BIBLIOTEKARFORBUNDETS STRESSRAPPORT

Relaterede dokumenter
INGENIØRERNES STRESSRAPPORT

FORBUNDET ARKITEKTER OG DESIGNERES MEDLEMMERS STRESSRAPPORT

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø

YNGRE LÆGERS STRESSRAPPORT

Stress. Grundet afrunding af decimaler kan der være tilfælde hvor tabellerne ikke summer til 100.

Stress Stress i hverdagen og på arbejdspladsen Den vigtigste kilde til stress Køn og stress Sektor og stress...

GYMNASIELÆRERNES STRESSRAPPORT

OFFICERERNES STRESSRAPPORT

Selvledelse. Selvledelse blandt bibliotekarer

Landinspektørernes besvarelse af stress-spørgsmål

Selvledelse blandt akademikere Baggrundsvariable Indflydelse Klare mål og forventninger... 8

Sygefravær Køn Alder Hjemmeboende børn Sektor Stillingsniveau Balancen mellem arbejde og privatliv...

Selvledelse. Selvledelse blandt akademikere

Sygefravær Køn Alder Hjemmeboende børn Sektor Stillingsniveau Balancen mellem arbejde og privatliv...

Sygefravær Køn Alder Hjemmeboende børn Sektor Stillingsniveau Balancen mellem arbejde og privatliv...

Hovedresultater: Sygefravær Køn Alder Hjemmeboende børn Sektor Stillingsniveau... 6

Offentlige lederes arbejdsmiljø

Stress og tilbagetrækning God ledelse og tilbagetrækning Psykisk arbejdsmiljø og tilbagetrækning Følelsesmæssige krav...

Hovedresultater: Mobning

Indhold. Balance mellem arbejde og privatliv Balance og fleksibilitet Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden...

Indholdsfortegnelse. Balance mellem arbejde og privatliv Balance og fleksibilitet Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden...

Stress og tilbagetrækning Psykisk arbejdsmiljø og tilbagetrækning Følelsesmæssige krav Følelsesmæssigt berørt...

Indholdsfortegnelse. Hovedresultater Balance mellem arbejde og privatliv Balance og fleksibilitet... 7

Indholdsfortegnelse Akademikernes psykiske arbejdsmiljøanalyse... 4 Det psykiske arbejdsmiljø er en samfundsudfordring... 4 Psykisk arbejdsmiljø...

Indholdsfortegnelse. Balance mellem arbejde og privatliv Balance og fleksibilitet Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden...

Mobning blandt psykologer Hvem er bag mobning Mobning og sygefravær Mobning og det psykiske arbejdsmiljø... 11

Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen Mobning blandt bibliotekarer Mobning køn Mobning aldersfordelt...

FORBUNDET ARKITEKTER OG DESIGNERES PSYKISKE ARBEJDSMILJØ. Akademikeres psykiske arbejdsmiljø

Stress og tilbagetrækning...25 God ledelse og tilbagetrækning...26 Psykisk arbejdsmiljø og tilbagetrækning...27 Følelsesmæssige krav...

Indholdsfortegnelse. Balance mellem arbejde og privatliv Balance og fleksibilitet Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden...

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø

Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen Mobning fordelt på køn Mobning aldersfordelt... 5

Indholdsfortegnelse. Balance mellem arbejde og privatliv Balance og fleksibilitet Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden...

Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen Mobning blandt læger Mobning køn Mobning aldersfordelt... 5

God ledelse og tilbagetrækning Psykisk arbejdsmiljø og tilbagetrækning Følelsesmæssige krav Følelsesmæssigt berørt...

Selvstændiges arbejdsmiljø De selvstændige i undersøgelsen Jobtilfredshed og stress Selvstændige ledere og arbejdsmiljø...

Trivsel og stress blandt ledere i den private sektor

Dette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen.

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige

Faktaark om jobtilfredshed, stress og psykisk arbejdsmiljø 2016

Vejen til et bedre seniorarbejdsmarked

Arbejdstempo, bemanding og stress

Resultater fra Arbejdsliv 2016 (Tema: Mobilitet)

Faktaark: Ledelseskvalitet

Faktaark om psykisk arbejdsmiljø og jobtilfredshed 2014

Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer

Work-life balance Lederne Februar 2015

2013 Dit Arbejdsliv. en undersøgelse fra CA a-kasse

Faktaark om stress, grænseløst arbejde, psykisk arbejdsmiljø og nedslidning

7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet. Oktober 2013

Helbred og sygefravær

2: Krisens betydning for det psykiske arbejdsmiljø. Marts 2013

Stress og tabu. 5. november 2018

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø

Om undersøgelsen...1. Hovedresultater...2. Jobtilfredshed...3. Stress...3. Psykisk arbejdsmiljø...6. Motivation og fleksibilitet...

Resultater af succes-undersøgelsen via Internettet

Forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer

- Knap halvdelen af befolkningen er helt eller overvejende enige i, at vikarer har lav status blandt de fastansatte.

Udviklingssamtaler og dialog

HOLBÆK KOMMUNES KOMMUNIKATION

Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet

Lederens ferie 2016 Lederne August 2016

Lederens ferie 2015 Lederne August 2015

Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012

Seksuel chikane. 10. marts 2016

Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen

Side 1 af 7. Indkomsttryghed TRYGHED PÅ ARBEJDSMARKEDET

Resultater fra Arbejdsliv 2016 (Tema: Ledelse)

Hovedresultater: Forandringer

Arbejdsliv og privatliv

Akademikernes psykiske arbejdsmiljø. tendenser og anbefalinger Ved Minna Melgaard og Berit Krøyer Rasmussen

Sygefravær og sygenærvær

Undersøgelsen blev gennemført i perioden 22. juni 5. juli I alt medlemmer svarede på ét eller flere spørgsmål om indeklima.

Tilbagetrækning Undersøgelse om lederes tilbagetrækningsplaner

7 ud af 10 af FOAs medlemmer fik ikke hjælp af deres tillidsrepræsentant eller lokale FOAafdeling

Faktaark om social kapital 2014

STRESS Lederne April 2015

Notat om tillidsreformen i den offentlige sektor

Jobskifte Lederes overvejelser om jobskifte 2018

Forandringer Forandringer på arbejdspladsen Ansættelsesstop på arbejdspladsen Afskedigelser på arbejdspladsen...

Analyse af dagpengesystemet

Vold og trusler på arbejdspladsen

Forringelser på arbejdspladsen: Fyringer, nedskæringer mv.

Samarbejdet i ledergruppen

Psykisk arbejdsmiljø, konflikter mobning og sexchikane

Spørgeskemaundersøgelse om balancen mellem arbejdsliv og privatliv

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

Indflydelse og engagement skaber kvalitet. Forord. Undersøgelse i FOAs Medlemspuls Kvalitetsreformen April 2007

Sociale medier. Undersøgelse om lederes og virksomheders brug af sociale medier

Faktaark: Vilkår. Indhold. Undersøgelsen viser at:

Sikrings-rapporten 2009

Arbejdsmiljøundersøgelse blandt praktiserende fysioterapeuter. Sammenfatningsrapport 4. april 2011

Seksuel chikane på arbejdspladsen

DJØF. Køn og karriere. En undersøgelse af DJØF-mænd og kvinders karriere med særligt fokus på ledelse

Stress og psykisk arbejdsmiljø

1: Stress. Februar 2013

Udsagn fra FOA s medlemmer om aktuelle velfærdspolitiske spørgsmål

Indholdsfortegnelse. Overordnede resultater Side 4. Metode Side 29. Sammenfatning Side 3

Det siger FOAs medlemmer om ledere og lederskab

NOTAT Ledelsesspændet i kommuner og regioner

Transkript:

1

Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Sektor og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress... 8 Familiære forhold og stress... 10 Nærmeste leder og stress... 12 Arbejdspladskultur og stress... 15 Psykisk arbejdsmiljø og stress... 19 Generende forstyrrelser og stress... 20 Arbejdsmængde og stress... 21 2

Stress Stress kan medføre alvorlige konsekvenser for de personer, der rammes. Både sundhedsmæssigt, økonomisk og socialt. Men også for arbejdspladserne og samfundet er der store gevinster at hente ved at nedbringe graden af stress. I denne rapport sættes der derfor fokus på stress. I rapporten ses der nærmere på, i hvilken grad bibliotekarerne er stressede i hverdagen og oplever problemer med stress på deres arbejdsplads. Vi ser desuden nærmere på, om der er særlige grupper blandt bibliotekarerne, der er i større risiko for stress end andre. Vi ser også på, hvilken betydning en række faktorer har for risikoen for stress. Det undersøges desuden, hvilken rolle ledelse og arbejdspladskultur spiller i forhold til stress. Sammenhængen mellem produktivitet, kvalitet og stress er et yderligere fokuspunkt i rapporten. 1.709 bibliotekarer har deltaget i undersøgelsen, hvilket svarer til en svarprocent på 55,2 pct. Grundet afrunding af decimaler kan der være tilfælde, hvor tabellerne summer til 100. 3

Stress i hverdagen og på arbejdspladsen I undersøgelsen er bibliotekarerne blevet spurgt ind til, om de vil beskrive deres arbejdsplads som præget af stress. Undersøgelsen viser, at mere end 6 ud af 10 bibliotekarer, 63 pct., i meget høj, høj eller nogen grad oplever deres arbejdsplads som præget af stress. Kun knap hver tredje bibliotekar, 32 pct., arbejder et sted, der i lav grad er præget af stress, og 5 pct. et sted, der kun i meget lav grad eller slet er præget af stress. Tabel 1: Vil du beskrive din arbejdsplads som præget af stress? I meget høj grad 3% 5% I høj grad 12% 17% I nogen grad 48% 50% I lav grad 32% 24% I meget lav grad/slet 5% 4% Undersøgelsen viser videre, at 4 ud af 10 bibliotekarer, 40 pct., i meget høj, høj eller nogen grad er stresset i hverdagen. 7 pct. af bibliotekerne er i meget høj eller høj grad stresset i hverdagen. 6 ud af 10 bibliotekarer, 60 pct., har kun i lav, meget lav grad eller slet selv problemer med stress i dagligdagen. Tabel 2: Vil du beskrive dig selv som stresset i hverdagen? I meget høj grad 2% 2% I høj grad 5% 8% I nogen grad 33% 36% I lav grad 46% 40% I meget lav grad/slet 14% 14% 4

Den vigtigste kilde til stress Analysen viser, at arbejdet er den vigtigste kilde til stress blandt bibliotekarerne. De bibliotekarer, der har angivet, at de i meget høj, høj eller nogen grad er stressede i hverdagen, er blevet spurgt til, hvad der er den vigtigste kilde til deres stress. Heraf svarer 54 pct., at arbejdet den vigtigste kilde til stress. 43 pct. svarer, at det er en blanding af arbejds- og privatlivet, der stresser dem, mens kun 3 pct. mener, at det er privatlivet. Tabel 3: Hvad er den vigtigste kilde til din stress? Arbejde 54% 58% Privatliv 3% 3% Både arbejde og privatliv 43% 39% Køn og stress Undersøgelsen viser, at kvinder i højere grad end mænd er stressede. I alt 32 pct. af de mandlige bibliotekarer beskriver i meget høj, høj eller nogen grad deres hverdag som præget af stress. Det gælder for hele 41 pct. af kvinderne. Der ses også en kønsforskel, når der spørges ind til, om arbejdspladsen er præget af stress. I alt 65 pct. af de kvindelige bibliotekarer beskriver i meget høj, høj eller nogen grad deres arbejdsplads som præget af stress, hvilket gør sig gældende for 57 pct. af de mandlige bibliotekarer. Tabel 4: Vil du beskrive dig selv som stresset i hverdagen? Kvinde Mand Kvinde Mand I meget høj grad 2% 1% 3% 2% I høj grad 5% 3% 10% 7% I nogen grad 34% 28% 39% 33% I lav grad 45% 52% 38% 42% I meget lav grad/slet 14% 17% 11% 16% 5

Tabel 5: Vil du beskrive din arbejdsplads som præget af stress? Hvad er dit køn? Kvinde Mand Kvinde Mand I meget høj grad 3% 2% 5% 4% I høj grad 13% 11% 19% 15% I nogen grad 49% 44% 51% 49% I lav grad 31% 36% 21% 28% I meget lav grad/slet 5% 7% 4% 5% Sektor og stress Offentligt ansatte bibliotekarer er mere stressede end privatansatte. 39 pct. af de offentligt ansatte bibliotekarer er i meget høj, høj eller nogen grad stressede i hverdagen, hvilket gælder 35 pct. af de privatansatte. Undersøgelsen viser imidlertid, at de privatansatte i højere grad end offentligt ansatte ser deres arbejdsplads som præget af stress. 63 pct. af de offentligt ansatte bibliotekarer beskriver i meget høj, høj eller nogen grad, deres arbejdsplads som præget af stress, hvilket er tilfældet for 65 pct. af de privatansatte. Tabel 6: Vil du beskrive dig selv som stresset i hverdagen? Er du ansat i det offentlige eller private? Privat Offentlig Privat Offentlig I meget høj grad 0% 1% 2% 3% I høj grad 8% 4% 7% 9% I nogen grad 27% 34% 34% 37% I lav grad 46% 47% 42% 39% I meget lav grad/slet 18% 14% 15% 12% 6

Tabel 7: Vil du beskrive din arbejdsplads som præget af stress? Er du ansat i det offentlige eller private? Privat Offentlig Privat Offentlig I meget høj grad 1% 3% 4% 5% I høj grad 17% 12% 15% 18% I nogen grad 47% 48% 48% 50% I lav grad 31% 32% 27% 22% I meget lav grad/slet 5% 6% 5% 4% Stillingsniveau og stress Om bibliotekarerne er ansat som medarbejder eller leder, har betydning for graden af stress. Medarbejdere er mere stressede end lederne. I alt 41 pct. af medarbejderne er i meget høj, høj eller nogen grad stressede. Det gør sig gældende for 31 pct. af lederne. Tabel 8: Vil du beskrive dig selv som stresset i hverdagen? Hvad er dit stillingsniveau? Medarbejder Leder Medarbejder Leder I meget høj grad 2% 1% 2% 3% I høj grad 5% 3% 8% 7% I nogen grad 34% 27% 37% 33% I lav grad 46% 51% 39% 43% I meget lav grad/slet 14% 18% 14% 14% Undersøgelsen viser ligeledes en markant forskel på medarbejderes og ledernes opfattelse af, om arbejdspladsen er præget af stress. Henholdsvis 34 pct. af lederne og hele 66 pct. af medarbejderne i meget høj, høj eller nogen grad beskriver deres arbejdsplads som præget af stress. 7

Tabel 9: Vil du beskrive din arbejdsplads som præget af stress? Hvad er dit stillingsniveau? Medarbejder Leder Medarbejder Leder I meget høj grad 3% 1% 5% 4% I høj grad 13% 3% 18% 13% I nogen grad 50% 30% 50% 48% I lav grad 29% 56% 23% 30% I meget lav grad/slet 5% 11% 4% 5% Alder og stress Analysen viser, at bibliotekarer i alderen fra 30 til 59 år er mere stressede end bibliotekarer i de øvrige aldersgrupper. Dette ses ved, at henholdsvis 43 pct. af de 30-44-årige og 40 pct. af de 45-59-årige i meget høj, høj eller nogen grad oplever en stresset hverdag. Det gælder for 30 pct. af de yngre end 30-årige og 31 pct. af de 60-årige eller ældre. Tabel 10: Vil du beskrive dig selv som stresset i hverdagen? Yngre end 30 år 30-44 år 45-59 år 60 år eller ældre I meget høj grad 0% 1% 2% 1% I høj grad 4% 7% 4% 2% I nogen grad 26% 35% 34% 28% I lav grad 41% 44% 45% 53% I meget lav grad/slet 30% 12% 15% 17% 8

Tabel 11: Vil du beskrive din arbejdsplads som præget af stress? Yngre end 30 år 30-44 år 45-59 år 60 år eller ældre I meget høj grad 7% 4% 2% 2% I høj grad 11% 13% 13% 9% I nogen grad 30% 49% 47% 50% I lav grad 26% 30% 32% 35% I meget lav grad/slet 26% 5% 5% 5% Den vigtigste kilde til stress for forskellige aldersgrupper Arbejdet er for de fleste aldersgrupper den vigtigste kilde til stress, undtagen for de 30-44-årige. Analysen viser dog en stor aldersforskel på, hvor store andele af de enkelte aldersgrupper der angiver, at arbejdet er den vigtigste kilde. 66 pct. af bibliotekarer på 60 år eller ældre og 63 pct. af de yngre end 30-årige opfatter arbejdet som den vigtigste stresskilde, mens det gør sig gældende for 59 pct. af de 45-59-årige. For de 30-44-årige er det 41 pct., der angiver arbejde som den vigtigste kilde til stress og 54 pct., der angiver både arbejde og privatliv. Tabel 12: Hvad er den vigtigste kilde til din stress? Yngre end 30 år 30-44 år 45-59 år 60 år eller ældre Arbejde 63% 41% 59% 66% Privatliv 0% 5% 3% 1% Både arbejde og privatliv 38% 54% 38% 33% 9

Familiære forhold og stress I det følgende undersøges, hvilken rolle bibliotekarernes familiære status spiller på graden af deres stress, og hvad de oplever som den vigtigste kilde til stress. I undersøgelsen skelnes der mellem bibliotekarer med hjemmeboende børn under 7 år, bibliotekarer med hjemmeboende børn på 7 år eller ældre samt bibliotekarer uden hjemmeboende børn. Undersøgelsen viser, at bibliotekarer med hjemmeboende børn under 7 år er mere stressede end både bibliotekarer med hjemmeboende børn på 7 år eller ældre og bibliotekarer uden hjemmeboende børn. Endvidere fremgår det, at bibliotekarer med børn på 7 år eller ældre er mere stressede end de bibliotekarer, der har hjemmeboende børn. Der er således 50 pct.af bibliotekarer med hjemmeboende børn under 7 år, som i meget høj, høj eller nogen grad oplever stress i hverdagen. Dette gør sig gældende for henholdsvis 42 pct. af bibliotekarer med hjemmeboende børn på 7 år eller ældre og 35 pct. af bibliotekarer uden hjemmeboende børn. I alt 63 pct. af bibliotekarer uden hjemmeboende børn oplever i meget høj, høj eller nogen grad, at deres arbejdsplads er præget af stress, det gør sig gældende for 64 pct. af bibliotekarer med hjemmeboende børn både under og over 7 år, og for 62 pct. af bibliotekarer med børn på 7 år eller ældre. Tabel 13: Vil du beskrive dig selv som stresset i hverdagen? Nej Har du hjemmeboende børn? Ja, under 7 år Ja, 7 år eller ældre I meget høj grad 1% 2% 2% I høj grad 3% 10% 5% I nogen grad 31% 38% 35% I lav grad 49% 39% 44% I meget lav grad/slet 15% 12% 14% 10

Tabel 14: Vil du beskrive din arbejdsplads som præget af stress? Har du hjemmeboende børn? Nej Ja, under 7 år Ja, 7 år eller ældre I meget høj grad 2% 5% 1% I høj grad 12% 12% 14% I nogen grad 49% 47% 47% I lav grad 31% 31% 33% I meget lav grad/slet 6% 5% 4% Den vigtigste kilde til stress på baggrund af familiære forhold For 66 pct. af bibliotekarer uden hjemmeboende børn er arbejdet er den vigtigste kilde til stress, mens det kun for 2 pct. er privatlivet. I alt 33 pct. angiver, at både arbejde og privatliv er den vigtigste årsag til deres stress. Der tegner sig et markant andet billede, når der ses på bibliotekarer med hjemmeboende børn under 7 år. Her er kombinationen af arbejde og privatlivet for størstedelen, i alt 67 pct., den vigtigste kilde til stress. 6 pct. svarer, at det er privatlivet, mens arbejdet er den vigtigste kilde til stress for 26 pct. af bibliotekarer med små børn. Arbejdet er for 50 pct. af bibliotekarerne med hjemmeboende børn på 7 år eller derover den vigtigste kilde til stress, mens 45 pct. svarer, at det er en kombination af arbejde og privatliv. Blot 4 pct. angiver privatlivet som hovedårsagen til deres stress. Tabel 15: Hvad er den vigtigste kilde til din stress? Har du hjemmeboende børn? Nej Ja, under 7 år Ja, 7 år eller ældre Arbejde 66% 26% 50% Privatliv 2% 6% 4% Både arbejde og privatliv 33% 67% 45% 11

Nærmeste leder og stress I det følgende undersøges det, hvilken betydning den nærmeste leder har for, om bibliotekarerne er stressede i hverdagen. Først ses der på, hvilken betydning det har, om bibliotekarerne har en god nærmeste leder, og dernæst hvilken betydning det har, om den nærmeste leder er faglig klædt på til at håndtere eventuelle problemer med stress og psykisk arbejdsmiljø. Undersøgelsen viser, at næsten halvdelen af bibliotekarerne, 47 pct., alt i alt synes, at de har en god nærmeste leder. 36 svarer, at det i nogen grad er tilfældet, mens knap hver femte bibliotekar, 17 pct., kun i lav, meget lav grad eller slet synes, de har en god nærmeste leder. Tabel 16: Synes du alt i alt, at du har en god nærmeste leder? I meget høj grad 13% 16% I høj grad 34% 34% I nogen grad 36% 33% I lav grad 13% 13% I meget lav grad/slet 4% 5% 12

Kun 4 pct. af de bibliotekarer, der har en god nærmeste leder, oplever i meget høj eller høj grad stress i hverdagen. Det forholder sig markant anderledes, når der ses på bibliotekarerne, der kun i lav, meget lav grad eller slet har en god leder. I denne gruppe er i alt 14 pct. af bibliotekarerne i meget høj eller høj grad stressede i hverdagen. For bibliotekarerne, der i nogen grad mener, at de har en god nærmeste leder, er 6 pct. i meget høj eller høj grad stressede. Figur 1: 100% 90% 80% 42% 70% 60% 70% 57% Stress i hverdagen 50% 40% 30% 20% 10% 0% 26% 37% 4% 6% 44% 14% I høj/meget høj grad I nogen grad I lav/meget lav grad/slet God nærmeste leder I lav/meget lav grad/slet I nogen grad I høj/meget høj grad Nærmeste leder faglig klædt på I undersøgelsen er bibliotekarerne som nævnt desuden blevet spurgt ind til, i hvilken grad deres nærmeste leder er faglig klædt på til at håndtere eventuelle problemer med stress og psykisk arbejdsmiljø. ne har haft mulighed for at svare ved, da det kan være svært at svare på, hvis der har været problemer med stress eller det psykiske arbejdsmiljø på arbejdspladsen, eller hvis den enkelte har kendskab til, hvordan den nærmeste leder har håndteret sådanne problemstillinger. I alt 10 pct. har svaret ved. Undersøgelsen viser, at 31 pct. af bibliotekarerne kun i lav, meget lav grad eller slet mener, at deres nærmeste leder er fagligt klædt på til at håndtere eventuelle problemer med stress og psykisk arbejdsmiljø, mens 35 pct. mener, at lederen i nogen grad er i stand til dette. Knap hver fjerde bibliotekar, 23 pct., mener i meget høj eller høj grad, at deres nærmeste leder fagligt er klædt på til at håndtere denne slags problemstillinger. 13

Figur 2 viser sammenhængen mellem, om den nærmeste leder er faglig klædt på til at håndtere eventuelle problemer med stress og bibliotekarernes risiko for at opleve stress i hverdagen. Blandt de bibliotekarer, hvis nærmeste leder fagligt er godt klædt på til at håndtere stress og psykisk arbejdsmiljø, oplever 1 pct. i meget høj eller høj grad stress i hverdagen, mens det er tilfældet for 13 pct. af de bibliotekarer, som har en nærmeste leder, der er fagligt klædt på til dette. Det drejer sig om 4 pct., når der ses på de bibliotekarer, der svarer, at den nærmeste leder i nogen grad er fagligt klædt på til opgaven. Tabel 17: Er din nærmeste leder fagligt klædt på til at håndtere eventuelle problemer med stress og psykisk arbejdsmiljø? I meget høj grad 5% 5% I høj grad 18% 17% I nogen grad 35% 30% I lav grad 20% 21% I meget lav grad/slet 11% 14% Ved 10% 12% 14

Figur 2: 100% 90% 80% 70% 60% 77% 62% 45% Stresset i hverdagen 50% 40% 30% 20% 10% 0% 22% 13% 1% 4% I høj/meget høj grad I nogen grad I lav/meget lav grad/slet Arbejdspladskultur og stress 34% Nærmeste leder fagligt klædt på til at håndtere eventuelle problemer med stress og psykisk arbejdsmiljø ne er blevet bedt om at vurdere, om der på deres arbejdsplads gøres tilstrækkeligt for at forebygge stress. Undersøgelsen viser, at blot 21 pct. af bibliotekarerne arbejder på en arbejdsplads, hvor dette i meget høj eller høj grad finder sted, mens 50 pct. svarer, at det i nogen grad sker. I alt 29 pct. af bibliotekarerne er ansat på en arbejdsplads, hvor dette kun i lav, meget lav grad eller slet finder sted. 42% I lav/meget lav grad/slet I nogen grad I høj/meget høj grad Tabel 18: På din arbejdsplads, i hvilken grad gøres der tilstrækkeligt for at forebygge stress? I meget høj grad 3% 2% I høj grad 18% 15% I nogen grad 50% 42% I lav grad 22% 27% I meget lav grad/slet 7% 14% En stor del af bibliotekarerne arbejder på en arbejdsplads, hvor stress ses som den enkelte ansattes eget problem. Hele 17 pct. af bibliotekarerne oplever i meget høj eller høj grad, at det er tilfældet, mens yderligere 36 pct. svarer, at det i nogen grad gør sig gældende på deres 15

arbejdsplads. I alt 48 pct. af bibliotekarerne er på en arbejdsplads, hvor stress kun i lav, meget lav grad eller slet ses som den enkeltes eget problem. Tabel 19: På din arbejdsplads, i hvilken grad ses stress som den enkelte ansattes eget problem? I meget høj grad 4% 7% I høj grad 13% 18% I nogen grad 36% 34% I lav grad 31% 28% I meget lav grad/slet 17% 14% Undersøgelsen viser en positiv sammenhæng mellem jo bedre nærmeste ledelse bibliotekarerne oplever, desto sjældnere oplever bibliotekarerne, at stress er den enkelte ansattes problem. Denne sammenhæng fremgår af, at blot 7 pct. af bibliotekarerne, der i høj eller meget høj grad har en god nærmeste ledelse, oplever stress som værende den enkelte ansattes problem. Denne andel er stigende til henholdsvis 16 pct. af bibliotekarerne, der i nogen grad har en god nærmeste leder og 43 pct. for de bibliotekarer, der i lav, meget lav grad eller slet har en god nærmeste leder. 16

Figur 3: 100% 90% 19% 80% 40% 70% 60% 65% 38% Stress en den enkelte ansattes problem 50% I lav/meget lav grad/slet 40% 30% 44% I nogen grad I høj/meget høj grad 20% 28% 43% 10% 0% 7% 16% I høj/meget høj grad I nogen grad I lav/meget lav grad/slet God nærmeste leder Produktivitet, faglig kvalitet og stress I undersøgelsen er det blevet undersøgt, hvilken betydning stress har for bibliotekarernes produktivitet og kvalitet i arbejdet. Resultaterne af dette belyses i det følgende. Produktivitet I undersøgelsen er bibliotekarerne blevet bedt om at vurdere deres produktivitet. Det spørgsmål, de er blevet stillet, lyder som følger Forestil dig, at din produktivitet er 10 point værd, når den er bedst. Hvor mange point vil du give din nuværende produktivitet? Sæt kun ét kryds på skalaen fra 0 10, hvor 0 er lig med ingen produktivitet og 10 er lig med størst produktivitet. Spørgsmålet er udviklet med inspiration fra et spørgsmål om selvvurderet arbejdsevne fra WAI (The workability Index udviklet af Det Finske Arbejdsmiljøinstitut). ne vurderer i gennemsnit deres produktivitet til at være 8,8. Analysen viser en tydelig sammenhæng mellem stress og produktivitet. De bibliotekarer, der i meget høj grad er stressede i hverdagen, vurderer i gennemsnit deres produktivitet til at være 6,7 pct., mens bibliotekarer, der meget lav grad eller slet er stressede i hverdagen, vurderer deres gennemsnitlige produktivitet til at være 9,2. Produktiviteten er 37,3 procent højere for bibliotekarer, der i meget lav grad eller slet er stressede, i forhold til bibliotekarer, der i meget høj grad er stressede. Der synes således også at være store gevinster at hente ved at nedbringe graden af stress blandt bibliotekarer. 17

Tabel 20: Den gennemsnitlige produktivitet I meget høj grad Vil du beskrive dig selv som stresset i hverdagen? I høj grad I nogen grad I lav grad I meget lav grad/slet 6,7 7,9 8,6 8,9 9,2 6,8 7,8 8,4 8,7 8,8 Faglig kvalitet ne spørges i undersøgelsen ind til, i hvilken grad de oplever, at de kan udføre arbejdsopgaverne med en forsvarlig faglig kvalitet. Det er positivt, at næsten 7 ud af 10 bibliotekarer i meget høj eller høj grad oplever, at de har mulighed for dette. Dog svarer 29 pct., at de kun i nogen grad har mulighed for at udføre arbejdsopgaverne i en forsvarlig faglig kvalitet, og 3 pct. svarer, at de kun i lav, meget lav grad eller slet har mulighed herfor. Undersøgelsen viser, at der er en markant sammenhæng mellem, hvor stresset bibliotekarerne er og deres mulighed for at udføre arbejdsopgaverne i en forsvarlig faglig kvalitet. Blandt bibliotekarer, der kun i lav, meget lav grad eller slet oplever problemer med stress i hverdagen, svarer 79 pct., at de i meget høj eller høj grad har mulighed for at udføre arbejdet med en forsvarlig faglig kvalitet. Færre, i alt 51 pct. blandt bibliotekarer, der i nogen grad er stressede, har i meget høj eller høj grad mulighed for at levere en forsvarlig faglig kvalitet, mens blot 38 pct. af bibliotekarer, der i meget høj grad eller høj grad er stressede, har mulighed for dette. Dette peger ligeledes på, at der er et stort potentiale i at nedbringe stress blandt bibliotekarer. Tabel 21: I hvilken grad oplever du, at du har mulighed for at udføre arbejdsopgaverne med en forsvarlig faglig kvalitet? I meget høj grad 18% 21% I høj grad 49% 48% I nogen grad 29% 26% I lav grad 3% 4% I meget lav grad/slet 0% 1% 18

Figur 4: 100% 90% 19% 5% 1% 19% 80% 70% 60% 50% 44% 44% Mulighed for at udføre arbejdet med forsvarlig faglig kvalitet I lav/meget lav grad/slet 40% 30% 20% 38% 51% 79% I nogen grad I høj/meget høj grad 10% 0% I høj/meget høj grad I nogen grad I lav/meget lav grad/slet Stress i hverdagen Psykisk arbejdsmiljø og stress Undersøgelsen viser en sammenhæng mellem psykisk arbejdsmiljø og graden af stress. Des bedre det psykiske arbejdsmiljø er, des mindre er risikoen for at være ramt af stress. Denne sammenhæng fremgår af figur 5, der viser, at 22 pct. af de bibliotekarer, der i lav, meget lav grad eller slet har et godt arbejdsmiljø, svarer, at de er i meget høj eller høj grad stressede i hverdagen. Mens dette kun gør sig gældende for 2 pct. af de bibliotekarer, der i høj eller meget høj grad har et godt psykisk arbejdsmiljø, og 8 pct. af de bibliotekarer, der i nogen grad har et godt psykisk arbejdsmiljø. 19

Figur 5: Psykisk arbejdsmiljø og stress 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 77% 21% 2% 51% 42% 8% 28% 50% 22% I høj/meget høj grad I nogen grad I lav/meget lav grad/slet Godt psykisk arbejdsmiljø Stresset i hverdagen I lav/meget lav grad/slet I nogen grad I høj/meget høj grad Generende forstyrrelser og stress Undersøgelsen viser, at 23 pct. af bibliotekarerne i meget høj eller høj grad oplever generende forstyrrelser i arbejdet. Blandt denne gruppe er 14 pct. af bibliotekarerne i meget høj eller høj grad stresset i hverdagen, hvilket i sammenligning kun gælder for 1 pct. af de bibliotekarer, der i lav, meget lav grad eller slet oplever generende forstyrrelser i arbejdet, og 6 pct. af de bibliotekarer, der i nogen grad oplever generende forstyrrelser i arbejdet. Tabel 22: Oplever du generende forstyrrelser i dit arbejde? I meget høj grad 6% 11% I høj grad 17% 20% I nogen grad 44% 41% I lav grad 29% 24% I meget lav grad/slet 5% 4% 20

Figur 6: 100% 90% 80% 33% 70% 57% 60% 85% Stresset i hverdagen 50% I lav/meget lav grad/slet 40% 30% 20% 53% 36% I nogen grad I høj/meget høj grad 10% 0% 14% 6% 14% I høj/meget høj grad I nogen grad I lav/meget lav grad/slet Generende forstyrrelser i arbejdet 1% Arbejdsmængde og stress Undersøgelsen viser, at 31 pct. af bibliotekarerne anser deres mængde af arbejdsopgaver som for stor, hvor 67 pct. synes, at den er passende. Ganske få anser deres arbejdsmængde som værende for lille i alt 2 pct., hvis arbejdsmængde er for stor, oplever i markant højere grad stress end bibliotekarer, der har en passende eller for lille arbejdsmængde. Tabel 23: Hvordan vurderer du generelt mængden af dine arbejdsopgaver? For lille 2% 3% Passende 67% 59% For stor 31% 38% 21

Figur 7: 100% 90% 80% 31% 70% 60% 76% 74% Stresset i hverdagen 50% 40% 30% 20% 10% 0% 54% 17% 24% 7% 15% 2% For lille Passende For stor Arbejdsmængde I lav/meget lav grad/slet I nogen grad I høj/meget høj grad 22

23