Velfærdssekretariatet Sagsnr. 132716 Brevid. 1692446 NOTAT: Evaluering af indsatsen Hjælp til Selvhjælp på ældreområdet i Roskilde Kommune i perioden maj 2012 til og med maj 2013 14. august 2013 Baggrund Hjælp til Selvhjælp (herefter HTSH) blev påbegyndt i Roskilde Kommune i oktober 2010 og har nu fungeret i over 2½ år. Samtlige borgere, der modtager personlig pleje og/eller praktisk hjælp har fået en konkret og individuel vurdering i forhold til om de kunne profitere af et intensivt HTSH-træningsforløb. Når der i denne evaluering henvises til afsluttet HTSH-forløb refereres der til den intensive træningsperiode. Hjemmeplejen har fortsat, efter afsluttet HTSH-forløb, fokus på den enkelte borgers mulighed for at blive helt eller delvis selvhjulpen. Denne evaluering af HTSH i Roskilde Kommune er en opfølgning på den evaluering, som blev udarbejdet for perioden oktober 2010 til og med april 2012, og som Ældre- og Omsorgsudvalget behandlede den 12. juni 2012. Der er i den nye evaluering trukket tal for perioden 1. maj 2012 til og med 31. maj 2013, dvs. en periode på 13 måneder. Hovedkonklusioner På linje med sidste års evaluering ses en fortsat stabil udvikling i antal borgere, som profiterer af et HTSH-forløb. I sidste års evaluering havde 270 borgere succesfuldt afsluttet et HTSH-forløb, mens det i perioden fra 1. maj 2012 til og med 31. maj 2013 var 326 borgere. I den nye periode lykkes det for 29 % af borgere i et HTSH-forløb at blive helt selvhjulpne, mens 18 % blev delvis selvhjulpne og 52 % fastholdt deres ydelser. Med HTSH-indsatsen, er det for sidstnævnte gruppe, i langt de fleste tilfælde, lykkes at forebygge behovet for yderligere ydelser. Tages der en gennemsnitsbetragtning i forhold til den samlede periode med HTSH-indsats på nu 2½ år, betyder det, at ca. 240 borgere årligt har haft gavn af indsatsen. Henover den samlede periode ses et relativt stabilt antal borgere, der på årsbasis bliver helt eller delvis selvhjulpne eller bevarer deres ydelsesniveau. Ses der på den samlede periode med HTSH, siden opstarten i oktober 2010 og frem til 31. maj 2013, er der opnået en årlig gennemsnitlig effekt af indsatsen på ca. 3 mio. kr.
Side2/5 Evalueringen dokumenterer ligeledes, at HTSH-indsatsen har en nærmest identisk succesrate, hvad enten de involverede borgere er over eller under 80 år. Dette er en positiv tendens i forhold til den forventede stigning i antallet af 80+årige i Roskilde Kommune. Som det allerede blev nævnt i sidste års evaluering, var samtlige ca. 2200 hjemmeboende borgere blevet vurderet i forhold til et HTSH-forløb. På linje med sidste års evaluering ses i år en endnu tydeligere tendens til, at størstedelen af HTSH-forløbene finder sted blandt henholdsvis nyvisiterede borgere samt borgere, hvis behov ændrer sig. Samlet udgør denne gruppe nu ca. 95 % af de samlede HTSH-forløb. Fremadrettet skal nye HTSHforløb således skabes via nyvisiterede borgere samt blandt gruppen af nuværende borgere, hvis behov pludselig ændrer sig. Der er fortsat stor effekt af indsatsen når man ser på borgernes selvoplevede livskvalitet. I gennemsnit er borgernes livskvalitet således steget med 20,5 % når HTSH-forløb er gennemført. Ligeledes er der fortsat stor faglig tilfredshed blandt personalet i forhold til at arbejde med HTSH. At arbejde med HTSH er en kontinuerlig læringsproces. Senest har personalet i hjemmeplejen arbejdet med et e-læringsredskab, der skal styrke personalet i at motivere borgeren til selv at se fordelene ved at genvinde færdigheder. Resultater af HTSH-indsatsen Helt eller delvis selvhjulpen er her karakteriseret ved, at borgeren er blevet helt eller delvis selvhjulpen i forhold til det specifikke område, som borgeren er blevet optrænet i. Borgeren kan fx være blevet helt selvhjulpen til rengøring eller alternativt være blevet delvis selvhjulpen til rengøring, således at borgeren kan varetage flere funktioner selv inden for rengøring, men fortsat skal have hjælp til andet. Borgere der fastholder ydelser, er primært borgere, som med HTSH-indsatsen ikke oplever et yderligere fald i funktionsniveau, dvs. en mere forebyggende indsats. Evalueringen viser, at de områder, hvor borgere er blevet selvhjulpne i forhold til personlig pleje fortsat primært handler om hjælp til toiletbesøg samt hjælp til bad. I forhold til praktisk hjælp er det ligeledes primært ydelsen rengøring, hvor borgerne er blevet selvhjulpne. På baggrund af en konkret og individuel vurdering, er der borgere, som ikke deltager i et HTSH-forløb. Det er meget svækkede ældre borgere, terminal syge, borgere med svære misbrugsproblemer, demente eller svært hukommelsessvækkede borgere samt borgere, der fx efter en operation har forbud mod at udføre hjemmehjælpsydelserne selv. Som det fremgår af nedenstående figur 1 er det for borgere i HTSH-forløb lykkes for 29 % at blive selvhjulpne og for 18 % at blive delvis selvhjulpne. Dette er i overensstemmelse med sidste års resultater, hvor hhv. 34 % af borgerne blev selvhjulpne og 23 % af borgerne blev delvis selvhjulpne. 52 % af borgerne i HTSH-forløb har
Side3/5 fastholdt deres ydelser ved indsatsen, hvilket er en markant stigning fra sidste års evaluering, hvor 43 % af borgerne fastholdt deres ydelsesniveau. Der ses en mindre procentvis tilbagegang i forhold til antal helt og delvis selvhjulpne i dette års evaluering. Dette skal ses i forhold til, at der samlet er langt flere borgere, som afslutter et HTSH-forløb med effekt. Ved sidste års evaluering havde 270 borgere afsluttet et HTSH-forløb med en positiv effekt. I dette års evaluering er tallet 326 borgere. Ses der på den samlede periode med HTSH-indsats på nu 2½ år, betyder det at ca. 240 borgere i gennemsnit har gavn af indsatsen om året. Henover den samlede periode ses et relativt stabilt antal borgere, der på årsbasis bliver helt eller delvis selvhjulpne eller bevarer deres ydelsesniveau. Figur 1 viser perioden fra 1. oktober 2010 til og med 30. april 2012 set i forhold til perioden 1. maj 2012 til og med 31. maj 2013. Ses der på den samlede periode med HTSH, siden opstarten i oktober 2010 og frem til 31. maj 2013, er der opnået en årlig gennemsnitlig effekt af indsatsen på ca. 3 mio. kr. Det skal dog nævnes, at det er vanskeligt at isolere den præcise effekt af indsatsen til udelukkende, at skyldes HTSH. Andre faktorer kan være væsentlige for den samlede effekt, som fx træning, der ikke sker i regi af HTSH, mv. Fremadrettet skal der analyseres mere på langtidseffekten af HTSH for at give mere præcise estimater. HTSH-indsatsen vurderes at bidrage positivt til at modvirke stigningen i det samlede antal af modtagere af hjemmehjælp, på trods af en markant vækst i befolkningen i Roskilde Kommune over 65 år. Der er samtidig en tendens til, at flere borgere får tiltagende komplekse pleje- og behandlingsbehov i Roskilde Kommune, herunder flere ældremedicinske borgere. Dette forstærkes yderligere af, at antallet af borgere over 80 år forventes at stige med 20 % frem mod 2017 i Roskilde Kommune. Ses der på perioden fra 1. maj 2012 til 31. maj 2013, så har HTSH-indsatsen ligeledes en nærmest identisk succesrate, hvad enten borgeren er over eller under 80 år, jf. nedenstående figur 2.
Side4/5 Figur 2. Aldersfordeling for borgere, som har afsluttet et HTSH-forløb i perioden fra 1. maj 2012 til og med 31. maj 2013 Der er ligeledes i evalueringen undersøgt for, hvorvidt borgerne bibeholder effekten af HTSH-indsatsen i en periode på op til 6 måneder efter endt HTSH-forløb. Borgerne har i den undersøgte periode i store træk bibeholdt deres opnåede færdigheder og har dermed fastholdt deres ydelsesniveau. Det er intentionen at følge disse borgere tæt for at vurdere, hvor lang tid effekten af HTSH-indsatsen kan bibeholdes. Da alle af de nuværende modtagere af personlig pleje og/eller praktisk hjælp allerede er blevet vurderet i forhold til HTSH-potentiale, kan det ikke forventes, at det samlede antal HTSH-forløb fremadrettet vil stige progressivt. Sammensætningen i grupper, der modtager HTSH-ydelser vil dog fortsat ændre sig over tid, hvor det forventes, at flere nyvisiterede borgere vil have positiv gavn af HTSH-indsatsen. Det kræver tæt opfølgning og dokumentation de kommende år i forhold til at vurdere en eventuel yderligere stigning i vellykkede HTSH-forløb. Livskvalitet for borgeren Borgere, der har været i et HTSH-forløb har ligeledes før og efter HTSH-forløbet skulle lave en såkaldt EQ-5D test, jf. metodeafsnittet. Blandt de borgere som har gennemført testen både før og efter et HTSH-forløb, ses der en markant stigning i deres selvvurderede livskvalitet. I gennemsnit er borgernes selvvurderede helbred steget med 20,5 %, når HTSH-forløbet er gennemført. Til sammenligning viste evalueringen i 2012, at borgernes selvvurderede helbred steg med 28,4 %. Forskellen kan skyldes, at beregningen i 2012 blev foretaget på baggrund af et mindre antal borgere.
Side5/5 Faglig kvalitet Et andet vigtigt og positivt aspekt af hele HTSH-indsatsen har været den fortsat stigende faglige tilfredshed blandt det udførende personale i forhold til at arbejde med HTSH. Som omtalt i evalueringen fra sidste år har personalet modtaget et kompetenceløft i forhold til at arbejde med rehabilitering i hverdagen. Senest har personalet arbejdet med et e-læringsredskab, der skal styrke personalet i at motivere borgeren til selv at se fordelene ved at genvinde færdigheder. Det konstante ledelsesmæssige fokus på HTSH-indsatsen samt det daglige arbejde med fortsat at sikre forankringen af en HTSH-kultur blandt medarbejderne, har også en positiv effekt blandt medarbejderne i forhold til at levere hjælpen som rehabiliterende. Som omtalt i orienteringssag til Ældre- og Omsorgsudvalget i juni 2013, søger Roskilde Kommune desuden at blive modelkommune i det nationale rehabiliteringsprojekt, som Socialstyrelsen er ansvarlig for. Der træffes endelig afgørelse herom i september 2013. Metode I evalueringen er der trukket tal for perioden 1. maj 2012 til og med 31. maj 2013, dvs. en periode på 13 måneder. Der er taget udgangspunkt i en repræsentativ stikprøve af borgere, som har afsluttet et HTSH-forløb. Der er i stikprøven systematisk set nærmere på, hvorvidt borgere, i op til ½ år efter afsluttet HTSH-forløb har haft en tendens til at vende tilbage til tidligere ydelsesniveau. I forhold til borgerens livskvalitet er der taget udgangspunkt i en standardiseret test, der måler helbredsrelateret livskvalitet og funktionsevne. Borgere, der har været i et HTSH-forløb har før og efter ydelsen skulle lave en såkaldt EQ-5D test. EQ-5D testen er et måleinstrument med subjektiv tilgang til begrebet helbredsrelateret livskvalitet og funktionsevne. Testen benyttes til at beskrive og vurdere borgerens helbredsrelaterede livskvalitet ud fra deres egen vurdering af helbredet. Borgeren skal i testen forholde sig til fem dimensioner, der dækker bevægelighed, personlig pleje, sædvanlige aktiviteter, smerter/ubehag og angst/depression.