SOLRØD KOMMUNE Budget 2014-2017 Overordnede betragtninger om budgetsituationen ( Budgetpixi ) Den 4. september 2013
2
Udgangspunktet for budgetlægningen for 2014-17 5 Økonomiske nøgletal fra budget 2013-2016 5 Fortsat driftsbalance i det teknisk administrative budget 6 Serviceudgiftsrammen for 2014 8 Anlægsrammen for 2014 9 Hvordan virker udligningssystemet? 10 Den økonomiske krise har presset skattegrundlaget 12 Grundlag for beregning af grundskyld 14 Demografien vil fortsat udfordre økonomien 15 Råderum til anlæg i teknisk administrativt budget 16 En stigende gældsætning siden 2007 16 Aftale om kommunernes økonomi i 2014 18 Særlige politiske fokusområder i budgetaftale 2013-2016 20 Direktionens budgetforslag 26 Tilpasning af driftsbudget 26 Overholde Solrød kommunes del af anlægsloftet 26 Økonomisk råderum i Direktionens budgetforslag 29 En tilstrækkelig kassebeholdning 29 Forslag til særlige politiske fokusområder i 2014 30 Folkeskolereform 30 Sundhed 30 Lokalpolitisk fokus på beskæftigelsesindsatsen 30 Bilag 1: Hvordan er forslaget til budget for 2014-2016 udarbejdet? 31 3
4
Formålet med denne budgetpixi er at give et overblik over budgetsituationen i 2014-2016 og de initiativer, der er nødvendige for at bevare balancen i kommunens økonomi samt overholde de aftalte rammer for budgetlægningen. Endvidere beskrives udgangspunktet og rammebetingelserne for direktionens budgetforslag, og de strategiske overvejelser, der ligger bag direktionens budgetforslag i forhold til at bevare balancen i kommunens økonomi og serviceniveau på kort og langt sigt. Til sidst er der forslag til særlige politiske fokusområder i 2014 til forberedelse af budgetlægningen for 2015-18. Udgangspunktet for budgetlægningen for 2014-17 Dansk økonomi står i de kommende år over for væsentlige udfordringer. Konkurrenceevnen er svækket og produktivitetsvæksten lav. Den demografiske udvikling betyder, at store årgange af ældre vil forlade arbejdsmarkedet i de kommende år. De store underskud på de offentlige finanser skærper kravene til at føre en ansvarlig og troværdig økonomisk politik. De økonomiske rammer for kommunerne i 2013 er fastsat under hensyntagen til EU-henstillingen og behovet for at konsolidere de offentlige finanser. Som følge af vedtagelsen af Budgetloven, er rammerne for kommunernes økonomi i 2014-2017 fastsat af Folketinget i forbindelse med vedtagelsen af Vækstplan DK, og har været udgangspunkt for forhandlingerne mellem Regeringen og KL. I Solrød vil der i de kommende år blive flere ældre og færre børn, og de befolkningsmæssige ændringer skal klares indenfor uændret økonomisk ramme, da der må forventes nulvækst i de kommunale budgetter. Budget 2013-2016 overholder de aftalte rammer for kommunernes økonomi. Serviceudgifterne og anlægsudgifterne overholder de aftalte rammer, og der er uændret kommuneskatteprocent og grundskyldspromille i 2013. Der er også indarbejdet en såkaldt finansiel strategi, så gælden pr. borger igen kommer ned på landsgennemsnittet. Dette sker ved at undlade at optage nye lån og fortsætte afvikling af den nuværende lånegæld. Endvidere har Byrådet i juni måned 2013 vedtaget at indfri 2 variabelt forrentede lån med tilknyttet swap-aftale til schweitzer franc på det ene lån. Mål & rammestyring er fortsat det bærende princip for den politiske ledelse i Solrød Kommune, hvor der gives plads og rum til lederne, men også et tydeligt ansvar for at realisere Byrådets mål. Der skal være orden i kommunens økonomi og et stabilt serviceniveau, der også kan bibeholdes i de kommende år. Dette stiller krav til Byrådet om at tilpasse kommunens økonomi til den økonomiske formåen og indrette servicetilbuddene til den ændrede efterspørgsel og ændringen i befolkningens sammensætning, samt kontinuerligt at have fokus på effektivisering og udnyttelse af digitale muligheder. Økonomiske nøgletal fra budget 2013-2016 Den økonomiske udfordring kan illustreres af følgende nøgletal fra budget 2013-2016: Mio. kr. 2013 2014 2015 2016 Resultat af ordinær driftsvirksomhed (overskud) -47,1-39,1-40,4-36,9 Finansielt råderum (overskud) -32,7-15,1-25,5-21,5 Nettotræk på kassebeholdningen 28,1 22,3 Nettoforøgelse af kassebeholdningen -15,6-24,8 Samlet kassebeholdning ultimo ved budgetvedtagelsen Ny skønnet kassebeholdning ultimo jf. halvårsregnskab pr. 30. juni 2013 112,4 90,1 105,7 130,5 106,6 84,3 99,9 124,7 5
Der er et relativt stabilt finansielt råderum fra 2013 til 2016, men den politiske målsætning om finansiering af et anlægsniveau på det skattefinansierede område på 25 mio. kr. om året er ikke opfyldt i 2014 og 2016. Den politiske målsætning om en gennemsnitlig kassebeholdning på mindst 3% af bruttodrifts- og anlægsudgifterne (ca. 42 mio. kr.) er opfyldt i alle årene. Fortsat driftsbalance i det teknisk administrative budget Af nedenstående tabel fremgår, hvilke ændringer der er i budgetbalancen i det teknisk administrative budget i forhold til budgetoverslagsår 2014 i budget 2013-2016. Tabel 1 Budgetforslag 2014 (før Direktionens budgetforslag) Økonomisk Råderum 2014 2014 2014 i Budget Tekn-adm. Forskel *) 2013-16 budget Skatter -1.117,2-1.108,1 9,0 Tilskud og udligning 28,1 0,7-27,4 Kvalitetsfond (tilskud til anlægsprojekter) -7,5 0,0 7,5 Beskæftigelsestilskud (forsikrede ledige) -47,4-43,9 3,4 Indtægter i alt -1.144,0-1.151,4-7,5 Serviceudgifter, servicerammen 837,3 819,8-17,4 Serviceudgifter, undtaget servicerammen 63,0 58,9-4,1 Sociale overførselsudgifter 195,4 194,1-1,3 Renter 9,2 7,9-1,3 Udgifter i alt 1.104,8 1.080,7-24,1 Budgetbalance (Resultat af ordinær driftsvirksomhed) (overskud) *) -39,1-70,7-31,6 Afdrag på lån 24,1 11,8-12,2 Finansielt råderum (overskud) *) -15,1-58,9-43,8 Skattefinansierede anlæg (udgifter) 51,5 53,7 2,1 Skattefinansieret anlæg (indtægter) -41,1-42,1-1,0 Brugerfinansieret område 1,6 1,6 0,1 Finansforskydninger 25,4 22,7-2,7 Lånoptagelse 0,0 0,0 0,0 Nettoforøgelse af kassebeholdningen **) 22,3-23,0-45,3 *) Foran beløb = merindtægt / mindreudgift *) Foran beløb = overskud **) Foran beløb = forøgelse af kassebeholdningen De væsentligste årsager til forskellen: Skatter Ved budgetlægningen for 2013 blev udskrivningsgrundlaget i 2014 skønnet til 3.892 mio. kr. Dette skønnes nu til 3.828 mio. kr. ud fra de lignede selvangivelser for indkomståret 2011. Det statsgaranterede udskrivningsgrundlag er på 3.743 mio. kr. dvs. en mindreindtægt på 12,2 mio. kr. Der er en merindtægt fra selskabsskatter på 3,0 mio. kr. og en merindtægt fra skat af dødsboer på 1,6 mio. kr. Endvidere er der en mindreindtægt fra ejendomsskatter på 1,4 mio. kr. Det var ved budgetlægningen for 2013-16 forventet, at de afgiftspligtige grundværdier ville stige med 5,4% fra 2013 til 2014, men faktiske stigning er på 5,3%. 6
Tilskud og udligning og tilskud fra kvalitetsfonden Tilskud fra kvalitetsfonden indgår fra 2014 i det samlede bloktilskud. Samlet er der en merindtægt på 19,9 mio. kr., der primært skyldes lavere betaling til mellemkommunal udligning grundet lavere udskrivningsgrundlag og afgiftspligtige grundværdier samt større indtægt fra bloktilskud grundet større bloktilskudspulje end forventet i tilskudsprognosen sidste efterår. Beskæftigelsestilskud En mindreindtægt på 3,4 mio. kr., der skyldes fald i antallet af bruttoledige fra 385 i 2013 til 370 i 2014. Serviceudgifter, servicerammen Mindreudgift på 17,4 mio. kr., hvoraf 13,2 mio. kr. skyldes lavere prisog lønskøn fra 2012 til 2013 og fra 2013 til 2014.. Budgetlægning er foretaget ud fra kendte udgifter, og afsatte demografipuljer m.v. er reguleret i forhold til befolkningsprognose 2013. Serviceudgifter, undtaget servicerammen Mindreudgift på 4,1 mio. kr., der skyldes nedjustering af udgifterne til aktivitetsbestemt medfinansiering på baggrund af udgifter i 2012 og 1. halvår af 2013 og befolkningsprognose 2013, samt større indtægter fra statsrefusion på særlig dyre enkeltsager. Sociale overførselsudgifter Mindreudgift på 1,3 mio. kr. som følge lavere pris-og lønstigninger, tæt budgettering i forhold til kendte udgifter og nyt skøn over udviklingen i antallet af ydelsesmodtagere m.m. Renter og afdrag på lån Samlet er der en mindreudgift på 13,5 mio. kr. Budgettet er tilpasset som følge af indfrielse af valutaswap på 1 lån i juli 2013, hvortil der i 2014 var afsat 9,6 mio. kr. til indfrielse, indfrielse af 2 lån i Kommunekredit i september 2013 samt ydelsesforløbet på lånene vedr. Christians Have. Skattefinansieret anlæg Klimatilpasningsprojektet Kilen og Genplantning langs støjvoldenes yderside mod motorvejen er indarbejdet jf. beslutninger i Byrådet. Brugerfinansieret område Forskellen skyldes ændret pris- og lønskøn og omfordeling inden for de enkelte affaldstyper på baggrund af mængder og forbrug i 2012 og 2013. Finansforskydninger Samlet en mindreudgift på 2,7 mio. kr., som er fordelt på en mindreudgift på 17,4 mio. kr. grundet ændret konteringspraksis vedr. grundsalg i Trylleskov Strand og en merudgift på 14,7 mio. kr. til indskud i Solrød Biogas A/S 7
Tabel 2 Ændring i budgetbalance 2015-17 (før Direktionens budgetforslag) 2015 2016 2017 Økonomisk Råderum Forskel Forskel Forskel Skatter 12,6 13,0-26,1 Tilskud og udligning -14,7-17,5-5,8 Kvalitetsfond (tilskud til anlægsprojekter) 7,5 7,5 7,5 Beskæftigelsestilskud (forsikrede ledige) 3,4 3,4 3,4 Indtægter i alt 8,8 6,3-21,0 Serviceudgifter, servicerammen -15,8-13,5-3,2 Serviceudgifter, undtaget servicerammen -3,8-4,0-2,4 Sociale overførselsudgifter -1,0-1,5-0,0 Pulje til pris- og lønregulering -1,5-2,9-3,8 Renter -1,3-1,2-1,9 Udgifter i alt -23,4-23,1-11,4 Budgetbalance (Resultat af ordinær driftsvirksomhed) (overskud) *) -14,6-16,8-32,4 Afdrag på lån -2,7-2,7-2,2 Finansielt råderum (overskud) *) -17,3-19,4-34,7 Skattefinansierede anlæg (udgifter) 0,1 0,1 12,7 Skattefinansieret anlæg (indtægter) 0,0 0,0 0,0 Pulje til pris- og lønregulering 0,1 0,1 0,6 Brugerfinansieret område -0,1-0,1 0,0 Pulje til pris- og lønregulering 0,0 0,1 0,1 Finansforskydninger -19,0 19,3 19,3 Lånoptagelse -0,0 0,0 0,0 Nettoforøgelse af kassebeholdningen **) -36,1 0,1-1,9 *) Foran beløb = overskud **) Foran beløb = forøgelse af kassebeholdningen Serviceudgiftsrammen for 2014 Økonomiaftalen for 2014 indeholder en stram serviceramme, der er fastsat til 230.541 mia. kr. I forbindelse med Vækstplan.dk blev rammen reduceret med 2 mia. kr. i forhold til budgettet for 2013. Selvom økonomiaftalen indebærer et udgiftsloft til bl.a. folkeskolereformen og sundhedsområdet, ligger servicerammen for 2014 samlet set 1,6 mia. kr. under budget 2013. Det stiller store krav til det fælleskommunale samarbejde i forhold til at holde budgetterne inden for de aftalte rammer og undgå, at sanktionslovgivningen kommer i anvendelse. Især tre forhold har afgørende betydning for servicerammen i 2014. For det første reduceres kommunernes udgangspunkt som nævnt ovenfor med 2 mia. kr. jf. regeringens Vækstplan DK. For det andet medfører nedjusterede forventninger til pris- og lønudviklingen i 2013, at serviceudgifterne i 2013 skal nedjusteres med 1,8 mia. kr. Endelig løftes servicerammen i 2014 med 0,2 mia. kr. til folkeskolen og 0,3 mia. kr. til sundhed, ligesom den reduceres med 0,1 mia. kr. til forudsatte effektiviseringer af befordringsområdet. KL har beregnet servicerammen for Solrød Kommune til 826,9 mio. kr. Den lavere pris- og lønstigning fra 2012 til 2013 og fra 2013 til 2014 er indregnet i det teknisk-administrative budget, ligesom gennemsnitslønnen pr. stillingskategori i lønbudgettet er justeret i forhold til de faktiske lønudgifter i 2012. Serviceudgifterne i det teknisk administrative budget udgør 819,8 mio. kr. og ligger således 7,0 mio. kr. under den beregnede serviceramme for 2014. Serviceudgifterne i Direktionens budgetforslag er afbalanceret via budgetsikkerhedspuljen, hvor der er afsat 10 mio. kr., så vi i 2014 har et budget, der stort set svarer til den beregnede serviceramme for Solrød De senere år har kommunernes budgetterede serviceudgifter været underlagt en sanktion i forhold til det aftalte niveau, der betyder, at 3 mia. kr. af bloktilskuddet er betinget af, at kommunerne overholder det aftalte niveau ved budgetvedtagelsen. Dette svarer til 11,268 mio. kr. for Solrød. Budgetsanktionen er som udgangspunkt kollektiv i 2014, men Budgetloven giver økonomi- og indenrigsministeren bemyndigelse til at gøre sanktionen delvis individuel, såfremt det vurderes, at enkeltkommuner har udvist en ikke passende budgetadfærd. 8
Med virkning fra og med regnskabet for 2012 er indført en ordning, som indebærer, at hvis de kommunale serviceudgifter for kommunerne under ét overskrider de økonomiske rammer, nedsættes bloktilskuddet i det følgende år tilsvarende. Kommunerne har i 2012 overholdt rammen for serviceudgifter. Med økonomiaftalen for 2013 er regeringen og KL enige om, at regnskabssanktionen i 2013 udmåles i forhold til det aftalte niveau i 2013 uafhængigt af størrelsen af de samlede kommunale budgetter for service. Økonomi- og Indenrigsministeriet opgør endeligt ved regnskabets afslutning, dels hvorvidt kommunerne under ét sanktioneres kollektivt med en sanktion på 40 procent, og dels hvorvidt den enkelte kommune skal bidrage til en eventuel individuel sanktion på 60 procent. Det kollektive sanktionsmålepunkt er den aftalte serviceramme for 2013 tillagt konsekvenserne af lov- og cirkulæreprogrammet, som indebærer en midtvejsregulering af både kommunens serviceramme og bloktilskud for 2013. Hertil følger det af budgetloven, at sanktionsmålepunktet skal korrigeres i henhold til ændrede pris- og lønforudsætninger i selve sanktionsåret. Regeringen og KL har i januar 2013 indgået en aftale om at veksle 2 mia. kr. i serviceudgifter til anlægsinvesteringer. Dette betyder, at kommunerne i 2013 skal holde udgifterne til service og anlæg indenfor de aftalte rammer samlet set. Hvorvidt den enkelte kommune skal bidrage til den individuelle del af sanktionen afhænger af, om kommunen overholder budget 2013 korrigeret for midtvejsreguleringen af lov- og cirkulæreprogrammet og dels de ændrede forudsætninger til udviklingen i pris- og lønfremskrivningen i 2013. KL har beregnet et vejledende sigtepunkt for, hvorvidt den enkelte kommune kan forvente at skulle bidrage til den individuelle del af en eventuel sanktion for 2013. Sigtepunktet for Solrød er på 822,3 mio. kr. Det oprindelige budget 2013 er på 829,8 mio. kr. Administrationen forventer, at sigtepunktet vil blive overholdt. Regnskabssanktionen i 2014 udmåles i forhold til det aftalte niveau i 2014 uafhængigt af størrelsen af de samlede kommunale budgetter for service. Anlægsrammen for 2014 Det er i økonomiaftalen for 2014 forudsat, at de kommunale anlægsinvesteringer udgør 18,1 mia. kr. Det er 2 mia. kr. højere end det oprindelige budget for 2013, men fortsat under regnskabsresultatet for 2012. Modsat i 2013 er der i 2014 ikke et egentligt loft over det aftalte anlægsniveau på 18,1 mia. kr. Det betyder, at der i 2014 ikke er en sanktion tilknyttet kommunernes budgetterede anlægsudgifter. Til gengæld har KL forpligtet sig på, at kommunerne foretager en gensidig koordinering af budgetterne, så de bringes i overensstemmelse med det aftalte niveau. Det er meget væsentligt, at kommunerne på den baggrund i fællesskab overholder den aftalte ramme. Dette er en anledning til at illustrere, at sanktioner ikke er et nødvendigt redskab i forhold til at efterleve den økonomiske politik. Anlægsudgifterne opgøres som bruttoanlægsudgifterne på det skattefinansierede område fratrukket bruttoanlægsudgifterne til ældreboliger. Det vil sige bruttoudgiften til kvalitetsfondsanlæg, øvrige anlæg og byggemodningsudgifter vedr. udstykningerne Trylleskov Strand og Havdrup Vest. Kravet om en kommunal medfinansiering på 50 procent for udbetaling af kvalitetsfondstilskuddet bortfalder fra og med 2014. Det betyder, at kommuner er sikret deres fulde andel af kvalitetsfondsmidlerne på 2 mia. kr. uanset investeringsniveauet på kvalitetsfondsområderne i kommunen, ligesom de hidtidige deponeringsregler ikke længere er gældende fra 2014. Det er vanskeligt at angive en præcis ramme for den enkelte kommunes anlægsudgifter, idet anlægsbehovet er bestemt af en række forhold og varierer betydeligt over tid og mellem kommunerne. Større anlægsprojekter kommer typisk i ryk og gennemsnitlige normtal på et givet tidspunkt vil derfor ikke udtrykke behovet for den enkelte kommune. Ligeledes vil en fordeling efter befolkningstal ikke i sig selv udtrykke kommunens anlægsbehov. Fordelingen af anlægsrammen vil ske via den faseopdelte budgetlægningsproces, hvor det individuelle behov bliver bragt i overensstemmelse med de samlede rammer. Direktionens har som sigtepunkt taget udgangspunkt i den befolkningsmæssige andel af anlægsramme, hvilket svarer til 68 mio. kr. 9
Hvordan virker udligningssystemet? Udligningsordningerne sørger for en omfordeling af udgifter og indtægter mellem landets 98 kommuner, så kommuner med store skatteindtægter betaler til kommuner med færre indtægter, ligesom kommuner med lave udgifter betaler til kommuner med høje udgifter. Formålet er, at kommunerne får et nogenlunde ens udgangspunkt for levering af service til borgerne. Landsudligning Landsudligningen omfatter alle kommuner i landet. Systemet er et såkaldt nettoudligningssystem, hvor udligningen sker ud fra på en beregning af den enkelte kommunes strukturelle underskud eller overskud. Det strukturelle underskud eller overskud beregnes som forskellen mellem en kommunes udgiftsbehov og kommunens beregnede skatteindtægter. Det strukturelle underskud eller overskud er udtryk for, om en kommune ved at opkræve et gennemsnitligt beskatningsniveau vil få underskud eller overskud i forhold til sit beregnede udgiftsbehov. Det strukturelle underskud eller overskud betragtes som et samlet udtryk for en kommunes økonomiske situation. De kommuner, der har et beregnet strukturelt underskud, vil modtage et udligningstilskud på 58% af det beregnede strukturelle underskud. Omvendt vil de kommuner, der har et beregnet strukturelt overskud, skulle betale et udligningsbidrag, der udgør 58% af kommunens strukturelle overskud. 89 kommuner har i 2014 et strukturelt underskud og modtager dermed et udligningstilskud. 9 kommuner (Dragør, Gentofte, Lyngby-Taarbæk, Furesø, Allerød, Hørsholm, Rudersdal, Egedal og Solrød) betaler til de øvrige 89 kommuner, men netto er der en ubalance i landsudligningen på 48,0 mio. kr., som finansieres af bloktilskudspuljen. Solrød havde i 2007-2011 strukturelt overskud og gik i 2012 til at have strukturelt underskud. Solrød havde fortsat underskud i 2013 (4 kr. pr. indbygger). Fra 2014 har Solrød igen et strukturelt overskud på 1.309 kr. pr. indbygger, hvilket svarer til en betaling til landsudligning på 16,02 mio. kr. Den beregnede skatteindtægt og udgiftsbehov pr. indbygger i 2013 og 2014 fremgår af tabellen nedenfor. Tabel 3 Landsudligning (kr. pr. indbygger) Landsudligning Kr. pr. indbygger Statsgaranti 2014 Statsgaranti 2013 Stigning i % fra 2013 til 2014 Beregnet skatteindtægt pr. indbygger 53.314 51.960 2,6% Udgiftsbehov pr. indbygger 52.005 51.964 0,07% Forskel 1.309-4 Positivt tal i forskel = overskud = bidrag til udligningsordningen Hovedstadsudligning Hovedstadsudligningen er en mellemkommunal udligningsordning for kommunerne i hovedstadsområdet, hvilket vil sige, at der alene er tale om en omfordeling mellem kommunerne i hovedstadsområdet. De tilskud, som nogle kommuner i området modtager, betales således af andre kommuner i området. København, Frederiksberg og kommunerne i det tidligere Frederiksborg Amt og Roskilde Amt inkl. Stevns kommune indgår i hovedstadsudligningen. Hovedstadsudligningen skal hvile i sig selv. Det sker ved, at Økonomi- og Indenrigsministeriet beregner udgifterne på baggrund af udgiftsbehovet, og ud fra dette beregner hvilken skatteprocent, der er nødvendig for at få en beregnet skatteindtægt, der kan finansiere udgifterne. Denne fiktive skatteprocent er 29,5604 i 2014, hvilket er lavere end i 2013, hvor den fiktive skatteprocent også kaldet skattetryksfaktoren var på 30,3863. De kommuner, der har et beregnet strukturelt underskud, vil modtage et udligningstilskud på 27% af det beregnede strukturelle underskud. Omvendt vil de kommuner, der har et beregnet strukturelt overskud, skulle betale et udligningsbidrag, der udgør 27% af kommunens strukturelle overskud. 10
Der er 34 kommuner, der er omfattet af hovedstadsudligningen. 17 kommuner har strukturelt overskud og 17 kommuner har strukturelt underskud. Solrød har i alle årene haft strukturelt overskud i hovedstadsudligningen. I 2014 er det strukturelle overskud pr. indbygger opgjort til 8.758 kr., hvilket svarer til en betaling på 52,26 mio. kr. Den beregnede skatteindtægt og udgiftsbehov pr. indbygger i 2013 og 2014 fremgår af tabellen nedenfor: Tabel 4 Hovedstadsudligning (kr. pr. indbygger) Hovedstadsudligning Kr. pr. indbygger Statsgaranti 2014 Statsgaranti 2013 Fald i % fra 2013 til 2014 Beregnet skatteindtægt pr. indbygger 63.259 63.389-0,2% Udgiftsbehov pr. indbygger 54.502 55.190-1,2% Forskel 8.758 8.199 Positivt tal i forskel = overskud = bidrag til udligningsordningen Den faktiske skatteindtægt er lavere end den skatteindtægt, der udlignes. En udfordring i udligningssystemet er fortsat, at der udlignes skatteindtægter, som ikke er opkrævet hos borgerne. Der udlignes nemlig efter en beregnet skatteindtægt i den enkelte kommune og ikke efter den faktiske skatteindtægt i den enkelte kommune. Skatteindtægten, der udlignes ud fra i både landsudligningen og hovedstadsudligningen, beregnes ud fra beskatningsgrundlaget (udskrivningsgrundlaget tillagt 10,5% af afgiftspligtige grundværdier vedr. øvrige ejendomme og 2,8% af de afgiftspligtige grundværdier vedr. produktionsjord) gange med det gennemsnitlige beskatningsniveau i hele landet (faktiske indtægter i kommunerne fra indkomstskat og grundskyld i forhold til beskatningsgrundlaget). Den faktiske skatteprocent i Solrød kommune har således ingen indflydelse på beregningen af lands- og hovedstadsudligningen. Beskatningsniveauet er i 2014 på 24,9132%, og det er populært sagt den skatteprocent, der anvendes, når skatteindtægterne beregnes i landsudligningen for den enkelte kommune med baggrund i den enkelte kommunes beskatningsgrundlag. I hovedstadsudligningen er beskatningsniveauet 29,5604%. Den gennemsnitlige skatteprocent i 2013 i hele landet er på 24,91 %, den gennemsnitlige grundskyldspromille for øvrige ejendomme er på 26,27 og den gennemsnitlige grundskyldspromille for produktionsjord er på 6,90. Det landsgennemsnitlige beskatningsniveau er på 24,91 %. Siden 2011 har Solrød Kommunes haft en skatteprocent på 24,8 %, en grundskyldspromillen på 22,24 for øvrige ejendomme og 7,2 for produktionsjord. Dette er også tilfældet i budgetforslaget for 2014-2017. Det faktiske beskatningsniveau for kommunen i 2013 er således på 24,27 %, dvs. på 0,64 % point under landsgennemsnittet. Tabel 5 Skatteindtægt 2014 (kr. pr. indbygger) Skatteindtægt 2014 Kr. pr. indbygger Landsudligning Hovedstadsudligning Faktisk Beregnet skatteindtægt pr. indbygger 53.314 63.259 51.916 Fordelt på: Kommuneskat 45.315 53.768 45.109 Grundskyld 7.999 9.492 6.807 Konsekvensen af dette er, at den skatteindtægt, som kommunen udlignes til i forhold til landsudligningen er 29,5 mio. kr. højere end den opkrævede. Der betales således 17,1 mio. kr. for meget i landsudligning. I forhold til hovedstadsudligningen er forskellen endnu større. Der er den skatteindtægt, som kom- 11
munen udlignes til 239,6 mio. kr. højere end den opkrævede, og der betales således 64,7 mio. kr. for meget i hovedstadsudligning. Der opkræves 953 mio. kr. i kommunal indkomstskat i 2014, heraf der afleveres 862 mio. kr. til mellemkommunal udligning. Der er således et overskud på 91 mio. kr. Der er opkræves 143,8 mio. kr. i grundskyld i 2014, og der afleveres 152,2 mio. kr. til mellemkommunal udligning, dvs. der er et underskud på 8,4 mio. kr. Netto er 82,7 mio. kr. til rest til finansiering af de kommunale udgifter i Solrød. Sammenligning af kommunernes ressourcegrundlag sker normalt ud fra beskatningsgrundlaget pr. indbygger, men dette mål lider imidlertid af den mangel, at det kun tager hensyn til en del af kommunernes indtægtskilder. ECO-analyse har derfor beregnet kommunens ressourcegrundlag som et mål, hvori der tages hensyn til de vigtigste øvrige indtægtskilder. Udgangspunktet er kommunernes beskatningsgrundlag. Hertil lægges en række indtægter, som set fra den enkelte kommune må tages mere eller mindre for givne. Disse indtægter omregnes til en beskatningsgrundlagsværdi, dvs. der foretages en beregning over, hvor stort kommunens beskatningsgrundlag skulle have været, såfremt disse øvrige indtægter skulle have været hentet hjem i form af indkomst- eller grundskatter. De øvrige indtægter, der medtages er; generelle tilskud, kommunale bidrag til regionerne, selskabsskatter, øvrige skatter samt netto renter og afdrag. Tabellen nedenfor viser beskatningsgrundlag pr. indbygger og ressourcegrundlag pr. indbygger i budget 2013. Tabel 6 Beskatningsgrundlag og ressourcegrundlag i budget 2013 (kr. pr. indbygger) Solrød Kommune Region Sjælland Region Hovedstad Hele landet Beskatningsgrundlag kr. pr. indbygger (Budget 2013) 208.544 169.930 205.731 172.263 Ressourcegrundlag kr. pr. indbygger (Budget 2013) 216.369 234.400 248.727 236.995 Kilde: ECO analyse Beskatningsgrundlaget pr. indbygger i Solrød er 21% større end landsgennemsnittet i 2013. Ressourcegrundlaget pr. indbygger er knap 9% mindre end landsgennemsnittet. Solrød har således 9% mindre til rådighed til finansiering af de kommunale aktiviteter end, kommunerne i hele landet har i gennemsnit. Den økonomiske krise har presset skattegrundlaget Der er et fald i det opgjorte udskrivningsgrundlag fra indkomståret 2007 til 2008 på 152,4 mio. kr. og der er et yderligere fald fra 2008 til 2009 på 43,0 mio. kr. Fra 2009 til 2010 er der en stigning på 316,5 mio. kr. Der har fra 2010 til 2011 været en stigning på 89 mio. kr. Det svarer til, at udskrivningsgrundlaget er steget med 210 mio. kr. fra 2007 til 2011 eller 6,5%. I samme periode er nettoprisindekset steget med knap 15%. Krisen har også kunnet aflæses på indtægterne fra kommunens andel af selskabsskatterne, hvor der har været et fald fra budget 2010 (indkomstsår 2007) og til budget 2012 (indkomståret 2009). Det er rettet op i budget 2013 (indkomstår 2010), og indtægten er i 2014 (indkomstår 2011) på niveau med budget 2009 (indkomstår 2007). Den kommunale andel af selskabsskatten er steget med 30,4% fra budget 2013 til budget 2014, hvilket er højere end på landsplan, hvor stigningen er på 10,5%. Det kommunale provenu af selskabsskat udlignes i en særskilt udligning af selskabsskat, hvor 50 pct. af forskellen mellem en kommunes provenu af selskabsskat pr. indbygger og landsgennemsnittet udlignes. Det vil sige, at de kommuner, hvor provenuet af selskabsskat pr. indbygger er lavere end landsgennemsnittet modtager et tilskud pr. indbygger svarende til 50 pct. af forskellen mellem kommunens provenu pr. indbygger og landsgennemsnittet. Omvendt skal de kommuner, hvor provenuet af selskabsskat pr. indbygger er højere end landsgennemsnittet, betale et bidrag pr. indbygger svarende til 50 pct. af forskellen mellem kommunens provenu pr. indbygger og landsgennemsnittet. 12
Provenuet fra selskabsskat i Solrød er på 9,563 mio. kr. i 2014, hvilket svarer til 453 kr. pr. indbygger. Landsgennemsnittet er 869 kr., dvs. der modtages et tilskud pr. indbygger på 208 kr. pr. indbygger eller 4,404 mio. kr. Prognosen over udskrivningsgrundlaget i perioden 2012 til 2017 bygger på de opgjorte indkomster for 2011 i maj 2013. Endvidere er der med baggrund i de enkelte aldersgruppers andel af udskrivningsgrundlaget foretaget en indregning af de demografiske ændringer i skatteprognosen. I indkomståret 2011 bidrog den enkelte skatteyder inden for befolkningsgrupperne med følgende beløb til udskrivningsgrundlaget: Tabel 7 Gennemsnitsbeløb pr. skatteyder, maj afregning af indkomstår 2011 Udskrivningsgrundlag i kr. pr. skatteyder. Indkomstår 2011 0 17 år 11.662 18 25 år 79.599 26-40 år 237.707 41-60 år 294.014 61 år og derover 168.958 Alder i alt 227.046 I nedenstående tabel er vist udskrivningsgrundlaget i mio. kr. i perioden 2007-2017 ud fra egen opgørelse/prognose og statsgarantien. Det skal bemærkes, at det kun i 2007, der ikke er anvendt statsgaranti i budgetteringen. Tabel 8 Udskrivningsgrundlag (mio. kr.) Indkomstår Beløb i mio. kr. Egen prognose Statsgaranti Forskel mellem egen prognose og statsgaranti 2007 3.225,1 3.160,5 64,6 2008 3.072,7 3.289,0-216,4 2009 3.029,6 3.351,6-322,0 2010 3.346,2 3.594,8-248,6 2011 3.435,2 3.495,2-60,0 2012 3.465,5 3.558,3-92,8 2013 3.711,4 3.759,5-48,1 2014 3.827,6 3.842,8-15,2 2015 3.972,1 2016 4.102,5 2017 4.234,0 Som følge af opgavereformen og finansieringsreformen var skatteprocent og grundskyldspromille i de enkelte kommuner fastsat ved lov i 2007. For Solrød betød dette, at skatteprocenten i 2007 var fastsat til 23,81 pct. og grundskyldspromillen i 2007 var fastsat til 20,08 promille. Byrådet satte i budget 2008 skatteprocenten op til 24,6 pct. og grundskyldspromillen til 20,1 promille. Der blev forsøgt gennemført en skatteforhøjelse i budget 2009, men den blev ikke gennemført i respekt for skattestoppet og den store kommunalpolitiske indsats, der var gjort i regi af KL for at overholde økonomiaftalen. 13
I 2009 blev der ansøgt om en andel i skatterammen til skatteforhøjelser på 500 mio. kr. i budget 2010. Ansøgningen blev ikke imødekommet. I respekt for aftalesystemet blev skatteprocent og grundskyldspromille fastholdt uændret 24,6 pct. og 20,1 promille i budget 2010. I 2010 blev det i økonomiforhandlingerne aftalt mellem Regeringen og KL, at et mindre antal kommuner efter ansøgning kunne få mulighed for at justere den kommunale skatteudskrivning i 2011 inden for en samlet ramme på 300 mio. kr. Solrød kommune søgte om at få en andel af skattepuljen og fik en andel på 19,509 mio. kr. Denne blev fordelt med en stigning på personskatten med 0,2% til 24,8% (et provenu på 7 mio. kr.) og en stigning på grundskylden på 2,14 promille til 22,24 promille (et provenu på 12,5 mio. kr.) Kommunerne er underlagt et skattestop. Hvis der i 2014 sker en skatteforhøjelse for kommunerne under ét, vil der ske en modsatgående regulering af bloktilskuddet svarende til overskridelsen. Modregningen i bloktilskuddet sker ved, at kommunen, der har sat skatten op vil få reduceret bloktilskuddet svarende til merskatteprovenu med 75 % i 2014, 50% i 2015 og 2016 og 25% i 2017. Bloktilskuddet for alle kommunerne vil blive reduceret svarende til merskatteprovenuet med 25% i 2014, 50% i 2015 og 2016 og 75% i 2017. Fra 2018 vil der ikke ske en individuel modregning i bloktilskuddet, der vil det alene være det samlede bloktilskud til kommunerne, der er modregnet med 100% En skattenedsættelse vil have fuld effekt i forhold til nedgangen i skatteindtægten med det samme. Det indgår i økonomiaftalen mellem regeringen og KL, at nogle kommuner skal have mulighed for at forhøje skatten inden for en ramme på 250 mio. kr. Ordningen indebærer, at kommunerne kan søge Økonomi- og Indenrigsministeriet om fritagelse for en eventuel individuel sanktion som følge af en samlet kommunal skatteforhøjelse for 2014. For at skabe plads til disse skatteforhøjelser inden for et uændret beskatningsniveau for kommunerne under ét forudsættes det, at andre kommuner sætter skatten ned svarende til i alt 250 mio. kr. For 2014 etableres der en tilskudsordning til de kommuner, som for 2014 nedsætter skatten. Tilskudsrammen udgør 187,5 mio. kr. i 2014, 125 mio. kr. i 2015 og 2016 og 62,5 mio. kr. i 2017. Tilskuddet til den enkelte kommune kan højst udgøre 75 pct. af provenutabet i 2014, 50 pct. i 2015 og 2016 og 25 pct. i 2017. Tilskuddet beregnes med udgangspunkt i de nævnte procenter. Men hvis der gennemføres skattenedsættelser på mere end 250 mio. kr., reduceres tilskuddet til de kommuner, der har de absolut set største beregnede tilskud. Provenutabet for den enkelte kommune opgøres som den samlede provenuændring for kommunen som følge af ændringer i udskrivningsprocenten, grundskyldspromillen og promillen for udskrivning af dækningsafgift af erhvervsejendomme. Der er ikke som i 2013 krav om, at kommunens beskatningsniveau skal være højere end landsgennemsnittet. Hvis en af de omfattede kommuner i perioden 2015-2017 igen forhøjer skatten, vil tilskuddet til kommunen bortfalde. Kommunen vil heller ikke i en periode på 5 år være omfattet af den såkaldte frit lejde bestemmelse, som fritager kommuner, der tidligere har nedsat skatten, for eventuelle individuelle sanktioner i forbindelse med en skattestigning. Hvis der sker en skatteforhøjelse for kommunerne under ét, vil der efter gældende lovgivning ske en modgående regulering af bloktilskuddet svarende til overskridelsen. De kommuner, der på forhånd har fået en andel af rammen for skatteforhøjelser, og som vedtager en skatteforhøjelse i overensstemmelse hermed, vil blive friholdt for en eventuel individuel modregning som følge af en samlet skatteforhøjelse. Der er derfor behov for en tæt dialog mellem kommunerne, hvis sanktionssystemet ikke skal komme i anvendelse. Grundlag for beregning af grundskyld Ejendomsskatten beregnes som grundskyld af de afgiftspligtige grundværdier og som dækningsafgift for visse offentlige ejendommes afgiftspligtige grundværdier og forskelsværdier. Folketinget vedtog i december 2002 lov om loft over grundlaget for beregning af kommunal grundskyld. Dermed blev der indført et loft over, hvor meget grundværdierne kan stige med i hvert enkelt år. 14
Der opkræves grundskyld af den mindste værdi af grundværdi og skatteloftet. Grundværdien er SKAT s faktiske vurdering af grundens værdi, mens skatteloftet også kaldet loftsværdien er den maksimale værdi, der må opkræves grundskyld af. Stigningsbegrænsningen bliver for hvert år fastsat ud fra en reguleringsprocent. Reguleringsprocenten svarer til den skønnede, landsgennemsnitlige stigning i det kommunale udskrivningsgrundlag for indkomstskat tillagt 3 pct., dog maksimalt 7 pct. Den enkelte grundejer vil derfor maksimalt kunne få en stigning i grundværdien, der anvendes til beskatning på 7 pct. Stagnerer den faktiske stigning i grundværdierne i en periode, vil grundejeren derimod opleve, at grundskylden stiger mere end grundværdien. Hensigten med det er, at grundskylden i perioder med stagnerende vækst i vurderingerne skal stige hvert år, indtil loftet svarer til den aktuelle grundværdi. Dette betyder også, at grundejerne oplever stigende udgifter til grundskyld, selvom grundskyldspromillen er uændret. Grundværdierne pr. 1. januar 2001 danner grundlag for ordningens opstart, og loven fik virkning fra budget 2003. Kommunerne får i budget 2013 og 2014 grundskyld af de skattepligtige grundværdier (= skatteloftet, hvis det er lavere end de faktiske grundværdier) for ejerboliger opgjort pr. 1. oktober 2011 fremskrevet med reguleringsprocenten fra 2012 til 2013 og 2013 til 2014. Reguleringen fra 2013 til 2014 er på 6,3 pct. Den faktiske stigning i de afgiftspligtige grundværdier i Solrød er på 4,2 pct., hvilket er lavere end på landsplan, hvor den faktiske stigning er på 5,3 pct. Dette skyldes, at der er ejendomme i Solrød, hvor den faktiske grundværdi er lavere eller lig med loftværdien, hvorfor de ikke vil få reguleret det grundlag, der opkræves grundskyld efter i 2014. De faktiske grundværdier i Solrød er i 2014 716 mio. kr. højere end de afgiftspligtige grundværdier. Det er i økonomiaftalen for 2014 forudsat, at reguleringsprocenten ved beregning af loftet for 2014 vil blive fastsat til 6,3%. De højere indtægter for kommunerne under ét indregnet ved fastsættelse af balancetilskuddet, som er blevet lavere, end det ville have været ved uændrede loftværdier. De højere indtægter fra grundskyld gavner ikke den samlede kommunale økonomi, idet de højere grundværdier til beskatning vil betyde et højere bidrag for Solrød kommune i mellemkommunal udligning. Stigningen i bidraget til mellemkommunal udligning var i 2013 større end merindtægten fra grundskyld. I 2014 er merprovenuet fra grundskyld 1,1 mio. kr. højere end merbetalingen til mellemkommunal udligning. Dette skyldes, at grundværdierne er steget mindre i Solrød end på landsplan. Der opkræves i 2014 143,8 mio. kr. i grundskyld, og der afleveres 152,2 mio. kr. til mellemkommunal udligning, dvs. der er et underskud med de nuværende grundskyldspromiller på 8,4 mio. kr. I 2013 er underskuddet på 9,4 mio. kr. Demografien vil fortsat udfordre økonomien Der vil blive markant flere ældre i de kommende år. I løbet af de næste 5 år vil der blive 14% flere 65-79 årige og 25% flere 80 årige og derover. Samtidig vil der blive godt 8% færre 0-5 årig og godt 3% færre 6-16 årige, mens der bliver 1% flere 17-64 årige. I 2007 er der 57,5 borgere mellem 0-16 år og 65 år og derover for hver 100 17-64 årige. Dette svarede stort set til forholdet på landsplan, som var 57,3. I 2017 er der 70,5 borgere mellem 0-16 år og 65 år og derover for hver 100 17-64 årige. Dette er en større udfordring end på landsplan, hvor der er 62,1 borgere mellem 0-16 år og 65 år og derover for hver 100 17-64 årige. Boligudbygningsplan og befolkningsprognose 2013 Hvert år udarbejdes en boligudbygningsplan, der er et vigtigt udgangspunkt for en befolkningsprognose, og hermed også for driftsbudgettet og investeringsoversigten. Boligudbygningsplanen tager udgangspunkt i forventningerne til boligudbygning i Solrød Kommune i de kommende år, specielt for Trylleskov Strand og Havdrup Vest, og med det udbygningstempo, der skønnes realistisk på nuværende tidspunkt, bl.a. på baggrund af Regeringen og Det Økonomiske Råds vurderinger af boligmarkedet nu og i de kommende år. Den overordnede effekt af befolkningsprognosen er et svagt stigende befolkningstal i årene 2013-2016, hvorefter der sker en pæn tilvækst til 2025. I det samlede billede er der flere modsatrettede bevægelser. 15
Antallet af ældre (65 år og derover) stiger med 1198 personer, dvs. 32 % i perioden 2013-2025, hvilket er lidt mindre end i sidste års prognose. Antallet af børn i pasningsalderen (0-5 årige) falder de kommende år (2013-2017), men retter sig op efter den forudsatte indfasning af Trylleskov Strand og Havdrup Vest, så antallet i 2025 er på 1.424 børn hvilket er færre end i dag (1.440). Antallet af børn i skolealderen falder kontinuert i perioden 2013-2025, og i hele perioden falder antallet af børn i den skolepligtige alder med 464. Antallet af erhvervsaktive falder fra 2013 til 2014, hvorefter der sker en stigning i antallet i perioden 2015-2025. I hele perioden 2013-2025 stiger antallet med 459 personer. Kommunen står overfor udfordringer i forhold til den demografiske udvikling. Den demografiske effekt af færre børn og flere ældre inkl. de skatte- og udligningsmæssige effekter er indregnet i det teknisk administrative budgetforslag. Befolkningsprognosen kan læses på sol-nettet under Styring Mål og Økonomi Materiale til Byråd og ledere under pkt. 2. Befolkningsprognose 2013. Råderum til anlæg i teknisk administrativt budget Med budgetlovens vedtagelse er der opstillet et nyt balancekrav til budgettet. Grundlæggende er kravet, at der i budgettet skal være overskud på den løbende drift således, at det ikke er muligt at finansiere et højere udgiftsniveau ved likviditetsforbrug eller lignende. Budgetbalancen er det samme som resultat af ordinær driftsvirksomhed. Vi ændrer derfor alle oversigter, så der fremover står budgetbalancen i stedet for resultat af ordinær driftsvirksomhed. Overholdelse af kravet i budgetloven om en budgetbalance = 0 giver imidlertid ikke en bæredygtig økonomi, idet der så vil mangle finansiering af afdrag på lån, skattefinansierede anlæg, finansforskydninger og en eventuel tilbagebetaling til det brugerfinansierede område (i Solrød affaldsområdet). I Solrød er der overskud på budgetbalancen i alle årene, ligesom der også er et positivt finansielt råderum jf. tabel 9. Tabel 9 Finansielt råderum i Teknisk-Administrativt budget (mio. kr.) Finansielt råderum (mio. kr.) 2014 2015 2016 2017 Budgetbalancen *) -70,7-55,1-53,6-46,3 - Afdrag på lån 11,8 12,3 12,7 13,1 = Finansielt råderum *) -58,9-42,8-40,9-33,2 - Foran beløb = overskud Det fastsatte mål i 2012 for budgetbalancen (overskud af ordinær driftsvirksomhed) er afdrag på lån og min. 25 mio. kr. til anlæg dvs. mellem 36,8 mio. kr. og 28,1 mio. kr. Målet er opfyldt i alle årene. En stigende gældsætning siden 2007 I forbindelse med budgetlægningen for 2007-2010 besluttede Byrådet at omlægge alle lån til maksimalt løbetid. I foråret 2007 blev løbetiden forlænget med 15 år for lånegæld på i alt 60,9 mio. kr. og godt 12 år for lånegæld på i alt 45 mio. kr. Samtidig er alle lånemuligheder blevet udnyttet fuldt ud, og der er også søgt om lånedispensationer. Byrådet besluttede i forbindelse med budget 2013-2017 stop for yderligere lånoptagelse. Byrådet har endvidere i juni 2013 besluttet at indfri 2 variabel forrentede lån, hvilket samlet har beløbet sig til 62,3 mio. kr. I det teknisk-administrative budget er der ikke indregnet indtægter fra lånoptagelse. Dette giver følgende udvikling i den samlede lånegæld (i mio. kr.). 16
Tabel 10 Udvikling i lånegæld primo året (mio. kr.) 450,0 400,0 350,0 300,0 250,0 200,0 150,0 100,0 50,0 0,0 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 Langfristede lån Lån til ældreboliger Lånegæld i alt I grafen nedenfor vises gæld pr. indbygger ekskl. ældreboliger fra primo 2007 primo 2018 for Solrød og landsgennemsnittet. Tabel 11 Gæld i kr. pr. indbygger ekskl. ældreboliger primo året kr. 14.000 kr. 12.000 kr. 10.000 kr. 8.000 kr. 6.000 kr. 4.000 Solrød Kommune, gæld kr. pr. indbygger Hele landet, gæld kr. pr. indbygger kr. 2.000 kr. 0 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 Gælden pr. indbygger i Solrød ligger primo 2012 over landsgennemsnittet og vil være under landsgennemsnittet igen ultimo 2013. Dette skyldes indfrielse af 2 lån. 17
Aftale om kommunernes økonomi i 2014 Regeringen og KL indgik i februar 2013 som led i Vækstplan DK en forståelse om rammerne for kommunernes økonomi i 2014, der indebærer en prioritering af højere kommunale investeringer i 2014 mod tilsvarende lavere serviceudgifter. Aftalen om kommunernes økonomi for 2014 ligger inden for rammerne af denne forståelse. Med Vækstplan DK har regeringen indgået aftale om fastsættelsen af fireårige udgiftslofter for stat, kommuner og regioner i perioden 2014-2017, der vil udgøre rammerne for samarbejdet mellem staten og kommunerne i de kommende år. Lofterne er fastsat under hensyntagen til efterlevelse af Stabiliseringsog Vækstpagten. Regeringen og KL er enige om at prioritere den kommunale sundhedsindsats og sætte fokus på vækst og beskæftigelse samt kommunernes implementering af folkeskolereformen og reformerne på beskæftigelsesområdet. Aftalen omfatter endvidere initiativer, der skal understøtte den igangværende nytænkning og modernisering af den kommunale opgaveløsning. Styrkelse af kommunernes forebyggende og sundhedsfremmende indsats Kommunernes forebyggende og sundhedsfremmende indsats løftes med 300 mio. kr. i 2014 (Solrøds andel ca. 1 mio. kr.). Midlernes anvendelse drøftes i regi af sundhedsaftalerne og skal understøtte indsatsområderne i de fem nye sundhedsaftaler og anvendes med fokus på den patientrettede forebyggelse samt i forhold til de patienter, der typisk har behandlingsforløb på tværs af sektorgrænser. Samarbejde om implementeringen af en ny folkeskole Reformen af folkeskolen muliggøres gennem en bedre prioritering af de nuværende ressourcer. Det betyder, at lærerne indenfor den almindelige arbejdstid fremover kan undervise mere (i gennemsnit 2 klokketimer mere om ugen), og at pædagogerne skal have en rolle i den nye folkeskole. Mange børn vil med den sammenhængende skoledag tilbringe færre timer i fritidsordninger og klubtilbud. Personaleressourcerne vil derfor skulle flyttes fra fritidsordninger og klubtilbud og over i folkeskolens undervisning, idet børnene vil få et mindre behov for at benytte disse ordninger, når skoledagen udvides. Det skønnes, at der kan frigøres ressourcer svarende til ca. 1,2 mia. kr. ved uændret forældrebetalingsandel. Endvidere gennemføres regelforenklingsinitiativer, som frigør godt 100 mio. kr. og øger den lokale fleksibilitet i tilrettelæggelsen af folkeskolen. Med henblik på at understøtte kommunernes implementering af folkeskolereformen løftes kommunernes serviceudgifter og bloktilskud med 204 mio. kr. i 2014 og 407 mio. kr. i 2015 og frem. Solrøds andel svarer til ca. 0,7 mio. kr. i 2014 og ca. 1,4 mio. kr. fra 2015 og frem. Dette er indregnet som pulje i driftsbudgettet. Herudover løftes kommunernes bloktilskud ekstraordinært med 300 mio.kr. i 2014, 600 mio. kr. i 2015 og 2016 og 300 mio. kr. i 2017, i alt 1,8 mia. kr. i lyset af de omstillingsudfordringer, som kommunerne står over for lokalt. Det ekstraordinære bloktilskud fordeles på baggrund af objektive kriterier for kommuner med økonomiske udfordringer. Økonomi- og Indenrigsministeriet har den 28. august 2013 udmeldt tilskuddet. Der modtages 480.000 kr. i 2014. Solrød har kun fået et grundtilskud, hvorfor det forventes, at der vil blive modtaget 477.000 kr. i 2015, hvorefter det ikke vil blive modtaget yderligere tilskud. Det modtagne tilskud er ligeledes afsat som pulje i driftsbudgettet. Et centralt element i reformen er, at der skal ske et væsentligt løft af kompetenceniveauet i folkeskolen. Regeringen har afsat 1 mia. kr. til efteruddannelse af lærere og pædagoger i 2014-2020 og 60 mio. kr. i 2013-2015 til kompetenceudvikling af lederne på området. Der udmøntes 700 mio. kr. til kommunerne frem mod 2020 via puljer fordelt på baggrund af antallet af elever i kommunerne. De resterende midler afsættes i staten til afledte taxameterudgifter m.v. Der er budgetteret med en forventet udgift og indtægt på 1 mio. kr. i 2014 og 2016 og 2 mio. kr. i forventet udgift og indtægt i 2015. 18
Styrket lokalpolitisk fokus og forenkling af beskæftigelsesindsatsen Regeringen og KL er enige om, at der er brug for et styrket lokalpolitisk fokus på beskæftigelsesindsatsen, herunder på den betydelige omstilling af kommunernes opgaveløsning, som følge af reformerne af førtidspension, fleksjobordningen og kontanthjælp. Klare politiske mål og rammer for en effektiv indsats i den enkelte kommune er afgørende for, at færrest muligt ender på permanent offentlig forsørgelse. Endvidere gennemføres en række konkrete regelforenklingsinitiativer, som frigør 52 mio.kr. i kommunerne fra 2014, som medgår til opfyldelse af moderniseringsaftalen. Modernisering og bedre ressourceudnyttelse I økonomiaftalen for 2013 aftalte regeringen og KL at frigøre ressourcer i kommunerne svarende til 1½ mia. kr. frem til 2014. De frigjorte ressourcer kan anvendes til bedre borgernær service i kommunerne. Moderniseringsaftalen indebærer, at regeringen og kommunerne hver gennemfører tiltag svarende til 750 mio. kr. i 2014. Regeringen har med økonomiaftalen for 2013 og 2014 i alt fremlagt initiativer for 770 mio. kr. og har dermed opfyldt sin forpligtigelse i Moderniseringsaftalen. I økonomiaftalen for 2014 har regeringen fremlagt følgende initiativer, der frigør ressourcer i kommunerne: Regelforenkling på beskæftigelsesområdet. Regelforenkling på folkeskoleområdet. Afledte muligheder af statslige indkøbsaftaler. Kommunerne har i 2013 bl.a. haft fokus på at nedbringe udgifterne til den kommunale administration, digitalisering og velfærdsteknologi m.v. I 2014 vil kommunerne sætte fokus på følgende områder: Effektivisering af kommunernes arbejde med social kontrol og snyd. Effektivisering af kommunernes administration. Udbredelse af velfærdsteknologiske løsninger på fire områder. Anvendelse af de forpligtende indkøbsaftaler. Direktionen har i budgetforslaget styrket implementeringsarbejdet og samtidig forhøjet den forventede effektiviseringsgevinst til ca. 1,1 mio. kr. om året. Fælles udbud af befordringsordning m.v. I forlængelse af aftalen om kommunernes økonomi for 2013 er der gennemført en analyse af mulighederne for at indhøste effektiviseringsgevinster ved en omlægning af de kommunale befordringsordninger. Analysen viser, at der er betydelige potentialer forbundet med en forbedret planlægning af kørslen i kommunerne og overdragelse af udbud, trafikindkøb samt en større del af planlægnings- og driftsopgaverne på befordringsområdet til trafikselskaberne. Gennem en mere effektiv tilrettelæggelse af de kommunale befordringsordninger kan der frigøres 430 mio. kr. frem mod 2017. I 2014 skønnes en samlet gevinst på 100 mio. kr., der medgår til en prioritering af den forebyggende og sundhedsfremmende indsats. Lånepuljer For 2014 er der afsat følgende lånepuljer: 650 mio. kr. til investeringer på kvalitetsfondsområderne 200 mio. kr. til investeringer med dokumenteret effektiviseringspotentiale 500 mio. kr. til styrkelse af likviditeten i vanskeligt stillede kommuner 200 mio. kr. på det ordinære anlægsområde til anlægsaktiviteter 19
150 mio. kr. med henblik på at fremme fagligt begrundede offentlige-private samarbejdsprojekter med effektiviseringsaspekter. For 2014-2015 er der afsat følgende lånepuljer: 50 mio. kr. til udbredelse af bredbånd og mobildækning i udkastsområder 50 mio. kr. til erhvervelse af ejendomme med henblik på opførelse af vindmøller. Der er ikke fremsendt ansøgninger til Økonomi- og Indenrigsministeriet vedr. lånedispensationer jf. Byrådets beslutning om stop for yderligere lånoptagelse. Særtilskud For 2014 er der følgende særtilskud: Tilskud til særlig vanskeligt stillede kommuner i hele landet. Puljen er udgør 400 mio.kr. Tilskud til kommuner i hovedstadsområdet, der har særlige økonomiske vanskeligheder. Samtlige kommuner i hovedstadsområdet bidrager til puljen med 0,05% af beskatningsgrundlaget. Puljen er på i alt 198,8 mio.kr., hvoraf Furesø kommune ydes et tilskud på 64,9 mio. kr. Den resterende pulje fordeles efter konkrete ansøgninger. Eventuelle uudnyttede midler tilbageføres til kommunerne i hovedstadsområdet. Tilskud til kommuner, som i visse dele af kommunen typisk i større byer - har en høj andel af borgere med sociale problemer. Puljen udgør 405,6 mio. kr., hvoraf kommunerne i hovedstadsområdet bidraget til puljen med 0,03% af beskatningsgrundlaget, hvilket svarer til 119,3 mio. kr. Puljen er oprettet i forbindelse med justeringen af udligningssystemet og har til formål at styrke kommunernes økonomiske muligheder for at yde en særlig indsats overfor de sociale problemer i bestemte dele af kommunen, som har en overrepræsentation af borgere med sociale problemer. Ved vurdering af kommunernes ansøgninger vil der blive lagt på bl.a.: Demografiske udfordringer Aktuelle økonomiske udfordringer Vedvarende økonomiske udfordringer Særlig lav udvikling i enhedsomkostningerne på kernevelfærdsområderne (dagpasning-, folkeskole- og ældreområdet) samt anlæg. Der er ikke fremsendt ansøgninger til Økonomi- og Indenrigsministeriet vedr. særtilskud, idet det vurderes, at Solrød kommune, ligesom i de tidligere år, ikke vil få imødekommet sin ansøgning. Særlige politiske fokusområder i budgetaftale 2013-2016 Vejbelysning i flere timer finansieret af sommersluk Aftaleparterne er enige om at øge vejbelysningen med 1½ time mandag-torsdag og 2½ timer om søndagen. Dette finansieres ved, at der indføres sommersluk i de lyse timer i juni og juli måned og slukke for vejbelysningen 2 timer natten fra fredag til lørdag og lørdag til søndag, samt energibesparelse fra udskiftning af ca. 450 lamper til en mere energiøkonomisk type finansieret indenfor den nuværende ramme på 4,4 mio. kr. til vejbelysning. Er implementeret fra 1. januar 2013 dog suppleret med aflyst sommersluk pr. 1/7 2013 pga. for store ulemper for borgerne ved den manglende belysning. Aflyst sommersluk er i 2013 finansieret indenfor budgettet. Finansiering i overslagsårene 2014-17 er indarbejdet i Direktionens budgetforslag. (105.000 kr/år) for at fastholde igangværende aftalte renoveringsopgave. 20