Ringe 1% 1% 0% 1% 0% 0% 1% 0% 1% 0% 2% 2% 19% 3% 8% 54% 5% 100% Ryslinge 1% 1% 0% 0% 0% 0% 2% 0% 0% 1% 2% 6% 12% 3% 17% 14% 40% 100% Alle delområder 13% 19% 2% 6% 3% 2% 4% 2% 3% 2% 5% 3% 12% 4% 4% 12% 3% 100% 56
Antal personer Tilflytternes og beboerenes fordeling på boligtyper Andele i perioden 2010-2012. Hele kommunen 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Parcel/Stuehuse Række-,kæde- og dobbelthuse Etageboliger Øvrige boligtyper Beboere Tilflyttere 57
Antal personer Tilflyttere i nye og eksisterende boliger 4.000 3.500 3.000 2.500 2.000 1.500 1.000 500 0 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Tilflyttere til eks. bolig Tilflyttere til ny bolig 58
Antal personer Fordeling mellem interne og eksterne tilflytninger 7.000 6.000 5.000 4.000 57% 59% 57% 3.000 2.000 1.000 0 43% 41% 43% 2010 2011 2012 Ekstern tilflytning Intern tilflytning 59
Byernes andel af eksterne tilflyttere 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 2010-12 2003-12 60
Flyttesammenhænge mellem byerne 61
Nettoflytning pr. år i perioden 2003-2012 Generelt taber landdistrikterne og byerne vinder på flytningerne. Ringe, Faaborg og Årslev har haft den største gennemsnitlige nettotilflytning. Forstadsområdet og landbrugsområdet har haft den største nettofraflytning. Nørre Lyndelse og Rolfsted-Ferritslev har haft en beskeden gennemsnitlig nettotilflytning. Det grønne område, det motorvejsnære område og det blå område har haft en beskeden gennemsnitlig nettofraflytning. Gns. pr. år Det blå område Det blå område -12 Faaborg 55 Det grønne område Brobyværk 16 Det grønne område -27 Korinth 11 Forstadsområder Allested - Vejle 3 Forstadsområder -46 Nørre Broby -1 Nørre Lyndelse 19 Rolfsted-Ferritslev 19 Årslev 48 Landbrugsområdet Gislev 7 Landbrugsområdet -36 Motorvejsnær Kværndrup 11 Motorvejsnær -17 Ringe 87 Ryslinge 3 Alle delområder 134 62
Odense Assens Svendborg Nyborg Øvrige Fyn og øer Jylland Sjælland Total Ekstern tilflytning opdelt efter fraflytningskommune Fra nabokommunerne Odense flytter næsten halvdelen af tilflytterne til Faaborg-Midtfyn Kommune til forstadsområderne, særligt Årslev. Fra nabokommunerne Assens og Svendborg flytter knap en tredjedel til det blå område omkring Faaborg. Fra nabokommunerne Svendborg og Nyborg flytter omkring en tredjedel til de motorvejsnære områder. Fra Jylland og Sjælland flytter omkring en tredjedel til det blå område omkring Faaborg. Samlet set flytter ca. 25 % til det blå område, ca. 10 % til det grønne område, ca. 30 % til forstadsområderne, ca. 15 % til landbrugsområderne og ca. 20 % til motorvejsområderne. 63 Det blå område Det blå område 6% 16% 16% 5% 11% 12% 19% 12% Faaborg 7% 13% 11% 5% 10% 15% 15% 11% Det grønne område Brobyværk 3% 7% 1% 1% 2% 2% 2% 3% Det grønne område 4% 14% 5% 4% 8% 12% 10% 8% Korinth 1% 2% 2% 1% 3% 2% 2% 2% Forstadsområder Allested - Vejle 3% 4% 1% 1% 1% 2% 1% 2% Forstadsområder 10% 7% 2% 6% 8% 6% 4% 7% Nørre Broby 4% 9% 1% 1% 3% 2% 2% 3% Nørre Lyndelse 10% 4% 2% 2% 4% 4% 3% 6% Rolfsted-Ferritslev 4% 1% 1% 12% 4% 2% 2% 3% Årslev 14% 3% 3% 4% 6% 4% 4% 7% Landbrugsområdet Gislev 1% 1% 5% 8% 3% 1% 3% 3% Landbrugsområdet 12% 10% 16% 18% 16% 13% 12% 13% Motorvejsnær Kværndrup 2% 1% 12% 5% 5% 3% 4% 4% Motorvejsnær 5% 3% 8% 9% 6% 5% 6% 6% Ringe 10% 4% 10% 11% 9% 9% 7% 9% Ryslinge 3% 1% 3% 6% 3% 5% 4% 3% Grand Total 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100%
Odense Assens Svendborg Nyborg Øvrige Fyn og øer Jylland Sjælland Total Ekstern tilflytning opdelt efter tilflytningsområde Knap halvdelen af tilflytterne til Faaborg kommer fra Jylland og Sjælland. Næsten 2/3 af tilflytterne til Nørre Lyndelse og Årslev kommer fra Odense Kommune. Omkring halvdelen af tilflytterne til Allested- Vejle, Nørre Broby og Rolfsted-Ferritslev kommer fra Odense Kommune. Forstadsområderne har den laveste tilflytning fra Jylland og Sjælland. Ca. 1/3 af tilflytterne til Kværndrup kommer fra Svendborg Kommune. Særligt det blå, det grønne og det motorvejsnære område har en stor tiltrækning på tilflyttere fra Jylland og Sjælland. 64 Det blå område Det blå område 19% 10% 18% 2% 8% 17% 25% 100% Faaborg 22% 9% 14% 2% 8% 22% 22% 100% Det grønne område Brobyværk 42% 19% 4% 2% 5% 15% 13% 100% Det grønne område 20% 14% 9% 3% 9% 25% 20% 100% Korinth 19% 9% 18% 4% 12% 19% 20% 100% Forstadsområder Allested - Vejle 52% 13% 3% 3% 5% 13% 9% 100% Forstadsområder 52% 7% 4% 5% 10% 13% 9% 100% Nørre Broby 43% 23% 4% 2% 9% 11% 9% 100% Nørre Lyndelse 63% 5% 5% 2% 5% 12% 7% 100% Rolfsted-Ferritslev 44% 3% 4% 20% 10% 9% 9% 100% Årslev 64% 3% 6% 3% 6% 9% 9% 100% Landbrugsområdet Gislev 18% 2% 25% 17% 10% 9% 19% 100% Landbrugsområdet 30% 6% 16% 8% 10% 16% 14% 100% Motorvejsnær Kværndrup 19% 2% 37% 6% 10% 13% 13% 100% Motorvejsnær 28% 4% 20% 9% 9% 15% 16% 100% Ringe 38% 3% 16% 7% 8% 16% 12% 100% Ryslinge 29% 2% 12% 10% 6% 23% 17% 100% Alle delområder 34% 7% 13% 6% 8% 16% 15% 100%
Interne flytninger fordelt på fraflytningsområde Der er relativ stor fraflytning fra det blå område til Faaborg. Flytninger til Ringe sker hovedsageligt fra landbrugsområderne, de motorvejsnære områder samt Ryslinge. Flytninger til Gislev, landbrugsområdet, Kværndrup, de motorvejsnære områder, Ringe og Ryslinge sker stort set kun fra de samme områder. Omkring 30 % af de interne flytninger til Årslev sker fra forstadsområderne og Rolfsted Ferritslev. Forstadsområderne og landbrugsområderne er de eneste områder, der får interne flytninger bredt fra hele Faaborg-Midtfyn Kommune. 65
Det blå område Faaborg Brobyværk Det grønne område Korinth Allested - Vejle Forstadsområder Nørre Broby Nørre Lyndelse Rolfsted-Ferritslev Årslev Gislev Landbrugsområdet Kværndrup Motorvejsnær Ringe Ryslinge Total Interne flytninger, gennemsnit i perioden 2002-2012 Det blå område Det blå område 23 14 0 3 1 0 0 0 0 0 0 0 1 0 0 0 0 46 Faaborg 18 52 0 4 3 0 0 0 0 0 0 0 1 0 0 1 0 81 Det grønne område Brobyværk 0 0 4 1 0 0 1 1 0 0 0 0 0 0 0 0 0 9 Det grønne område 2 3 1 7 1 0 1 1 0 0 0 0 1 0 0 0 0 20 Korinth 2 2 0 2 5 0 0 0 0 0 0 0 1 0 0 0 0 13 Forstadsområder Allested - Vejle 0 0 0 0 0 3 1 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 6 Forstadsområder 0 0 1 1 0 1 3 1 1 1 2 0 1 0 0 1 0 12 Nørre Broby 0 0 1 1 0 1 1 4 0 0 0 0 0 0 0 0 0 10 Nørre Lyndelse 0 0 0 0 0 0 2 0 7 0 1 0 1 0 0 0 0 13 Rolfsted-Ferritslev 0 0 0 0 0 0 1 0 0 4 1 0 1 0 0 0 0 8 Årslev 0 0 0 0 0 0 3 0 1 1 12 0 1 0 0 1 0 20 Landbrugsområdet Gislev 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 5 2 1 1 1 1 11 Landbrugsområdet 1 1 0 2 0 0 1 0 1 0 1 2 17 1 3 6 1 37 Motorvejsnær Kværndrup 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 1 2 7 2 1 0 15 Motorvejsnær 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 1 3 1 3 4 1 15 Ringe 1 1 0 1 0 0 1 0 1 0 1 1 11 2 5 30 3 56 Ryslinge 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 1 1 0 2 2 5 12 Alle delområder 49 73 9 23 12 6 17 9 13 7 19 11 44 14 17 47 12 382 66
Interne flytninger, gennemsnit i perioden 2002-2012 Særligt Faaborg, det blå område, Ringe, og landbrugsområdet har haft mange interne tilflytninger. Der sker relativt mange interne flytninger mellem Faaborg og det blå område samt mellem Ringe og landbrugsområderne og mellem Ringe og motorvejsområderne. Der flytter også et beskedent antal interne flytninger fra det det grønne område og Korinth til Faaborg og det blå område. Der sker også en vis intern flytning mellem Årslev og forstadsområderne. 67
Det blå område Faaborg Brobyværk Det grønne område Korinth Allested - Vejle Forstadsområder Nørre Broby Nørre Lyndelse Rolfsted-Ferritslev Årslev Gislev Landbrugsområdet Kværndrup Motorvejsnær Ringe Ryslinge Total Interne nettoflytninger, gns. pr år i 2003-2012 Det blå område Det blå område 0-41 1 8-4 1 2 1 0 0 2 0 4 1 1-2 0-27 Faaborg 41 0 1 11 6 0-1 2 3 0 3 2 3 0 2 1 0 73 Det grønne område Brobyværk -1-1 0 1 0 2 1 3 0 0-1 0 1 0 0-1 0 3 Det grønne område -8-11 -1 0-10 0 2-4 0 0-1 0-1 1-1 -2 1-35 Korinth 4-6 0 10 0 0 0 0-1 0 0 0 3 0 2-1 1 12 Forstadsområder Allested - Vejle -1 0-2 0 0 0 7-5 -1 0 0 0 2 0 0-1 0-1 Forstadsområder -2 1-1 -2 0-7 0-5 -7-4 -17-1 -2 0 0-2 -1-50 Nørre Broby -1-2 -3 4 0 5 5 0 1 0 0 0 1-1 0-1 0 8 Nørre Lyndelse 0-3 0 0 1 1 7-1 0 0 0-1 -1 0 0-4 2 0 Rolfsted-Ferritslev 0 0 0 0 0 0 4 0 0 0 4-1 1 0 1 0-1 8 Årslev -2-3 1 1 0 0 17 0 0-4 0-1 3-1 0-5 -1 6 Landbrugsområdet Gislev 0-2 0 0 0 0 1 0 1 1 1 0 3 3-1 -3-1 3 Landbrugsområdet -4-3 -1 1-3 -2 2-1 1-1 -3-3 0-6 -2-47 -6-78 Motorvejsnær Kværndrup -1 0 0-1 0 0 0 1 0 0 1-3 6 0 6-4 1 5 Motorvejsnær -1-2 0 1-2 0 0 0 0-1 0 1 2-6 0-11 -7-24 Ringe 2-1 1 2 1 1 2 1 4 0 5 3 47 4 11 0 9 92 Ryslinge 0 0 0-1 -1 0 1 0-2 1 1 1 6-1 7-9 0 5 Alle delområder 27-73 -3 35-12 1 50-8 0-8 -6-3 78-5 24-92 -5 0 Fremhævningen er baseret på nettotilflytningen til den enkelte by og det enkelte område. 68
Interne nettoflytninger, gns. pr. år 2003-2012 Landbrugsområderne afgiver indbyggere til stort set alle byer særligt Ringe. Den største nettofraflytning sker fra landbrugsområdet og forstadsområdet. Det grønne område henter relativt mange indbyggere fra Faaborg og Korinth. Årslev afgiver relativt mange indbyggere til forstadsområderne. Ringe har den største interne nettotilflytning. 69
Odense Assens Svendborg Nyborg Øvrige Fyn og øer Jylland Sjælland Total Ekstern fraflytning opdelt efter fraflytningssted 1 Stort set alle områder sender mange fraflyttere til Odense. Hver anden fraflytter fra forstadsområderne flytter til Odense. Kværndrup sender dobbelt så mange fraflyttere til Nyborg som til Odense. Det grønne område sender en forholdsvis stor andel af fraflytterne til Jylland. Det blå område og Faaborg sender en forholdsvis stor andel af fraflytterne til Jylland og Sjælland. 70 Det blå område Det blå område 25% 10% 22% 3% 8% 17% 17% 100% Faaborg 29% 6% 15% 2% 7% 22% 19% 100% Det grønne område Brobyværk 36% 24% 5% 4% 8% 14% 10% 100% Det grønne område 24% 15% 9% 3% 9% 26% 13% 100% Korinth 27% 7% 19% 4% 10% 19% 14% 100% Forstadsområder Allested - Vejle 54% 12% 4% 2% 11% 10% 7% 100% Forstadsområder 49% 10% 5% 6% 10% 12% 10% 100% Nørre Broby 44% 22% 4% 3% 9% 11% 6% 100% Nørre Lyndelse 54% 7% 5% 3% 8% 15% 8% 100% Rolfsted-Ferritslev 39% 2% 5% 22% 12% 10% 10% 100% Årslev 54% 4% 6% 7% 8% 11% 10% 100% Landbrugsområdet Gislev 27% 6% 23% 12% 9% 13% 11% 100% Landbrugsområdet 31% 5% 16% 10% 8% 16% 12% 100% Motorvejsnær Kværndrup 19% 2% 39% 6% 9% 12% 12% 100% Motorvejsnær 26% 4% 22% 9% 10% 14% 15% 100% Ringe 37% 3% 14% 7% 8% 18% 13% 100% Ryslinge 30% 4% 14% 12% 7% 21% 11% 100% Alle delområder 34% 8% 14% 6% 9% 17% 13% 100%
Odense Assens Svendborg Nyborg Øvrige Fyn og øer Jylland Sjælland Total Ekstern fraflytning opdelt efter fraflytningssted 2 Fraflytterne der flytter til Assens udgøres i særligt stor grad af fraflyttere fra det blå og det grønne område. Fraflytterne der flytter til Nyborg udgøres i særligt stor grad af fraflyttere fra landbrugsområdet. Fraflytterne til Jylland og Sjælland udgøres i høj grad af fraflyttere fra det blå område og Faaborg. 71 Det blå område Det blå område 8% 14% 18% 5% 10% 12% 15% 11% Faaborg 10% 9% 12% 5% 10% 16% 18% 12% Det grønne område Brobyværk 2% 7% 1% 1% 2% 2% 2% 2% Det grønne område 6% 15% 5% 3% 9% 12% 8% 8% Korinth 2% 2% 3% 1% 2% 2% 2% 2% Forstadsområder Allested - Vejle 3% 3% 1% 1% 3% 1% 1% 2% Forstadsområder 10% 9% 2% 6% 8% 5% 5% 7% Nørre Broby 4% 10% 1% 2% 4% 2% 2% 3% Nørre Lyndelse 8% 5% 2% 3% 5% 5% 3% 5% Rolfsted-Ferritslev 3% 1% 1% 10% 4% 2% 2% 3% Årslev 9% 3% 3% 7% 6% 4% 4% 6% Landbrugsområdet Gislev 2% 2% 4% 5% 3% 2% 2% 3% Landbrugsområdet 11% 8% 14% 19% 12% 12% 11% 12% Motorvejsnær Kværndrup 2% 1% 11% 4% 4% 3% 4% 4% Motorvejsnær 4% 3% 9% 8% 6% 5% 7% 6% Ringe 10% 4% 9% 11% 9% 10% 9% 9% Ryslinge 3% 2% 4% 7% 3% 5% 3% 4% Alle delområder 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100%
Odense Assens Svendborg Nyborg Øvrige Fyn og øer Jylland Sjælland Total Eksterne nettoflytninger, gns. pr. år 2003-2012 Samlet set er det Årslev, landbrugsområdet, Nørre Lyndelse, rolfsted-ferritslev og Brobyværk, som har tiltrukket flest tilflyttere fra andre kommuner. Nørre Lyndelse og Årslev har vundet særligt mange indbyggere fra Odense. Det blå og det grønne område har vundet særligt mange indbyggere fra Sjælland. Faaborg og det blå område har det største underskud, og det skyldes en stor fraflytning til Odense. 72 Det blå område Det blå område -16 1-9 -1-0 1 24-0 Faaborg -29 6-7 -1-0 -6-1 -39 Det grønne område Brobyværk 7-2 -1-1 -1 2 3 8 Det grønne område -10-3 -2 1-2 -5 12-9 Korinth -5 0-1 -0 0-1 2-5 Forstadsområder Allested - Vejle 0 1-0 1-3 2 2 2 Forstadsområder 2-4 -1-2 -2 2-1 -6 Nørre Broby -6-2 -1-1 -1-1 2-10 Nørre Lyndelse 20-2 2-1 -3-2 -0 14 Rolfsted-Ferritslev 8 1 - -0 0 1 1 10 Årslev 37-0 1-5 -1-0 1 32 Landbrugsområdet Gislev -6-3 1 4 1-2 5-1 Landbrugsområdet 7 3 5-4 9 3 8 29 Motorvejsnær Kværndrup 0 1-0 1 2 1 5 Motorvejsnær 2-1 -4 1-1 2 1 1 Ringe -2-0 2-1 -1-5 -4-12 Ryslinge -2-2 -2-3 -1 1 4-5 Alle delområder 7-6 -18-13 -6-8 59 15
Nettoflytninger fordelt på aldersgrupper, gns. pr. år 2023-2012 0-2 år 3-5 år 6-16 år 17-24 år 25-34 år 35-49 år 50-64 år 65-79 år 80-89 år 90+ år Total Det blå område Det blå område 4 3 12-58 16 7 15 1 1 - -0 Faaborg 2 1 1-60 -5 6 10 6 1 - -39 Det grønne område Brobyværk 0 1 2-5 6 2 2 0-0 8 Det grønne område 1 2-2 -22 9 4 1-2 -0 - -9 Korinth -0-1 -2-5 -0 1 1 1 0 - -5 Forstadsområder Allested - Vejle 1 1-0 -7 7 2-0 -1-0 - 2 Forstadsområder 3 0 2-28 16 6-3 -2 0 - -6 Nørre Broby -0 0-4 -11 4-2 1 0 0-0 -10 Nørre Lyndelse 4 3 1-21 22 3 1-1 1 0 14 Rolfsted-Ferritslev 2 1 2-8 8 2 2 1 2 1 10 Årslev 10 7 4-31 28 11-0 4 1-0 32 Landbrugsområdet Gislev 1 1-1 -9 3 2 0 1 0 0-1 Landbrugsområdet 5 5 16-41 31 17-1 -3-1 -0 29 Motorvejsnær Kværndrup 2-1 3-8 8 2-1 0-0 0 5 Motorvejsnær 2 1 3-18 10 5-1 -1-0 - 1 Ringe 6 3 2-38 14 2-1 1 1 0-12 Ryslinge 2 2 - -17 7 3-1 -0-0 -0-5 Alle delområder 45 30 38-385 182 70 24 6 5 1 15 73
Nettoflytninger fordelt på aldersgrupper, gns. pr. år 2023-2012 Årslev har haft den største nettotilflytning af 0-5 årige. Bortset fra Nørre Broby og Korinth har alle områder haft nettotilflytning af 0-5 årige. Det blå område og landbrugsområdet har haft den størst nettotilflytning af 6-16 årige. Alle områder har haft nettofraflytning af 17-24 årige. Det blå område og Faaborg har oplevet den største nettofraflytning af 17-24 årige. Landbrugsområdet, Årslev g Nørre Lyndelse har haft den største nettotilflytning af 25-34 årige. Bortset fra Faaborg og Korinth har alle områder haft nettotilflytning af 25-34 årige. Landbrugsområdet og Årslev har haft en relativ høj nettotilflytning af 35-49 årige. Det blå område og Faaborg har haft en relativ høj nettotilflytning af 50-79 årige. 74
Relativ aldersfordeling på til- og fraflyttere 75
Relativ aldersfordeling på til- og fraflyttere (fortsat) Der er stor nettotilflytning især blandt de helt små. Nettotilflytningen falder frem mod de større børn, og blandt de 10-18 årige er der stort set ligevægt mellem til- og fraflyttere. Der er en massiv nettofraflytning blandt de 19-24 årige, som topper blandt de 20-22 årige. De 25-45 årige har givet et tilflytningsoverskud. Størst er overskuddet blandt de 30-32 årige. Nettotilflytningen er stort set i balance blandt de 45-90+ årige. Der er stort set ingen ekstern til- og fraflytning blandt de +75 årige. 76
Faaborg 77
Boligmasse efter boligtype i Faaborg (2012) 78
Nye boliger efter boligtype i Faaborg (2003-12) 79
Aldersfordeling for tilflyttere i Faaborg Gns. pr. år i perioden 2003-2012 80
Tilflytteres fordeling på boligtype i Faaborg 81
Ringe 82
Boligmasse efter boligtype i Ringe (2012) 83
Nye boliger efter boligtype i Ringe (2003-12) 84
Aldersfordeling for tilflyttere i Ringe Gns. pr. år i perioden 2003-2012 85
Aldersfordeling for tilflyttere i Ringe Gns. pr. år i perioden 2003-2012 86
Tilflytteres fordeling på boligtype i Ringe 87
Ringe Gns. antal tilflyttere pr. år, i perioden 2010-12 36 163 20 88
Årslev 89
Boligmasse efter boligtype i Årslev (2012) 90
Nye boliger efter boligtype i Årslev (2003-12) 91
Aldersfordeling for tilflyttere i Årslev Gns. pr. år i perioden 2003-2012 92
Tilflytteres fordeling på boligtype i Årslev 93
Nørre Lyndelse 94
Boligmasse efter boligtype i Nørre Lyndelse (2012) 95
Nye boliger efter boligtype i Nørre Lyndelse (2003-12) 96
Aldersfordeling for tilflyttere i Nørre Lyndelse Gns. pr. år i perioden 2003-2012 97
Aldersfordeling for tilflyttere i Nørre Lyndelse Gns. pr. år i perioden 2003-2012 98
Tilflytteres fordeling på boligtype i Nørre Lyndelse 99
Nørre Lyndelse Gns. antal tilflyttere pr. år, i perioden 2010-12 20 93 3 100
Rolfsted-Ferritslev 101
Boligmasse efter boligtype i Rolfsted-Ferritslev (2012) 102
Nye boliger efter boligtype i Rolfsted-Ferritslev (2003-12) 103
Aldersfordeling for tilflyttere i Rolfsted-Ferritslev Gns. pr. år i perioden 2003-2012 104
Aldersfordeling for tilflyttere i Rolfsted-Ferritslev Gns. pr. år i perioden 2003-2012 105
Tilflytteres fordeling på boligtype i Rolfsted-Ferritslev 106
Rolfsted-Ferritslev Gns. antal tilflyttere pr. år, i perioden 2010-12 4 68 5 107
Kværndrup 108
Boligmasse efter boligtype i Kværndrup (2012) 109
Nye boliger efter boligtype i Kværndrup (2003-12) 110
Aldersfordeling for tilflyttere i Kværndrup Gns. pr. år i perioden 2003-2012 111
Aldersfordeling for tilflyttere i Kværndrup Gns. pr. år i perioden 2003-2012 112
Tilflytteres fordeling på boligtype i Kværndrup 113
Kværndrup Gns. antal tilflyttere pr. år, i perioden 2010-12 13 80 5 114
Ryslinge 115
Boligmasse efter boligtype i Ryslinge (2012) 116
Nye boliger efter boligtype i Ryslinge (2003-12) 117
Aldersfordeling for tilflyttere i Ryslinge Gns. pr. år i perioden 2003-2012 118
Aldersfordeling for tilflyttere i Ryslinge Gns. pr. år i perioden 2003-2012 119
Tilflytteres fordeling på boligtype i Ryslinge 120
Ryslinge Gns. antal tilflyttere pr. år, i perioden 2010-12 11 49 11 121
Gislev 122
Boligmasse efter boligtype i Gislev (2012) 123
Nye boliger efter boligtype i Gislev (2003-12) 124
Aldersfordeling for tilflyttere i Gislev Gns. pr. år i perioden 2003-2012 125
Aldersfordeling for tilflyttere i Gislev Gns. pr. år i perioden 2003-2012 126
Tilflytteres fordeling på boligtype i Gislev 127
Gislev Gns. antal tilflyttere pr. år, i perioden 2010-12 5 42 8 128
Brobyværk 129
Boligmasse efter boligtype i Brobyværk (2012) 130
Nye boliger efter boligtype i Brobyværk (2003-12) 131
Aldersfordeling for tilflyttere i Brobyværk Gns. pr. år i perioden 2003-2012 132
Aldersfordeling for tilflyttere i Brobyværk Gns. pr. år i perioden 2003-2012 133
Tilflytteres fordeling på boligtype i Brobyværk 134
Brobyværk Gns. antal tilflyttere pr. år, i perioden 2010-12 7 44 7 135
Allested-Vejle 136
Boligmasse efter boligtype i Allested-Vejle (2012) 137
Nye boliger efter boligtype i Allested-Vejle (2003-12) 138
Aldersfordeling for tilflyttere i Allested-Vejle Gns. pr. år i perioden 2003-2012 139
Aldersfordeling for tilflyttere i Allested-Vejle Gns. pr. år i perioden 2003-2012 140
Tilflytteres fordeling på boligtype i Allested-Vejle 141
Allested-Vejle Gns. antal tilflyttere pr. år, i perioden 2010-12 6 35 2 142
Nr. Broby 143
Boligmasse efter boligtype i Nr. Broby (2012) 144
Nye boliger efter boligtype i Nr. Broby (2003-12) 145
Aldersfordeling for tilflyttere i Nr. Broby Gns. pr. år i perioden 2003-2012 146
Aldersfordeling for tilflyttere i Nr. Broby Gns. pr. år i perioden 2003-2012 147
Tilflytteres fordeling på boligtype i Nr. Broby 148
Nr. Broby Gns. antal tilflyttere pr. år, i perioden 2010-12 8 59 1 149
Korinth 150
Boligmasse efter boligtype i Korinth 151
Nye boliger efter boligtype i Korinth (2003-2012) 152
Aldersfordeling for tilflyttere i Korinth Gns. pr. år i perioden 2003-2012 153
Aldersfordeling for tilflyttere i Korinth Gns. pr. år i perioden 2003-2012 154
Tilflytteres fordeling på boligtype i Korinth 155
Korinth Gns. antal tilflyttere pr. år, i perioden 2010-12 3 25 5 156
Flytning og boligtyper 157
Antal personer Fordeling på boligtyperne i kommunen 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Parcel/Stuehuse Række-,kæde- og dobbelthuse Etageboliger Øvrige boligtyper Beboere Tilflyttere Tilflytternes og beboerenes fordeling på boligtyper Andele i perioden 2010-2012. Hele kommunen tilflyttere over kommunegrænsen 158
Boligtyper og tilflytning Ses der mere detaljeret på tilflytterne til byerne (men stadig kun for tilflyttere over kommunegrænsen), er der nogen variation indenfor boligtyperne i forhold til kommunegennemsnittet. Delvist forklares dette af andelen af boligtyperne i byerne jo større andel parcelhuse, jo større andel vil der generelt tilflytte denne type. For byerne samlet set, er der færre tilflytninger til parcelhuse, end for hele kommunen ganske naturligt, da de større byer er skilt ud. De 12 byer har i øvrigt modtaget 54 % af kommunens eksterne tilflyttere. Over perioden er det gennemsnitligt 57,6 % af kommunens befolkning, der har boet i de 12 byer - andelen er steget fra 56,3 % i 2004 til 58,8 % i 2013. Herunder stuehuse. Begrebet dækker begge typer i denne afrapportering, medmindre andet er angivet. Stuehuse udgør en meget begrænset andel af gruppen, hvad der er endnu mere udtalt i byerne Befolkningsdata er organiseret på den måde, at hændelser (flytninger m.v.) er registreret som hørende til et år, f.eks. 2012, og der som resultat af disse hændelser fremkommer et befolkningstal ultimo året. Dette svarer så til befolkningstallet primo næste år, f.eks. 2013. Derfor er opgørelser af flytninger og antal beboere forskudt med et år i forhold til hinanden 159
Boligtyper og tilflytning I Allested-Vejle og Brobyværk er omkring 85 % af de eksterne tilflyttere flyttet i parcelhus. Det er en stor andel, selv når man tager hensyn til andelen af parcelhuse i byerne (cirka 70 %). Nørre Broby, Gislev samt Korinth har en relativt lav andel af tilflytning til parcelhuse, sammenlignet med andelen af parcelhuse i byen. Andelen af parcelhustilflyttere er også lav i Faaborg og Ringe, men her er sammenhængen med boligmassen den forklarende faktor. I de øvrige byer, modsvarer andelen af parcelhustilflyttere ganske præcist andelen af parcelhuse i boligmassen. 160 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Tilflytternes (over kommunegrænsen) fordeling på boligtyper. Andele i perioden 2003-2012 Øvrige boligtyper Etageboliger Række-, kæde- og dobbelthuse Parcel/Stuehuse
Boligtyper og tilflytning Som det ses, er der flest der bor i parcelhuse, og det er i endnu højere grad det tilflytterne går efter. Værd at bemærke, da de unge som vist fylder meget i flyttestatistikken. 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Øvrige boligtyper Etageboliger Række-, kæde- og dobbelthuse Parcel/Stuehuse 161 Tilflytternes (over bygrænsen) fordeling på boligtyper. Andele i perioden 2003-2012
Aldersfordeling for tilflyttere efter boligtyper Det er 23 % af tilflytterne til parcelhuse, der er mellem 19 og 25 år. Andelen til rækkehuse er 17 %, og 29 % til etageboliger. De 19-25 årige udgør 24 % af alle eksterne tilflytninger, og der har dermed samme tendens til at flytte i parcelhuse som de resterende aldersgrupper, hvad der også ses af grafen. Det kan også illustreres ved at se på fordele aldersgrupperne på boligtyper. 65 % af de 19-25 årige tilflyttere, flytter ind i et parcelhus, mens 9 % vælger et rækkehus og 14 % en etagebolig. For de 39-45 årige er tallene ikke meget anderledes. Andel Parcel/Stue huse Række-, kæde- og dobbelthuse Etageboliger Øvrige boligtyper Andel tilflyttere over kommunegrænsen efter boligtyper. 2003-2012 I alt 19-25 65% 9% 14% 12% 100% 39-45 68% 14% 11% 7% 100% Alle aldre 67% 13% 11% 9% 100% 162
Aldersfordeling for tilflyttere efter boligtyper Det er en overraskende lille variation imellem de to aldersklasser, og antyder, at mange allerede i denne aldersgruppe har fundet deres første 'rigtige' bolig. Det kan dog også skyldes, at nogle unge flytter hjem til deres forældre igen, særligt de helt unge i aldersspændet. Beregningen er gennemført for alle byer, hvor andelen er tilflyttere til parcelhuse i de to aldersklasser er opgjort. Det skal bemærkes, at for de mindste byer af antallet af tilflyttere ikke så stort, hvad der giver risiko for udsving, og man bør derfor læse tallene med forsigtighed. Man kunne overveje at fjerne Gislev, Allested, Brobyværk, Nørre brobym korinth og Rolfsted fra oversigten. Man kunne også gøre aldersspændet større, men det bliver hurtigt diffust at henholde det til en livsfase 163
Aldersfordeling for tilflyttere efter boligtyper 19-25 39-45 Alle aldre Andel parcelhuse Faaborg 35 % 33 % 37 % 40 % Gislev 61 % 55 % 63 % 67 % Kværndrup 43 % 46 % 51 % 58 % Nørre Lyndelse 75 % 61 % 68 % 74 % Ringe 46 % 60 % 54 % 51 % Ryslinge 59 % 55 % 63 % 72 % Årslev 70 % 71 % 69 % 74 % Allested - Vejle 89 % 84 % 86 % 68 % Brobyværk 80 % 90 % 84 % 72 % Nørre Broby 67 % 57 % 67 % 85 % Korinth 57 % 40 % 49 % 67 % Rolfsted-Ferritslev 61 % 43 % 55 % 59 % 164 Andel tilflyttere over kommunegrænsen, der flytter i parcelhus, 2003-2012. Det skal bemærkes, at tallene i de mindre byer kan påvirkes relativt meget af udsving grundet et begrænset data-grundlag
Aldersfordeling for tilflyttere efter boligtyper Det viser sig, at i de fleste byer, ligger andelen af tilflyttere, der flytter i parcelhus, ret tæt mellem de to aldersklasser. Største afvigelse (hvor der også er et data-grundlag af en fornuftig størrelse), er Nørre Lyndelse, hvor der har været en noget større andel af 19-25 årige end 39-45 årige, der er flyttet i parcelhus. Omvendt er andelen i Ringe noget lavere. I de to byer, er andelen af 39-45 årige tilflyttere, der flytter i parcelhus, den sammen, men for de 19-25 årige er den meget forskellig. Sammenligner man på tværs af byerne, er der en betydelig forskel i andelen der flytter i parcelhus (uafhængigt af alder). Et langt stykke hen ad vejen kan forklaringen findes i byens boligudbud på kommuneniveau er det to tredjedele af tilflytterne, der flytter i parcelhus, og to tredjedele af boligerne, der er parcelhuse. Det mønster går igen i de fleste byer, dog med nogle udsving i de mindste byer, som kan skyldes datagrundlagets størrelse. 165
Fraflyttere Fraflyttere over kommunegrænsen er karakteriseret med et meget mere spidst aldersprofil, med top ved de 21-årige. Det er fraflytningen fra parcelhuse, der især er højt for aldersgruppen. Generelt er fraflytningen karakteriseret ved en meget høj fraflytningsfrekvens (antal fraflytninger i forhold til antal personer) snakker vi flytninger ud af kommunen, er det over en tredjedel af de 21-23 årige der fraflytter i løbet af et år, i nogle områder op mod halvdelen. Ser man udenfor aldersspændet 15-36 år, er det under 5 %, der flytter ud af kommunen i løbet af et år. Det er karakteristisk, at denne andel falder med alderen, og er for de 70+ årige meget tæt på nul. 166 9% 8% 7% 6% 5% 4% 3% 2% 1% 0% Alle boligtyper Parcel/Stuehuse Række-, kæde- og dobbelthuse Etageboliger 0 5 10 15 20 25 30 35 40 45 50 55 60 65 70 75 80 85 90 95 100105 Aldersfordelingen på fraflyttere fra forskellige boligtyper, 2003-2012. Alle flytninger over kommunegrænsen (til andre kommuner og udvandringer)
Fraflyttere For fraflytninger til andre steder i kommunen er billedet mere sammensat: De unge er stadig de mest flytteaktive, men i meget mindre grad end for de eksterne flytninger. Omvendt er fraflytningsraterne for de andre aldersgrupper højere, end den er for de eksterne flytninger. Ser man på antallet af fraflytninger, ses dette tydeligt. Det ses også, at antallet af fraflytninger falder med alderen efter 16-25 år, og at andelen af interne fraflytninger stiger, og for 80+ årige udgør stort set alle fraflytningerne. 300 250 200 150 100 50 0 Udvandringer Fraflytninger (eksterne) Fraflytninger (interne) 0 5 10 15 20 25 30 35 40 45 50 55 60 65 70 75 80 85 90 95 100 167 Antal fraflytninger, gennemsnit pr. år 2003-12, fordelt på fraflytningsdestination: Til andre steder i kommunen (interne), til andre kommuner (ekstern) og til udlandet (udvandringer)
Tiltrækning til boligtyper Tilflytningerne i hele perioden fordelt på boligtype viser, at der overordnet er balance i til- og fraflytningen til de forskellige boligtyper, dog med små forskydninger. Flytteaktiviteten har i sig selv givet flere beboere i rækkehusene og etageboligerne, og færre i parcelhuse samt øvrige boligtyper. Det kan henføres til to ting: Dels kan det samlet flytte befolkningens fordeling på boligtype, og dels skal det ses i sammenhæng med fødsler og dødsfald, som bidrager til den samlede udvikling i boligtypen. For eksempel kan det antages, at mange nyfødte (eller rettere deres forældre) bor i parcelhuse, og dermed bidrager til væksten af befolkningen i denne boligtype. Omvendt kan der generelt være flere dødsfald i række- og etageboliger, som derfor vil have behov for en nettotilflytning, hvis beboertallet skal holdes nogenlunde konstant. 70.000 60.000 50.000 40.000 30.000 20.000 10.000 0 Tilflyttere i alt Fraflyttere i alt Alle til og fraflytninger fordelt på boligtype Øvrige boligtyper Etageboliger Række-, kæde- og dobbelthuse Parcel/Stuehuse 168
Tiltrækning til boligtyper Fordeler man til- og fraflytningen på flytninger over kommunegrænsen (inklusiv vandringer) og indenfor kommunen, ses det at flytteaktiviteten over kommunegrænsen netto giver en tilvækst til parcelhusene, mens den interne flytning 'trækker folk ud af' parcelhusene. Med andre ord, er det parcelhusene der især tiltrækker udefrakommende beboere, mens der er færre tilflyttere end fraflyttere til parcelhusene, når vi snakker interne flytninger. Her er der omvendt nettoflytteoverskud for rækkehuse og etageboliger. 45.000 40.000 35.000 30.000 25.000 20.000 15.000 10.000 5.000 0 Tilflyttere over Fraflyttere over kommunegrænsen kommunegrænsen Interne tilflyttere Interne fraflyttere Øvrige boligtyper Etageboliger Række-, kæde- og dobbelthuse Parcel/Stuehuse 169 Alle til og fraflytninger fordelt på boligtype, samt på interne og eksterne flytninger
Tiltrækning til boligtyper Sammenholdt med den aldersfordelte flytning, bekræfter det billedet, at familier flytter til parcelhusene, som på deres side bliver ledige, når de lidt ældre flytter til andre boligtyper, og at familierne i højere grad kommer fra andre kommuner, mens de lidt ældre 'parcelhusfraflyttere' finder en ny bolig indenfor kommunens grænser. Samtidig fylder de unge dog meget, både i til- og fraflytningsstatistikkerne. Det skal understreges, at nettoflytningen er ganske begrænset i forhold til antallet af flytninger. Der er altså også mange interne der flytter til parcelhuse der er bare lidt flere der flytter fra. Ser man på flytninger internt i kommunen, er over 30 % af alle flytninger både til og fra et parcelhus. Derudover er yderligere 19 % af flytningerne til et parcelhus (fra en anden boligtype), og endnu 26 % fra et parcelhus (til en anden boligtype). Det er altså kun 24 % af alle flytninger indenfor kommunegrænsen, der ikke involverer parcelhuse heraf er størstedelen til/fra rækkehuse og etageboliger. Samlet er halvdelen af de interne flytninger til parcelhuse. Heraf er 61 % også fra et parcelhus, mens fra række og etage begge er cirka 15 %. 170
Tiltrækning til boligtyper Til \ Fra Parcelhuse Rækkehuse Etageboliger Øvrige Ukendte I alt Parcelhuse 12.081 3.017 3.168 603 831 19.700 Rækkehuse 4.704 1.734 1.577 229 375 8.619 Etageboliger 4.139 1.307 2.457 348 380 8.631 Øvrige 661 154 120 149 49 1.133 Ukendte 750 275 365 39 145 1.574 I alt 22.335 6.487 7.687 1.368 1.780 39.657 Antal interne flytninger til boligtype, fra boligtype 171
Tiltrækning til boligtyper Generelt er parcelhuse dominerende som både tilflytnings- og fraflytningsbolig. Skemaet viser fordelingen af 'fraflytningsbolig' på de forskellige 'tilflytningsboliger' altså 55 % af tilflytterne til rækkehuse kommer fra et parcelhus, 20 % fra et andet rækkehus, og så fremdeles. Til \ Fra Parcelhuse Rækkehuse Etageboliger Øvrige Ukendte I alt Parcelhuse 61 % 15 % 16 % 3 % 4 % 100 % Rækkehuse 55 % 20 % 18 % 3 % 4 % 100 % Etageboliger 48 % 15 % 28 % 4 % 4 % 100 % Øvrige 58 % 14 % 11 % 13 % 4 % 100 % Ukendte 48 % 17 % 23 % 2 % 9 % 100 % I alt 56 % 16 % 19 % 3 % 4 % 100 % 172 Flytninger til boligtype fra boligtype, som andel af alle tilflytninger til boligtypen fordelt på fraflytningsbolig. Farvelægningen viser andelen af tilflytninger.
Tiltrækning til boligtyper Skemaet viser fordelingen af 'tilflytningsbolig' på de forskellige 'fraflytningsboliger'. 50 % af alle tilflytninger er til et parcelhus. Fraflyttere fra rækkehuse flytter i 47 % af tilfældene til et parcelhus, i 27 % af tilfældene til et andet rækkehus, 20 % til en etagebolig. Det ses også, at flytning mellem samme boligtype er overrepræsenteret i forhold til gennemsnittet. Til \ Fra Parcelhuse Rækkehuse Etageboliger Øvrige Ukendte I alt Parcelhuse 54 % 47 % 41 % 44 % 47 % 50 % Rækkehuse 21 % 27 % 21 % 17 % 21 % 22 % Etageboliger 19 % 20 % 32 % 25 % 21 % 22 % Øvrige 3 % 2 % 2 % 11 % 3 % 3 % Ukendte 3 % 4 % 5 % 3 % 8 % 4 % I alt 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 173 Flytninger til boligtype fra boligtype, som andel af alle fraflytninger til boligtypen fordelt på fraflytningsbolig. Farvelægningen viser andelen af tilflytninger.
Tiltrækning til boligtyper Skelner man mellem interne og eksterne flytninger, er parcelhuse overrepræsenteret som både til og fraflytningsbolig for de eksterne. Det hænger i et vist omfang sammen med forskellen i alderssammensætningen for de to flyttetyper der er flere ældre blandt de interne flyttere, som vist på figuren med flyttetype for hele aldersintervallet. Tilflytning Fraflytning Interne Eksterne Interne Eksterne Parcelhuse 50 % 67 % 56 % 66 % Rækkehuse 22 % 13 % 16 % 12 % Etageboliger 22 % 11 % 19 % 12 % Øvrige 3 % 6 % 3 % 6 % Ukendte 4 % 3 % 4 % 5 % I alt 100 % 100 % 100 % 100 % 174 Tilflyttere og fraflyttere fordelt på boligtype og på interne og eksterne flytninger
Nye boliger og deres tiltrækning I forbindelse med befolkningsprognosen, er det kortlagt hvilke tilflytninger der er sket til nye boliger. Opgørelsesmetoden tager hensyn til, at noget nybyggeri kan være bygget som erstatning for f.eks. et eksisterende parcelhus, hvor der tilflytter nye beboere. Data er gennemgået, så det kun er de boliger, der reelt er nye tilføjelser til boligmassen, der er medtaget. Dertil er boligtypen kontrolleret for de nye boliger. 2012 2011 2010 2009 2008 2007 2006 2005 2004 2003 0 50 100 150 200 250 300 Parcel/Stuehuse Række-,kæde- og dobbelthuse Etageboliger Øvrige boligtyper Antal nye boliger fordelt på boligtyper og år 175
Nye boliger og deres tiltrækning Som det ses af tabellen, er det især i Ringe, Faaborg og Årslev at der har været stor boligudbygning. Sætter man udbygningen i forhold til byernes størrelse, ser billedet imidlertid anderledes ud. Overordnet er byernes udbygning tættere på hinanden, med Årslev og Brobyværk som de relativt set mest udbyggende byer. Gislev ligger nederst, sammen med Allested-Vejle, Rolfsted- Ferritslev og Ryslinge. 400 350 300 250 200 150 100 50 0 Andre Etage Række Parcel Antal nye boliger fordelt på byer, 2003-2012 176
Nye boliger og deres tiltrækning 100 80 60 40 20 0 Relativ udbygning i byerne, beregnet som antallet af nye boliger pr. 1000 indbyggere i perioden 2003-2012 (gennemsnitligt folketal) 177
Nye boliger og deres tiltrækning Byernes og boligtypernes tiltrækning af tilflyttere over kommunegrænsen kan ses af de nedenstående grafer. 100% 75% 50% 25% 0% Eksterne Interne 178 Tilflyttere til nye boliger, fordelt på andel af interne (alle indenfor kommunegrænsen) og eksterne tilflyttere i byerne.
Afledte effekter Som case kan undersøges tilflytningen til særlige udbygninger. Her er valgt udbygningen af rækkehuse fra 2009 og frem, da rækkehuse som vist generelt tiltrækker lidt ældre og overvejende interne tilflyttere. Der er i perioden blevet bygget og tilflyttet 130 rækkehuse. De tiltrak i alt 314 tilflyttere. Allerede her kan ses en udvikling i forhold til rækkehusbyggeriet i hele perioden 2003-2012. Som det ses af nedenstående graf, er alderprofilen for tilflytning til nye rækkehuse ændret. I de seneste år har tilflytningen i høj grad lignet parcelhustilflytningen, omend det er en smule mindre udtalt hvad angår de helt små børn og de 30 årige. Med dette skæringsår kan individerne følges på tværs af år Indekseret 179
Afledte effekter 10 Parcel 9 8 7 Række i alt Etage Række 2009-12 6 5 4 3 2 1 0 180 Aldersfordeling for tilflyttere til nye boliger fordelt på boligtyper (graferne er udjævnede), 2003-2012. Desuden er aldersfordelingen for tilflyttere til nye rækkehuse i 2009-2012 vist.
Afledte effekter Af de 314 tilflyttere er 115 - lidt under en tredjedel - flyttet over kommunegrænsen. Heraf er Odense dominerende med cirka 40 % af de eksterne tilflyttere, mens Svendborg og Nyborg leverer cirka 10 % hver. De 199 interne tilflytteres fraflyttede 97 boliger, fordelt på omtrent for 65 % parcelhuse, 20 % rækkehuse og 12 % etageboliger. Generelt ses det, at de fraflyttede boliger ikke huser så mange beboere efterfølgende, primært da en del af boligerne står tomme. I forhold til antallet af beboere i starten af det år, hvor fraflytningen til de nye rækkehuse sker, var der gennemsnitligt lidt over 20 % færre beboere i boligerne året efter. Efter endnu et år var tallet lidt over 10 %. For de boliger, der blev fraflyttet i 2009, var antallet af beboere efter fire år stadig 10 % lavere, end i året inden fraflytningen. Indekseret 181
Socioøkonomisk data 182 29 JANUAR 2014 COWI POWERPOINT PRESENTATION
Uddannelsesniveau Højeste gennemførte uddannelse pr hustand Grundskole Almen gymnasial Erhvervsgymnasial Erhvervsfaglig udd. KVU MVU Bachelor LVU + forskere Allested Vejle 25% 5% 2% 39% 5% 14% 1% 5% Brobyværk 28% 5% 2% 38% 4% 13% 1% 4% Gislev 27% 5% 2% 38% 5% 13% 1% 5% Korinth 29% 5% 2% 37% 4% 12% 1% 5% Kværndrup 31% 4% 2% 37% 4% 11% 1% 4% Nr. Søby / Nr. Lyndelse 19% 5% 2% 37% 6% 18% 2% 8% Nørre Broby 31% 4% 2% 37% 4% 11% 1% 4% Ringe 25% 5% 2% 37% 5% 14% 2% 6% Rolfsted / Ferritslev 25% 5% 2% 39% 5% 14% 1% 5% Ryslinge 23% 5% 2% 37% 5% 15% 2% 6% Årslev / Sdr. Nærå 19% 5% 2% 37% 5% 18% 2% 8% Faaborg 24% 5% 2% 38% 5% 15% 2% 6% 183
Uddannelsesniveau Faaborg Årslev / Sdr. Nærå Ryslinge Rolfsted / Ferritslev Ringe Nørre Broby Nr. Søby / Nr. Lyndelse Kværndrup Korinth Gislev Brobyværk Allested Vejle 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Uden erhvskompetence Erhvervsfaglig uddannelse Videregående uddannelse 184
Beskæftigelse 30,00% 25,00% 20,00% 15,00% 10,00% 5,00% 0,00% Allested Vejle Brobyværk Gislev Korinth Kværndrup Nr. Søby / Nr. Lyndelse Nørre Broby Ringe Rolfsted / Ferritslev Ryslinge Årslev / Sdr. Nærå Faaborg Selvstændige Topledere Lønmodtagere på højt niveau Lønmodtagere på mellemniveau Øvrige lønmodtagere Arbejdsledige Førtidspensionister Efterlønsmodtagere Under uddannelse Pensionister Børn Anden beskæftigelse 185 29 JANUAR 2014 COWI POWERPOINT PRESENTATION
Boligstørrelse 60,00% 50,00% 40,00% 30,00% 20,00% 10,00% 0,00% Allested Vejle Brobyværk Gislev Korinth Kværndrup Nr. Søby / Nr. Lyndelse Nørre Broby Ringe Rolfsted / Ferritslev Ryslinge Årslev / Sdr. Nærå Faaborg Under 39 m² Fra 40 til 70 m² Fra 71 til 90 m² Fra 91 til 130 m² Over 131 m² 186 29 JANUAR 2014 COWI POWERPOINT PRESENTATION
Børn pr husstand Faaborg Årslev / Sdr. Nærå Ryslinge Rolfsted / Ferritslev Ringe Nørre Broby Nr. Søby / Nr. Lyndelse Kværndrup Korinth Gislev Brobyværk Allested Vejle 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Ingen børn Et barn To børn Tre eller flere børn 187 29 JANUAR 2014 COWI POWERPOINT PRESENTATION
Civilstand Faaborg 55,52% 44,48% Årslev / Sdr. Nærå Ryslinge Rolfsted / Ferritslev Ringe Nørre Broby Nr. Søby / Nr. Lyndelse Kværndrup Korinth Gislev Brobyværk Allested Vejle 37,20% 44,24% 47,30% 52,90% 50,61% 38,97% 53,09% 51,01% 49,96% 47,55% 35,83% 62,80% 55,76% 52,70% 47,10% 49,39% 61,03% 46,91% 48,99% 50,04% 52,45% 64,17% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Enlige / singler Par 188 29 JANUAR 2014 COWI POWERPOINT PRESENTATION
Ejerforhold Faaborg 71,28% 8,41% 15,78% 4,17% Årslev / Sdr. Nærå 75,61% 9,34% 9,99% 4,99% Ryslinge 82,43% 5,62% 10,71% 1,24% Rolfsted / Ferritslev 73,61% 12,33% 12,87% 1,19% Ringe 61,38% 9,32% 24,15% 5,15% Nørre Broby 68,96% 9,33% 16,33% 5,39% Nr. Søby / Nr. Lyndelse 81,01% 9,25% 7,97% 1,77% Kværndrup 75,29% 9,05% 12,71% 2,94% Korinth 77,13% 8,67% 14,20% 0,00% Gislev 75,29% 8,51% 14,61% 1,59% Brobyværk 73,42% 3,26% 21,66% 1,66% Allested Vejle 84,57% 4,91% 8,95% 1,57% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Ejerboliger Privat lejeboliger Offentlige lejeboliger Andelsboliger 189 29 JANUAR 2014 COWI POWERPOINT PRESENTATION
Formue 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Allested Vejle Brobyværk Gislev Korinth Kværndrup Nr. Søby / Nørre Broby Ringe Rolfsted / Nr. Lyndelse Ferritslev Ryslinge Årslev / Sdr. Nærå Faaborg Under -451.596 kr Fra -451.595 til -98.596 kr Fra -98.595 til 65.287 kr Fra 65.288 til 818.387 kr Fra 818.388 til 2.090.407 kr Over 2.090.408 kr 190 29 JANUAR 2014 COWI POWERPOINT PRESENTATION
Indkomst pr. husstand 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Brobyværk Gislev Korinth Kværndrup Nr. Søby / Nørre Broby Ringe Rolfsted / Nr. Lyndelse Ferritslev Ryslinge Årslev / Sdr. Nærå Faaborg Under 220.555 kr Fra 220.556 til 345.904 kr Fra 345.905 til 530.050 kr Fra 530.051 til 803.200 kr Over 803.201 kr 191 29 JANUAR 2014 COWI POWERPOINT PRESENTATION
Personindkomst 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Allested Vejle Brobyværk Gislev Korinth Kværndrup Nr. Søby / Nørre Broby Ringe Rolfsted / Nr. Lyndelse Ferritslev Ryslinge Årslev / Sdr. Nærå Faaborg Under 195.980 kr Fra 195.981 til 276.173 kr Fra 276.174 til 373.556 kr Fra 373.557 til 496.558 kr Over 496.559 kr 192 29 JANUAR 2014 COWI POWERPOINT PRESENTATION
Personindkomst - gennemsnitlig 450000 400000 350000 300000 250000 200000 150000 100000 50000 0 Allested Vejle Brobyværk Gislev Korinth Kværndrup Nr. Søby / Nr. Lyndelse Nørre Broby Ringe Rolfsted / Ferritslev Ryslinge Årslev / Sdr. Nærå Faaborg Personindkomst - gennemsnit Personindkomst - kommunegennemsnit 193 29 JANUAR 2014 COWI POWERPOINT PRESENTATION
Pendling 194
Antal arbejdspladser 195
Antal beskæftigede i kommunerne 196
Forhold mellem antal arbejdspladser og antal beskæftigede 197
Pendlere til Odense fra andre fynske kommuner 198
Pendlere fra FMK til andre kommuner 199
Pendlere til FMK fra andre kommuner 200
Faaborg 201
Procentvis fordeling af pendlere bosat i Faaborg 202
Ringe 203
Antal pendlere bosat i Ringe 204
Procentvis fordeling af pendlere bosat i Ringe 205
Årslev 206
Procentvis fordeling af pendlere bosat i Årslev 207
Nørre Lyndelse 208
Antal pendlere bosat i Nørre Lyndelse 209
Procentvis fordeling af pendlere bosat i Nørre Lyndelse 210
Rolfsted-Ferritslev 211
Antal pendlere bosat i Rolfsted-Ferritslev 212
Procentvis fordeling af pendlere bosat i Rolfsted- Ferritslev 213
Kværndrup 214
Antal pendlere bosat i Kværndrup 215
Procentvis fordeling af pendlere bosat i Kværndrup 216
Ryslinge 217
Antal pendlere bosat i Ryslinge 218
Procentvis fordeling af pendlere bosat i Ryslinge 219
Gislev 220
Antal pendlere bosat i Gislev 221
Procentvis fordeling af pendlere bosat i Gislev 222
Brobyværk 223
Antal pendlere bosat i Brobyværk 224
Procentvis fordeling af pendlere bosat i Brobyværk 225
Allested-Vejle 226
Antal pendlere bosat i Allested-Vejle 227
Procentvis fordeling af pendlere bosat i Allested-Vejle 228
Nr. Broby 229
Antal pendlere bosat i Nr. Broby 230
Procentvis fordeling af pendlere bosat i Nr. Broby 231
Korinth 232
Antal pendlere bosat i Korinth 233
Procentvis fordeling af pendlere bosat i Korinth 234
Udenlandske borgere 235
Udvikling i til- og fraflyttere 2008-2012 600 500 400 300 200 100 0-100 2008 2009 2010 2011 2012 Udvandring Fraflytning til andre kommuner Indvandring Tilflytninger fra andre kommuner Netto -200-300 236
Fordeling af statsborgerskab 8.000 7.000 6.000 5.000 4.000 3.000 2.000 1.000 0 Faaborg Gislev Ringe Nørre Lyndelse Rolfsted- Ferritslev Kværndrup Ryslinge Årslev Brobyværk Nørre Broby Allested - Vejle Ikke-vestlige lande 244 57 202 26 22 19 26 48 2 11 13 6 Vestlige lande 141 13 52 64 22 30 24 52 26 27 18 14 Danmark 6.898 1.240 5.352 2.634 1.329 1.602 1.736 3.591 1.031 1.400 1.229 1.015 Korinth 237
Andel udenlandske statsborgere i byerne 6,0% 5,0% 4,0% 3,0% 2,0% 1,0% 0,0% 238
Fordelingen af udenlandske statsborgere 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% Ikke-vestlige lande Vestlige lande 20% 10% 0% 239
Fordelingen af boligtyper 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% Danmark Vestlige lande Ikke-vestlige lande 20% 10% 0% Parcel/Stuehuse Række-,kæde- og dobbelthuse Etageboliger Andre 240
Vurdering af vækstscenarie 241
Historisk udvikling Historisk har udviklingen på Fyn været relativt jævn, mellem -200 og 2.900, eller 0,0 og 0,6 % i de enkelte år. Gennemsnitligt i perioden 1979-2012 har væksten været 0,2 %. 120 115 110 105 100 95 90 85 80 75 70 1979 1982 1985 1988 1991 1994 1997 2000 2003 2006 2009 2012 Indekserede befolkningstal for de fynske kommuner. Statistikbanken Assens Faaborg-Midtfyn Kerteminde Langeland Middelfart Nordfyns Nyborg Odense Svendborg Ærø Fyn 242
Historisk Udvikling I Faaborg-Midtfyn Kommune har væksten været mellem -0,5 og 0,9 % (-260 og 470), og et gennemsnit på 0,0 %. Frem til 2006 var udviklingen meget jævn, med udsving på kun mellem -0,3 og 0,4 % (- 160 til 210), og et gennemsnit på 0,0 % 115 110 105 100 Faaborg-Midtfyn Odense Fyn 95 1979 1982 1985 1988 1991 1994 1997 2000 2003 2006 2009 2012 Indekserede befolkningstal. Statistikbanken 243
Historisk udvikling I Faaborg-Midtfyn Kommune var der særlig stor vækst i 2006-07 og et større fald i 2010-12 i forhold til resten af Fyn I Odense er tendensen omvendt med en meget lav vækst i 2006-07 og høj vækst i 2010-2012 1,0% 0,8% 0,6% 0,4% 0,2% 0,0% -0,2% -0,4% Faaborg-Midtfyn Fyn Odense 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012-0,6% Årlig befolkningsvækst i procent. Statistikbanken 244
Eksisterende prognoser Danmarks Statistiks fremskrivning findes for alle landets kommuner. Samlet forventes en vækst på Fyn på 2 %, eller cirka 0,1 % om året. Fordelingen er dog meget skæv, med en stor vækst i Odense (9 %), og et fald mellem 1 og 9 % i de øvrige kommuner (Kerteminde undtaget med en forventet vækst på 2 %). I Faaborg Midtfyn ventes et fald på 3,5 %. Beregningsmæssigt har de seneste års fald stor betydning i Danmarks statistiks fremskrivning, hvorfor der i første omgang ses en fortsættelse af denne tendens. 110 108 106 104 102 100 98 96 94 92 90 2013 2016 2019 2022 2025 2028 2031 Indekserede befolkningstal. Fremskrivning, statistikbanken Assens Faaborg-Midtfyn Kerteminde Langeland Middelfart Nordfyns Nyborg Odense Svendborg Ærø Fyn 245
Eksisterende prognoser I forhold til historikken har udviklingen for Fyn og Odense været ganske stabile over perioden, med tæt på en jævn vækst i perioden 1979 til 2013 (r 2 = 0,9568 for Odense, 0,9812 for Fyn, men kun 0,2798 for Faaborg Midtfyn). 115 110 105 100 95 90 Faaborg-Midtfyn Odense Fyn 85 1979 1983 1987 1991 1995 1999 2003 2007 2011 2015 2019 2023 2027 2031 Indekserede befolkningstal. Historik og fremskrivning, statistikbanken 246
Eksisterende prognoser Sammenligner man vækstraten for Odense, Fyn og Faaborg-Midtfyn, for henholdsvis hele historikken og prognoseårene frem til 2033, ses det, at der i prognoseårene forventes cirka dobbelt så stor vækst i Odense, omtrent samme vækstrate for hele Fyn, og en negativ vækstrate for Faaborg Midtfyn i prognoseårene, mod omtrent status quo i historikken. 0,025 0,020 0,015 0,010 0,005 0,000-0,005-0,010 Hist Prog Odense Fyn FMK 247 Årlige vækstrater i de historiske år (1979-2013) og prognoseårene (2013-2033), Danmarks Statistiks fremskrivning
Eksisterende prognoser Faaborg Midtfyn har selv beregnet en befolkningsprognose. Der er beregnet en officiel befolkningsprognose, som ligger til grundlag for kommunens budget mv. Dertil er beregnet et scenarie, med et kraftigt øget boligbyggeri i de nordlige dele af kommunen. 115 110 105 100 95 90 Faaborg-Midtfyn Odense Fyn FMK prognose - grundsc. FMK prognose - vækstsc. 85 1979 1983 1987 1991 1995 1999 2003 2007 2011 2015 2019 2023 2027 2031 248 Indekserede befolkningstal. Historik og fremskrivning, statistikbanken samt Faaborg Midtfyn Kommune
Eksisterende prognoser I de to scenarier forventes på kort sigt en fastholdelse af befolkningstallet. I grundscenariet forventes herefter en begrænset stigning over hele perioden. I vækstscenariet er der i perioden 2016-2025 forudsat et højere boligbyggeri, som resulterer i en relativt kraftig vækst i disse år. I kommunens grundscenarie ventes en vækst over hele perioden på cirka 0,5 % og et folketal i 2033 på 51.670 (mod 51.640 i 2013). I Danmarks Statistiks fremskrivning ventes et fald på 3,1 % og et befolkningstal på 49.840. I kommunens vækstscenarie ventes en vækst på 4,4 % og 53.660 personer. 249
Eksisterende prognoser Forskellene mellem scenarierne er altså op til 3.820 personer i 2033. For at anskueliggøre størrelsesordenen, kan tallene sættes i forhold til befolkningen på Fyn. Under den forsimplede antagelse, af ændringer vil ske om 'ommøblering' af den fynske befolkning mellem kommunerne, vil Faaborg- Midtfyns Kommunes andel af befolkningen være mellem 10,1 og 10,9 % af befolkningen på Fyn. Set i et 'landsdelsperspektiv' er ændringerne altså begrænset, mens det set fra et kommunalt perspektiv er udsving mellem - 3,1 og 4,4 % (i forhold til 2013). 250