I. DEL Introduktionskurset

I. DEL Introduktionskurset 3. Flerstemmighed At sætte toner sammen handler i første omgang om at følge et system. En melodi f.eks. holder sig inden for en bestemt skala og udvikler sig efter normer, der hører denne til. Det er den holden sig indenfor et afgrænset materiale og bestemte formler, der gør, at vi oplever melodien som en sammenhængende helhed og ikke bare en række tilfældige toner. De komponister, der som de første i verden havde fået den ide at ville sætte to stemmer sammen, stod overfor den udfordring at skulle finde principper, der satte dem i stand til at gøre det på en måde, så det gav indtryk af helhed og sammenhæng frem for kaos. Hvordan de har tænkt, hvor mange eksperimenter de har været igennem, hvordan disse har udviklet sig osv. kan vi kun gætte på. Et afgørende moment for flerstemmige forløb er bl.a. i hvilken udstrækning de involverede stemmer er selvstændige, dvs. at de repræsenterer grundlæggende forskellige musikalske ideer (eller systemer). I lektion 1 & 2 vil vi præsentere nogle satsprincipper, der er centrale for flerstemmighed generelt: To selvstændige stemmer, der følges ad rytmisk node mod node (1:1) To stemmer, der følges ad parallelt To selvstændige stemmer, der ikke følges ad rytmisk, (fx 2:1) - dvs. med gennemgange To selvstændige stemmer, hvor den anden imiterer den første imiterende sats / kanon 3.1. Grundlæggende kontrapunktiske satsparametre Det centrale problemfelt ved udformningen af flerstemmig musik er behandlingen af de forskellige relationer mellem de involverede stemmer, nærmere bestemt de melodiske (dvs. den melodiske karakter, retning mv.), de intervalliske og de rytmiske relationer mellem de involverede stemmer; den tilhørende satsteknik har fået betegnelsen kontrapunkt. Betegnelsen kontrapunkt kommer af punctus contra punctum, dvs. node mod node. Udgangspunktet er således forholdet mellem de enkelte noder i en given melodi (i vokalpolyfonien benævnt cantus firmus, c.f.) og den tilsatte stemme (evt. stemmer), primært intervallisk, men også mht. rytmik samt melodisk retning og udformning. I en traditionel forståelse er kontrapunkt en flerstemmig også kaldet polyfon - satsteknik som når to højdepunkter hos Palestrina (o.1560) og hos J.S.Bach (o.1725). I starten vil vi anlægge en mere generel synsvinkel. Kontrapunkt vil her ikke blive forstået ud fra et stilistisk ideal, men som en generel anskuelsesmodel for samspillet mellem musikkens enkeltbestanddele. Dette gør den kontrapunktiske satsmæssige indfaldsvinkel meget anvendelig i relation til de mange forskellige typer musik, der rummer flerstemmighed. 4. To stemmers indbyrdes forhold 4.1. To stemmers retningsmæssige relation To stemmer med samme rytme kan grundlæggende bevæge sig på tre måder: Ligebevægelse betegner, at begge stemmer bevæger sig i samme retning Fig. 5.a) Modbevægelse betegner, at de to stemmer bevæger sig i modsat retning - Fig. 5.b) Sidebevægelse betegner, at den ene stemme bevæger sig mens den anden ligger Fig. 72.c) Fig. 5 a) b) c) d) En speciel form for ligebevægelse er parallelbevægelse eller parallelføring - hvor intervallet mellem to stemmer er konstant, fx en terts eller en kvint - Fig. 5.d) Se endvidere oversigten To stemmers retningsmæssige og intervalliske relationer, s.52. 10

Lektion 1 ØVELSE 2 (skrivebord/tavle): Gør rede for stemmerne og deres indbyrdes forhold i hht. ovennævnte parametre i Fig. 7.a) samt Fig. 27 a). 4.2. Valg af samklang I traditionel sats tilstræbes konsonerende intervaller mellem to stemmer, hvor de ufuldkomne konsonanser (tertser (eller decimer) og sekster giver mest fylde og derfor benyttes mest. Fig. 6 8 De fuldkomne konsonanser (én-klang, kvint og oktav) findes ofte i starten og i slutningen af en frase (periode) og kan endvidere inde i frasen (perioden) benyttes i forbindelse med modbevægelse; disse intervaller har imidlertid mht. klanglig fylde mindre at byde på. Nedenstående sats i Fig. 7.a) er udformet som node mod node (1:1); intervallerne mellem stemmerne er konsonanser, og stemmernes melodiske retning er vekslende. Fig. 7. Fra Befal du dine veje (Hassler, ca. 1600) - a) reduceret sats af b) Sats: Th.Laub. Se også Fig. 15 samt Fig. 18. a) b) Hele satsen ses i Fig. 15, s.15 4.2.1. Dissonans Skal dissonanser bringes i spil, skal disse behandles på særlige måder - man taler om dissonansbehandling, som primært drejer sig om den melodiske føring af den stemme, som indeholder dissonansen. Dette emne vil blive nærmere behandlet i lektion 2, pkt. 3 Dissonanser, s.17. Se endvidere i oversigten Stemmers indbyrdes relationer, afsnittet Dissonans, s.56. Kvartintervallet indtager en speciel stilling i tostemmig sats, idet det på den ene side er komplementærinterval til den rene kvint, men på den anden side i mange tilfælde opleves som en art dissonans, hvor den øverste tone søger mod opløsning nedad. I tostemmig sats betragtes kvarter som hovedregel som dissonanser. 5. Parallelsats Parallelføring af to stemmer er en satstype, der kendes langt tilbage i musikkens historie. Der findes to grundlæggende typer af parallel føring: Skalamæssig parallelføring og absolut parallelføring (også kaldet hhv. tonal parallelføring og real parallelføring). 5.1. Absolut parallelføring I kraft af overtonerækkens toner, der klinger sammen med enhver tone er absolut parallelføring for så vidt altid til stede i et melodisk forløb. 8 Efter J.S. Bach: Notenbüchlein für Anna Magdalena Bach, 2.Menuet. 11

I. DEL Introduktionskurset Fig. 8. Overtonerne til melodien, beliggende i underste stemme med åbne nodehoveder. Absolut parallelføring indebærer, at intervallet mellem stemmerne er konstant, fx en lille terts eller en ren kvart. Stemmerne udgør ingen fælles diatonisk skala, men stemmerne udgør hinandens transpositioner. Fig. 9. Absolut parallelføring i rene kvarter - overstemmen løber gennem F dur skala, understemmen gennem C dur skala. 5.1.1. Parallelle kvinter, oktaver og primer Det følger af ovenstående, at en tostemmig sats kan opleves som enstemmig, når de to stemmer parallelføres i kvinter, oktaver eller primer. Primært af denne grund udgås denne form for parallelføring i flerstemmige satser, hvor stemmerne ønskes at fremtræde selvstændigt. For parallelle kvarter gælder dette kun i tostemmig sats - i satser i tre eller flere stemmer udgør de parallelle kvarter ikke det samme problem. 5.2. Parallelføring i skalaer To stemmer kan føres parallelt gennem en given skala - både diatoniske og ikke-diatoniske skalaer. Ved parallelføring i en diatonisk skala er det diatoniske interval mellem de to stemmer konstant (fx en terts), men intervallets endelige størrelse (fx stor eller lille terts) bestemmes af skalaen - se Fig. 10. Fig. 10. Diatonisk parallelføring a) tertser b) sekster c) tertser d) tertser To stemmer kan også føres parallelt gennem en ikke diatonisk skala, fx en pentaton eller hexaton skala; dette vil blive berørt senere i forløbet. Således fremkommer de såkaldte hornkvinter ved parallelføring gennem en firtonig skala, dannet af en treklang + kvintens overkvint her benævnt hornkvintskala (kan dannes med såvel dur- som mol-treklang.) Fig. 11. Hornkvinter - hornkvint skala (dur) understemmen gennemløber samme hornkvint skala ØVELSE 3 (skrivebord/tavle): Notér tostemmig parallelføring (tertser, rene kvarter, sekster) i de tre molskalaer 12

Lektion 1 5.3. Tidlig parallelføring I parallelle organum-satser fra så tidligt som ca. 850 ses udbygning af en enstemmig melodilinie med parallelbevægelse i oktaver, kvinter og kvarter. Fra Orkney øerne kendes et tidligt (ca.1100-tallet) eksempel på parallelføring af tertser se Fig. 12. Denne tidlige, tertsvise parallelbevægelse kendes primært fra De Britiske øer og Skandinavien. 9 Fig. 12 Skt. Magnus Hymne (ansl. mellem 1150 1225). 10 ØVELSE 4 (skrivebord/tavle) til Fig. 12: Notér grundtonen = sluttonen, notér stamtoner (kun overstemmen) og bestem kirketoneskalaen, som overstemmen gennemløber. 5.4. Fauxbourdon En af de ældste former for trestemmig parallelsats er den såkaldte fauxbourdon sats, som betegner parallelførte, diatoniske sekstakkorder; et af mange, tidlige eksempler ses i Fig. 13 - bemærk, at parallelføringen ikke er 100 % konsekvent. I Fig. 14 ses et eksempel fra det 20. århundrede. Fig. 13. Guillaume Dufay: Fauxbourdon. 11 9 Se også Tveits eks. 22-24. 10 Brincker m. fl.: Gyldendals Musikhistorie, Bd.I. s.96. 11 CHORUS 1, s.14 13

I. DEL Introduktionskurset Fig. 14. Béla Bartók: Rondo I fra Three Rondos on Folk Tunes (1928/1939). 5.5. Stemmernes selvstændighed i parallelsats En vigtig pointe i forbindelse med parallelsats er, at de involverede stemmer (uanset antallet) har en tendens til at miste deres selvstændighed, jo længere parallelføringen foregår; formålet med parallelsatsen er således snarere at give en given melodilinje større fyldighed. Satstypens anvendelsesområde er især velegnet til udsættelse af melodik, som er bevægelig. Jo mere bevægelig en melodi er jo mindre er der brug for, at understemmerne er selvstændige og vice versa. Vi vil senere i forløbet vende tilbage til forskellige former for parallelsats. 6. Skriveøvelse 1 Tilføj en stemme 1:1 til en af de i timen udleverede melodier. Brug fx Fig. 27.a) eller Fig. 7.a) som model. Afleveres lektion 2. 14

Lektion 1 Fig. 15. Befal du dine veje (Hassler, ca. 1600) - Sats: Th.Laub 12 ØVELSE 5: I Befal du dine veje : a) Find passager, der forløber 1:1. b) Bestem toneart konstitueres melodisk! 12 I 24 Salmer og 12 Folkeviser udsatte for2 og 3 lige stemmer. 15

I. DEL Introduktionskurset Lektion 2 Tonesystemet: Kromatik - molskalaer Satsmæssige begreber: Selvstændige stemmer; imitation 1. Musiklæremæssige referencer for 2. lektion - Studeres i nødvendigt omfang inden lektionen i bogen Musikalske Strukturer (MS) 1.1. Kromatik molskalaer Molskalaer (MS 32-34); Kromatik (MS 45) Diatonikken skelner ikke mellem fx store og små intervaller - de så at sige opstår, som et resultat af skalaens struktur. Alteration: ændring af en tone ved tilføjelse/fjernelse af et fortegn, fx i en stamtonebaseret skala. En harmonisk molskala fremkommer ved alteration af en ren molskala, idet det hæves en halv tone vha. et fortegn (et kryds eller et opløsningstegn, hvis det 7. trin er noteret med et b). Kromatik anvendes til at afsætte eksempelvis både en stor og en lille terts fra en given tone. Fig. 16. Intervaller diatonik kromatik - alteration ØVELSE 6: Redegør for brugen af kromatik og alteration i Fig. 19, s.17. 1.2. Moltonalitet Moltonalitetens sammenstillingen af de tre molskalaer fører til en moldiatonik, som reelt er kromatisk, men som vi vil forstå som diatonik se Fig. 17samt Fig. 18. Pointen er, at 6. og 7. trin i mol findes i to størrelser, i den givne situationer er den ene størrelse valgt Fig. 17. Moldiatonik harm. mol ren mol mel. mol 1.2.1. Trinbegrebet/intervaller Trinbegrebet/intervaller (i molskala) ØVELSE 7: Diatonik/molskala - Lyt og syng a) Sæt trintal på melodi b) Syng melodi (simpel) efter opgivne trintal - opgaveark udleveres i timen. 2. Den rytmiske relation mellem to stemmer I 1. lektion arbejdede vi med tostemmige 1:1 satser. Hvis vi ser på Fig. 7 er det indlysende, at ud fra et ønske om et interessant samspil mellem to stemmer er Fig. 7.b (= Fig. 18) mere musikalsk tilfredsstillende end Fig. 7.a. Det skyldes, at 2. stemmen har fået lov til at løsrive sig rytmisk fra 1.stemmen. Omvendt vil en evt. tekst komme tydeligere frem i Fig. 7.a. Denne pointe vil vi vende tilbage til senere. Lad os analysere begyndelsen af Laubs sats mhp. stemmernes indbyrdes relation: 16

Lektion 2 Fig. 18. Fra Befal du dine veje (Hassler, ca. 1600) - Sats: Th.Laub. Rytmik: 1:1 2:1 1:1 2:1 1:1 2:1 1:13:1 1:1 Interval: 1 6 3 6 3 3 3 3 5 6 3 3 3 1 Dissonans: g fh f fh d - På ubetonet: gennemgangstone (g) og drejetone (d) - Betoningsdissonans: forslag (f) og forudhold (fh) Vi ser, at to forhold trænger til en nærmere belysning: forholdet mellem antallet af toner i de to stemmer og de forskellige typer af dissonans. 2.1. Forholdet mellem antallet af samtidige toner i to stemmer Det enkleste forhold mellem antallet af samtidige toner i to stemmer er 1:1 også kaldet node mod node - hvor varighederne er ens i de to stemmer, dvs. at modstemmen har én tone for hver tone i hovedstemmen. En sats, hvor alle stemmer rytmisk forløber node mod node betegnes en homorytmisk sats, eller ofte blot homofon sats. Ud over den homofone sats findes mange andre forholdstal mellem de involverede stemmer, forstået som det antal toner, der i modstemmen sættes over for hver node i hovedstemmen, fx 2:1, 3:1, 4:1, 6:1, og 8:1 13 ; andre forhold kan tænkes. En sats, hvor stemmerne indbyrdes har vekslende, antalsmæssige forholdstal, kaldes ofte en polyfon sats. Se endvidere oversigten To stemmers rytmiske relationer, s.54. 3. Dissonanser Dissonans optræder på to grundlæggende forskellige måder: 1) samklangsegen dissonans 2) accidental dissonans 3.1. Samklangsegen dissonans I en samklangsegen dissonans opløses dissonansen ikke før næste samklang indtræder jf. Fig. 19 Fig. 19. Samklangsegen dissonans - markeret med * 14. (d= diatonik/ kr = kromatik i 2.stemmen) * * d kr 13 Disse forholdstal danner udgangspunkt for systematikken i Johann Joseph Fuchs Gradus ad Parnassum (1725), der med sin inddeling af flerstemmigheden i forskellige arter har dannet grundlag for kontrapunktlæren op til vor tid; lærebogens stilgrundlag er Palestrinastilen. 14 Efter J.S. Bach: Notenbüchlein für Anna Magdalena Bach, 9.Menuet. 17

I. DEL Introduktionskurset 3.2. Accidental dissonans Accidental dissonans forekommer i forbindelse med, at to stemmer har forskellig rytme og kan inddeles i to hovedtyper - jf. Fig. 18. gennemgangsdissonans falder på ubetonet takttid: - gennemgang (g): trinvis ind- og videreførelse mellem to forskellige toner. - drejetone (d): trinvis ind- og videreførelse fra samme tone. betoningsdissonans falder på betonet takttid: - Forudhold (fh): Den dissonerende tone ligger over fra den foregående klang. - Forslag (f): Den stemme, der indeholder dissonansen bevæger sig denne. 3.3. Regelmæssig indføring og opløsning Fig. 20. Regelmæssig opløsning af dissonans a) b) c) d) e) f) g) septim sekund tritonus do. forst. kvart kvart (kvint) Se mere herom i oversigten To stemmers retningsmæssige og intervalliske relationer, afsnittet Dissonans, s.56. Se Fig. 87 - Fig. 98 vedrørende indførelse og opløsning af forskellige dissonanstyper. 4. Øvelser tostemmig sats 4.1. Brugsklaversatser analyseøvelser Følgende spørgsmål retter mod tre satser fra Kompendium i Brugsklaver og Hørelære, Niv.1: Round Dance; Frolic; Gavotta. a) Bestem det rytmiske forhold mellem tonerne i satsernes to stemmer: Er det node mod node eller har den ene stemme har flere noder end den anden og i givet fald hvor mange? b) I passager med node mod node (1:1): Bestem samklangsintervaller og melodisk relation (de to stemmer bevægelsesretninger) c) I passager, hvor den ene stemme har flere noder end den anden: Bestem samklangsintervaller og dissonanstyper (gennemgang, forslag, drejetoner etc.). 4.2. Formanalyseøvelse Foretag en formmæssig analyse af Skt. Magnus Hymnen, som den foreligger i Fig. 12. Anvend s.67-68 Formanalytiske grundbegreber og deres anvendelse. 5. Imitation Vi har i Lektion 1 set, hvorledes en enstemmig melodi kan udbygges vha. en parallel stemme, dvs. ved at udnytte de(n) givne musikalske ide(er) i en ny stemme, uden at tilføre egentlige nye. Et andet vigtigt princip for udformning af flerstemmighed ved brug af blot en enkelt musikalsk ide uden at tilføre egentlige nye er ved brug af enten inversion eller imitation. 5.1. Inversion - spejlføring En tostemmig sats kan opbygges ved at de to stemmer så at sige udgør et hinandens spejlbilleder spejlet om en vandret akse; derved udgør den tilsatte stemme en inversion 15 af den oprindelige melodi. Et eksempel på spejlføring ses i Fig. 21; hvor den ene stemme går op, går den anden ned overvejende det samme interval. 15 Læs om inversion i Musikalske Strukturer, s.68. 18

Lektion 2 Fig. 21.Fra Estampie (1200-tallet) Instrumental dansesats 16. etc. 5.2. Streng imitation - kanon En given melodi der ofte betegnes tema i forbindelse med imitation - kan også udbygges vha. imitation, en anden af de satsteknikker, som dukker op i den tidlige musik (fra ca.1300), og som får en afgørende betydning for måden at sætte toner sammen på, helt til vor tid. Ved streng imitation får en given melodi modspil af sine egne toner i den anden stemme, men ikke som ovenfor nævnt ved parallelføring (dvs. at modstemmen har samme rytme men er intervallisk forskudt), heller ikke i form af spejlføring, dvs. ved brug af inversion. I stedet sættes den samme melodiføring tidsmæssigt forskudt i den anden stemme, dvs. forsinket fx en, to eller flere takter, evt. en halv takt 17 ; dette princip kaldes kanon-princippet. Efter kanonprincippet udgøres alle stemmerne således af den samme melodiføring evt. transponeret et givet interval op eller ned. Når melodien efterfølges af sig selv i en anden stemme taler man om besvarelse. Besvarelsen kan være identisk med melodien eller den kan være forskudt et interval op eller ned. Almindeligst er bevarelse i primen (dvs. en identisk melodi) eller i oktaven (dvs. melodien oktaveret). Der kan også forekomme andre besvarelser; man taler eksempelvis om besvarelse i kvinten, når besvarelsen begynder på overkvinten til melodiens begyndelsestone. Man kan skelne mellem imitation efter kanonprincippet (undertiden kaldt rondellusprincippet) og fri imitation. 5.2.1. Kanon Efter kanonprincippet gentages så vidt muligt hele melodien i besvarelsen. Det mest almindelige er besvarelse i prim; besvarelse i alle intervaller kan dog forekomme: oktav, underkvint, overkvart og øvrige konsonerende intervaller. Besvarelse generelt i kvint/ underkvart bliver således et af de vigtigste satsprincipper i middelalderen musik. Den engelske sang Sumer is icumen in ca.1310 18 - følger dette princip. I første omgang er der tale om en enstemmig melodi: Fig. 22. Sumer is icumen in (England ca.1310) - men den kan synges forskudt med sig selv med besvarelse i primen: Fig. 23. Sumer is icumen in kanonisk udførelse noteret etc. etc. 16 Parrish, nr.12 17 Regnet i moderne notation. 18 HAM I, nr.42 19

I. DEL Introduktionskurset 5.3. Fri imitation Ved fri imitation gentages kun en del af melodien i besvarelsen. Den besvarende stemme fortsætter derefter i et firere forløb. Ved fri imitation er den mest almindelige besvarelse vel nok i kvinten/ underkvarten, selv om der ses megen imiterende besvarelse i prim/ oktav; besvarelse i alle intervaller kan endvidere forekomme: underkvint, over-/ underkvart og i øvrige konsonerende intervaller. Se fx Sicut cervus Fig. 28 og Fig. 29. 5.4. Arrangementsmæssige overvejelser Et lille eksperiment: Fig. 24 og Fig. 25 viser Sumer is i cumen in i hhv. parallelføring (i tertser) og spejlføring. Dette havde måske også været en mulighed på sin tid, men satsen er overleveret som kanon og de viste eksempler repræsenterer blot alternative satstyper, som en opfindsom arrangør i en fjern fremtid kunne frembringe. Fig. 24. Sumer is icumen in parallelle tertser Fig. 25. Sumer is icumen in spejlføring; bemærk stemmekryds i næstsidste samklang 5.5. Kvintkanon eksempel Et eksempel på en kvintkanon ses i Fig. 26.a). Temaet sætter ind i understemmen og besvares i kvinten efter 3 ½-noder; bemærk, at besvarelsens begyndelse er en smule uregelmæssig, den regelmæssige besvarelse ses i b). Ligeledes afviges der i t.8 fra temaet, mhp. at nå en kadencerende slutning; den regelmæssige videreførelse uden slutning ses i c). Fig. 26 - eksempel på kvintkanon 19. Øvelse: Gør rede for samklangsintervaller, dissonanser og gennemgange. a) (fortsættes på næste linie) b) a) c) 6. Skriveøvelse 2 Skriv en tostemmig kvintkanon på 12-20 takter i 4/4 med besvarelse i overkvinten efter 1-2 takter. Opgaveark udleveres i lektionen. Afleveres Lektion 3. 19 Høffding, s.76, eks.76,3 20

II. DEL Oversigter Stemmers indbyrdes relationer 1. To stemmers retningsmæssige og intervalliske relationer To stemmer med samme rytme kan grundlæggende bevæge sig på tre måder: Ligebevægelse betegner, at begge stemmer bevæger sig i samme retning Fig. 72.a) Sidebevægelse betegner, at den ene stemme bevæger sig mens den anden ligger Fig. 72.b) Modbevægelse betegner, at de to stemmer bevæger sig i modsat retning - Fig. 72.c) Fig. 72 a) b) c) 1.1. Ligebevægelse Ved ligebevægelse har to stemmer samme retning som fx Fig. 72.a). Der findes specielle typer af ligebevægelse: parallelbevægelse, sløjfe, skjult parallelbevægelse. 1.1.1. Parallelbevægelse Parallelbevægelse eller parallelføring - er en speciel form for ligebevægelse, hvor intervallet mellem to stemmer er konstant, fx en terts eller en sekst. Fig. 73. Parallelføring gennem diatonisk skala. a) tertser b) sekster Se også Parallelsats, s.11 vedr. satsmæssig anvendelse. 1.1.2. Stemmesløjfe - eller blot sløjfe. Stemmesløjfen i Fig. 74.b) er især almindeligt forekommende i 4-stemmig koralsats mellem tenor og bas. Fig. 74. Sløjfe (eller stemmesløjfe) a) b) 1.1.3. Skjult parallelbevægelse Skjult parallelbevægelse betegner, at to stemmer i ligebevægelse går til prim-, kvint- eller oktavafstand. Fig. 75 a) b) c) 52

Stemmers indbyrdes relationer 1.2. Sidebevægelse Som nævnt ovenfor (Fig. 72.b) betegner sidebevægelse, at den ene stemme bevæger sig mens den anden ligger. 1.3. Modbevægelse Som nævnt ovenfor (Fig. 72.c) betegner modbevægelse, at de to stemmer bevæger sig i modsat retning. Her skal nævnes et par specielle tilfælde af modbevægelse: 1.3.1. Stemmekryds Ved stemmekryds bevæger understemmen sig over overstemmen (og overstemmen bevæger sig under understemmen) se Fig. 76. Dette angives i notationen vha. nodehalsene nodehalse med samme retning hører til samme stemme. Fig. 76 1.3.2. Antiparalleller Antiparalleller indtræffer, når to stemmer i modbevægelse bevæger sig fra prim til oktav eller vice versa fra kvint til duodecim eller vice versa Denne bevægelse medfører ved oktavomlægning af en af stemmerne parallelle oktaver, primer eller kvinter. 50 Fig. 77 1.4. Tværstand Tværstand betegner, at en overgang fra en stamtone til en afledning af denne - eller omvendt - (fx g-gis, des-d) forekommer i forskellige stemmer i en flerstemmig sats. En overgang fra en tone til en afledning af samme tone i samme stemme kaldes "kromatik"; tværstand kan derfor siges at være "kromatik fordelt på to forskellige stemmer". 51 Fig. 78 2. Den intervalliske relation mellem to stemmer 2.1. Konsonanser Som samklangsinterval mellem to stemmer foretrækkes konsonanser: ufuldkomne konsonanser (terts/sekst samt de tilsvarende sammensatte decim/tredecim): fyldige prim og oktav ikke fyldige ind- og videreføres som hovedregel i modbevægelse i ligebevægelse kun ved trinvis overstemme kvint opleves som mindre fyldig betegnes undertiden et tomt interval 50 Jf. Tveit s.74. 51 Se evt også Tveit s.168: Dækket tværstand. 53

II. DEL Oversigter Fig. 79 52 2.2. Dissonanser Dissonans (markeret med *) i optræder på to grundlæggende forskellige måder: samklangsegen som i Fig. 80- og som accidental dissonans se Fig. 81. En accidental dissonans forekommer i forbindelse med, at to stemmer har forskellig rytme, hvor dissonanstonen opløses, mens den tone, den dissonerer imod, ligger. Fig. 80. Samklangsegen dissonans - markeret med * 53 * * Fig. 81. Accidentale dissonanser - markeret med g og fh 54 g fh De accidentale dissonanser kan inddeles i to hovedtyper: gennemgangsdissonans falder på ubetonet takttid betoningsdissonans falder på betonet takttid 2.3. Kvartintervallet Kvartintervallet indtager en speciel stilling i tostemmig sats, idet det på den ene side er komplementærinterval til den rene kvint og derfor har status som fuldkommen konsonans, men på den anden side i mange tilfælde opleves som en art dissonans, hvor den øverste tone søger mod opløsning nedad. Såvel gennemgangsdissonans som betoningsdissonans kan inddeles i forskellige undertyper se Dissonans, s.56 3. To stemmers rytmiske relationer Det enkleste forhold er 1:1, kaldet node mod node, hvor varighederne er ens i de to stemmer, dvs. at modstemmen har én tone for hver tone i hovedstemmen. En sats, hvor alle stemmer rytmisk forløber node mod node betegnes en homorytmisk sats, eller ofte blot homofon sats. Ud over den homofone sats ses alle tænkelige forholdstal mellem de involverede stemmer, forstået som det antal toner, der i modstemmen sættes over for hver node i hovedstemmen. En sats, hvor stemmerne har vekslende, rytmiske forholdstal, kaldes ofte en polyfon sats. 52 Efter J.S. Bach: Notenbüchlein für Anna Magdalena Bach, 2.Menuet. 53 ibid. 9.Menuet 54 Fra Befal du dine veje (Hassler, ca. 1600) - Sats: Thomas Laub. 54

Fig. 82. Hovedstemmen er i overstemmen Stemmers indbyrdes relationer a) b) c) d) I Fig. 82 er melodien tilsat forskellige modstemmer, hvor forholdet mellem toneantallene i den tilsatte stemme og melodien er hhv. 2:1, 3:1, 4:1 og 1:2. 55 3.1. Komplementærrytmik Er de rytmiske værdier i den givne melodi varierende, ses ofte en modstemme, som følger et rytmisk komplementaritetsprincip, mere eller mindre strengt. Fig. 83 Fig. 84. Komplementærrytmik her J.S.Bach, Invention nr.1, t.15-18. 56 etc. 55 Disse forholdstal udgør udgangspunktet for systematikken i Johann Joseph Fuchs Gradus ad Parnassum (1725), der med sin inddeling af flerstemmigheden i forskellige arter har dannet grundlag for kontrapunktlæren op til vor tid; lærebogens stilgrundlag er Palestrinastilen. 56 Bach/Könemann 1994. 55

II. DEL Oversigter 4. Dissonans En afgørende faktor for to (eller flere) stemmers forløb er stemmernes indbyrdes interval. Vi har set, at når de to stemmer forløber med samme rytmik (forholdet 1:1) er intervalforholdet relativt ukompliceret, mens de bliver mere kompliceret, når de to stemmer bevæger sig i forskellig rytme. I node mod node satser som fx Fig. 85 a b kan de to stemmers samklangsinterval direkte aflæses. I polyfone satser som fx Fig. 85 c opstår der et nyt interval, for hver ny tone i den bevægelige stemme: intervallerne bliver hhv. oktav, none og decim. Det skal bemærkes, at kvartintervallet ikke opleves som konsonerende i den tidlige flerstemmighed, men derimod som en art dissonans. 4.1. Samklangsegen og accidental dissonans Dissonans (markeret med * i Fig. 85) optræder på to grundlæggende forskellige måder: samklangsegen (Fig. 85 a-b) og accidental (Fig. 85 c-d) Fig. 85 a) b) c) d) * * * * gennemgang gennemgang gennemgang drejetone (intervalsats) (akkordsats) (intervalsats) (akkordsats) 4.2. Dissonansbehandling Dissonansbehandlingen dvs. den måde dissonanser anvendes på i satser - er stilistisk og historisk betinget, ligesom der ses forskelligheder i, hvor strengt reglerne efterleves generelt strengere i vokalmusik end i instrumentalmusik. I løbet af 1800-tallet løsriver dissonansbehandlingen sig gradvis fra de grundlæggende retningslinjer; i det 20. århundrede, hvor dissonansbegrebet omdefineres qua ændringerne i tonalitetsforståelsen, bliver dissonansbehandlingen tilsvarende ændret eller falder helt bort. 4.2.1. Indføring og opløsning. Ind- og videreførelsen af dissonanser sker som hovedregel trinvis; vekseltoner er dog springvise i enten ind- eller videreførelsen, ligesom der ved springtoner optræder uregelmæssige spring se neden for. Indføring: Dissonanser indføres enten trinvis (som hovedregel fra oven) eller ligger over og opløses trinvis til konsonerende interval/ akkordtone; undtagelsen er cambiatavekselstonen, der indføres springvis, hvorefter den opløses i modsat retning til et konsonerende interval/ akkordtone. Se Fig. 87 - Fig. 98 neden for. Videreførelse: Trinvis videreførelse ned 57 til konsonerende interval/ akkordtone; undtagelses er echappée-vekselstonen, der indføres trinvis, hvorefter der i modsat retning springes til et konsonerende interval/ akkordtone. Tritonus opløses som hovedregel i modbevægelse; ren kvart fungerer i en række situationer som dissonerede interval, her opløses den øverste tone nedad til terts. 57 Hovedreglen er: Dissonanser opløses nedad, ledetoner ledes opad! 56

Stemmers indbyrdes relationer 4.2.2. Regelmæssig opløsning Fig. 86. Regelmæssigindføring og opløsning af dissonanstonen, der som oftest bevæger sig nedad til konsonans. a) b) c) d) e) f) g) septim sekund tritonus do. forst. kvart kvart (kvint) Sen endvidere Fig. 87 - Fig. 98 vedr. indføring og videreførelse af forskellige dissonanstyper. 4.3. Dissonans - forskellige typer Dissonanserne inddeler sig i forskellige typer efter en række forskellige kriterier: Ind- og videreførelsen. Betoningsforhold. Dissonanser kan være enten diatoniske noteret uden løse fortegn eller kromatiske, der noteres vha. løse fortegn. Se fx Fig. 88. Evt. brug af flere på hinanden følgende dissonanstoner kæder. 4.3.1. Gennemgangsdissonans Gennemgangsdissonans forekommer på ubetonet tid i trinvis ind- og videreførelse. Her er to hovedtyper: Gennemgangstoner: trinvis forbindelse af to forskellige toner normalt beliggende i tertsafstand se Fig. 87. Drejetoner, som trinvist vender tilbage til den første tone se Fig. 88. Fig. 87. Gennemgangstoner - markeret med g Fig. 88. Drejetoner - markeret med dr - diatonisk - kromatisk 4.3.2. Betoningsdissonans - rytmisk betinget gennemgangsdissonans En vigtig musikalsk faktor er i mange situationer gennemgangstonens placering i det rytmiske betoningsmønster; en gennemgangstone på betonet tid kaldes ofte betoningsdissonans. Her er to hovedtyper: Forslag, herunder gennemløber se Fig. 89 og Fig. 90 Forudhold se Fig. 91 57

II. DEL Oversigter Fig. 89. Forslag - markeret med f Fig. 90. Gennemløber ( durchläufer ): forslagstone, der indføres og videreføres trinvis ofte i forb. m. gennemløb af skala over en veldefineret akkord). 58 gennemløber Bemærk notationen af forslagsnoderne; op til ca.1800 kom forslagsdissonanser direkte til udtryk i notationen, i form af bruge af forslagsnoder. 59 Fig. 91. Forudhold markeret med fh intervalsats Fig. 92. Forudhold markeret med fh akkordsats 4.3.3. Antecipation Fig. 93. Antecipation markeret med a - m/u overbinding 58 Mozart, Sonate KV 310, 2.sats 59 Mere kendt er måske Mozart: Sonate A dur KV 331, 3. sats Alla Turka 58

4.3.4. Vekseltoner Fig. 94. Vekseltoner cambiata markeret med v(c) Stemmers indbyrdes relationer Fig. 95. Vekseltoner echappée markeret med v(e) 4.3.5. Kæder Flere på hinanden følgende dissonanser danner en kæde. En dissonanskæde kan komme på ubetonet takttid som i Fig. 96 og i Fig. 97 eller forslagsmæssigt på betonet takttid. a)1. Ensrettede kæder Fig. 96 Ensrettede kæder i akkordsats a)2. Omkredsning Fig. 97. Omkredsning i akkordsats (Am) 4.3.6. Springtoner Springtoner optræder lineært, hvor der i en skalamæssig gennemgang er oversprunget toner. Fig. 98. Springtoner - markeret med s 59

II. DEL Oversigter 4.3.7. Analyseeksempler gennemgangsdissonanser 60 60 Bach, J.S.: Notenbüchlein für Anna Magdalena Bach Wilhelm Hansen Edition, København 1945, Nr. 3440. 60

Stemmers indbyrdes relationer 5. Fra intervalsats til akkordsats eks.2 Fig. 99. 2-5-stemmig intervalsats/akkordsats. a) b) c) d) a)1. Tostemmig sats Fig. 99 a) er tostemmig og dermed selvsagt en intervalsats, med konsonerende intervaller. Overstemmen er diatonisk, understemmen er ikke-diatonisk. Øvelse: Karakteriser de to stemmers melodiske retning. a)2. Trestemmig sats Fig. 99 b) er trestemmig og kan anskues såvel intervallisk som akkordisk (bemærk, at der er tre involverede intervaller i den trestemmige sats mod kun et interval i den tostemmige sats) Første samklang: Intervallerne mellem tonerne er: sekst (1. 2.), decim/terts+oktav (1. 3.) og kvint (2. 3.) alle konsonerende intervaller. Akkordisk er der tale om en treklang (C dur) i spredt beliggenhed. Anden samklang: Intervallerne mellem tonerne er: decim/terts+oktav (1. 2.), tredecim/sekst+oktav (1. 3.) og tritonus/forstørret kvart (2. 3.) to konsonerende intervaller og en dissonans. Akkordisk er der ikke tale om en terstsopbygget akkord, men klangen kan forstås som en dominantseptimakkord (C7) med udeladt grundtone (også kaldet en ufuldkommen dominant) i spredt beliggenhed. ØVELSE 21: Fortsæt beskrivelsen af samklangene i Fig. 99 b). a)3. Flere end tre stemmer Fig. 99 c) d) er analoge med ovenstående. Bemærk, at der i en firstemmig samklang er seks intervaller, i en femstemmig samklang er der 10 intervaller! ØVELSE 22: Bestem intervallerne i første samklang i Fig. 99.d). 61