Bilag 1: Projektbeskrivelse Integreret ulykkesforebyggelse På tværs af brancher og virksomhedsstørrelse

Bilag 1: Projektbeskrivelse Integreret ulykkesforebyggelse På tværs af brancher og virksomhedsstørrelse Antal anslag incl. mellemrum: 12.637

Bilag 1: Integreret ulykkesforebyggelse Formål Arbejdsulykker forårsages af et sammenspil mellem individ-, gruppe-, arbejdsmæssige- og organisatoriske faktorer 1. Den nuværende viden indenfor forebyggelse peger på, at den største effekt opnås, hvis man kombinerer tilgange. Integreret ulykkesforebyggelse (IU) er en ny, endnu ikke empirisk afprøvet, kombination af den adfærdsbaserede og den kulturelle tilgang til ulykkesforebyggelse 2. De overordnede formål med det samlede projekt er, at Videreudvikle teorien om IU Udvikle konkrete metoder til ulykkesforebyggelse i forskellige brancher og virksomhedsstørrelser, ud fra teorien om IU Implementere metoderne i forskellige brancher og virksomhedsstørrelser Vurdere effekten af metoderne på virksomhedernes sikkerhedsniveau, på tværs af brancher og virksomhedsstørrelse Det specifikke formål med hovedprojektet er, at Videreudvikle og skærpe teorien om IU, som projektet er bygget op omkring, ud fra de akkumulerede erfaringer fra de 3 delprojekter, samt teoretiske og praktiske input fra internationale forskere. Det specifikke formål for hvert af de 3 delprojekter er, at Omsætte teorien om IU til konkrete forebyggelsesmetoder, under hensynstagen til de forskelle i branche, virksomhedsstørrelse, organisation og ledelse som gør sig gældende i delprojekternes målgruppe Hovedprojektet leverer den teoretiske ramme, samt samler og integrerer den fremkomne viden fra delprojekterne, der hver især fokuserer på konkrete forebyggelsesmetoder rettet mod én bestemt virksomhedsstørrelse. Projektet bidrager til forskeruddannelse ved, at de teoretiske og metodemæssige udviklinger i hovedprojektet indgår i et post.doc.-forløb, mens delprojekt C gennemføres som ph.d.-forløb. Projektets slutprodukt bliver en værktøjskasse, der kan benyttes af både virksomheder og arbejdsmiljørådgivere, indeholdende konkrete velafprøvede forebyggelsesmetoder for både ledere og medarbejdere, baseret på IU og målrettet mod forskellige virksomhedsstørrelser og brancher. Hovedprojekt Tværgående teori- og metodeudvikling ift integreret ulykkesforebyggelse (post.doc.-forløb) Delprojekt A Integreret ulykkesforebyggelse i små virksomheder Delprojekt B Integreret ulykkesforebyggelse i mindre virksomheder Delprojekt C Integreret ulykkesforebyggelse i store virksomheder (ph.d.-forløb) 1

Bilag 1: Integreret ulykkesforebyggelse Baggrund og status Der findes kun få systematiske effektevalueringer af ulykkesforebyggelse, men en nyere norsk metaanalyse vedrørende generel ulykkesforebyggelse konkluderer, at den største effekt opnås, hvis man kombinerer tiltag rettet mod holdningspåvirkning, adfærdspåvirkning og strukturelle ændringer 3. Den samme konklusion kan uddrages af et par nyere danske undersøgelser, der peger på vigtigheden af gennemgribende tiltag ift ulykkesintervention indenfor landbruget 4 og under bygningen af Øresundsbroen 5. Integreret ulykkesforebyggelse Den nuværende viden peger altså på, at man skal kombinere ulykkesforebyggende tiltag, for at opnå den største effekt. En metaanalyse af effekten af forskellige interventionstyper overfor arbejdsulykker viser, at de to mest effektive tilgange er adfærdsændringer samt gennemgribende tiltag rettet mod sikkerhedskultur 6. Disse tilgange ser den amerikanske forsker David M. DeJoy som komplementære, og han opstiller en teoretisk ramme, kaldet integreret ulykkesforebyggelse, der er en kombination af dem 2. Den kulturbaserede tilgang tager sit udgangspunkt i organisationsteori. Det er ofte en funktionalistisk og ledelsesstyret oppefra og ned -tilgang, der er fokuseret på værdier og overbevisninger i organisationen. Den adfærdsbaserede tilgang er derimod en medarbejderrettet nedefra og op -tilgang, der er fokuseret på adfærden på gulvniveauet. Den bygger på den behavioristiske indlæringsmekanisme kaldet operant betingning, der er veldokumenteret i forhold til at skabe adfærdsændringer på en række områder, heriblandt sikkerhed 2;6. Ved at integrere de to tilgange, opnås en balanceret og gennemgribende tilgang til ulykkesforebyggelse, da svaghederne ved den ene tilgang, er styrkerne ved den anden (se tabel 1). Tabel 1: To tilgange til ulykkesforebyggelse Kulturændring Adfærdsbaseret Centrale elementer Oppefra og ned Nedefra og op Drevet af intuition og forståelser Drevet af data og analyser Selvopretholdende Behov for vedvarende fokus Styrker Fokus på organisationsændringer Konkret teknik Vidtfavnende Objektiv Fokus på bagvedliggende årsager Fokus på gulvniveau Svagheder Diffus Syndebukke Subjektiv Ser ikke på andre påvirkninger Indirekte Fokus på de umiddelbare årsager Tilpasset fra DeJoy (2005) Den integrerede tilgang til ulykkesforebyggelse er endnu ikke afprøvet empirisk. Der findes dog enkelte eksempler på tilgange hos andre forskere, der støtter tankegangen. Fx har den israelske ulykkesforsker Dov Zohar haft succes med en ledelsesbaseret intervention, der kombinerer et fokus på medarbejdernes adfærd, med et ledelsesfokus på sikkerhed, klima og kultur 7-9. Zohars tankegang er, at ledere i deres daglige kontakter med medarbejderne giver udtryk for deres værdier og overbevisninger, og derigennem påvirker medarbejdernes grad af usikker adfærd, ved at signalere, hvor højt prioriteret sikkerhed bør være. Empirisk har Zohar bl.a. i et kontrolleret studie påvist, at et ændret interaktionsmønster, hvor lederen indgår i flere sikkerhedsrelaterede kontakter med 2

Bilag 1: Integreret ulykkesforebyggelse medarbejderne, har en positiv effekt på brugen af høreværn, antal ulykker og den generelle opfattelse af sikkerhed 7. Zohars tankegang har været forsøgt omsat til danske forhold i FAISprojektet med blandede resultater. Det har vist sig, at mekanismerne fungerer, men det har været problematisk at få den nødvendige opbakning fra topledelserne, som ikke har været et fokusområde i FAIS-projektet. Det bliver det i nærværende projekt, som bygger videre på disse erfaringer både teoretisk og metodemæssigt. En ting, der kun berøres overfladisk indenfor IU, er hvordan man konkret skaber adfærds- og holdningsændringer hos medarbejderne og ledelsen. Det er vigtigt, at ledelsen er engageret, da ledelsesengagement er bredt anerkendt som basalt ift at arbejde succesfuldt med sikkerhed i organisationer 7;10-15. Situationen er dog ofte, især i mindre virksomheder, at ledelsen skal balancere kravene om fx produktivitet og sikkerhed, og derfor er passive ift risici i arbejdsmiljøet grundet manglende viden om lovgivning, årsagssammenhænge og hvad en tilstrækkelig arbejdsmiljøindsats kræver 16-18. Nærværende projekt vil inddrage Ajzens 19 veldokumenterede teori om planlagt adfærd 20;21 i den teoretiske ramme, med henblik på at forklare og forstå, hvordan der kan skabes forandringer i adfærd. Ud fra Ajzens teori er en persons handlinger bestemt af hhv holdningen til handlingen, de subjektive normer og opfattet kontrol over handlingen. Ved at påvirke disse parametre, er det muligt at få folk til at ændre deres adfærd. Interventionerne i de 3 delprojekter har alle til formål at påvirke disse parametre hos både medarbejdere og ledere, for at skabe en vedvarende adfærds- og holdningsændring. Nyhedsværdi og betydning for arbejdsmiljøet Der findes empirisk evidens for både den adfærdsbaserede og den kulturændrende tilgang til forebyggelse af ulykker hver for sig. Ligeledes findes der evidens for Zohars ledelsesbaserede tilgang og Ajzens teori om planlagt adfærd. Men der er endnu ikke, hverken nationalt eller internationalt, foretaget undersøgelser, der afprøver den integrerede model i praksis. Nærværende projekter vil videreudvikle den teoretiske model og bidrage med en systematisk afprøvning på tværs af brancher og virksomhedsstørrelser. På den måde repræsenterer projektet såvel teoretisk som metodemæssig nytænkning. Delprojekter favner bredt over både brancher og virksomhedsstørrelser, lige fra den lokale tømrermester med 5 ansatte til en stor koncern med over 15.000 ansatte. De samlede resultater fra projekterne vil dermed have en stor målgruppe, og kunne anvendes bredt i forhold til ulykkesforebyggelse. Forskningsplan Hovedprojektet varer 36 måneder, og danner den teoretiske ramme om projektet, der sikrer sammenhæng mellem teori og de konkrete forebyggelsesmetoder i delprojekterne. Ligeledes sikrer det, at erfaringerne fra de enkelte brancher og virksomhedsstørrelser anvendes på tværs af delprojekterne, samt den endelige formidling af det samlede projektets resultater. Det primære indhold i hovedprojektet er 6 halvårlige arbejdsseminarer, hvor projektgruppen samles, for at diskutere og udvikle den fælles teoretiske ramme, samt diskutere hvordan denne omsættes bedst mulig til konkrete metoder. På hver anden af seminarerne deltager mindst én international førende forsker, der kan være med til at videreudvikle de enkelte projekter. Fokusområderne for seminarerne vil i løbet af projektet svare til den fase delprojekterne er i. Dvs. som minimum dækkes 3

Bilag 1: Integreret ulykkesforebyggelse områderne: udvikling af interventioner, implementering af interventioner, effektmåling, evaluering og formidling. Metoder Omsat til praksis bygger IU på to parallelle processer, der tilsammen sikrer et gennemgribende arbejde med sikkerhed fra top til bund i organisationen 2 : En databåret problemløsnings-proces med fokus på alle niveauer En omfattende afdækning af sikkerhedsmæssige problemer, der inkluderer alle niveauer i virksomheden, dvs. ikke kun fokus på medarbejderadfærd, men også usikre forhold og bagvedliggende organisatoriske årsager til ulykker. Derefter skal der kontinuerligt analyseres, handles og evalueres på fremskridtene i forhold til løsningen af de afdækkede problemer, så processen ikke går i stå, men hele tiden udvikler sig i den rigtige retning. En åben kulturændringsproces Ifm problemløsningsprocessen skal lederne i både ord og handlinger vise et konkret og synligt engagement i sikkerhed. Derved kan de påvirke medarbejdernes opfattelse af prioriteringen af sikkerhed, og ved samtidig at involvere medarbejderne i processen, kan de også engagere dem i sikkerhed. Disse 2 processer vil blive omsat til konkrete metoder i delprojekterne. Der vil blive anvendt de samme interventionsstrategier og målemetoder (både kvantitative og kvalitative) i alle delprojekterne, men tilpasset til den konkrete virksomhedsstørrelse og branche. Gennemgående træk er en kortlægning baseret på observation, auditering, spørgeskemaer og interviews, samt en kulturændring indeholdende bl.a. en kortvarig ledelsesuddannelse i forhold til sikkerhed og ledelse, koblet med individuel månedlig coaching, der tidligere har vist sig at have effekt i forhold til arbejdsmiljøfaktorer 7;22. Desuden evalueres der løbende på de 2 processer. Effektmål Effektmålet er i alle delprojekter ændringer i virksomhedernes sikkerhedsniveau, der operationaliseres gennem både adfærdsmæssige, kulturelle og strukturelle elementer. Tabel 2: Eksempler på operationaliseringen af sikkerhedsniveauet Element Mål Målemetode Adfærd Usikker adfærd Observation Brug af værnemidler Observation Kultur Ledelsens prioritering af sikkerhed Spørgeskema Medarbejdernes prioritering af sikkerhed Spørgeskema Struktur Organisering af sikkerhedsarbejdet Auditering Brug af APV Auditering Maskinsikkerhed Maskingennemgang Alle delprojekter er dimensioneret med hensyntagen til, at der kan opnås en tilstrækkelig statistisk styrke med de anvendte målemetoder, ligesom effektevalueringen suppleres med procesevaluering for at belyse, hvad der har virket fremmende/hindrende for interventionen. 4

Bilag 1: Integreret ulykkesforebyggelse Tabel 3: Opsummering af de 3 delprojekter Deltagere Virksomheder (Case/kontrol) Delprojekt A Delprojekt B Delprojekt C 16/16 3/3 1/2 Brancher Bygge & Anlæg Jern & metal Jern- & metal Træ- & møbel Plast Træ- og møbel Ansatte per virksomhed Ansatte totalt (Case/kontrol) 5-19 20-49 Ca. 200 Ca. 200/200 Ca. 100/100 Ca. 200/400 Organisering af sikkerhedsarbejdet Leder + sikkerhedsrepræsentant Formel sikkerhedsorganisation Arbejdsmiljøafdeling + Sikkerhedsorganisation + Sikkerhedsudvalg Ledelsesniveauer 1 1-2 2 + støttefunktioner Intervention Problemløsning Kortlægning Kortlægning Kortlægning Lederstyrede temamøder Workshop for hele virksomheden Forløb med sikkerhedsorganisationen Temamøder med medarbejdere Kulturændring Lederkursus (på tværs) + coaching Lederkursus (internt) + coaching Lederkursus (internt) + coaching Arbejde med identificerede områder Arbejde med identificerede områder Arbejde med identificerede områder Sparring af topledelsen Praktiske muligheder for projektets gennemførsel Projektet gennemføres i et samarbejde mellem Arbejdsmedicinsk klinik, Regionshospitalet Herning (projektansvarlige) og Det Nationale forskningscenter for Arbejdsmiljø. Begge institutioner har mange års erfaring med forskning i forebyggelse af arbejdsulykker, herunder interventionsforskning. Der er truffet forhåndsaftale med Prof. David M. DeJoy (USA) om indtrædelse i en international styregruppe for projektet samt deltagelse i det første seminar, ligesom Prof. Dov Zohar (Israel) vil være tilknyttet projektet. Der foreligger forhåndsaftaler om deltagelse, enten med konkrete virksomheder eller de relevante samarbejdspartnere ift at rekruttere disse, for alle delprojekter. 5

Bilag 1A: Projektbeskrivelse Små virksomheder Integreret ulykkesforebyggelse i små virksomheder Antal anslag incl. mellemrum: 5.024

Bilag 1A: Små virksomheder Formål Formålene med projektet er, at: Udvikle konkrete forebyggelsesmetoder, baseret på Integreret Ulykkesforebyggelse (IU), rettet mod små virksomheder (5-19 ansatte) Afprøve metoderne i 2 forskellige brancher i et kontrolleret design Vurdere effekten af metoderne på virksomhedernes sikkerhedsniveau Baggrund og status I små virksomheder er det oftest ejeren, der er ansvarlig for alle ledelsesmæssige spørgsmål så som produktion, planlægning, salg og personalepleje. Desuden arbejder ejeren ofte med på de konkrete opgaver i løbet af dagen. Ledelsesstilen i små virksomheder er uformel og problemer løses på stedet uden brug af skriftlige procedurer og politikker. Manglen på en formel ledelsesstruktur og organisering er medvirkende til, at det kan være vanskeligt for små virksomheder at gennemføre et systematisk sikkerhedsarbejde 17;23. Adskillige studier har demonstreret, hvorledes ejerens værdier og prioriteter er bestemmende for kulturen i de små virksomheder 24;25 Arbejdsmiljøet i små virksomheder er ofte karakteriseret ved at være mere varieret end i større virksomheder. Det fysiske arbejdsmiljø kan dog udgøre en større helbredsrisiko i små virksomheder, end i større virksomheder først og fremmest ift ulykker 26;27. Forskningen tyder på, at forekomsten af arbejdsulykker er dårligt belyst i små virksomheder og at de officielle ulykkestal er påvirket af underrapportering 17. Da der i Danmark er mange små virksomheder, er den enkelte virksomhed sjældent ude for en arbejdsulykke. Derfor er risikoopfattelsen i virksomheden præget af lederens personlige erfaringer og sjældent af kollektive erfaringer 17. Derfor kunne det forventes, at personlige erfaringer med alvorlige arbejdsulykker ville give anledning til ændret indsats ift at forebygge arbejdsulykker. Nyere dansk forskning viser dog, at dette ikke er tilfældet 28. I langt de fleste tilfælde bliver ulykker forklaret med hændelige uheld, der ikke kan forebygges. En sådan ulykkesopfattelse medfører, at der oftest ikke gøres nogen indsats for at analysere årsagerne til ulykkerne i virksomheden. Dermed iværksættes der ingen efterfølgende forebyggelse. Denne forståelse har betydning for prioritering af arbejdsmiljøindsatsen og sikkerhedsarbejdet 28, men skal ses i lyset af de tætte sociale relationer i små virksomheder, hvilket vanskeliggør placering af et ansvar. Nyhedsværdi og betydning for arbejdsmiljøet Projektet vil bidrage med viden om, hvordan små virksomheders vilje og evne til at gøre en ulykkesforebyggende indsats kan fremmes. Der tages afsæt i både ejer/leder og medarbejderes ulykkesforståelse, hvilket giver mulighed for at udvikle vedvarende interventionsstrategier, som passer til de små virksomheder og de ansattes behov. På den måde repræsenterer projektet såvel teoretisk som metodemæssig nytænkning som kan være medvirkende til at forebygge arbejdsulykker i små virksomheder. 1

Bilag 1A: Små virksomheder Forskningsplan Projektet er et prospektivt, kontrolleret interventionsstudie, med deltagelse af i alt 32 virksomheder fra 2 brancher, der matches og opdeles i kontrol- og interventionsgrupper (se tabellen). Bygge-anlæg Jern & Metal Intervention 8 8 Kontrol 8 8 Projektet varer 36 mdr. Der gennemføres først intervention i den ene branche, hvorefter erfaringerne fra denne (samt hovedprojektet og de andre delprojekter) bruges til at videreudvikle og tilpasse konceptet til den anden. Intervention og effektevaluering består af 4 faser, og er en operationalisering af DeJoys to processer (problemløsningsprocessen svarer til fase 1+3, mens kulturændringsprocessen foregår i fase 2+3). I første omgang er der fokus på ledernes holdninger, efterfulgt af et fokus på ledernes påvirkning af kulturen i deres virksomheder. 1. Kortlægning af nuværende sikkerhedsniveau Baseret på de samme instrumenter, der anvendes i alle delprojekterne 2. Lederkurser De 8 ejere/ledere fra interventionsvirksomhederne deltager sammen på et praksisrelateret uddannelsesforløb over 6 mdr, der har fokus på ledelse og ulykkesforståelse. Efterfølgende er der coaching af den enkelte ejer 3. Temamøder I løbet af 4 interne temamøder på virksomheden arbejder ejerne/lederne sammen med medarbejderne med de områder, der blev identificeret gennem kortlægningen. Der arbejdes ud fra de principper og forståelser, ejerne/lederne har fået indsigt i gennem uddannelsen 4. Effektvurdering Gentagelse af målingerne fra kortlægningen Se bilag 2 for en detaljeret beskrivelse af indholdet i faserne. Der vil løbende gennem perioden foregå procesevaluering gennem korte interviews. Mulighed for gennemførsel Projektet ledes af psykolog, ph.d. Pete Kines (NFA) og psykolog ph.d. Lars-Peter Andersen (AMK). Disse har netop afsluttet et forskningsprojekt vedr. små virksomheder, som dette projekt teoretisk og metodemæssigt bygger videre på 23. Kontakten til virksomhederne sker, ligesom i det foregående projekt, pba indberetninger om arbejdsulykker til AT. Alternativt er der etableret et samarbejde med Ejerlederne om at skabe kontakt til deltagervirksomheder, samt formidling af projektet resultater. 2

Bilag 1B: Projektbeskrivelse Mindre virksomheder Integreret ulykkesforebyggelse i mindre virksomheder Antal anslag incl. mellemrum: 4.800

Bilag 1B: Mindre virksomheder Formål Formålene med projektet er, at Udvikle en standardiseret intervention, baseret på Integreret Ulykkesforebyggelse (IU), rettet mod mindre virksomheder (20-49 ansatte) Afprøve den standardiserede intervention i 3 forskellige brancher i et kontrolleret design Vurdere effekten af den standardiserede intervention på virksomhedernes sikkerhedsniveau Baggrund og status En nylig dansk litteraturanalyse fandt, at der er et klart forskningsbehov rettet mod mindre virksomheder med <50 ansatte. Der er generelt set flere arbejdsmiljøproblemer, herunder større ulykkesrisici, i disse virksomheder sammenlignet med større virksomheder 17. Ejeren, der normalt er identisk med den øverste leder, er den afgørende nøgleperson i disse virksomheder, som er en speciel udfordring, da de har en særlig småvirksomhedskultur. De har en lav formaliseringsgrad og en udpræget ad-hoc-orientering, der giver dem problemer med at organisere arbejdsmiljøarbejdet og opfylde lovgivningens krav til systematisk arbejdsmiljøarbejde 17. En svensk undersøgelse har vist, at mange ejere ikke kan se årsagsvirkningsforholdet mellem en arbejdsmiljøindsats og et bedre helbred og velbefindende for medarbejderne 29, mens både danske og udenlandske undersøgelser viser, at lederne i mindre virksomheder ofte anser arbejdsmiljø som værende de ansattes eget ansvar 18;29;30. Tilgangen i IU, hvor der er et eksplicit fokus på ledelsen, virker derfor velegnet som afsæt til at udvikle forebyggelsesmetoder rettet mod mindre virksomheder. Der er en generel mangel på forebyggelsesmetoder rettet direkte mod mindre virksomheder og specifikt en mangel på undersøgelser, der som nærværende, medtager implementering og effektvurdering af metoder og redskaber rettet mod mindre virksomheder 17. Da mindre virksomheder har begrænsede midler og ressourcer til rådighed ift arbejdsmiljøarbejdet, er grundideen i nærværende projekt, at udvikle og afprøve et kortvarigt og overskueligt standardiseret ulykkesforebyggende forløb, med udgangspunkt i IU, som kan implementeres indenfor de eksisterende strukturer i mindre virksomheder. Nyhedsværdi og betydning for arbejdsmiljøet Projektet forsøger at omsætte teorien om IU til et konkret forholdsvis kortvarigt standardiseret forløb rettet mod mindre virksomheder. Denne type af standardiserede forløb rettet mod mindre virksomheder, er ikke tidligere forsøgt implementeret og effektvurderet i et forskningsdesign. Ifølge CVR er virksomheder med 20-49 ansatte den virksomhedsstørrelse, der samlet set har flest personer beskæftiget. Derfor er det af stor betydning at finde metoder, der ikke blot er effektive, men også er realistisk gennemførlige i denne størrelse af virksomheder. 1

Bilag 1B: Mindre virksomheder Forskningsplan Projektet er et prospektivt, kontrolleret interventionsstudie med deltagelse af i alt 6 virksomheder fra 3 forskellige brancher. Virksomhederne matches parvis på brancher, så der er én intervention og én kontrolvirksomhed fra hver af brancherne: Jern- og metal, træindustri og plastindustri. Den standardiserede intervention udvikles i projektet, gennem skiftevis afprøvning i virksomheder og videreudvikling på basis af erfaringerne. Dvs først gennemføres interventionen på én virksomhed, hvorefter erfaringerne fra denne (samt hovedprojektet og de andre delprojekter) bruges til at videreudvikle og tilpasse konceptet inden den afprøves på den næste osv. På den måde er den færdige intervention velafprøvet ved projektets afslutning. Standardiseret intervention Intervention og effektevaluering varer 6 mdr og består af 5 faser, der er en operationalisering af DeJoys to processer (problemløsningsprocessen svarer til fase 1,3,4 mens kulturændringsprocessen foregår i fase 2 og 4). 1. Kortlægning af nuværende sikkerhedsniveau Baseret på de samme instrumenter, der anvendes i alle delprojekterne 2. Ledelsesproces Uddannelse og træning af ledere + fortløbende coaching 3. Organisatorisk proces Workshop for hele virksomheden, hvor der arbejdes med holdninger og i fællesskab identificeres indsatsområder på både organisations, ledelses- og medarbejderniveau 4. Arbejde med de identificerede indsatsområder På hhv organisatorisk-, ledelses- og medarbejderniveau 5. Effektvurdering Gentagelse af målingerne fra kortlægningen Se bilag 2 for en detaljeret beskrivelse af indholdet i faserne. Der vil løbende gennem perioden foregå procesevaluering gennem korte interviews Mulighed for gennemførelse Projektet ledes af psykolog Kent Nielsen (AMK), der gennemfører sin ph.d. i forbindelse med FAIS-projektet. Der suppleres efter behov med yderligere arbejdskraft, fra den samlede forskergruppe. Teoretisk og metodemæssigt vil projektet udvikles gennem seminarerne i hovedprojektet. Der er etableret et samarbejde med Ejerlederne om at skabe kontakt til deltagervirksomheder, samt formidling af projektet resultater. 2

Bilag 1C: Projektbeskrivelse Store virksomheder Integreret ulykkesforebyggelse i store virksomheder Antal anslag incl. mellemrum: 4.855

Bilag 1C: Store virksomheder Formål Formålene med projektet er, at: Udvikle konkrete forebyggelsesmetoder, baseret på Integreret Ulykkesforebyggelse (IU), rettet mod store virksomheder (over 100 ansatte) Afprøve metoderne i et kontrolleret design Vurdere effekten af metoderne på virksomhedens sikkerhedsniveau Baggrund og status Store virksomheder har generelt bedre styr på arbejdsmiljøet end små virksomheder 26, hvilket bl.a. skyldes arbejdsmiljøledelsessystemer og certificering. Derigennem udstikkes rammer for arbejdsmiljøarbejdet gennem regler, procedurer og dokumentation. Men disse systemer har sine begrænsninger, og hvor gavnlige de egentlig er, debatteres stadig 31;32. Fx har en undersøgelse af fejl indenfor kernekraftområdet, der skyldtes menneskelige faktorer, vist at 60% af disse kunne spores tilbage til utilstrækkelige eller uigennemførlige procedurer 33. I det daglige arbejde, vil der altid være situationer, hvor medarbejderne selv vælger hvordan de agerer, og fuldstændig sikkerhed opnås derfor kun hvis medarbejdernes vaner, rutiner og holdninger er sikre 34. Dette projekt foregår indenfor træindustrien, der har en uændret ulykkesincidens på ca. 330/10.000 medarbejdere årligt over de sidste 6 år, hvilket er på niveau med bygge-anlæg og jern- og metalindustrien. Der er ikke tidligere foregået ulykkesinterventionsprojekter i dansk træindustri. Størsteparten af ulykkesforskning i træindustrien vedrører træfældning og savindustri 35. Den beskedne litteratur indenfor træ- og møbelindustrien peger på risikofaktorer relateret til håndværktøj og traditionel maskinsikkerhed. Becker fandt i amerikansk småindustri at 64% af ulykkerne var relateret til maskinelt værktøj 36. Michael et al. har i en serie studier beskæftiget sig med betydningen af ledelsens engagement i sikkerhed indenfor træindustrien 37;38. Ud over den positive betydning af ledelsesengagement for sikkerhedsadfærd, blev der fundet association til jobtilfredshed, organisatorisk commitment og generel jobmæssig præstation 37. Ligeledes fandt man, at kvaliteten af de generelle relationer mellem medarbejdere og de nærmeste ledere havde større betydning for forekomsten af ulykker, end omfanget af mere specifik sikkerhedskommunikation 38. Nyhedsværdi og betydning for arbejdsmiljøet Træindustrien er domineret af store koncerner, der trods muligheder for intern koordineret indsats ikke har været i stand til at reducere ulykkesforekomsten. Branchen har i udstrakt grad outsourcet standardproduktionen, men bibeholdt store arbejdspladser i Danmark, der står for produktudvikling og specialproduktion. Trods højteknologisk produktion skønner branchen at risikoniveauet fortsat vil være højt på grund af de omskiftelige arbejdsomstændigheder relateret til udviklingsbaseret produktion. Tendensen kan forventes at være typisk for udviklingen i dansk industriel produktion og projektet har derfor gode muligheder for generalisering. 1

Bilag 1C: Store virksomheder Forskningsplan Projektet er et prospektivt, kontrolleret interventionsstudie med deltagelse af i alt 3 virksomheder, der har sammenlignelig produktion, ensartede sikkerhedspolitikker og procedurer, da de kommer fra den samme koncern. Der er 1 interventionsvirksomhed men 2 kontrolvirksomheder for at styrke referencemulighederne i designet, så de forskelle, der formentlig vil være trods den fælles koncerntilknytning, i højere grad kan elimineres i effektevalueringen. Der vil være 200-300 medarbejdere på hver virksomhed. Intervention og effektevaluering varer 2 år, og består af 4 overordnede elementer, der er en operationalisering af DeJoys to processer (problemløsningsprocessen svarer til fase 1+3, mens kulturændringsprocessen foregår i fase 2+3). 1. Kortlægning af nuværende sikkerhedsniveau på alle 3 virksomheder a. Baseret på de samme instrumenter, der anvendes i alle delprojekterne b. Data fra virksomhedernes egne registreringssystemer 2. Ledelseskurser a. Topledelsen: uddannelse og træning af ½ dags varighed + forsat coaching 1 gang/kvartal b. Mellemledelsen: fælles kursusforløb over 6 mdr rettet mod engagement og prioritering af sikkerhed + efterfølgende individuel coaching 1 gang/måned 3. Arbejde med identificerede indsatsområder a. Sikkerhedsorganisationen: workshops hvor der arbejdes med holdninger og identificeres indsatsområder på både organisations, ledelses- og medarbejderniveau b. Timelønnede: deltagelse i temamøder i eksisterende selvstyrende grupper, med fokus på holdninger, vaner, adfærd og prioritering af sikkerhed 4. Effektvurdering a. Gentagelse af målingerne fra kortlægningen Se bilag 2 for en detaljeret beskrivelse af indholdet i faserne. Der vil løbende gennem perioden foregå procesevaluering gennem korte interviews Mulighed for gennemførelse Projektet gennemføres som et ph.d.-projekt, med ledende overlæge Kurt Rasmussen (AMK) som faglig ansvarlig. Der er truffet forhåndsaftale med VELUX-koncernen om deltagelse i projektet (se bilag 6). 2

Litteratur 1. Hale AR, Hovden J: Management and culture: the third age of safety. A review of approaches to organizational aspects of safety, health and environment, in Feyer A-M, Williamson A (eds): Occupational Injury: Risk, Prevention and Intervention, chap 11. London, Taylor & Francis Ltd., 1998, pp 129-165 2. DeJoy DM: Behavior change versus culture change: Divergent approaches to managing workplace safety. Safety Science 43:105-129, 2005 3. Lund J, Aarø LE: Accident prevention. Presentation of a model placing emphasis on human, structural and cultural factors. Safety Science 42:271-324, 2004 4. Rasmussen K, Carstensen O, Lauritsen J et al: Prevention of farm injuries in Denmark. Scandinavian Journal of Work and Environmental Health 29:288-296, 2003 5. Spangenberg S, Mikkelsen KL, Kines P et al: The construction of the Oresund Link between Denmark and Sweden: the effect of a multi-faceted safety campaign. Safety Science 40:457-465, 2002 6. Guastello SJ: Do we really know how well our occupational accident prevention programs work? Safety Science 16:445-463, 1993 7. Zohar D: Modifying Supervisory Practices to Improve Subunit Safety: A Leadership-Based Intervention Model. Journal of Applied Psychology 87:156-163, 2002 8. Zohar D, Luria G: The use of supervisory practices as leverage to improve safety behavior: A cross-level intervention model. Journal of Safety Research 34:567-577, 2003 9. Zohar D: The effects of leadership dimensions, safety climate, and assigned priorities on minor injuries in work groups. Journal of Organizational Behavior 23:75-92, 2002 10. Simard M, Marchand A: A multilevel analysis of organisational factors related to the taking of safety initiatives by work groups. Safety Science 21:113-129, 1995 11. Simard M, Marchand A: Workgroups' prosperity to comply with safety rules: The influence of micro-macro organisational.. Ergonomics 40:172, 1997 12. Dedobbeleer N, Beland F: A safety climate measure for construction sites. Journal of Safety Research 22:97-103, 1991 13. Dedobbeleer N, Beland F: Is risk perception one of the dimensions of safety climate?, in Feyer A-M, Williamson A (eds): Occupational Injury: Risk, Prevention and Intervention, chap 7. Taylor & Francis Ltd, London, 1998, pp 73-81 14. O'dea A, Flin R: Site managers and safety leadership in the offshore oil and gas industry. Safety Science 37:39-57, 2001

Bilag 1: Litteratur 15. Zohar D: A Group-Level Model of Safety Climate: Testing the Effect of Group Climate on Microaccidents in Manufacturing Jobs. Journal of Applied Psychology 85:587-596, 2000 16. Mikkelsen, K. L., Dyreborg, J., and Spangenberg, S. Måling af fremdriften i virksomheder for visionen: Dødsulykker og andre alvorlige ulykker, samt skader blandt unge 18-23-årige. 2002. København, CASA & Arbejdsmiljøinstituttet. Ref Type: Report 17. Hasle, Peter, Limborg, Hans Jørgen, Ledskov, Annette, and Nalholm, Else. Arbejdsmiljøarbejdet i mindre og mellemstore virksomheder - en litteraturanalyse. 2004. Institut for Produktion og Ledelse, Danmarks Tekniske Universitet & Center for Alternativ Samfundsanalyse. Ref Type: Report 18. Hasle, Peter and Wissing, P. Workplace Health Promotion in Small Enterprises in Denmark. 2000. København, Center for Alternativ Samfundsanalyse. Ref Type: Report 19. Ajzen I: The theory of planned behaviour. Organizational Behavior and Human Decision Processes 50:179-211, 1991 20. Armitage CJ, Conner M: Efficacy of the Theory of Planned Behaviour: A meta-analytic review. British Journal of Social Psychology 40:471, 2001 21. Hagger MS, Chatzisarantis NLD, Biddle SJH: A meta-analytic review of the theories of reasoned action and planned behavior in physical activity: Predictive validity and the contribution of additional variables. Journal of Sport & Exercise Psychology 24:3-32, 2002 22. Barling J, Weber T, Kelloway EK: Effects of transformational leadership training on attitudinal and financial outcomes: A field experiment. Journal of Applied Psychology 81:827-832, 1996 23. Andersen L, Kines P, Hasle P: Owner Attitudes and Self Reported Behavior Towards Modified Work After Occupational Injury Absence in Small Enterprises: A Qualitative Study. Journal of Occupational Rehabilitation 17:107-121, 2007 24. Antonson, A. B., Birgesdotter, L., and Bornsberger-Dankvardt, S. Small enterprices in Sweden. Health and Safety and the significance of intermediaries in preventive health and safety. 2002:1. 2002. Stockholm, Arbeitlivsinstituttet. Ref Type: Report 25. Barbeau E, Roelofs C, Youngstrom R et al: Assessment of occupational safety and health programs in small businesses. American Journal of Industrial Medicine 45:371-379, 2004 26. Hasle, Peter, Bach, Elsa, Sørensen, Ole Henning, and Roepstorff, Christian. Arbejdsmiljø i små virksomheder - en analyse af forskelle mellem små og store virksomheder. 790121, 1-46. 2005. Arbejdsmiljørådets Service Center. Ref Type: Report 2

Bilag 1: Litteratur 27. European Social Statistics - accidents at work and work-related health problems (1994-2000). 2002. 2002. Luxembourg, European Communities. Ref Type: Report 28. Hasle, Peter, Kines, P., and Andersen, Lars. Small enterprise owners' injury attribution and injury prevention. Safety Science. 2007. Ref Type: In Press 29. Axelsson, C. Formalisering som hinder & möjlighet i småföretag. En studie av arbetsmiljöarbete ur ett lärandeperspektiv. 2002. Luleå: Institutionen för Arbetsvetenskap. Avdelningen för Industriell Produktionsmiljö., Luleå Tekniska Universitet. Ref Type: Report 30. Eakin J: Leaving it up to the workers: Sociological perspective on the management of health and safety in small workplaces. International Journal of Health Services 22:689-704, 1992 31. Hale AR: Safety management in production. Human Factors and Ergonomics in Manufacturing 13:185-201, 2003 32. Robson LS, Clarke JA, Cullen K et al: The effectiveness of occupational health and safety management system interventions: A systematic review. Safety Science 45:329-353, 2007 33. An analysis of root Causes in 1983 and 1984 significant event reports. INPO 85-027. 1985. Atlanta, Institute of Nuclear Power Operations. Ref Type: Report 34. Reason J: Managing the Risks of Organizational Accidents. Aldershot, ashgate Publishing Limited, 1997. 35. Fischer V, Young N, Mueller C et al: Three times the injuries among occasional wood cutters compared to professional loggers. Sample of emergency rooms in central and northern Wisconsin. American Journal of Industrial Medicine 47:246-253, 2005 36. Becker TM, Trinkaus K, Buckley D: Tool-related injuries among amateur and professional woodworkers. Journal of Occupational & Environmental Medicine 29:814-820, 1996 37. Michael JH, Evans DD, Jansen KJ et al: Management commitment to safety as organizational support: Relationships with non-safety outcomes in wood manufacturing employees. Journal of Safety Research 36:171-179, 2005 38. Michael JH, Guo ZG, Wiedenbeck J et al: Production supervisor impacts on subordinates`safety outcomes: An investigation of leader-member exchange and safety communication. Journal of Safety Research 37:469-477, 2006 3