Teknologiforståelse. Hvilken teknologiforståelse har sygeplejestuderende behov for i professionsarbejdet

Relaterede dokumenter
Teknologiforståelse i sygeplejen mere end blot trykke på knapper

X-changery - Gladsaxe hjemmepleje

X-changery Technucation og Gladsaxe Hjemmepleje

X- changery- Lab E/ermiddagens program

Technucation. Ordblinde og it-konference. Kolding 28. april 2016

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for

X- changery- Lab E/ermiddagens program

Åbningsarrangement for TECHNUCATION-projektet. Den 15 marts 2011 kl på DPU, AU Festsalen, Bygning A, Tuborgvej 164, 2400 KBH, NV.

Teknologiforståelse i en professionsvirkelighed

Technucation. Technological Literacy and New Employee Driven Innovation through Education. Lene Storgaard Brok Odense, 27.

Teknologiforståelse Før, nu og frem

Teknologianvendelse i sundhedssektoren Møde ved Region Midt 19.sept 2011 v/adjunkt phd. Katia Dupret Søndergaard

Hvilke forventninger er der til sygeplejerskerollen, og hvad er kulturens betydning for læring, arbejdsmiljø og samarbejde?

Teknologi. forståelse. på skoler og hospitaler. redigeret af katia Dupret søndergaard og Cathrine Hasse

Professionel Dømmekraft, Refleksion og Teknologiforståelse Uddannelse og Forskning

Danish University Colleges. Teknologiforståelse og professionsfaglighed. Jensen, Ulla Gars; Brok, Lene Storgaard; Skov, Hanne

Teknologiforstå else blåndt sygeplejeog lærerstuderende

Unga in i Norden: Referencegruppemøde

KONFERENCEN OM GEVINSTREALISERING MED FOKUS PÅ DIGITALISERING JOHN CHRISTIANSEN KREDSFORMAND, DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS SYDDANMARK

Ny Bekendtgørelse og studieordning pr. sept hvor er vi nu pr

STANDARD FORSIDE TIL EKSAMENSOPGAVER

Videncenterleder, ph.d. med særlig faglig ekspertise i literacy og projektudvikling, projektforankring og praksisudviklende forskningsmetodik.

Studieordningen ny sygeplejerskeuddannelse

På årskonferencen sætter vi fokus på de professionelle, der arbejder med borgerne, og vi vil diskutere en række problemstillinger:

digitaliserings udfordringer

De pårørende Mulighed, forskning og dilemma - borger- og pårørendeinddragelse, hvorfor og hvordan

Innovation og velfærdsteknologi - uddannelsesinstitutionernes rolle? Finn M. Sommer, RUC Helle Storm, UCSJ

Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse?

Midtvejsseminar d.7. juni 2012

Behovsvurdering som udgangspunkt for individuel rehabilitering. Udfordringer i patientforløb på tværs af sundhedsvæsenet

Sygepleje 2.0 og (velfærds) teknologi

Læservejledning til resultater og materiale fra

Model for praktisk færdighedsudøvelse

Brugerinvolvering set fra mennesker med diabetes perspektiv. Kristian Johnsen Faglig direktør Diabetesforeningen

3. Runde hvad er uddannelsesudvalgets medlemmer optaget af lige nu i relation til at være uddannere - Runde orientering om aktuelt fra medlemmer

Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen

Udfordringerne i tværprofessionelt samarbejde

Velfærdsteknologi og kompetencer der virker i praksis - oplæg med afsæt i ALTAS Velfærdsteknologi i praksisnær undervisning

Hvorfor gør man det man gør?

INNOVATØREN POTENTIALE RISIKO VORES FORTÆLLING VORES LØFTE UNDERVISNINGEN OG FORSKNINGEN DE STUDERENDE AFTAGERNE

DaSys forskningskonference, 16. November Dorte Steenberg, næstformand Dansk sygeplejeråd

Helle M. Christensen

Bilag 2 5 FORSKELLIGE SCENARIER

Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere.

Paedagogisk Sociologi Arbejde

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser.

Hvad er nyt i den nye sygeplejeuddannelse? Præsentation af de to kernebegreber: Klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab

Effektdrevet it-udvikling Status og erfaringer

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes 2 valgmodulspakker:

Faglige miljøer skal styrke den tværprofessionelle professionshøjskole

4 fælles metodeseminarer Modul 4 - Masterprojektet. Master i Vejledning (MiV) Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme (MSU)

Inddragelse af forskning i sygeplejerskesuddannelsen og fastholdelse af praksisfokus

Invitation til og program for Temadagen: Forskning i Klinisk Sygepleje Aalborg Universitetshospital

Om erhvervsskolers arbejde med fremtidens kompetencebehov

Søndergaard,, Anders Lind, Caroline Langkjær, Anne-Marie Schrader, Helle Bruhn, Anne Regitze Lind-Holm, Anne Mette Jørgensen

FREMTIDENS KOMPETENCER OG UDDANNELSE INDENFOR INTENSIV SYGEPLEJEN

Sundhed og velfærd gennem viden på højt internationalt niveau

Metalog. Teknologi som forandrende kulturkraft

Bilag til 2016-studieordning - UCC s sygeplejerskeuddannelse

Fællesdel Sygeplejerskeuddannelsen

Implementering hvad er problemet?

Inklusionsarbejdet i et bevægelsesperspektiv. Vedr. delprojekt under forskningssatsningen Tværprofessionelt samarbejde om inklusion og lige muligheder

Dokumentation i fremtidens sygeplejerskeuddannelse

PROFESSIONSFAGLIG LEDELSE I EN VERDEN AF KOMPLEKSITET OG MODSÆTNINGER PIA BRAMMING 21. SEPTEMBER 2017 LEKTOR, PH.D.

Velfærd, Innovation, Omsorg, Læring (VIOL) Case: Udvikling af innovative læringsrum (offentlig konference, m.m.) på Ernærings- og Sundhedsuddannelsen

FORSKNING I SYGEPLEJEN

Inspirationsdag Den 24. november 2010 Indvandrer Medicinsk Klinik OUH

Skyggefulde konsekvenser af meningsfuld innovation.

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke:

Visioner og mål 2020 Rigshospitalets fremtid. Region Hovedstaden. Visioner og mål 2020 Rigshospitalet Danmarks internationale hospital

Kunsten at arbejde med praksisudfordringer i undervisningen

Vidensmedier på nettet

Et dannelsesmæssigt perspektiv fra VIOLprojektet. v. Sissel Kondrup, RUC

Workshop 10.4: Anvendelse af video i udvikling af undervisningen

Projektplan for Center for videreuddannelse

IDA 4. oktober 2011 Sundheds- og velfærdsteknologi det regionale perspektiv

Arbejdsrummet omkring laboratoriet

Uddannelsesudvalg Sygeplejerskeuddannelsen

Fordelingen af fagområder i ECTS-point inden for uddannelsens første to år, herunder fag med et omfang på mindst 5 ECTS-point.

Studieunit på plejecenter Kristiansminde

Model for praktisk færdighedsudøvelse. Uddannelsesansvarlige Irene Sommer Hjertesygdomme og Karin Larsen Diabetes og Hormonsygdomme AUH

Future Lab præsentation

Beskrivelse af god undervisning i den teoretiske del af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser på Fyn ved University College Lillebælt.

Effekt på patientoplevelse Helle Ploug Hansen, Ph.D., Mag.Scient., R.N.

KP og vores omverden - kort fortalt

Et tilbud om et frirum til børn og unge som oplever sygdom og /eller død og kompetence udvikling af studerende via frivillighed

Strategisk rammekontrakt

Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1)

UDDANNELSESPLANLÆGNING - SAMSPIL MELLEM UDDANNELSE OG ARBEJDE

Pædagogisk værdigrundlag i Radiografuddannelsen. University College Lillebælt og Region Syddanmark

Fagligt skøn og kliniske retningslinjer hinandens modsætninger eller forudsætninger?

Mellem individualisme og kollektivisme social kapital, psykisk arbejdsmiljø og forandringer på universiteter

EUD Reform 2015 på SOPU - Pædagogiske dogmer som værktøj

LEDELSE I EN OMSKIFTELIG VERDEN

KANDIDAT I DIGITAL DESIGN OG INTERAKTIVE TEKNOLOGIER IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN

Aftagerundersøgelse, UC Diakonissestiftelsen, Sygeplejerskeuddannelsen 2014

EN STÆRK PÆDAGOGPROFESSION I BEVÆGELSE BUPL s professionsstrategi

Baggrund for ny udgave af Afdeling U s værdigrundlag for sygeplejen

Ledelse af fagprofessionelle - fænomen, modstand og muligheder. Professor Anne Reff Pedersen Institut for Organisation CBS, marts 2019

Børns læring. Et fælles grundlag for børns læring

Transkript:

Teknologiforståelse Hvilken teknologiforståelse har sygeplejestuderende behov for i professionsarbejdet Ulla Gars Jensen Lektor Institut for Sygepleje

Technucation Varighed: 2011 2015 Forskere fra 3 institutioner: Professsionshøjskolen Metropol Professionshøjskolen UCC Aarhus Universitet Derudover samarbejde med Roskilde Universitet, Teknologisk Institut, Oxford Universitet og andre engelske og amerikanske universiteter

Formål med forskningen At udvikle en dansk teori og læringsredskab til undervisning i teknologiforståelse på professionsuddannelser Teorien er udviklet på baggrund af empiri fra skoler, hospitaler og sundhedsafsnit Teorien er koblet med sociomaterielle begreber hentet i designteori, kulturhistorisk teori, aktør netværksteori og professionsteori

Metoder Review af begrebet technological literacy Empiri: Felt observation og interview Deltagerobservation på 32 skoler/sundhedsafsnit over hele landet Interview med 149 lærere, sygeplejersker og ledere Baseline survey samt afsluttende kvantitativ effektmåling af læringsredskabet Laboratoriemetoder: Change lab, Innovation lab og Living lab

Technucation Hovedfund og TEKU modellen

Strømbaserede teknologier 19. Oktober

Hovedfund i Technucation Nye teknologier er ikke bare redskaber, men indgår i meget komplekse samspil med arbejdslivet og professionen. De skaber mange nye muligheder, men også uhensigtsmæssige reaktioner og frustration, fordi disse teknologier er karakteriserede ved at være multistabile, læringskrævende og nyskabende.

Hovedfund i Technucation Læring om teknologier foregår i den situerede praksis, og teknologier forandrer betydning, når de tages i brug. Mange arbejdspladser giver ikke plads til vidensdeling om dette. Teknologier påvirker læringsforhold, tidsforhold, relationer, organisatoriske forhold samt professionsidentiteter.

Hovedfund i Technucation De nye elektroniske teknologier forandrer professionsfagligheder i hastigt tempo Der er behov for, at de professionsansatte forstår nødvendigheden af at vidensdele om dette.

Teknologi er en kulturkraft Teknologiens indflydelse på det faglige arbejde undervurderes eller helt overses med det resultat, at teknologi: Ikke anvendes optimalt Skaber grundlæggende ofte ureflekterede forandringer i professionsarbejdet Professionsuddannede har brug for teknologiforståelse for at sikre, at fagligheden sættes i centrum i hverdagens praksis ellers risikerer professionerne at det bliver de nye elektroniske teknologier, der sætter dagsorden for den faglige udvikling

Aktiv teknologianvendelse Aktiv teknologianvendelse bygger på overvejelser om, hvilke teknologier der bedst fremmer faglige formål i situationen. Passiv teknologianvendelse er en rutinepræget, ureflekteret anvendelse af teknologi Ved aktiv teknologianvendelse tilpasser man teknologien til praksis og ikke omvendt

Eksempel hvor teknologien er tilpasset praksis På min gamle afdeling har de foreslået, at vi laver sort skærm inde på stuen. Fordi der sker det med pårørende, at de holder rigtig meget øje med, hvordan tallene er, fordi de jo indikerer for dem, hvornår deres pårørende snart vil dø. Så fokus flytter sig fra patienten til skærmen. (Linea, sygeplejerske)

Definition af teknologiforståelse handler om at kunne forstå og analysere teknologiers betydning for arbejdslivet er løbende at kunne vurdere og analysere: ny teknologi, teknologi i en situeret praksis, teknologiers komplekse veje, teknologiers indflydelse på professionerne og samspillet mellem disse faktorer kort sagt TEKU modellen

TEKU modellen et fælles sprog til at forstå, tænke og tale om teknologier i arbejdslivet Hvordan lære man den nye teknologi at kende Hvad gør teknologien i den situeret praksis Hvordan og hvorfor er teknologien kommet ind på arbejdspladsen Hvordan udvikler teknologien professionsfagligheden

Ny Teknologi Design og læringsstrategier

Læringsmål til fokusfeltet: ny teknologi Indsigt i, hvordan en ny og ukendt teknologi aktivt kan læres gennem flere forskellige læringsstrategier Bud på forskellige måder at lære teknologi på gennem fordybelse, afprøvning og ibrugtagning Indsigt i, at teknologier er designede artefakter

Engagement Hvordan kan vi forstå og analysere teknologiens betydning i den situerede praksis?

Læringsmål til fokusfeltet: Engagement Viden om, at teknologier altid forandrer betydning i unikke situationer, og at man skal lære at analysere hvordan Handleviden om teknologier i en situeret praksis er ikke statisk, men forandrer sig med anvendelse af teknologier i en situeret praksis Være i stand til aktivt at analysere både»multistabile«og»forstyrrende«teknologier i egne unikke situationer

Kompleksitet Teknologiers veje ind i organisationer

Læringsmål til fokusfeltet: komplekse veje Indsigt i de sociale og organisatoriske sammenhænge, der har betydning for professionernes teknologier Blik for at analysere, hvilke aktører og logikker der har betydning for, at konkrete teknologier finder vej ind i professionernes arbejdsliv, og hvordan denne vej specifikt er med til at forme teknologierne gennem specifikke oversættelser. Forståelse af, at teknologier ikke er neutrale, men kobles til forskellige logikker og interesser

Udvikling Udvikling af professionsfaglighed

Hvordan udvikler og påvirker teknologien professionsfaglighed? Empiriske fund: Teknologi virker ind på det fag-faglige, tværfaglige og tværprofessionelle samarbejde Teknologi er med til at skabe nye opgaver De professionelles ansvar og tillid i relationerne påvirkes af teknologier Professionsarbejdet synliggøres og systematiseres på nye måder med brug af teknologi Teknologi påvirker tidsopfattelser hos professionelle og brugere Hierarkier og vidensmonopoler i professionerne udfordres af teknologier Teknologi ses som forandringsagent i det professionelle arbejde

Læringsmål til fokusfeltet: Udvikling At professionalisme altid er under forandring igennem brug og udvikling af teknologi Teknologier er forandringsagenter, der påvirker professionsfagligheden i generel forstand og fortsat vil gøre det At man kan analysere disse forhold og gøre sig bevidst om, hvordan teknologi indgår som aktør i fremtidens professionsarbejde

Inspiration Dupret, K. & Hasse, C (2012): Teknologiforståelse på skoler og hospitaler. Aarhus Universitetsforlag Hasse, C. & Brok, L.S (2015): TEKU-Modellen -teknologiforståelse i professionerne. Forlaget Upress København. Gars, U. (2017), TEKU modellen et fælles sprog til at forstå, tænke og tale om teknologier i arbejdslivet kapitel 7 i RED: Trine Ungermann Fredskild og Dorte Dalkjær, Velfærdsteknologier i sundhedsvæsenet. Gads Forlag. Gars, U. og Skov, H (2017), The TECS model leads to active use of technology in home care. Nordic Journal of Nursing Research, 2017 Vol 37 (1) 51-58. Skov, H. & Hasse, C. (2017): Forskningens maskinrum typiske tværfaglige udfordringer. Upress København www.technucation