Erhvervsmæssige nøgle tal 2009 di HORSENS 1
Redaktion: Morten Ørnsholt og Marie Skov Christensen Tryk: Kailow Graphic ISBN: 978-87-7353-764-0 400.01.09 2
Lokale erhvervsvilkår: Kommunerne kan gøre en forskel Danske virksomheder konkurrerer med producenter og leverandører over hele verden. Men de lokale rammevilkår har stor betydning for virksomhedernes konkurrenceevne: Jobcentrene er med til at sikre, at virksomhederne kan få arbejdskraft. Folkeskolen lægger fundamentet for arbejdsstyrkens kompetencer, og det er kommunen, som har hovedansvaret for godkendelser, infrastruktur og erhvervsservice. Denne pjece indeholder nøgletal om de erhvervsmæssige vilkår for DI. DI håber, at pjecen kan skabe dialog om de lokale erhvervsvilkår. Der er behov for løbende udvikling, og her kan mange kommuner hente inspiration fra andre kommuner, som gør en god indsats. Fakta om DI Regionalforeningen dækker DI s med lemsvirksomheder i kommunerne He den sted,, og I repræsenterer 330 virksom D heder DI har til formål at: Koordinere og formulere erhvervslivets interesser over for det lokale politiske system Være talerør for fremstillings-, rådgivnings- og serviceindustrien i de regionale og lokale medier Gennemføre medlemsaktiviteter, der styrker det tværgående sammenhold i medlemskredsen og giver virksomhederne net værk Udpege medlemmer til lokale og regionale råd, nævn og udvalg 3
DI : Befolkning og erhverv Antallet af arbejdsløse har de seneste år været historisk lavt i Danmark. I 2008 faldt niveauet til godt 800 ledige i DI område. Antallet af ledige forventes at stige som følge af den økonomiske afmatning, men selv med en fordobling er antallet stadig historisk lavt, og efterspørgslen efter kvalificeret arbejdskraft vil fortsat være en af de væsentligste udfordringer for erhvervslivet i DI. Ledighed i DI område Antal personer 6.000 5.000 4.000 3.000 2.000 1.000 0 1.1.04 1.1.05 1.1.06 1.1.07 1.1.08 1.10.08* * Foreløbige tal for oktober 2008 På landsplan beskæftiger DI s medlemmer omkring 25 pct. af alle lønmodtagere i det private erhvervsliv. DI medlemmer er et bredt udsnit af globalt orienterede fremstillings-, rådgivnings- og servicevirksomheder. Kilde: Danmarks Statistik, 2008 Privatansattes fordeling i pct. på udvalgte brancher I alt Antal Jern- og metalindustri Anden Industri Engros- handel Transport og kommunikation Autohandel og service Forretningsservice 9.620 7 35 17 12 11 6 13 19.398 11 24 17 14 11 5 18 2.451 2 21 22 13 12 8 21 456 12 5 7 8 43 5 21 1.093.554 6 16 14 15 16 6 27 Hele landet Kilde: Danmarks Statistik, 2007 4 Fødevare- industri
Arbejdskraft: Udfordringen skal også løses i kommunerne Den demografiske udvikling er en udfordring for alle kommuner i DI. Gruppen af ældre, som forlader arbejdsmarkedet, overstiger markant gruppen, som kommer ind. Derfor er det afgørende, at kommunerne sikrer, at alle kvalificerede personer står til rådighed for arbejdsmarkedet, og at flere kommer til. Det handler både om tiltrækning og fastholdelse af udenlandsk arbejdskraft, jobmæssig og geografisk mobilitet, mindre fravær, højere erhvervsfrekvens samt uddannelse, som matcher virksomhedernes behov. Gruppen af ældre stiger markant i DI område Ændring i aldersgrupper fra 2008 til 2030 Antal personer 25.000 GOD PRAKSIS Vision Bo og Arbejde I regionalfor eningen DI Thy/Mors har de i samarbej de med kommunerne Morsø og Thisted, de lokale erhvervsråd og uddannelses steder startet projektet Vision Bo og Arbejde. Målet er at fastholde den udenlandske arbejdskraft. Det sker i er kendelse af, at kommunerne ikke har borgere nok i fremtiden til at varetage alle jobs. Ved aktiv integration søger man ikke blot at tiltrække men også at få udlændinge til at bosætte sig med deres familier i lokalområdet. 65+ år 20.000 15.000 10.000 15 64 år 5.000 0 0 14 år 2008 2015 2020 2025 2030 Kilde: Danmarks Statistik, 2008 DI mener: Kommunerne skal skabe gode rammer for udenlandsk arbejdskraft og deres familier, så adgang til kompetente medarbejdere sikres. Det handler både om at tilbyde adgang til nødvendig information, relevante job- og uddannelsestilbud til familien og aktiv integration i sociale netværk. 5
Kommuneøkonomi: Historisk mulighed for at effektivisere Flere ældre lægger pres på serviceudgifterne i næsten alle landets kommuner i de kommende år. Men færre børn og unge betyder samtidig lavere udgifter til dagpasning og folkeskole, og i fire ud af ti kommuner betyder befolkningsudviklingen lavere udgifter de næste syv år. Kommunerne har derfor nu en gylden mulighed for at fokusere på en mere effektiv drift og levering af velfærdsydelserne, inden aldringen for alvor tager fat. Udgiftsændring som følge af befolkningsudviklingen Gennemsnitlig årlig realvækst i udgifterne som følge af den demografiske udvikling i 2007-15. Mio. kr. Dag- Folke- pasning skole Ældrepleje Øvrige I alt 2 3 6 6 16 3 4 7 14 29 0 0 3 1 5 0 0 0 0-1 Kilde: Danmarks Statistik, Dream og DI beregninger I årene efter 2015 skønnes de stadigt stigende udgifter til ældrepleje at dominere billedet, og det demografiske udgiftstræk skønnes i gennemsnit at øge de kommunale serviceudgifter med godt 1,3 mia. kr. hvert år fra 2020 til 2025. Det samlede udgiftsniveau stiger i, og. Dagpasning og Folkeskole er uændret i både og på. DI mener: Det er afgørende, at kommunerne løbende tilpasser deres ydelser, så de matcher behovet og herved kan imødekomme det stigende ressourcebehov som følge af den voksende gruppe ældre. 6
Kommunalt sygefravær: Der er mange ressourcer at hente ved at nedbringe kommunernes sygefravær Sygefraværet i de danske kommuner overstiger både sygefraværet i den private og den statslige sektor. Kommunerne står over for en ledelsesmæssig opgave, som skal sikre, at sygefraværet blandt de kommunalt ansatte reduceres. 37 mia. kr. koster sygefraværet samfundet hvert år. Kilde: Beskæftigelsesministeriets analyse af sygefravær, april 2008 I DI område er der stor forskel på antallet af sygefraværsdage pr. ansat. På har en ansat 3,5 færre sygefraværsdage pr. år end i. I kommune kan reduktion i sygefraværet til et niveau som de tre bedste kommuner i regionen frigøre godt 20.000 dagsværk. Sygefraværsdage for ansatte i kommunen Dagsværk som kan frigøres* Antal sygefraværsdage blandt kommunalt ansatte pr. år, 2007 ** 8.681 4.879 20.023 8 9 10 11 12 13 14 15 Gns. af tre bedste * Dagsværk som kan frigøres ved sammenligning med de tre kommuner i Region Midtjylland med lavest sygefravær (Silkeborg,, Lemvig) ** Kommunen ligger under gennemsnit af de tre kommuner i Region Midtjylland med lavest sygefravær Kilde: www.fldnet.dk God praksis: Nyt koncept skal nedbringe sygefra været i kommunerne. De svenske kom muner har med konceptet aktiv ar bejdsmedicin oplevet et fald i sygefra været på 20 pct. Nu har Falck Healthcare bragt konceptet til Danmark, og en ræk ke kommuner har allerede indledt sam arbejde med Falck. Målet er at reducere sygefraværet gennem en aktiv indsats både før og efter de ansattes fravær. Kilde: Danske Kommuner, sep. 2008 7
Kontanthjælpsmodtagere: Kommunernes indsats varierer Personer på dagpenge skal pr. definition stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Kontanthjælps modtagere opdeles derimod i arbejdsmarkedsparate og ikke-arbejdsmarkedsparate. Kommunerne har ansvaret for kontanthjælpsmodtagere og dermed også for at vurdere, om de kan tage et arbejde eller ej. Kommunernes rolle øges fra 1. august 2009, hvor de lokale jobcentre udelukkende skal drives af kommunerne. Ikke-arbejdsmarkedsparate i 2007 og 2008 Andel af 16 64 årige ikke-arbejdsmarkedsparate på kontant- og starthjælp Pct. 0,0 1,0 0,5 Landets bedste (Allerød) 2007 1,5 2,0 2,5 Hele landet 2008 Kilde: www.jobindsats.dk Der er stor variation kommunerne imellem med hensyn til hvor stor en andel af deres kontanthjælpsmodtagere, de vurderer til at være arbejdsmarkedsparate. Kommunerne kan blive bedre til at visitere deres kontanthjælpsmodtagere korrekt og dermed give dem en bedre støtte. Det vil øge arbejdsstyrken og synliggøre dem, som står til rådighed for arbejde. I DI er der stor forskel mellem kommunernes andel af ikke-arbejdsmarkedsparate. Der er dobbelt så høj andel af ikke-arbejdsmarkedsparate i som i i 2008. På landsplan er der sket en stigning i andelen af ikke-arbejdsmarkedsparate fra 2007 til 2008. Tre ud af de fire kommuner i DI har oplevet et fald i andelen af ikke-arbejdsmarkedsparate. DI mener: Det er afgørende, at kommunerne yder en effektiv indsats over for personer på kontanthjælp med henblik på at få de arbejdsmarkedsparate hurtigt i beskæftigelse og få de ikke-arbejdsmarkedsparate opkvalificeret, så de kan komme i job. 8
Integration: Høj erhvervsfrekvens blandt indvandrere og efterkommere styrker arbejdsmarkedet og integrationen En af de helt store udfordringer, som kommunerne står over for, er integration af indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande. Integration på arbejdsmarkedet giver en lang række fordele, både for arbejdstagere og arbejdsgivere og for kommunen, som herved får skatteindtægt i stedet for forsørgelsesudgifter. Erhvervsfrekvensen viser, hvor stor en andel arbejdsstyrken udgør, og afspejler herved gruppernes tilknytning til arbejdsmarkedet. Der ses stor variation i erhvervsfrekvensen imellem de enkelte kommuner. Størst forskel er der inden for gruppen af efterkommere. Erhvervsfrekvensen er godt 83 pct. i mod kun 72,1 pct. i. Alle kommuner i DI ligger over landsgennemsnittet med undtagelse af, hvor ingen af øens ganske få efterkommere står til rådighed for arbejdsmarkedet. God Praksis: Integration i virksomhederne i Heden sted Med en erhvervsfrekvens på 83,7 for efterkommere og 69,2 for indvandre re, ligger i toppen blandt de danske kommuner. Aktiveringsindsatsen i foregår i tæt samarbejde med private virksomheder, og aktiverin gen sker som første prioritet i det priva te, som støtter op om samarbejdet. De økonomiske omkostninger ved indsatsen får kommunen adskillige gange igen. Foruden beskæftigelse skabes der gode sociale relationer mellem bruger og virk somhed, som styrker integrationen. Kilde: Chef for jobcenter i, Hans Christian Knudsen Arbejdskraft blandt indvandrere og efterkommere Erhvervsfrekvensen blandt indvandrere og efterkommere fra ikke vestlige lande i 2007 Pct. 0 20 Indvandrere 40 Efterkommere 60 80 100 Hele landet Hele landet Kilde: www.jobindsats.dk, Danmarks Statistik 9
10
Folkeskolen: Skolen kan styrkes, hvis lærerne får mere tid til undervisning Uddannelse er så vigtig, at hver krone tæller. Der skal ikke skæres i udgifterne til folkeskolerne, men folkeskolens samlede ressourceforbrug kan forbedres og målrettes en styrkelse af fagligheden og kvaliteten i uddannelsen. Bedre anvendelse af lærerressourcerne kan modvirke lærermangel og styrke uddannelserne. Opgørelser viser, at der kan frigøres mange ressourcer, hvis lærernes arbejdstid prioriteres anderledes. Det er væsentligt, at disse tal er grundlag for kommunale prioriteringer og skolepolitiske drøftelser, herunder vurdering af om den nye overenskomst udgør en mere fleksibel og tidssvarende ramme for folkeskolen, og hvorvidt den medvirker til en bedre anvendelse af lærerressourcerne. 57.200 undervisningstimer kan blive frigjort i DI område, hvis lærerne i alle kommuner får lige så mange katedertimer som gennemsnittet af de fem kommuner i landet, hvor lærerne har flest katedertimer. Kilde: Finansministeriet 2008, DI beregninger Mange ressourcer kan frigøres ved at prioritere katedertimer Ugentlige undervisningstimer pr. fuldtidslærer Blandt kommunerne i DI er der stor forskel på, hvor mange katedertimer lærerne har. Forskellen viser, at det i praksis er muligt at frigøre mange ressourcer til undervisning, hvis andelen af katedertimer opprioriteres. Årsværk som kan frigøres* 27 10 42 3 16,0 16,5 17,0 17,5 18,0 Gns. af fem bedste * Årsværk som kan frigøres i forhold til gennemsnit af landets fem bedste kommuner (Dragør, Solrød, Lejre, Mariagerfjord, Fredensborg) Kilde: Finansministeriet 2008, DI beregninger 11
Uddannelse: Flere unge skal videre efter folkeskolen Flere unge skal i gang med en kompetencegivende uddannelse. Det er væsentligt for erhvervslivet og for de unge selv, hvis fremtid sikres langt bedre med en uddannelse. Der er store regionale forskelle på uddannelsestraditioner efter grundskolen. To kommuner i DI Hor sens har en lavere andel end landsgennemsnittet, som ikke går videre efter grundskolen. Heden sted og har som de eneste oplevet et fald i andelen fra 1997 til 2007. Det er vigtigt, at kommunerne fastholder fokus på, at så mange unge som muligt gennemfører en ungdomsuddannelse. Her er det også vigtig at fastholde de unge, som gerne vil arbejde ved bl.a. at kombinere job og uddannelse. UU vejlederne skal have kendskab til de karrieremuligheder, der findes på erhvervsuddannelserne. God Praksis: Kompetenceløft i Varde I samarbejde med erhvervs liv og uddannelsesinstitutioner samler Varde Kommune i 2009 en række ungdoms-, efteruddannelser og 10. klasser i Campus Varde. Med Campus Varde skal uddan nelsesniveauet i kommunen løftes, der skabes sammen hæng mellem folkeskole og ungdomsuddannelse og samspillet mellem erhvervsliv og uddannelse styrkes. Kilde: Forstander Vagn Jørgensen, Varde handelsskole og Handelsgymnasium 16 19 årige som ikke kommer videre efter folkeskolen Pct. 0 5 10 15 20 25 30 35 Landets bedste (Vallensbæk) Hele landet 1997 2007 Kilde: Danmarks Statistik DI mener: Uddannelse skaber velfærd både for den enkelte og for samfundet. Kommunerne skal sikre, at så mange som muligt fortsætter i uddannelsessystemet efter grundskolen. 12 40
Uddannelse: Erhvervsfaglige og videregående uddannelser er vejen til job Tilgængelighed af kvalificeret arbejdskraft skal sikres gennem uddannelse. De 30-34 åriges uddannelsesniveau er en smule bedre end hos de 55-59 årige. På landsplan er andelen med en videregående uddannelse steget, men andelen med en erhvervsuddannelse er faldet. Den største gruppe i den samlede arbejdsstyrke er faglærte. Gruppen udgør i dag mere end 1 mio., men der forventes relativt færre, når de store årgange går på pension. Blandt gruppen med videregående uddannelse er den største gruppe personer med ansættelse i den offentlige sektor. For at kunne imødekomme behovet fra virksomhederne er der brug for flere med erhvervsuddannelser samt videregående uddannelser, der peger mod den private sektor. 55 pct. af virksomhederne i Region Midtjylland for- venter, at rekruttering af arbejdskraft bliver et problem inden for det kommende halve år. Pro blemet forventes størst inden for rekruttering af faglærte og højtuddannede. Kilde: DI-medlemsundersøgelse blandt 572 virksomheder, sep. 2008 Flere med videregående og erhvervsfaglig uddannelse 30 34 og 55 59 åriges uddannelsesniveau 30-34 år 55-59 år 30-34 år 55-59 år 30-34 år 55-59 år 30-34 år 55-59 år Hele landet 30-34 år 55-59 år Pct. 0 20 Erhvervsfaglig 40 60 Videregående 80 100 Uden udd. Kilde: Danmarks Statistik, 2007 13
14
Infrastruktur: Kommunale trafikløsninger skal fremme mobiliteten Kommunerne har ansvaret for 95 pct. af vejnettet i Danmark og en stor del af den kollektive trafik. Det giver mulighed for at gøre en forskel. Gode transportforbindelser er attraktive for både borgere og virksomheder og kan være udslagsgivende, når de vælger, hvor de vil etablere sig. 74 pct. af virksomhederne i Region Midtjylland for- venter, at forbedringer af infrastrukturen vil gøre det lettere at tiltrække kvalificeret arbejdskraft. Kilde: DI medlemsundersøgelse blandt 572 virksomheder, sep. 2008 Næsten halvdelen af alle danskere arbejder ikke i den kommune, hvor de bor, og den gennemsnitlige pendlingsafstand har været støt stigende gennem de senere år. Ind- og udpendling i kommunerne Ind- og udpendlere i pct. af personer med arbejdssted i kommunen Pct. 0 10 20 30 40 50 Hele landet Andel indpendlere Andel udpendlere Indpendlere: Personer med arbejdssted i kommunen, men bopæl i en anden kommune, 2007 Udpendlere: Personer med arbejdssted i en anden kommune, 2007 Kilde: Velfærdsministeriet 2008 Den stigende pendling betyder, at de lokale geografiske arbejdsmarkeder er blevet større. Fra 1992 til i dag er antallet af pendlingsregioner reduceret fra 42 til 27. Udviklingen hen imod færre pendlingsregioner skærper vigtigheden af, at kommunerne tænker infrastruktur i større sammenhænge og ud over egne kommunegrænser. DI mener: Vi bruger mere og mere tid på vejene tid som kan bruges mere effektivt og afhjælpe konsekvenserne af den faldende arbejdsstyrke. Den kommunale infrastruktur skal planlægges ud fra pendlingsmønstre og sikre arbejdskraftens fleksibilitet 15
Kommunal effektivitet: Konkurrence øger servicen og effektiviteten For at kommunerne kan imødekomme borgernes krav om kommunale ydelser er det afgørende, at servicen er effektiv, både når det gælder kvalitet og ressourcer. Et redskab til en mere effektiv service er konkurrenceudsættelse, hvor også private aktører har mulighed for at byde ind. Øget konkurrence betyder, at leverandører tvinges til at levere den bedst mulige service til kommunerne. Det medfører højere effektivitet, bedre kvalitet og mere innovation i den offentlige sektor. Andel af kommunale opgaver som varetages af private (PLI*) Pct. 0 5 2006 * PLI Privat leverandørindikator Kilde: Kommunale Nøgletal 16 10 15 2007 20 25 30 35 Landets bedste (Gribskov) 40 Samlet set steg konkurrenceudsættelse i landets kommuner fra 2006 til 2007. Renses der for de udliciterede gamle amtslige opgaver, er udviklingen dog negativ i 22 kommuner, og målet er at opnå samme positive udvikling, som det er set i de resterende 76 kommuner. I DI kommuner varierer udliciteringsgraden i 2007 fra 20,6 pct. i til 26 pct. i. Alle fire kommuner har øget deres udliciteringsgrad fra 2006 til 2007.
Kommunal effektivitet: Potentiale for øget konkurrence Der er stor variation i udliciteringsgraden inden for kommunernes hovedkonti. God praksis: Konkurrence ind i ældreplejen I Sol rød kommune tog man i 2003 initiativ til at udbyde halvdelen af driften af kom munens nye plejecentre. Udlicite ringen har betydet, at både den private og kom munale del har opnået stor succes målt på brugertilfredshed. Udli citeringen har øget fokus på konkurrence og skabt ud vikling og højnet kvaliteten. Udliciteringsgraden er generelt højere inden for de hårde opgaver. Inden for både de hårde og i særdeleshed inden for de bløde opgaver er der plads til langt mere konkurrenceudsættelse. I varetages knap 60 pct. af opgaverne inden for trafik- og infrastruktur af private leverandører mod kun knap 20 pct. i. Inden for kontoen sundhed varierer udliciteringsgraden fra godt 50 pct. på til kun godt 9 pct. i. Kilde: Direktør Svend Tabor, Solrød Kommune, 2008 Mange muligheder for udlicitering fordelt på kommunernes hovedkonti Udliciteringsgrad (PLI) fordelt på kommunernes hovedkonti 2007 Gennemsnit By-udvikling Forsyning Trafik og infrastruktur Undervisning og kultur 26,0 48,5 24,6 91,0 37,3 19,5 15,7 61,4 23,1 16,2 21,7 72,2 64,7 59,1 20,3 20,6 31,6 47,2 27,4 17,1 Sundhed Sociale opgaver Administration 9,1 28,6 26,1 50,3 11,1 31,4 14,9 13,1 24,2 11,5 16,9 19,3 Kilde: Kommunale Nøgletal og DI beregninger 17
Kommunal administration: Stor forskel på antallet af administrative medarbejdere Kommunerne oplever et stigende pres på deres ydelser, hvilket gør det ekstra vigtigt at bruge ressourcerne med omtanke. Sammenlignes andelen af administrative medarbejdere i de enkelte kommuner med den fjerdedel af landets kommuner, som anvender færrest i administrationen, ses der potentiale for øget effektivisering. To kommuner i DI har flere ansatte i administrationen end de 25 pct. af kommunerne, som har lavest administrative andel. og kommune kan frigøre henholdsvis 230.000 og 12.000 arbejdstimer, hvis de når samme andel af administrative medarbejdere, som de 25 pct. kommuner i landet med lavest andel. Administrative medarbejderes andel af alle Timer som kommunens ansatte kan frigøres* ** ** 11.939 231.026 Pct. 6 8 10 12 14 Gns. af landets bedste Note: Administrative medarbejdere: chefer, akademikere, kontor- og It-personale er beregnet som andel af alle kommunens ansatte * Adm. timer som kan frigøres i forhold til gennemsnit af de 25 pct. bedste i landet ** Kommunen ligger under gns. af de 25 pct. af landets kommuner med lavest andel adm. medarbejdere Kilde: Det fælleskommunale løndatakontor, 2007 og DI-beregninger DI mener: Kommunerne skal løbende benchmarke sammensætningen og antallet af ansatte med andre kommuner for at sikre den mest optimale anvendelse af ressourcerne. 18
Skatter og afgifter: Vækst og udvikling skal støttes ikke straffes Kommunerne tegner sig for over halvdelen af det offentlige forbrug og har et stort ansvar for, at der er balance i samfundsøkonomien. Skattestoppet har sikret, at de kommunale skatter nu stort set holdes i ro. Kommunernes udgifter er derimod steget år for år. Med den seneste økonomiaftale med kommunerne er indført instrumenter, der skal sikre bedre overholdelse af de aftalte budgetter. Inden for den samlede ramme er der mulighed for at tilpasse økonomien kommunerne i mellem. Det betyder, at hvis skatten stiger i én kommune, skal den tilsvarende sænkes i en anden kommune. I DI er det kun, som ligger under den gennemsnitlige udskrivningsprocent på landsplan. 3 mia. i skat på vækst og udvikling. Kommunerne opkræver i 2009 ca. 3 mia. kr. i dækningsafgift. Skatten svækker virksomhedernes konkurrenceevne og skaber ulige vilkår, da kun nogle kommuner opkræver afgiften. Svækkes erhvervslivet vil det i sidste ende koste arbejdspladser i kommunen. I DI område opkræver Hor sens kommune, som den eneste, dækningsafgift på 6,0 promille Kommuneskatten 2009 Kilde: Velfærdsministeriet Pct. 23,0 23,5 24,0 Kilde: www.skm.dk, Kommunale Nøgletal 24,5 25,0 25,5 26,0 26,5 Hele landet DI mener: Det er vigtigt, at kommunerne hele tiden arbejder på at udvikle den kommunale service for at hæve kvaliteten og minimere omkostningerne. Samtidig bør kommuner med økonomisk råderum gå forrest med nedsættelser af skatten. 19
zx DI vil med pjecen give inspiration og sætte en dialog i gang om en effektiv varetagelse af de kommunale opgaver. Det vil være til gavn for både borgere og erhvervsliv og kan samtidig gøre kommunerne mere attraktive. DI arbejder for, at fremstillings-, service- og rådgivningsvirksomheder får de bedst mulige rammevilkår. Det gælder inden for områder som erhvervsfremme, erhvervsservice, uddannelse, arbejdskraftudbud, skat samt kommunal service. > DI 1 1787 København V Telefon 3377 3377 di@di.dk di.dk