AI, big data, small data og andre buzzwords: Om adaptive læringsesteknologier.

Relaterede dokumenter
Adaptive læringsesteknologier: individualisering eller ensretning?

Adaptivitet og feedback i uddannelsesteknologier

Kan vi give eleverne et større udbytte læringsmæssigt og menneskeligt ved at bruge andre former for læring?

Når feedback ikke er feedback - du får 10 af mig

Læringsteknologi Learn smarter

Relationsdannelse mellem undervisere og online studerende

STYRKELSE AF BØRNS TIDLIGE PROBLEMLØSNINGSKOMPETENCER I FREMTIDENS DAGTILBUD

KvaN-konference. undervisningsdifferentiering

Hvad l rte du mon af denne antologi?

DIKU-Konference om digital læring 2. oktober Hvilke digitale værktøjer og teknologier virker?

Strategisk læsning med læseteknologi

Udforskende og Eksperimenterende Læring med LEGO (UE2L)

Åbenhed i online uddannelser

En kommentar til Becks model

Undervisning. Verdens bedste investering

Spilbaseret innovation

EVIDENSBASERET COACHING

Realistisk inddragelse af studerende i forsknings- og udviklingsprojekter

( ) : 90/11/11 : 91/03/28 : 91/07/10 : ) ( (ASQ) (SHS) (MANCOVA). ( ).. : * ( ) ** ***

Transfer mellem teori og praksis. Vibe Aarkrog 22. august, 2013

DIALOGISK EVALUERINGSKULTUR OG ELEVPLANER AKTIONSLÆRINGSNETVÆRKET I SILKEBORG RASMUS FINK LORENTZEN CAND.PÆD., PH.D.

UCL på engelsk, opdateret december 2016

Evaluering af og for læring

UCL på engelsk, opdateret 3. feb. 2017

Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT

Mit første møde. og det videre venskab med matematik

Bilag 2. Diskussionsoplæg: Talenter og digitale kompetencer i verdensklasse

Fjernundervisningens bidrag til læring

LÆRINGSMÅLSTYRET UNDERVISNING - MÅLPILEN SOM VÆRKTØJ

Uddannelsesudvalget for Ledelse og Kommunikation. møde den 13. marts 2018 kl

Nye natur/teknologilærerstuderendes læringsprogression

Virker intensiv læring? Et par refleksioner over veje til en ungdomsuddannelse

LÆRERROLLEN UNDER FORANDRING

Lærer og elevers brug af. Mette M. Hanghøj Have

Fra forskning til undervisning

Implementering af Moodle på SOSU STV. ved SOSU STV S v. Jens Kolstrup, direktør og Gitte Jensen, vicedirektør

FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER

Skolemessen Anvendelse af it i skolen - og undervisningsdifferentiering

Uddybning om naturfag. Ved Helene Sørensen, lektor emerita på DPU

Roskilde Universitet Jeanette Lindholm PHD-.student

Af hensyn til læsbarheden udfyldes nedenstående elektronisk. Skemaet udvides automatisk. ANSØGNINGSKEMA - LOKALE INNOVATIONSMIDLER BØRN OG UNGE

Gymnasiefremmede elever i gymnasiet hvad virker?

FLIPPET UNDERVISNING MED PODCASTS. Hans Hüttel Undervisningens dag 2016

EDUCATIONAL IT PÅ AU - EN UDVIKLERS PERSPEKTIV

Studenteraktiverende undervisning: Faciliterede læreprocesser og ægte læretid

Session C3: Lykkes peer-feedback altid?

Netbaseret læreruddannelse. Web 2.0 og det heutagogiske 12. april, Kolding

DET LÆRINGSORIENTEREDE TEAMMØDE. Hvad forskning siger om effektive team

Tidligere sprogstart i engelsk, fransk og tysk længere læringsforløb

Formativ vurdering af elever med særlige undervisningsmæssige behov

Valgmodul foråret 2016: Digital produktion og didaktiske designere Undervisere Kursusperiode: ECTS- point Beskrivelse: Formål og indhold Læringsmål

TEKNOLOGI, LEG OG KREATIVITET

Stærkt fokus på måling af læringsresultater, men hvordan kan man ændre dem?

Digitale læringsressourcer med fokus på opbygning af studiekompetencer i det aktuelle medielandskab

Videndeling

De nationale test som ny praksis i den danske folkeskole

FIT. Feedback Informed Treatment Behandling justeret efter feedback. Alex Kastrup Nielsen FIT konference Odense 2018

Leg, læring og spil. - brikker til en ny læringskultur. Carsten Jessen Center for Undervisningsudvikling og digitale medier Aarhus Universitet

Skal forsvaret revidere ledelses- og uddannelsesbøgerne?

Informationskompetence hvorfor og hvordan?

DIGITALISERING. Aktuelle indsatser på AU og i Økonomi og Bygninger AARHUS NIELS JØRGEN RASMUSSEN UNIVERSITET 24. JANUAR 2018 VICEDIREKTØR

VERDENS BEDSTE SKOLE?

Det ved vi om feedback. Skoleudvikling i Praksis Januar 2019 Vibeke Christensen Adjunkt Syddansk Universitet

Konference om byggeri af fremtidens skole oktober It, nye læringsformer, rum og rummelighed i fremtidens skole

PROGRAM DIPLOMCLASS I DIGITAL TRANSFORMATION. Aalborg, Efteråret 2019 (h6)

Pædagogisk kursus for instruktorer gang. Dorte Ågård

Unge, motivation og uddannelse

Kursusperiode: 21. januar juni 2015, med seminardage: 22/1, 12/3 og 7/5 2015

Undersøgelsesbaseret matematikundervisning og lektionsstudier

Sammendrag af input fra workshop d

LÆRINGSMÅL FREMMER ELLER PRAKSIS? Lene Tanggaard, Ph.d, Professor, Viceinstitutleder, Institut for Kommunikation og Psykologi, Aalborg Universitet

Valgmodul 2013/2014: Ikt, didaktisk design og matematik. Undervisere: Lektor Morten Misfeldt. Kursusperiode: 12. september

MIL efterår 2018: Kernemodul 1: IKT-baserede læreprocesser

Metoden - kort fortalt Self Assessment Min personlige læring er en skriftlig, kvantitativ metode, der anvendes på uddannelsen.

Synlig læring TOR BE N R A HN KA RSTENSEN 1 0. AUGUST

Hvad er problemerne? Skoleintra, Kolding den

Pædagogisk kursus for instruktorer gang. Gry Sandholm Jensen

Potentialer og udfordringer i naturfagsundervisningen. Jan Alexis Nielsen Lektor & Sektionsleder Institut for Naturfagenes Didaktik

Hvad er formålet med lektier? Et spørgsmål, alle undervisere. Formålet med lektier?

Konference Folkeskolereformen - Nye Muligheder Nyborg Strand 23.april Lektor Helle Bjerresgaard - hbje@ucsyd.dk

Formativ feedback med brug af Opgaveretteren

At bygge praksisfællesskaber i skolen

Al evaluering markerer en eller anden prioritering mellem alternative værdier

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design

Pædagogisk udviklingspotentiale ved videosstøttet læring

LÆRINGSMÅLSTYRET UNDERVISNING - MÅLPILEN SOM VÆRKTØJ

Matematik og mundtlige prøver 23. januar 2013

MULTIMODAL REPRÆSENTATIONER I EN NATURFAGLIG KULTUR

Den største oplevelse et menneske kan have, er mysteriets Albert Einstein

Professionalisme hvad er det? Anne Lippert Overlæge Dansk Institut for Medicinsk Simulation

LÆRINGSTEMA ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING

Tekstfeedbackspillet strukturering af peer feedbackprocessen

Kirsten Hyldahl Pedersen Stud.mag. Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet

Mening og motivation i arbejdslivet. Arbejdsmiljøkonferencen 18 Psykolog Marie Isolde Müller Chefkonsulent Lene Eriknauer

Danmark skal længere med digital læring

Beskrivelse af god undervisning for den teoretiske del af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser ved University College Lillebælt.

Legens betydning for læring

Kommunikation, kommunikation, kommunikation

Transkript:

AI, big data, small data og andre buzzwords: Om adaptive læringsesteknologier. 1

Adaptive læringsteknologier Adaptiv læring Adaptive teknologier Adaptive læringsteknologier Individualisering og evidens Præferencer, adfærd og subjektive domme Intersubjektive og objektive domme 2

Hvad er teknologi? Redskaber, der systematisk forøger og forandrer menneskets kapacitet 3

Fra one size fits all med underviser og kateder i centrum... 4

...Til "den lærende som individ - selvstyrende og samarbejdende og unik 5

Adaptiv læring - historiske forudsætninger Indtil det 20. århundrede var pædagogikken spekulativ - henvist til filosofiens domæne. 20 århundredes tendenser, som leder frem til Adaptiv Læring er: Den lærende i centrum Øget individualisering Fokus på empiri - psykologien omkring til indlæring 6

Det 20. Århundrede: fokus på den lærende og psykologien Dewey - learning by doing Eksperimenter, problemorienteret, egne erfaringer Piaget - constructivism Læring er produktion af ny viden på baggrund af omverdenserfaring Vygotsky - (social)constructivism Læring finder sted i sociale og interpersonelle relationer 7

Adaptiv læring fra 1960 erne og frem Med individuelt tilpasset undervisning kan alle "normaltbegavede" børn lære alt. forskellige tempi (Carroll, 1963) forskellige lærerinterventioner (Bloom, 1968) curriculum skal tilpasses til eleven, ikke omvendt 1:1 lærer/elev 8

I 1993 sanktioneres adaptiv læring (undervisningsdifferentiering) i Danmark: Folkeskoleloven 1993: Undervisningsdifferentiering kan realiseres i større eller mindre omfang; afgørende er dels praktiske forhold som elevtal i klassen og udbud af undervisningsmidler, dels at læreren har tilstrækkelig viden om (og tid til, min tilføjelse) de enkelte elever til at kunne tage individuelle hensyn. For at opnå denne viden er en løbende intern evaluering af elevernes udvikling og af undervisningen nødvendig. 9

Adaptiv læring i praksis: 1:1 lærer/studerende eller digital teknologi? 10

Adaptive teknologier - NetFlix, Amazon Netgiganterne er allerede adaptive - baseret på præferencer: Likes, stars, adfærd Volume, crowds Small data Probable preferences 11

1:1 Adaptive læringsteknologier Uddannelse og undervisning handler ikke om præferencer (subjektive domme), men om objektive og intersubjektive domme. Læringsteknologier kræver derfor et net af input fra/interaktioner med brugeren, som markerer et omrids af brugerens kunnen, viden og forståelse, for at kunne agere adaptivt. 12

1:1 Adaptive læringsteknologier Læringsmålsbaserede spørgsmål (SmartBook, Matematikfessor) Opgaver med mellemregninger (Area9 s Master Math) Fejltyperegistreringer (?) Semiscriptede eksperimenter (LabSmart, Labster?) Styrken i et adaptivt system afhænger primært af præcise målinger af læring og af indholdskvalitet. 13

SmartBook Individuel, automatiseret tilpasning forudsætter granulære målinger af objektive domme om brugerens viden, kunnen og forståelse 14

SmartBook Individuel, automatiseret tilpasning forudsætter granulære målinger af objektive domme Derfor indeholder et typisk SmartBook-kapitel mellem 100-200 læringsmål og tilsvarende 150-400 spørgsmål 15

SmartBook Granulære læringsmål muliggør: Deliberate practice (Ekspertteorier) Flipped classroom, small data og overblik Hjælp til læsestrategier Andre typer af feedback 16

SmartBook - granulære læringsmål Den gule tekst markeres manuelt af faglærere og forfattere,og læringsmålsbaserede spørgsmål tilknyttes 17

SmartBook - deliberate practice/ekspertteorier At arbejde med præcis de ting, man endnu ikke er god til - og som er nødvendige for at opnå mestring : 18

Granulære læringsmålinger i mellemregninger Mellemregninger skal kunne være korrekte på et utal af måder, for at computeren kan tolke mellemregninger nuanceret og opdage fejl. 19

Flipped classroom, overblik, small data Når det virker, får undervisere overblik over svagheder og styrker i klassen som helhed og hos hver enkelt studerende, og kan fokusere på diskussion og dybde i timerne 20

Læsestrategier som feedback Gode læsere ved, hvad de skal fokusere på, hvornår de skal bearbejde det læste og hvornår de er nødt til at genlæse for at forstå: 21

Konstante feedback-loops 22

Adaptive læringsteknologier, opsummerende 1) Det er ikke magi men håndbygget intelligens, dvs. nogen beslutter, hvad vi skal måle og dårligt håndværk hér giver dårligt resultat: Garbage in, garbage out 2) At lære noget følger ikke, så vidt vi ved, helt bestemte mønstre, og teknologi kan ikke erstatte lærere og reel interaktion 3) Derfor er transparens alfa-omega i adaptive læringsteknologier: Vi skal opsamle og overskueliggøre den data, som giver mening og kan opsamles i en binær logik, men denne opsamling skal understøtte undervisernes arbejde, ikke blive "halen der logrer med hunden". 23

Spørgsmål og kommentarer Tak for i dag Tashia Dam VP, Product 24

Arlin, M. Time variability in mastery learning. American Educational Research Journal, 21, 103-120, 1984. Butler, D. L. & Winne, P. H., Feedback and Self-Regulated Learning: A Theoretical Synthesis. Review of Educational Research, Vol. 65, No 3, 1995 Bloom, Benjamin S. (March 1968). "Learning for Mastery" UCLA - CSEIP - Evaluation Comment. Carroll,J.B. A model of school learning.teachers College Record,1963,64,723-733. Carroll, J. B. School learning over the long haul. In J. D. Krumboltz (Ed.), Learning and the educational process. Chicago: Rand McNally, 1965. Cronbach, L. J. Book review of Block, J. H. (Ed.), Mastery learning: Theory and practice. International Review of Education, 1972, 18, 250-252. Kulik, Kulik & Bangert-Drowns. Effectiveness of Mastery Learning Programs: A Meta-analysis. Review of Educational Research, Vol. 60, No 2, 1990 McCombs, B. L., The role of self-system in self-regulated learning. Contemporary Educational Psychology, Vol. 11, 1986. Okita, Sandra & Daniel L. Schwartz (2013) Learning by Teaching Human Pupils and Teachable Agents: The Importance of Recursive Feedback, Journal of the Learning Sciences, 22:3, 375-412, DOI Slavin, Robert E.,Mastery Learning Reconsidered. Review of Educational Research, vol. 57, No 2, 1987 Zimmerman, B. J. Self-regulated Learning and Academic Achievement: An overview. Educational Psychologist, Vol. 25 No. 1, 1990 Zimmerman, B. J. Investigating Self-Regulation and Motivation: Historical Background. Methodological Developments, and Future Prospects. American Educational Research Journal, Vol. 45, No. 1, 2008 No more Pencils, no more books. Slate 2015; http://www.slate.com/articles/technology/technology/2015/10/adaptive_learning_software_is_replacing_textbooks_and_upending_american.4.html 25