SUCCESS MED MODIFIKATIONER ISLANDSKE TILTAG MOD UNGDOMSARBEJDSLØSHED 2010-2012 12. oktober 2012 Unge Utenfor, Gestur Guðmundsson, Islands Universitetd (IS)
Oktober 2008 -? Financiel, økonomisk, ideologisk, mental krise September 2009. Socialminister og uddannelsesminister nedsætter en ad hoc gruppe til at foreslå tiltag mod ungdomsarbejdsløsheden Forudsætning: De må ikke koste noget Januar 2010: En vifte af tiltag sættes igang: Aktivering af unge (Ungt fólk til athafna UFA) med interviews indenfor 3 måneders arbejdsløshed, siden aktivering, uddannelse, jobpraktik, frivilligt arbejde (se Unge på kanten) Efterår 2011: Implementering af en del af UFA: Uddannelse kan lade sig gøre (Nám er vinnandi vegur). Arbejdsløse kan beholde understøttelse i starten mens de genoptager uddannelsen. 1.400 unge efterår 2011, 400 unge 2012. Erhvervsskoler og universitetsforberende broer for voksne modtager. Opgørelser fra forår 2012 tyder på at der er mindre frafald end ellers på ungdomsuddannelserne
Nogle baggrundsoplysninger om Island: Siden 1980erne er 40% af hver årgang faldet fra ungdomsuddannelser når de er 24 år Op mod halvdelen vender tilbage og fuldfører i alderen 25-45, primært i erhvervsuddannelserne og i de særlige broer ind på universiteterne (dette er generelt et underbelyst fænomen i de nordiske lande) Islandske statistikker om fuldførelse og frafald er specielt usikre Op mod 60% af årgang fuldfører studentereksamen, op mod 20% erhvervsuddannelse Krisen har betydet at færre falder fra under de første år på ungdomsuddannelserne Og en styrkelse af ovennævnte voksenuddannelse på ungdomsuddannelserne Hænger sammen med et boom på universiteterne
De unge på tiltag Jeg er knap midtvejs i et projekt, som analyserer og evaluerer tiltag i 2010-2013. Fulgte i 2010-12 tre grupper (15-20 i hver) med deltagerobservation, enkeltinterviews og fokusgruppeinterviews. Kombinerer dette med anden forskning, f.o.f. kvantitativ forskning i frafald og, inden for det sidste år, i unge på tiltag. Denne kvantitative forskning har haft fokus på baggrundsfaktorer, især Social arv ( Mangel på penge, fattigdom, kulturel og social kapital) Indlæringsvanskeligheder og tabt motivation til uddannelse manifesterer sig ofte I 8-10. klasse Psykiske problemer (og der er også misbrugs- og andre livsstilsproblemer som informanter ikke er for villige til at tale om) Efter min mening giver det begrænset mening at se isoleret på enkelte faktorer som oftest er der tale om kombinationer
Hvad hjælper? Forståelsen af problemet kommer først når man ikke nøjes med at forklare verden men forsøger at ændre den Uddannelse kan lade sig gøre rydder nogle økonomiske forhindringer af vejen, især for de ældre unge, men de fleste trænger også ekstra vejledning og brug af fleksibiliteten i de islandske ungdomsuddannelser. Indsatserne har primært været rettet mod uddannelsesmotiverede unge og tidligere frafaldselever, men mindre mod manglende motivation og selvtillid Folk som vender tilbage (helt op til 35 år) fortæller anderledes og ofte bedre end de helt unge, hvorfor de forlod uddannelserne. De fortæller også hvordan erfaringer på arbejde, i familieliv og voksenlivet generelt først eftir rum tid gav dem selvtillid og motivation til at vende tilbage Deltagelse i aktivering, frivilligt arbejde mm. er ofte gode mellemstationer men kræver oftest brobygning/opfølgning og noget mere
Hvilke unge står tilbage? Hvilke opgaver står tilbage? Omtrent halvdelen af de unge arbejdsløse bliver ikke hjulpet af tiltag. Obs at der altid har været minimal langtidsarbejdsløshed blandt unge islændinge ungdom i samme sociale situation var i arbejde frem til 2008 Tidligere erfaringer fra Island og andre lande: en længere jobpraktik i forlængelse af en kickstart i aktivering er det bedste tilbud til disse unge men samtidig svær (og forbedrer ikke statistikkerne så hurtigt) Forklaring på oplæggets titel. Successen i de islandske tiltag mod ungdomsarbejdsløshed består i den hurtige udrykning 2009, at mange aktører i samfundet ville deltage i en indsats, som blev skruet kreativt sammen med udnyttelse af fleksibilitet i uddannelsessystemet Modifikationen består i at mange står tilbage og at det i utilstrækkelig grad er lykkes at involvere arbejdsmarkedet Hermed slutter min kortfattede historie fra Island, fordi alle nordiske lande og det nordiske samarbejde står over for den udfordring at forpligte arbejdsmarkedets parter til at bidrage til at løse ungdomsarbejdsløsheden
Tiltag mod ungdomsarbejdsløsheden kan rubriceres i tre hovedgrupper: Aktivering, hvor der lægges vægt på at (gen)optræne motivation, disciplin og basale færdigheder Jobpraktik hvor der laves aftaler om at den unge både skal lære noget nyt og yde en indsats Uddannelse hvor hovedfokus er på begrænsning af frafald og tilbud til tidligere frafaldselever om at vende tilbage til ungdoms- og erhvervsuddannelser I alle nordiske lande lægges der politisk hovedvægt på sidstnævnte, som kobles til reduktion af frafald fra ungdomsuddannelserne og indsatser for at så mange unge som muligt får en kompetencegivende uddannelse
Trods bestræbelser om ungdomsuddannelser til 90% eller 95% lykkes det ikke for noget nordisk land at få mere end 80% af ungdommen i mål (og i Danmark, Norge og Island kun 70% mens de er unge ) Diskrepensen mellem mål og opnåelse af mål har været der så længe og er så stor at det er forlængst blevet pinligt Dog bør man i den nuværende arbejdsløshed sætte sig som mål at få en væsentlig reduktion af denne diskrepans Men man må ikke stirre sig blind på uddannelse som den altdominerende arena for at bekæmpe ungdomsarbejdsløsheden. Selv om unge uden uddannelse bliver mest arbejdsløse betyder det ikke at løsningen er at alle skal igennem ungdomsuddannelserne Man bør også sætte sig som mål at bruge gode erfaringer af jobpraktikker, som giver unge gode oplevelser af at mestre opgaver og lære, og give dem til langt, langt flere unge
Det nordiske trepartssamarbejde har længe været en nøglefaktor til at sikre det som internationalt er blevet kaldt den universelle velfærdsmodel og nogle gange den inkluderende velfærdsmodel Og når vi kommer til arbejdsmarked og dets spilleregler og regulering spiller trepartssamarbejdet en afgørende rolle i Norden Derfor må trepartssamarbejdet på banen i en storstilet indsats overfor ungdomsarbejdsløsheden som må sidestilles med den statslige indsats i ungdomsuddannelserne En indsats som får en nøglerolle overfor skoletræt ungdom, således at den på en gang får kvalificering og en fod ind på arbejdsmarkedet. Erfaringen viser at skoletræt ungdom gerne udvikler selvtillid, hvis de får en chance på arbejdsmarkedet, og efterhånden motivation til at gå ind i uddannelserne Målet må være at alle unge arbejdsløse får den mulighed (efter aktivering) at vælge at fortsætte enten i uddannelse eller i jobpraktikker Øget mobilitet i Norden er en del af løsningen. Nordjobbs jobbresa projekt er her et pilotprojekt
En indsats for at etablere jobpraktikker bør satse på en mobilisering på arbejdspladserne, som kan illustreres ved en islandsk værkfører på en mindre jord- og beton virksomhed, som havde taget en 20-årig arbejdsløs frafaldselev i praktik: Det er ikke det mest spændende arbejde i verden at grave grøfter og rode med jord. Men det bliver spændende når man samtidig kan være med til at hjælpe en ung mand som har fået en svær start i livet.