Politik for inkluderende læringsmiljøer Kommunalbestyrelsen den 24. november 2011
Politik for inkluderende læringsmiljøer 1. Indledning: Inklusion kan anskues både ud fra en pædagogisk og en økonomisk synsvinkel. Der er derfor flere forhold, der skal være på plads for, at inklusionen kan lykkes. Både en pædagogisk og en økonomisk tilgang til inklusion kræver ledelsens og medarbejdernes vilje, opbakning og involvering i prioritering af opgaverne. Den pædagogiske tilgang forudsætter en kultur, der tager udgangspunkt i, at alle professionelle besidder en høj grad af faglig kompetence og relationskompetence. Det er afgørende for succes, at ledere og medarbejdere på alle niveauer har en anerkendende tilgang til samarbejdet med hinanden, samarbejdet med forældrene og samværet med børnene. Den økonomiske tilgang til inklusion handler om at anvende de bevilligede ressourcer så godt som muligt. De foranstaltninger, der sættes i værk, skal ikke være mere indgribende end nødvendigt. Det er vigtigt både at beskrive et barns styrkesider og de vanskeligheder barnet er i. En beskrivelse kan måske nok føre til en bevilling, men vil ikke i det lange løb give en garanti for, at barnet eller den unge oplever at være deltager i et fællesskab. Bornholms Regionskommunes inklusionspolitik på Børne- og Skoleområdet lader pædagogiske og økonomiske målsætninger gå hånd i hånd. 2. Definition af begrebet Inklusion Inklusion er en proces, der aldrig standser. Inklusion skal øge mulighederne for tilstedeværelse, deltagelse og læring for alle børn i dagtilbud og skoler. Det er vigtigt at understrege at de tre elementer skal optræde samtidigt. Det kræver, at alle dagtilbud og skoler fokuserer på at videreudvikle tilgangen til børn, der er i risiko for marginalisering, eksklusion og dårlige præstationer. Inklusion er en mulighed for at forbedre de pædagogiske aktiviteter og undervisningen på en måde, der kommer alle til gode. Dagtilbud og skoler er fællesskaber. Fællesskaberne skal udvikle børnenes evne til at leve med og i mangfoldigheden. Fællesskabet skal inkludere det unikke ved hvert enkelt individ. Tilstedeværelse betyder, at så mange børn og unge som muligt skal have mulighed for fysisk tilstedeværelse i de almindelige dagtilbud og skoler. Deltagelse betyder, at alle børn og unge oplever sig som værdifulde deltagere i dagtilbuddenes og skolernes faglige og sociale fællesskaber.
Læring betyder, at alle børn og unge tilbydes vilkår, så de lærer mest muligt både fagligt og socialt. Formålet med en inklusionspolitik At tydeliggøre de inkluderende værdier: Tilstedeværelse, deltagelse og læring for både forældre, børn og professionelle At tydeliggøre redskaber og procedurer der fremmer inklusion En effektiv ressourceanvendelse Overordnede mål for inklusion: A: At færre børn ekskluderes. Derfor opstilles der konkrete målsætninger for reduktionen af henvisninger til kommunale specialforanstaltninger. B: At ressourcerne anvendes effektivt. Derfor evalueres virkningen af de iværksatte tiltag. De pædagogiske aktivitets- og undervisningsformer tilpasses løbende de enkelte børn og unges konkrete behov. C: Målet er ikke alene en kvantitativ forøgelse af inklusionen, men også en forøgelse af kvaliteten i indsatsen. Derfor samarbejder medarbejdere, ledere, elever og forældre om at styrke kvaliteten i de almene tilbud. D: At alle kommunens virksomheder på børneområdet deltager i at udvikle en inkluderende pædagogik. 3. Inklusion i hverdagen principper for udvikling af samarbejdet mellem børne- og ungeområdets almene tilbud og tilbuddene til børn og unge med særlige behov.: Vi opbygger en fælles ansvarlighed Inklusion er et fælles ansvar. Derfor samarbejder politikere, ledere, personale, børn og forældre. Udgangspunktet for samarbejdet er, at der skabes en fælles forståelse af inklusionsbegrebet Vi tager udgangspunkt i Læringsmiljø og Pædagogisk analyse (LP) Udgangspunktet er børnenes og de unges styrkesider og potentialer. Derfor tager vi udgangspunkt i børnenes og de unges læringsmiljø og gennemfører pædagogiske analyser, når vi i hverdagen arbejder med inklusion.
Vi arbejder med differentiering Der arbejdes ud fra princippet om differentiering af både udviklings- og læringsaktiviteter. I skolerne kan der anvendes både undervisningsdifferentiering og i kortere forløb også elevdifferentiering. Vi gør det specielle alment Specialpædagogiske redskaber og metoder skal indgå i de almene læringsmiljøer. Vi etablerer samarbejdsstrukturer og procedurer for samarbejdet mellem specialpædagogiske ressourcepersoner og det øvrige pædagogiske personale. Flest mulige ressourcer skal til enhver tid være til rådighed i almenmiljøet til glæde og gavn for alle børn. Sideløbende øges almenmiljøets evne til at inkludere. 4. Konkrete rammer for hvordan de almene tilbud kan gøres inkluderende Overordnet: Skoler, dagtilbudsdistrikter, de enkelte distrikter i Bornholms FamilieCenter samt PPR og Sundhedsplejen udarbejder sammen en lokal handleplan for udmøntningen af inklusionspolitikken i distriktet. Handleplanen indeholder som minimum: - Fokuspunkter for det kommende år - Netværk på tværs i distriktet - Samarbejdet med Mælkebøtten, Kildebakken, Bornholms Heldagsskole, Børne- og Familiehuset samt Ungehuset - Efter og videreuddannelsesaktiviteter for det kommende år - En plan for, hvordan alle medarbejdere inddrages i udmøntningen af inklusionspolitikken. Mindst én gang om året drøftes kommunens inklusionspolitik og distriktets handleplan justeres for et år ad gangen. Skolelederne er ansvarlige for dagsorden og indkaldelse til det årlige møde i distriktet Én gang om året er inklusionspolitikken et tema på et fælles fagrådsmøde for politikområde 1, 2 og 3 Implementering og efter -videreuddannelse: Efter og videreuddannelse af det samlede børneområdes personale er en vigtig forudsætning for, at inklusionsindsatsen kan implementeres på en måde, der giver de ønskede virkninger. Derfor sættes følgende aktiviteter i gang:
Eksempler på konkrete tiltag: Aktiviteter for lederne i dagtilbud, skoler, PPR- og sundhedsplejen og Bornholms FamilieCenter, hvor inklusion er temaet. Der arbejdes ud fra samme platform. Der følges distriktsvis op med aktiviteter for lederne I forlængelse af LP -arbejdet etableres kurser for alle medarbejdere i dagtilbud og skoler. Kurserne omfatter generel viden om inklusion med henblik på at fastholde børnene i de almene dagtilbud og skoler. På både dagtilbuds- og skoleområdet uddannes mindst 1 inklusionsvejleder på diplomniveau på alle afdelinger. 1. Kontrakter mellem forældre, børn og personale om inklusion (mobning, mangfoldighed, sociale netværk/ fællesskaber og andet) 2. Forældre og børn involveres i etablering af inkluderende fællesskaber. Forældre med børn med særlige behov opfordres til at fortælle andre forældre om deres oplevelser. Forældre opfordres til at fortælle gode historier om inklusion, der lykkes. 3. Støtte gives så vidt muligt til grupper. 4. Alle institutioner/skoler foretager en undersøgelse af hvilke opretholdende faktorer, der virker hindrende for børnenes læring og deltagelse. Der tages udgangspunkt i LP-modellen. 5. I kommunens institutioner og skoler fokuseres på socialt arbejde i hele den tid børnene opholder sig der (også i skolernes frikvarterer). F. eks. foreslås det, at der arbejdes med konflikthåndtering, legepatruljer, omsorg, psykisk førstehjælp og antimobbeprojekter. 6. Det sikres, at medarbejderne på hele børne- og familieområdet kender prisen på de specielle tilbud, der bringes i forslag. 5. Opfølgning og evaluering Det foreslås, at der foretages en virkningsevaluering af de tiltag, der implementeres, i henhold til inklusionspolitikken. Før man kan foretage evalueringen er det nødvendigt at diskutere, hvilke forestillinger der eksisterer om hvorfor en indsats forventes at virke. Modellen kan se således ud: Skitse til programteori for den pædagogiske tilgang (mål A + C): Ressourcer Pædagog og lærertimer Handlinger Timer flyttes fra de specielle til almene tilbud Præstationer Flere børn inkluderes i de almene tilbud Virkninger Børnene får større selvværd og lærer bedre
Skitse til programteori for den økonomiske tilgang (mål B): Ressourcer Pædagog og lærertimer Handlinger Timer flyttes fra specielle til almene tilbud Præstationer Stigningen i anvendelsen af ressourcer til det specielle område standses Virkninger Budgetoverholdelse Som hjælp til at udvikle programteorierne kan følgende spørgsmål anvendes: a) Hvad er det egentlig vi gør? b) Hvordan tror vi det virker? c) Hvad fører det til i næste led? d) Hvorfor tror vi, at det sker? e) Hvad er betingelserne for, at det sker? f) Er indsats og resultat klart forbundne? g) Er de mål, man kan forvente at nå frem til, identiske med de formelle mål for indsatsen? h) Gør vi det, vi siger vi gør? i) Hvilke bieffekter forudses? Mål D foreslås evalueret ved en målsætningsevaluering, der svarer på spørgsmålet om alle virksomheder har arbejdet på at udvikle en inkluderende pædagogik. 6. Bilag: Oversigt over de nuværende kommunale tilbud til børn og unge med særlige behov på dagtilbuds- og skoleområdet En beskrivelse i oversigtsform af de nuværende kommunale tilbud til børn og unge med særlige behov på dagtilbuds og skoleområdet. Beskrivelsen omfatter: Målgruppe, juridisk grundlag for tilbuddet, pædagogik, visitationsprocedure og pris. Der henvises til Tilbudsviften