Lokal udviklingsplan for

Lokal udviklingsplan for Tilst dagtilbud 2016-2017 1

Indhold 1 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 1.1 Politiske beslutninger skærpet strategisk ramme for hele Børn og Unge... 3 1.2 Kulturforandring i Dagtilbud Tilst - refleksioner over vores generelle tilgang... 4 1.3 Vores samarbejde om tidlig indsats i lokaldistriktet / Område Viborgvej... 6 2 Vores lokale indsatsområder Dagtilbud Tilst... 7 2.1 a Børns tidlige motorik og sansemotorik:... 8 2.1 b Sprog:... 13 2.1 C Robusthed/Selvkontrol:... 17 3 Oke Løvebane... 21 4 Bilag 1... 25 5 Bilag 2... 26 2

1 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor? Den lokale udviklingsplan (LUP) beskriver den grundlæggende tilgang og de særlige indsatsområder, vi vil arbejde med i 2016-2017. Med LUP en stiller vi skarpt på, hvor vi er på vej hen, og hvordan vi vil sikre, at vi når der til. Afsættet for vores LUP er dels vores lokale kvalitetsrapport og de udviklings- og tilsynspunkter, som vi ved vores kvalitetssamtale primo 2016 har besluttet, at vi vil stille skarpt på og dels byrådets beslutninger om retningen for hele Børn og Unge på baggrund af den samlede kvalitetsrapport for Børn og Unge 2015. LUP en har altså til formål at sætte retning for os og for vores lokaldistriktssamarbejde. Samtidig skal LUP en tydeliggøre sammenhængen mellem på den ene side vores lokale tilgang og særlige indsatsområder og på den anden side de overordnede mål og rammer for vores område og for Børn og Unge under ét. 1.1 Politiske beslutninger skærpet strategisk ramme for hele Børn og Unge Kvalitetsrapporten for 2015 viser, at langt hovedparten af de aarhusianske børn og unge kommer godt i vej men samtidig, at der fortsat er en mindre gruppe børn og unge, hvis sociale baggrund har væsentlig negativ betydning i forhold til deres chancer senere i livet. Der foruden viser rapporten mange nuancer, både i de lokale vilkår for opgavevaretagelsen og i forhold til, hvordan og med hvilken effekt kerneopgaven varetages. På baggrund af Kvalitetsrapporten for 2015 har byrådet derfor besluttet, at Børn og Unge skal skærpe den strategiske ramme for arbejdet med at løfte alle børn og unge. Det skal ske med særlig vægt på følgende fire fokusområder, som også er fremtrædende i byrådets børne- og ungepolitik: Samskabelse forældre som ressource: Forældrene er de vigtigste voksne i børnenes og de unges liv. Deres relation og det, de gør sammen med børnene, har afgørende betydning for, hvordan børnene klarer sig senere i livet. Derfor skal vi på respektfuld vis stille klare forventninger om, at alle forældre støtter deres børns udvikling. Samtidig skal vi stille redskaber og vejledning til rådighed for forældrene med henblik på, at de kan støtte deres børn. En sådan tættere og mere systematisk samskabelse med forældrene skal bringe alles ressourcer bedst muligt i spil. Videnbaseret ledelse og praksis: At leve op til ambitionerne i børne- og ungepolitikken indebærer et konstant fokus på børnenes og de unges progression og på at gøre det, der virker bedst. Det forudsætter, at vi sammen med forældrene og børnene/de unge selv løbende sætter mål for deres udvikling med afsæt i fælles viden, fælles sprog og løbende evaluering. Samtidig kræver det, at vi som professionelle har et konstant fokus på at udvikle vore kompetencer. 3

Tidlige og forebyggende indsatser: Alle børn og unges positive udvikling skal understøttes af det daglige pædagogiske arbejde og forebyggende indsatser. Det kræver, at vi bliver bedre til at opdage og reagere på tidlige tegn på mistrivsel og manglende læring hos børnene og de unge og at møde børn og unge med særlige behov med tidlige, målrettede indsatser. Helhedssyn øget fokus på de ikke-kognitive kompetencer: Arbejdet med børnene og de unge skal have et balanceret fokus på de kognitive og ikke-kognitive kompetencer - i tæt samvirke med børnene/de unge selv, tilpasset deres alder, og med særlig vægt på at styrke deres motivation, robusthed og vedholdenhed samt deres fremmøde og aktive deltagelse. Disse politiske beslutninger medfører både en opdateret vision og en justering af de overordnede effektmål, hele Børn og Unge arbejder efter. Samtidig indebærer en reel omsætning af børneog ungepolitikken og byrådsbeslutningerne på baggrund af Kvalitetsrapporten for 2015, at hele organisationen tager hul på en kulturforandring med henblik på nytænkning og kvalitetsudvikling af arbejdet med børnene og de unge. 1.2 Kulturforandring i Dagtilbud Tilst - refleksioner over vores generelle tilgang Jf. dialogmøderne i marts-april 2016, er det en forudsætning for denne kulturforandring, at vi - i stedet for at springe direkte fra vision til handling - først bruger tid på at reflektere over, hvad hhv. børne- og ungepolitikkens vision og Børn og Unges mentale model eller grundlæggende mindset betyder for os og hvilke ændringer det kræver i vores lokale struktur/organisering/samarbejdsrelationer samt i vores adfærdsmønstre/strategier, hvis vi fremadrettet skal kunne løfte alle børn og unge endnu bedre. Denne refleksion og dialog skal vi have sammen ledere og medarbejdere i Børn og Unge og med forældrene og vores øvrige samarbejdspartnere. Refleksion: 4

I dagtilbud Tilst har vores oversættelse af børne- og ungepolitikkens vision og Børn og Unges mentale model givet anledning til følgende refleksioner i forhold til vores generelle tilgang til kerneopgaven: På ledelsesniveau Vi oplever et øget fokus på dokumenteret kvalitet, hvilket samtlige temaer i den mentale model understøtter. Det kommer til at give et stærkere ledelsesmæssigt mandat i forhold til opgaveløsningen. Vigtigheden af den kulturændring, vi arbejder med - hvor vi har et stærkere perspektiv på et evidensbaseret og dokumenteret arbejde med kerneydelsen, samt det at stræbe efter det excellente hos hver enkelt - understøttes. På personaleniveau Her er det en central opgave at gøre børn og unge politikken og den mentale model vedkommende og retningsgivende for den enkelte ansatte. På forældreniveau Vi kommer til, i endnu højere grad, at samskabe med forældrene og betragte disse som en central medskaber i barnets udvikling og trivsel. I Tilst dagtilbud har vi et stærkt fokus på tidlig indsats, og vi har haft mange af indsatser, der har haft afsæt på individ- og gruppe niveau. Arbejdet med Børne-og unge politikken og den mentale model, tror vi på, kommer til at understøtte en mere konsistent og langsigtet indsats til glæde for flere børn. Derudover forventer vi, at sammenhængskraften i indsatser bliver yderligere understøttet ved lokal overgange via data og evidens. Vision: 5

Mental model: Desuden tænker vi, at hvis vi fremadrettet skal kunne løfte alle børn og unge endnu bedre, da kræver vores oversættelse af børne- og ungepolitikkens vision samt Børn og Unges mentale model følgende ændringer i vores lokale samarbejdsrelationer samt i vores adfærdsmønstre/strategier: Set i lyset af Børn- og unge politikken og den mentale model skal vi i endnu højere grad stå på skuldrene af hinanden i et 0 18 års perspektiv. Relationel koordinering er en af nøglerne til kulturforandringens succes. Det er centralt for kvaliteten i det pædagogiske arbejde, at vi har en fælles forståelse for målet og arbejder ud fra evidens. Vi skal blive endnu bedre til at følge og justere processen via præcise evalueringsdesign og delmålinger. Samskabelse med forældre er centralt i dette projekt. Derfor vil vi, i samarbejde med Rune Kappel og andre relevante aktører, bruge efteråret på at gå i dobbelt loop og designe processen for den kommende indsats. 1.3 Vores samarbejde om tidlig indsats i lokaldistriktet / Område Viborgvej Ud over vores egne lokale udviklingsambitioner samarbejder vi i hele Område Viborvej om at styrke de tidlige og forebyggende indsatser på følgende punkter: I område Viborgvej initieres KIK (Kvalitet i kerneydelsen) i foråret 2017, der - med inspiration fra Brenda Taggert og Justin Markussen Browns forskning og med bevidsthed om vigtigheden 6

af, at den tidlige indsats (James Heckmann) - skal understøtte implementeringen af Børne- og unge politikken, den mentale model og LOKE. Projektet kommer til at stille nye krav til ledelse, personale, forældre og samarbejdet i området. Vi skal i endnu højere grad stræbe efter det excellente og med afsæt i data og evidens skal praksis udvikles og forfines. Forskning peger på at arbejdet med selvregulering og robusthed hos børn og unge har stor effekt på børn og unges udviklingspotentiale og livsmuligheder. Derfor har vi i Tilst lokal distrikt valgt arbejde målrettet med dette. Forebyggelsesstrategi: 2 Vores lokale indsatsområder Dagtilbud Tilst I forbindelse med opfølgningen på vores kvalitetsrapport for 2015 har vi besluttet, at vi fremover vil sætte et særligt fokus på følgende: Udviklingspunkter for 2016-2017: 1. Fælles strategi i dagtilbuddet. Prioritering af hvilke af vores indsatser der skal være gennemgående i hele dagtilbuddet og målrettes alle børn. Sprog 2. Samarbejde mellem sundhedspleje, dagtilbud og skole. Herunder fælles strategier ift. indsatser målrettet børn og familier i det grønne felt i forebyggelsestrekanten. Robusthed 3. Tidlig og forebyggende indsats. Motorik 7

2.1 a Børns tidlige motorik og sansemotorik: Børns tidlige motorik og sansemotorik En tidlig motorisk indsats er vigtig for at få skabt de bedste forudsætninger for gode motoriske færdigheder hos barnet. Ikke kun fordi investering i børns tidlige læring er det mest effektive, men også fordi motoriske vanskeligheder er et udbredt problem blandt børn, der starter i skole. En undersøgelse foretaget på børn i indskoling i 2009-10 og 2010-11 i ni kommuner konkluderer, at 30,2% af børnene fik mindst én bemærkning ved den motoriske undersøgelse*. I Aarhus Kommune arbejdes der gennem et af de 9 tidlige indsatsprojekter på at styrke børns motoriske færdigheder 0-6 år. Konkret tænkes der i at arbejde ud fra motorikprofilen, der kan sikre systematisk og målbar indsamling af data omkring et barns motorik fra 0-6 år. I tråd med børn og ungepolitikken spiller samarbejdet med forældrene ligeledes en central rolle, således arbejdes der med en motorikkuffert med aktiviteter, der kan laves i hjemmet. *Årsrapport for børn indskolet i 2009-10 og 2010-11 fra databasen børns sundhed: Motoriske vanskeligheder. Statens institut for folkesundhed 2011. p. 26 *Teorien omkring investeringsmodelen Tidlig indsats er lavet af James Heckman. Den ønskede effekt Hvem skal indsatsen gavne? Det er vores ambition at: Børnene Har øget sundhed, trivsel og læringsparathed såvel på kort som på længere sigt. Har færre motoriske vanskeligheder ved skolestart. Det pædagogiske personale Har kompetencer til arbejdet med motorik og sansemotorik. Forældrene Opnår større indsigt og forståelse for vigtigheden af at understøtte og stimulere barnets motoriske udvikling. Ledelsen Implementeringen af strategien understøttes. 8

Ambitioner for indsatsen: Børnene Det er vores ambition at antallet af børn, der er overvægtige eller svært overvægtige ved skolestart forsat I 2017 er under den kommunale målsætning på 15 %. I 2018 er vores målsætning 10 %. At børn oplever bevægelsesglæde At børns leg og bevægelse bliver alsidig og udfordrende både fysisk, mentalt og socialt At børns leg og bevægelse befordrer sundhed forstået som glæde, fysisk udvikling og velbefindende, samt udvikling af netværk At børns leg og bevægelse bidrager til at udvikle et engagerende fællesskab med andre børn og voksne Personalet Krop- og bevægelsesvejlederen skal have følgende kompetencer: En bred forståelse for og tilgang til, hvad motorik er. Herunder grundlæggende viden om de primære sanser og barnets neurologiske/fysiologiske udvikling. En bred forståelse for motorik og sansemotorik, der gør det muligt at lave en tidlig opsporing af børn med motoriske vanskeligheder. Har stærke praksisnære handlekompetencer, der fremadrettet får arbejdet med motorik og sansemotorik til at leve i dagtilbuddet. Kan lave en afklaring på, hvor barnets vanskeligheder ligger, lave en handleplan og formidle hvilken indsats, barnet har brug for til både forældre og kolleger. Har forståelse for og kompetencer til at vurdere, når andre fagpersoner skal inddrages. Kan give råd og ideer ift. at udvikle legemiljøer, der inspirerer til aktivitet og fremmer bevægelsesglæde. Kan formidle viden til kolleger og forældre Kan inddrage og samarbejde med forældre Har øje for sammenhængen mellem det at understøtte barnets motoriske kompetencer og det at forebygge fysiske belastninger for personalet i dagtilbuddet. Forældrene At forældre efter behov bliver vejledt således at de: Understøtter børnenes motoriske udvikling i samarbejde med personalet. Lader sig inspirere og anvender motorikkufferten. 9

Ledelsen Får inspiration til at gentænke organisering og indretning vedr. motorik og i højere grad udøver videns og databaseret ledelse. Hvordan I vil følge op på og dokumentere, om I når i mål jf. hvornår og med hvilken metode vil I evaluere indsatsen? Motorik profilen Digitalt læringshjul ECERS Trasmo De planlagte ydelser Oversigt over datoer for første forløb Krop og bevægelsesvejledere Dato Indhold og underviser Uge 37 Modul 1 Mandag d. 12. september Tirsdag d. 13. september Uge 38 + 39 Uge 40 Mandag d. 3. oktober Tirsdag d. 4. oktober 1. Introduktion (Lone, Grethe og Mads) 2. Motorikkens grundlag (Lone) Hjemmeopgave 1: Modul 2 3. Motorisk udvikling (Lone) 4. Det hele barn og kroppen (Grethe) Uge 41 + 43 (ferie i uge 42) Hjemmeopgave 2: Uge 44 Modul 3 Mandag d. 31. oktober 5. Kropslig rollemodel og inklusion (Grethe) 10

Tirsdag d. 1. november Uge 45+ 46 Uge 47 Mandag d. 21. november Tirsdag d. 22. november Uge 48+49 Uge 50 D. 20/12 kl. 09.00-13.00 Mandag d. 12. december Tirsdag d. 13. december 51 og 1 (ferie i uge 52) Uge 2 2017 Mandag d. 9. januar Tirsdag d. 10. januar Uge 3+4 Uge 5 Mandag d. 30. januar Tirsdag d. 31. januar Uge 6+8 (ferie i uge 7) Uge 9 Mandag d. 27. februar Tirsdag d. 28. februar Uge 10+11 Uge 12 6. Grundlege (Mads) Hjemmeopgave 3: Modul 4 7. Primære sanser (Mads) 8. Sansepædagogiske tiltag (Mads) Hjemmeopgave 4: Modul 5 Midtvejsevaluering 9. Sansemotoriske vanskeligheder (Mads) 10. Meta Modeller (Lone) Hjemmeopgave 5: Modul 6 11. Motoriske observationer og profiler (Lone) 12. Analysevinkler og børn med særlige udfordringer for motorikken (Lone) Hjemmeopgave 6: Modul 7 13. Tiltag (Lone) 14. Formidling og forandring (Grethe) Hjemmeopgave 7: Modul 8 15. Selvhjulpenhed og ergonomi (Grethe og Lene Stevn) 16. Forældretiltag (Grethe) Hjemmeopgave 8: Modul 9 11

Mandag d. 20. marts Tirsdag d. 21. marts Uge 13 Uge 14 (dette for at afslutte forløbet inden påske) Mandag d. 3. april Tirsdag d. 4. april Torsdag d. 6/4 kl. 09.00-13.00 17. Fysiske rammer, indendørs (Grethe) 18. Fysiske rammer, uderummet (Mads) Hjemmeopgave 9: Modul 10 19. Næste tiltag i eget dagtilbud (Alle) 20. Opsamling, status og fremtid (Alle) Slutevaluering Efter endt forløb etableres der netværksgrupper i dagtilbuddet imellem vejlederne, til gensidig inspiration. Organisering af indsatsen Der deltager ledelse og personale fra alle afdelinger i pilotprojektet vedr. Børnenes tidlige motorik og sansemotorik. Der skal på sigt uddannes to krop og bevægelsesvejledere i hver afdeling. Der etableres et særligt forløb for dagplejen. Konsekvenser for ressourcer Der afsættes 200.000 kr. til vikardækning og efterfølgende materiale indkøb. 12

2.1 b Sprog: Sprog Vi har i dagtilbuddet haft mange sprogprojekter med fokus på de udfordrede børn. Disse projekter har ikke været konsistente og gennemgående for hele dagtilbuddet. Vi har på kort sigt set en sproglig progression hos de børn, der har deltaget. Desværre har vi erfaret via sprogvurderings og screeningsresultater, at den generelle indsats ikke har haft den ønskede langsigtede effekt. Særligt de 2,10 3,4 årige har haft et mangelfuldt sprog ved sprogscreenings resultaterne. Dertil er andelen af tre årige med dansk som modersmål, der er blevet vurderet til at have behov for en særlig indsats, noget højere end kommunegennemsnittet (jf. kvalitetsrapporten). Vores hypotese er, at med en generel og konsistent sprogindsats i dagtilbuddet og i samskabelse med forældrene vil alle børn opnå sproglig progression, samt at indsatsen på sigt øger andelen af børn med dansk som andetsprog, der, ved en sprogscreening før skolestart, bliver vurderet til at have et uvæsentligt behov for støtte til at lære dansk. Med primært afsæt i Justin Markussen Browns materiale Class, samt Brenda Taggert og Janice Greenberg s forskning og metoder vil vi udvikle de pædagogiske læringsmiljøer, således at vi øger sandsynligheden for, at børn bliver så sprogligt dygtige, som de kan. Vi vil ændre læreplansårshjulet, så sprog tænkes ind i alle læreplanstemaer for at understøtte børnenes sproglige kompetencer. I samskabelse med forældrene vil vi blive tydeligere på, hvad vi forventer, at de bidrager med i forhold til aktuelle læreplanstemaer og den sproglige stimulering. I forbindelse med KIK vil vi måle på det sproglige læringsmiljø ved hjælp af Class. Derfor tager vores data afsæt i miljøet frem for individet. Lederteamet har i LOKE valgt sprog-indsatsen som øvebane (Se bilag). Dette supplerer nedenstående indsats. I den sproglige indsats har vi særligt fokus på samskabelse og videnbaseret ledelse og praksis Den ønskede effekt Hvem skal indsatsen gavne? Børnene Alle børn bliver så sprogligt dygtige, som de kan 13

Det pædagogiske personale Tilegner, udvikler og forfiner evidensbaseret metoder, der understøtter og afspejles i hverdagspædagogikken Forældre Forældrene kender og anvender de redskaber, vi stiller til rådighed for dem, så de kan bidrage til at støtte op om deres børns sproglige udvikling Ledelsen Udøver i højere grad data -og videnbaseret ledelse Ambitioner for indsatsen: Vi forventer at kvaliteten i det generelle sproglige arbejde kvalificeres og øges, således at: Børnene Andelen af 3 årige som har behov for en generel indsats ud fra sprogvurderings resultaterne øges. Den sproglige progression er større end forventet hos flere børn sammenlignet med 3 års vurderingen. Flere børn opnår frit skolevalg Der i Class-målingen er sket en progression i forhold til det sproglige læringsmiljø. Det pædagogiske personale Personalet skal kunne omsætte og anvende teorien fra J. Greenberg, Justin Markussen og Brenda Taggert. I personalegrupper er der en oplevelse af øget dialog vedrørende de metoder og redskaber der stilles til rådighed for forældrene. Forældre Forældrene understøtter børnenes sproglige udvikling i samarbejde med personalet. Lader sig inspirerer og anvender anbefalinger fra børneintra i forbindelse med opstart på nyt læreplanstema. I forældreråd er der en oplevelse af øget dialog vedrørende de metoder og redskaber der stilles til rådighed for forældrene. 14

Ledelsen I højere grad udøver data - og viden baseret ledelse med særlig fokus på: Fælles refleksioner over data med personalet Anvender fælles refleksion og inspiration i lederteamet i forhold til implementering af Loke øvebane. Bringer data på banen i fælles refleksion på individuel ledersparring. Hvordan I vil følge op på og dokumentere, om I når i mål jf. hvornår og med hvilken metode vil I evaluere indsatsen? Der evalueres løbende ud fra relevant data lokalt og i lederteamet efter endt læreplantema. Class materialet ECERS Sprogvurderinger Alle Med TRAS De planlagte ydelser Vi vil ændre læreplansårshjul således at sprog tænkes i alle læreplanstemaer for at understøtte børnenes sproglige kompetencer. I samskabelse med forældrene vil vi blive tydeligere på, hvad vi forventer, at de bidrager med i forhold til aktuelle læreplanstemaer og den sproglige stimulering. Personalet opkvalificeres via et aktionslæringsforløb (KIK). Ved opstart af nyt læreplanstema lægges der inspirationsmateriale på børneintra. I forbindelse med KIK vil vi måle på det sproglige læringsmiljø ved hjælp af Class. Nyt personale introduceres af sprogvejlederen til dagtilbuddets sprogstrategi og relevante materialer og metoder. 15

Organisering af indsatsen Fælles læreplansårshjul for hele dagtilbuddet: Konsekvenser for ressourcer Der afsættes 200.000 kr. til materiale indkøb og uddannelse 16

2.1 C Robusthed/Selvkontrol: Robusthed/selvkontrol Store forskningsprojekter som Dunedin-studiet (Moffitt et al., 2011) og forskning inden for udviklingspsykologi (Caspi, Henry, McGee, Moffit & Silva, 1995) peger på, at selvkontrol spiller en helt central rolle i menneskers trivsel. Andre undersøgelser, eksempelvis (Muraven, Baumeister & Tice, 1999; Tominey & McClelland, 2011) understøtter hypoteser om, at selvkontrol er trænbart. Intelligens og selvkontrol de to faktorer psykologisk forskning igen og igen finder er de vigtigste. 17

Selvkontrol lader endda til at være forbundet med hvor tilfredse, vi er med vores liv, se eksempelvis Cheung, Gillebaart, Kroese & De Ridder (2014). Det lader til, at individer, der er selvkontrollerede, er bedre i stand til at skabe og opsøge miljøer, der er vitaliserende for dem og være bevidste om at navigere hensigtsmæssigt, når man er i miljøer, der er udfordrende (Baumeister & Tierney,2014). Vi oplever, at flere børn er udfordret i forhold til robusthed og selvkontrol. I Tilst dagtilbud er vi optagede af tidlig indsats og et udvidet samarbejde med skolen om at gøre børnene skoleparate. Derfor har vi igangsat et projekt, med afsæt i Rune Kappels materiale og teorier omkring børn og selvkontrol. Siden efteråret 2015 har personale og kommende skolebørn i to afdelinger arbejdet specifik med materialet vejledt af Rune Kappel. Der har haft en meget positiv effekt af indsatsen, og vi har oplevet en markant progression for stort set alle børn i forløbet. Det giver anledning til at udbrede projektet til de øvrige afdelinger i Tilst samt Tilst Skole (Se Bilag 1). Projektet er et aktionslæringsforløb. Selvkontrol og robusthed er begge to eksekutive funktioner. Selvkontrol er et vigtig element for at udvikle robustheden ved barnet. I pilotprojektet er der arbejdet med at træne børnenes selvkontrol og ad den vej udvikle robuste børn. Det er vores hypotese, at vi ved fælles indsats og et øget fokus på udvikling af børns selvkontrol kan bidrage til, at børnene får lettere ved at holde motivationen, kontrollere deres impulser, vise opmærksomhed, samt agere i den sociale verden og dermed understøtte, at børnene bliver så dygtige, som de kan. Den ønskede effekt Vi forventer, at metoden og kvaliteten i arbejdet med selvkontrol og robusthed, for kommende skolebørn og indskolingsbørn, øger børnenes evne til at håndtere livets udfordringer. Hvem skal indsatsen gavne? Børnene Får lettere ved at holde motivationen, kontrollere deres impulser, vise opmærksomhed, samt agere i den sociale verden og dermed understøtte at børnene bliver så dygtige som de kan. Det pædagogiske personale Har kompetence til at arbejde med samt udvikle børns selvkontrol og robusthed Forældrene Opnår større indsigt og forståelse for vigtigheden af at understøtte og stimulere barnets udvikling af barnets robusthed og selvkontrol. 18

Ledelsen I højere grad anvender data og videnbaseret teori til understøttelse af indsatsen Ambitioner for indsatsen: Børnene (Som udgangspunkt er der fokus på kommende skolebørn) At børnene er i stand til at hæmme impulser, når situationen kræver det. Børnene lærer at regulere deres selvkontrol At der er pointmæssig progression fra spørgeskema 1 til spørgeskema 2 for det enkelte barn. At barnet i stigende omfang er i stand til at blive frustration/processen. At barnet i stigende grad bliver i stand til at kontrollere egne følelser. At barnet bliver i stand at veksle mellem aktive og progressive opgaver og evnen til at slappe af og lade op (Øvelser versus mindfulness). At børnehaveklasselæren ser og oplever en positiv forskel på de børn som de tager i mod. At forældrene støtter op om projektet- deltager i informationsaftener samt besvarer spørgeskemaer. At der løbende er dialog mellem personale samt forældregruppen vedrørende tiltag, metoder og redskaber Det pædagogiske personale Tilegner, udvikler og forfiner evidensbaseret metoder, der understøtter og afspejles i praksis. Personalet justere praksis ud fra et teoretisk perspektiv. Personalet redegør for handling og evidensbaseret teori Personalet videndeler og demonstrerer i en sidemandsoplæring Personalet inspirerer og motiverer forældrene til at samskabe Arbejder med egen selvkontrol Forældre Forældrene kender og anvender de redskaber, vi stiller til rådighed for dem, så de kan bidrage til at støtte op om deres børns proces i relation til robusthed. Forældrene oplever sig som kompetente og væsentlige samarbejdspartnere. Ledelsen Udøver i højere grad data -og videnbaseret ledelse Sikrer at personalet føler sig kompetente og væsentlige i forhold til at løse opgaven. Prioritere opgaven, tid og fælles refleksion baseret på data og praksiserfaringer. Sikre at den nødvendige viden er tilgængelig. Sikrer at der arbejdes i et 0 18 års perspektiv i distriktet. Via distriktsarbejdet. 19

Hvordan I vil følge op på og dokumentere, om I når i mål jf. hvornår og med hvilken metode vil I evaluere indsatsen? Der evalueres løbende ud fra relevant data lokalt og i lederteamet. Data: Spørgeskema + Opstarts-status i Børnehaveklasse De planlagte ydelser Der arbejdes med emnet i to afdelinger frem til sommerferien 2017, hvorefter flere afdelinger inddrages løbende. Skolen deltager ligeledes i processen fra efteråret 2017. (se vedlagte procesplan) Der ydes konsulentbistand fra psykolog Rune Kappel, både i forhold til personalet og forældregruppen. Spørgeskema undersøgelse til både forældre og involveret personale ved forløbet start, samt ved afslutningen. Skole og dagtilbudspersonale deltager i tidligindsatsprojektet vedr. robusthed i efteråret 17. Særlig information til skolen omkring processen og de børn der deltager i projektet. (Specielt relevant i overgangsfasen hvor skolen og de øvrige afdelinger ikke er en del af projektet.) Organisering af indsatsen Se Procesplan ( Bilag 1 ). Konsekvenser for ressourcer Der afsættes 50.000 kr. 20

3 Oke Løvebane Kobling til udviklingspunkt fra kvalitets samtalen. Udviklingspunkt: Fælles strategi i dagtilbuddet. Prioritering af hvilke af vores indsatser der skal være gennemgående i hele dagtilbuddet, og målrettes alle børn. Vi har i dagtilbuddet haft mange sprogprojekter med fokus på de sprogligt udfordrede børn. Disse projekter har ikke været konsistente og gennemgående for hele dagtilbuddet. Vi har på kort sigt set en sproglig progression hos de børn, der har deltaget. Desværre har vi erfaret via sprogvurderings og screeningsresultater at den generelle indsats ikke har haft den ønskede langsigtede effekt. Særligt de 2,10 3,4 årige har haft et mangelfuldt sprog ved sprogscreenings resultaterne. Dertil er andelen af tre årige med dansk som modersmål, der er blevet vurderet til at have behov for en særlig indsats noget højere end kommunegennemsnittet (jf. kvalitetsrapporten). Vores Loke øvebane løber frem til juli 2017. Derfor vil vi på øvebanen fokusere på kvaliteten af dialog. Loke øvebane er en del af udviklingspunktet om en mere konsistent sprogindsats der initieres i starten af 2017. Dette beskrives i LUP. Vores hypotese er, at med en generel og konsistent sprogindsats i dagtilbuddet vil alle børn opnå sproglig progression. Endvidere at indsatsen på sigt vil øge andelen af børn med dansk som andetsprog, der ved en sprogscreening før skolestart bliver vurderet til at have et uvæsentligt behov for støtte til at lære dansk. Vi lægger os teoretisk op ad Janice Greenberg, Justin Markussen samt Brenda Taggerts forskning. Derfor tager vores data afsæt i miljøet frem for individet. Der kan suppleres med øvrige relevante data i forbindelse med lokale øvebaner. Mål 0 3 årige børn Der er progression i antallet af turtagninger i den daglige kommunikation. Personalet Skal kunne invitere til dialog, fange og fastholde barnets/den fælles opmærksomhed og motivere barnet til at blive i dialogen. 21

Skal optimere bevidstheden omkring egen og andres sproglige praksis gennem fælles refleksion. Forældre Forældrene kender og anvender turtagnings princippet. Ledelsen Udøver I højere grad data -og videnbaseret ledelse med særligt fokus på: Fælles refleksioner over data med personalet (PL) Anvender fælles refleksion og inspiration i lederteamet i forhold til implementering af Loke øvebane (LT)(DTL) Bringer data på banen i fælles refleksion på ledersparring (DTL/PL). Databrug i relation til de valgte mål. Der anvendes ECERS /sprog Dialog, kombineret med antallet af oplevede turtagninger. Se procesplan i næste afsnit. Baseline og progression på øvebanen undervejs i LOKE samt opfølgning på data. 22

Uge 43 Endelig beskrivelse af Loke øvebane uge 48 Fælles refleksion og vidensdeling på lt møde om lokal Loke øvebane Bilag 2 5.1.2017 Fælles sprogvejledningsmøde om data metode og grundlag. 1.2.2017 Deadline for baseline 1 Infobrev / Video til forældre uge 6 Fælles refleksion og vidensdeling på lt møde om lokal Loke øvebane/baseline uge 6-14 Fælles refleksion og vidensdeling på:pl/personale - Lederteam/DTL - Ledersparring - Bestyrelse uge 15 Baseline 2 uge 16 Fælles sprogvejledningsmøde Fælles refleksion og vidensdeling på lt møde om lokal Loke øvebane/baseline uge 16-24 Fælles refleksion og vidensdeling på:pl/personale - Lederteam/DTL - Ledersparring - Bestyrelse uge 24 Baseline 3 uge 26 Fælles refleksion og vidensdeling på lt møde om lokal Loke øvebane ( Bilag 2 )/baseline og dagtilbuds niveau. Morten laver skema fra Ecers med antal gange turtagning. 23

1. Identifikation af udfordring: vi foretager denne prøvehandling, fordi vi oplever, at vi kan blive bedre til mellemregninger, sparring, evaluering i vores fælles indsatser. Vi får ikke justeret tilstrækkeligt undervejs og vil gerne blive mere systematiske sammen. Vores hypotese er, at vi gennem Vidensdeling, genbesøg, og dialog om implementering og data i højere grad får øje på hinandens resurser og på denne måde får dem bragt i spil i endnu højere grad. Vi tror på, at der er et uudnyttet potentiale i lederteamet, som kan være med til at kompleksitetsreducere og udvikle den fælles læring i teamet. Vi tror på, at trivslen bliver bedre og at oplevelsen af et udfordret og komplekst arbejdsmiljø mindskes. 2. Handling: Vi fastlægger fokuspunkter/deadlines fra Oke løvebanen på ledermøderne i procesplanene fra Oke løvebane, hvor Kolbs lærings cirkel bliver metoden. Det skal tydeliggøres på hvert møde, hvad næste skridt er. Derudover skal der arbejdes med en kommunikationsplan der skal understøtte implementeringen. 3. Fokus: bidrager til bedre arbejdsmiljø oplevelsen af et større sikkerhedsnet som leder, og at vi er fælles om opgaven, større kvalitet i kerneopgave, fælles kadence, kompleksitetsreducere 4. Plan: den 9.1.17: vi kigger på planen sammen 5. Genbesøg og justering: vha. Kolbs læringscirkel. Kan vi hente data før/under/efter vores lederteam-øvebane. Data er teamtest. 24

4 Bilag 1 25

5 Bilag 2 PRØVEHANDLING: Igangsat dato: 2. Handling Hvad er det for en handling 3. Fokus Hvordan bidrager denne handling til at løfte din kerneopgave? 1. Identifikation af udfordring Hvorfor foretager vi 5. Genbesøg og justering 4. Plan Hvordan vil vi holde øje med at vi lykkes? Hvem gør hvad? UDBYTTE evaluering dato: Systematik og mellemregninger som en måde at kompleksitetsreducere 26