Fra akut til kronisk - psykologisk set

Relaterede dokumenter
Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Introduktion til et samtaleforløb i praksis og kort om management

Symptomer ved kropslig stresstilstand/bodily distress syndrom

Helbredsangst. Patientinformation

Stress - definition og behandling

Thomas Nielsen. Frydenlund

Dagens Program Mandag den 4. april 2016

Funktionelle Lidelser

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag?

Sansepåvirkning, der kan stresse

Arbejdsmiljødage. Stress til trivsel. Den 26. marts Nis Kjær, Videncenter for Arbejdsmiljø

visualisering & Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser

Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson

Ulighed og kræftpatienter af anden etnisk herkomst end dansk. Vejle,

Det er et åbent spørgsmål, om behovet for omsorg og spejling er underordnet kampen om overlevelse.

Introduktion til Kognitiv adfærdsterapi ved funktionelle tilstande

Visitation og behandling af kroniske smertepatienter

Om sygefravær Travlhed og/eller Stress Muskel-skelet besvær m.m. Palle Ørbæk Direktør, speciallæge, dr.med. orskning.

AARHUS UNIVERSITET 2015 STYR PÅ STRESSEN? CAROLINE AHLGREN TØTTRUP LEDERUDVIKLINGSKONSULENT CAND. PSYCH. MOBIL:

Smertepatienten i almen praksis et overblik til brug ved konsultationen

ANTI STRESS MANUAL 4 TRIN TIL AT KOMME STYRKET UD AF DIN STRESS

Introduktion til Kognitiv adfærdsterapi i Almen praksis ved Funktionelle Lidelser

Model med flydende overgang

Stress bliver ofte forvekslet med travlhed eller sygdom. Den kort varige stress. Den langvarige stress

Mindfulness. Nærvær og indre ro i en travl hverdag. Birgitte Junø

Angst og Autisme. Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center

Funktionelle Lidelser hos børn og unge nye veje at gå?

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

Stress og mindfulness

Skizofreni- Et kort oplæg om sygdommen og dens konsekvenser for den enkelte Martina Fisker Psyk- info Maj 2018

Hans Jørgen Søgaard. Forskningsleder, Ph.D., Psykiatrisk Forskningsenhed Vest. Overlæge Regionspsykiatrien Herning

TERM-modellen. Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Århus Universitet. Forskningsenheden for Almen Praksis

Forfatter erhvervspsykolog Birgitte Jepsen Nej, tak til stress. Danskernes stress i tal

Smerteforståelse Smertetackling

Søvnløshed. Årsager og behandling fra et psykologisk perspektiv. Funktionelle Lidelser

Sundhed blandt mænd med etnisk minoritetsbaggrund. Hvem taler vi om? Oversigt. Hvem taler vi om?

Få ro på - guiden til dit nervesystem

Sundhed blandt mænd med anden etnisk baggrund. Maria Kristensen, ph.d. Adjunkt. Dansk Forskningscenter for Migration og Etnicitet.

Velkommen til Tværfagligt Smertecenter - TSC. Introduktionsmøde

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt!

Model for risikovurdering modul 4, 6 og 8

Benita Holt Rasmussen

Ungdom, udfordringer og de sårbare unge Studievejlederkonference i Nyborg D. 16 november 2011 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen rl@tabu.

Hvordan opbygges en god mental træningskultur?

Mindfulness. Temadag for sundhedspersonale. V/ Silke Rowlin. for mindfulness.dk. Tlf

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE.

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion

Model for risikovurdering modul 4 og 6

Personlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning

Bipolar Lidelse. Marianne Borch Anne-Lene Kjeldmann

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

Information om tinnitus - og 10 gode råd der kan lette din dagligdag

PsykInfo arrangement Lokalpsykiatri Haderslev. Februar 2019

MinVej.dk OM PROJEKTET

Nicole K. Rosenberg Chefpsykolog, adj. professor Århus Universitetshospital, Risskov

Unge og ADHD Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening, UUVF - D. 13. november 2012 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen

Autisme og Angst. Christina Sommer. Psykologisk Ressource Center

1. december 2011 v. Britt Riber

Brugerstøtte En humanisering af psykiatrien eller en legitimering og reproduktion af traditionelle psykiatriske praksisformer?

Kropsbevidsthed: At finde ro via sine sanser. PsykInfo, d. 19. september 2019

Personlighedsforstyrrelse og Mentaliseringsbaseret behandling. ved Tom Skaarup-Hille og Karen Sandahl, psykologer i Psykiatrisk Klinik i Næstved

ICF - modellen. Socialrådgiverdage 2013 Rehabilitering og ICF Margrethe Bennike

Ulykkesforebyggelse Vi kan ikke undgå menneskelige fejl

Lændesmerter - lave rygsmerter

TIDLIG OPSPORING AF UDSATTE O-3 ÅRIGE BØRN I ALMENOMRÅDET

SMERTER OG HVERDAGSREHABILITERING NETVÆRKSMØDE Helle Møller Hansen

Børne- og Ungdomspsykiatriens tilbud til patienter med uforklarede symptomer - efter somatisk udredning på mistanke om bivirkninger til HPV vaccine

Gitte Handberg. Specialeansvarlig overlæge Smertecenter Syd, OUH Telefon:

Information om træthed efter hjerneskade

Information om træthed

Hvad er stress? Hvordan skal det håndteres på arbejdspladsen? Jesper Kristiansen

Cabi. Stress i det grænseløse. Den 27. november Nis Kjær, Videncenter for Arbejdsmiljøs rejsehold

Første del af aftenens oplæg

Work-life balance. Middelfart 12. marts 2015

Få styr på stressen! Workshop nr. 5 v. Hans Kastbjerg og Line Skovbjerg - Langagerskolen

STYRK DIT BARNS SELVVÆRD

Funktionelle Lidelser

Kommunikationsvanskeligheder efter hjerneskade med fokus på afasi

personlighedsforstyrrelser

Fysisk aktivitet og Livsmestring Mandag d. 9. feb. 2015

UNG OG SÅRBAR WORKSHOP OM UNGE MED ANGST V/PSYKOLOG CHARLOTTE DIAMANT

International Classification of Functioning, Disability and Health Engelsk

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien?

Stress & Depression. Bedre Psykiatri - Hedensted Tirsdag d. 10. september PsykInfo Midt

Lidt om mig Rummelighed - Inklusion Anerkendelse At se, høre, tale med og forsøge at forstå den enkelte elev At se muligheder i stedet for

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Har du behov for smertebehandling?

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

INTRO MINDFULNESS. Lone Gaarskjær Schultz. Parterapeut og supervisor. Lone Gaarskjær Schultz. Parterapeut og Supervisor

Er du sygemeldt på grund af stress?

Epilepsi, angst og depression

Smerter, etnicitet og PTSD. Fysioterapeut Samuel Olandersson, Klinik for PTSD og Transkulturel Psykiatri

Når autismen ikke er alene

Når autismen ikke er alene

Transkript:

Fra akut til kronisk - psykologisk set v. Karina Røjkjær, Cand. Psych. Aut. Danske Fysioterapeuters Fagfestival den. 30. oktober 2014

Biopsykosocial forståelse Psykologiske faktorer Adfærd Følelser Tanker Coping Stress Sociale faktorer Beskæftigelse Etnografi Økonomi Netværk Diskurser Normer Biologiske faktorer Vira Bakterier Bevægelse Læsioner Genetik

Det biopsykosociale samspil Verden Sociale systemer Eksempler inkluderer: Samfund Fællesskab Familie Personen Psykologiske systemer (erfaring og adfærd) Eksempler inkluderer: Kognition Følelser Motivation Biologiske systemer Eksempler inkluderer: Organer Væv Celler Sarafino 2005

Psykolog Karina Røjkjær 2014 (Smerte)Oplevelse er påvirket af.. Kontekst

Psykolog Karina Røjkjær 2014 Smerter påvirker og bliver påvirket af tanker og følelser Derfor kan tanker og følelser hæmme eller øge smerteoplevelsen og kronificeringens udvikling samt udtryk Tanker Følelser Smerter

Psykologiske effekter af kroniske smerter Karina Røjkjær, Cand. Psych. Aut.

Psykolog Karina Røjkjær 2014 Sundhed og sygdom Mere eller mindre trivsel afhænger af oplevelsen Kontekst Sundhed Sygdom

Psykolog Karina Røjkjær 2014 Smertesystemet Smertestimuli = Faresignal Afsøge omgivelserne: er der stadig grund til at være på vagt? Stresshormon produceres i nervesystemet Vagttilstand: Sanserne skærpes og vi kan reagere hurtigt

Sensitivering Neurologisk sensitivering (fx Wilhelmsen 2005, Dantzer 2005, Eriksen og Ursin 2005) Hjernens cytokinsystem Fare aktiverer ved en kædereaktion cytokiner i hjernen. Processen minder om fysiologisk stressproces i den sympatiske del af ANS Længerevarende cytokinaktivering menes at forårsage affektive forstyrrelser (depression, angst) Obs! Kausaliteten kendes ikke. Måske er det de affektive forstyrrelser der aktiverer cytokinerne, mere end det er dem der bevirker angst og depression. Psykologisk sensitivering Smertetilstand øger opmærksomheden på anden smerte (fx Jansen 2002, Broschott 2002) Symptomperception kan øges ved kognitiv stimulering alene Integreret individ-, makro-, og mesoniveau (højere former for sensitivering påvirker lavere former)

En holistisk sensitiveringsteori: individ-, makro-, og mesoniveau Mesosensitivering Samfund Kultur Normer Diskurser Love Politik Makrosensitivering Familien og andre gruppers indvirkning fx holdninger til symptomer og sygdomsadfærd Individsensitivering Fysiologi (neurologi) Kognition Adfærd (fx undgåelser) Følelser Fx Broschott 2002, Fink 2005

Personlighed og kronificering Personlighed: individuel struktur over relativt faste træk, egenskaber og dispositioner som er forholdsvis stabile over tid og generelt karakteriserer individets subjektive perceptioner og reaktioner Træk som i nogle undersøgelser ses hyppigere ses hos mennesker med kroniske smerter end den generelle befolkning: Perfektionisme/Stille høje præstationskrav til sig selv Hårdtarbejdende Overaktiv livsstil med ringe evne til at sige fra Ringe kropskontakt Følelsesfortrængning (Fx Ax, Gregg & Jones 2001, Køppe & Bisted 1999) Aktuel evidens: Vi må nøjes med at konkludere at psykiske faktorer spiller en rolle (fx Ferrari 2006) Personlighed spiller definitorisk og konkret en rolle for hvorledes sundhed og sygdom fortolkes og dermed for sygdomsforståelse og sygdomsadfærd Dermed præger personligheden kronificeringens individuelle udtryk

Hvad påvirker psykologisk set symptomerne? (et udpluk) Symptomforventning fx kulturelle normer og forståelser af symptomerne kroniske eller ej? Symptomforstærkning Biopsykosocial sensitivering på mikro-, makro- og mesoniveau Symptomattribuering: Fx Tilskrivelse af mening som kan synes arbitrær Behandlingsindustrien Fx fastholdelse af symptomer grundet økonomisk tildelingsmodel og social samt inter- som intrapersonel psykologisk anerkendelse Jura og forsikring Fastholdelse af syptomer grundet social og psykologisk intra- som interpersonel anerkendelse samt økonomiske gevinster Psykosocial profil Personlighed Netværk Beskræftigelse, uddannelsesniveau Økonomi Fx Ferrari 2005

Sygdomsadfærd Måden hvorpå individet perciperer, evaluerer og reagerer på symptomer Oplevelse af autonomi/ ydre eller indre styring Individet har brug for tid til tilpasning og omgivelsernes betydning er her afgørende Sygdomsadfærd kan forstærke kronificeringseffekter Sygerollen En social kontrakt mellem individet om det omgivende samfund, som indebærer at sygerollestatus anerkendes mod en forpligtelse til at samarbejde med samfundets foranstaltninger med formålet at patienten bliver rask hurtigst muligt. Sekundære sygdomsgevinster som opmærksomhed, økonomisk gevinst, ny chance i form af revalidering etc. Har indflydelse

Psykolog Karina Røjkjær 2014 Eksempel på Sygdomsadfærd Automatpiloten og bevidst styring En automatiske tanke: Når jeg går tur gør min ryg ondt så jeg må holde op med at gå En reflekteret tanke: Min ryg gør ikke mere ondt fordi jeg går, derfor fortsætter jeg med det...

Således om kronificeringsprocessen Ydre stimuli Angst Fysisk alarmtilstand Fokus på bestemte legemsdele/ kropsfunktioner Fysisk sygdom, fysisk alarmtilstand, andre Ængstelse/bekymring Fornemmelse/sygdom Beroligelse Ydre Læger Bøger, aviser, TV etc. Lægmand (familie, venner etc.) Fortolkning/ efterprøvning Indre Tidligere erfaringer Personlige erfaringer Familie Andre Spændingstilstand Biologisk Arveligt Psykisk lidelse Fysisk lidelse Andre

Behandling Mindfulness, meditation, afspænding Psykologisk samtaleterapi Kognitiv, men også andre former

Konklusioner Hyppige smerter stresser bogstaveligt talt Stress sensitiverer organismen på forskellige niveauer således at individet reagerer hurtigere fysisk og psykisk på bestemte stimuli, det være sig kropslige fornemmelser eller personlige og sociale belastningsreaktioner Stressen medfører sensitivering neurologisk (fysiologisk), psykologisk og socialt og på mikro, makro og mesoniveau som muligvis kan være forstålsesrammen for kronificering på alle niveauer Psykologisk set viser kronificeringen sig i adfærd, følelser, tanker såvel som kronificeringen påvirkes af disse i et uadskilleligt samspil Så ikke kun patientens, men alles adfærd, tanker og følelser på mikro-, makro- og mesoniveau, i biologiske, psykologiske og sociale arenaer vedr. kronificering, skaber således kronificeringen. Vi bliver nødt til at gøre op med psyke-somatænkningen

Spørgsmål Karina Røjkjær, Cand. Psych. Aut.