NY ARBEJDSTID NYE UDFORDRINGER FOR ARBEJDSMILJØET
Program 09.00-09.45: Opsamling på 1. dagen 9.45-10.30: Oplæg om det grænseløse arbejde 10.30-10.45: Pause 10.45-13.00: Arbejde videre med begejstring/belastningsproblematikker 13.00: Afrejse og udlevering af lunchbox
KVALITETER I TID Fleksibel tid Fragmenteret tid Komprimeret tid Synkroniseret tid Øjeblikkelig tid Langsom tid Stablet tid Skemalagt tid Relationel tid Tidsløs tid Polykron tid Kontrakttid Fragmenteret tid Lineær tid Cyklisk tid 4
TID, IDENTITET OG ROLLER Det blå er det vi har til fælles som et arbejdsfællesskab det vi skal dele. Faglighed Personlighed Organisatorisk medlemskab Hvilken rolle spiller MED/TRIO, AMR, TR i definitionen af det organisatoriske medlemskab? Hvilken strategi bør vælges for at få indflydelse? (Haslebo 2014: 22)
ET UPRODUKTIVT KOMPLEKS Efterspørgsel efter mere ledelse udvis synlig ledelse Vi bestemmer selv Det er dårlige regler Ledelsen kontrollerer for meget Ledelsen forsøger at skabe klare regler og retningslinier Autonomi (frihed under ansvar): Alle gør som det passer hver enkelt
TID, FØLELSER, FAGLIGHED OG KONTROL
VIRKSOMHEDENS SOCIALE KAPITAL Samarbejdsevne Kerneopgaven Retfærdighed Tillid
BEGEJSTRING OG BELASTNING Belastninger medarbejdere: Manglende tid Rammerne Forberedelsestid Fysisk arbejdsmiljø Manglende pauser Tilstedeværelsespligt Manglende struktur Personalesammensætning Arbejdspladskultur (herunder brokkultur ) Ledelsens kommunikation Mødestruktur/mange møder IT Brandslukning Mindre fleksibilitet Manglende rytmer Budget Mangel på langsom tid Forstyrrelser på kontoret Manglende klarhed om forventninger Skæv belastning Stor udskiftning i personalet For lidt tid til den enkelte elev.
Begejstring medarbejdere: Større ledelseslag Produktiv planlægning De gode elever Mine kollegaer Ny undervisning Mit arbejde generelt Når alle ser glade ud på arbejde Give kursister ny viden=nye muligheder Det faglige teamwork Ros, tillid og anerkendelse Tillid fra ledelsen til at jeg kan løse mine opgaver tilfredsstillende Når elever der har det svært gennemfører imod alle odds. Flextid Pt er alt nyt=mange muligheder Tid med eleverne Jeg er ikke belastet af fortiden og har friske øjne Når man har indflydelse på eget arbejde Muligheden for at præge og prioritere eget arbejde Synliggørelse Fordybelse og undervisning Variation i opgaverne Tidsoverblik Frihed under ansvar Mit arbejde er meningsfyldt (kerneopgaven) Selvstændighed i opgaverne Udviklingssamarbejde Nye arbejdsrutiner/rytmer Synlig arbejdstid/alle er på arbejde En fornemmelse af, at ledelsen lytter til mig og mine erfaringer
BELASTNING LEDELSE Udefrakommende Ændret organisation Ændrede budgetforudsætninger Får lovet mere end vi kan holde Den pressede kalender de røde flag Brandslukning frem for rettidighed Manglende accept af præmissen Manglende accept af beslutningen Arbejdspres Pertentlig tidsregistrering Udefra kommende nye dagsordener konstant Minus vidensdeling i det daglige
BEGEJSTRING LEDELSE Godt arbejdsmiljø/god skole Samarbejde/løfte i flok Gode evalueringer Positive medarbejdere Involvererede medarbejdere Videbegærlige og udviklingsorienterede medarbejdere Tillid/harmoni Åbne medarbejdere Tilfredse medarbejdere Gode historier Arbejdsglæde både egen og medarbejdernes Den gode stemning lærere og elever
TRE FORMER FOR TILLID Kontraktuel tillid: mål, arbejdsbeskrivelser, overenskomster om forberedelse m.m. Kompetencetillid: viljen til at have tillid, at man selv og andre mennesker er kompetente. Vilje til at yde tilstrækkelig støtte og læringsmuligheder til folk, så de kan blive kompetente. Uddelegere effektivt og sørge for professionel vækst. Kommunikationstillid: Klar, åben, præcis og jævnlig kommunikation af høj kvalitet. Informationsdeling, sandruelighed, fortrolighed og evnen til at være klar til at indrømme fejltagelse. (Hargreaves & Fink 2014: 192-193)
DAG 2 - DET GRÆNSELØSE ARBEJDE
FORSKELLIGE NIVEAUER AF GRÆNSELØSHED 1. Arbejdstidsmæssig og rumlig grænseløshed 2. Organisatorisk grænseløshed 3. Kulturel grænseløshed 4. Politisk grænseløshed 5. Subjektiv grænseløshed
ARBEJDSTIDSMÆSSIG OG RUMLIG GRÆNSELØSHED Kommunikationsteknologier: nedbryder grænser mellem arbejde og fritid. Hjemmearbejdet blander arbejdets rum og det private rum sammen. Flekstid gør det muligt at lave en tilpasning mellem arbejdets opgaver og privatlivets opgaver i et bytteforhold. Tidspuslespillet går bedre op, men fører også forpligtelser med sig på steder, der normalt ikke hører til arbejdet. Flekstid gør det muligt, at designe arbejdet mere efter energier. Men flekstid kan også bidrage til at intensivere fritiden, fordi mere bliver muligt. Det kan gøre koordination mellem kolleger vanskeligere, fordi de ikke er fysisk til stede
ORGANISATORISK GRÆNSELØSHED TID OG ARBEJDSDELING Industrisamfundet: Ydre styret tid, arbejdet forudsigeligt og rutinepræget Tid afsat til bestemte opgaver Arbejdsdelinger; forfinede grænser mellem faggrupper Forfinet grænse mellem ledelse og medarbejdere Klare job- og kompetencebeskrivelser samt tydelig kommandovej Den organisatoriske grænseløshed: Selvforvaltning individuelt eller i grupper; fx selvstyrende teams; selv lave tidsplaner, skemaer og arbejdsfordeling Nedbrydning af faggrænser Arbejdet mindre ensformigt, jobbeskrivelsen bredere og større mulighed for udvikling og læring. Større selvansvar og mere utydelige kriterier for opgavens løsning.
MULIGE PROBLEMER VED ORGANISATORISK GRÆNSELØSHED Uforudsigelighed: Fx det flydende og ombrydelige skema. Manglende afstemning af kvalitet: Hvornår er godt nok godt nok? Stort behov for koordinering af opgaver (møder?) Uforudsigeligheden kan gøre en umiddelbar indflydelse til en illusion Fragmentering: De mange afbrydelser Forsøget på at løse flere ting på én gang for at være mere effektiv Hvem skal håndtere hvad, hvis opgave er det? Øget arbejdsintensitet Pauserne bliver til arbejde Utydelige arbejdsbeskrivelser betyder flere opgaver på samme eller mindre tid Fået opgaver uden at have den egentlige beslutningskapacitet.
POLITISK GRÆNSELØSHED TID OG BESLUTNINGSPROCESSER 8-8-8 37 timers arbejdsuge Den danske model Grænsen mellem ledelse og medarbejderinteresse
POLITISK GRÆNSELØSHED TID OG BESLUTNINGSPROCESSER Den antagonistiske [modsætningsfulde] opfattelse af forholdet mellem arbejdsgiver og lønmodtager, hvor man ser en grundlæggende modsætning mellem parternes interesser, er under opløsning ( ) De centrale aftaler er gradvist blevet omformet til rammeaftaler, som danner rammer for lokale aftaler om arbejdstiden (Holt et al 2013). Fra puljer af tid til normer for, hvor lang tid det bør tage.
KULTUREL GRÆNSELØSHED Klassisk arbejdskultur Arbejde skal på ingen måde blandes med privatlivets sfære Grænseløs arbejdskultur Professionskultur Professionskultur: Den sociale kontrakt mellem profession og samfund; særlige forpligtelser til gengæld for en særlig privilegeret position. Gode løn- og ansættelsesvilkår, stor grad af autonomi og selvbestemmelse samt sikkerhed i ansættelsen Men autoriteten er dalende: serviceorientering, krav til faglighed, effektivitet og produktivitet, stilles spørgsmålstegn ved professionernes dømmekraft.
SUBJEKTIV GRÆNSELØSHED Tid, personlig udvikling og selvrealisering Problem: modsætningen mellem efterspørgsel af grænseløs udviklingskultur, men standardiseret tid og rammer, der begrænser en egentlig udvikling.
GRÆNSELØSHEDSPROBLEMATIKKER Teknologier bryder grænser ned og gør arbejdet flydende. Fleksibilitet bliver et nøgleord og kobles med den selvstyrende og individualiserede medarbejder, der har styr på sig selv og sit arbejde Selvledelse (autonomi) bliver til en kompetence, hvor tid og opgaver skal mestres for at fremstå succesfuld og kompetent. Men det skubber også til ansvarsfordelingen af opgaver, der stadig stiger i kompleksitet og som kan indeholde modsætningsfyldte situationer. Fravær af grænser bliver tolket som tillidsbytte mellem faglighed og grad af selvbestemmelse. Det øgede ansvar opfattes som/er et gode, selvom det fører belastende situationer med sig: Skal selv håndtere konfliktfyldte, modsætningsfulde situationer.
GRÆNSELØSHEDSPROBLEMATIKKER I LÆRERARBEJDET Før: -Familie/arbejdslivsbalance - Svært at afgrænse arbejdet - Svært for nye lærere at finde en balance - Altid stå stand by - Være 24/7 bindeled mellem elever/lærere elever/forældre - Kommunikation og samarbejde med kolleger - Arbejde i weekender og aftener, også for at tage noget af intensiteten ud af arbejdet
GRÆNSELØSHEDSPROBLEMATIKKER Nu: Lidt tid til forberedelse pga. arbejdstidens grænser. Tidskonflikter mellem egne forventninger til kvalitet og tiden til rådighed; et nyt fælles tredje. Fra personligt projekt til organisatorisk definition af faglighed. Hvordan arbejdes der med ens private forventninger til tidskvaliteter såsom ro og fordybelse på et fælles sted?
GRÆNSELØSHEDSPROBLEMATIKKER Nu: Hvordan skal medarbejderne løse opgaven inden for tiden? Nyt fælles tredje Hvilke bestemmelser gælder, når man ikke må læne sig op af regler længere? Nyt fælles tredje Når utydeligheden stiger bliver der brug for mere koordination flere møder, flere mails osv. Afstemning af arbejdsbyrden i opgaveoversigten Opnår skemaet de eftertragtede tidskvaliteter og undgår for meget kunstig tid? Er der tænkt overgange, fragmentering, planlægning m.m. ind i arbejdet?
GRÆNSELØSHEDSPROBLEMATIKKER Nu: Fælles retningslinjer kræver kollektiv sammenhængskraft og sammenhæng mellem ledelse og medarbejdere Mening versus tilstrækkelig opgaveudførelse Skarp prioritering af opgaver nødvendig Mangel på strategisk overskud Planlægning frem i tiden, overblik og mindre brandslukning Bygge ovenpå en grundrytme.
Arbejd videre med gårsdagens problematikker. Diskuter dem i forhold til: Krav/kontrol, Tid og identitet, Tidsmiljø Grænseløshed på godt og ondt.
Asch@ruc.dk https://dk.linkedin.com/in/askechristensen