DIMITTENDUNDERSØGELSE 2016 DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET Rapport for MASTERUDDANNELSEN I OFFENTLIG LEDELSE AALBORG UNIVERSITET AALBORG UDARBEJDET AF
Baggrund og formål Som et led i den kontinuerlige kvalitetssikring og udvikling af Aalborg Universitets (AAU) uddannelser, udarbejdes der én gang årligt dimittendundersøgelser for de uddannelser, som står overfor selvevaluering det følgende år. AAU s kvalitetssikringspolitik foreskriver, at alle uddannelser indenfor en treårig periode skal have gennemført dimittendundersøgelsen. Opdeling på campus og uddannelsesniveau Dimittendundersøgelsen opdeles efter campus; AAU Aalborg, AAU København og AAU Esbjerg og udarbejdes på uddannelsesniveau. Der skelnes således mellem bacheloruddannelse, professionsbacheloruddannelse, kandidatuddannelse og masteruddannelse (inkl. HD). For bacheloruddannelserne gælder det, at det udelukkende er bachelordimittender, der har taget en bacheloruddannelse på AAU og ikke læser videre på en kandidatuddannelse på AAU eller et andet universitet, som indgår i rapporterne. Det vil sige, at besvarelserne i rapporterne for bacheloruddannelserne udelukkende udgøres af bachelordimittender, som ikke længere er i uddannelsessystemet. Besvarelserne i rapporterne for professionsbachelor-uddannelserne udgøres af professionsbachelorer, som har færdiggjort deres uddannelse på AAU. Besvarelserne for kandidatuddannelserne udgøres af kandidatdimittender, som har taget deres kandidatuddannelse på AAU, og besvarelserne for masteruddannelserne udgøres af masterdimittender, som har fuldført deres masteruddannelse på AAU. Dimittendundersøgelsen 2016 Dimittendundersøgelsen 2016 er udarbejdet og gennemført af Karrierecentret, AAU, i samarbejde med AAU s fire fakulteter. I 2016 er dimittendundersøgelsen gennemført på 79 uddannelser. Denne rapport er udarbejdet af Karrierecentret, AAU, og indeholder resultater for Masteruddannelsen i Offentlig ledelse AAU Aalborg. Formålet med rapporten er at give den enkelte uddannelses ledelse et indblik i konkrete resultater, der kan være nyttige for dem ift. videreudvikling/justering af uddannelsen. Det gælder f.eks. dimittendernes vurdering af uddannelsens kvalitet og relevans i forhold til arbejdsmarkedets krav og forventninger, dimittendernes søgemønstre efter endt uddannelse og deres nuværende beskæftigelse. Samtlige uddannelser på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet får lignende rapporter inden for en treårig periode, hvorefter der i efteråret 2016 udformes en samlet fakultetsrapport. Datagrundlag for Dimittendundersøgelsen 2016 Dimittendundersøgelsen for master-og diplomuddannelserne er udført som en spørgeskemaundersøgelse, og i 2016 blev den udsendt til 614 dimittender, som afsluttede deres uddannelse i årene 2012-2014, altså 2, 3 og 4 år gamle dimittender. I alt besvarede 335 dimittender spørgeskemaet, hvilket giver en samlet svarprocent på 55. 50 % (305 stk.) gennemførte hele spørgeskemaet og 5 % (30 stk.) besvarede kun delvist. Datagrundlag for Masteruddannelsen i Offentlig ledelse Specifikt for Masteruddannelsen i Offentlig ledelse dimitterede der i perioden 2012-2014 46 mastere, som har haft mulighed for at deltage i dimittendundersøgelsen 2016. 36 ud af disse 46 master-dimittender valgte at deltage i undersøgelsen, hvilket giver en svarprocent på 78. Grundlaget for rapportens resultater stammer udelukkende fra data indhentet gennem spørgeskemaundersøgelsen. På grund af manglende kontaktoplysninger på nogle udenlandske dimittender har disse ikke kunnet deltage i undersøgelsen, hvorfor de desværre ikke er repræsenteret i datamaterialet. Det er vigtigt at være opmærksom på, at master- og diplomstuderende adskiller sig fra andre studerende ved, at uddannelsen følges på deltid og oftest parallelt med et (fuldtids)job. Beskæftigelsessituationen for master- og diplomstuderende er således i sagens natur anderledes end for andre studerende, da de fleste er i Side 1
beskæftigelse under uddannelsen. Derfor er der også formuleret andre spørgsmål for dimittender fra master- og diplomuddannelserne, i forhold til blandt andet beskæftigelse, end for de øvrige uddannelser. Det er ikke alle master- og diplomstuderende, der starter på uddannelsen med en reel hensigt om at gennemføre alle moduler og om at gå til afsluttende eksamen. En master- og diplomuddannelse følges som udgangspunkt på deltid. Enkelte master- og diplomuddannelser kan følges på fuld tid, mens andre masterog diplomuddannelser giver mulighed for at følge enkelte fag eller enkelte moduler fra uddannelsen, hvis den studerende ikke ønsker at tage en hel master- og/eller diplomuddannelse. Spørgeskemaet er kun udsendt til master- og diplomstuderende, der har færdiggjort en hel master- og/eller diplomuddannelse og er gået til afsluttende eksamen. Studerende, der ikke er dimitteret, er således ikke medtaget i denne undersøgelse. Samtidig skal det bemærkes, at det er uvist, hvorvidt de studerende, der ikke har haft mulighed for at deltage i undersøgelsen, er faldet fra, fordi de har opnået de kundskaber, de ønskede eller af andre årsager. Definitioner Diagrammerne viser procentvise fordelinger på afgivne gyldige svar (N/n), dvs. ekskl. Ved ikke -svar og ubesvarede. Ved nogle af spørgsmålene har dimittenderne haft mulighed for at afkrydse flere kategorier/parametre, hvorfor værdierne i disse diagrammer ikke giver 100 %. Kontakt Ved yderligere forespørgsler bedes I rette henvendelse til nedenstående: Bettina Spleth Bazuin Projektleder for Surveyenheden Tlf. 9940 7437 Email: bsb@adm.aau.dk Vivi Fog Wogensen Projektmedarbejder i Surveyenheden Tlf. 9940 7431 Email: viw@adm.aau.dk Side 2
INDHOLD 1 BAGGRUNDEN OG DIMISSION...4 1.1 ADGANGSGRUNDLAG FOR MASTERUDDANNELSE... 4 2 NUVÆRENDE JOBSITUATION...7 3 NUVÆRENDE JOB...8 3.1 JOBBETS RAMMER... 8 3.2 JOBBETS INDHOLD... 16 4 VURDERING AF UDDANNELSENE KVALITET OG ANVENDELIGHED... 19 4.1 FAGLIGT UDBYTTE OG TILRETTELÆGGELSE... 19 4.2 TILEGNEDE, EFTERSPURGTE OG NØDVENDIGE KOMPETENCER... 24 5 LEDIGHED... 37 6 DATAGRUNDLAG... 38 Side 3
1 BAGGRUNDEN OG DIMISSION 1.1 ADGANGSGRUNDLAG FOR MASTERUDDANNELSE 1.1.1 Hvad var dit adgangsgrundlag for din masteruddannelse? (N=36) 1.1.2 Hvad var dit adgangsgrundlag for din masteruddannelse? Anden adgangsgivende eksamen: Mellemlangvideregående uddannelsen (3 årig fra 1994) + erfaring Diplom i ledelse Diplomuddannelse i ledelse Diplom, offentlig ledelse Sygeplejerskeuddannelse fra 1990 Diplom uddannelse Diplom i ledelse Diplom i ledelse Side 4
1.1.3 Hvad var grunden til, at du tog en masteruddannelse? (N=36) 1.1.4 Hvad var grunden til, at du tog en masteruddannelse? Anden grund: Teoretisk ledelsesuddannelse Mere teori ovenpå min praksiserfaring 1.1.5 Hvilket år afsluttede du din masteruddannelse? (N=36) Side 5
1.1.6 Var du i beskæftigelse under din masteruddannelse? (N=36) 1.1.7 Er du stadig beskæftiget i samme virksomhed? (N=35) Side 6
2 NUVÆRENDE JOBSITUATION 2.1.1 Hvad er din nuværende jobsituation? (N=36) Side 7
3 NUVÆRENDE JOB 3.1 JOBBETS RAMMER 3.1.1 Hvordan er den faglige sammenhæng mellem din masteruddannelse og dit nuværende job? (N=35) 3.1.2 Hvad er dit ansættelsesforhold i dit nuværende job? (Hvis du har mere end et job samtidig, bedes du besvare ud fra det job, du mener, er mest relevant i forhold til din uddannelse) (N=35) Side 8
3.1.3 I hvilken region ligger din arbejdsplads? (N=35) 3.1.4 Inden for hvilken sektor er din nuværende arbejdsplads? (N=35) Side 9
3.1.5 Hvilken type virksomhed arbejder du i? (Privatansatte) (N=1) Side 10
3.1.6 Hvilken type virksomhed arbejder du i? (Privatansatte) Andet: Faglig organisation 3.1.7 Hvilket område arbejder du primært inden for? (Statsansatte) (N=4) 3.1.8 Hvilket område arbejder du primært inden for? (Statsansatte) Andet: Økonomistyring Side 11
3.1.9 Hvilket område arbejder du primært inden for? (Ansatte i regioner) (N=14) Side 12
3.1.10 Hvilket område arbejder du primært inden for? (Ansatte i kommuner) (N=16) 3.1.11 Hvilket område arbejder du primært inden for? (Ansatte i kommuner) Andet: Jura Økonomi Asylcentre - på forvaltningsniveau 3.1.12 Hvad er din nuværende stillingsbetegnelse? Afdelingsleder Afdelingsleder Afdelingssygeplejerske Afdelingssygeplejerske Asylchef / sekretariatschef Budgetchef Centerchef Dagtilbudsleder Side 13
Direktør Direktør Forskningssekretær Fysiker Souschef Hospicechef Klinikchef Kontorchef Ledende klinisk diætisst Ledende overlæge Leder Ledersagsbehandleren Områdeleder Oversygeplejerske Radiograf Rektor Sekretariatsleder Servicechef Souschef Sundhedschef Sundhedsplejeleder Uddannelsesleder Vicechefjordemoder Viceklinik chef Viceklinikchef forløb Viceklinikchef, overlæge Visitationschef Økonomi- og Stabschef 3.1.13 I hvilken virksomhed/organisation er du ansat? AUH Ballerup Kommune BUPL By- og Landskabsforvaltningen, Aalborg Kommune Børn og Unge / Sundhed og Trivsel / Sundhedsplejen Center for Handicap og Psykiatri Handicapafdelingen Hjørring Kommune Hospital Side 14
Hospitalsenheden Vest Indenfor handicapområdet Aalborg kommune Jammerbugt Kommune Jammerbugt Kommune Learnmark Horsens Psykiatrien i region Nordjylland Randers Kommune Randers Kommune Region Nordjylland Regionshospital Nordjylland Regionshospitalet randers Statslig styrelse Struer Statsgymnasium VIA UC Aalborg Kommune Aalborg Kommune Aalborg kommune Aalborg Universitetshospital Aalborg Universitetshospital Aalborg Universitetshospital Aalborg Universitetshospital Aalborg universitetshospital, region nordjylland Aarhus Universitetshospital 3.1.14 Hvor mange ansatte er der i den virksomhed, institution eller organisation, du er ansat i/ejer? (N=35) Side 15
3.2 JOBBETS INDHOLD 3.2.1 Hvilke jobfunktioner bruger du primært din arbejdstid på? (N=35) Side 16
3.2.2 Hvilke jobfunktioner bruger du primært din arbejdstid på? Fordelt efter sektor 3.2.2.1 Offentlig (Ansatte i Stat, Region og Kommune) (N=34) Side 17
3.2.2.2 Privatansatte (N=1) Side 18
4 VURDERING AF UDDANNELSENE KVALITET OG AN- VENDELIGHED 4.1 FAGLIGT UDBYTTE OG TILRETTELÆGGELSE 4.1.1 Hvordan vurderer du det faglige niveau på masteruddannelsen? (N=36) 4.1.2 Hvordan vurderer du det faglige udbytte af de anvendte undervisningsformer på masteruddannelsen? Forelæsning: (N=36) 4.1.3 Hvordan vurderer du det faglige udbytte af de anvendte undervisningsformer på masteruddannelsen? Gæsteforelæsning: (N=36) Side 19
4.1.4 Hvordan vurderer du det faglige udbytte af de anvendte undervisningsformer på masteruddannelsen? Projektarbejde: (N=36) 4.1.5 Hvordan vurderer du det faglige udbytte af de anvendte undervisningsformer på masteruddannelsen? Vejledning: (N=36) 4.1.6 Hvordan vurderer du det faglige udbytte af de anvendte undervisningsformer på masteruddannelsen? Casearbejde/øvelser (N=36) 4.1.7 Hvordan vurderer du det faglige udbytte af de anvendte undervisningsformer på masteruddannelsen? Laboratorieøvelser: (N=36) Side 20
4.1.8 Hvordan vurderer du det faglige udbytte af de anvendte undervisningsformer på masteruddannelsen? Workshops: (N=36) 4.1.9 Hvordan vurderer du det faglige udbytte af de anvendte undervisningsformer på masteruddannelsen? Feltarbejde: (N=36) 4.1.10 Hvordan vil du foretrække, at masteruddannelsen tilrettelægges? (N=36) 4.1.11 Hvordan vil du foretrække, at masteruddannelsen tilrettelægges? Andet: Fleksibel Master har været rigtigt godt Jeg gik på fleksibel Master MPG, det fungere godt Side 21
4.1.12 Har du yderligere kommentarer til tilrettelæggelsen af masteruddannelsen? Fin tilrettelæggelse på såvel form som indhold Koblingen mellem teori og praksis bør styrkes væsentligt! Der er en udpræget tilbøjelighed blandt underviserne til at behandle problemstillingerne primært akademisk. For praktikere ville det være relevant at inddrage undervisere med praksiskendskab og kombinere med fx aktionsforskning - også i projektforløb. Vejledningen i forbindelse med projekter halter voldsomt, idet praksisnære problemstillinger hos udøvere af den først og fremmest (og ontologisk) sigter mod at SKABE fremtiden, mens akademikeren retter sin opmærksomhed mod fortiden med henblik på at dokumentere evidens. Vejlederne vægter klart teori over praksis, hvilket kan være af begrænset værdi for den praksisorienterede. Deltagerne på masteruddannelsen er refleksive praktikere som regel med mange års ledererfaring. Brug deres viden. Inviter dem indenfor i læringsprocessen. Det var udfordrende, intenst og givende. Jeg savnede at være nogen, der fulgtes ad gennem uddannelsen og dermed kunne have etableret en studiegruppe. Der blev arrangeret studiegruppe for et enkelt modul - og det var meget givende. Det er naturligvis vanskeligt, når det er en skræddersyet uddannelse. Men det ville jeg godt give køb på, ved at få mulighed for at få en studiegruppe. Det ville forudsætte, at der blev "pakker" af moduler, man kunne vælge sig ind på. Godt med sammenhængende dage hvor man kunne fordybe sig i læring. Gjorde det overskueligt at have arbejde samtidigt. Godt med vekslen mellem daglig praksis og teorien undervisning. Ok med fjern undervisning men det er i min optik meget nødvendigt at have netværks grupper og god vejledning til de forskellige opgaver. Jeg har været meget glad for at tage en fleksibel Master - det var dog rigtigt godt at starte med et modul med internat, da det gjorde at man kom til at lære nogle godt at kende. Det var de personer, jeg har haft det største fællesskab med undervejs. Det er vigtigt at der er en gennemgående person på de enkelte moduler, der har sørget for at undervisningen har en rød tråd. Det var forskellen på de gode og de mindre gode moduler. Jeg har taget to moduler på CBS, hvor der helt primært var en sammenhængende underviser, og det synes jeg gav en høj kvalitet. Side 22
4.1.13 Angiv venligst hvilke elementer, du vil anbefale, blev integreret i din uddannelse? (N=36) Side 23
4.2 TILEGNEDE, EFTERSPURGTE OG NØDVENDIGE KOMPETENCER 4.2.1 Hvilke af disse kompetencer har du i nogen/høj grad fået styrket gennem din masteruddannelse? (N=36) Side 24
4.2.2 Hvilke af disse kompetencer har du oplevet er blevet efterspurgt i nogen/høj grad på arbejdsmarkedet? (N=36) Side 25
4.2.3 Hvilke af disse kompetencer kræves i nogen/høj grad i din jobfunktion? (N=35) Side 26
4.2.4 Styrkede og efterspurgte kompetencer? Efterspurgte kompetencer; Offentlig ledelse (N=36) Styrkede kompetencer; Offentlig ledelse (N=36) Evnen til at formidle mundtligt 19% 89% Evnen til at formidle skriftligt 42% 86% Evnen til at analysere 61% 83% Evnen til at arbejde problemløsende 39% 81% At kunne arbejde kreativt og innovativt 22% 61% Evnen til at samarbejde på tværs af faggrupper Evnen til at arbejde tværfagligt 11% 11% 61% 58% Evnen til arbejde projektorienteret 22% 53% Praktisk viden inden for mit fagområde Evnen til at tilegne mig ny viden Metodiske færdigheder inden for mit fagområde 11% 47% 44% 42% 44% 50% Teoretisk viden inden for mit fagområde 39% 78% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Side 27
4.2.5 Kompetencegab (Procentvise forskelle mellem styrkede og efterspurgte kompetencer). Offentlig ledelse Teoretisk viden inden for mit fagområde 39% Metodiske færdigheder inden for mit fagområde 6% Evnen til at tilegne mig ny viden -2% Evnen til at analysere -22% Evnen til arbejde projektorienteret -31% Praktisk viden inden for mit fagområde -36% At kunne arbejde kreativt og innovativt -39% Evnen til at arbejde problemløsende -42% Evnen til at formidle skriftligt -44% Evnen til at arbejde tværfagligt -47% Evnen til at samarbejde på tværs af faggrupper -50% Evnen til at formidle mundtligt -70% -80% -60% -40% -20% 0% 20% 40% Side 28
4.2.6 Styrkede kompetencer og kompetencer, som kræves i jobfunktionen Påkrævede kompetencer; Offentlig ledelse (N=35) Styrkede kompetencer; Offentlig ledelse (N=36) Evnen til at analysere 61% 91% Evnen til at formidle mundtligt 19% 89% Evnen til at formidle skriftligt Evnen til at arbejde problemløsende Evnen til at tilegne mig ny viden 42% 39% 42% 77% 83% 80% Evnen til at samarbejde på tværs af faggrupper 11% 69% At kunne arbejde kreativt og innovativt 22% 66% Metodiske færdigheder inden for mit fagområde 50% 66% Teoretisk viden inden for mit fagområde 63% 78% Evnen til at arbejde tværfagligt 11% 60% Praktisk viden inden for mit fagområde 11% 51% Evnen til arbejde projektorienteret 22% 46% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Side 29
4.2.7 Kompetencegab (Procentvise forskelle mellem styrkede kompetencer og kompetencer, som kræves i jobfunktionen). Offentlig ledelse Teoretisk viden inden for mit fagområde 15% Metodiske færdigheder inden for mit fagområde -16% Evnen til arbejde projektorienteret -24% Evnen til at analysere -30% Evnen til at tilegne mig ny viden -35% Praktisk viden inden for mit fagområde -40% Evnen til at arbejde problemløsende -41% Evnen til at formidle skriftligt -41% At kunne arbejde kreativt og innovativt -44% Evnen til at arbejde tværfagligt -49% Evnen til at samarbejde på tværs af faggrupper -58% Evnen til at formidle mundtligt -70% -70% -60% -50% -40% -30% -20% -10% 0% 10% 20% 4.2.8 Beskriv med dine egne ord de tre vigtigste og mest anvendelige kompetencer, som du har med fra din masteruddannelse: Teoretisk tilgang til praksis, indsigt i forandringsprocesser og perspektiver, ledelsesmæssige refleksioner og selvrefleksion Teoretisk viden om ledelse Praksis relation Netværk Side 30
Reflektion Interaktionen med studiekammeraterne har været givende bl.a. som kilde til viden om, hvordan ledelse udøves andre steder og generelt i den offentlige sektor. Dette giver øget selvtillid i forbindelse med udøvelse af egen ledelse. strategiske viden og færdigheder ledelses overblik og værktøjer akademisk læsning og forståelse styrkelse af det skiftlige at kunne arbejde under hårdt pres grundet mere end fuldtidsjob ved siden af personlig udvikling med øgning af egen oplevelse af at kunne sætte flueben ved at have kunnet gennemføre en universitets udd. skriftlig/mundtlig formidling viden om ledelseskompetencer leadership pipeline Strategisk ledelse. Bedre overblik og evne til at analysere. Bedre til dialog og forhandling. - strategisk ledelse - metodisk analyse - strategisk kommunikation Tværfaglighed Teori til praksis Evne til at optage nye teorier og få øje på nye muligheder. Inddrage relevante teoretikere i analyse af praksis. Forståelse af sammenhænge i den offentlige sektor. Akademisk kompetence. Jeg har opnået en øget bevidst omkring valg af styringsredskabernes betydning for det resultat/den effekt, der ønskes opnået i praksis. En indsigt som er blevet en bevidst del af min praksis. Jeg er blevet væsentlig mere skarp på måling af indsatser. Jeg har opnået kompetencer til i nogen grad at kunne håndtere de mange "organisationsopskrifter" som løbende rammer min organisationen. Øget min tro på mig selv og mine kompetevcer - en stor tilfredshed i hverdagen Øgede analysekompetencer Øget kompetencer til skriftlighed Side 31
Refleksion over egen praksis Teori og metodekendskab Ledelse på tværs Projektledelse og evaluering Personlige kompetencer i fohold til personaleledelse og coaching Viden om offentlig ledelse Viden om ledelse som profession Viden om kvalitetsarbejde og NPM styring af processes evnen til at se en udfordring fra mange vinkler samfundsvidenskabelig forskningsmetodik Evaluering, ledelsesorganisering, refleksiv ledelse Strategisk Kommunikativ Analyserende Refleksion over egen og andres praksis Teoretisk viden indenfor ledelse Projekt indenfor eget ledelsesfelt. analyse styring tværfaglig bevidsthed Evnen til at formidle strategi og overvejelser. Jeg fik mere selvtillid og er blevet bedre til at fremlægge mine synspunkter. Jeg er blevet ret god til at analysere en situation og handle derefter. 1. Jeg fik suppleret min oprindelige uddannelse i Politik og Administration med nogle områder fra både Cand. Merc. og Humaniora - strategi, organisationspsykologi, kommunikation, m.v. 2. Jeg har lært en masse ved at blive undervist sammen med andre ledere, og det har været mest værdifuldt, hvor alt den gode praksisviden har været inddraget i undervisningen (men mindre godt, når der var for meget gruppearbejde) 3. Jeg har lært en masse om refleksion og om at skabe mit eget ledelsesrum, som er meget værdifuldt. Teoretisk ledelsesbaggrund og evnen til at omsætte denne i praksis. træning i at arbejde i grupper Ny viden, netværk, Nye kompetencer Side 32
strategisk ledelse kommunikation bred vifte af ledelsesteorier Evaluerings kompetencer, analytiske kompetencer, ledelseskompetencer Jeg er skiftet fra at være administator til at leder. Forandringsledelse Personaleledelse Kommunikation - skriftligt og mundtligt Teoretisk viden om ledelse Faglig viden om ledelse og organisation Metoder til projektløsning 1) Videnskabelig metode 2) Strategisk analyse 3) Kommunikation Tværgående samfundsmæssig indsigt Indbudt fra andre faggrupper/områder - øget viden om ledelsesformer - øget viden om udfordringerne i den off. sektor i dag - evnen til at reflektere over egne kompetencer i relation til konkrete udfordringer Selvindsigt i egen ledelse Bred forståelser for de anvendte styringsformer Strategiske forståelse, kommunikation og ledelsesarbejde Bredere teoretisk tilgang som omsættes i praksis Bedre til at analysere processer Større sikkerhed i forhold tilegne kompetencer anvendt teori, netværk Side 33
4.2.9 Har du i dit arbejdsliv oplevet, at der er blevet efterspurgt andre kompetencer, som du gerne ville have tilegnet dig gennem din masteruddannelse? Hvis ja, angiv hvilke: Ledelsesværktøjerne Netværk Det ville være særdeles relevant at blive udfordret skarpt på ens (dybt) personlige ledelse og dens konsekvenser for omgivelser fx ved at gennemføre forløb i retning af Leichester Conference ved The Tavistok Institute. Samme tilbagemelding er givet undervejs i masteruddannelsen og flere undervisere har svaret, at en sådan undervisning principielt er mulig. En enkelt underviser der selv har deltage to gange på nævnte kursus mente at kunne gennemføre et lignende undervisningsforløb. Måske mere budget og regnskabsforståelse - men det prioriterede jeg ikke på uddannelsen. Coaching Der er en række af de kompetencer, som er beskrevet i de forrige spørgsmål, som jeg har fået opbygget da jeg tog min kandidatuddannelse på AAU(AUC) - derfor er det ikke korrekt at angive at jeg har lært dem på min Master. Men hvis jeg ikke havde dem i forvejen, ville jeg have oplevet at have fået dem på min Master :-) Politisk tæft / den politiske embedsmand / politisk sparring Side 34
4.2.10 I hvor høj grad er du enig i følgende udsagn om, hvilken betydning din masteruddannelse har haft for din karriere og løn? 4.2.10.1 Min masteruddannelse har haft betydning for, at jeg er avanceret internt på min arbejdsplads (N=36) 4.2.10.2 Jeg har fået flere og andre opgaver som følge af min masteruddannelse (N=36) 4.2.10.3 Min masteruddannelse har betydet, at jeg har fået en lønstigning (N=36) 4.2.10.4 Min masteruddannelse har resulteret i et jobskifte for mig (N=36) Side 35
4.2.11 I hvor høj grad mener du, at andre har forståelse for/drager nytte af de kompetencer, du har erhvervet dig gennem din masteruddannelse? 4.2.11.1 Mine kolleger har forståelse for, hvad min masteruddannelse har givet mig af kompetencer (N=36) 4.2.11.2 Mine kolleger drager nytte af de kompetencer jeg har fået gennem min masteruddannelse (N=36) 4.2.11.3 Ledelsen har forståelse for, hvad min masteruddannelse har givet mig af kompetencer (N=36) 4.2.11.4 Ledelsen drager nytte af de kompetencer, jeg har fået gennem min masteruddannelse (N=36) Side 36
5 LEDIGHED En dimittend fra masteruddannelsen i Offentlig ledelse er ledig, og er aktiv jobsøgende. Dimittenden søger kun jobs i region Nordjylland, og mener at han/hun er uden beskæftigelse på grund af stor konkurrence om de jobs han/hun søger. Samtidig er der kun begrænset jobudbud i det geografiske søgeområde. Side 37
6 DATAGRUNDLAG Side 38