Samtale om undervisningen den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker 4. november 2013
Hvorfor tale om kontekst? Påstand Alt er en del af et større system biologisk som socialt Kontekst Alting ting foregår i en sammenhæng, som gør noget muligt, let eller enkelt og andet umuligt, svært eller kompliceret. Som har sin egen logik Konteksten er afgørende for, hvordan vi forstår/ser os selv og de andre. Den er afgørende for, hvad jeg vælger at gøre og for, hvordan andre opfatter det, jeg gør Mikael Axelsen 2
Eksempler på dynamikker i den lokale kontekst Positioner Atmosfære Plejer Opgaveforståelse Regler og aftaler Moral og normer Relationer? Kultur Mikael Axelsen 3
Hvad er en rolle? Roller kan have forskellig fasthed og formaliserings-grad, men uanset det, så afspejler rollen nogle størknede kollektive forventninger til, hvad der er meningsfuld adfærd i bestemte situationer. Jæger og Sørensen (2003) Roller der rykker, Jurist- og Økonomforbundets Forlag Mikael Axelsen 4
Roller og identitet Identitet Rolle Fast Flydende Fast Modsætning eller sammenfald Rolle-mager Flydende Rolle-tager Patologi/kaos Jæger og Sørensen (2003) Roller der rykker, Jurist- og Økonomforbundets Forlag Mikael Axelsen 5
Legalitet Grundlaget for den formelle styring. Den legale styring handler om det formelle opdrag, hvilke krav og forventninger, der rettes mod vejlederen formelt set og som giver formel ret og magt til at løse opgaven. Legitimitet Grundlaget for den mere uformelle styring. Kan have sammenhæng med traditioner, uskrevne regler, hvem der fungerer som meningsdannere. Handler om tillid til og accept af handlinger og normer. En vejleders legitimitet blandt kollegerne må analyseres ud fra, hvilke forståelse for sine handlinger, hun møder hos kollegerne. Mikael Axelsen 6
Ambitionen med det --- ud i strakt arm -- Vi vil sammen blive klogere på opbygge viden om hvad det er, vi gør, når undervisningen har kvalitet. Det kræver organisering af vidensopbyggende og vidensdelende praksisser f.eks. observation og samtale Vi vil gøre information og daglige praksisser til eksplicit viden Lonni Hall & Mikael Axelsen Side 7
Hvordan ser en samtale, som har kvalitet, ud? Lonni Hall & Mikael Axelsen 8
Indhold ROLLEAFKLARING ETIK OG SPILLEREGLER SAMTALEN FØR observation i klassen SAMTALEN EFTER observation i klassen Lonni Hall & Mikael Axelsen 9
ROLLEAFKLARING Asymmetri - og alligevel gensidighed? 1) Tal om denne nye rolle du har og hvad din kollega ser af muligheder og evt. har af bekymringer og om hvordan din kollega kan støtte dig i at få dette til at fungere 2) Det er din kollegas praksis, der kigges på, ikke din FORSLAG: Overvej hvordan din erfaring er med at håndtere asymmetriske situationer Forskellige interesser? Du og din kollega har en fælles interesse og samtidig også forskellige interesser. De udspringer af de roller som er i spil i denne situation og af den konkrete kontekst. FORSLAG: Gør dig dine og din kollegas interesser klare Du har værtskabet! - hvad indebærer det? Det er et fælles projekt men alligevel ----?! Det er måske frivilligt for læreren, men også svært at sige nej. FORSLAG: Det er dig der er tydelig med at du har bolden, og dig der reserverer lokale, bestiller forplejning og har god tid Lonni Hall & Mikael Axelsen 10
ETIK OG SPILLEREGLER Den didaktiske relationstrekant Det fælles tredje Vejleder Lærer Med tillid, respekt og ydmyghed så er meget muligt! Tænk over, hvad du helt konkret har tillid til hos læreren. Tænk over, hvad læreren helt konkret kan have tillid til hos dig som vejleder. Osv. FORSLAG: Tal med læreren om det Fortrolighed hvordan kan det håndteres? Der er ikke fuld fortrolighed og lukkede døre, for så giver projektet ikke mening. Men alt kan heller ikke fortælles videre og slet ikke hvor som helst. FORSLAG: Aftal med læreren, hvad du bringer videre Lonni Hall & Mikael Axelsen 11
SAMTALEN FØR observation i klassen SAMTALENS 3 centrale temaer: 1) Afklaring af FORMÅL Hvorfor har vi denne aftale om observation? Hvad er dine forventninger og hvad er mine? 2) Forhandling af FOKUS Hvad skal være i fokus for observationen? Hvad forestiller I jer, der kan komme ud af dette fokus? Hvad er dine interesser og hvad er mine? 3) Aftaler om SPILLEREGLER Hvad må være fortroligt, og hvad skal der være åbenhed omkring? Hvad har jeg fuld tillid til hos dig hvad kan du have fuld tillid til hos mig? Hvordan skal observatøren opføre sig i klasselokalet, må observatøren fx tale med børnene eller med læreren undervejs? Hvordan foregår observationerne fx med/uden noter? Hvornår og hvordan taler vi sammen igen? Lonni Hall & Mikael Axelsen 12
SAMTALEN EFTER observation i klassen SAMTALENS 3 faser: DIN BANEHALVDEL: Læreren fortæller og vejlederen spørger Dvs. vejlederen LYTTER og stiller kun nysgerrige spørgsmål. MIN BANEHALVDEL: Vejlederen bevidner 1) Hvad lægger jeg mærke til (OBSERVATION)? 2) Hvad ser ud til at være vigtigt for dig (VÆRDSÆTTELSE)? 3) Hvor bringer det mig hen ift mine egne erfaringer (MIG SELV)? 4) Hvad kunne være relevant at tænke sammen videre om? VORES FÆLLES BANE: Det fælles tredje Hvilke temaer kan vi gå videre med på skolen i fællesskab, når vi gerne vil skabe debat om, hvad god undervisning er her på skolen??? Lonni Hall & Mikael Axelsen 13
Et bud på en samtale-etik Spørg ind til lærerens oplevelser og ambitioner Hav retning efter en samskabende dialog - vær medtænkende og medlevende Den normativ etiske grundholdning er, at I kan lære noget ved sammen at udforske lærerens oplevelser og ambitioner for sig og for skolefælleskabet Tilstræb en respektfuld samtale og vid at magt altid er til stede (men mærkes ofte ikke af den som udøver den) Husk en kort debriefing Lonni Hall & Mikael Axelsen 14
At være medskaber af - og tovholder på - den gode samtale Empati og lytteevne består i refleksivt at kunne vende tilbage til elementer fra lærerens fortælling (fremfor at benytte lejligheden til lige at få sagt det, man sad og gerne ville sige) Træn dig i at se henover hypotesen (som altid dukker op) og lyt videre Giv tid til de komplicerede emner det skaber tryghed og mulighed for også så at stille lettere konfronterende spørgsmål Kropssprog og lyde hm osv. --- vi siger også noget, selvom vi ikke taler Lonni Hall & Mikael Axelsen 15
Blandende opmærksomhedspunkter I samtalen er inkluderet erfaringer fra tidligere samtaler Formålet er at blive klog på, forbedre og udvikle performance hos os I har ikke valgt hinanden --- og/men står sammen, ved siden af hinanden med blik på målet Samtalen er et arbejdende partnerskab mellem en kollega og dig Et undertema/vilkår er; den dyrebare tid. Derfor bliver effektivitet en spiller. TÆNK over dette i forhold til rammer, nærvær, afslutning, folden ud, respekt når der åbnes for noget svært m.v. Lonni Hall & Mikael Axelsen 16
Hvordan når det er svært? En del af samtalen kan være om lærerens praksisteori Lad samtalen drejer sig omkring det fælles tredje sådan at vi ikke taler om Henrik som Henrik, men Henrik som underviser i dansk. Dvs. pas på ikke at intimidere Lad aldrig læreren forlade samtalerummet i nedtrykt tilstand Lonni Hall & Mikael Axelsen 17
Om at spørge Mulighed for at undersøge og udfordre fortællerens forståelser for evt. at skabe nye forståelser og erkendelser hos fortælleren Mulighed for at få uddybet sine egne opfattelser, forståelse og hypoteser Spørge Lonni Hall & Mikael Axelsen 18
Tre overskrifter Ramme, struktur, og kontrakt samt metakommunikation Identifikation af tema for samtalen i krydspres med den dyrebare tid Evne til empati Lonni Hall & Mikael Axelsen 19
Skolevis Næste temadag d. 2. december er baseret på, at I kommer med konkrete og friske erfaringer med at observere undervisning på jeres skole! Derfor følgende spørgsmål: Hvordan har I forberedt/vil I forberede hele skolen på, at nu kommer I ud og observerer undervisning? Hvem af jer vil observere, hvilke lærere i perioden inden d. 2. december? Hvordan skal disse lærere informeres? Lonni Hall & Mikael Axelsen 20