Palmesøndag. 13.april 2014. Vinderslev kirke kl.9. Hinge kirke kl.10.30 (da b) Salmer: Vinderslev kl.9: 209-172/ 122-182 Hinge kl.10.30 : 209/432-172- 448.v-1-3 (dåb) v-4-6/ 122-208- 182 Tekst Joh 12,1-16; Seks dage før påske kom Jesus til Betania, hvor Lazarus boede, han, som Jesus havde oprejst fra de døde. Dér holdt de et festmåltid for Jesus; Martha sørgede for maden, og Lazarus var en af dem, der sad til bords sammen med ham. Maria tog et pund ægte, meget kostbar nardusolie og salvede Jesu fødder og tørrede dem med sit hår; og huset fyldtes af duften fra den vellugtende olie. Judas Iskariot, en af Jesu disciple, han, som skulle forråde ham, sagde da:»hvorfor er denne olie ikke blevet solgt for tre hundrede denarer og givet til de fattige?«det sagde han ikke, fordi han brød sig om de fattige, men fordi han var en tyv; han var nemlig den, der stod for pengekassen, og han stak noget til side af det, der blev lagt i den. Da sagde Jesus:»Lad hende være, så hun kan gemme den til den dag, jeg begraves. De fattige har I jo altid hos jer, men mig har I ikke altid.«den store skare af jøder fik nu at vide, at Jesus var der; og de kom derud ikke alene på grund af ham, men også for at se Lazarus, som han havde oprejst fra de døde. Men ypperstepræsterne besluttede også at slå Lazarus ihjel, for på grund af ham gik mange jøder hen og troede på Jesus. Næste dag hørte den store folkeskare, som var kommet til festen, at Jesus var på vej til Jerusalem. De tog da palmegrene og gik ham i møde, og de råbte: Hosianna! Velsignet være han, som kommer, i Herrens navn, Israels konge! 13/4-2014 Prædiken v/ Frede Møller 1
Jesus fik fat på et ungt æsel og satte sig på det, sådan som der står skrevet: Frygt ikke, Zions datter! Se, din konge kommer, ridende på et æsels føl. Det forstod hans disciple ikke straks; men da Jesus var herliggjort, kom de i tanker om, at dette var skrevet om ham, og at det var det, man havde gjort med ham. Kære Gud, vil du nu tale dit ord til os ved din hellige Ånd, så vi må se Jesus som kongen, der kommer til os for at frelse. Amen. Det er nu ikke så tit, man hører om folk, der sidder til bords med en mand, der har været død! Men det var jo faktisk det, vi hørte for et øjeblik siden. Seks dage før påske var Jesus i Betania hos Martha, Maria og Lazarus, og ved den lejlighed sad Lazarus med ved bordet. Den Lazarus, som Jesus havde oprejst fra de døde, efter at Lazarus havde været død og ligget i sin grav i flere dage! Se, det var en begivenhed, som virkelig havde skabt opmærksomhed, og det forstår man jo godt. Store skarer af jøder valfartede til Betania. Når de gjorde det, var det ikke mindst for at se Lazarus, som Jesus havde oprejst fra de døde. Sådan kan det jo af og til gå for os mennesker: Opmærksomheden har det ofte med at samle sig om det forkerte. Det mest interessante det var vel at se en mand, som både havde været død og begravet, men som nu sad med ved bordet? Nej, vel var det ej. Det mest interessante - det var dog immervæk manden, som havde gjort det under at opvække den døde Lazarus fra graven, nemlig Jesus. 13/4-2014 Prædiken v/ Frede Møller 2
Jesus som konge det skal være temaet i de mange prædikener, vi skal høre i denne påske. Det er derfor også det, som er temaet i dag. Tre gange får vi det understreget i denne beretning. Tre gange bliver det klart for os, at Jesus er konge. For det første altså dette, at han er den, der gør det muligt, at en mand, der var død, nu sidder med ved festbordet. Hvor var der mange gange, vi kunne ønske os den situation. De gange, hvor døden kom på besøg og skabte en helt umulig situation. Personlig husker jeg stadig den dag, da Mogens blev dræbt på vej hjem fra skole. Han gjorde det, som man ikke må, når man kører på cykel. For at det kunne gå lidt hurtigere var de to kammerater, som tog fat på skulderen af en tredje, som var på knallert, og så gik det ellers hjemad. Indtil knallertkøreren overhalede en cyklist og dermed kom Mogens ud i rabatten, hvor cyklen væltede. Mogens faldt ud på vejen og blev kørt over af en lastbil. Han var ikke død med det samme, men kunne naturligvis ikke overleve sådan en medfart. Mogens far var præst, og jeg var med til begravelsen og sad lige i nærheden af kisten. Igen og igen tænkte jeg, at det kunne og måtte ikke være rigtigt. Om lidt måtte kisten åbne sig, og så kunne vi igen høre Mogens karakteristiske latter. Men der skete ikke noget. Begravelsen gik sin tunge gang, og Mogens har nu ligget på Hellevad kirkegård i snart 50 år. Denne ene gang og et par andre gange gik det anderledes. I Betania havde sorgen ramt, men døden fik ikke det sidste ord. Lazarus, kom herud! lød det fra Jesus, og den døde Lazarus kom gående ud af graven med ligtøjet på, så han nu kunne sidde til bords sammen 13/4-2014 Prædiken v/ Frede Møller 3
med Jesus. Festbordet i Betania, hvor sejren over døden blev fejret, som det sig hør og bør. Fordi Jesus var og er kongen. Overmanden, selv når det gælder døden. Vist ser vi det ikke, når det gælder en af vore, det ved vi godt, men vi stoler på det. Vi tror på kødets opstandelse og det evige liv. Fordi Jesus er kongen. Vi ved, at det passer. Konge det var han også, da Maria lidt senere salvede ham med et pund ægte, meget kostbar nardusolie. Det var nemlig sådan, man plejede at gøre, når det drejede sig om en konge. En hel årsløn brugte Maria på Jesus ved den lejlighed, og det blev for meget for disciplen Judas Iskariot. Hvorfor er denne olie ikke blevet solgt for tre hundrede denarer og givet til de fattige? sagde han, og det lød jo både fromt og smukt og rigtigt, men det var ikke desto mindre det rene hykleri. Det var så sandelig ikke, fordi Judas brød sig om de fattige, men fordi han først og fremmest tænke på sig selv! Han var den, der stod for pengekassen og havde det med at stikke noget til side til sig selv. Lad hende være, så hun kan gemme den til den dag, jeg begraves, svarede Jesus. Jesus er altså i stand til at se, hvad det er, der sker her. Maria salver ham, som man plejede at salve en konge. Maria var den, der satte sig ved Jesu fødder for at lytte, og Maria var derfor den, der virkelig havde hørt, hvad det dybest set handlede om. Hun salver ham, som man også plejede at salve den, der var død. I begge tilfælde en understregning af, at den, der er salvet, er konge. Hersker, overmand, når det gælder dødens magt. 13/4-2014 Prædiken v/ Frede Møller 4
Endelig hører vi så om Jesu indtog i Jerusalem Palmesøndag. Hosianna! Velsignet være han, som kommer, i Herrens navn, Israels konge! lyder deres jublende råb ved den lejlighed, og så er der jo ingen tvivl længere. Jo, det var der nu alligevel, for ærlig talt det lignede jo slet ikke et kongeligt indtog. Jesus fik fat på et ungt æsel og satte sig på det, hørte vi, og det skulle jo have været en flot, hvid hingst, ikke sandt? Som da kong Christian X i sin tid i 1920 red over grænsen til Sønderjylland for på den måde at markere, at nu var Sønderjylland igen dansk. Her foregår det på et æsel det var nu ikke særlig imponerende. Nærmest som hvis en konge i dag holdt sit indtog på en cykel! Men de, der kendte deres bibel, var i stand til at se sammenhængen. For det var jo det, profeten i sin tid havde sagt, da det lød sådan: Frygt ikke, Zions datter! Se, din konge kommer, ridende på et æsels føl! De forstod det ikke straks, hørte vi. Først efter Jesu opstandelse kom de i tanker om, at dette var skrevet om ham. Sådan kan det jo ofte være med os mennesker, at det i første omgang bare bliver vore egne tanker og meninger, det hele kommer til at dreje sig om. Måske falder brikkerne først på plads efter nogen tid? Velsignet være han, som kommer, i Herrens navn, Israels konge, lød det Palmesøndag i Jerusalem. Det er næsten de samme ord, som lyder, når vi fejrer nadver, og det er der jo en dybere mening med. Jo, for når vi fejrer nadver, kommer han til os, ligesom han den dag kom til Jerusalem. Vi sidder hed med alt det, der tynger. Tankerne om sygdom og fremtid, når det gælder en af vore kære. Tanker om os selv og vort eget, når det f.eks. gælder arbejde, eksamen, karriere osv. Der er så meget, der kan pine og plage og bekymre, og vi ved da godt, at vi ikke må bekymre os, men vi gør det jo alligevel. 13/4-2014 Prædiken v/ Frede Møller 5
Men ind i den virkelighed lyder det til os, at Herren kommer! Vi kan så let få den tanke, at det er det onde, som har magten, og det er det onde, som løber af med sejren. Det er da især nærliggende at tænke sådan, når vi står ansigt til ansigt med døden og en åben grav. Men den dag sad Jesus til bords med Lazarus, som både havde været død og begravet! Kongen over død og grav. Den dag lod han sig salve af Maria, som på den måde understregede, at han var konge, selvom han på vej mod død og begravelse. Den dag holdt Jesus sit indtog i Jerusalem, hvor de hyldede ham som konge og senere forstod, at det var opfyldelsen af Guds løfter i Det gamle Testamente, de her var vidner til. I dag kommer han også til os som kongen. Han kommer gennem sit ord. Han kommer gennem dåbens vand og nadverens brød og vin. Selvfølgelig kan vi rynke på næsen og feje ham til side og mene, at det er da noget gammelt vrøvl, som tiden for længst er løbet fra. Men vi kunne jo også lytte og være åbne, så vi forstår og indser, at det er kongen, der kommer. At han er den, der har magten, også selvom vi ofte ikke ser det. Maria så det, som de andre ikke rigtig havde øje på. Hun ser Jesus sidde til bords sammen med broderen Lazarus, som de få dage før havde begravet under sorg og jammer. Nu sad han dér lyslevende midt iblandt dem. Tænk, at Jesus havde givet ham livet tilbage! Tænk, at Jesus på den måde havde forvandlet sorg til glæde. Hvordan i alverden skulle man dog få sagt ham tak? Da var det, hun fik øje på krukken henne i hjørnet. I krukken var der en meget kostbar parfume, en nardusolie. De havde taget lidt af den, da de skulle begrave Lazarus for et par dage siden. 13/4-2014 Prædiken v/ Frede Møller 6
Da var det, som om hjertet voksede i Maria. Hendes øjne blev fyldt af tårer. Når hun så på Jesus, så hun ham, som Brorson kalder den yndigste rose. Altså tog hun krukken med den kostbare salve. Intet var for godt, når det drejede sig om Jesus. Hele huset blev fyldt af duften fra den vellugtende olie, husker Johannes. Det var et uforglemmeligt øjeblik. Som når en konge blev kronet og salvet! Og Maria glemte alt om skik og brug og god tone, da hun brugte sit hår til at tørre Jesu fødder med. En kvinde i de egne viser normalt ikke sit hår offentligt. Kun brudgommen får lov til at se det, når bruden for første gang tager sløret af og viser sig for ham på bryllupsnatten, og dermed viser Maria, at hun har fattet noget, som de fleste ikke ser: at Jesus er brudgommen, og at hun er bruden, der siger: Jeg er din, o Jesus, ene din, købt til din at være, helt og holdent din, som vi synger det i en sang. Spørgsmålet for os i dag må være, om vi har set det samme? Om vi har set, at det er kongen, der kommer til os? Om vi forstår, at ham må vi binde os til i tro, så vi på den måde ejer den magt, som kan byde døden trods, sådan som vi skal se det, når vi følger ham på hans vej i den kommende uge? Følger med til urtegården, - følger med, og ser på tinget verdens dommer skændt og skældt, - følger med til retterstedet følger med til klippegraven i den årle morgenstund På torsdag skal vi høre om kongen, der bøjer sig helt ned i støvet. Amen. 13/4-2014 Prædiken v/ Frede Møller 7