Lønstatistik 2015 for privatansatte DM ere. dm.dk

Lønstatistik 2015 for privatansatte DM ere dm.dk

Lønstatistik 2015 for privatansatte DM ere

INDHOLD 3 7 Tjek din ansættelseskontrakt 10 Hvad skal du have i løn? Startløn for nyuddannede Lønudvikling fra 2014 til 2015 Lønstatistik 2015 12 Tabel 1 Alle privatansatte DM ere fordelt på kandidatår 13 Tabel 2 Lønudvikling fra september 2014 til september 2015 for magistre, der i begge år var privatansatte 14 Tabel 3 Arbejdsfunktioner fordelt på kandidatår 16 Tabel 4 Naturvidenskabelige fordelt på kandidatår 17 Tabel 5 Humanister, pædagog- og samfundsvidenskabelige fordelt på kandidatårgang 18 Tabel 6 Alle privatansatte magistre fordelt på beskæftigelsesanciennitet (år) og uddannelsesretning 19 Tabel 7 Ph.d. Tabel 8 Jobskifte 20 Tabel 9 Reel ugentlig arbejdstid fordelt på funktioner og køn 20 Tabel 10 Arbejdstid og vilkår 22 Tabel 11 Brancher 24 Diagram 1 Lønforskelle på brancher og lønninger inden for den enkelte branche 26 Tabel 12 Ansættelsesvilkår 28 Værdien af elementer i en ansættelseskontrakt 30 Hvordan har DM lavet statistikken? Fakta Bruttomånedsløn Fraktiler Gennemsnit Lønstigningsprocent Total-tal Humanister Naturvidenskabelige

4 TITEL PÅ AFSNIT Privatansatte magistres løn er samlet steget med 3,52 procent fra 2014 til 2015

LØNSTATISTIK 2015 5 Kære privatansatte medlem af DM Lønstatistikken giver dig solide og gode argumenter til din lønforhandling. Fx kan du se, at gennemsnitslønnen i september 2015 for en cand.scient., som blev færdig med uddannelsen i 2003, ligger på 52.657 kr. inklusive pension. Har du brug for vejledning om lønforhandling, eller har du spørgsmål om dine løn- og ansættelsesforhold, så ring til os på telefon 38 15 66 00. Hvis du har spørgsmål til statistikken, kan du henvende dig til forhandlingskonsulent Charlotte Dester i DM s sekretariat på e-mail cd@dm.dk. November 2015

INTERAKTIV LØNBEREGNER PÅ DM.DK/PRIVATLOENSTATISTIK Her kan du afprøve DM s interaktive lønberegner og lave beregninger i forhold til uddannelse, kandidatårgang, jobfunktion, branche mm. Det er dog vigtigt at bemærke, at den interaktive lønberegner alene ser på akademisk arbejde. Du kan fx indtaste din egen nuværende løn og sammenligne den med andres løn. Lønberegneren er kun for DM s med lemmer og kræver login, som er dit cpr-nummer samt dit medlemsnummer eller din selvvalgte adgangskode.

TJEK DIN ANSÆTTELSESKONTRAKT 7 Tjek din ansættelseskontrakt Din ansættelseskontrakt bestemmer dine vilkår, og der kan være store forskelle på fx barsel, overarbejde og ferie. Her får du en tjekliste, der viser, hvad din kontrakt som minimum bør indeholde. Listen kan også give dig idéer til, hvordan du kan forhandle dig til en bedre kontrakt. Ansættelsessted Dit hovedarbejdssted skal stå i kontrakten. Titel og stillingsbeskrivelse Det er en fordel, hvis din titel angiver, at der er tale om arbejde på et vist kvalifikationsniveau. På den måde kan du dokumentere, at du har arbejdet på akademisk niveau, hvis du fx søger nyt arbejde. Hvis det ikke kan fremgå af din titel, bør det fremgå af din stillingsbeskrivelse. Overenskomst eller individuel kontrakt Hvis der står i din kontrakt, at du er omfattet af en overenskomst, som enten AC-organisationerne eller DM har indgået, så er mange af dine arbejdsvilkår fastsat her. Du har krav på at få en kopi eller et link af overenskomsten fra arbejdsgiveren. Alle overenskomster, som DM har indgået, kan du finde på dm.dk Løn Der bør stå, hvornår din løn genforhandles. Det typiske interval er en gang om året. Ofte formulerer arbejdsgiveren: Lønnen reguleres den. Men formuleringen sikrer ikke ret til en forhandling. Pension Pension er en væsentlig del af lønnen, hvis du har arbejdsgiverbetalt pension. Når du skal vurdere det samlede lønniveau, bør du lægge din arbejdsgivers pensionsbidrag sammen med lønnen (fx svarer en løn på 35.000 kr. + 10 procent pension betalt af arbejdsgiveren til 38.500 kr. i alt). Pensionsprocenterne kan være meget forskellige, og der er ingen rettesnor for procenternes størrelse. Offentlige arbejdsgivere betaler cirka 17 procent oven i nettolønnen.

8 TJEK DIN ANSÆTTELSESKONTRAKT Arbejdstid Den typiske arbejdstid er 37 timer. Hvis frokostpausen ikke er en del af arbejdstiden, er den samlede arbejdstid på 39,5 timer. Hvis din frokostpause er inkluderet i arbejdstiden, skal det stå i din kontrakt. Fx Arbejdstiden er 37 timer inklusive frokostpause. Overarbejde Reglerne for overarbejde kan være svære at gennemskue, fordi der ikke er noget krav om, at det skal stå i din kontrakt. Det vil derfor være vanskeligt at sikre sig afspadsering eller overarbejdsbetaling, og din arbejdsgiver har en udstrakt ret til at pålægge dig overarbejde. Derfor er det en stor fordel, hvis der står i din kontrakt, at du har ret til afspadsering. Herunder også en frist for, hvornår afspadseringen skal være gennemført, og hvis fristen ikke kan overholdes, om du vil have krav på betaling. Løn under barselsorlov Bestemmelser om selve orloven er fastsat i loven, og du har derfor automatisk ret til orlov, uden der behøver stå noget om det i din kontrakt. Der behøver heller ikke stå noget om ret til løn under orloven, men her skal du være særlig opmærksom, fordi dine rettigheder er meget ugunstige, hvis der ikke står noget i din kontrakt. BRUG DM S RÅDGIVNING Mange mailer også deres ansættelseskontrakt til gennemsyn i DM, eller ringer om den. Normalt kan du få kommentarer samme dag. Ring til DM på telefon 38 15 66 00. Ifølge funktionærloven er det nemlig alene kvinder, der har ret til løn. Og det er kun halv løn i 4 uger før og 14 uger efter fødslen. Mænd har ingen ret til løn. Derfor er det vigtigt, at du forsøger at få tilføjet bedre vilkår til din kontrakt. Forslag 1: Fx Den ansatte har ret til fuld løn under barsel svarende til den enhver tid gældende aftale mellem staten og organisationerne. Det giver kvinder ret til fuld løn i 6 uger før og op til 26 uger efter fødslen og mænd ret til fuld løn i 2 uger i forbindelse med fødslen og i 12 uger på et senere tidspunkt. Forslag 2: En anden knap så værdifuld formulering kan fx være Den ansatte har ret til fuld løn under barsel i de uger arbejdsgiveren kan modtage refusion fra den centrale barselsfond. Det giver kvinder ret til fuld løn i 4 uger før og op til 23 uger efter fødslen og mænd ret til 2 uger efter og op til yderligere 18 uger, hvis kvinden ikke bruger dem. Forslag 3: En tredje formulering, som er lidt bedre end loven, er fx Den ansatte har ret til en løn, der svarer til refusionsbeløbet fra barselsfonden under barsel i de uger, arbejdsgiveren kan modtage refusion fra fonden. Hvis du opgør forskellen mellem funktionærlovens bestemmelse og forslag 1, så svarer forbedringen for kvinder til cirka 40 procent af en årsløn pr. fødsel, hvis hun bruger sin fraværsret fuldt ud. Og for mænd svarer det til 20 procent.

TJEK DIN ANSÆTTELSESKONTRAKT 9 Ret til fri ved barns sygdom Loven sikrer ikke nogen ret til fravær med løn i forbindelse med barns sygdom. Det skal derfor stå i din kontrakt, hvis du har ret til frihed med løn, når dit barn er sygt. Der kan fx stå, at den ansatte har ret til fravær på barns første sygedag. En bedre formulering vil være, at du har ret til fravær i en dag i forbindelse med barns sygdom, for så behøver dagen ikke være barnets første sygedag. På offentlige arbejdspladser har ansatte ret til fravær både første og anden sygedag. Omsorgsdage På offentlige arbejdspladser har ansatte krav på to omsorgsdage pr. barn under 8 år pr. år. Du kan forsøge at bruge det som argument, når du skal forhandle din kontrakt på plads. Ferie Ifølge ferieloven har du krav på fem ugers ferie. Langt de fleste har en uge mere (nogle steder kaldet fem feriefridage eller fem særlige feriedage). Derfor skal du tjekke, om der står noget om ferie udover de fem uger. Gør der ikke det, kan du foreslå, at det kommer ind i kontrakten. I den forbindelse er det bedst, hvis der også står, at du får sådanne feriefridage udbetalt, hvis ikke du har holdt dem, når du fratræder. Ellers kan du ikke være sikker på at få dem ved fratrædelsen. Andre aftaler Hvis din kontrakt henviser til en overenskomst, du er omfattet af, så har du krav på at få en kopi af den eller et link til den. I overenskomsten står dine helt afgørende rettigheder. Du kan få hjælp i DM s sekretariat, da overenskomster kan være vanskelige at fortolke. Hvis din kontrakt henviser til, at du er omfattet af den til enhver tid gældende personalepolitik, skal du også her have en kopi eller et link til den. Vær opmærksom på, at hvis vigtige bestemmelser (fx ret til frihed med løn ved barns sygdom) kun står i personalepolitikken, kan det ændres løbende fra arbejdsgiverens side uden forhandling. Derfor bør vigtige rettigheder som fx frihed ved barns sygdom stå i din kontrakt eller overenskomst. Flere råd på dm.dk På dm.dk kan du få flere gode råd før en ansættelse og eksempler på ansættelseskontrakter. Her kan du også finde alle lønstatistikkerne. Efteruddannelse Det er en god idé at få med i kontrakten, at du har krav på et vist antal dages efteruddannelse, fx en eller to uger om året. Men det kan være svært at argumentere for. Dog kan mindre forpligtende formuleringer også have værdi, fx Den ansatte har ret til efteruddannelse og pligt til at deltage i en sådan.

10 HVAD SKAL DU HAVE I LØN? Hvad skal du have i løn? Lønforholdene på private arbejdspladser er meget forskellige. De varierer fra naturvidenskabelige medarbejdere i store medicinalvirksomheder, som får 15 procent mere end det typiske privatansatte medlem af DM, til et medlem af DM ansat på et forlag, som får 10 procent mindre end det typiske privatansatte medlem af DM. GODE RÅD Du bør undersøge din løn i forhold til: Uddannelse og anciennitet nyuddannede kan tage udgangspunkt i den vejledende startløn Arbejdsindhold Virksomheden Branche Eventuel overenskomst eller lønaftale Andre ansættelsesvilkår (arbejdstid, barsel, fridage med videre) Din nuværende løn Geografisk placering Tabellerne i lønstatistikken giver dig gode muligheder for at sammenligne din løn med øvrige privatansatte medlemmer i DM ud fra forskellige parametre fx: Din kandidatårgang (tabel 1) Din arbejdsfunktion (tabel 3) Din uddannelse (tabel 4 og 5 og 7) Din anciennitet (tabel 6) Din branche (tabel 11) Det er vigtigt at bemærke, at lønstatistikken er et udtryk for akademisk arbejde. Desuden kan du sammenligne dine arbejdsvilkår med medlemmer i DM ud fra fx: Arbejdstid og arbejdsfunktion (tabel 9 og 10) Barsel, ferie, klausuler, overenskomst og ledelse (tabel 12 og 13) Tallene kan enkeltvis eller i kombination give dig et bud på et gennemsnitligt beløb for den løn, du skal sammenligne din nuværende løn med eller den løn, som du skal forhandle dig frem til. Hos DM får du også: Oplysning om DM s medlemmers lønniveau i større virksomheder Oplysninger fra andre organisationers statistik, fx fra Djøf og IDA Et fornuftigt bud på størrelsen af din løn. Prøv også DM s interaktive lønberegner på dm.dk/privatloenstatistik Startløn for nyuddannede Det kan være svært som nyuddannet at fastsætte sin egen salgsværdi. Derfor har DM udarbejdet en vejledende startløn for nyuddannede. Den vejledende startløn er politisk fastsat og er DM s anbefaling til, hvad nyuddannede bør have i løn. Startlønnen fastsættes blandt andet ud fra den løn, som medlemmer af DM i deres første job rent faktisk fik i september 2015. Derefter fremskrives lønnen med en forventet lønstigning. Den vejledende startløn dækker alle nyuddannede inden for DM s organisationsområde, og den gælder derfor for både humanistisk, samfundsvidenskabeligt og naturvidenskabeligt uddannede. Andre AC-organisationer har også udarbejdet vejledende startlønninger for deres nyuddannede medlemmer.

LØNUDVIKLING FRA 2014 TIL 2015 11 DM MENER OM STARTLØN DM s vejledende startløn for medlemmer i akademisk arbejde fra 1. januar 2016 til 31. december 2016 er opdelt på humanister og scient.er. For humanister er den vejledende startløn 35.000 kr. om måneden inklusive pension. For scient.er er den vejledende startløn 38.500 kr. om måneden inklusive pension. Lønudvikling fra 2014 til 2015 Lønstatistikken er et øjebliksbillede med en gennemsnitlig lønstørrelse for september måned 2015. Lønnen udvikler sig hele tiden, og det kan derfor være relevant, at du tager højde for lønudviklingen. Du kan bruge tallene i tabel 2. De viser lønudviklingen for medlemmer af DM, der har været privatansatte i både 2014 og 2015. Den samlede lønstigning for denne gruppe er på 3,52 procent. Du kan også bruge tallet for den generelle lønudvikling for alle privatansatte. Dette tal offentliggør Danmarks Statistik fire gange om året. I den private sektor steg lønnen 2,2 procent fra andet kvartal 2014 til andet kvartal 2015. Det nyeste tal finder du på Danmarks Statistiks hjemmeside www.dst.dk. Hvis du vil sikre dig, at du ikke får en reallønsnedgang, skal din årlige lønstigning altid være på mindst forbrugerprisindekset. Det er beregnet af Danmarks Statistik som et mål for inflationen. Forbrugerpriserne er steget med 0,5 procent fra september 2014 til september 2015. DM mener Som ny på det private arbejdsmarked har du ikke haft del i lønstigningen. Men som et minimumsmål for lønudviklingen frem til din ansættelse kan du bruge den generelle lønstigning for den private sektor på 2,2 procent. Hvis du skifter job eller forventer at stige i løn på grund af større erfaring i jobbet, vil lønstigningsprocenterne i lønstatistikkens tabel 2 være et godt bud på en fornuftig lønstigning. Fx er gennemsnitslønnen for en nyuddannet cand. mag. 32.174 kr. i september 2015. Hvis du derfor får dit første job i marts 2016, vil det være en god idé at medregne den generelle lønstigning på 2,2 procent. Da der er gået et halvt år, siden tallene i DM s lønstatistik blev målt, vil den forventede lønstigning være på halvdelen af et års stigning, nemlig 1,1 procent. Den forventede løn i marts 2016 vil således være på 32.528 kr. Husk, at der kan gå lang tid, inden du får din første lønforhandling på jobbet. Din startløn skal derfor kunne holde indtil næste lønforhandling. Brug også Danmarks Statistiks hjemmeside og tjek de nyeste tal eller kontakt DM s sekretariat for råd og vejledning.

12 LØNTABELLER Privatansatte magistre fordelt på kandidatår Tabel 1. Alle privatansatte medlemmer af DM fordelt på kandidatårgang løn inklusive pensionsbidrag Kandidatårgang Antal Gennemsnitsløn 25% 50% 75% 90% -1991 316 60.607 52.388 60.311 66.917 75.997 1992-1994 106 57.620 50.615 55.665 63.045 71.522 1995-1996 76 57.250 49.356 56.271 66.263 70.830 1997 36 54.746 47.646 54.386 59.312 1998 53 52.458 46.046 49.485 58.901 67.785 1999 49 50.463 42.535 48.595 54.922 2000 69 49.484 41.739 49.100 55.261 63.341 2001 64 48.819 41.184 48.435 55.387 60.802 2002 67 50.367 42.535 49.454 56.574 64.553 2003 69 48.727 42.693 48.086 52.433 59.705 2004 64 48.149 41.345 48.595 53.874 60.715 2005 92 44.121 38.069 42.524 49.908 55.867 2006 101 45.756 39.000 45.565 52.635 58.695 2007 78 43.735 38.976 43.545 48.191 52.680 2008 76 40.635 35.230 39.893 43.798 49.605 2009 96 40.338 34.916 39.767 45.565 50615 2010 80 39.080 33.950 37.485 43.545 47.080 2011 80 38.241 32.435 37.132 43.545 47.282 2012 78 35.636 29.763 34.455 40.919 46.575 2013 95 34.801 30.415 34.405 37.586 42.535 2014 92 32.691 29.102 32.435 35.465 38.495 2015 39 33.254 29.719 32.435 36.104 Uoplyst 0 I alt 1.876 Tabellen viser den gennemsnitlige bruttomånedsløn for september 2015 for privatansatte magistre fordelt på kandidatårgang samt antallet i hver årgang. Årgangene fra 1996 og tidligere er inddelt i passende størrelser. Desuden er 25 procent, 50 procent, 75 procent og 90 procent-erne vist. Kandidaterne fra 2002 tjente fx i gennemsnit 50.367 kr. om måneden inklusive pension. 75 procenten viser, at 25 procent af denne årgang tjente 56.574 kr. eller mere i september 2015.

LØNTABELLER 13 Lønudvikling fra 2014-2015 Tabel 2. Lønudvikling fra september 2014 til september 2015 for medlemmer i DM, der i begge år var privatansatte løn inklusive pensionsbidrag Kandidatårgang Antal Stigning i % -1996 394 1,53 1997 24 4,38 1998 38 3,84 1999 28 4,09 2000 43 2,64 2001 40 2,72 2002 50 2,95 2003 41 4,12 2004 38 4,60 2005 55 4,28 2006 53 3,95 2007 48 3,30 2008 44 4,15 2009 58 4,37 2010 42 5,36 2011 46 6,21 2012 39 7,55 2013 37 8,84 2014 15 9,25 I alt 1.133 3,52 Tabellen viser lønudviklingen i procent beregnet ud fra de privatansatte magistre, der indgik i statistikken i både 2014 og 2015 fordelt efter kandidatårgang. Tabellen viser bruttostigningen inklusive anciennitet og eventuelt jobskifte. Du kan få inspiration til brug af tabellen i afsnittet om lønudvikling på side 11. Beregningsmetoden finder du på side 30.

14 LØNTABELLER Arbejdsfunktioner fordelt på kandidatår Tabel 3. Arbejdsfunktioner fordelt på kandidatårgang løn inklusive pensionsbidrag It Naturvidenskab Kommunikation/ journalistik Kandidatårgang Antal Gennemsnitsløn Antal Gennemsnitsløn Antal Gennemsnitsløn -1991 104 61.931 57 66.928 10 57.940 1992-1994 27 58.994 27 62.252 6 50.887 1995-1996 20 60.915 19 61.254 10 47.023 1997 10 53.199 11 60.934 2 1998 11 53.567 7 57.190 7 46.056 1999 6 53.230 15 55.776 5 48.093 2000 17 50.086 11 58.767 10 41.740 2001 9 54.257 14 53.202 8 42.522 2002 12 55.771 16 54.150 9 49.789 2003 10 52.438 13 55.282 10 49.097 2004 10 53.620 11 53.941 8 42.780 2005 18 50.175 17 50.430 16 38.852 2006 16 48.776 17 51.182 14 46.322 2007 12 49.441 14 48.965 12 41.049 2008 8 43.696 10 45.679 9 37.349 2009 11 42.561 13 45.555 13 37.004 2010 11 42.926 10 43.605 10 38.680 2011 7 42.203 10 44.669 16 35.138 2012 14 41.470 4 10 35.840 2013 6 32.292 8 39.705 21 33.539 2014 9 35.785 7 38.904 13 30.991 2015 2 3 2 I alt 350 314 221 Tabellen viser den gennemsnitlige bruttomånedsløn og antal privatansatte magistre i september 2015 fordelt på arbejdsfunktion og kandidatårgang. Fx tjente kandidater uddannet i 2002, som arbejdede med it i september 2015 55.771 kr. om måneden inklusive pension, mens kandidater fra samme år som arbejdede med kommunikation i gennemsnit tjente 49.789 kr. i samme måned.

LØNTABELLER 15 Sagsbehandling/ administration Personale/ uddannelse Salg/marketing/ reklame Konsulent/ rådgivning Andet Antal Antal Antal Antal Antal Gennemsnitsløn Gennemsnitsløn Gennemsnitsløn Gennemsnitsløn Gennemsnitsløn 42 57.422 10 52.455 7 67.946 62 57.194 24 56.136 7 53.291 4 1 21 57.663 13 48.327 1 1 4 15 57.299 6 52.788 0 0 3 6 56.025 4 6 50.160 0 1 12 55.671 9 47.948 3 1 3 10 47.701 6 44.252 4 3 3 12 47.428 9 47.859 4 2 6 42.466 12 50.462 8 47.842 4 2 6 42.672 12 49.395 6 48.731 6 43.238 2 3 18 46.494 7 44.997 4 2 3 13 46.123 13 47.195 3 5 41.317 9 37.067 12 44.653 12 42.364 5 34.382 7 44.503 12 43.559 16 45.103 14 42.465 6 36.823 1 3 15 40.939 15 42.237 10 37.024 4 5 35.615 14 44.895 16 36.427 7 34.461 0 10 35.491 22 43.148 20 38.985 5 35.699 3 8 29.988 21 38.408 12 39.047 8 39.514 2 9 37.114 15 38.125 13 35.194 5 30.250 5 32.532 11 29.281 15 38.731 14 33.962 4 4 6 31.039 23 36.942 23 33.797 7 29.259 3 18 29.916 23 32.193 12 34.804 2 0 6 31.695 13 31.059 11 35.088 143 61 137 382 267

16 LØNTABELLER Naturvidenskabelige Tabel 4. Naturvidenskabelige fordelt på kandidatårgang løn inklusive pensionsbidrag Antal Kandidatårgang Gennemsnitsløn 25% 50% 75% 90% -1991 210 63.614 55.850 62.820 69.408 78.358 1992-1994 71 61.558 53.812 58.370 65.260 75.865 1995-1996 47 60.931 52.635 59.049 67.446 1997 23 57.946 48.221 58.089 61.826 1998 27 55.334 46.530 55.924 65.765 1999 25 53.914 47.856 53.219 61.640 2000 33 54.017 49.680 54.655 60.715 2001 30 55.380 48.510 54.882 60.715 2002 28 54.728 49.024 53.443 60.582 2003 33 52.657 48.595 51.625 54.569 2004 25 50.347 44.959 49.100 56.675 2005 28 48.736 41.853 46.622 53.410 2006 32 49.912 43.376 50.943 55.792 2007 31 47.555 43.236 45.565 51.827 2008 20 45.852 39594 45.060 50.615 2009 26 42.937 38.233 43.060 46.171 2010 26 44.365 38.495 43.708 46.575 2011 17 46.421 42.353 45.868 50.110 2012 18 40.948 35.465 38.899 44.555 2013 17 37.614 34.994 37.485 38.491 2014 15 37.932 32.435 36.475 42.889 2015 6 41.276 39.360 42.838 i alt 788 Tabellen viser den gennemsnitlige bruttomånedsløn i september 2015 fordelt på kandidatårgang for privatansatte naturvidenskabelige magistre, samt antallet af disse. Desuden er 25 procent, 50 procent, 75 procent og 90 procent-erne vist. Se side 31 for en nærmere forklaring på, hvilke kandidatgrader der betragtes som naturvidenskabelige. Fx indgår cand.it.er i gruppen af naturvidenskabelige. Tabellen viser som eksempel, at årgang 2005 i september 2015 i gennemsnit tjente 48.736 kr. om måneden inklusive pension.

LØNTABELLER 17 Humanistisk, pædagogisk og samfundsvidenskabeligt uddannede Tabel 5. Humanister, pædagog- og samfundsvidenskabelige fordelt på kandidatårgang løn inklusive pensionsbidrag Antal Kandidatårgang Gennemsnitsløn 25% 50% 75% 90% -1991 105 54.446 47.555 53.140 61.727 70815 1992-1994 35 49.630 43.192 48.702 55.827 1995-1996 28 50.820 42.535 47.265 63.996 1997 13 49.084 44.555 52.084 54.318 1998 26 49.472 43.258 48.088 51.625 1999 24 46.869 41.260 47.661 51.586 2000 35 45.098 39.366 45.565 49.100 2001 34 43.031 36.537 45.954 49.204 2002 39 47.236 42.384 45.343 53.960 2003 35 44.448 40.389 44.555 48.086 2004 37 47.156 40.515 45.304 53.699 2005 63 42.114 36.237 40.515 46.575 52.635 2006 68 43.832 37.993 43.357 49.042 56.675 2007 44 41.130 36.377 41.525 46.109 2008 56 38.772 34.425 39.384 42.636 45.060 2009 67 39.168 32.435 38.553 44.798 50.615 2010 54 36.587 32.738 36.475 40.515 43.747 2011 59 35.912 32.233 35.694 38.610 43.545 2012 57 33.996 28.648 32.469 38.000 42.535 2013 78 34.180 30.415 33.445 36.778 42.535 2014 73 31.373 28.900 31.425 34.455 37.359 2015 29 32.174 28.951 32.422 34.960 i alt 1.059 Tabellen viser den gennemsnitlige bruttomånedsløn i september 2015 fordelt på kandidatårgang for humanistiske, pædagogiske og samfundsvidenskabelige magistre, samt antallet af disse. Desuden er 25 procent, 50 procent, 75 procent og 90 procent-erne vist. Se side 31 for en nærmere forklaring på, hvilke kandidatgrader der betragtes som humanistiske. Fx indgår cand.comm.er i gruppen af humanister. Tabellen viser eksempelvis, at for årgang 1997 tjente den dårligst lønnede fjerdedel højst 44.555 kr. om måneden inklusive pension i september 2015.

18 LØNTABELLER Anciennitet og uddannelse Tabel 6. Alle privatansatte medlemmer af DM fordelt på akademisk beskæftigelsesanciennitet (år) og uddannelsesretning løn inklusive pensionsbidrag Naturvidenskabelige Humanister Anciennitet Antal Gennemsnitsløn Antal Gennemsnitsløn Antal Gennemsnitsløn 24-315 60.623 209 63.653 105 54.446 21-23 106 57.620 71 61.558 35 49.630 19-20 76 57.250 47 60.931 28 50.820 18 36 54.746 23 57.946 13 49.084 17 53 52.458 27 55.334 26 49.472 16 49 50.463 25 53.914 24 46.869 15 69 49.484 33 54.017 35 45.098 14 64 48.819 30 55.380 34 43.031 13 67 50.367 28 54.728 39 47.236 12 69 48.727 33 52.657 35 44.448 11 64 48.149 25 50.347 37 47.156 10 92 44.121 28 48.736 63 42.114 9 101 45.756 32 49.912 68 43.832 8 78 43.735 31 47.555 44 41.130 7 76 40.635 20 45.852 56 38.772 6 96 40.338 26 42.937 67 39.168 5 80 39.080 26 44.365 54 36.587 4 80 38.241 17 46.421 59 35.912 3 78 35.636 18 40.948 57 33.996 2 95 34.801 17 37.614 78 34.180 1 92 32.691 15 37.932 73 31.373 Uoplyste 40 I alt 1.876 781 1.030 Tabellen viser den gennemsnitlige bruttomånedsløn i september 2015 fordelt på uddannelsesretning og antal år i beskæftigelse som akademiker for privatansatte magistre. Anciennitet på 19 år og derover er slået sammen i passende størrelser. Anciennitet under et halvt år regnes med som et års anciennitet. Fx tjente en naturvidenskabelig kandidat med 12 års anciennitet på det akademiske arbejdsmarked i gennemsnit 52.657 kr. inklusive pension i september 2015, mens en humanistisk kandidat med samme anciennitet tjente 44.448 kr. inklusive pension.

LØNTABELLER 19 Ph.d. Tabel 7. Ph.d. Antal Gennemsnitsløn 25 % 50 % 75 % 90 % Humanister 21 48.014 40.122 43.293 55.665 69.412 Naturvidenskabelige 244 56.579 48.595 54.198 64.352 71.060 Total 265 55.931 47.265 53.619 63.745 71.060 Tabellen viser den gennemsnitlige bruttomånedsløn for privatansatte magistre med en ph.d.-grad eller tilsvarende. Desuden er 25 procent, 50 procent, 75 procent og 90 procent-erne vist. Tabel 8. Har du skiftet arbejdsplads inden for det sidste år? JA NEJ Kandidatår Antal Gennemsnit Procent Løntal Lønstigning Antal Gennemsnit Procent Løntal Lønstigning -1995 40 58.187 8,8 % 98 3,0 416 59.867 91,2 % 100 1,6 1996-2000 41 51.899 17,1 % 99 1,5 199 52.412 82,9 % 100 3,2 2001-2005 64 47.908 18,0 % 101 8,9 291 47.791 82,0 % 100 2,9 2006-2010 89 42.496 21,0 % 101 6,3 335 41.826 79,0 % 99 3,7 2011-2015 124 34.744 32,5 % 101 12,0 258 35.161 67,5 % 100 7,2 Total 358 43.665 19,3 % 100 6,4 1.499 48.283 80,7 % 100 3,1 Tabellen viser den gennemsnitlige bruttomånedsløn for september 2015 for privatansatte magistre fordelt på kandidatårgang og om personerne har skiftet job det seneste år eller ej samt antallet i hver årgang. Årgangene er inddelt i mindre størrelser. Desuden er løntal vist og andelen i årgangen, der henholdsvis har skiftet job det seneste år og ikke har skiftet job. Fx viser tabellen, at der er 32,5 procent af de privatansatte magistre med en kandidatårgang mellem 2011 og 2015 som har skiftet job det seneste år. Tabellen illustrerer også, at de privatansatte magistre, der har skiftet job det seneste år i gennemsnit har haft en lønstigning på 6,4 procent, mens de magistre der ikke har skiftet job har haft en lønstigning på 3,1 procent.

20 ARBEJDSTID Reel ugentlig arbejdstid Tabel 9. Reel ugentlig arbejdstid fordelt på funktioner og køn Ansatte med mindst 35 timers arbejdsuge Mænd Kvinder Total Arbejdsfunktioner Antal Arbejdstid Antal Arbejdstid Antal Arbejdstid It 207 39,7 92 40,4 299 39,9 Naturvidenskab 129 40,6 134 40,6 263 40,6 Informatik og journalistik 44 40,2 134 39,8 178 39,9 Sagsbehandling og administration 37 39,8 71 39,9 108 39,9 Personale og uddannelse 15 43,8 39 40,2 54 41,2 Salg, marketing og reklame 29 40,9 82 40,3 111 40,4 Konsulent/rådgivning 133 40,3 174 39,9 307 40,1 Andet 48 39,9 156 40,1 204 40,0 I alt 642 40,2 882 40,1 1.524 40,2 Tabel 10. Aftalt ugentlig arbejdstid fordelt på arbejdsfunktioner 37 timer inklusive frokost 37 timer eksklusive frokost Arbejdsfunktioner Antal Procent Antal Procent 1. IT-arbejde 50 14% 208 59% 2. Naturvidenskabeligt arbejde 33 11% 216 69% 3. Kommunikations- og journalistisk arbejde 85 38% 86 39% 4. Sagsbehandling/administration 57 40% 43 30% 5. Personale- og/eller uddannelsesfunktion 12 20% 22 36% 6. Marketing/salg/reklame 39 28% 74 54% 7. Konsulent/rådgivning 141 37% 141 37% 8. Andet 99 37% 85 32% I alt 516 28% 875 47% Fordeling af antallet af privatansatte magistre på den aftalte ugentlige arbejdstid og arbejdsfunktioner samt den procentvise fordeling pr. arbejdsfunktion. Fx har omtrent to tredjedele af de naturvidenskabelige magistre en aftalt arbejdsuge på 37 timer eksklusive frokost, mens dette kun er tilfældet for godt en tredjedel af kommunikationsmedarbejderne.

ARBEJDSTID 21 Tabellen viser den reelle ugentlige arbejdstid opgjort på arbejdsfunktioner og køn for privatansatte magistre. Den reelle arbejdstid er de antal timer, som privatansatte magistre efter eget udsagn faktisk arbejdede i september 2015 uanset den aftalte arbejdstid. Kun privatansatte med en arbejdsuge på mindst 35 timer er medtaget. Fx var den reelle arbejdstid i gennemsnit for magistre på 40,2 timer om ugen i september 2015. Ingen øvre arbejdstid Andet antal timer I alt Antal Procent Antal Procent Antal Procent 45 13% 47 13% 350 100% 40 13% 25 8% 314 100% 20 9% 30 14% 221 100% 14 10% 29 20% 143 100% 17 28% 10 16% 61 100% 17 12% 7 5% 137 100% 50 13% 50 13% 382 100% 32 12% 51 19% 267 100% 235 13% 249 13% 1.875 100%

22 BRANCHER Brancher Tabel 11. Brancher løn inklusive pensionsbidrag Antal besvarelser Gennemsnit 25% 50% 75% A-kasser og fagforeninger 90 104 93 103 114 Banker, pension og forsikring 68 112 96 108 125 Boligselskaber 42 99 91 99 106 El, gas og vand 35 113 93 105 124 Forlag 62 89 80 89 96 Fremstilling af computere, elektroniske 16 92 80 93 102 og optiske produkter Industriproduktion og udvikling 63 98 84 98 110 IT 263 104 92 102 116 Kemiske og biokemiske virksomheder 54 107 94 106 115 Kultur, teater og forlystelse 78 86 75 85 96 Landbrug og fødevarer 37 95 88 96 101 Medicinalvirksomheder 212 117 105 115 127 NGO 168 90 81 90 99 Radio og TV 35 98 85 95 112 Reklame og markedsanalyse 34 93 80 92 105 Rådgivende ingeniørvirksomhed 129 99 91 99 106 Telebranchen 41 104 88 104 112 Transport, post og kurer 21 94 86 95 105 Virksomhedsrådgivning 60 101 85 98 109 Andet 356 93 80 93 104 Tabellen viser antal privatansatte magistre i september 2015 fordelt på branche samt deres løntal. Desuden er 25 procent, 50 procent og 75 procent-erne vist for hver branche. Løntal er udregnet som forskellen på hvert enkelt medlems løn og gennemsnittet for vedkommendes kandidatårgang. Løntallet for en branche er derfor forskellen for gennemsnitslønnen for alle privatansatte magistre, hvor der også er taget højde for anciennitet. Det fremgår fx, at magistre ansat i medicinalvirksomheder er lønførende af de privat ansatte magistre, idet de tjente 17 procent mere end gennemsnittet i september 2015.

BRANCHER 23 Eksempler BUPL, DANSK SYGEPLEJERÅD, MAGISTRENES ARBEJDSLØSHEDSKASSE ATP, NORDEA, PENSAM AAB, KAB, LEJERBO DONG ENERGY, HOFOR, AARHUS VAND ALLER MEDIA, GYLDENDAL, EGMONT OTICON, RADIOMETER MEDICAL GRUNDFOS, LEGO SYSTEM, DANFOSS, SIEMENS IBM, KMD, CSC NOVOZYMES, NOVO NORDISK PHARMATECH, DUPONT NUTRITION BIOSCIENCES DANMARKS AKVARIUM, NORDISK FILM BIOGRAFER, NØRREBRO TEATER ARLA, DANMARKS CENTER FOR VILDLAKS, SKOLEMADSRÅDGIVNING LUNDBECK, NOVO NORDISK, ALK-ABELLO BØRNEFONDEN, DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING, KRÆFTENS BEKÆMPELSE DR, TV GLAD, TV2 GALLUP, EPINION, THE NIELSEN COMPANY COWI, GRONTMIJ, NIRAS TELENORD, 3, TDC, TELIA A.P. MØLLER - MÆRSK, POST NORD, DSV ADVICE, PRICEWATERHOUSE, AS3

24 BRANCHER Brancheforskelle Diagram 1. Brancher 2015 Lønforskelle på brancher og lønninger inden for den enkelte branche 60 70 80 90 100 110 120 130 A-kasser og fagforeninger Banker, pension og forsikring Boligselskaber El, gas og vand Forlag Fremstilling af computere, elektroniske og optiske produkter Industriproduktion og udvikling IT Kemiske og biokemiske virksomheder Kultur, teater og forlystelser Landbrug og fødevarer Medicinalvirksomheder NGO Radio og TV Reklame og markedsanalyse Rådgivende ingeniørvirksomheder Telebranchen Transport, post og kurér Virksomhedsrådgivning Diagram 1. En bjælke udgøres af lønningerne fra de midterste 50 procent i en branche. Således starter bjælken ved 25 procent-en og slutter ved 75 procent-en. Skilningen mellem det røde og det grå felt udgør 50 procent-en. Det røde område ligger under gennemsnittet, og det grå område over gennemsnittet for branchen. Bjælkens længde viser, hvor stor (eller lille) lønforskellen er i branchen. Bjælkens placering viser, om branchen ligger over, under eller på gennemsnitslønnen (100) for en magister ansat i det private. Dertil kan du også på bjælkens placering sammenligne branchernes lønniveau med hinanden. Fx er lønforskellene i brancher som banker, pension og forsikringsvirksomheder og el, gas og vand, store, fordi bjælkerne er lange. Omvendt er der ikke så store lønforskelle inden for boligselskaber og landbrug- og fødevarer.

Du kan også få gode råd i DM og læse mere om lønnen for privatansatte på dm.dk/privatloen

26 ANSÆTTELSESVILKÅR Ansættelsesvilkår Tabel 12. Uddybende ansættelsesvilkår for privatansatte magistre Hvordan var din ansættelsesform i september 2015? Procent Ansat efter akademisk overenskomst 23,5% Ansat efter anden overenskomst 12,5% Individuel kontrakt 59,5% Andet 4,4% Uoplyst 0,2% Er dit kontante ferietillæg mere end de lovpligtige 1 %? Ja 19,1% Nej 45,6% Ved ikke/uoplyst 35,3% Hvor mange fri- eller feriedage (inkl. feriefridage) har du om året ud over 5 ugers ferie efter ferieloven? Ingen ekstra feriedage 11,3% 1-2 dage 1,0% 3-4 dage 2,6% 5 dage 65,4% Flere end 5 dage 16,0% Ved ikke/uoplyst 3,7% Hvor mange dage har I på din arbejdsplads ret til frihed med løn i forbindelse med barns sygdom? Ingen dage 3,0% 1 dag 46,1% 2 dage 18,3% Mere end 2 dage 3,5% Ved ikke/uoplyst 29,1%

ANSÆTTELSESVILKÅR 27 Angiv venligst hvilke typer af klausuler, du er omfattet af: Ingen klausuler 78,7% Konkurrrenceklausul 9,3% Kundeklausul 3,1% Jobklausul (din arbejdsgiver har aftaler med en eller flere andre virksomheder 0,8% om ikke at ansætte hinandens medarbejdere) Medarbejdesarbejdsklausul (egen eller kollegaers begrænsning i forhold til at 0,7% tage kollegaer med til evt. andet job) Andre begrænsninger (fx uddannelsesklausul eller medarbejderklausul) 3,0% Uoplyst 4,4% Hvilken af følgende beskrivelser passer bedst på din situation? Jeg har ingen særskilt aftale om barselsvilkår (dvs. du er kun omfattet af funktionærloven 25,1% med ret til halv løn i... Jeg har særskilt aftale om barselsvilkår (overenskomst, kontrakt, personalepolitik mv.) 43,8% Ved ikke/uoplyst 31,1% Oplysningerne stammer fra et tillæg til spørgeskemaundersøgelsen om de privatansatte magistres løn i september 2015. Medlemmerne kunne vælge at besvare tillægsspørgsmålene eller springe dem over. Af tabellen fremgår det fx, at 21,8 procent af de privatansatte magistre har ret til at være hjemme i mindst 2 dage med fuld løn i forbindelse med barns sygdom.

28 PERSONALEGODER Værdien af elementer i en kontrakt Tabel 13. Værdien af elementer i en ansættelseskontrakt 1. Barsel retten til løn under barsel pr. fødsel - kvinder pr. fødsel - mænd 2. Frokostpausen frokostpausen er en del af arbejdstiden, så den i alt kun er 37 timer 3. Overarbejde retten til afspadsering og betaling, hvis afspadsering ikke kan nås inden næste kvartals udløb 4. Den 6. ferieuge retten til fem særlige feriedage ( feriefridage ) En årlig fridag svarer til 0,4 procent af den samlede arbejdstid. op til 44 procent af en årsløn* op til 23 procent af en årsløn* 6,8 procent af lønnen 4,0 procent af lønnen** 2,0 procent af lønnen 5. Omsorgsdage retten til to omsorgsdage pr. barn under 8 år En årlig fridag svarer til 0,4 procent af den samlede arbejdstid. 0,8 procent af lønnen*** 6. Barns første og anden sygedag retten til frihed med løn på barns første og anden sygedag 1,6 procent af lønnen**** 7. Ferietillæg ferietillægget er på 1,5 procent, altså 0,5 procent mere end lovens krav. Den offentlige overenskomst giver 1,5 procent, hvorimod ferieloven kun sikrer 1 procent. 0,5 procent af lønnen 8. Pension Pensionen kan enten være noget arbejdsgiveren indbetaler, eller noget du selv afgør, om du vil indbetale af din løn. Indbetales der ikke noget fra arbejdsgiveren, bør lønnen som udgangspunkt svare til tallene i DM s lønstatistik. Indbetaler arbejdsgiveren fx 10 procent eller mere, så kan lønnen være tilsvarende mindre. I det offentlige indbetales omkring 17 procent.

SÆRSTATISTIK 29 Noter til tabellen *Hvis du ikke ifølge kontrakten har ret til løn under barsel, så har kvinder omfattet af funktionærloven ret til halv løn i 4 uger før og 14 uger efter fødslen. Mænd har ikke ret til løn under barselsorlov efter funktionærloven. **** Her er lagt til grund, at du har et mindreårigt barn, hvor du er hjemme to gange to dage på et år. Er dit barn aldrig syg, så sættes værdien til 0 kr. Er barnet oftere sygt, eller har du flere mindreårige børn, er værdien højere. I de øvrige uger, hvor du har ret til orlov, har du normalt ret til dagpenge. I beregningerne har DM lagt til grund, at barselsdagpengene gennemsnitligt svarer til cirka 40 procent af lønnen. I de offentlige overenskomster har kvinder ret til fuld løn 6 eller 8 uger før fødslen og 14 uger efter. Mænd har ret til 2 uger efter fødslen. Herudover har både kvinder og mænd ret til fuld løn i 12 uger. Hvis begge er ansat efter samme overenskomst, kan kun den ene udnytte retten til de 12 uger. I beregningen er lagt til grund, at kvinder kan få op til 32 uger med løn og mænd op til 14 uger med løn. Hertil kommer, at begge har ret til indbetaling af fuldt pensionsbidrag i den periode, hvor de kun modtager dagpenge. Det drejer sig for kvinders vedkommende om op til 32 uger og for mænds op til 30 uger. ** For offentligt ansatte indgår frokostpausen i de 37 timer. For privatansatte skal dette aftales i ansættelseskontrakten. Er dette ikke aftalt, så svarer arbejdstiden til 39,5 timer, hvilket er 6,8 procent mere end de 37 timer. *** Her er lagt til grund, at du i gennemsnit har 1 times overarbejde om ugen, der ikke kan afspadseres. Efter en offentlig overenskomst, skulle overarbejdet betales med 1,5 time pr. arbejdstime. Dette gælder dog kun for overarbejde over længere perioder. Har du ikke overarbejde, skal værdien sættes til 0. Men har du mere, så er værdien altså højere end i eksemplet.

30 STATISTIKKEN Hvordan har DM lavet statistikken? Fakta Statistikken er udarbejdet af DM s sekretariat. Statistikken bygger på de oplysninger, som de privatansatte medlemmer har givet DM i løbet af september og oktober 2015. I alt blev 5.746 privatansatte medlemmer spurgt om deres månedsløn i september 2015, heraf har 2.232 svaret ved fristens udløb, hvilket giver en svarprocent på 39 procent. I besvarelserne indgår også ledere, bachelorer og personer, som har oplyst, at de har fået andet arbejde uden for privatområdet. Disse personer indgår ikke i privatlønstatistikken, og derfor er selve grundlaget for statistikken på knap 1.900 personer. Af hensyn til den statistiske nøjagtighed og anonymitet er gennemsnittet for grupper med mindre end fem besvarelser ikke medtaget. Desuden er følgende retningslinjer fulgt i forbindelse med tabellerne: Gennemsnitstal og er vises kun, hvis antallet af svar er mindst fem Median vises kun, hvis antallet af svar er mindst 10 25 procent og 75 procent-er vises kun, hvis antallet af svar er mindst 20 90 procent- vises kun, hvis antallet af svar er mindst 50. Bruttomånedsløn I lønstatistikken for privatansatte medlemmer har DM konsekvent benyttet bruttoløn. Bruttolønnen er udbetalt løn i september inklusiv arbejdsgiverbidrag til eventuelle pensionsordninger, herunder bidrag til ATP og ferietillæg. Her er brugt det lovbestemte ferietillæg på 1 procent af lønnen. Fraktiler Mange af tabellerne fra statistikken er opdelt i er. 25 procent-en angiver lønnen for en person, hvor der er 25 procent, der har samme eller lavere løn og 75 procent, der har højere. Medianen, som også kaldes 50 procent-en, angiver således lønnen for en person, hvor der er 50 procent, der har lavere løn og 50 procent, der har højere løn. Gennemsnit Gennemsnittet, også kaldet middeltallet eller middelværdien, er summen af værdierne i et datasæt divideret med antallet af værdier. Lønstigningsprocent I tabel 2 er de procentvise stigninger udregnet som et glidende gennemsnit af 3 kandidatårgange. Dette gøres ved at lægge lønnen for en kandidatårgang sammen med årgangene over og under og derefter dele med 3.

STATISTIKKEN 31 Total-tal Total-tallene er ikke ens fra tabel til tabel. Det skyldes en mindre forskel i antallet af besvarelser i de forskellige kategorier. Fx er der færre personer, som har opgivet både stillingstype og kandidatårgang end kun kandidatårgange. Der indgår på den måde færre personer i tabel 3 end i tabel 1. Humanister, pædagog- og samfundsvidenskabelige Flere af tabellerne indeholder overskriften humanister. Her indgår således også cand.phil., mag.art., cand.art., cand.pæd., cand.comm., mag. art.soc., cand.scient.soc., cand.interpret., cand.ling. merc., cand.public., konservator, cand.theol., cand.mag.sis, master of arts., cand.negot., musikterapeut, dr.phil. og lic.phil. Redaktion Charlotte Dester Grafisk produktion Datagraf Communications Oplag 9.000 Naturvidenskabelige Flere af tabellerne indeholder overskriften naturvidenskabelige. Her indgår således også mag.scient., cand.stat., lic.scient., dr.scient., cand. scient.san. cand.scient.san.publ., cand.it., master of public health og cand.cur.

Peter Bangs Vej 30 2000 Frederiksberg Telefon: 38 15 66 00 www.dm.dk dm@dm.dk Interaktiv lønberegner på dm.dk/privatloenstatistik Her kan du afprøve DM s interaktive lønberegner og beregne ud fra din egen situation: Uddannelse, kandidatårgang, jobfunktion med mere. Du kan fx også indtaste din egen løn og sammenligne den med andres løn. Lønberegneren er kun for DM s medlemmer og kræver login, som er dit cpr-nummer samt medlemsnummer eller en selvvalgt adgangskode.