Det første, eleverne møder, er siden Kom godt i gang. Her får de en kort introduktion til de funktioner, de skal bruge undervejs i forløbet.

Af Marianne og Mogens Brandt Jensen NIVEAU: 7.-9. klasse VARIGHED: 6 lektioner FÆRDIGHEDS- OG VIDENSMÅL: Se, hvilke færdigheds- og vidensmål forløbet opfylder her. LÆRINGSMÅL OG TEGN PÅ LÆRING: Se oversigt over læringsmål og eksempler på tegn på læring her. Denne vejledning er en introduktion til forløbet personligt brev i iskriv til overbygningen. Vejledningen gennemgår og uddyber det forløb, eleverne møder i sitet. Listen her viser de faser, forløbet består af: Kom godt i gang Læringsmål Undersøg Opgave Planlæg Skriv Evaluer KOM GODT I GANG Det første, eleverne møder, er siden Kom godt i gang. Her får de en kort introduktion til de funktioner, de skal bruge undervejs i forløbet. LÆRINGSMÅL Du skal: lære at genrekendetegnene for et personligt brev lære at skrive et personligt brev Eleverne præsenteres for de faglige mål for forløbet, og de får en kort præsentation af genren. Herunder er målene udbygget til lærerens brug i forbindelse med planlægningen af undervisningen. Side 1 / 10

Formålet med forløbet er, at eleverne lærer, hvordan de skal skrive et personligt brev. Eleverne skal: skrive modtagerrettet tilpasse sprog og indhold efter situationen tilpasse tonen i brevet efter modtager og situation skrive personligt med brug af kommentarer skrive hverdagsagtigt med brug af adverbier opbygge et personligt brev. Om genren Et personligt brev er et brev, man skriver til en person, man kender mere eller mindre godt. Man skriver for at få eller holde kontakt, og man skriver for at fortælle om noget, man har oplevet, er optaget af eller ønsker at opnå. Et personligt brev er skrevet af en tydelig jegfortæller med brug af personlige kommentarer til det skrevne og brug af hverdagssprog. I et personligt brev skal indhold og sprog være tilpasset modtager og situation. Se også genreplakaten for et personligt brev her. UNDERSØG Fasen Undersøg indledes med en eksempeltekst, altså et typisk eksempel på et personligt brev. Den skal eleverne læse og efterfølgende undersøge med henblik på at finde frem til de kendetegn, der er typiske for genren. Se eksempelteksten her. Eleverne skal på egen hånd dykke ned i det personlige brev og undersøge tekstens opbygning, sprog, hensigt og særlige kendetegn. Som hjælp til dette arbejde er der i fasen Undersøg en række spørgsmål, der sætter struktur på elevernes undersøgelse og sørger for, at de får trukket genrekendetegnene frem. Alle fagudtryk er forklaret, så elever, der har behov for det, kan få termer forklaret ved at klikke på dem. Forklarede ord og fagudtryk er markeret med gråt. Eleverne kan arbejde alene, med en makker eller i smågrupper med denne del af arbejdet. Eleverne kan dele svarene i undersøgelsen med hinanden, så alle elever i en gruppe har adgang til gruppens svar. Det gøres på sidste side i Undersøg, hvor eleverne ved hjælp af delefunktionen selv vælger, hvem de vil dele med. Side 2 / 10

Elevernes svar bliver automatisk gemt, og de kan finde en opsamling i Min opsamling. Her har læreren også mulighed for at kommentere elevernes undersøgelse. Har eleverne delt deres undersøgelse, vil det fremgå af opsamlingen. Opsamlingen af undersøgelsen kan eleverne bruge til den efterfølgende samtale om eksempelteksten og genren. Samtalen om teksten og genren Samtalen om eksempelteksten er et centralt element i forløbet. Her skal eleverne sammen med læreren i grupper eller hele klassen tale om genren og sætte ord på genrekendetegn for et personligt brev. Elevernes undersøgelse af eksempelteksten er udgangspunkt for samtalen. Eleverne kan printe deres opsamling eller have den fremme på skærmen under samtalen. De enkelte spørgsmål i tekstundersøgelsen er herunder kommenteret med svarmuligheder og uddybende/opfølgende spørgsmål, som kan anvendes efter behov: SIDE 2 Opsætning layout Spørgsmålene på denne side sætter fokus på de formelle krav til opsætning af et personligt brev. Hvor og hvornår er brevet skrevet? Et personligt brev oplyser, hvor brevet er skrevet og hvornår. Oplysningerne vil normalt være placeret i øverste højre side på den første side. Dette brev er skrevet i Gudhjem, og det er skrevet den 20. marts 2014. Hvilken hilsen indledes brevet med? Et brev indledes med en hilsen til modtageren. Ordlyden af denne hilsen afhænger af, hvordan forholdet er mellem afsender og modtager. I dette brev, hvor der er en nær forbindelse mellem afsender og modtager, indledes med: Hej søde mormor. Hvilken hilsen afsluttes brevet med? Brevet sluttes af med en afsluttende hilsen fra afsenderen. I dette brev er det: Mange knus og kram, din Cecilie Hvor er de forskellige dele placeret i brevet? I øverste højre hjørne af brevet skal der stå, hvor og hvornår brevet er skrevet. Den indledende hilsen skrives på første linje med start ved venstre margen, og den afsluttende hilsen skrives på sidste linje med start ved venstre margen eller i højre side af brevet. Side 3 / 10

SIDE 3 Afsender og modtager formål Hvem er afsender af teksten? Brevets afsender er Cecilie, som er teenager og barnebarn af modtageren. Hvem er modtager af teksten? Cecilies mormor. Hvad er afsenderens formål med at skrive brevet? Hun vil have råd og trøst af sin mormor og have mormoren til at ringe. Hun håber også, at det vil hjælpe hende at få sat ord på det, der er sket, ved at skrive det ned. SIDE 4 Brevets tone Skriv eksempler fra teksten, der viser, at afsender og modtager kender hinanden godt. At forholdet mellem Cecilie og hendes mormor er tæt, kommer til udtryk i formuleringer som: søde mormor Hvor ville jeg ønske, du boede lige i nærheden, så jeg kunne krølle mig sammen i din gamle flyder med en kop af din hjemmelavede chokolade i hånden og høre dine kloge kommentarer og få lettet mit hjerte! Du fik selvfølgelig ret! Hvor mange gange har du ikke fortalt mig, hvor dumt det er kun at knytte sig til én bedsteveninde? Mange knus og kram, din Cecilie. Hvordan er tonen i teksten? Tonen er i hele teksten varm og kærlig og i slutningen desuden trist/modløs. SIDE 5 Meddelelsen Skriv kort, hvad meddelelsen i brevet er. Cecilie vil fortælle, at hjerteveninden har droppet hende til fordel for en anden pige, og at hun vil søge råd og trøst hos sin mormor. Indholdet kort fortalt i punkter: Klara kom ikke som aftalt svarer ikke på sms er cykler over til Klara nervøs, da Klara ikke er hjemme tager tidligt i skole ser Klara og Tanja de hvisker og griner Cecilie forstår vil styrte væk klokken ringer klarer timerne og frikvartererne styrter hjem og græder skriver brevet Side 4 / 10

SIDE 6 Kommentar Skriv eksempler fra teksten, der viser, at afsenderen kommenterer begivenhederne ved fx at: forklare Jeg håbede, at Klara ville være der, så jeg kunne høre, hvad der var sket. Hende med det sorte tøj og alle piercingerne. komme med tilføjelser Det, der skete i dag, viser det alt for tydeligt. Det vidste jeg egentlig godt inderst inde, men Klara og jeg har jo været veninder, siden vi var helt små, og vi har delt alt med hinanden. henvende sig direkte til modtageren Du fik selvfølgelig ret. Hvis du er hjemme i weekenden, vil jeg meget gerne, om jeg må komme over til dig. Gider du ringe? udtrykke meninger og reaktioner Sådan er det desværre ikke, men måske kan det hjælpe at få ordene sat ned på papir. At det skulle ændre sig fra den ene dag til den anden, har jeg ikke kunnet forestille mig selv i min vildeste fantasi. At hun skulle have droppet mig til fordel for en anden veninde, ville jeg aldrig i livet have troet om hende. I brevet er der flere personlige kommentarer. Herover er vist nogle eksempler. SIDE 7 Sproget Giv eksempler på, at afsenderen har gjort teksten levende og personlig ved at anvende adverbier og andre ord og udtryk. Eksempler på ord og udtryk, der gør sproget personligt, levende og hverdagsagtigt: adverbier: desværre, selvfølgelig, egentlig, jo, heldigvis, simpelthen, forhåbentlig andre ord og udtryk: i min vildeste fantasi, aldrig i livet, som sædvanlig sammenligninger: som i en døs, som en ond drøm talemåder: få styr på mig selv, ikke have den sejr Skriv eksempler fra teksten, der viser, at sproget og tonen er afpasset efter modtageren og situationen. De kærlige ord i begyndelsen og slutningen af brevet anslår tonen: søde mormor, mange knus og kram, din Cecilie. Side 5 / 10

Denne sætning og flere andre udtrykker det tætte forhold imellem Cecilie og hendes mormor: Hvor ville jeg ønske, at du boede lige i nærheden, så jeg kunne krølle mig sammen i din gamle flyder med en kop af din hjemmelavede chokolade i hånden og høre dine kloge kommentarer. De følgende sætninger anslår en lidt anden mere modløs og trist tone: Nu har jeg snart ikke flere tårer tilbage. Jeg ved simpelt hen ikke, hvad jeg skal gøre. Hvis du er hjemme i weekenden, vil jeg meget gerne, om jeg må komme over til dig. Gider du ringe? Flere steder i brevet giver hun udtryk for de følelser, som situationen har affødt, fx Jeg blev helt kold indeni og havde kun lyst til at styrte ud ad døren og cykle hjem. Klokken reddede mig heldigvis. De skulle ikke have den sejr at se mig bryde sammen! SIDE 8 Slutning Hvordan slutter brevet? Brevet afrundes med en slags konklusion på, hvordan hun har det nu, og et spørgsmål til mormoren. Er det en god slutning? Begrund dit svar. Eleverne skal give deres bud på, om det er en god slutning. Afrund samtalen med at lade eleverne sætte ord på, hvilke genretræk de skal opfylde, når de skriver et personligt brev. Brug evt. genreplakaten for et personligt brev. Se den her. OPGAVE Sådan lyder opgaven i elevsitet: Vælg en begivenhed, som har fundet sted i nærheden af, hvor du bor. Begivenheden skal være sket inden for de seneste 3 måneder. Forestil dig, at du har overværet begivenheden eller på anden måde været tæt på den. Skriv et personligt brev til en ven, som bor et andet sted i Danmark, og fortæl om begivenheden. Du kan bruge den lokale avis hjemmeside til at finde oplysninger eller et andet nyhedsmedie på nettet, fx dr.dk. Vælg Få hele nyhedsoverblikket, klik derefter på Regionalt, så kan du finde nyheder fra din region. Side 6 / 10

Når opgaven præsenteres for eleverne, kan der tales om: Hvad er emnet? En begivenhed fra nærmiljøet sket inden for de seneste 3 mdr. Hvad er skriverrollen? At skrive som en jegfortæller, der selv har overværet begivenheden eller været tæt på. Når der i opgaven er brugt formuleringen du, skal eleven være opmærksom på, at der menes eleven, og det betyder, at eleven ikke skal udgive sig for en person med helt andre data end elevens, fx gøre sig meget ældre eller yngre. Hvem er modtageren? En jævnaldrende ven, der bor et andet sted i Danmark. Hvilken genre skal der skrives i? Et personligt brev. Hvor skal der findes begivenheder? I lokalaviser eller på nettet. Tal om, hvilke begivenheder der kan skrives om, fx en ulykke, et overfald, en sportsbegivenhed, en koncert, et kongeligt besøg, en udstilling osv. Gennem arbejdet med eksempelteksten er eleverne blevet klar til selv at planlægge og skrive et personligt brev. Da opgaven er meget bred, burde alle kunne skrive et personligt brev ud fra den. PLANLÆG Inden eleverne går i gang med at skrive deres brev, skal de planlægge det. Eleverne har to valgmuligheder for, hvordan de vil planlægge teksten: A er en planlægningsassistent, der hjælper eleverne igennem planlægningsprocessen. Assistenten stilladserer elevernes refleksioner og strukturerer forberedelsen til at kunne skrive et personligt brev. Ved at svare på spørgsmålene i assistenten får eleverne tænkt over og skrevet delelementer af deres brev. Assistenten introducerer og forklarer relevante faglige udtryk, og den hjælper eleverne med at sørge for, at de får opfyldt genrekendetegnene for et personligt brev. Assistenten husker elevernes svar, så de undervejs i planlægningsprocessen kan huske og forholde sig til egne svar uden at skulle gå tilbage i forløbet. Planlægningsassistenten er en del af forløbet, så eleverne, der vælger assistenten, skal blot trykke Næste. B giver mulighed for, at de elever, der er klar til at gå i gang med at skrive, kan springe assistenten over og i stedet bruge genreplakaten og skrivemålene for et personligt brev og evt. tidslinjen eller tankekortet til at planlægge, hvad og hvordan de vil skrive. Det er op til læreren sammen med eleven at afgøre, hvad den enkelte elev skal vælge. Side 7 / 10

SKRIV Eleverne er nu klar til at skrive deres brev. De skal følge de fire trin, der er angivet i fasen Skriv. 1) Åbn skrivemål Eleverne skal være helt på det rene med, hvilke krav der stilles til dem i en given opgave. At kende kravene er forudsætningen for at kunne opfylde dem og dermed også forudsætningen for, at eleverne kan besvare en opgave tilfredsstillende. Derfor er der i iskriv lavet skrivemål til hver genre. Skrivemålene er en liste, der åbner i et selvstændigt vindue fra siden Skriv. Skrivemålene kan placeres ved siden af tekstdokumentet, så eleverne har mulighed for at orientere sig i dem under hele skriveprocessen. Ved at have skrivemålene ved hånden under skrivningen kan eleverne få hjælp til at opfylde skrivemålene og sideløbende tjekke, om de opfylder de stillede skrivekrav. Det er vigtigt, at læreren sikrer sig, at eleverne kender skrivemålene og forstår dem, før eleverne begynder på en skriveopgave. Det kan læreren gøre ved at gennemgå og tale om skrivemålene sammen med eleverne. Læreren kan differentiere skrivemålene for enkelte elever eller vælge nogle ud, som der skal sættes særligt fokus på. Læreren har adgang til en pdf med skrivemålene fra infoboksene i mosaikken. Se også skrivemålene for et personligt brev her. 2) Åbn skriveprogram Eleverne skriver deres tekster i det tekstbehandlingsprogram, de har på deres computer. Under skrivningen kan læreren vejlede eleverne og holde skrivekonference med enkelte elever. Før eleverne gør klar til at udgive deres brev, skal de læse teksten grundigt igennem og tjekke retstavning og tegnsætning. De skal opfordres til at gå indholdet kritisk igennem og se, om ordvalget er præcist og varieret, om sætningsopbygningen og sætningslængden er varieret, så der er en god læserytme. Denne fase går eleverne ofte for let hen over, så her skal eleverne vejledes i at være omhyggelige. 3) Se guide til layout Når eleverne har skrevet deres tekst, skal de layoute den. Ved de fleste genrer bør eleverne først layoute teksten, når den er skrevet, men et personligt brev er normalt så layoutmæssigt overskueligt, at de fleste elever vil layoute sammen med skriveprocessen. Men under alle omstændigheder skal eleverne gå layoutet efter, før brevet kan betragtes som færdigt. I layoutguiden kan eleverne få hjælp til at layoute teksten, så layoutet passer til genren. Se layoutplakat her. 4) Upload din tekst Eleverne kan uploade deres færdige tekster til sitet, så de har alt deres arbejde samlet på ét sted. Upload sker fra fasen Skriv. Elevernes tekst bliver gemt under den pågældende genre i Min opsamling. Her har læreren mulighed for at se og kommentere teksten. Hvis eleverne retter i teksten, skal de huske først at gemme ændringerne lokalt, og dernæst skal de uploade den nye version af teksten. Elever, der har behov for hjælp til upload, kan klikke en kort instruktion frem på siden. Side 8 / 10

EVALUER Til hver genre er der udarbejdet en evalueringsassistent, som eleverne kan bruge til selv at evaluere deres tekst, før den afleveres. Evalueringsassistenten er lavet som en lille tjekboks, der trin for trin fører eleverne gennem de forskellige dele af evalueringen. Assistenten åbner i et selvstændigt vindue, så eleverne kan have den placeret ved siden af teksten. Eleverne kan evaluere deres egen tekst eller få en anden til at evaluere den. Gennem iskriv kan eleverne sende en anmodning og deres tekst til én eller flere klassekammerater. De valgte elever vil modtage en notifikation øverst på deres startside. Evalueringen munder ud i en opsamlingsside. Den kan eleven åbne fra Min opsamling, og eleven kan nu lægge sidste hånd på sin tekst. Eleven kan aflevere den færdige tekst ved at uploade den til sitet. Upload sker fra fasen Skriv. LÆRERENS VURDERING AF ELEVENS BESVARELSE Som en hjælp til lærerens arbejde med at vurdere elevernes besvarelse og evt. give karakterer for dem er der i iskriv et vurderingsskema, som læreren kan anvende. Skemaet findes her. I en undervisningssituation bør en vurdering af elevernes besvarelser i skriftlig fremstilling ledsages af en samtale mellem elev og lærer, hvor læreren forklarer og rådgiver eleven om, hvad eleven har gjort godt, og hvad eleven skal koncentrere sig om ved den næste opgave i skriftlig fremstilling. Først når denne samtale er gennemført, kan man betragte elevens arbejde med en opgave i skriftlig fremstilling som færdigt. Til hver genre og opgave i iskriv er der, som tidligere omtalt, lavet et skema med skrivemål for den aktuelle opgave, og dette skema vil være et meget velegnet redskab til at strukturere samtalen og dens indhold. Under samtalen kan elev og lærer også aftale eller korrigere, hvilke generelle skrivemål eleven skal forsøge at opfylde, så eleven ved, hvad hun/han skal være særligt opmærksom på i sit arbejde med skriftlig dansk. SPROGKASSEN Sprogforløb, der kan bruges i forbindelse med forløbet om Personligt brev: Modtagerrettet kommunikation (dele af forløbet). Side 9 / 10

SKRIVEMÅL personligt brev Skriv sted og dato. Start med en hilsen til modtageren. Tilpas tonen til modtageren. Skriv i jegform. Skriv formålet med brevet. Skriv oplysningerne/selve meddelelsen i dit brev i en logisk rækkefølge. Kommenter det, du fortæller. Brug adverbier og andre ord og udtryk til at gøre sproget levende og personligt. Rund teksten af. Slut af med en hilsen fra afsenderen. Skrivemål, du altid skal opfylde: Del teksten i passende afsnit. Varier dit ordvalg. Varier din sætningsopbygning. Kontroller tegnsætning og retstavning. Brug fx Retskrivningsordbogen på www.dsn.dk. Side 10 / 10

1:2 Gudhjem 20. marts 2014 Hej søde mormor Hvor ville jeg ønske, du boede lige i nærheden, så jeg kunne krølle mig sammen i din gamle flyder med en kop af din hjemmelavede chokolade i hånden og høre dine kloge kommentarer og få lettet mit hjerte! Sådan er det desværre ikke, men måske kan det hjælpe at få ordene sat ned på papir. Du fik selvfølgelig ret. Hvor mange gange har du ikke fortalt mig, hvor dumt det er kun at knytte sig til én bedsteveninde? Det, der skete i dag, viser det alt for tydeligt. Det vidste jeg egentlig godt inderst inde, men Klara og jeg har jo været veninder, siden vi var helt små, og vi har delt alt med hinanden. At det skulle ændre sig fra den ene dag til den anden, har jeg ikke kunnet forestille mig selv i min vildeste fantasi. Som sædvanlig skulle Klara og jeg være sammen i går efter skole hjemme hos mig, men hun dukkede ikke op. Hun svarede heller ikke på alle de sms er, jeg sendte hende i løbet af eftermiddagen. Da jeg ikke kunne få fat i hende på mobilen, blev jeg nervøs, for at der var sket hende noget, så jeg cyklede over til hende og ringede på døren, men der var ingen hjemme. Mens jeg cyklede hjem igen, tumlede tankerne om hvilke ulykker, der kunne være sket hende, rundt i hovedet på mig. At hun skulle have droppet mig til fordel for en anden veninde, ville jeg aldrig i livet have troet om hende. Alinea

2:2 I morges tog jeg tidligere på skolen end sædvanlig. Jeg håbede, at Klara ville være der, så jeg kunne høre, hvad der var sket. Jo, hun var der. Så snart jeg kom ind på gangen, fik jeg øje på hende. Hun stod sammen med Vera, den nye pige, som jeg har fortalt dig om. Hende med det sorte tøj og alle piercingerne. De stod med hovederne helt tæt sammen og grinede. I det øjeblik gik det op for mig, hvad det handlede op. Klara havde fundet en ny veninde, og nu ville hun ikke længere være sammen med mig. Da jeg nærmede mig, vendte de bare ryggen til mig og hviskede noget til hinanden. Jeg blev helt kold indeni og havde kun lyst til at styrte ud af døren og cykle hjem. Klokken reddede mig heldigvis. De skulle ikke have den sejr at se mig bryde sammen! Da alle gik mod klasseværelset, fik jeg styr på mig selv og gik som i en døs med strømmen ind til time. Hele dagen var som en ond drøm. Timerne sneglede sig af sted, og frikvartererne var endnu værre. Så snart klokken ringede ud efter sidste time, styrtede jeg bare hjem og smed mig på sengen. Nu har jeg snart ikke flere tårer tilbage. Jeg ved simpelt hen ikke, hvad jeg skal gøre. Hvis du er hjemme i weekenden, vil jeg meget gerne komme over til dig. Gider du ringe? Hav det godt, til vi forhåbentlig ses i weekenden. Mange knus og kram din Cecilie Alinea

BERETTE GENREKENDETEGN PERSONLIGT BREV K ÆRE DU Et pers onligt b rev er e bestem tb t modta ger, so rev til en mindre m kendt a f afsen er mere eller deren. OPBYGNING OG KENDETEGN Et personligt brev vil ofte bestå af følgende dele: Angivelse af sted og tid, fx Sorø den 12.10.2014 Afse r hold e l l e å f for at og for at t kontak om noget, le levet, p for tæl o r a nh han/hu et af eller ag er opt t opnå. ra ønske Selve beretningen det afsender vil fortælle modtageren. En afsluttende hilsen fra afsenderen og en underskrift, fx Med venlig hilsen Magnus, Knus fra Vera SPROG Jegfortæller. Vi hører jegpersonens tanker om og kommentarer til det fortalte. Sprog og tone er afpasset efter situationen og modtageren. Mange adverbier/biord, der gør teksten levende og personlig, fx jo, bare, faktisk, forhåbentlig. Alinea ÅL M R O F kriver s n e r nde e Hilsen til modtageren, fx Kære faster Susan, Hej Sofie

personligt brev gode råd til layout GENRE OG LAYOUT Du skal give din tekst et layout, der passer til tekstens genre. En teksts udseende er nemlig vigtig for, hvordan den bliver oplevet af læseren. Indledende hilsen I venstre side på en linje for sig INDHOLDET Selve brevet Deles evt. i afsnit STED OG DATO Øverst i højre hjørne Hej søde mormor Gudhjem 20. marts 2014 Hvor ville jeg ønske, du boede lige i nærheden, så jeg kunne krølle mig sammen i din g a m l e flyder med en kop af din hjemmelavede chokolade i hånden og høre dine kloge kommentarer og få lettet mit hjerte! Sådan erdet desværre ikke, men måske kan det hjælpeat få ordene sat ned på papir. Du fik selvfølgelig ret. Hvor mange gange har duikke fortalt mig, hvor dumt det er kun at knyttesig til én bedsteveninde? Det, der skete i dag, viser det alt for tydeligt. Det vidste jeg egentliggodt inderst inde, men Klara og jeg har jo været veninder, siden vi var helt små, og vi har delt alt med hinanden. At det skulle ændre sig fra den ene dag til den anden, har jeg ikkekunnet forestille mig selv i min vildeste fantasi. Som sædvanlig skulle Klara og jeg være s a m m e n i går efter skole hjemme hos mig, men hun dukkede ikke op. Hun svarede heller ikke påalle de sms er, jeg sendte hende i løbet af eftermiddagen. Da jeg ikke kunne få fat i hendepå mobilen, blev jeg nervøs, for at der var skethende noget, så jeg cyklede over til hende ogringede på døren, men der var i n g e n hjemme. Mens jeg cyklede hjem igen, tumlede tankerne om hvilke ulykker, der kunne være sket hende, rundt i hovedet på mig. At hun skulle have droppet mig til fordel for en anden veninde, ville jeg aldrig i livet have troet om hende. NYT AFSNIT Spring en linje over eller begynd på en ny linje med et indryk på 0,5 cm SKRIFTTYPE Fx Times New roman eller garamond Evt. font, der ligner håndskrift vælg en, MARGEN der er let at læse Lige venstremargen Harmonisk højremargen I morges tog jeg tidligere på skolen endsædvanlig. Jeg håbede, at Klara ville være der, så kunne høre, hvad sket. Jo, hun var der. Så snart jeg kom ind på gangen, fik jegøje på hende. Hun stod sammen med Vera, dennye pige, som jeg har fortalt dig om. Hende meddet sorte tøj og alle piercingerne. De stod medhovederne helt tæt sammen og grinede. I øjeblik gik det op for mig, hvad det handledeop. Klara havde fundet en ny veninde, og nuville hun ikke længere være sammen mig. Da jeg nærmede mig, vendte de bare ryggen tilmig og hviskede noget til hinanden. Jeg blev helt kold indeni og havde kun lyst til at styrteud af døren og cykle hjem. Klokken reddedemig heldigvis. De skulle ikke have den sejr at se mig bryde sammen! Da alle gik mod klasseværelset, fik jeg styr på mig selv og gik som ien døs med strømmen ind til time. Hele dagen var som en ond drøm. Timerne sneglede sig af sted, og frikvartererne var endnu værre. Så snart klokken ringede ud efter sidste time, styrtede jeg bare hjem og smed mig på sengen. LINJEAFSTAND 1 eller 1,15 Nu har jeg snart ikke flere tårer tilbage. Jegved simpelt hen ikke, hvad jeg skal gøre. Hvisdu er hjemme i weekenden, vil jeg meget gerne komme over til dig. Gider du ringe? SKRIFTSTØRRELSE 12 punkt, normal AFSLUTTENDE HILSEN Efter selve brevet på en linje for sig Hav det godt, til vi forhåbentlig ses iweekenden. Mange knus og kram din Cecilie Alinea

VURDERING Elevens navn DATO Opgave Samlet karakter Fremragende Fremragende Fortrinligt Godt Jævnt Tilstrækkeligt Utilstrækkeligt Ingen eller få uvæsentlige fejl Mindre væsentlige mangler En del mangler Adskillige væsentlige mangler Minimalt acceptabelt Uacceptabel besvarelse KARAKTER 12 10 7 4 2 00/-3 VURDERING AF INDHOLD Lærerens bemærkninger Besvarelsen er dækkende i forhold til opgavens formulering Genrekravene er opfyldt Indholdet er struktureret korrekt og hensigtsmæssigt Indholdet er relevant og tilstrækkeligt Sproget er forståeligt entydigt og varieret Retstavning og tegnsætning VURDERING AF LAYOUT/ORDEN Besvarelsens grafiske opsætning fx margen, afsnitsinddeling, skrifttype og størrelse m.m. Passende layout til genren fx spalter m.m.

Personligt brev Dansk: Færdigheds- og vidensmål (efter 9. klassetrin) Kompetenceområde Kompetencemål Faser Færdigheds- og vidensmål Finde tekst Forberedelse Afkodning Sprogforståelse Tekstforståelse Sammenhæng 1. Eleven kan kildekritisk vurdere brugerog ekspertproduceret indhold afsenderforhold og genrer på internettet Eleven kan vurdere tekstens afsender og målgruppe afsenderforhold og målgruppe Eleven kan variere læsehastighed bevidst efter læseformål og ordkendskab i teksten sammenhæng mellem ordgenkendelse og læsehastighed Eleven kan vurdere tekstens sproglige virkemidler sproglige virkemidler Eleven kan sammenfatte informationer fra forskellige elementer i teksten tekstelementers opbygning og funktion Eleven kan sætte tekster ind i sammenhæng sammenhæng mellem tekst og kontekst Læsning Eleven kan styre og regulere sin læseproces og diskutere teksters betydning i deres kontekst 2. Eleven kan planlægge og gennemføre faser i informationssøgning faser i informationssøgning Eleven kan skaffe sig overblik over multimodale teksters opbygning genretræk og multimodalitet Eleven kan læse komplekse danske og lånte ord hurtigt og sikkert morfemer i låneord Eleven kan vurdere betydningen af ord og begreber i relation til tekstens oprindelse sociolekter og formelt sprog Eleven kan sammenfatte informationer fra flere tekster metoder til sammenstilling af informationer fra flere tekster Eleven kan diskutere mulige udfald af situationer beskrevet i tekster metoder til opstilling af scenarier 3. Eleven kan gennemføre målrettet og kritisk informationssøgning kildekritisk søgning Eleven kan afgøre, hvordan en tekst skal læses førlæsestrategier Eleven kan læse komplekse tekster hurtigt og sikkert stavemåde og betydning af ord i alle tekster Eleven kan anvende ord og udtryks betydning til at forstå komplekse tekster ordvalgets betydning for budskabet Eleven kan forstå komplekse tekster metoder til vurdering af teksters formål og perspektiv Eleven kan kritisk vurdere teksters udsagn på baggrund af kontekst metoder til systematisk undersøgelse af tekster Planlægning Forberedelse Fremstilling Respons Korrektur * Præsentation og evaluering 1. Eleven kan selvstændigt formulere en afgrænset opgave opgave- og problemformulering Eleven kan indsamle oplysninger og disponere indholdet spørgeteknikker og observationsmetoder Eleven kan udarbejde opinions- og ekspressive tekster argumenterende og reflekterende fremstillingsformer Eleven kan respondere på forskellige fremstillingsformer fremstillingsformer Eleven kan registrere og korrigere egne og andres fejl sproglig korrekthed Eleven kan layoute tekster, så det fremmer kommunikationen formidlingsformer Fremstilling Eleven kan udtrykke sig forståeligt, klart og varieret i skrift, tale, lyd og billede i en form, der passer til genre og situation 2. Eleven kan organisere samarbejde om fremstilling produktionsplanlægning, roller, faser, ressourcer, opgavetyper og deadlines Eleven kan forberede større multimodale produktioner research, optagelse og skitser Eleven kan fremstille større multimodale produktioner virkemidler, grafisk design og efterproduktion Eleven kan respondere på sproglig stil sproglig stil Eleven kan korrigere teksters layout metoder til layout af forskellige genrer Eleven kan lancere større multimodale produktioner PR og lancering 3. Eleven kan tilrettelægge proces fra ide til færdigt produkt komplekse fremstillingsprocesser Eleven kan disponere og layoute stof så det fremmer hensigten med produktet målrettede dispositions- og formidlingsmetoder Eleven kan fremstille sammenhængende tekster i forskellige genrer og stilarter varierede udtryksformer målrettet forskellige målgrupper Eleven kan respondere på forholdet mellem produktion og genre genretræk Eleven kan fremstille tekster med korrekt grammatik og layout korrekt grammatik, stavning, tegnsætning og layout Eleven kan opstille mål for nye fremstillingsprocesser evalueringsmetoder Oplevelse og indlevelse Undersøgelse Fortolkning Vurdering Perspektivering 1. Eleven kan formulere egne oplevelser og sansninger i æstetisk sprog æstetisk sprogbrug Eleven kan undersøge samspillet mellem genre, sprog, indhold og virkelighed genrer, sprog, symbolik, forfatter, værk og fortæller Eleven kan fortolke egne og andres fremstillinger af identitet i tekster identitetsfremstillinger Eleven kan vurdere teksters form vurderingskriterier vedrørende form Eleven kan sætte teksten i relation til aktuelle problemstillinger metoder til at sætte tekster i relation til aktuelle problemstillinger Fortolkning Eleven kan forholde sig til kultur, identitet og sprog gennem systematisk undersøgelse og diskussion af litteratur og andre æstetiske tekster 2. Eleven kan følge forløb og komposition i komplekse tekster komplekse fortællestrukturer og kompositioner Eleven kan undersøge teksters flertydighed fortællerpålidelighed og betydningslag i teksten Eleven kan foretage flertydige fortolkninger metoder til fortolkning Eleven kan diskutere forskellige fortolkninger af en tekst forskellige læserpositioner Eleven kan sætte tekster i perspektiv til kulturelle og litterær og kulturel tradition og udvikling litterære perioder og Dansk litteraturs gennem litteraturhistorisk læsning og kanon Dansk litteraturs kanon 3. Eleven kan reflekteret indleve sig i tekstens univers som grundlag for fortolkning fortolkningsorienterede læsestrategier Eleven kan diskutere bud på et eller Eleven kan gennemføre en målrettet analysemetoder flere samlede udsagn på baggrund af analyse af en tekst og forståelsesstrategier undersøgelsen metoder til sammenstilling af undersøgelsens elementer Eleven kan vurdere teksters udsagn og kvalitet vurderingsmetoder vedrørende teksters kvalitet Eleven kan sætte tekster i relation til mulige fremtidsperspektiver metoder til at sætte tekster i relation til mulige fremtidsperspektiver Dialog Krop og drama It og kommunikation Sprog og kultur Sproglig bevidsthed 1. Eleven kan argumentere og informere argumentationsog informationsformer Eleven kan bruge kroppen som udtryk krop og identitet Eleven kan diskutere etiske spørgsmål vedrørende kommunikation på internettet kommunikationsetik Eleven kan kommunikere med nordmænd og svenskere norsk og svensk i letforståelig form Eleven kan iagttage udtryk for holdninger i sprog sproglig modalitet Kommunikation Eleven kan deltage reflekteret i kommunikation i komplekse formelle og sociale situationer 2. Eleven kan analysere samtaler retoriske virkemidler, talehandlinger og positionering Eleven kan bruge kropssprog og stemme tilpasset kommunikationssituationen kropslige og retoriske virkemidler Eleven kan vælge digitale teknologier i forhold til situationen digitale teknologiers kommunikationsmuligheder Eleven kan begå sig bevidst i sprogligt komplekse situationer sproglige normer og omgangsformer i forskellige situationer Eleven kan iagttage, hvordan vi danner forestillinger om verden med ord og sprog nuancer i sproget og sprogets virkning 3 Eleven kan deltage aktivt, åbent og analytisk i dialog demokratisk dialog Eleven kan analysere eget og andres kropssprog sammenhæng mellem situation, kultur og kropssprog Eleven kan diskutere betydningen af digitale kommunikationsteknologier for eget liv og fællesskab sammenhængen mellem digitale teknologier og kommunikation Eleven kan kommunikere aktivt i forskellige sproglige og kulturelle situationer i en globaliseret verden sammenhæng mellem situation, kultur og sprog Eleven kan karakterisere og diskutere sprog i forskellige situationer sprog og sprogbrug, sprogets variation og forskellige funktioner Alinea 2015, idansk Udskoling

iskriv.dk: Personligt brev Færdigheds og vidensmål Læringsmål Undervisningsaktiviteter Tegn på læring kan være Eleven kan fremstille sammenhængende tekster i forskellige genrer og stilarter. varierede udtryksformer målrettet forskellige målgrupper. Forløbet dækker også færdigheds og vidensmål inden for Forberedelse, Respons Eleven skal lære genren at kende ved at læse og undersøge et personligt brev. Eleven skal læse og efterfølgende undersøge et personligt brev med henblik på at finde frem til de kendetegn, der er typiske for genren. 1 Eleven undersøger og finder genretræk i brevet. 2 Eleven undersøger og finder genretræk i brevet og formulerer sig omkring genrens karakteristika og formål. 3 Eleven undersøger og finder genretræk i brevet og formulerer sig omkring genrens karakteristika og formål. Eleven udleder de væsentligste karakteristika for genren, fx de formelle krav til opsætningen af et brev og tilpasning af indhold og sprog efter modtageren. 1 Alinea 2015, iskriv.dk, idansk Udskoling

iskriv.dk: Personligt brev Færdigheds og vidensmål Læringsmål Undervisningsaktiviteter Tegn på læring kan være Eleven kan fremstille sammenhængende tekster i forskellige genrer og stilarter. varierede udtryksformer målrettet forskellige målgrupper. Eleven skal lære at planlægge og skrive et personligt brev. Eleven planlægger et personligt brev ved hjælp af planlægningsassistenten. Eleven skriver et personligt brev med udgangspunkt i sin planlægning og evt. med yderligere hjælp i skrivemålene. 1 Eleven indleder med en personlig hilsen til modtageren og slutter af med en hilsen fra afsenderen. Eleven anvender jegform og skriver meddelelserne i brevet i en logisk rækkefølge. Forløbet dækker også færdigheds og vidensmål inden for Planlægning, Forberedelse, Respons, Korrektur, Præsentation og evaluering Eleven layouter sin tekst ved hjælp af layoutguiden og evaluerer den til slut ved hjælp af evalueringsassistenten. 2 Eleven indleder og slutter af med en hilsen. Eleven anvender jegform og skriver meddelelserne i brevet i en logisk rækkefølge. Eleven opstiller brevet efter de formelle krav og tilpasser sprog og indhold efter modtageren. 3 Eleven skriver et brev, hvor sprog og indhold er tilpasset til modtageren og de formelle krav til genren er overholdt. Eleven skriver personligt med brug af kommentarer og mange adverbier, jo, bare, faktisk 2 Alinea 2015, iskriv.dk, idansk Udskoling