Sag 1: Halvårsregnskab og forventet regnskab 2013 Der gøres opmærksom på, at der ikke er læst korrektur på denne afskrift. Så er det sag nummer 1, halvårsregnskab og forventet regnskab 2013. Lotte Cederskjold: Vi kan med den her indstilling præsentere et stærkt regnskab, som viser, at der er styr på økonomien i Aarhus Kommune. Indstillingen viser et regnskab, hvor tingene forløber som forventet. Vi har jo været nødt til at træffe nogle svære beslutninger og foretage nogle svære prioriteringer de senere år. Men vi er nu inde i en god gænge med økonomien. Vi har en økonomi i balance, som giver os mulighed for at bidrage til at skabe gode rammer for den rivende udvikling, som Aarhus befinder sig i. Regnskabet viser også, at vi fastholder et højt anlægsniveau i Aarhus Kommune. Og det er jo fordi, vi prioriterer investeringer, der styrker Aarhus i fremtiden. Indstillingen her præsenterer et stærkt regnskab. Så vi tager med stor tilfredshed det forventede regnskab til efterretning. Jeg må sige, at jeg læser halvårsregnskabet med lidt andre briller end Socialdemokraternes ordfører. Jeg læser det faktisk også med en smule frygt. Og jeg ved selvfølgelig godt, man skal tage halvårsregnskabet med et gran salt, for der er mange usikkerheder forbundet med halvårsregnskabet. Men jeg må også sige, at jeg lidt ser den samme tendens, som der var sidste år i halvårsregnskabet. For da vi fik præsenteret halvårsregnskabet sidste år, lå vi cirka på samme niveau for driftsudgifter, som vi har ved halvårsregnskabet i år. Og dengang havde man en forventning om en stigning i driftsudgifterne i andet halvår, så man forventede, at vi ville lande på et overskud på de skattefinansierede driftsområdet i forhold til det budgetterede på cirka 280 millioner kroner. Det var forventningen ved halvårsregnskabet. Et overskud på 280 millioner kroner i forhold til det budgetterede. Resultatet blev et overskud på over 700 millioner kroner i forhold til de budgetterede. Og derfor kan jeg ikke andet end at stå lidt tilbage med den samme frygt, at vi kommer til at havne væsentligt over det niveau, som vi som byråd har budgetteret, at vi leverer serviceydelser for, at vi kommer til at havne på et helt andet niveau. Og måske igen i ½ milliard kroner klassen. Og hvad betyder det så? Det betyder jo i virkeligheden, at vi leverer serviceydelser og velfærdsydelser, som er markant under det niveau, som er forudsat af byrådet ved budgetteringen. Og jeg synes, det er et problem, for det er sådan set ikke det, vi har efterspurgt, og det vi har tildelt økonomi til. Så det er faktisk ret alvorligt. Så derfor synes jeg sådan set også, det var forslået i forbindelse med borgmesterens fremlæggelse af magistratens budgetforslag, at vi skal afskaffe de her begrænsninger, der har 1
været på forbrug og decentral opsparing. Jeg vil allerede varsle nu, at vi i morgen vil foreslå, at vi i forbindelse med førstebehandling af budgettet tiltræder det beslutningspunkt, der hedder, at vi afskaffer begrænsningerne på forbrug af decentral opsparing, så vi trods alt kan spare en måned, hvor institutioner ikke må bruge af deres decentrale opsparing. Det, tror jeg også, kan være med til at sikre, at det endelige regnskab ikke kommer ud med et alt for stort regnskab i forhold til det serviceniveau, vi forventer. Så det vil i hvert fald komme i morgen. Og ellers så vil vi sådan set også gerne have halvårsregnskabet til udvalgsbehandling for at høre lidt mere omkring, hvor man baserer forventningerne på, og hvorfor man ikke tror, at man havner med så stort et overskud i forhold til de budgetterede, som man gjorde sidste år. Altså, hvad er det for nogle mekanismer, der er på spil? Også så vi kan få en lidt roligere mavefornemmelse i forhold til det endelige resultat, der kommer. En ting er, at vi ikke kan være tjent med store underskyd, men vi er sådan heller ikke tjent med store overskud. Det er jo ikke det, vi lever for som byråd, og det vi lever ydelser for at kunne levere bedst muligt i forhold til den økonomi, vi nu har. Og derfor duer det jo ikke, at vi kommer til at agere bank. Jette Jensen: Ligesom SF har vi de samme bekymringer omkring det, vi nu kan se i halvårsregnskabet, og det vi så kan forvente at se i den endelige regnskabsaflæggelse. Vi så jo lige præcis sidste år, at vi kommer ud med et meget mindre forbrug på serviceudgifter på driften, end vi budgetterer med. Og som vi sagde det i forbindelse med sidste års regnskabsaflæggelse, så betyder det jo altså alt andet lige, at både byrådet og byens borgere får en mindre service end den, som byrådet egentlig har besluttet, der skal være. Og derfor synes jeg, at det forslag, SF s ordfører kommer med, lyder rigtig fornuftigt, at vi altså allerede ved førstebehandlingen af budgettet giver mulighed for, at byens institutioner får mulighed for at bruge af deres opsparede midler, så vi altså ikke igen kommer ud med et alt for lavt niveau. Jeg bliver altid bekymret, når jeg i et valgår hører Socialdemokraterne sige, vi har en bomstærk økonomi. Det er sådan en dejavu-ting. Jeg håber selvfølgelig, at man den her gang har ret, og at vi ikke skal spare en halv milliard efterfølgende. Men siden det er blevet ønsket med en udvalgsbehandling, så skal jeg holde mit indlæg relativt kort. Det fremgår af indstillingens side fem, at der er en underfinansiering fra staten på de ikke-styrbare overførselsudgifter, som, man forventer, bliver bragt i balance. Men jeg har ikke fået nogen nærmere forklaring på, hvorfor det skulle gå i balance. Så det vil jeg gerne lige have en forklaring på, når vi alligevel sidder i udvalgsbehandlingen. Det her punkt kunne jo godt gribe ind i morgendagens diskussion. Og jeg synes, vi skal lade det vente til i morgen, når vi skal tale om budgettet i det fremadrettede. I lighed med Konservative er vi måske lidt bekymrede for den refusion, der ligger, i forhold til beskæftigelsen. Er den tilstrækkelig? Og er der budgetteret og regnskabsmæssigt taget hensyn til det? Nu er sagen sendt i udvalg. Det, 2
synes vi, er glimrende. For så kan vi nemlig også få drøftet nogle af de forventninger, der er, til regnskabets endelige afslutning, når året er omme. Nu ser vi det her som noget, der er sket. Vi er måske knapt så bekymrede som SF og Enhedslisten, når vi taler i forhold til de decentrale ordninger, hvor det har været nødvendigt at træde på bremsen. Vi er selvfølgelig åbne overfor at se på, hvordan vi sikrer, at de styringsprincipper, vi i øvrigt har i kommunen, kommer til at virke igen. At man har nogle decentrale opsparinger, man også kan benytte sig af i det fremadrettede. Det, der bekymrer os allermest, er selvfølgelig helt overordnet set den enorme gæld, Aarhus Kommune har, som aldrig har været større. Og det vil vi så vende tilbage med, når vi skal drøfte det budget, vi står overfor. For det er naturligt, at vi kommer til at diskutere, hvordan vi så sikrer, at vi ikke kommer til at aflevere nogle unødige millioner til renter. For det er jo det, vi står overfor. Ellers glæder vi os til udvalgsbehandlingen. Det er bare et kort spørgsmål til Gert Bjerregaard. Kan Gert Bjerregaard forklare mig, hvordan man kan have positive renteindtægter, hvis man har gæld. Det, vi står overfor, og hvis Jan Ravn Christensen læser det budget, vi skal til at gå ind i, så er der 400 millioner, vi skal betale rente af i det fremadrettede. Det, synes vi nok, er betænkeligt, at man ikke i stedet måske så på et regnestykke, hvor man ikke skulle aflevere så voldsom en rente. Lad os bare tage en procent? Hvad vil det betyde? Kan Jan Ravn Christensen hjælpe mig med det spørgsmål. Jeg tror, det er en overkommelig opgave et regne en procent af 400 millioner ud. Før det går helt spørgejørgen i den, så vil jeg bare sige, at det ikke er specielt kompliceret, hvordan man kan have renteindtægter og renteudgifter hver for sig. Det, tror jeg ikke, man skal have en regnskabsgrad i for at kunne have en forståelse for. Og bare med en lille smule forståelse for regnskabet vil du også forstå, at hvis du reducerer den gæld, du har, reducerer du også de renteudgifter, der følger med. Det betyder, at du får et større overskud efterfølgende. Derfor vil det i mange situationer være en ret fornuftig idé at gå ind og reducere den gæld, du har, så dine renteudgifter bliver mindre, og det samlede overskud dermed bliver større. Det er en sund økonomisk politik, der også gør, at man har et større råderum efterfølgende. Og det er sådan set ikke raketvidenskab. Jeg synes, det bliver interessant det her. For Niels Christian Selchau-Mark foreslår jo nærmest, at Aarhus Kommune skal være bank, og at vi skal opkræve flere penge af borgerne, end vi har brug for, for at drive den virksomhed, som vi har, så vi kan få flere renteindtægter. Det, synes jeg i virkeligheden, er essensen af det, som Niels Christian Selchau-Mark siger. Og det, synes jeg da, er lidt specielt. 3
Jeg synes, det må være en ambition for en kommune, at vi kører på et niveau, hvor vi ligger nogenlunde på nul i renteindtægter og renteudgifter. Altså, at vi ikke har nogen nettoindtægt eller nettoudgifter, men det kører lige rundt. Det må være ambitionen for, at så rammer vi det niveau, som er rimeligt at opkræve fra borgerne. Alt andet ville jo være at opkræve for mange penge i forhold til de ydelser, vi skal levere. Omvendt så vil det selvfølgelig også være forkert at pålægge fremtidens skatteborgere yderligere renteudgifter ved at oparbejde for stor gæld. Og det er jo netop derfor, vi ligger på det niveau, som kører på lige nu. Det er fordi, det cirka er der, hvor vi ligger i nul på rentesiden. Jeg tror, de sidste mange år har været et lille plus. Men det er ikke et markant plus og noget, som er et problem i forhold til, at vi har for mange penge. Jeg tror, ordføreren fra Socialistisk Folkeparti skal lade ordføreren fra det Konservative, værende mig, være den eneste, der fortæller, hvad ordføreren fra de Konservative, værende mig, siger og mener. Man kan sagtens prøve på at fortolke alt muligt. Det er en uskik, men man må gerne gøre. Det er ikke det, jeg skal forhindre i. Jeg vil bare påpege, at jeg på intet tidspunkt har foreslået, at vi skal til at agere bankvirksomhed. Men man må også bare sige, at ved at have en lav gæld, så har du også noget mere at stå imod med i forhold til, hvis der kommer pludselig udvikling i økonomien i den negative retning eksempelvis. Det giver en mere solid økonomi. Og det kan godt være, og nu vil jeg altså prøve ikke at lægge ordene i munden på Socialistisk Folkepartis ordfører, men jeg vil i hvert fald sige, at fra Konservatives side, at der er det rimelig vigtigt, vi har en ordentlig stabilitet, der gør, at vi ikke er super følsomme overfor skift i konjunkturerne. Og det er til enhver tid bedre at have et overskud der, end det er at køre rent i nul i forhold til renteindtægter og udgifter. Godt. Jeg har en enkelt bemærkning fra mit vedkommende også. Min vurdering er, at der er tale om et robust halvårsregnskab, der bliver afleveret her. Men det er jo også et halvårsregnskab, hvor vi har brug for, hvis vi fremadrettet skal bruge det som værktøj, at gå et skridt tættere på, så vi kan lave en tættere løbende opfølgning på, hvad forbruget er på de enkelte områder, så vi har den information som byråd, der er nødvendig for også at kunne gribe ind, hvis tingene ikke er, som de skal være. Det ser det ud til at være her. Der er et mindre-forbrug eller et overskud om man vil, som er lidt større end det, vi har budgetteret. Og det er selvfølgelig værd at holde øje med. Vi skal holde hus med pengene. Men pengene skal også ud og arbejde til gavn for aarhusianerne ude på vores daginstitutioner, folkeskole, ældrepleje. Der skal bygges infrastruktur og alt muligt andet for at sikre, at vi har en by (red. lyd mangler). Jeg har en enkelt bemærkning til Venstres ordfører. Det er ikke korrekt, hvad man påstår, nemlig at gælden i Aarhus er større, end den nogensinde har været. Det er simpelthen ikke rigtigt. Og det kan man selvfølgelig få forvisset sig om, når vi tager fat på udvalgsbehandlingen. Men det er 4
simpelthen ukorrekt at påstå det. Så det er bare, så man ikke kommer til at lave den fejl igen, så vil jeg slå fast, at det ikke er tilfældet. Byrådet har sådan set også, synes jeg ganske fornuftigt, af flere omgange truffet beslutning om en gældsafvikling. Ikke nogen voldsom hurtig gældsafvikling. Men en gældsafvikling for at sikre, at der er balance mellem de renteudgifter, vi har, og de renteindtægter, vi har. Og i øjeblikket er det sådan, og sådan har det været i en årrække, at vi har netto renteindtægter. Og det fortæller jo noget om, at vi har en positiv likviditet i Aarhus Kommune, hvor renterne overstiger de renter, der er forbundet med den gæld, vi har. Og det er sådan set, synes jeg, synd fornuft. Der er ingen grund til at gå og betale en hel masse penge i rente udgifter. Omvendt er det også helt korrekt, som SF s ordfører er inde på, at vi ikke er sat i verden for at oparbejde meget store formuer. Vi er sat i verden for at skabe en by i vækst og udvikling. Og det her halvårsregnskab understreger, at der er balance i tingene. Og vi udvikler tingene fornuftigt. Nu er gæld jo mange ting. En af de udfordringer, vi står med i Aarhus Kommune, er jo også i forhold til den finansielle egenkapital. Den er jo passeret tårnhøje tre milliarder. Det er jo i forhold til kommunens situation betænkeligt. Godt. Der bliver lejlighed til at gå ned i nærmere detaljer i forbindelse med udvalgsbehandlingen. Der er ikke flere indtegnede. Sagen er sendt til behandling i Økonomiudvalget. 5