HUT-Skånes ekskursion til Danmark 29. og 30. Maj 2006



Relaterede dokumenter
Ny vandplanlægning i Danmark

Spildevandsindsatsen i vandplanerne. Mogens Kaasgaard, Naturstyrelsen. Disposition

Nordfyns Kommune Strukturplan for renseanlæg NOTAT. Vurdering af recipientkvalitet

Teknik og Miljø Natur. Miljøstyrelsen Dato: 5. juni 2014

Status for Vandplanerne

Har Danmark forstået vandrammedirektivets vandplaner?

Forord [ 5 ] kort. Alle kort, der er udarbejdet til basisanalysen - del 1, findes på

Hvordan læses en vandplan?

Miljøvurdering af kommunale handleplaner

Vand- og Naturplaner / Vådområder

Vandområdeplaner

Vandplaner, vandrammedirektiv og punktkilder

Planer for vand og natur. Hans Chr. Karsten, Skov- og Naturstyrelsen

Spildevandsplan Bilag 2. Indhold. Vandområders kvalitet. Vedtaget 27. maj 2014

Ifølge vejledningen til basisanalysen kan dette kapitel indeholde informationer om

Vandplanerne inddeler Danmark efter naturlige vandskel, der hver har fået sin vandplan.

Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark. - Tidsplan og høringsproces

VAND VAND. Vandkvalitet i søer Vandkvalitet i vandløb Grundvandets kvalitet Vandforbrug Case: Vandrammedirektivet REFERENCER [1]

Implementering af vandplanerne

Redegørelse for amternes vurdering af vandforekomsternes

Møde i Det Grønne Råd, Ærø Kommune den 26. februar 2015

Vandrammedirektivets betydning for den marine biodiversitet

Vandområdeplaner for anden planperiode

Implementering af EU s vandrammedirektiv i Danmark

N9: Vandrammedirektivet og søerne. Sådan opnås miljømålene for søerne. Kjeld Sandby Hansen Biolog Miljøministeriet Naturstyrelsen Odense.

HVORFOR BASISANALYSE? - INDHOLD OG FORMÅL MED BASISANALYSEN

Mødesagsfremstilling. Teknik- og Miljøudvalget

Vandplanerne den videre proces

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for km vandløb og der er planlagt indsats på km vandløb (sendt i supplerende høring).

Fosfors betydning for miljøtilstanden i søerne og behovet for reduktioner

Vandplanernes indflydelse på udledninger fra punktkilder. Muligheder og barrier nu og fremover. Henrik Skovgaard

Vandområdeplanerne. - implementering af vandrammedirek4vet. Thomas Bruun Jessen Kontorchef i Naturstyrelsen

Punktkildernes betydning for fosforforureningen

Vandhandleplan 1. Forslag til godkendelse

Fastsættelse af reduktionsmål og indsats for fjorde og kystvande i Vandområdeplanerne Kontorchef Harley Bundgaard Madsen, Miljøstyrelsen

Høringssvar til statens vandområdeplaner

Basisanalyse for Vandområdeplaner

Vandplaner i Danmark. Grundvandets rolle. Lærke Thorling

Vandområdeplanerne - indfrier planerne direktivets krav? Thomas Bruun Jessen, kontorchef i Naturstyrelsen

Ferskvandsrecipienter

Orientering om udledning fra Aalborg Kommunes renseanlæg og separatkloakering

Høringssvar vedr. vandplan 1.5 Randers Fjord

Limfjorden og vandmiljøproblemer

Indstilling. Ny høring af statens vandplaner. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Den 29. oktober Aarhus Kommune

Økonomi Ingen bemærkninger, idet indsatserne efter vandområdeplanerne forudsættes afholdt af staten.

Sådan ser overvågningsprogrammet ud NOVANA

Miljømålslovens vandopgaver

Rapport om karakterisering og analyse af vanddistrikter mv. i henhold til artikel 5 i vandrammedirektivet (direktiv 2000/60/EF)

Status for havmiljøet, målrettet regulering og havet som et rammevilkår. Stiig Markager Aarhus Universitet

Det nationale miljø- og naturovervågningsprogram (NOVANA) - teknisk gennemgang for FMPU den 18. juni 2010

Statusredegørelse for en forbedret spildevandsrensning i det åbne land

Risikoanalyse til første basisanalyse, del 2. Vanddistrikt HUR 2006


Nyt fra SVANA: Vandområdeplaner for anden planperiode Overvågning Peter Kaarup. Den 29. september 2016

Kvælstof, iltsvind og havmiljø

Spildevandsplan

Bekendtgørelse om indholdet af vandområdeplaner 1)

Hvordan slipper man af med spildevandet i områder, hvor der ikke er kloakker? v/ Inge Faldager, Teknologisk Institut, Rørcentret

Høring af Statens Vand- og Natura 2000 planer. Om fosfor-ådale og lidt mere. Af Irene Paulsen Skanderborg kommune

Sammenfatning. 31 søer indgår i overvågningsprogrammet

Spørgsmål nr. 48. Svar

Grundvand og statslige vandområdeplaner

Økosystem-baseret forvaltning: Hvordan går det?

HVORDAN SPILLER UDLEDNING TIL RECIPIENT SAMMEN MED KRAV I VANDPLANER/VANDOMRÅDEPLANER? - KLIKOVAND 24. NOVEMBER 2016

RESULTATERNE AF DE SIDSTE ÅRTIERS VANDMILJØINDSATS I DANMARK. Kurt Nielsen

Overvågning af vandløb, nyt om vandområdeplanerne. Vandområdeplaner. Peter Kaarup Naturstyrelsen

Vandrammedirektivet fremtidens udfordringer

Status for vedtagelse af forslag til vandplaner for første planperiode

Grøn Vækst baggrund og konsekvenser

Tabeller til Det Økologiske Råds høringssvar af 6. april 2011 vedr. vandplanerne

Bedre vandmiljø. - hvorfor vandområdeplaner? Bedre vandmiljø

Implementering af Vandrammedirektivet

Bemærkninger og forslag til vandplan for Limfjorden. Limfjordsrådet

Præsentation af KL s værktøjskasse: Redskaber til kommunernes arbejde med vand og natur

Implementering af Vandrammedirektivet. Redigeret version: Indlægsholder Irene A. Wiborg Uddrag af Harley Bundgaard Madsens indlæg

Vand- og Natura 2000-planer Status og proces

Natura 2000-planerne er på vej. Peter Bundgaard By- og Landskabsstyrelsen Miljøcenter Ringkøbing

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen

KOMMUNEPLANLÆGNING I DET ÅBNE LAND A P R O P O S

Vandhandleplan for Bornholms Regionskommune

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen

Vandråd Djursland. 1. møde (etableringsmøde) Torsdag den 3. april 2014

Blåt Fremdriftsforum. Departementet Slotsholmsgade København K. Tirsdag d. 21/

OVERVÅGNING AF GRUNDVAND I DANMARK LOVMÆSSIGE FORPLIGTIGELSER

Vandmiljø Tilførsler til vandmiljøet

Strategisk MiljøVurdering

Spørgsmål af generel/politisk karakter

Vandplaner og vandindvinding

Arbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen

Forbedret spildevandsrensning åbent land

1.15 Det Sydfynske Øhav

Korte oplæg med efterfølgende debat

Øget afstrømning og afledte konsekvenser for recipient og naturforhold

Til Naturstyrelsen September 2013

Naturgenopretning ved Hostrup Sø

Program. Velkomst v. Knud Erich Thonke, formand for Øvre Suså Vandløbslaug

Emne Spørgsmål Svar 2.1. Afgrænsning af vandområder. Hvordan er vandområdernes afgrænsning vist i itværktøjet?

Få styr på områdernes natur- og miljøudfordringer før du køber!

Sammenfatning. 31 søer indgår i overvågningsprogrammet

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen

Transkript:

HUT-Skånes ekskursion til Danmark 29. og 30. Maj 2006 Ca. 10.00 Ankomst Esrum Kloster Ca. 10.15 Organisering af vandplanlægningen i Danmark Peter B. Jørgensen, Landskabsafdelingen, Frederiksborg Amt Ca. 11.00 Afgang Esrum Kloster Ca. 11.30 Ankomst Solbjerg Engsø. Berit Mogensen, Landskabsafdelingen, Frederiksborg Amt Ca. 12.00 Afgang Solbjerg Engsø Ca. 12.30 Ankomst Lyngby Mose (frokost/lunch) Peer Skaarup, Landskabsafdelingen, Frederiksborg Amt Ca. 13.30 Afgang Lyngby Mose Ca. 14.00 Ankomst Skenkelsø Sø. Mogens Lindhardtsen, Landskabsafdelingen, Frederiksborg Amt Ca. 15.00 Afgang mod Møn Velkomst - introduktion Vandplanlægning i Danmark Hvem gør hvad? Hvad omfatter de danske vandmiljøplaner? Hvordan implementeres EU s Vandramme Direktiv i Danmark? Ekskursion til 3 naturgenopretningsområder

Cistercienserklostret i Esrum blev grundlagt i 1151 som datterkloster af klostret i Clairvaux Hvad er et amt? 1662: Lenene omdannes til amter Ledes af Amtsmanden 1841: Amtsråd indføres, ledes af Amtsmanden 1933: Direkte valg af amtsrådsmedlemmer. Opgaver indenfor sundhed, miljø og undervisning 1970: Amtsmanden afløses af Amtsborgmesteren. Reduktion i antallet af amter. 2007: Amterne bliver nedlagt pr. 1. januar Opgaverne overføres til staten, nye regioner (5), og kommuner

Amtsrådet Økonomiudvalget Psykiatri udvalget Sundhed udvalget Social udvalget Udvalget for uddannelse, erhverv og kultur Udvalget for teknik og miljø

Vandplanlægning i Danmark Fra starten af 1980 erne som del af amternes regionplanlægningen i form af recipientkvalitetsplaner. Målsætninger og kvalitetskrav til de enkelte vandområder. A-målsætning B-målsætning C-målsætning

De danske vandmiljøplaner 1987. Vandmiljøplan I vedtaget af Folketingen Skulle reducere tilførslen af næringsstoffer til vandmiljøet med 50% for kvælstof og 80% for fosfor. Omfattede kommunerne, landbruget og industrien. 1998. Vandmiljøplan II vedtaget af Folketinget Reduktionen i tilførslen af kvælstof ikke opnået. Skærpede regler for landbruget. Etablering af vådområder. 2003. Vandmiljøplan III vedtaget af Folketinget Videreførelse af VMP II, nu også med fosfor.

Nationale overvågningsprogrammer 1987. Vandmiljøplan I Staten bestiller amterne til at udføre størsteparten af overvågningen efter standardiserede former Tilsyn med overflade- og grundvand, spildevandsudledninger, arealanvendelse og luftbåren forurening 1998. Vandmiljøplan II Revideret overvågningsprogram NOVA 2003 2003. Vandmiljøplan III + Natura 2000 Revideret overvågningsprogram NOVANA Fosfor til og i Arresø mg P/ l 1,10 1,0 5 1,0 0 0,95 0,90 0,85 0,80 0,75 0,70 0,65 0,60 0,55 0,50 0,45 0,40 0,35 0,30 0,25 0,20 0,15 0,10 0,05 0,00 ton 110 10 5 10 0 95 90 85 80 75 70 65 60 55 50 45 40 35 30 25 20 15 10 5 0 tilført år smi d d el

Udvikling i fosforbelastningen til Arresø 1989-2004 Kilder til fosforbelastning 2004 4% 21% 18% 27% 8% 22% tons P 35 30 25 20 15 10 5 0 Byspildevand Spredt bebyg. Dyrkn. Bidrag Regnvandsbet. Baggr. Bidrag Atm os fære 89 91 93 95 97 99 01 Spredt bebyg. Regnvandsbetinget Byspildevand 03 EU direktiver: Habitats- og fugledirektivet (NATURA 2000) beskyttelse af levesteder rød- og gullistearter Vandrammedirektivet beskyttelse og forbedringer af vandforekomster overflade- og grundvand Implementeringen af disse 2 direktiver er i Danmark sket i miljømålsloven i 2003 (Lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbekyttelsesområder)

Vandrammedirektivets tidsplan for gennemførsel Afsluttet inden 22. december: Implementering og fastl. af distr. (Staten) 2003 2003 Karakteristik+påvirkninger (Amterne) 2004 2004 Risikoanalyse (Amterne) 2004 2006 Økonomisk analyse (Staten) 2004 2004 Tilsynsprogrammer klar (Staten (amterne)) 2006 1. generations vandområdeplaner (Staten) 2008 Indsatsprogrammer (Staten) 2008 Handleplaner (Kommunerne) 2009 Målopfyldelse 1. frist 2015 2. generations vandområdeplaner 2015 Målopfyldelse 2. frist 2021 3. generations vandområdeplaner 2021 Endelig målopfyldelse 2027 Basisanalyse del 1 Karakterisering og typologisering af vandområderne Påvirkning af vandområderne: Spildevand Vandindvinding Dræninger Landbrug Byer Atmosfærebidrag Og meget andet

Basisanalyse del 2 - Risikoanalyse FORUDSÆTNINGER (MST s vejledning nr x, 2005): Gældende miljømål og -tilstandskrav (RP-2005) Tilgængelig viden om miljøtilstanden Tilgængelig viden om påvirkninger Fremskrivning af påvirkninger til år 2015 (Ekspert-)vurdering af vandforekomsternes respons på de evt. ændrede påvirkninger - risikoanalysen BEGRÆNSNINGER: Kort tidsfrist (ca. 01/12/05 til 28/01/06 (31/03/06)) Begrænsede resurser til opgaven Basisanalyse del 2 - Risikoanalyse Gældende miljømål og tilstandskrav fra Regionplanen Er ikke relateret til god økologisk tilstand som ellers er VDR s krav Lempede målsætninger Operationelle miljøtilstandskrav Vandløb: smådyrsfaunaen, fisk Søer: P, sigtdybde, vegetation mm. Marine: N, P, sigtdybde, klorofyl mm.

Basisanalyse del 2 - Risikoanalyse Fremskrivning af påvirkningerne Punktkilder Renseanlæg: Gsn. 2002, 2003, 2004 ganget med 1,0255 Industri: Konkrete ændringer indarbejdet Afværge: Konkrete ændringer indarbejdet Regnudløb: 2004-tal ganget med 1,0255 Overløb: Konkrete ændringer indarbejdet Spredt bebyggelse: Ingen fremskrivning Landbrugsbidrag Fremskrevet til marine kystafsnit jf. vejledning (fuld implementering af VMP III)

Implementering og fastl. af distr. (Staten) 2003 2003 Karakteristik+påvirkninger (Amterne) 2004 2004 Risikoanalyse (Amterne) 2004 2006 Økonomisk analyse (Staten) 2004 2004 Tilsynsprogrammer klar (Staten (amterne)) 2006 1. generations vandområdeplaner (Staten) 2008 Indsatsprogrammer (Staten) 2008 Handleplaner (Kommunerne) 2009 Målopfyldelse 1. frist 2015 2. generations vandområdeplaner 2015 Målopfyldelse 2. frist 2021 3. generations vandområdeplaner 2021 Endelig målopfyldelse 2027 Implementering og fastl. af distr. (Staten) 2003 2003 Karakteristik+påvirkninger (Amterne) 2004 2004 Risikoanalyse (Amterne) 2004 2006 Økonomisk analyse (Staten) 2004 2004 Tilsynsprogrammer klar (Staten (amterne)) 2006 1. generations vandområdeplaner (Staten) 2008 Indsatsprogrammer (Staten) 2008 Handleplaner (Kommunerne) 2009 Målopfyldelse 1. frist 2015 2. generations vandområdeplaner 2015 Målopfyldelse 2. frist 2021 3. generations vandområdeplaner 2021 Endelig målopfyldelse 2027

Planlægningsforløb Arbejdsprogram (v): Udarbejdelse af forslag juli-dec. 2006 Høring jan.-juni 2007 Udarbejdelse af endeligt program juli-dec.2007 Beskrivelse af væsentlige vandforvaltningsmæssige opgaver (v): Udarbejdelse af forslag jan.-juni. 2007 Høring juli-dec. 2007 Udarbejdelse af endeligt beskrivelse jan.-juni 2008 Planlægningsforløb fortsat Idefase (v+n2k): Udarbejdelse af idefase grundlag jan-juni 2007 Idefase indmelding juli-dec. 2007 Vand- og naturplaner (v+n2k): Udarbejdelse af forslag jan.-dec. 2008 Høring jan-juni 2009 Udarbejdelse af endelige planer juni-dec. 2009 Kommunale handleplaner (v+n2k): Udarbejdelse af forslag jan.-juni 2010 Høring juli-sept. 2010 Udarbejdelse af endelige planer okt.-dec. 2010

6-årig planlægningscyklus 2013: Basisanalyse II (v+n2k) 2012-13: Arbejdsprogram (v) 2013-14:Beskrivelse af væsentlige vandforvaltningsmæssige opgaver (v) 2013: Idefase (v+n2k) 2014-15: Vand- og naturplaner (v+n2k) 2016:Kommunale handleplaner (v+n2k) 2019: Basisanalyse III (v + n2k) 2018-19: Arbejdsprogram (v) 2019-20:Beskrivelse af væsentlige vandforvaltningsmæssige opgaver (v) 2019: Idefase (v+n2k) 2020-21: Vand- og naturplaner (v+n2k) 2022: Kommunale handleplaner (v+n2k) Og nu lidt om dagens ekskursionstur:

Tak for opmærksomheden