Udviklingsplan 2012. Skalmejeskolen Skalmejevej 33 7451 Sunds. Tlf: 97142366 E-mail: skalmejeskolen@herning.dk www.skalmejeskolen.



Relaterede dokumenter
1. Ungdomsuddannelse til alle

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:

Udviklingsplan Skalmejeskolen Skalmejevej Sunds. Tlf:

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Skalmejeskolen. Herning Kommune. Hjernen&Hjertet

Udviklingsplan for Skarrild Skole

Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål Status:

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen

Handleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende.

Udviklingsplan for Gullestrup Skole

Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010

Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.

Udviklingsplan Skarrild Skole Skolevejen Kibæk. Tlf:

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Timring Læringscenter

Resultatkontrakt for Tingkærskolen

Udviklingsplan for Sinding Ørre Midtpunkt, Skolen. Målsætninger

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015

Resultatkontrakt for Næsby Skole

Kvalitetsrapport. Skolens skolepolitisk indsatsområder i skoleåret 2008/2009. Børn & Kultur Pædagogisk Udvikling. Vadehavsskolen august 2009

Orientering om Undervisningsministeriets "Aktionsplan til forebyggelse og bekæmpelse af mobning"

Strategiplan for Viborg Gymnasium & HF 2020

Kvalitetsrapport 2010/2011

Jobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune

Værdiregelsæt og antimobbestrategi for

Skemaer til udfyldelse af Udviklingsplanen - Målsætninger

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Den inkluderende skole. FFF følgegruppemøde 29. januar 2013

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler.

Overordnet Målsætning At en højere procentdel af unge gennemfører ungdomsuddannelser. -at 95% af alle unge får en ungdomsuddannelse

Udviklingsplan Haderup Skole Målsætninger

VÆRDIREGELSÆT SYDSKOLENS VÆRDIER

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Løjt Kirkeby Skole

Udviklingsplan for Lind Skole

Resultatkontrakt for RASMUS RASK-SKOLEN

Årsplan for Humlebæk skole

Skoleledelsen udvikler i samarbejde med medarbejdere og i dialog med forældre mål og strategier, som udmøntes i handleplaner.

UDKAST. Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 30. maj 2018

Skolestrategi juni 2014

Forord. Læsevejledning

Aftale mellem Varde Byråd og Møllehuset 2015

ENDRUPSKOLEN. Antimobbestrategiplan FREDENSBORG KOMMUNE

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015

Strategi for Folkeskole

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Høje Kolstrup Skole

Evaluering af skolens samlede undervisning skoleåret

Vestervangskolen Udviklingsplan. Center for Børn og Læring Herning Kommune

Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 20. juni 2018

Tema Beskrivelse Tegn

RAPPORT. Indhold. Strategi- og Handleplan skolens navn: Nyrupskolen

Antimobbestrategi for Esbjerg Kommunes skoler

Greve Kommunes skolepolitik

Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Status: Hvilke tiltag har været sat i værk omkring Knæk Kurven

Skolepolitik : Rejsen mod nye højder

RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017

Brande, 2012 november

Målsætning: At øge andelen af unge, som starter på og gennemfører en ungdomsuddannelse.

Maj 11. Side 1 af 5 B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011. Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning

Mål- og indholdsbeskrivelse for Mini SFO og SFO/LBO i Vesthimmerlands Kommune. Alle børn i Vesthimmerlands Kommune skal have et godt børneliv

Værdiregelsæt og Antimobbestrategi for:

Statusområde Status Vi er især tilfredse med Vi ønsker at videreudvikle Tiltag & tidsperspektiv Skolens værdigrundlag og den daglige undervisning

Kontraktmål for Frydenhøjskolen

Til sidst i dette oplæg er angivet reference til undersøgelser og forskningslitteratur, der ligger til grund for indholdet af dette oplæg.

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE

Bakkeskolens strategi, status og handleplan for inklusion.

Brædstrup Skole GRUNDSKOLER. Antimobbestrategi for: Udarbejdet (dato): September Hvad forstår vi ved trivsel? Hvad forstår vi ved mobning?

JOB- OG KRAVPROFIL REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE JOB- OG KRAVPROFIL TO PÆDAGOGISKE LEDERE ÅRGANG OG SFO KRAGELUNDSKOLEN

Aftale mellem Varde Byråd og Firkløveret 2015

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Engbjergskolen

Kvalitetssikringsplan

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Høje Kolstrup Skole

Værdiregelsæt for Ikast Nordre Skole

Gjellerupskolen. Udviklingsplanen - Målsætninger

Lokal arbejdstidsaftale for lærere og børnehaveklasseledere i Hillerød Kommune

Skolepolitik KOMMUNEQARFIK SERMERSOOQ. Forvaltning for Børn, Familie og Skole

Skolernes mål og handleplaner

Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune Alle elever skal lære mere og trives bedre

Trivselspolitik. Kjellerup Skole

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole

Skolepolitik. Alle med tilknytning til skolen indgår i en åben dialog, hvor den enkelte bliver set, hørt og forstået.

Handleplan for inklusion på Hadsten Skole

Værdiregelsæt og Antimobbestrategi for:

1. budgetopfølgning Den politiske aftale for budget Anlæg. Drift. Kort beskrivelse af indsatsen

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/ Den politiske udfordring

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Skarrild skole

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området

for Sinding-Ørre Midtpunkt,

Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014

Antimobbestrategi for Seden Skole. Gældende fra den Skoleåret 2017/18

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler

Skolens værdigrundlag hviler på Gentofte Kommunes nye vision, Læring uden Grænser :

Lundehusskolens Værdigrundlag

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

Inklusionshandleplan for Bjedstrup Skole og Børnehus 2014

Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune

Virupskolen søger 2 pædagogiske ledere

Sprog- og læsepolitik

Værdiregelsæt og Antimobbestrategi for:

Ferslev Skole. Inklusion begynder i hovedet.

Langelinieskolens målsætning Missionen hvordan gør vi?

Antimobbestrategi. Skovvejens Skole

Kvalitetsrapport Samsø Skole 2016

Transkript:

Udviklingsplan 2012 Skalmejeskolen Skalmejevej 33 7451 Sunds Tlf: 97142366 E-mail: skalmejeskolen@herning.dk www.skalmejeskolen.dk Kvalitetsrapport for Skalmejeskolen - Herning Kommune, Børn og Unge Side 1 af 6

U. Pædagogiske processer - skolens udviklingsplan Ungdomsuddannelse til alle Skalmejeskolen er en grundskole med elever fra 0. til 6. klasse. Fra 7. klasse overflyttes eleverne til Sunds Skole. I forhold til målet om ungdomsuddannelse til alle, så ser vi vores opgave i, at støtte børnene til at blive selvstændige individer med tillid til egne evner og tillid til fællesskabets muligheder. Vi mener, at indsatsen i forhold til ungdomsuddannelse til alle starter allerede ved indgangen til skolen. Antimobning Vi gennemførte i foråret 2010 med værktøjerne fra Termometret fra DCUM en omfattende undersøgelse af elevernes undervisningsmiljø. Mange emner og elementer blev berørt i undersøgelsen. Vi har som en naturlig del af denne undersøgelse, spurgt børnene til deres trivsel og skoleglæde. Resultaterne kan ses på vores hjemmeside og er generelt meget positive. For de områder, hvor der er nogle uafklarede problemstillinger er der udarbejdet en handleplan i samarbejde mellem ledelsen, pædagogisk råd, elevrådet og skolebestyrelsen. Handleplanen og et eksempel på en indsats i forhold til mobning er også tilgængelig på skolens hjemmeside. I skolebestyrelsen er der blevet arbejdet med trivsel og værdiregelsættet. Det har bl.a. affødt, at der blev arrangeret en foredragsaften for forældregruppen og at skolebiblioteket har udarbejdet et inspirationskatalog til lærerteamenes indsats. Læsning i alle fag Se selvstændigt udviklingsplan (Udviklingsplan 6 Læsning). Entreprenørskab Er pt. ikke et tema vi beskæftiger os med. Drenges motivation for uddannelse Feltet har I skoleåret 2011/2012 været genstand for en udviklingsindsats. Vi vil I skoleåret 2012/2013 fortsætte denne indsats. Konkret tænker vi vores opgave som todelt. Dels har vi en opgave i forhold til at bevare og fremme det enkelte barns naturlige nysgerrighed og livsmod, eller som vi skriver i vores overordnede værdisætning, så skal vi fremme troen på egen værdi og egne kræfter. Og dels skal vi gennem undervisningen i EAU (Erhvervs-, Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesorientering) medvirke til, at børnene har et billede af hvilke krav og muligheder, der venter længere fremme i uddannelsessystemet og arbejdslivet. I forhold til delområdet omkring drenges motivation, så ønsker vi, at vi fortsat har en drengegruppe, for hvem det at gå i skole opfattes som relevant, udfordrende og udviklende. I det kommende skoleår vil vi fortsætte projektet med at øge drengenes trivsel og motivation. I forbindelse med skoleårets planlægning afsættes der tid til, at vi kan generere ny viden, og til at vi kan afprøve forskellige tilgange og tiltag. Indsatsen vil fokusere dels på drengenes trivsel i form af fokus på konflikthåndtering og dels fokusere på nye tiltag i forhold til at planlægge undervisning der motiverer drengene. Vi ønsker at se glade og engagerede drenge med stor lyst til at søge ny viden og mod på uddannelse. De i teamene afprøvede tiltag vil blive gjort tilgængelige i organisationen gennem en efterfølgende vidensdeling og diskussion af erfaringerne fra praksis. I foråret 2013 vil vi gennemføre en undersøgelse af elevernes undervisningsmiljø. Heri vil indgå relevante spørgsmål. Resultatet af denne undersøgelse vil vise, hvor vi er i forhold til at opfylder vores mål. Resultaterne vil blive debatteret i PR og skolebestyrelsen samt vil blive offentliggjort på skolens hjemmeside. Rekruttering af lærere På Skalmejeskolen har vi endnu ikke oplevet problemer med at tiltrække kvalificerede uddannede lærere til vikariater eller faste stillinger. Vi har dog en problematik omkring en mere ligelig kønsfordeling. I forhold til fastholdelse af nye medarbejdere, så arbejder vi med forskellige tiltag: 1) Alle nyuddannede medarbejdere får en mentor jf. Herning Kommunes model og tildeling. Vi har Kvalitetsrapport for Skalmejeskolen - Herning Kommune, Børn og Unge Side 2 af 6

valgt, at mentoren er en kollega fra teamet. 2) Vi har udarbejdet en handleplan for modtagelse af nye kollegaer. Handleplanen indeholder dels nogle erfaringer omkring det at være ny i en kultur, dels en fordeling af hvem der tager sig af hvad, og sidst men ikke mindst et oplæg til den nødvendige debat i teamet, der gerne skulle resultere i fælles fodslag i teamsamarbejdet. 3) Alle nye medarbejdere tilbydes en række samtaler med skolelederen. Typisk efter en uge, en måned og et halvt år. 4) Alle nyere ansatte inviteres sammen med TR og skolens ledelse til et erfaringsudvekslingsmøde. Målet skulle gerne være, at man som ny oplever, at man ikke er alene med sine problemstillinger, og at der er hjælp og støtte at hente. 5) Alle medarbejdere er med i et team. I teamene er kollegial sparring og gensidig støtte en naturlig del af kulturen. Vi ønsker fortsat at kunne tiltrække, fastholde og udvikle dygtige og engagerede medarbejdere. I et samarbejde mellem ledelsen, medarbejderne, skolebestyrelsen og klassernes forældrerepræsentanter arbejder vi for tiden med at revidere skolens vision og værdisætninger. En af sidegevinsterne herfra vil være en tydeligere profil, som så forhåbentligt kan medvirke til at tiltrække kvalificerede medarbejdere. Herudover vil vi ikke på nuværende tidspunkt iværksætte yderlige initiativer, men implementere og finpudse de initiativer vi har iværksat. At vi fortsat til ledige stillinger modtager et antal ansøgere, så vi kan få både fag, pædagogiske grundholdning og menneskelige kompetencer til at passe. Problemstillingen og de igangsatte initiativer diskuteres jævnligt både på ledelsesniveau, mellem ledelse og TR og i skolebestyrelsen. Knæk kurven Herning Kommunes indsats omkring knæk kurven rammer lige ind i Folkeskolens ømmeste punkt. Vi skal minimere antallet af elever, der ekskluderes til andre undervisningstilbud. Der er ingen tvivl om, at Skalmejeskolen er en velfungerende skole, men der er fortsat problemstillinger, vi kan blive bedre til at håndtere og finde gode løsninger på. Vi arbejder ud fra en anerkendende tilgang til det enkelte barn. Alle børn gør deres bedste, for at takle den livssituation og det fællesskab de er i lige nu. Det er med andre ord en balance mellem det individuelle og fællesskabet. Vores indsats i forhold til rummelighed og inklusion falder primært inde for tre områder. På Skalmejeskolen er teamet primært ansvarshavende for det enkelte barns og klassens trivsel. Derfor er resurser til holddannelse lagt ud i teamene. Resurserne anvendes fleksibelt afgjort af barnets behov. Vi har valgt at fordele undervisningsresurserne til knæk kurven efter den samme model. Vi har en AKT-lærer på skolen og vil gerne have en mere uddannet. AKT indsatsen er både af opsøgende karakter og kan rekvireres af teamet. Vi er i dette skoleår i gang med år 2 i arbejdet med LP-modellen. Arbejdet med projektet er blevet rigtig godt modtaget og der arbejdes målrettet med modellen. Vi har allerede set de første vellykkede indsatser. For os er der ingen tvivl om, at arbejdet med LP vil få stor betydning i forhold til inklusion og rummelighed. Vi vil inkludere børn, hvor det er til barnet bedste. Målet med indsatsen omkring børn, der er i risikogruppen for at blive ekskluderet, er, at fokus ligger på barnets muligheder og trivsel. Vi er fortsat nødt til i sjældne tilfælde at tilbyde barnet et andet undervisningstilbud. Vi har stor lyst til og de pædagogiske resurser til at etablere dette alternativ lokalt, men vi rent fysisk ikke lokalerne til det. I skoleåret 2012/2013, som vil vores år 3 med LP, vil vi fortsætte processen afprøvning af LPværktøjerne. Herudover vil vi med udgangspunkt i LP-temahæfterne arbejde videre med at øge vores viden. Vi skal for anden gang gennemføre en kortlægningsundersøgelse. Resultatet ligger klar i foråret 2013. Ved at sammenligne resultatet vil vi kunne få en indikation af om skolekulturen har flyttet sig. I forbindelse med skoleårets planlægning afsættes den nødvendige tid til udviklingsprojektet. Kvalitetsrapport for Skalmejeskolen - Herning Kommune, Børn og Unge Side 3 af 6

Bedre læring, øget rummelighed og inklusion, større trivsel og arbejdsglæde for både børn og voksne. Forældre og børn skal opleve, at vi bliver bedre til at tage hånd om børn i problemer. Vi vil tilstræbe at antallet af børn der skal tilbydes et andet undervisningstilbud ikke stiger, men falder eller fastholdes på det aktuelt lave niveau. Inklusion har stor bevågenhed på Skalmejeskolen og er derfor løbende et tema på ledelsesplan. På teamudviklingssamtalerne mellem teamene og ledelsen er anvendelse af resurserne og status på feltet et løbende tema. I forhold til LP-projektet evalueres løbende i styregruppen og i jævnligt i LP-grupperne. Opfølgning på kvalitetsrapporten Vi har arbejdet med hovedparten af de opstillede kvalitetsmål og handleplaner fra udviklingsplanen fra dette skoleår. Nogle af projekterne er afsluttet, andre er tidsfastsat, men endnu ikke påbegyndte og andre er vi midt i. Skalmejeskolens medarbejdere er udviklingsorienterede og engagerede i den pædagogiske udvikling. Der er en god balance mellem udviklingsprojekter der er ledelsesstyrede og udviklingsprojekter der er skabt på teamniveau. De pædagogiske diskussioner er mange og engagerede. Skolen har en god del medarbejdere, der har været med til at skabe skolekulturen, men også mange der er ansat de senere år. Det giver en god dynamik mellem kulturel forankring og nytænkning. Skalmejeskolens bestyrelse er meget engageret i skolens kvalitet og udvikling. I den forbindelse har bestyrelsen igangsat en proces omkring revidering af skolens vision og værdisætninger. Alle skolens interessenter skal inddrages i processen, herunder medarbejderne, skolebestyrelsen og forældrerådene fra alle klasserne. Men også lokalsamfundet ønskes inddraget. Udviklingsplanen er det centrale værktøj i den fortsatte udvikling af Skalmejeskolen. Udviklingsplanen er ledelsens værktøj, men skabt i samarbejde med skolens pædagogiske personale og bestyrelsen. Udviklingsplanen udarbejdes i et samarbejde mellem skolens ledelse, pædagogisk råd og skolebestyrelsen. Den færdige udviklingsplan præsenteres på et pædagogisk rådsmøde og på et skolebestyrelsesmøde. Udviklingsplanen er en del af grundlaget for skoleåret planlægning. Skalmejeskolens læringsmiljø er i fortsat udvikling både med hensyn til pædagogik, men også i forhold til de fysiske rammer. Udviklingsplanen skal opleves som retningsviser for skolens udvikling. Udviklingsplanen evalueres på et pædagogisk rådsmøde og et skolebestyrelsesmøde i oktober. Samarbejde mellem dagtilbud og skoler Skalmejeskolen har en mangeårig tradition for et tæt samarbejde med Skalmejegården. Skalmejegården lejer sig ind i vores bygninger og er den institution vi naturligt har det tætteste samarbejde med. Vi samarbejder på mange niveauer. Lige fra fælles emner og projekter, over fælles møder for alle pædagoger og lærere og til det specialiserede samarbejdet omkring børn, der er i vanskeligheder. På ledelsesplan mødes vi jævnligt til de såkaldte Skalmejeledermøder. Fra 1. april samles alle førskolebørn på Skalmejegården. Vi har et tæt samarbejde om at give førskolebørnene er god start, hvor vi begynder indføringen i skoleverdenen bl.a. ved hjælp af et makkerarbejde. På ledelsesplan har vi gennemført en kulegravning af gamle aftaler og kontrakter. Ikke fordi der er problemer i samarbejdet, men mere for at justere og revitalisere samarbejdet. Alle aftaler og planer er nu samlet i en formaliseret samarbejdsaftale. Den indeholder en beskrivelse af vores gensidige forventninger, herunder den fælles anvendelse af lokaler og en samarbejdsaftale på praksisplan. En gang årligt mødes alle pædagoger og lærere omkring et fagligt tema. Kvalitetsrapport for Skalmejeskolen - Herning Kommune, Børn og Unge Side 4 af 6

Vi er fra begge institutioner bevidste om nødvendigheden af og mulighederne i et tæt samarbejde. Udgangspunktet er børnenes trivsel. Fælles børn er et fælles anliggende. I den kommende tid ønsker vi at fokusere på, hvordan vi sammen skaber et godt grundlag for børnenes udvikling af sprog og læsning. Næste fokuspunkt i vores fælles udvikling er en fælles politik for sprog og læsning. Vi ønsker, at omsætte Strategi- og handleplan for sprog og læsning 0 18 år i Herning Kommune til en lokal politik med særlig fokus på overgangen fra institution til skole. Ved udgangen af skoleåret 2012/2013 ligger der en fælles politik for sprog og læsning på Skalmeje. Samarbejdet evalueres løbende på Skalmejeledermøder. Og på medarbejder møder i relevant omfang. LÆSNING: På Skalmejeskolen opfatter vi sprog og læsning som et fundamentalt værktøj til viden, oplevelser, udvikling og uddannelse. Vi fokuserer derfor løbende på hvordan vi kan gøre undervisning endnu bedre. I starten af skoleåret 2011/2012 begyndte vores nyuddannede læsevejleder sin funktion. Det er aftalt, at der startes med en række konkrete opgaver, og at der herefter gradvist udvides i opgaveporteføljen. Der er udarbejdet en funktionsbeskrivelse for læsevejlederen. Denne funktionsbeskrivelse skal evalueres og evt. revideres inden udgangen af skoleåret 2011/2012. Vi har i skoleåret 2011/2012 fokuseret på læseindsats i indskoling. Undervisning har fået et kvalitetsmæssigt løft og vi har store forventninger til det fremtidige udbytte. Vi ønsker i skoleåret 2012/2013 at fortsætte med at udvikle sprog- og læseundervisningen. De målbare resultater for Skalmejeskolens elever i de nationale test og i de kommunalt bestemt sprogog læseprøver skal leve op til de kommunale mål. I forbindelse med projektet er der nedsat en styregruppe bestående af læsevejlederen og ledelsen. Vores indsats vil i det kommende skoleår fokusere på: 1) Udarbejdelse og implementering af en politik for sprog og læsning, gerne i samarbejde med institutionen Skalmejegården (jf. Udviklingsplan 5 Samarbejde mellem dagtilbud og skoler) 2)Skabe viden i hele organisationen om Læsning i alle fag 3) Implementering af LUS 4) Beskrive samarbejdet med forældrene om sprog og læsning roller og forventninger Alle får ejerskab til den nye læsepolitik. Alle øger deres viden i forhold til læsning i alle fag. LUS bliver et værktøj, der er en del af evalueringskulturen primært i 0. 3. kl. Der udarbejdes en forældrefolder om sprog og læsning. Heraf fremgår det hvordan forældrene kan bidrage og støtte i forhold til sprog og læsning. Der evalueres løbende på styregruppemøderne. Der evalueres i PR i løbet af foråret 2013. TEAMETS PROJEKT: Her på Skalmejeskolen har der i mange år været en god tradition for at udvikle undervisningen. Der har været drivkraft og plads til at eksperimentere med pædagogiske projekter. I de senere år har vi haft team, der har eksperimenteret med bevægeklasse, udeskole, læringsstile og andre forskellige pædagogiske tiltag. Vi ønsker, at videreudvikle skolen i forhold til børnenes trivsel og udvikling, både personligt og fagligt. Alle team skal i skoleåret 2012/2013 udvælge et pædagogisk projekt, som teamet vil arbejde med. Erfaringerne deles sidst på skoleåret med resten af skolen på et møde. Skalmejeskolens læringsmiljø er i fortsat udvikling. De enkelte team arbejde med projekter, der er tilpasset netop deres elevgruppe eller gruppe af elever. Kvalitetsrapport for Skalmejeskolen - Herning Kommune, Børn og Unge Side 5 af 6

På første teamudviklingssamtale i starten af skoleåret redegør teamet for deres valg af projekt. På mødet deles de opsamlede erfaringer med resten af skolen. På tredje teamudviklingssamtale evalueres projektet sammen med ledelsen. Kvalitetsrapport for Skalmejeskolen - Herning Kommune, Børn og Unge Side 6 af 6