Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2015 Institutionens navn: Århus Social- og Sundhedsskole Institutionsnummer:751443 Journalnr.: 088.72K.391 Dato 06.05.15 Underskrift: (bestyrelsesformanden) Indsæt link til skolens handlingsplan 2015 1 1 jf. Regler om kvalitetsarbejdet i uddannelserne i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser (BEK nr 1010 af 22/09/2014), 7, stk. 3 og 4 1

Indholdsfortegnelse 1. Opnåede resultater for frafald i 2014 og målsætning for 2015-16. 3 2. Evaluering af resultater og indsats i handlingsplan for 2014 4 2.1. Afrapportering af indsatsområder med medfinansiering Undervisningsformer fravær og frafald... 4 2.2. Evaluering af arbejdet med skolens fælles pædagogiske og didaktiske grundlag (FPDG). 12 2.3. Evaluering af arbejdet med styrket differentiering 14 2.3.1. Casearbejdet på grundforløbet og afsluttende prøve 14 2.3.2. Læring contra undervisning. 14 2.4. Evaluering af arbejdet med stærkere kobling mellem skoledel og praktikdel Fællesskaber/netværk og inklusion. 15 3. Overordnet beskrivelse og analyse af skolens udfordringer 16 3.1. Overordnet analyse og beskrivelse af skolens udfordringer med henblik på at øge gennemførelsen. 16 3.2. Profil af frafaldsgrupper.. 16 4. Reformimplementering og obligatoriske indsatsområder 18 4.1. Skolens implementeringsstrategi 18 4.2. Skolens fælles pædagogiske og didaktiske grundlag. 18 4.3. Styrket differentiering. 19 4.4. Stærkere kobling mellem skoledel og praktikdel.. 20 4.5. Implementering af enkelte elementer i reformen.. 21. A. Udvikling af EUV 21 B. Udvikling af undervisningsmiljø.. 21 C. Udvikling af helhedsorienteret og tværfaglig undervisning... 22 D. Erhvervspædagogisk kompetenceløft (10 ECTS point).. 22 4.6. Status for skolens implementering af andre elementer fra reformen 22 4.7. Styrkelse af det praktikpladsopsøgende arbejde.. 23 Bilag A Regnskab for ekstra indsatsområde. 26 Bilag B Elevsammensætning og frafaldsmønstre. 28 2

1. Opnåede resultater i 2014 og målsætning for 2015-2016 Tabel 1.1. Opnåede resultater i 2014 og målsætning for 2015-2016 Afbrud uden omvalg 6 mdr. efter start Historisk udvikling Mål og resultat Fremtidige mål 2012 2013 2014 måltal 2014 Resultat 2015 måltal 2016 måltal Grundforløb under ét 17,4 22,6 16,0 20,9 15,0 15.0 Hovedforløb under ét 18,3 20,5 15,0 19,0 14,0 14,0 Frafald for de enkelte uddannelser 2013-14: Social- og sundhedshjælperuddannelsen (SSH): 23,9 % (Mod 25,31 % i 2012-13) Social- og sundhedsassistentuddannelsen (SSA): 11,5 % (Mod 11,4 % i 2012-13) Pædagogisk assistentuddannelse (PAU): 9,9 % (Mod 11,3 % i 2012-13) Afslutning af evt. medfinansierede indsatser Skolen har flg. indsatsområde, der er givet bevilling til, og som skal evalueres og afregnes i år, se afsnit 3. Tabel 1.2. Indsatsområder med bevilling, som skal afsluttes i 2015 Indsatsområde navn Beløb (kr.) Bevilliget år FOUnr. Undervisningsformer - fravær og frafald 448785 2012 129992 Tabel 1.3. Udviklingen i tilgangen Tilgang: 2012/13 2013/14 2014/15 2015/16 UNI-C data UNI-C data (eget skøn) (eget skøn) Grundforløb under ét 327 282 419 450 Hovedforløbet under ét 738 753 760 760 3

2. Evaluering af resultater og indsats i handlingsplan for 2014 Skema 2.1. Afrapportering af indsatsområder med medfinansiering Indsatsområde navn Beløb (kr.) Bevilliget år FOUnr. Undervisningsformer - fravær og frafald 448785 2012 129992 Indsats med medfinansiering nr. 4: Baggrund/beskrivelse af problemstillingen jf. tidligere handlingsplan Undervisningsformer - fravær og frafald Skolen ønsker med dette indsatsområde at udvikle undervisningsformer, som retter sig mod grupper af elever, der kan profitere af nye og mere utraditionelle undervisningsformer. Skolen ønsker at arbejde med dette indsatsområde over tre år. Begrundelsen for indsatsområdet bygger på følgende: Elevfravær kan være et symptom på et misforhold mellem elevens forventninger/situation og undervisningens didaktiske tilrettelæggelse. Elevfravær er samtidig en vigtig indikator for elevfrafald. Et højt elevfravær øger risikoen for en marginaliseringsproces, der fører til frafald fra uddannelse. Skolen modtager grupper af elever, som qua deres situation og baggrund er særligt sårbare overfor, at fravær vil føre til frafald. Skolen ønsker derfor at udvikle undervisningsformer, der retter sig mod disse grupper af elever. De didaktiske overvejelser bag de nye undervisningsformer vil især basere sig på nyere forskning, herunder læringsstile, forstået som dét at mennesker tilegner sig læring på flere forskellige måder. Vi vil udvikle undervisningsformer, der vægter aktiverende aspekter og inddrager eleverne som aktivt handlende i læringsprocessen. Vi ønsker at gøre undervisningen meningsfyldt og i højere grad inddrage eleverne som bidragydende i læringsfællesskabet. Konkret vil vi udvikle undervisningsformer, hvor eleverne inddrages aktivt i for eksempel at producere deres egne undervisningsmaterialer, medvirker i fagligt relevante produktionsprocesser anvendelsen af medier (billede og lyd) deltage i fagligt udviklende læringsspil (games) integreret i undervisningen Indsatsområdet lægger endvidere op til at et tæt, understøttende og koordineret samarbejde med Århus Kommunes netop vedtagne strategi: Strategi for uddannelsesindsatsen overfor elever og studerende i Sundhed og omsorg. Samspillet og den helt nødvendige sammenhæng mellem praktik og skole skal styrkes igennem projektet for eksempel ved at træne og anvende de samme redskaber til systematisk feedback og refleksion og de bagvedliggende tanker m.v. Det er skolens forventning, at eleverne opnår følgende: Øger såvel deres faglige som personlige kompetencer 4

Oplever at deres aktive bidrag og tilstedeværelse helt konkret er nødvendigt for at læringsmiljøet fungerer optimalt. Starttidspunkt Forår 2013 Sluttidspunkt 2014 (Afrapporteres i handlingsplan 2015) Initiativer/redskaber Tænk hvis eleverne selv havde indflydelse på, hvilke metoder de gerne vil undervises efter! Mennesker lærer forskelligt. Ideen bygger derfor på, at man kan iværksætte forsøg med hold, hvor eleverne for eksempel vælger at blive undervist i didaktiske/pædagogiske metoder, der for eksempel i høj grad bygger på fysisk aktivitet og aktiv individuel handling for tilegnelse af viden. Bevægelse/motion som del af læringsmiljøet har været en stor del af indsatsområdet. Systematiseret feedback og refleksion: Eleverne skal udvikle deres kompetencer med hensyn til at evaluere sig selv og reflektere over egen praksis og personlig performance ved hjælp af systematisk feedback og refleksion. Det oprindelige mål med indsatsen/forventet effekt. Evaluering af indsatsen blev det antal elever fastholdt, som man forventede? Ved at indføre systematiseret feedback for eksempel kompetencehjul - som et integreret redskab forventer skolen, at eleverne opnår flere fordele. I uddannelsernes skoledel får eleverne redskaber til at vurdere sig selv og egen indflydelse på holdets faglige og sociale miljø. Når eleverne kommer i praktik forventes det, at de selv kan bringe sig i spil for at opnå læring. Det vil derfor være en klar fordel, at eleverne er fortrolige med en egen-evalueringskultur, som også gør dem kompetente til at reflektere over egen praksis og performance og modtage feedback og feedforward. Igennem systematisk refleksion trænes eleverne i at forholde sig aktivt til deres egen læring. Systematikken består i eleverne reflekterer på forskellige læringsniveauer. Herigennem får eleverne færdigheder i, at forholde sig til de kvalifikationer, de tilegner sig og mulighed for at udvikle både kompetencer til at anvende deres viden i praksis samt i et vist omfang kreative evner til at udvikle ny praksis eller udvikle tilrettelæggelsen af arbejdet. Brugen af ipads har været en stor del af redskaberne i indsatsområdet. 2013: 10 elever på hovedforløbet = 1 % reduktion af frafald på hovedforløb. 2014: 10 elever på hovedforløbet = 1 % reduktion af frafald på hovedforløb. Succeskriteriet var angivet som en forbedring i frafaldet på 1 pct. i henholdsvis 2013 og 1 % i 2014. Til identificering af udviklingen i frafaldsprocentens udvikling på Århus Social og Sundhedsskole, har vi taget udgangspunkt i UVM s registrering og opgørelser over det samlede frafald på skolen i 2012/2013 og 2013/2014 Skolens egne specifikke registreringer der præcist knytter sig til de enkelte hold, som var involveret i forløbet og sammenlignelige hold pr start dato. Nedenstående tabel viser frafald på hovedforløbene i henholdsvis 2012-13 og 5

2013-14 efter 6 måneder på uddannelsen. En sammenligning af de 2 opgørelsesperioder viser, at frafaldet er reduceret med 1,47 procentpoint i perioden. Vi mener hermed, at kunne konkludere, at det overordnede mål og forventede effekt af indsatsen er nået. Hvis vi ser specifikt på frafaldstallene for de involverede SOSU-hjælperhold på januar optaget 2014 og drager en umiddelbart sammenligning med det tilsvarende hjælperoptag i januar 2013, ses en markant forskel i frafaldet på hele optaget på i alt 8,65 % - målt ved afslutningen af elevernes uddannelse. Hvis man udelukkende ser på de to involverede hold (2 og 7), som har frafaldsprocenter på henholdsvis 22,73 % og 37,50 % og en fælles frafaldsprocent på 30,12 %, ligger disse to hold 3,62 % under det samlede gennemsnit for hele optaget. En tilsvarende sammenligning mellem frafaldsprofilen på den involverede pædagogiske assistenthold fra februar 2014 og tidligere optag, giver ikke umiddelbart nogen mening, idet februar 2014 kun er ca. halvvejs i deres uddannelsesforløb. Det skal dog nævnes, at det samlede frafald på de 2 optag i februar 2014 allerede 6

halvvejs er identisk med frafaldet på det tilsvarende optag fra februar 2013. Februar optagene 2013 er ved at afslutte uddannelse netop nu, hvor denne rapport udfærdiges. Kigger vi derimod på de 2 hold fra februar 2014, er der en markant forskel på frafaldet på disse 2 hold. Hold 2 var og er fokusholdet for dette projekt. Konklusion: Målsætningen om at reducere frafaldet med minimum 1 % er opnået. Som det fremgår af såvel tidligere indsatsområder, som indeværende års handlingsplan, er årsager til frafald komplicerede, særdeles individuelle og personlige. Hvis man yderligere konkretiserer evalueringen til forskellen på antallet elever på januar optagene på SOSU-hjælperuddannelsen, der gennemfører skoleperiode 1 i 2013 og i 2014, ses en halvering andelen af elever, der ikke færdiggør skoleperiode 1. I 2013 var 17 elever stoppet på januar optaget inden start af praktik 1. I 2014 var tallet halveret til, at 8 elever var stoppet på uddannelse inden praktik 1. At denne markante forskel ikke kan registreres i det overordnede resultat, skyldes et øget frafald i praktik 1. Disse positive tal for især hjælperoptaget januar 2014 og specifikt for de 2 klasser, der havde særlig fokus for indsatsområdet, skal ses i lyset af en stigning i frafaldet på SOSU-hjælperuddannelsen de foregående 4 år. Kurven med stigende frafald er muligvis og forhåbentlig knækket. Hvordan vil skolen bruge erfaringerne fra Vi mener, at mere it i undervisningen og en tiltagende inddragelse af eleverne som medproducenter af egen undervisning sammen med andre indsatser er medvirkende til, at flere elever samlet set gennemfører uddannelsen. Skolen vil fremover i høj grad bygge videre på de erfaringer, skolen har fået via indsatsområdet og vil systematisk arbejde på at styrke anvendelsen af it i under- 7

dette indsatsområde i det videre arbejde med øget gennemførelse? visning og især det aspekt, der har fokus på at inddrage elever som medproducenter af eget undervisningsmateriale. Jvf elevernes evaluering i næste afsnit. Skolen har i et samarbejde mellem skolens multimedieafdeling og ekstern konsulent udviklet spilprogrammer og undervisningsprogrammer tilpasset tidligere og nuværende efterspørgsel fra lærere og elever, programmer som vi fremover kan bygge videre på. Det drejer sig bl.a. om Grib begrebet og Quizzkanonen, en simpel, men anvendelige læringsapp. som er præsenteret på diverse konferencer i ind- og udland, herunder Danmarks Læringsfestival i Bella Centeret d. 25. og 26. marts 2014. Produkterne er tilgængelige for andre skoler og bruges rigtig meget internt på Århus Social og Sundhedsskole. Dags dato er der eksempelvis 200 registrerede elevbruger på Quizzkanonen. Skolen vil fortsat udbyde motion som en del af den faste skemasætning med 2 timer om ugen. Med erfaringerne fra denne indsats og elevernes evaluering af undervisningen specifikt i forhold til mere bevægelse og fysisk aktivitet i de enkelte moduler vil skolen støtte underviserne i at være mere opmærksom på dette aspekt og vil løbende indsamle inspirationsmateriale til underviserne om, hvordan enkelte temaer og undervisningsindhold kan gøres mere fysisk og mindre siddende. Indsatsens erfaringer med mere systematisk supervision og feedback til eleverne, har allerede fundet anvendelse især overfor elever på heldagsskoleholdene samt på karakteren af skolens udbud af lektiecaféaktiviteter. Aktiviteterne på denne del af indsatsområdet foranledigede skolen til at gå med i en tværnational EU ansøgning med fokus på anvendelse af it/ipad i forhold til supervision og feedback til eleverne. Dette projekt er i gang og involverer både skole og medarbejdere fra skolens største samarbejdspartner Aarhus Kommune. Hvad har virket/ikke virket? Som udgangspunkt for besvarelse af spørgsmålet, præsenterede vi de 3 klasser for et spørgeskema for at få deres syn på hvad der virker og ikke virker angående fokusområderne. Det har virket at øge fokus på de delområder, der er indeholdt i indsatsområdet og skolen er ikke i tvivl om, at indvirkningen over tid vil have yderligere positiv indvirkning på frafald. It i undervisningen og evt. mere it i undervisningen? It i undervisningen og evt. mere it i undervisningen? Spørgeskemaundersøgelsen gav følgende resultater: 8

Det er markant, at ca. 2 ud af 3 elever mener, at det både gør undervisningen mere spændende og motiverende, hvis læreren aktivt planlægger brug af diverse it-muligheder i undervisningen, ligesom ca. det samme antal elever mener, at de faktisk lærer mere, når de arbejder med it. I forhold til effekt på koncentration svarer ca. 50 %, at det øger koncentrationen ca. 40, at det ikke har betydning. Svarene viser imidlertid også, at en lille gruppe af elever på ca. 10 % ikke er begejstrede for brugen af it, enten ikke kan lide at bruge it eller mener, at det forvirrer dem mere end det letter adgangen til læring. Hvis man styrker brug af itbaserede redskaber og virkemidler i undervisningen, bør man selvfølgelig samtidig være opmærksom på denne gruppe. Det kunne være i denne overvejende positive tilkendegivelse i forhold til brug af it i undervisningen, at en del af årsagen til mindre frafald kan identificeres. Brug af it-midler og it-redskaber gør undervisningen mere Spændende Øger motivationen hos 2 ud af 3 elever Øger den oplevede læringseffekt hos 2 ud af 3 elever. Øger den oplevede koncentration hos halvdelen af vores elever 9

Udfordringen Som de følgende tabeller viser, synes 2 ud af 3 elever, at det er væsentligt, at skolen har fokus på at anvende it i undervisningen, mens 1 ud af 4 ikke synes, at det gør nogen forskel for dem. Som det fremgår nedenfor synes langt størstedelen af eleverne at omfanget af brug i it har et passende niveau og omfang. Udfordringen er ifølge eleverne måske mere at få it til at falde naturligt og let ind i den daglige undervisning. Det er markant, at 64 % oplever, at brug af it øger spildtiden i undervisningen lidt, 10 %, at det øger spildtiden meget. Vi har også spurgt eleverne, hvilke tiltag de, ud fra deres kendskab til muligheder på nettet og i ipads og computere, mener, der bør anvendes for at gøre undervisningen mere motiverende og bidrage til læring: At skrive mere på computer(mere skriftligt arbejde) At alle underviser ens, altså at alle bruger lige meget tid på at planlægge og forberede ting/powerpoints til dagen efter Andre undervisningsformer, som ikke er tavle undervisning Brug ipad mere - opgaver, fremlæggelser, video osv. kan bruges Forskelige undervisningsformer med computer power point, video osv. Mere video 10

Flere videoer f.eks. fra YouTube, som er relevante for undervisningen On line documenter (google docs) Måske spil Være lidt mere fysisk aktive, så vi ikke bliver for trætte, når vi sidder i timerne og prøver at følge med Tavleundervisning som i Rehab er det bedste. Der lærer jeg mest. Selvstændigt arbejde Ingen idé Vi bruger dem allerede Mere fysisk aktivitet i undervisningen? Mere fysisk aktivitet i undervisningen? På spørgsmål om niveauet for fysisk aktivitet i undervisningen, var der stort set samme andel, som fandt, at man rører sig for lidt og at niveauet er passende, mens ca. 70 % svarer, at de oplever større motivation i forhold til læring på dage, hvor de også får rørt sig i løbet af dagen. Følgende forslag kom fra de elever, der mener, at det vil være godt at få rørt sig mere: Lege, som på grundforløbene Korte pauser, hvor man får frisk luft eller lige et pust Man kunne snakke sammen i klassen og finde ud af, hvad de andre tænker om det, så kan du tænke over, hvordan vi får rørt os Godt tilfreds som det er Man kunne lave noget Walk & Talk eller bare komme mere ud 11

Flere pauser i nogle fag Selvstændigt arbejde Måske inddrage flere Walk & Talk, lave nogle spil, hvor man kan bevæge sig og måske slå 2 fluer med et smæk I stedet for at holde 5 minutters pause så ud og gå Flere pauser Evt. bruge de store bolde i stedet for stolene, så vi får rørt os mere Brain breakers, der bare bliver lavet 2 x 3 i løbet af dagen Lave forskellige aktiviteter med faget i fokus. Der findes mange måder, kan findes på nettet eller almindelige aktiviteter, som kan laves om. Hvis der er lege, så prøv dem af prøv de teorier af Mere udenfor, gåtur Konklusion Hvad har virket/ikke virket? Det fremgår forholdsvis klart af elevernes svar, at lærerne har fokus på anvendelse af de mange forskellige aspekter af it for at øge elevernes aktivitetsniveau og motivation og at det virker, samt at integrering af bevægelse som naturlig del af læringsmiljøet også har positive effekter og af en stor del af eleverne opfattes positivt. Hvis vi skal udpege, hvad der ikke virker og skal styrkes er det lærernes fortrolighed med anvendelse af disse it basereder redskaber og metoder også som del af feedback og supervision. Det er som før sagt skolens vurdering, at det har virket at øge fokus på de delområder, der er indeholdt i indsatsområdet og at indvirkningen over tid vil have yderligere positiv indvirkning på frafald. Skema 2.2. Evaluering af arbejdet med skolens fælles pædagogiske og didaktiske grundlag (FPDG) Hvordan er FPDG udfoldet i I skolens strategi for 2013-16 er skolens mission beskrevet som: skolens strategi, målsætning At medvirke til øget livskvalitet og livsglæde for borgere med behov. og undervisning? At skabe mere og bedre liv gennem uddannelse af professionelle medarbejdere, der gennem deres kompetencer kan tilføre mennesker, organisationer og samfund mere værdi. Skolens pædagogiske vision er overordnet beskrevet sådan: 1. Deltagernes læring foregår i dynamiske fysiske og virtuelle netværk 2. Fokus for deltagernes læring er en stærk og velfunderet faglighed, som gør dem i stand til professionelt at forstå og håndtere relationer i praksis. Den erhvervsmæssige praksis er ledetråden for læringen 3. Læringen tager sit udgangspunkt i kreative, innovative, produktive og udfordrende læringsprocesser, der giver deltageren mulighed for at tage selvstændige og kollektive initiativer i forhold til egen læring Arbejdet med skolens FPDG foregår i en dynamisk og kontinuerlig proces, der indgår i skolens fortsatte pædagogisk og didaktiske udviklingsarbejde, bl.a. i forbindelse med udvikling af nye lokale undervis- 12

ningsplaner i henhold til EUD og EUV-reformen. Der tages i dette arbejde afsæt i for principper og tiltag formuleret i FPDG, ligesom FPDG danner grundlag for skolens pædagogiske strategier og målsætninger, f.eks. omkring praksisnærhed, digital læring og skolens tilrettelæggelse af uddannelser i henhold til reformen. Der er på fælles skoleplan arbejdet med udvikling af det didaktiskepædagogiske grundlag inden for tre overordnede temaer: Erhvervsfaglighed og praksisnærhed Fællesskaber og netværk. Innovation og produktive læreprocesser Og disse temaer er omsat til et en didaktisk tænkning og et didaktisk design, der fremover vil danne grundlag for undervisernes tilrettelæggelse af undervisningen. Hvordan formidles FPDG til bestyrelse, lærere og elever? Hvad har evalueringen vist? Hvordan vil skolen følge op på erfaringerne? Ledelsen har udarbejdet et overordnet oplæg med en præcisering af det fælles pædagogisk didaktiske grundlag. Dette er formidlet til skolens undervisere på en række dialogmøder. Der er derefter iværksæt en række projekter i de enkelte afdelinger og teams, som har skullet bidrage til at videreudvikle, kvalificere og implementere det fælles pædagogisk didaktiske grundlag. Der arbejdes fortsat med projekterne, som bl.a. også skal bidrage til en skærpelse af FPDG. FPDG er endvidere formidlet til bestyrelse på bestyrelsesmøder og løbende orientering om arbejdet med videreudvikling af FPDG. Arbejdet med FPDG har resulteret i en række projekter. Disse har bidraget til at udvikle den pædagogiske og didaktiske praksis på såvel afdelings-, team- og underviserniveau. Der er blevet videndelt om projekterne og resultaterne af disse personalemøder, på intranet og i særligt tilrettelagte didaktikcafeer, hvor enkelte undervisere eller teams har videndelt erfaringer. Der er i projekterne blandt andet arbejdet med digital læring og inddragelse af IPAD i undervisningen, elevproduktion, flipped classroom, differentierede didaktiske metoder såvel i forhold til undervisning som lektier, overblik over elevkompetencer med henblik på at igangsætte undervisningsforløb, der kan opøve elevernes evne til tillid og tryghed i de fælles læringsprocesser, praksisproblemprojekter, Cooperative Learning, arbejde med case-arbejdsformen. Da der stadig arbejdes med projekterne og den endelige formulering af FPDG først afsluttes i slutningen af foråret 2015 er der ikke foretaget en samlet evaluering af arbejdet. Der bliver afholdt personalemøde i slutningen af april 2015 som opfølgning på arbejdet med projekterne og samtidig formidles en præcisering af FPDG, som er foretaget på baggrund af erfaringerne med de igangværende projekter. 13

2.3. Evaluering af arbejdet med styrket differentiering Skema 2.3.1. Evaluering af arbejdet med styrket differentiering Casearbejdet på grundforløbet og afsluttende prøve På hvilken måde og med Vi har benyttet case-arbejdsformen løbende i forbindelse med den hvilke metoder differentierer daglige undervisning. Case-arbejdsformen har fungeret som et fælles skolen undervisningen? fokus og er blevet benyttet i forbindelse med fx opstart, opsamling og/eller afrunding af et specifikt fagfagligt samt i forbindelse med Hvilken effekt har de valgte aktiviteter haft på elevernes præstationer, fastholdelse og evt. tilfredshed? Hvad har virket / ikke virket? Hvordan følges der op på erfaringerne? tværfaglige projekter Eleverne giver umiddelbart udtryk for, at case-arbejdsformen hjælper dem med at koble teori og praksis. Samtidigt oplever eleverne, at arbejdsformen giver mulighed for at præstere på forskellige niveauer, så alle får mulighed for at yder deres bedste. Vi har ikke lavet nogen større evaluering med specifik fokusering på elevernes præstationer, tilfredshed og fastholdelse, så ovenstående er udtryk for undervisernes observationer. Dog kan vi tilføje, at eleverne i forbindelse med den afsluttende prøve har præsteret rigtig godt, efter indførelsen af den nye eksamensform, og at censorer såvel som eksaminatorer har oplevet, at eksamensformen har tilgodeset både fagligt stærke og svagere elever. Den nye prøveform har været en succes. Der er forskel på i hvilken grad den enkelte underviser har benyttet arbejdsformen i det daglige. Erfaringerne er blevet benyttet i forbindelse med nedsatte arbejdsgruppers arbejde med udvikling af GF1 og GF2 i forbindelse med EUD-reformen Skema 2.3.2. Evaluering af arbejdet med styrket differentiering Læring contra undervisning På hvilken måde og med Der er ved hvert hjælperhold fra starten udarbejdet en fælles læseplan hvilke metoder differentierer for alle fag. Undervisere skriver emne, læsestof og metoder i undervisningen på. Derudover har den også dannet baggrund for, hvordan ele- skolen undervisningen? verne skulle arbejde med de konkrete lektier. Der arbejdes med at konvertere mål og indhold i specifikke fag om til forløb, der retter sig mod kompetencemål og dermed bliver tværfaglige og helhedsorienterede. Dette arbejde har indtil videre givet flere forløb, hvor fokus har været på, at lade eleverne producere og dette er Hvilken effekt har de valgte aktiviteter haft på elevernes præstationer, fastholdelse og evt. tilfredshed? planlagt på baggrund af uddannelsens kompetencemål. Eleverne udtrykker, at det er nemmere at få overblik over fag og lektier, når alt er samlet i en dynamisk læseplan. Det betyder, at eleverne i højere grad får læst lektier og kan se sammenhængen mellem fagene. I læseplanen angives desuden, hvordan lektierne skal læses, hvilket hjælper eleverne meget i forhold til at tilegne sig strategier omkring lektielæsning. Det giver også underviserne bedre fornemmelse for, hvad der sker i hinandens fag samt overblik over de metoder, der anvendes i andre fag, så man på denne måde kan tage andre i anvendelse og få variation i undervisningen og med dette undgå gentagelser i indhold og metode. 14

Vi oplever, at eleverne er meget optagede af i højere grad at være produktive i undervisningen og dermed oplever vi også, at eleverne har en mere aktiv tilgang til undervisningen. Og eleverne udtrykker, at de synes, det er sjovt at arbejde på en anderledes måde end den traditionelle undervisning. Om det har givet sig udslag i højere grad på ETUén har vi endnu ikke fået undersøgt. Hvad har virket / ikke virket? Den fælles læseplan har fungeret rigtigt godt både for elever og undervisere. Og vi undgår gentagelser med dette redskab. Undervisning, hvor eleverne i højere grad er producerende, anvendes i højere grad, men det er en proces, vi skal fastholde, og hvor vi for hver skoleperiode får flere aktiviteter af denne art. Eleverne er deltagende og motiverede, når de selv skal producere. De inddrager i højere grad faglige begreber og teorier. Hvordan følges der op på erfaringerne? Vi arbejder kontinuerligt med at forbedre vores praksis og arbejder på, at få sat gang i flere tværfaglige forløb bl.a. vha. storyline metoden. Læseplanen er en del af vores nye praksis. Skema 2.4. Evaluering af arbejdet med stærkere kobling mellem skoledel og praktikdel Fællesskaber /netværk og inklusion Hvilke konkrete aktiviteter -Etablering af GRUS (Gruppeudviklingssamtaler) som blev anvendt i har skolen iværksat for at stedet for den ordinære elevsamtale i skoleperiode 1 og 2. styrke lærernes, virksomhedernes og praktikvejledernes studiegruppernes arbejde og virke. -Oprettelse og anvendelse af FACEBOOK-gruppe til refleksion over samarbejde om det fælles -Fast punkt på undervisernes teammøder under holdgennemgang. uddannelsesansvar over for -Underviserne blev medlem af FACEBOOK-gruppen. den enkelte elev? -Praktikvejlederne blev inviteret til at deltage i de faglige refleksioner i Hvilken effekt har aktiviteterne haft på elevernes præstationer, fastholdelse og evt. tilfredshed? Hvad har virket/ikke virket? Hvordan følges der op på erfaringerne? FACEBOOK-gruppen i de to praktikperioder. -Generelt udtrykker eleverne interesse og værdi i en tætknyttet gruppetilhørsforhold. Facebook er de bekendt med, men der ligger en udfordring i at opretholde det faglige og professionelle niveau i en sådan gruppe, da Facebook umiddelbart appellerer til elevernes privatliv. - I og med det forpligtende studiegruppearbejde har kaldt på deltagelse, er færre af eleverne forsvundet væk fra klassens aktiviteter. Særligt i praktikkerne er Facebook og det implementerede studiegruppearbejde. -Underviserne har udtrykt interesse for og givet udtryk for at GRUS og Facebook har været med til at samle holdet til større helheder. Studiegrupperne er blevet styrket og klart udvidet i deres funktion. Brugen af Facebook som professionelt og studiemæssigt medie har givet en del elever problemer anvendelsesmæssigt. Praktikken har været yderst tilbageholdende (på grund af tid) til deltagelse i faglige refleksioner over praktikken i facebookgruppen. Ved at skabelonen for ovenstående didaktisk videreføres på andre hold. 15

3. Overordnet beskrivelse og analyse af skolens udfordringer Skema 3.1. Overordnet analyse og beskrivelse af skolens udfordringer mhp at øge gennemførelsen De kvantitative data for nedenstående se venligst bilag B Grundforløbene: Det er en væsentlig del af skolens profil og omdømme, at den er kendt for at tage sin forpligtelse til at bidrage til 95%-målsætningen særdeles seriøst. Det betyder, at skolen har meget vide rammer for, hvilke elever der bliver optaget på skolens grundforløb, og skolen har mange års erfaring i at etablere særligt tilrettelagte og lange grundforløb for elever, der ønsker eller skal motiveres til at tage en ungdomsog erhvervsuddannelse. Men, det betyder til gengæld også, at dette kan aflæses i skolens frafaldsstatistik. Når skolens således vælger, at tilbyde elever med knap så stærke faglige forudsætninger og elever med andre eventuelle udfordringer i form af sociale og personlige problemstillinger en plads på et af skolens grundforløbshold, så sker i bevidstheden om at det naturligvis trods alle indsatser, vil betyde større frafald. Hovedforløbene: Blandt hovedforløbene er det især frafaldet på social- og sundhedshjælperuddannelsen, der falder i øjnene sammenholdt med skolens øvrige hovedforløb. Igen i 2015 har det samlede ansøgerantal til social- og sundhedshjælperuddannelsen tilsvaret dimensioneringen. Det positive er naturligvis, at næsten alle ansøgere, der opfyldte de formelle krav, kunne opnå en uddannelsesaftale, men det har også betydet, at vi har måttet optage mange elever, som senere falder fra igen. Det er igen vores vurdering, at dette er den primære årsag til, at mange elever senere falder fra. Dermed ikke sagt, at der naturligvis også er elever, der på grund af skuffede forventninger osv. har valgt at afbryde uddannelsen. Men samtidig med det relativt store frafald oplever vi, at både grundforløbseleverne og social- og sundhedshjælpereleverne udtrykker en relativ høj tilfredshed med undervisningen, underviserne og trivslen på skolen, ligesom vi vil fremhæve at vores forskellige beredskaber i form af tidlig indsats mod fravær, mentorvirksomhed, lektiecafe m.v. fungerer godt. Men vi opererer i den del af det danske uddannelsessystem, hvor forekomsten af sociale, personlige og faglige problemstillinger er overrepræsenteret, og det kan trods alle indsatser aflæses i vores frafaldsstatistikker. Skema 3.2. Profil af frafaldsgrupper Frafaldsgruppe nr. 1: Elever på grundforløbene (Det følgende er baseret på bilag B) Hvem falder fra målt på køn og alder? procent mod kvindernes 17 procent efter seks måneder. I al- Mænd har et markant højere frafald end kvinder cirka 32 dersgruppen op til 19 år er frafaldet på 18 21 procent, mens det stiger markant i forhold til gruppen 20 24 år, der har en frafaldsprocent på 28 procent. Hvornår falder eleverne fra på GF? Frafaldet stiger markant i grundforløbenes anden og igen i På hvilke indgange/uddannelser falder eleverne fra? grundforløbenes tredje måned. Grundforløbet Indgangen, Sundhed, omsorg og pædagogik. 16

Hvorfor? Årsager til frafald, fx faglige problemer, personlige og/eller sociale problemer etc. Årsager til frafald, fx faglige problemer, personlige og/eller sociale problemer etc. Det er typisk faglige, personlige og/eller sociale problemstillinger, der fører til frafaldet i gruppen af grundforløbselever. Frafaldsgruppe nr. 2: Hvem falder fra målt på køn og alder? Hvornår falder eleverne fra på social- og sundhedshjælperuddannelsen? På hvilke indgange/uddannelser falder eleverne fra? Hvorfor? Årsager til frafald, fx faglige problemer, personlige og/eller sociale problemer etc. Elever på social- og sundhedshjælperuddannelsen (Det følgende er baseret på bilag B) Først efter seks måneder ses der en signifikant forskel i kvindernes og mændenes frafald på uddannelsen. Fra dette tidspunkt i uddannelsen ses et større frafald blandt mændene 28 procent mod 23 procent, og den forskel bliver mere udtalt efter 12 måneder 34 procent mod kvindernes 27 procent. Frafaldet stiger markant efter tre måneders uddannelse. Den store stigning falder sammen med to generelle forhold. 1) At elever, der har generet et stort fravær i den første skoleperiode, typisk enten stopper eller får afbrudt deres uddannelsesaftale af arbejdsgiver. 2) At eleverne en går i praktik og enten vælger at stoppe eller bliver afbrudt af arbejdsgiver i henhold til prøvetidsbestemmelserne. Social- og Sundhedsuddannelsen Bag ovennævnte årsager til, at enten elever eller arbejdsgiver (oftest i samråd med skolen) vælger at afbryde uddannelsen knytter der sig en række problemstiller af faglige, personlige og/eller social karakter. Endvidere må vi også konstatere, at der blandt de uddannelsesmæssigt stærke elever fx de med gymnasiale baggrunde også er et relativt højt frafald, som kan skyldes andre årsager herunder at Aarhus er en uddannelsesby med mange alternativer. 17

4. Reformimplementering og obligatoriske indsatsområder 4.1. Skolens implementeringsstrategi Hvordan sikres løbende opfølgning på skolens implementeringsstrategi? Implementeringsstrategien er indarbejdet via en række redskaber, som skolen anvender til løbende opfølgning på implementeringsstrategien herunder følgende: På skoleniveau: - En masterplan for eud/euv arbejdet, der dækker det strategiske, det taktiske og det operationelle niveau. - Systemetisk ledelsesopfølgning og koordinering af opgaver i forbindelse med reformens udrulning. - Personalemøder for hele personalet vedr. reformen. - Kommunikationsplan - Tæt samarbejde med LUU i nedsatte arbejdsgrupper - Ad hoc møder med relevante samarbejdspartnere fra praksis med henblik på forventningsafstemning og kvalificering af den påtænkte udrulning af reformen. På afdelingsniveau: - Arbejdsgrupper som arbejder med udformning af GF1, GF2 -PAU, GF2-SOSU og de nye hovedforløb. - Afdelings-personalemøder - Løbende opfølgning i team og afdeling Hvor ser skolen de største udfordringer ift implementering af reformen? Det er en stor udfordring, at tidshorisonten for at udvikle og implementere de lokale undervisningsplaner mv. er meget kort. Endvidere er det en stor udfordring, at de ændrede overgangskrav, samt uddannelsernes nye struktur gør det svært at beregne skolens aktivitetsniveau især når vi kommer ind i 2016. 4.2. Skolens fælles pædagogiske og didaktisk grundlag Hvilke aktiviteter vil skolen sætte i gang for at implementere FPDG? Hvordan inddrages bestyrelsen i arbejdet med skolens FPDG? Hvordan inddrages lærerne i arbejdet med skolens FPDG? Skolen fortsætter implementerings- og udviklingsarbejdet i de udviklingsprojekter, der aktuelt er iværksat internt på skolen i forbindelse med udarbejdelse af nye undervisningsplaner og implementeringen af den nye EUD/EUV-reform, hvor der vil blive sat særlig fokus på elementer, som skal styrkes i forhold til implementering af FPDG, særligt differentierede læringsformer, Lab-læring, tvær- og flerfaglighed og digital læring. Bestyrelsen er blevet præsenteret for skolens FPDG og har haft lejlighed til at komme med input til denne. Bestyrelsen vil løbende blive præsenteret for status på udviklingen i det FPDG. Se venligst skema 2.2. 18

Hvornår og hvordan vil skolen evaluere skolens FPDG? FPDG vil løbende være til evaluering i den kommende tid ikke mindst som følge af EUD/EUV-reformen. Endvidere er det sigtet, at skolen i 2016 skal revidere 2013-2016 strategien med henblik på fastlæggelse af den overordnede strategi for 2017-2020. I den forbindelse er det planen, at FPDG indgår i evalueringen af 2013-2016 strategien, som en del af en større helhed. 4.3. Styrket differentiering Hvilke konkrete aktiviteter vil skolen sætte i gang? Hvilke målgrupper er der for den styrkede differentiering? Hvorledes og hvornår skal aktiviteterne evalueres? Herunder evt. delmål Skolen arbejder løbende på at udvikle metoder til at styrke differentieringen af undervisningen. Styrket differentiering er tæt knyttet til den uddannelsestænkning, som ligger til grund for skolens FPDG, som tidligere beskrevet. Derfor vil skolen forsat arbejde med følgende udvalgte områder for at styrke differentieringen i undervisningen: Feedback, digital læring, elevproduktion, flipped classroom, differentierede didaktiske metoder i undervisningen, LæringsLab og simulationsbaseret læring. Dels er dette en fortsættelse af skolens udviklings- og innovationsindsats, men samtidig også et svar på, hvordan skolens skal møde EUD/EUV-reformens krav om individuelt tilrettelagte forløb mv. Konkrete indsatser vil blive udvalgt og have et særligt fokus i takt med reformens udrulning. Alle elever skal, jævnfør EUD-reformen, blive så dygtige som muligt. Det forudsætter differentiering. Derfor er alle skolens elever i princippet målgruppe for differentiering. Indsatsen i den kommende periode vil være fokuseret på at fastholde og udvikle differentiering for de kendte målgrupper jævnfør afsnit 3, som har en øget risiko for frafald på især grundforløb og social- og sundhedshjælperuddannelsen. Tilsvarende skal der udvikles differentiering af undervisningstilbud til de fagligt stærkere rustede elever i form af talentfag, pædagogisk og didaktisk tilrettelæggelse, samarbejde med praksis m.v. Ved bl.a. at oprette et LæringsLab på skolen, hvor elever kan arbejde selvstændigt, bl.a. gennem e-læring, sikres det, at der altid er tilbud til eleverne om at følge fag på højere niveau osv. Endelig lægger reformen også op til at sondre mellem de unge og de voksne elever, hvor forskellene i erhvervs- og livserfaring i højere grad skal vægtes. Denne del er vi afsøgende på, da vi tidligere på social- og sundhedsuddannelsen har arbejdet med netop inddelinger i unge/ældre hold, og dermed følgende pædagogisk tilrettelæggelse. Vi ser frem til at arbejde videre med dette i en tydeligere erhvervsfaglig uddannelseskontekst. Skolen er aktuelt i gang med at udarbejde forslag til de lokale undervisningsplaner som udmøntning på de netop udstedte uddannelsesbekendtgørelser og uddannelsesordninger med henblik på at EUD/EUVreformens ikrafttrædelse pr 1. august 2015. Der vil derfor i efteråret 2015 og foråret 2016 være fokus på at indfase den nye uddannelsesstruktur og de nye uddannelsesordninger. Primo 19

2016 vil der blive udarbejdet og afprøvet evalueringsdesigns på de forskellige indsatser for den styrkede differentiering, således at de efterfølgende i løbet af 2016 bliver gjort til genstand for evaluering. 4.4. Stærkere kobling mellem skoledel og praktikdel Hvilke konkrete aktiviteter vil skolen gennemføre for at sikre sammenhæng mellem læring i praktikken og skoleundervisning? Som det fremgår af nedenstående har skolen et løbende program for konkrete aktiviteter, der skal sikre sammenhæng mellem læring i praktikken og skoleundervisning. For at sikre og udvikle koblinger mellem skole og praktik deltager alle undervisere i perioder i kortere virksomhedsforløb inden for det kommunale område, det psykiatriske område og det somatiske område. Skolen forventer at fastholde og udvide virksomhedsprogrammet i årene fremover. Eksempelvis i forhold til dokumentation, som allerede er en integreret del, samt indenfor udvikling af velfærdsteknologi. Specielt for SOSU-uddannelsen: Samarbejde omkring udvikling af talentforløb Fortsat obligatoriske praktikker til undervisere, 2 dage pr. år. Fortsat gode aftaler med praksisnetværk om åben adgang til med kort varsel at kunne observere opdaterede praksishandlinger og standarder Fortsat prioritering af brugen af autentiske dokumentationssystemer fra praksis, EPJ og Borgerjournal på skoledelen Gæstelærere fra praksis, observation og kvalificering af faglige procedurer På GF2-SOSU praksisforlagt undervisning - op til 7 dage. Inddragelse af praksis i udformning og kvalificering af case-materiale. Specielt for PA-uddannelsen: Fortsættelse af projektet På forkant en styrket vejledningsindsats Der er her tale om et projektsamarbejde mellem Magistraten for Børn og Unge, Aarhus, skolen og FOA. Projektet sætter fokus på, hvordan vi gennem øget samarbejde kan udvikle den ideelle form for vejledningen af eleverne i deres praktikdel. Virksomhedsforlagt undervisning på GF2 1 dag/uge. Læringsaktiviteter, der er tæt koblet til denne punktpraktik. Midtvejsbesøg i praktikken af kontaktlærer og studiedage på skolen, hvor der følges op på refleksion, aktivitets- eller dokumentationsopgaver 20

Angiv antal lærere, der siden 2013 har deltaget i kortere virksomhedsforløb og hvor mange, der skal deltage i det kommende år? Hvorledes og hvornår skal aktiviteten evalueres? Herunder evt. delmål Afviklet virksomhedsforløb i 2013 og 2014 samt planlagte forløb i 2015 ÅR PRIMÆR PSYKIATRI SOMATIK 2013 15 undervisere 34 dage i alt 5 undervisere 12 dage i alt 7 undervisere 14 dage i alt 2014 5 undervisere 10 dage i alt 3 undervisere 6 dage i alt 3 undervisere 6 dage i alt 2015 17 undervisere 30 dage i alt 11 undervisere 21 dage i alt 10 undervisere 14 dage i alt Indsatsen evalueres løbende via tilbagemeldinger fra de deltagende lærere. Primo 2016 foretages en samlet evaluering. Herunder evaluering af skolens delmål om at alle lærere i løbet af et år skal minimum have 2 dages virksomhedsforløb. 4.5. Implementering af enkelte elementer i reformen a) Udvikling af EUV, b) Undervisningsmiljø, c) Helhedsorienteret og tværfaglig undervisning, d) Erhvervspædagogisk kompetenceløft A) Udvikling af euv Hvordan vil skolen tilrettelægge arbejdet med realkompetencevurdering, herunder organisatorisk forankring og ændringer ift. hidtidig praksis? Hvilke initiativer planlægger skolen, der understøtter et voksenpædagogisk miljø? Skolen er som noget nyt i gang med at etablere et realkompetenceværksted, der løbende skal tilbyde intensive RKV forløb til kommende EUV elever mv. På den måde vil RKV blive en naturlig og integreret del af skolens uddannelser. Skolen står overfor at skulle flytte pr. august 2015. Intentionen er, at skabe fysisk rum for hhv. voksne og unge på den nye skole. Derudover ønsker skolen i overensstemmelse med EUD/EUV-reformen at videreudvikle et voksenpædagogisk undervisningsmiljø med afsæt i de voksnes relevante livs- og arbejdserfaringer. B) Udvikling af undervisningsmiljø Hvilke konkrete aktiviteter vil Den nye skole åbner (rent fysisk) mulighed for at udvikle et mere moderne, åbent og studievenligt miljø end vi tidligere har haft. skolen sætte i gang? Der skal arbejdes på at definere både et unge og et voksent læringsmiljø indenfor de nye rammer. Det oprettes konkret et særlig studiemiljø omkring LæringsLab, studiecafé, bibliotek, IT og medier samt hele støtte-vejledningen. I dette miljø er der bl.a. fokus på servicedesign. Skolen har tegnet kontrakt med ny kantine, som kan levere et nyt spændende, varieret, sundt og studievenligt madkoncept. Kantinen skal 21

være med til at løfte undervisningsmiljøet. Hvorledes skal udviklingen evalueres? Herunder evt. delmål Skolen afholder jævnlige elevtrivselsundersøgelser, hvori også indgår elevernes evaluering af undervisningsmiljøet. C) Udvikling af helhedsorienteret og tværfaglig undervisning Hvordan er skolens arbejde Skolens arbejde med den helhedsorienterede og tværfaglige undervisning er en del af det fælles pædagogiske grundlag. Dette grundlag er med helhedsorienteret, tværfaglig undervisning organiseret? med på udgangspunktet for alle de læringsaktiviteter, der udvikles og arbejdes skolen. Hvilke konkrete aktiviteter har skolen sat i gang? Hvorledes skal aktiviteterne evalueres? Herunder evt. delmål Når der lige nu arbejdes med udvikling af nye lokale undervisningsplaner, er helhedsorienteret og tværfaglig undervisning en naturlig del af dette arbejde. Aktiviteterne evalueres i forbindelse med, at de nye lokale undervisningsplaner evalueres. D) Erhvervspædagogisk kompetenceløft (10 ects point) Har skolen en plan for, hvordan den vil sikre, at det erløft. Der budgetteres både økonomisk og ressourcemæssigt med, at et Skolen har en plan, der sikrer det løbende pædagogiske kompetencehvervspædagogiske kompetenceløft nås inden 2020? løft Primært ved at de følger Den fleksible pædagogiske antal lærere og uddannelsesvejledere løbende gennemgår kompetence- diplomud- Angiv skolens skøn for, hvor mange lærere, der inden 2020 skal deltage i kompetenceløftet? dannelse. Skolens skønner at der aktuelt er behov for at syv lærere skal deltage i kompetenceløftet inden 2020. Dette tal vil naturligvis blive påvirket af personaleafgang/tilgang, men det ligger i en overkommelig størrelsesorden. 4.6 Status for skolens implementering af andre elementer fra reformen Hvor langt er skolen nået med implementering af flg. reformelementer: Eux* Udvikling af grundforløbets 1. del Udvikling af uddannelsesspecifikke fag på grundforløbets 2.del. Motion og bevægelse Fag på højere niveau Talentspor Etablering af samarbejde I mindre grad x I nogen grad I høj grad Udført x x x x x x 22

med VUC om forlagt undervisning på erhvervsskolen Supplerende kommentarer *Skolens uddannelser kan ifølge bekendtgørelse endnu ikke udbydes med EUX. 4.7 Styrkelse af det praktikpladsopsøgende arbejde Tabel 4.1. Skolens mål for indgåelse af uddannelsesaftaler (antal aftaler) 2 2013 fakt. 2014 fakt. 2015 mål 2016 mål Ordinære uddannelsesaftaler 858 1040 900 900 Kombinationsaftaler 0 0 0 0 Restuddannelsesaftaler 41 26 Når nødvendigt Når nødvendigt Korte uddannelsesaftaler 0 0 Ny mesterlæreaftaler 0 0 Delaftaler under skolepraktik Ikke relevant* Ikke relevant* * Skolens uddannelser kan ikke foregå med skolepraktik. Tabel 4.2. Skolens mål for alternative muligheder til at få elever uden uddannelsesaftale i praktik (antal elever) 2013 fakt. 2014 fakt. 2015 mål 2016 mål Praktik i udlandet Ikke relevant* Ikke relevant* Ikke relevant* Ikke relevant* VFU for elever i skolepraktik Ikke relevant* Ikke relevant* Ikke relevant* Ikke relevant* * Alle hovedforløbselever har en uddannelsesaftale. Tabel 4.3. Hvor lang tid er elever uden uddannelsesaftaler i alternativer til uddannelsesaftaler (samlet antal uger)? 2013 fakt. 2014 fakt. 2015 mål 2016 mål Praktik i udlandet Ikke relevant* Ikke relevant* Ikke relevant* Ikke relevant* VFU for elever i skolepraktik Ikke relevant* Ikke relevant* Ikke relevant* Ikke relevant* * Skolen har ikke hovedforløbselever uden uddannelsesaftale. Tabel 4.4. Skolens mål for det praktikpladsopsøgende arbejde (antal virksomheder) 2013 fakt. 3 2014 fakt. 3 2015 mål 2016 mål Antal godkendte virksomheder med elever, som skolen Se tabel 4.5. Se tabel 4.5. Se tabel 4.5. Se tabel 4.5. har haft telefonkontakt med Antal godkendte virksomheder med elever, som skolen Se tabel 4.5. Se tabel 4.5. Se tabel 4.5. Se tabel 4.5. har besøgt Antal godkendte virksomhe- Se tabel 4.5. Se tabel 4.5. Se tabel 4.5. Se tabel 4.5. 2 OBS! Vær opmærksom på at værdier mindre end fem, grundet diskretionshensyn, ikke vil fremgå af tabellen. 3 I det omfang, skolen har registreret dette. 23

der uden elever, som skolen har haft telefonkontakt med Antal godkendte virksomheder uden elever, som skolen har besøgt Antal ikke-godkendte virksomheder, som skolen har haft telefonkontakt med Antal ikke-godkendte virksomheder, som skolen har besøgt Se tabel 4.5. Se tabel 4.5. Se tabel 4.5. Se tabel 4.5. 2 1 3 3 0 1 3 3 Skema 4.7.1. Skolens plan for det praktikpladsopsøgende arbejde i 2015 Beskrivelse af indsatser mhp opnåelse af de af skolen angivne produkt- og procesmål (i tabel 4.1 4.4) Se tabel 4.5. Tabel 4.5. Evaluering af skolens praktikpladsopsøgende arbejde Hvor mange ressourcer afsatte skolen i 2014 til det opsøgende arbejde (arbejdstimer og/eller lønkroner)? Praktikpladsopsøgende arbejde indgår som en integreret del af skolens opsøgende og udadvendte aktiviteter. Det foregår både på praktikkoordinator-niveau og på ledelsesniveau og opgøres ikke særskilt. Skolen har opmærksomhed på det praktikpladsopsøgende arbejde og arbejder på, hvordan det yderligere kan implementeres i det daglige arbejde. Eksempelvis i forbindelse med kommuners udbud af pleje- og omsorgsopgaver til andre aktører. Her har skolen være aktiv med henblik på at sikre, at aktører, der overtager kommunale pleje- og omsorgsopgaver, samtidig overtager og viderefører uddannelsesforpligtelsen. Hvordan tilrettelagde skolen i 2014 sin opsøgende aktivitet, herunder strategi for at undgå ikke-besatte praktikpladser inden for det geografiske og branchemæssige område, som skolens praktikpladsopsøgende virksomhed dækker? Aktuelt er skolen meget opmærksom på den centrale dimensioneringsaftale om SOSU-uddannelserne udløber ved årsskiftet. Afhængig af, hvad der træder i stedet er skolen klar til at intensivere og målrette indsatsen på dette område. Skolen har sammen med en række andre skoler indledt et netværkssamarbejde der arbejder med praktikpladsopsøgende arbejde. Samarbejdet er endnu i opstartsfasen men forventes at blive yderligere udviklet i løbet af 2015. Skolen har ikke problemet med ikke-besatte praktikpladser, og har derfor heller ikke fundet det nødvendigt at have en strate- 24

Har skolens erfaringer fra 2014 givet anledning til ændringer i det opsøgende arbejde? (sæt kryds) Hvordan har skolen koordineret sin indsats med andre erhvervsskoler, faglige udvalg/lokale uddannelsesudvalg, regioner, kommuner og andre aktører på området, herunder hvordan regionernes arbejdsmarkedsbalancer mv. indgår i det praktikpladsopsøgende arbejde? Har skolens erfaringer fra 2014 givet anledning til ændringer i koordineringen? (sæt kryds) Hvilken rolle har skolens evt. praktikcenter haft i det opsøgende arbejde? Har erfaringerne med et evt. praktikcenter på skolen medført ændringer i skolens organisatoriske placering af det opsøgende arbejde? (sæt x) gi/indsats i forhold til dette. Ja Hvis ja, hvordan? Nej X Skolen finder ikke, jf. ovenstående, at der er anledning til ændringer i det opsøgende arbejde. Skolen koordinerer fordeling af praktikpladser på kommunalt og regionalt niveau med de øvrige SOSU-skoler i regionen og har i denne forbindelse tæt kontakt til såvel kommunale som regionale samarbejdspartnere. Skolen samarbejder med øvrige SOSU-skoler om netværksopsøgende arbejde jævnfør ovenstående svar. Ja Hvis ja, hvordan? Nej X Hvis nej, hvorfor? Erfaringerne har ikke givet anledning til at overveje ændringer. Skolen har ikke et praktikcenter Ja ligger nu i praktikcentret Nej ligger samme sted Har ikke praktikcenter X 25