Ekspropriation sidste nyt

Ekspropriation sidste nyt Hanne Mølbeck 2 Udvalgte emner 1. Naboret 2. Fradrag for fordele 3. Moms 4. Kan gæsteprincippet fraviges ved ekspropriation? 5. Forventningsværdi 6. Nedlæggelse - private fællesveje 1

1. Naboret 4 GD2017/57Ø Arbejdsplads ved Nørreport station Ÿ Arbejderne begyndte i 2013, men blev forsinket. Varede i alt 2 år og 9 måneder. Foto: Hanne Mølbeck 2

5 GD2017/57Ø Arbejdsplads ved Nørreport station (fort.) Byretten: Tålegrænsen var overskredet. Skønsmæssig fastsat erstatning på 500.000 kr. Landsretten: Tålegrænsen var ikke overskredet: Landsretten tiltrådte, at man som forretningsdrivende på et centralt placeret sted i København må forvente og tåle ganske store offentlige arbejder, uden at der af den grund skal ydes erstatning. Landsretten fandt efter en samlet vurdering med hensyn til byggeperiodens længde, begrænset synlighed, tung trafik, støj snavs, parkerede biler mv. ikke, at arbejderne havde en varighed og intensitet, der gik udover, hvad U måtte tåle. Landsretten lagde blandt andet vægt på, at den intensive trafik med tunge lastbiler havde været begrænset til kortere perioder samt, at der ikke var ført bevis for, at de parkerede biler havde tilknytning til byggesagen. Endelig lagde landsretten vægt på, at synligheden for lejemålet ikke var nedsat for gående i retning fra Kultorvet mod Nørreport. 6 U.2017.1035V Hegn mellem to private haver Hegn opsat mellem to private haver 1 meter inde på grunden (eget hegn) Ca. 22 meter med 1 meters højde og ca. 69 m med 1,8 meters højde. Begrænsede naboens udsigt til sø Hegnsyn: Hegnet skal reduceres til 90 cm. Byretten: Tålegrænsen ikke overskredet hegnet skal ikke reduceres. 3

7 U.2017.1035V Hegn mellem to private haver (fort.) Datakilder: Danmark set fra luften, Kortforsyningen, Google Maps, Bing Maps, etc. 8 U.2017.1035V Hegn mellem to private haver (fort.) Ÿ Vestre Landsret: Ÿ A s grund er meget stor og langstrakt, og den skråner nedad væk fra det sted, hvor huset er placeret. Den del af grunden, der ligger ud for B s ejendom, ligger længst væk fra huset og er lavere beliggende. Ÿ Plankeværket er opført inden for åbeskyttelseslinjen. Ÿ A vil som følge af åbeskyttelseslinjen ikke kunne opføre faste installationer på den pågældende del af grunden, og den indbyder ikke naturligt til, at den anvendes til længerevarende ophold. Ÿ B havde forud for udstykningen af området og etableringen af søen udsyn fra sin ejendom til grønne områder. Plankeværket har medført en meget væsentlig begrænsning af B udsigt. Ÿ Landsretten, der har besigtiget forholdene på stedet, finder, at de ovenfor beskrevne omstændigheder medfører, at ganske særlige forhold taler imod, at A kan opføre et hegn på 1,80 meters højde. Ÿ Da hegnssynets afgørelse ikke vil medføre indbliksgener af betydning for A, tager landsretten B s påstand til følge. 4

2. Fradrag for fordele 10 MAD2016.495 Vejdirektoratets anlæg af kommunevej Vejdirektoratet anlagde kommunevej i.f.m. motorvejsanlæg. Kommunevejen indgik i kommunens planlægning også før motorvejen. Kommunen afstod ca. 30.740 m 2 skulle kommunen have erstatning? Ekspropriationskommissionen fastsatte erstatningen til 823.095 kr. (ca. 27 kr. pr. m 2 ). Taksationskommissionen: Taksationskommissionen er imidlertid enig med Vejdirektoratet i, at erstatningen må nedsættes under hensyn til den fordel, som kommunevejen, hvortil der eksproprieres, indebærer for kommunen (afkortning for fordele). Vejen har i mange år været optaget i kommuneplanen og projektet er gennemført i overensstemmelse med kommuneplanen. Forholdet er således det, at staten bygger en kommunevej, som kommunen selv skulle betale på et tidspunkt. Nedsættelsen (afkortningen) af erstatningen kan dog ikke omfatte hele erstatningsbeløbet, idet vejprojektet gennemføres før planlagt af Holstebro Kommune, hvilket medfører, at kommunens løbende omkostninger som vejmyndighed (vejejer) bliver fremrykket i forhold til det forventede. Taksationskommissionen fastsatte skønsmæssig erstatningen til 400.000 kr. 5

11 MAD2016.495 Vejdirektoratets anlæg af kommunevej (fort.) Foto: Vejdirektoratet 12 MAD2016.495 Vejdirektoratets anlæg af kommunevej (fort.) Foto: Vejdirektoratet 6

13 MAD2016.495 Vejdirektoratets anlæg af kommunevej (fort.) Foto: Vejdirektoratet 14 Utrykt afgørelse Odense Letbane Ekspropriation til Odense Letbane, der anlægges i Vestre Stationsvej. Der eksproprieres ca. 290 m2 til en vejudvidelse. Arealerstatning på 330.000 kr. Den berørte ejendom er ubebygget og udlagt til nyt centerområde. Der kan bygges 20.000 em2. Er der samlet set et tab? Kilde: ukendt 7

15 Utrykt afgørelse Odense Letbane Ekspropriationskommissionen: Kommissionen har ved afgørelsen fundet, at anlægget af Odense Letbane og placeringen af letbanestationen Kongensgade vil medføre en helt konkret fordel for ejendommen set i forhold til stationens nærhed til ejendommen og ejendommens karakter af shoppingcenter blandet med ungdomsboliger. Det skal i den forbindelse bemærkes, at kommissionen anerkender ejerens bekymring vedrørende det indsnævrede forareal og ulemperne forbundet dermed; dog er kommissionen af den opfattelse, at fordelen ved letbanen langt overstiger denne ulempe, ligesom det på baggrund af parternes oplysninger må antages, at der har været en vis synergi mellem udviklingen/planlægningen af byggeriet og anlæg af letbanen. Kommissionen har dog ligeledes ladet det indgå i vurderingen, at ejendommens beliggenhed i dag er meget central med et udvalg af offentlige transportmidler i umiddelbar nærhed af ejendommen. Det er herefter kommissionens vurdering, at der alene bør foretages fradrag for den merværdi, som letbanen må antages at skabe for ejendommen, som i forvejen har en unik beliggenhed i byens midte. Der fratrækkes 130.000 kr. Indbragt for Taksationskommissionen. 3. Moms 8

17 Forskellig praksis i øst og vest Kommissarius for Statens Ekspropriationer på Øerne Ekspropriationskommissionen finder ikke, at det er et anliggende for kommissionen at tage stilling til, om der skal betales MOMS af erstatningsbeløbet eller ej. Hvis SKAT kræver MOMS af beløbet, må erstatningsbeløbet tillægges MOMS. Der vil i givet fald skulle fremlægges fornøden dokumentation samt aftales nærmere vedrørende den konkrete indbetaling til SKAT. Der henvises til Kendelse afsagt af Taksationskommissionen for Sjælland mv. d. 18. marts 2016 (Sags nr. TA I 27/15). Se udskrift af forhandlingsprotokollen for ekspropriationskommissionen vedrørende anlæg af Letbane på Ring 3, 9. hæfte, protokoltilførsel den 6. september 2016. Indbragt for Taksationskommissionen ikke berammet. 18 Forskellig praksis i øst og vest Kommissarius for Statens Ekspropriationer i Jylland Ekspropriationskommissionen har ingen selvstændige beføjelser i relation til aktuel skattelovgivning, som måtte omfatte en eksproprieret ejendom og udspringe af lodsejers skattemæssige forhold. Ekspropriationskommissionen lægger i den forbindelse særlig vægt på, at værdien af det afståede areal er uafhængig af, om den, der afstår arealet, er momspligtig eller ej, ligesom det er uden betydning for fastsættelse af ekspropriationserstatningens størrelse, om ejeren er skattepligtig af en eventuel fortjeneste, jf. UFR 1964.854V og MAD 2008.705V, jf. i det hele ekspropriationsproceslovens 17, stk. 4. Herefter bestemmes: Ekspropriationskommissionen finder ikke, at der er grundlag for at tillægge ejeren yderligere erstatning for ekspropriationsindgrebet. Brev af 2. juni 2016, j.nr. S-77-7, fra Kommissarius for Statens Ekspropriationer i Jylland. Indbragt for Taksationskommissionen ikke berammet. 9

4. Kan gæsteprincippet fraviges ved ekspropriation? 20 Gæsteprincippet kan fraviges ved aftale. 10

21 men kan det også fraviges ved ekspropriation? Kilde: Ejendomsretten.dk 22 Og hvis ja, hvad skal der betales i erstatning? Foto: Brian Bergmann 11

23 Ekspropriation - hvordan er retsreglerne? Mange ledningsejere har ekspropriationshjemmel, men enhver hjemmel skal administreres med respekt for grundlovens 73: Ejendomsretten er ukrænkelig. Ingen kan tilpligtes at afstå sin ejendom uden, hvor almenvellet kræver det. Det kan kun ske ifølge lov og mod fuldstændig erstatning. En ekspropriation er kun lovlig, hvis den er: 1. nødvendiggjort af en almen interesse, 2. har hjemmel i lov og 3. sker mod betaling af fuldstændig erstatning. 24 Erstatning hvordan er retsreglerne? Også reguleret i grundlovens 73: Ejendomsretten er ukrænkelig. Ingen kan tilpligtes at afstå sin ejendom uden, hvor almenvellet kræver det. Det kan kun ske ifølge lov og mod fuldstændig erstatning. Erstatningen er fuldstændig, hvis den er fastsat i overensstemmelse med de principper og regler, der gælder for den almindelige erstatningsret. Skadelidte skal påvise et økonomisk tab (tingsskade, omsætningstab e.l.) og fremlægge dokumentation herfor (regnskabstal, fakturaer mv.) 12

25 Erstatning hvordan er retsreglerne? Vejlovens 115, stk. 3: Kommissionens kendelse skal være begrundet og forholde sig til de anbringender og relevante indsigelser, som parterne er fremkommet med. I kendelsen angives det eksproprieredes værdi i handel og vandel. Ved rådighedsindskrænkninger angives den værdiforringelse, der påføres ejendommen. (..) Ekspropriationsproceslovens 17, stk. 4: Kendelsen skal være ledsaget af grunde og særligt angive kommissionens stilling til de af parterne påberåbte omstændigheder. I kendelsen angives det afståedes værdi i handel og vandel eller ved pålæggelse af rådighedsindskrænkninger den forringelse, der herved sker af denne værdi. (..) 26 Nyeste praksis Energinets kabellægningsprojekt (150 kv) ved Han Herred Udskrift fra forhandlingsprotokollen for Statsekspropriationskommissionen for Jylland, besigtigelses- og ekspropriationsforretning den 2. marts 2017. Ikke indbragt for domstolene. Energinets kabelprojekt (220 kv) til Kriegers Flak Udskrift fra forhandlingsprotokollen for Ekspropriationskommissionen på Øerne, 3. hæfte, protokoltilførsel den 9. maj 2017. Indbragt for domstolene. 13

27 Energinets kabellægningsprojekt (150 kv) ved Han Herred Anlæg på fredet skov- og plantageejendom. Gæsteprincippet kunne fraviges ved ekspropriation: Henset til omfanget og mængden af ledninger, tilhørende forsyningsselskabet omfattet af statsekspropriationsprocesloven, placeret i private arealer, findes det at være et sagligt hensyn, at en forsyningssikkerheds- og samfundsøkonomisk betragtning medfører, at ledningerne skal placeres som ikke-gæst. Erstatning blev udmålt efter et konkret skøn med udgangspunkt i landsaftalen: Foto: Hanne Mølbeck Kommissionen finder ikke, at der er grundlag for at tillægge ejeren yderligere erstatning (..). Kommissionen har (..) lagt vægt på, at der ikke er oplyst om sådanne planlagte eller nært forestående initiativer/anlægsarbejder (..), der ville kunne være i uoverensstemmelse med deklarationens ordlyd, og som således ville kunne medføre en udgift for ejeren. Ikke indbragt for domstolene. 28 Energinets kabelprojekt (220 kv) til Kriegers Flak Anlæg på landbrugsjord. Gæsteprincippet kunne fraviges ved ekspropriation: Det er i overensstemmelse med fast praksis (..), at ledningsanlæg på privat ejendom ligger på tilstedeværelsesvilkår, og at gæsteprincippet dermed fraviges. Erstatning blev udmål i overensstemmelse med landsaftalen: (..) med en erstatning baseret på landsaftalens erstatningsprincipper som udgangspunkt ydes ejeren fuld erstatning for ulempen og en eventuel værdinedgang af ejendommen (..) Indbragt for domstolene. 14

5. Forventningsværdi 30 MAD2016.467 forventningsværdi som følge af ekspropriationsanlæg (motorvej) Totalekspropriation af landbrugsejendom til motorvejsanlæg. Anlægslov i maj 2009. I juni 2009 blev ejendommen i kommuneplanen udlagt til nyt erhvervsområde. Ekspropriation i juni 2011. Skulle ejendommen erstattes som a) en landbrugsejendom eller b) landbrugsejendom med forventningsværdi? Byretten og landsretten: (..) den forventningsværdi, der var en direkte følge af, at ejendommen kom til at ligge umiddelbart op ad motorvejsanlægget, [skal] ikke (..) tages i betragtning ved vurderingen af, om der er ydet fuldstændig erstatning. 15

31 MAD2017.104 fredningserstatning og forventningsværdi Landbrugsejendom blev fredet i 2009. Naturklagenævnet fastsatte erstatningen til 7.220 kr. Stadfæstet af Taksationskommissionen. Indbragt for domstolene påstand 35 mio. kr. Stadfæstet af byretten og landsretten: Arealet matr.nr. 7 k, Farum by, Farum, har siden 1970 ligget i landzone og er senest ved Furesø Kommuneplan 2009 fastholdt som landzone, og der er ikke efter 1970 vedtaget planer eller meddelt landzonetilladelser, som muliggør en anvendelse af arealet til bebyggelse. Terkel Birkholm Jacobsen findes således ikke at have haft en berettiget forventning om, at arealet i fremtiden ville kunne anvendes til bebyggelse, hvorved bemærkes, at arealets placering i umiddelbar tilknytning til et parcelhuskvarter og skiftende kommunalbestyrelsers overvejelser om arealets overførsel til byzone ikke ændrer ved vurderingen heraf. Landsretten tiltræder herefter, at der ikke er grundlag for at tilkende Terkel Birkholm Jacobsen erstatning for den økonomiske værdi af en forventning om, at arealet i fremtiden ville kunne anvendes til bebyggelse, og stadfæster derfor byrettens dom. 32 U2017.2491H forventning om råstofindvinding Nymølle Stenindustri købte ejendom i 1999 udlagt til graveområde og det blev oplyst, at der kunne forventes en indvindingstilladelse. Det fremgik af den dagældende regionplan, at motorvejen skulle udvides, men det fremgik ikke, at der skulle anlægges et tilslutningsanlæg på ejendommen. I 2009 blev en del af ejendommen (16.270 m 2 ) eksproprieret til vejudvidelse og tilslutningsanlæg. Spørgsmål: 1. Skal der betales erstatning for mistede råstofindvindingsmuligheder? 2. Hvordan skal erstatningen fastsættes? Brugsværdi eller handelsværdi? 16

33 U2017.2491H forventning om råstofindvinding (fort.) Landsretten: Ad. 1 nej Ad. 2 arealets handelsværdi (475.000 kr.) Højesteret: Ad. 1: Højesteret lægger til grund, at Nymølle Stenindustrier erhvervede ejendommen med henblik på råstofindvinding. På grundlag af oplysningerne i udbudsmaterialet - og da oplysningerne om motorvejens udbygning i den dagældende regionplan i forhold til Nymølle Stenindustriers ejendom ikke gav grundlag for at forvente indgreb, udover hvad en udbygning fra 4 til 6 spor ville kunne medføre - finder Højesteret, at Nymølle Stenindustrier på tidspunktet for erhvervelsen af ejendommen måtte forvente at kunne få tilladelse til råstofindvinding på hele ejendommen bortset fra den del, der ville skulle anvendes til udvidelsen med ekstra spor. 34 U2017.2491H forventning om råstofindvinding (fort.) Højesteret: Ad. 2: Erstatningen til Nymølle Stenindustrier skulle fastsættes på grundlag af den indtjening, som selskabet har mistet ved ikke at kunne indvinde råstofferne i arealet (brugsværdi), med tillæg af arealets handelsværdi efter endt indvinding. Begrundelse: Nymølle Stenindustrier erhvervede arealet med henblik på råstofindvinding. På ekspropriationstidspunktet var Nymølle Stenindustrier tæt på at påbegynde indvindingen. Der foreligger sikre oplysninger om mængden af råstoffer, der kunne have været indvundet. Det eksproprierede areal har en særlig værdi for Nymølle Stenindustrier, fordi selskabet har afholdt betydelige opstartsomkostninger, som er af samme størrelse, uanset om det eksproprierede areal fragår eller ej. 17

35 U2017.2491H forventning om råstofindvinding (fort.) Højesteret: Ad. 2: Begrundelse (fort.): Selskabets fortjeneste ved at indvinde råstoffer på det eksproprierede areal ville derfor være større, end fortjenesten ville være for et indvindingsselskab, der alene havde erhvervet det eksproprierede areal uden i forvejen at have grusgrave i området. Det fremgår af skønserklæringen, at fastsættelse af handelsværdien af det eksproprierede areal er behæftet med usikkerhed, bl.a. fordi der kun i begrænset omfang findes sammenlignelige handler, og at den skønnede handelsværdi er væsentligt mindre end den indtjening, Nymølle Stenindustrier mistede ved ikke at kunne indvinde råstofferne. Erstatning blev fastsat til 6.025.000 kr. Nedlæggelse af private fællesveje 18

37 U2017.1851H nedlæggelse af privat fællesvej 2005: Landsretten fandt, at A havde vundet hævd på at færdes på B s vej. Retten blev tinglyst. 2005: Kommunen traf beslutning om nedlæggelse af vejen 2008: Byretten fandt, at vejen skulle opretholdes 2009: Landsretten fandt, at vejen kunne nedlægges 2011: Landsretten fandt, at færdselsretten ikke kunne kræves aflyst, idet vejen ikke var gyldig nedlagt ved afgørelse truffet af kommunen. 2012: Kommunen traf beslutning om nedlæggelse af vejen 2013: Vejdirektoratet stadfæstede beslutningen 2014: Taksationskommissionen stadfæstede beslutningen A indbragte kommunens og Vejdirektoratets beslutning for byret, landsret og Højesteret A mente, at Byrettens afgørelse fra 2008, var den rigtige. 38 U2017.1851H nedlæggelse af privat fællesvej (fort.) Højesteret: Byrettens dom fra 2008 og landsrettens dom fra 2011 var ikke til hinder for, at kommunen traf afgørelse i henhold til privatvejslovens 53 om vejens nedlæggelse. Højesteret finder, at det følger af disse regler om nedlæggelse af en privat fællesvej, at retten for en anden end grundejeren til at færdes på vejen ophører, hvis vejen nedlægges. Spørgsmålet om at nedlægge en privat fællesvej beror på en skønsmæssig afgørelse med afvejning af de modstående interesser. Efter 53, stk. 2, må en vej dog ikke nedlægges, hvis den er af vigtighed for en ejendom med ret til at færdes på vejen. Højesteret finder, at en vejmyndigheds skønsmæssige afgørelse om at nedlægge en privat fællesvej ikke udgør ekspropriation, hvis privatvejslovens betingelser er opfyldt, idet nedlæggelse af den private fællesvej da ikke vil gå ud over, hvad man må tåle som erstatningsfri regulering. Vejen var uden nævneværdig betydning for driften af B s landbrugsvirksomhed nedlæggelsen af den private fællesvej er ikke et indgreb, der har karakter af ekspropriation. Kommenteret af Peter Pagh i U2017B.287 19

39 Kontakt Hanne Mølbeck Partner København Offentlig Virksomhed T +45 72 27 35 23 M +45 25 26 35 23 E ham@bechbruun.com København Danmark Aarhus Danmark Shanghai Kina T +45 72 27 00 00 www.bechbruun.com 20