32 32 Værktøj til valg af improvisationsskala Værktøj til bestemmelse af skala til improvisation over akkorderne i den harmoniserede skala, bidominanter, tritonussubstitutionsakkorder, altererede akkorder samt akkorder på uvante trin i de harmoniserede skalaer. 3 Værktøjernes opbygning og anvendelse I de følgende værktøjer til bestemmelse af improvisationsskala er samtlige de akkorder, der er dannet og præsenteret i afsnit 8 om akkorddannelse, samt alle brugsskalaerne og deres måder (modale skalaer), overført i et sammenhængende system i henhold til de fremgangsmåder for bestemmelse af improvisationsskala, der er præsenteret i foregående afsnit. Værktøjerne er i princippet opbygget som harmoniserede skalaer, men i omvendt trinfølge. erfor fremgår skalaernes omvendte trinfølge af nederste tabellinie i hver værktøjstabel. Værktøjerne er inddelt i to hovedgrupper:. i. s i. Molgruppen har to hovedtabeller: a. Tabel til bestemmelse af improvisationsskala i ren. b. Tabel til bestemmelse af improvisationsskala i med dominant. e øvrige tabeller i gruppen dækker begge disse tilfælde. erefter følger værktøjer til bestemmelse af improvisation over særlige akkorder med: eltoneskalaen. Ottetoneskalaen. en første tabel i gruppen dækker improvisation med skalaen over de akkorder, der dannes i den harmoniserede skala samt de bidominanter, altererede og trinfremmede akkorder, der improviseres over med skalaen. e to første tabeller i gruppen dækker a) improvisation med ren skala for musik i ren hhv. b) improvisation med og harmonisk skala for musik i med dominant over de akkorder, der dannes i den harmoniserede med dominant skala, og for begge tabeller, bidominanter, altererede og trinfremmede akkorder, der kan improviseres over med de pågældende skalaer. e øvrige tabeller i hver hovedgruppe indeholder improvisationsskalaer i melodisk og harmonisk. Tabellerne dækker bidominanter, altererede og trinfremmede akkorder, der ikke kan improviseres over med - og skalaerne. 92
3. Værktøjernes indhold Tabellerne til valg af improvisationsskala indeholder følgende information: Tonekøn: ette tabelsæt dækker musik i. Rødt område indeholder akkorder og deres funktioner. Området er inddelt efter akkordfunktion således: i med skala igur 202 kkordens # / b # / b # / b # / b # / Måde i : I - 6 6 add9 add 4, 9,, 3 add3 Musik i es s es s. jonisk 6 6 add9 add 9,, 3 en improvisationsskala som tabellen dækker. 7 9 3 7 add4 dominant, 6, 7 og 9 på trin v i (i : m, m6, m7 og m9) kkordens kolonne over akkorderne på følgende trin i den harmoniserede skala ii 2 es s es s iii add 7 7 add4 s 3 es s es frygisk IV sus2 6 6 add9 add 9, 3 b5 # maj3# add# add3 Bidominanter og trinfremmede akkorder i subdominantens subdominant SS på trin bvii i (i : ) ur improvisationsskalaens + trinnummeret på akkordens i skalaen samt den modale skala (måde), der er forbundet med trinnummeret s 4 es s es lydisk V - 6 6 add9 add 4, 9,, 3 dom dom3 sus4 sus4 dom3sus4 bidominant (7) på trin I i (i : 7) vekseldominant og 7 på trin II i (i : & 7) es s 5 es s mixolydisk vi add 9, 7 9 7 add4 og 7 på trin i i (i : m og m7) (alternativ: skala) s es s 6 es æolisk vii b5 7b5 7b5 addb3 Modal måde i den skala, som tabellen repræsenterer - her skalaen. ks. Jonisk er. måde i. es s es s 7 lokrisk ette tabelområde indeholder akkordfunktioner i den harmoniserede skala. Trinene i skalaen er angivet ved romertal i øverste linie i tabellen. ette område indeholder akkordfunktioner, der ikke indgår i den harmoniserede skala: bidominanter, tritonussubstitutionsakkorder, akkorder på uvante trin, m.v. sskalaens. ks. Bogstav i dette område angiver, at improvisationsskalaens er. Tabellen angiver øverst til venstre, at improvisationsskalaen er. Trin i improvisationsskala. ks. kkordens står på trin i improvisationsskalaen, som er skala. igur 209. Værktøjernes indhold Tabellerne med improvisationsskalaer i melodisk og harmonisk indeholder akkordfunktioner, der ikke indgår i den harmoniserede skala, samt akkorder der ikke kan improviseres over med eller ren skala. fter de to hovedgrupper og følger værktøjer til bestemmelse af improvisation med heltoneskalaen og ottetoneskalaen. I disse værktøjer finder man bl.a. akkorder, der kun kan improviseres over med en af disse to skalaer, akkorder som: #5b5 og b9#, der forekommer i analyseeksemplet: The irl rom Ipanema. 93
3ts af (7) på VI SS og SS7 på bvii Tritonussubstitutionsakkorder (3ts) 3ts af 7 på II på biii og på bvi S og S7 på IV biii bvii bvi subdominant (Sn) 3ts af 7 på V s IV er subdominant til I og s på bii IV bii Sn akse es (7) på I og I 3ts akse bv på bv 3ts af (7) på I akse V til I vii og født 7'er og 7 på V Sp og Sp7 og 7 ii iii vi 7 og 9 b5 og 7b5 og () og (7) på VII ominant, vekseldominant og bidominanter (ominantiserede skala) Tp og Tp7 og 7 og og 7 på II armoniserede skala 3- og 4-klange p og p7 og 7 og () og (7) på III og () og (7) på VI, harmonisk akkompagnement og arpeggiospil en akkord, der skal improviseres over, er placeret i røde felter i tabellerne. kkordens, angivet ved f.eks. # / b, findes i den røde kolonne til venstre i tabellen, og akkordens struktur og funktion, angivet ved f.eks. på trin V, findes i de røde felter i tabelkroppen. 3.2 Værktøjernes anvendelse Proceen til valg af improvisationsskala fremgår af figur 20. Musikkens tonekøn, eller, bestemmer hvilket tabelsæt, der skal vælges. Når tabelsæt er valgt, er det efterfølgende akkordens funktion i musikken, der er indgang til den enkelte tabel. kkordens funktion i musikken bestemmes ved hjælp af tabellerne eller de funktionsharmoniske hjul i afsnit 2 unktionsharmoniske hjul SS (og SS7) er naturlig tonika for S7 på bii ~ neapolitansk Værktøj: parallel akse es is V er dominant kkordens funktionskode er indgang til tabellerne flæs toneart og becifringskode Bestem akkordens funktion Vælg værktøjstabelsæt eller ind søjlen med akkordens funktionskode i med skala igur 22 ind krydspunkt mellem funktionssøjle og kkordens # / b linie # / b # / b # / b flæs improvisations- # / skala af tabellen og måde nederst i tabel Måde i : over akkorderne på følgende trin i den harmoniserede skala I improvisationsskala ii iii IV V vi vii sus2 6 add b5 6 6 add9 add 6 6 9, 6 add9 6 add9 6 add9 add 4, 9,, 3 add3 Musik i ur improvisationsskalaens + trinnummeret på akkordens i skalaen samt den modale skala (måde), der er forbundet med trinnummeret es s es s. jonisk add 9,, 3 7 9 3 7 add4 akkord på uvant trin i ) - 3 og 6 på trin i, iv, v og vii i (i : m, m, m og m 5-3+6) 2 es s es s Værktøj: Tabeller til valg af add add 9, 3 4, 9,, 3 heck: 7 7 9 indes akkordens dom b5 dom3 7 # sus4 add4becifringskode maj3# sus4 add# dom3sus4 i add3 søjlen? Bidominanter og trinfremmede akkorder i I søjle ii betyder (5-3+6):, m6, m7, m9, m og m3 for m, m, m og m s 3 es s es frygisk subdominanten s subdominant SS på trin bvii Jai (i : ) s es 4 es s es lydisk bidominant (7) til (3) på trin I i (i : 7-3) vekseldominan t til 3 på trin II i (i : - 3) s 5 es s mixolydisk 7 add4 ind linien med akkordens Note ): or akkorden på de uvante trin iv og vii gives alternative forslag i figur 23 og 2 s es s 6 es æolisk 7b5 7b5 addb3 7b5 på andre trin end vii i es s es s 7 lokrisk Nej ind becifringskoden i en af de andre tabeller igur 20. remgangsmåde for valg af improvisationsskala På basis af akkordens funktion udvælges den tabel i tabelsættet, der indeholder akkordens funktion. en søjle i tabellen, hvori akkordfunktionen befinder sig, leverer, i kombination med akkordens linie, et forslag til improvisationsskala. Tabellernes anvendelse belyses ved de to eksempler og B i figur er skal improviseres over akkorderne 9 hhv. i et musikstykke i. remgangsmåden beskrives i 9 trin. ksemplerne og B betegnes blot ved hhv. B. 94
Trin 3: ind akkorden, der skal improviseres over, i tabellen ks. : ominantnoneakkord på trin V i (9 i ) ks. B: Subdominantens subdominant SS ( på trin bvii i ) i med skala igur 203 Trin 4: ind akkordens i søjlen Trin 5: flæs improvisationsskalaens i krydsfeltet mellem akkord og akkord... og... aflæs skalaens tonalitet i tabellens øverste venstre hjørne kkordens # / b # / b # / b # / Måde i : I - 6 6 add9 add 4, 9,, 3 add3 Musik i es s s ksempel es s s ksempel B. jonisk over akkorderne på følgende trin i den harmoniserede skala ii 6 6 add9 add 9,, 3 7 9 3 7 add4 dominant, 6, 7 og 9 på trin v i (i : m, m6, m7 og m9) 2 es es iii add 7 7 add4 s 3 es s es frygisk IV sus2 6 6 add9 add 9, 3 b5 # maj3# add# add3 Bidominanter og trinfremmede akkorder i subdominantens subdominant SS på trin bvii i (i : ) ur improvisationsskalaens + trinnummeret på akkordens i skalaen samt den modale skala (måde), der er forbundet med trinnummeret s 4 es s es lydisk V - 6 6 add9 add 4, 9,, 3 dom dom3 sus4 sus4 dom3sus4 bidominant (7) på trin I i (i : 7) vekseldominant og 7 på trin II i (i : & 7) es s 5 es s mixolydisk vi add 9, 7 9 7 add4 og 7 på trin i i (i : m og m7) (alternativ: skala) s es s 6 es æolisk vii b5 7b5 7b5 addb3 es s es s 7 lokrisk Trin 6 og 7: flæs trin i improvisationsskala og skalaens måde igur Værktøjernes anvendelse ) Vælg tabelsæt for eller. I eksemplerne og B er tonekønnet. 2) Bestem akkordens funktion i den musik, der spilles. kkordens funktion: : kkorden 9 er dominantnoneakkord på trin V i den harmoniserede skala. B: kkorden er subdominantens subdominant SS på trin bvii i. kkorden er udenfor den harmoniserede skala. Benyt det funktionsharmoniske hjul i afsnit 2 Se afsnit 23 om akkorders funktion. 3) ind den akkordkolonne, der indeholder akkordens strukturbetegnelse i tabelkroppen: : ominantnoneakkorden 9 på trin V i findes som betegnelsen i søjle V i tabelkroppens øvre område, der omfatter akkorder i den harmoniserede skala. B: kkorden findes som betegnelsen Subdominantens subdominant SS på trin bvii (i søjle IV) i tabelkroppens nedre område, der omfatter trinfremmede akkorder. 95
4) ind det felt, dvs. den akkordlinie, der indeholder akkordens i kolonnen i tabellens venstre side. : 9 akkordens er. kkordlinien er mærket. B: akkordens er. kkordlinien er mærket # /. 5) flæs improvisationsskalaens i det felt i tabellen, hvor akkordkolonne og linie skærer hinanden: : sskalaens er. B: sskalaens er. sskalaens tonalitet aflæses i tabellens øverste venstre hjørne til: ur skala. 6) et trin i improvisationsskalaen, der modsvarer akkordens, dvs. det trin i skalaen, hvorpå akkordens står, aflæses i linien Trin i skala næstnederst i akkordkolonnen: : flæs trin under og. B: flæs trin under SS og. 7) flæs improvisationsskalaens måde nederst i akkordkolonnen: : flæs mixolydisk måde under og og B: flæs lydisk måde under SS og og 9) Sammenfattende beskrivelse af improvisation over akkorden med den pågældende funktion, og struktur i den pågældende toneart. : er improviseres over 9 akkorden på trin V i med skalaen (tabellen gælder skalaen og improvisationsskalaens er - se punkt 5) fra denne skalas trin (punkt 6), der er tonen (punkt 4) eller med (punkt 4) mixolydisk skala (punkt 7), der er den (punkt 6) måde i (musikstykkets toneart). B: er improviseres over akkorden på trin bvii i med skalaen (tabellen gælder skalaen og improvisationsskalaens er - se punkt 5) fra denne skalas trin (punkt 6), der er tonen (punkt 4) eller med (punkt 4) lydisk skala (punkt 7), der er den (punkt 6) måde i (musikstykkets toneart). Sammenhængen mellem akkord og improvisationsskala specificeres på to måder: ) ur/ tonalt som kombination af skalaspecifikationen i tabellens øverste venstre hjørne (her skala) og denne skalas i krydsfeltet mellem akkordens linie og akkordens struktursøjle (her hhv. ) henholdsvis 2) Modalt som kombination af den modale skaladefinition nederst i tabellen (her mixolydisk skala som hhv. lydisk skala som måde) og akkordn i kolonnen yderst til venstre (her og ). kkorden 7b9 i er en altereret dominantseptimakkord på trin V, hvorfor man indledningsvis afsøger tabellens kolonne V. kkordens generiske becifringskode b9 findes imidlertid ikke der, idet skalaen ikke opfylder betingelserne for improvisation over b9 akkorden - skalaen rammer ikke akkordtonerne. I stedet afsøges de øvrige tabeller i gruppen: i med melodisk skala, harmonisk skala samt tabellerne for heltoneskalaen og ottetoneskalaen. Becifringskoden findes i femte kolonne i tabellen for improvisation i med harmonisk skala. or at finde improvisationsskalaens specifikke data gennemføres trin 4 til 9 ovenfor. 96
32 ksempler på anvendelse af værktøjerne 3 i er skal improviseres over akkorderne 7, b7 og b7b9 i. Ræsonnement for 7: kkorden 7 er bidominanten på trin VI i. Tabelgruppen for vælges. 7 akkordens målakkord (dens naturlige tonika) er m på trin ii i. kkordens funktionsbetegnelse: bidominant () og (7) på trin III, VI og VII i, findes i femte kolonne i den tabel, der dækker: i med harmonisk skala. et kontrolleres om akkordens becifringskode, findes i listen over becifringskoder i denne kolonne; det gør den. remgangsmådens trin 4 til 9: kkordens findes i tabellens venstre kolonne. I krydsfeltet mellem akkordens og femte kolonne med bidominanter aflæses tonen. I tabelfoden under i linien Trin i skala aflæses I linien derunder Måde i harmonisk aflæses: frygisk dominant (#3) ~ spansk frygisk. nvisning for 7: er improviseres over bidominanten 7 på trin VI i med harmonisk skala (tabellen gælder harmonisk ) fra denne skalas trin, der er tonen, eller med (akkordens ) frygisk dominant (#3) ~ spansk frygisk skala, der er den måde i harmonisk. Ræsonnement for b7: kkorden b7 på trin bii i er tritonussubstitutionsakkord for dominantseptimakkorden 7 på trin V i. b7 akkordens målakkord er tonika akkorden på trin I i. kkordens funktionsbetegnelse: tritonussubstitutionsakkord, findes i fjerde kolonne i den tabel, der dækker: i med melodisk skala. et kontrolleres om akkordens becifringskode, findes i listen over becifringskoder i denne kolonne; det gør den. remgangsmådens trin 4 til 9: kkordens s findes i tabellens venstre kolonne. I krydsfeltet mellem akkordens s og kolonnen med tritonussubstitutionsakkorder aflæses tonen. I tabelfoden under i linien Trin i skala aflæses I linien derunder Måde i melodisk aflæses: lydiskb nvisning for b7: er improviseres over tritonussubstitutionsakkorden b7 på trin bii i, der substituerer dominantseptimakkorden 7 på trin V i, med melodisk skala (tabellen gælder melodisk ) fra denne skalas trin, der er tonen s, eller med s (akkordens ) lydiskb7 skala, der er den måde i melodisk. Ræsonnement for b7b9: kkorden b7b9 på trin bii i er en altereret tritonussubstitutionsakkord for dominantseptimakkorden 7 på trin V i. b7b9 akkordens målakkord er tonika akkorden på trin I i. kkordens funktionsbetegnelse: Tritonussubstitutionsakkord, findes i fjerde kolonne i den tabel, der dækker: i med melodisk skala. et kontrolleres om akkordens becifringskode b9, findes i listen over becifringskoder i denne kolonne; det gør den ikke. Melodisk skala måde kan ikke anvendes til improvisation over denne altererede dominantnoneakkord. 97
er søges efter becifringskoden b9 i andre kolonner og andre tabeller. Koden findes i femte kolonne i tabellen: i med harmonisk skala. På basis af fremgangsmådens trin 4 til 9 kan der formuleres følgende anvisning af improvisationsskala: nvisning for b7b9: er improviseres over den altererede tritonussubstitutionsakkord b7b9 på trin bii i, der substituerer dominantseptimakkorden 7 på trin V i, med s harmonisk skala (tabellen gælder harmonisk ) fra denne skalas trin, der er tonen s, eller med s (akkordens ) frygisk dominant (#3) ~ spansk frygisk skala, der er den måde i s harmonisk. Se om anvendelse af ottetoneskalaen til improvisation over b9 akkorden i afsnit 3 32 i ksempel og ræsonnement: er skal improviseres over akkorden 7#5#9, der forekommer som dobbeltaltereret dominantseptimakkord på trin V i et musikstykke i. a akkorden forekommer som dominant på trin V, vælges tabellen for med dominant. Ved at afsøge tabellen ses det at becifringskoden #5#9 ikke findes i tabellens kolonne V (der findes kun en af de fire altererede akkorder på trin V i melodisk skala). Becifringskoden #5#9 findes derimod i den syvende kolonne i tabellen: i med melodisk skala. Ovenstående procee fører til følgende anvisning: er improviseres over akkorden 7#5#9, der er en dobbeltaltereret dominantseptimakkord på trin V i, med is melodisk skala fra denne skalas trin, der er tonen, eller med super lokrisk skala (~ den altererede skala), der er den måde i is melodisk. vis akkorden havde været en #5b9 akkord, der findes på trin V i med dominant skalaen, som den eneste af de 4 altererede akkorder, kunne man have anvendt harmonisk måde, der er spansk frygisk skala (den skala, der leverer dominanten på trin V i med dominant), til improvisation over akkorden. 33 Værktøj til valg af improvisationsskala i Værktøjssæt til bestemmelse af improvisationsskala i. er forekommer 3 tabeller i værktøjssættet: en tabel med skalaen, en med melodisk skala og en med harmonisk skala. Note: Tegnet + er alternativ becifringskode for aug. im7 specificeres kun ved tekst, ikke ved akkordens specialtegn: ævet bolle, f.eks. O for dim Tilsvarende gælder tegnet for den halvfor formindskede akkord 7b5: ævet bolle med skråstreg, f.eks. O m7b 98
i med skala igur 22 I 6 6 add9 add 4, 9,, 3 add3 over akkorderne på følgende trin i den harmoniserede skala ii 6 6 add9 add 9,, 3 7 9 3 7 add4 iii add 7 7 add4 IV sus2 6 6 add9 add 9, 3 b5 # maj3# add# add3 Bidominanter og trinfremmede akkorder i V 6 6 add9 add 4, 9,, 3 dom dom3 sus4 sus4 dom3sus4 vi add 9, 7 9 7 add4 vii b5 7b5 7b5 addb3 kkordens # / b # / b # / b # / b # / Måde i : Trinfølge nedad: Musik i es s es s. jonisk akkord på uvant trin i ) - 3 og 6 på trin i, iv, v og vii i (i : m, m, m og m 5-3+6) ur improvisationsskalaens + trinnummeret på akkordens i skalaen samt den modale skala (måde), der er forbundet med trinnummeret 2 es s es s I søjle ii betyder (5-3+6):, m6, m7, m9, m og m3 for m, m, m og m s 3 es s es frygisk subdominantens subdominant SS på trin bvii i (i : ) s 4 es s es lydisk bidominant (7) til (3) på trin I i (i : 7-3) vekseldominant til 3 på trin II i (i : - 3) es s 5 es s mixolydisk Note ): or akkorden på de uvante trin iv og vii gives alternative forslag i figur 23 og 2 s es s 6 es æolisk igur 2 i med skalaen; akkorden som indgang 7b5 på andre trin end vii i es s es s 7 lokrisk 99
i med melodisk skala igur 23 kkordens # / b # / b # / b # / b # / Måde i melodisk : Trinfølge nedad: 6 6 add9 add 9,, 3 6 på trin vi i (i : m6) (alternativ: skala), på trin vi i (i : m, m) Melodisk improvisationsskalaens + trinnummeret på akkordens i skalaen samt den modale skala (måde), der er forbundet med trinnummeret s is is. melodisk ~ joniskb3 ltererede akkorder, bidominanter og trinfremmede akkorder i 6 add, 3 7 7 add4 lternativ til skala, 6 og 7 på trin vii i (i : m, m6, m7) 2 s is is b2 aug (+) (~ #5) (eller med heltoneskalaen. Se afsnit ) #5 b5 Musik i 3 s is is lydisk augmented (#5) sus2 6 6 add9 add 9, 3 b5 b5 # dom3# add# b5 add3 subdominant S7 på trin IV i (i : 7) subdominantens subdominant SS7 på trin bvii i (i : 7) tritonussubstitutionsakkorder (eks. 7 erstattes af b7) is 4 s is lydiskb7 bidominant (9) og () på trin III, VI og VII i (i : 9 og, 9 og, 9 og ) add 4, 9, dom #5 #5 sus4 sus4 (note ) is is 5 s mixolydiskb6 eller b3 b5 7b5 9b5 b5 7b5 addb3 (note 2) Note ): Se afsnit. om improvisation over (9, og 3) akkorder. Note 2): kkorden 7b5addb3 sv. til en i lille terts afstand nedad fra 7b5 akkordens. Note 3): alt. ~ altereret. s is is 6 lokrisk#2 b5 7b5 #5#9 #5b9 b5#9 b5b9 7b5 addb3 s is is 7 super lokrisk ~ alt. skala 3) 200
igur 2 oreg. side: i m. melodisk skala; akkorden som indgang i med harmonisk skala igur 24 kkordens add 9, ltererede akkorder, bidominanter og trinfremmede akkorder i b5 7b5 Note ): (i : m, m6, 7, 9) betyder: m, m6, m7, m9 aug (+) (~ #5) (brug melodisk skala) #5 (brug melodisk skala) 6 6 add9 add 9, 3 7 9 lternativ til skala subdominant, 6, 7 og 9 på trin iv i (i : m, m6, 7, 9) ) sus4 sus4#5 addb9 add 4, #5 b9 #5b9 sus4 b9sus4 #5b9sus4 bidominant () og (7) på trin III, VI og VII i (i : og 7, og 7, og 7) 6 add3 b5 #9 b5#9 add3 add# neapolitansk subdominant: Sn akkord på trin bii (i : b) akkord på trin bvi (i : b) b5 dim7 (eller med en ottetoneskala med tone over akkordens ) Musik i armonisk improvisationsskalaens + trinnummeret på akkordens i skalaen samt den modale skala (måde), der er forbundet med trinnummeret # / b is is 2 is s # / b s 3 is is s 4 is # / b is s 5 is # / b is is s 6 is # / is s is is s 7. Måde i harmonisk : harmonisk ~ æolisk#7 lokrisk#6 jonisk#5 #4 ~ lydiskb3b7 frygisk dominant (#3) ~ spansk frygisk lydisk#2 lokrisk b4b7 Trinfølge nedad: igur 2 i med harmonisk skala; akkorden som indgang 20
34 Værktøj til valg af improvisationsskala i er forekommer to værktøjer til valg af skala til improvisation over akkorder i den harmoniserede skala i :. Værktøj til valg af improvisationsskala i ren. Værktøj til valg af improvisationsskala i med dominant. e to tabeller i figur 25 og 26 er identiske på alle trin bortset fra trin 5, idet det er dominantens tonekøn, der skiller de to varianter. Værktøjet til valg af improvisationsskala i ren anviser improvisationsskala for dominanter på trin v, medens værktøjet for med dominant anviser improvisationsskala for dominanter på trin V. ndvidere forekommer der, som i, værktøjer til valg af improvisationsskala for bidominanter, altererede akkorder og trinfremmede akkorder i, akkorder der ikke dannes i, og følgelig ikke kan improviseres over, med skalaerne. Sådanne akkorder indgår i værktøjerne figur 27 til 28. NB! Når valget af improvisationsskala for den akkord, der skal improviseres over, er afhængigt af varianten - dvs. musik i med - hhv. dominant - nævnes dette eksplicit i tabellerne. ksempel: vekseldominant... i med dominant (se f.eks. figur 25). Tonenavnene i den røde ramme på trin V repræsenterer n i den harmonisk skala, der skal anvendes til improvisation over akkorden på trin V i med dominant. I figur 25 betyder ( dom) dominant. igur 2 Næste side: i ren med skalaen Note til tabel 2 på næste side: Note ): m - m3 og m6 betyder:, 7, 9,, 3 og 6 5-3 + 6 Betyder:, 7, 9,, 3 og 6 for akkorderne m, m, m og m (tilsv. for m7 + ) 202
Se teksten til note ) på foregående side under figurnummeret i ren med skala over akkorder på flg. trin i den harmoniserede skala med dominant i add 9, ii b5 III 6 6 add9 add 4, 9,, 3 iv 6 6 add9 add 9,, 3 v ( dom) add VI sus2 6 6 add9 add 9, 3 VII 6 6 add9 add 4, 9,, 3 igur 25 7 9 7 add4 7b5 7b5 addb3 add3 7 9 3 7 add4 7 7 add4 b5 # maj3# add# add3 dom dom3 sus4 sus4 dom3sus4 kkordens # / b # / b # / b # / b # / Måde i : Trinfølge nedad: Mol improvisationsskalaens + trinnummeret på akkordens i skalaen samt den modale skala (måde), der er forbundet med trinnummeret s is is. æolisk 7b5 på andre trin end ii i 2 s is is lokrisk Bidominanter og trinfremmede akkorder i 3 s is is jonisk akkord på uvant trin i ) m - m3 og m6 på trin ii, iii, vi og vii (i m: m, m, m og m 5-3 + 6) is 4 s is dominant og 7 på trin v (i m: m, m7) is is 5 s frygisk akkord på trin bii (i m: ) is is 6 s lydisk bidominant () til (3) på trin III og IV (i m: 7 til 3, til 3) vekseldominant til 3 på trin II i med dominant (i m: til 3) s is is 7 mixolydisk 203
over dominanten på trin V i med spansk frygisk skala igur 26 kkordens # / b # / b # / b # / b # / Måde i : Trinfølge nedad: i add b5 6 9, 6 6 add9 over 6 dominanten add9 på add trin V i med dominant add med 9,, 3 harmonisk skala 4, 9, måde, 3der er frygisk dominant (#3) ~ spansk frygisk skala. 7 7b5 7 9 over akkorder på de øvrige trin, bidominanter og trinfremme- 9 de akkorder i fremgår af figur 3 2 7 add4 add3 7 add4 sskalaens for improvisation over akkorden på trin V med harmonisk måde, der er frygisk dominant (#3) ~ spansk frygisk skala s is is. æolisk over dominanten på trin V i med dominant ii 7b5 addb3 2 s is is lokrisk III Bidominanter og trinfremmede akkorder i Se opstillingen og anvisningerne i figur 25 3 s is is jonisk iv s 4 s is V ( dominant) #5 b9 #5b9 sus4 b9sus4 #5b9sus4 sus4 sus4#5 addb9 add 4, is is 5 s spansk frygisk (harmonisk måde) VI sus2 6 6 add9 add 9, 3 b5 # maj3# add# add3 is is 6 s lydisk VII 6 6 add9 add 4, 9,, 3 dom dom3 sus4 sus4 dom3sus4 s is is 7 mixolydisk igur 2 over dominanten på trin V i med harmonisk skala måde; akkorden som indgang. e røde rammer indeholder akkorderne på trin V og rne i harmonisk måde dvs. frygisk dominant (#3) ~ spansk frygisk skala. ig 204
i med melodisk skala 6 6 add9 add 9,, 3 ltererede akkorder, bidominanter og trinfremmede akkorder i 6 add, 3 7 aug (+) (~ #5) (eller med heltoneskalaen. Se afsnit ) sus2 6 6 add9 add 9, 3 add 4, 9, dom b5 7b5 b5 7b5 igur 27 kkordens # / b # / b # / b # / b # / Måde i melodisk : Trinfølge nedad: tonika 6 på trin i (i : m6) (alt. skala) tonika, på trin i (i : m, m) Melodisk improvisationsskalaens + trinnummeret på akkordens i skalaen samt den modale skala (måde), der er forbundet med trinnummeret s is is. melodisk ~ joniskb3 7 add4 lternativ til skala, 6 og 7 på trin ii (i : m, m6 og m7) 2 s is is b2 #5 b5 Musik i 3 s is is lydisk augmented (#5) b5 b5 # dom3# add# b5 add3 dominantseptimakkord på trin VI (i m: 7) dominantseptimakkord på trin bii (i m: 7) tritonussubstitutionsakkord (eks. 7 erstattes af b7) is 4 s is lydiskb7 #5 #5 sus4 sus4 bidominant og dominant (9) og () 9 og på trin I og V ) (i : 9 og, 9 og ) vekseldominant 9 og på trin II i ren ) (i : 9 og ) is is 5 s mixolydiskb6 eller b3 9b5 b5 7b5 addb3 (se note 2 i figur 23) igur 2 i med melodisk skala Note ): Se om improvisation over (3), 3 og 3 akkorderne i afsnit. s is is 6 lokrisk#2 #5#9 #5b9 b5#9 b5b9 7b5 addb3 s is is 7 super lokrisk~altereret skala 205
i med harmonisk skala igur 28 kkordens # / b # / b # / b # / b # / Måde i harmonisk : Trinfølge nedad: add 9, igur 28. i med harmonisk skala; akkorden som indgang Note ): Svarer til trin V i figur 26 - spansk frygisk skala, der er harmonisk måde armonisk improvisationsskalaens + trinnummeret på akkordens i skalaen samt den modale skala (måde), der er forbundet med trinnummeret s is is. harmonisk ~ æolisk#7 ltererede akkorder, bidominanter og trinfremmede akkorder i b5 7b5 2 s is is lokrisk#6 aug (+) (~ #5) (brug melodisk skala) #5 (brug melodisk skala) 3 s is is jonisk#5 6 6 add9 add 9, 3 7 9 lternativ til skala, 6, 7 og 9 på trin vi i (i m: m, m6, m7 og m9) is 4 s is #4 ~ lydiskb3b7 sus4 sus4#5 addb9 add 4, #5 b9 #5b9 sus4 b9sus4 #5b9sus4 bidominant () og (7) på trin I (i m: og 7) vekseldominant og 7 på trin II i ren (i m: og 7) dominant ) og 7 på trin V (i m: og 7) is is 5 s frygisk dominant (#3) ~ spansk frygisk 6 add3 b5 #9 b5#9 add3 add# Musik i is is 6 lydisk#2 b5 dim7 (eller med en ottetoneskala med tone over akkordens ) es s is is 7 lokrisk b4b7 206
35 med heltoneskalaen ølgende akkorder dannes i heltoneskalaen: igur 28 over følgende akkorder med heltoneskalaen aug og #5b5 sskalaens er lig med akkordens igur 29. i og med heltoneskalaen er improviseres over aug akkorden hhv. dominantseptimakkorden med både #5 og b5 (men ikke 5) med en heltoneskala hvis er lig med akkordens. 36 med ottetoneskalaen Valg af ottetoneskala til improvisation over dim, dim7, og akkorder. i og med ottetoneskalaen igur 220 kkordens # / b # / b # / b # / b # / over - og akkorder med ottetoneskalaen b5 (treklang) dim7 (eller: s - es - ) es (eller: - - ) (eller: - s - ) s (eller: es - - ) (eller: - - es) (eller: s - - ) es (eller: - - s) (eller: - es - ) s (eller: - - ) (eller: - s - es) (eller: es - - ) (eller: - - s). dim, 6 dim7 7, 7b5 7b9 Ottetoneskalaens og trinnummer #9, b9 b5#9, b5b9 #9#, b9# dom3b9 omit# es (eller: - - ) (eller: - s - ) s (eller: es - - ) (eller: - - es) (eller: s - - ) es (eller: - - s) (eller: - es - ) s (eller: - - ) (eller: - s - es) (eller: es - - ) (eller: - - s) (eller: s - es - ) 8. b5, 6 b5 igur 220. i og med ottetoneskalaen 207