Negative sociale relationer på arbejdspladsen

Relaterede dokumenter
Mekanismer bag udvikling af negative sociale relationer på arbejdspladsen og langtidskonsekvenser

Work and Organisational Psychology - group members

et prospektivt registerstudie Afslutningsrapport Annie Høgh Åse Marie Hansen Anne Helene Garde Kirsten Nabe-Nielsen Laura Francioli

Mobning på arbejdspladsen, helbredseffekter og mulige mekanismer

Positive faktorer - et perspektiv på psykosocialt arbejdsmiljø

Hvad ved vi om grænser i arbejdet og hvad gør det ved os

Sygefraværets udvikling og dilemmaer

Viden fra prospektive undersøgelser i FINALE. Seniorforsker Andreas Holtermann, NFA Professor Karen Søgaard, SDU

Forskning baseret på NAK: Arbejdsmiljøets helbredseffekter. Udvalgte resultater

Psykosocialt arbejdsmiljø og psykisk helbred

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark

Måling af arbejdsmiljø i den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). Erfaringer og metodiske udfordringer Hermann Burr

Fysiske arbejdskrav og fitness

Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte - design og resultater. Hermann Burr

Risikofaktorer for vold og trusler på arbejdspladsen

CV for Thomas Clausen

12/11/2015. Mobning og depression, årsag og virkning? Kan mobning på arbejdspladsen medføre sygdom? MODENA projektet

Et nyt redskab til at måle arbejdsevnen (1436)

Mobning på arbejdspladsen, helbredseffekter og mulige mekanismer

Psykosocialt arbejdsmiljø gennem tiden

Mobning på arbejdspladsen og hvad gør det ved os

Samlede resultater fra projektet Arbejdsmiljø, psykisk helbred og arbejdsmarkedstilknytning i udsatte grupper (AhA)

Arbejdsmiljøet på akutafdelingen om arbejdstid, sikkerhed, vold og trusler

Påvirker det psykiske arbejdsmiljø risikoen for at udvikle en depression?

RISIKOEN FOR DEPRESSION VED UDSÆTTELSE FOR MOBNING I ARBEJDSLIVET

StøjRisk. Støjbelastning og Stress i Arbejdsmiljøet og Risiko for Tinnitus og Høretab. Arbejdsmiljøforskningsfondens Årskonference 2017

Arbejdsmiljø og helbred 2012 til 2020 Fra overvågning til forskning og praksis

Pisk eller gulerod hvad rykker sygefraværet?

FINALE Forebyggende Intervention mod Nedslidning i Arbejdet; Langsigtet Effekt

Positive faktorer i arbejdsmiljøet

Fakta og bud pa a rsager og udvikling af sygefraværet i det offentlige

OBJECTIVE FIELD MEASUREMENTS OF PHYSICAL ACTIVITIES AT WORK AND LEISURE IN RELATION TO MUSCULOSKELETAL DISORDERS AMONG BLUE COLLAR WORKERS 3F PROJECT

Hvad ved vi om grænser i arbejdet og hvad gør det ved os

Psykosocialt arbejdsmiljø og helbred hvad ved vi?

Fakta og myter om sygefravær og arbejdsfastholdelse

Kan analyser af surveydata sige noget om årsagssammenhænge? Eksempler fra arbejdsmiljøforskningen

Mixed-methods: Erfaringer fra et Tilbage til Arbejdet projekt. Maj Britt Dahl Nielsen, Ph.d.

Psykisk arbejdsmiljø og psykisk helbred (PAS)

Hvordan oplever medarbejdere med en anmeldt psykisk erhvervssygdom det danske arbejdsskadesystem

Forebyggelse af nedslidning indenfor rengøringsbranchen. Marie Birk Jørgensen Forsker, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

Positive faktorer i arbejdsmiljøet

Slutrapport til Arbejdsmiljøforskningsfonden Risikoen for depression ved udsættelse for mobning i arbejdslivet

April 2018 Notat. Notat til ledelseskommissionen. Ledelseskvalitet

Formidlingsmøde om Psykosocialt arbejdsmiljø, psykisk helbred og arbejdsevne. Velkomst

Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere

Forslag til Virksomhedsskema for Aarhus Kommune

Interventioner på arbejdspladsen hvad virker iht. den videnskabelige Merete litteratur? Labriola.

Workshop AM 2007: Skæve og uregelmæssige arbejdstider betydningen af indflydelse på placeringen af egen arbejdstid. Seniorforsker Karen Albertsen

Skab gode forandringer! Hvorfor, hvordan og hvornår?

Sygefravær og Psykisk arbejdsmiljø? Merete Labriola, Ph.D, seniorforsker, lektor DEFACTUM & Institut for folkesundhed Århus Universitet.

Arbejdsmiljøkonference

KØBENHAVNS UNIVERSITET

Region Syddanmarks Arbejdsmiljøkonference 8. september Palle Ørbæk. Direktør, speciallæge, dr.med.

Sygefraværet rasler ned er vi blevet mindre syge?

v.merete Labriola Forsker Det Nationale Forskningscenter for Velfærd

Hvordan har arbejdsmiljøet i Danmark det?

NOTAT Sygeplejersker med højt arbejdspres

Afslutningsrapport til Arbejdsmiljøforskningsfonden. Projektnummer

Rapport for Sekretariat (Inkluder underafdelinger) Rapporten er trukket:

Arbejdspladsen. Hvorfor er arbejdspladsen int eressant som arena for forebyggelse?

Aktivering af sygemeldte - hvad siger forskningen? Thomas Lund SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd

OVERSIGTSRAPPORT VIDENSKABELIG DOKUMENTATION OM RISIKOFAKTORER OG POTENTIALE FOR NEDBRINGELSE AF OVERGANG FRA ARBEJDE TIL FØRTIDSPENSION

Health surveys. Supervision (much more) from the patients perspective. Charlotte Hjort Head of dep., MD, ph.d., MPG

Forandringer på arbejdspladsen. Forsker Johan Simonsen Abildgaard, Cand. Psych, Ph.d.

Rapport for Miljø (Inkluder underafdelinger) Rapporten er trukket:

Arbejdsmiljø, stress og risikoen for demens

Giver fysisk krævende arbejde tegn på nedslidning hos midaldrende danskere?

Trivselsmåling. Trivselsmåling for Syddansk Universitet. Denne rapport viser resultatet af trivselsmålingen for. Økonomiområdet

Hvad er nedslidning, hvordan kan vi måle det og kan det forebygges? Arbejdsmiljøkonferencen 2011 Andreas Holtermann & Karen Søgaard

AGGRESSIONER på arbejde

Trivselsmåling. Trivselsmåling for Syddansk Universitet. Denne rapport viser resultatet af trivselsmålingen for. Institut for Medicinsk Biologi

Trivselsmåling. Trivselsmåling for. Syddansk Universitet. Denne rapport sammenligner resultatet af trivselsmålingen for følgende respondentgrupper:

Den nyeste viden om ARBEJDSMILJØ OG FRAVÆR. Vilhelm Borg Arbejdsmiljøinstituttet Sundhedsfremme, arbejdsmiljø sygefravær Århus 12.

Udbrændthed og brancheskift

Merete Labriola DEFACTUM, Region Midtjylland Aarhus universitet, Institut for Folkesundhed

Hvor trykker skoen med hensyn til mentale sundhedsudfordringer?

De seks guldkorn vejen til det gode job

Arbejdsmiljøcertificat og audits af psykisk arbejdsmiljø

Den forventede arbejdslivslængde i Danmark

Konstruktion af skalaer De numre, der står ud for de enkelte spørgsmål markerer de numre, spørgsmålene har i forskningsspørgeskemaet.

Hvordan er danskernes arbejdsmiljø?

Social Kapital på Hospitaler trivsel, kvalitet og effektivitet

Trivselsundersøgelse på Institut for Farmakologi og Farmakoterapi Besvarelser fordelt på TAP / VIP / Ph.d.

Ikke-høreskadende. støj (non-auditive. effekter) Jesper Kristiansen, Arbejdsmiljøinstituttet

Trivselsundersøgelse på Institut for Farmaci og Analytisk Kemi Besvarelser fordelt på TAP / VIP / Ph.d.

Tag arbejdsmiljøet tilbage. Thomas Milsted

Arbejdslivskonferencen Psykisk arbejdsmiljø

Epidemiology of Headache

Vold påp. arbejdspladsen

SYMPTOMER PÅ PSYKISKE PROBLEMER OG KRIMINALITET MORTEN HESSE 5. MARTS 2019 LEKTOR

Claus D. Hansen, sociolog Arbejdsmedicinsk Klinik, Regionshospitalet Herning

Spørgerammen for TU19

Hvordan ser arbejdsmiljøet ud i fremtiden?

Psykisk arbejdsmiljø

AKON Konference Skal man være elitesoldat for at tage på arbejde?

MTU HF & VUC Nordsjælland. Antal besvarelser: 125 Svarprocent: 79% HF & VUC Nordsjælland. Totalrapport

GLADSAXE KOMMUNE. Tillid Sygefravær. Samarbejde Retfærdighed. Krav Støtte. Psykisk arbejdsmiljø Indflydelse. Indeklima Arbejdsstillinger

Forebyggelsesindsatser og erfaringer.

GLADSAXE KOMMUNE. Tillid Sygefravær. Samarbejde Retfærdighed. Krav Støtte. Psykisk arbejdsmiljø Indflydelse. Indeklima Arbejdsstillinger

Københavns Universitet

Transkript:

Negative sociale relationer på arbejdspladsen - Gå-hjem møde 8. maj 2017 i Århus Annie Høgh Projektleder Sponsorer: Det Frie Forskningsråd & Arbejdsmiljøforskningsfonden

Mekanismer bag udvikling af negative sociale relationer på arbejdspladsen og langtidskonsekvenser

Projektets overordnede formål & samarbejdspartnere At undersøge gennem hvilke mekanismer arbejdsrelaterede negative sociale relationer: 1. udvikler sig prospektivt (risikofaktorer) 2. fører til fx langtidssygefravær, jobskifte, arbejdsløshed, tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet, selvmord (langtidskonsekvenser) Samarbejdspartnere: NFA Institut for Folkesundhedsvidenskab Institut for Psykologi (projektledelse) Psykiatrisk enhed SDU

Projekt overblik Psykisk arbejdsmiljø: Publiceret (4): Krav Kontrol Ledelseskvalitet Tilbageholdelse af information Organisationsforandringer På vej (2): Job ressourcer Konflikter Job karakteristika: Ressourcer: Socialt fællesskab Sense of coherence Tillid Retfærdighed På vej: Konflikt håndtering Ledelseskvalitet Negative sociale relationer på arbejdspladsen: Mobning (oplevet og udøvet) Chikane Negative handlinger Sexchikane Vold og trusler Stress m.m.: Søvnkvalitet Fysiologisk stress respons (kortisol) Psykiske stressreaktioner Fysisk aktivitet i fritiden Organisatorisk engagement På vej: Ledelseskvalitet Konflikthåndtering Publiceret (7): Sygefravær Sygenærvær Jobskifte Tilbageholdelse af information Søvnproblemer På vej (7): Arbejdsløshed Tidlig tilbagetrækning Selvmord Manglende pleje/ kvalitet i plejen Mål 1 Mål 2

Datamateriale Kohorter: Arbejdspladskohorten (mobning-) 2006 2008 Prismekohorten 2007 2009 Modena: Mobning & Prisme > ny runde i 2011 Flere kohorter fra NFA Forskellige registre: fx DREAM / RSS, erhvervsregisteret, lægemiddel, selvmord m.fl.

Hvad ved vi om forekomst af mobning på arbejdspladsen i DK? Institut for Psykologi

Mål 1: Arbejdsmiljøfaktorer som risiko for negative sociale relationer

Ledelseskvalitet og mobning: - er socialt fællesskab en mediator? Min leder: - Sørger for at medarbejderne har gode udviklingsmuligheder - Prioriterer jobtilfredshed - Er god til at planlægge arbejde - Er god til konflikthåndtering Total effect:.36 Direct effect:.28 Dårlig ledelseskvalitet (Tid 1) Socialt fællesskab på arbejdspladsen (Tid 1 & T2) Mobning på arbejdspladsen (Tid 2) Indirect effect:.08 Handler om: - Arbejdklima - Samarbejde - Fællesskab Direkte og via socialt fællesskab (indirekte) sammenhæng mellem dårlig ledelseskvalitet og mobning på arbejdspladsen, n=1586. Note: regressions analyse kontrolleret for køn, alder og mobning ved Tid 1. Alle sammenhænge signifikante: p>0.001. Arbejdspladskohorten: N = 1664 (T1 + T2) Francioli, F., Conway, P.M., Hansen, Å.M., Holten, A.L., Grynderup, M.B., Persson, R., Mikkelsen, E.G., Costa, G., Høgh, A. (2015). Quality of leadership and workplace bullying: The mediating role of social community at work in a two years follow-up study. Journal of Business Ethics (online).

Test af Arbejdsmiljøhypotesen (Leymann, 1996) Har oplevelsen af sammenhæng i tilværelsen (OAS) betydning for sammenhængen mellem psykosociale arbejdsmiljøforhold (Krav/Kontrol modellen) og mobning? Tværsnitsstudie: Job krav arbejdsrelateret mobning Job krav personrelateret mobning OAS modererede relationerne en smule 2-års opfølgning Job kontrol arbejdsrelateret mobning Job kontrol personrelateret mobning OAS modererede relationerne en smule OAS 3 dimensioner: meningsfuldhed, forståelse, forudsigelighed Arbejdspladskohorten: N = 3,046 Francioli L., Hogh A., m. fl. (2015). Do personal dispositions affect the relationship between psychosocial working conditions and workplace bullying? Ethics & Behavior (online)

Tilbageholdelse af viden og mobningsadfærd Model 1: sammenhæng mellem tilbageholdelse af viden og mobningsadfærd Tillid T2 Tilbageholdelse af viden T1 Mobningsadfærd T2 Retfærdighed T2 Note: Stiplet linie: individniveau; fuld linie: arbejdsgruppe niveau Arbejdskohorten: 1650 ansatte på 52 arbejdspladser Holten, A.-L., Hancock, G.R., Persson, R., Hansen, Å., Høgh, A. (2016). Knowledge hoarding: antecendent or consequent of negative acts? The mediating role of trust and justice. Journal of Knowledge Hoarding, 20, 2, 215-229.

Tilbageholdelse af viden og mobningsadfærd Model 2: sammenhæng mellem mobningsadfærd og tilbageholdelse af viden Tillid T2 Mobningsadfærd T1 Tilbageholdelse af viden T2 Retfærdighed T2 Note: Stiplet linie: individniveau; fuld linie: arbejdsgruppe niveau Arbejdskohorten: 1650 ansatte på 52 arbejdspladser

Langtidseffekt af organisatorisk forandring på oplevet eller udøvet mobningsadfærd Institut for Psykologi Opgave relateret forandring T1 Oplevet mobningsadfærd T2 Relations forandring T1 Udøvet mobningsadfærd T2 Ledelseskvalitet T1 Arbejdskohorten (mobning): 1650 fra 53 arbejdspladser deltog i begge runder Holten, A.L., m.fl. The longitudinal effects of organisational change on experienced and enacted negative acts. The Journal of Change Management

Mål 2: Negative sociale relationer som risiko for langtidssygefravær, jobskifte m.m.

Uønsket seksuel opmærksomhed (USO) og langtidssygefravær Hyppighed uønsket sexuel opmærksomhed (USO): I alt: 2,2% K=2,9%; M=1,6% Sammenhæng mellem USO & Sygefravær > 3 uger: Fra kolleger, ledelse eller underordnede: Kvinder: OR = 1.10 Mænd: OR = 2.66* Fra klienter/kunder/patienter: Kvinder: OR = 0.89 Mænd: OR = 1.31 * = signifikant sammenhæng Data fra 3 kohorter: 19.366. Data om sygefravær fra DREAM registeret Note: alle analyser er kontrolleret for alder, job gruppe, psykosocialt arbejdsmiljø (indflydelse og tempo) Hogh, A. m.fl. 2016: Unwanted sexual attention at work and long-term sickness ansence. BMC Public Health 16.678

Mobning og trusler som risiko for jobskifte: - et registerstudie af ansatte i 3 jobgrupper Mobning og jobskifte: Et års opfølgning: Service og salg: ingen sammenhæng med jobskifte Manuelt arbejde: lille overrisiko ikke signifikant Kontorarbejde: OR = 1,77 (CI 0,90 3,49) 2 års opfølgning Kontorarbejde: OR = 2,10 (CI 1,17 3,76) Institut for Psykologi Trusler og jobskifte: Ingen sammenhæng. Data fra Arbejdskohorten (mobning): 2766 personer, som følges i register over arbejdsstyrken Analyser blev kontrolleret for køn, alder, anciennitet, psykosociale arbejdsforhold og depression Clausen, T., Hansen, J.V., Hogh, A., et al (2016). Exposure to negative acts and risk of turnover: A study of a register-based outcome among employees in three occupational groups. Int

Går mobbede syge på arbejde (sygenærvær)? Mobbede og sygenærvær >8 dage (sidste 12 måneder): Hyppig mobning ved baseline (T1): RR: 1.73 Hyppig mobning ved opfølgning (T2): RR: 1.66 Arbejdspladsundersøgelsen. N (T1) = 2865; N (T1 + T2) = 1331 Conway, P.M. m.fl. (2015). Workplace bullying and sickness presenteeism: Crosssectional and prospective associations in a 2-year follow-up study. Int Arch Occup and Environmental Health

Hvad kan vi bruge denne viden til? Mere viden om specifikke mekanismer / områder i arbejdsmiljøet og hos individet I arbejdsmiljøet: Oplevelse af tillid, retfærdighed Socialt fællesskab: Arbejdklima, Samarbejde, Fællesskab Ledelseskvalitet: Min leder: Sørger for at medarbejderne har gode udviklingsmuligheder Prioriterer jobtilfredshed Hos individet: fx Er god til at planlægge arbejde Er god til konflikthåndtering Oplevelse af sammenhæng i tilværelsen - 3 dimensioner: Meningsfuldhed, forståelse og forudsigelighed Konflikthåndtering

Hvad kan vi bruge denne viden til? I forebyggelses øjemed, fx ved Igangsættelse af organisationsforandringer Udvikling af det psykiske arbejdsmiljø Forebyggelse af konflikter og mobning

Fremtiden Anden dansk formidling fra projektet Hjemmeside opdateret med resumeer af artikler http://mobning.ku.dk/ Nyhedsbrev fra Videncenter for Arbejdsmiljø: resumeer af artikler Danske rapporter og artikler Interview i radio, TV, fagblade Andre ideer til dansk formidling? Fremtidige projekter (finansieret) Mobning og psykiatriske diagnoser (bevilling fra Psykiatriens Forskningsfond (350.000 kr.) Udvikling af redskaber til forebyggelse og håndtering (ansøgt i AMFF)

Formål 1. Risiko for negative sociale relationer: 1. Francioli L., Hogh A., Conway P. M., Costa G., Karasek R., Hansen Å. M. (2015). Do personal dispositions affect the relationship between psychosocial working conditions and workplace bullying? Ethics & Behavior (online) 2. Francioli, F., Conway, P.M., Hansen, Å.M., Holten, A.L., Grynderup, M.B., Persson, R., Mikkelsen, E.G., Costa, G., Høgh, A. (2015). Quality of leadership and workplace bullying: The mediating role of social community at work in a two years followup study. Journal of Business Ethics (online). 3. Holten, A.-L., Hancock, G.R., Persson, R., Hansen, Å., Høgh, A. (2016). Knowledge hoarding: antecendent or consequent of negative acts? The mediating role of trust and justice. Journal of Knowledge Hoarding, 20, 2, 215-229. 4. Holten, A.L., Hancock, G., Mikkelsen, E.G., Persson, R. Hansen, Å.M. & Høgh, A. The longitudinal effects of organisational change on experienced and enacted negative acts. The Journal of Change Management (online)

Formål 2: langtidskonsekvenser for individ, arbejdsplads, organisation og samfund 1. Conway, PM. Clausen, T., Hansen, Å.M. and Hogh A. (2015). Workplace bullying and, sickness presenteeism: Cross-sectional and prospective associations in a 2-year follow-up study; International Archives of Occupational and Environmental Health. 89, 103-114 2. Hansen, ÅM, Gullander, M, Hogh, A, Persson, R, Kolstad, HA, Thomsen, JF, Willert, MV, Mors, NPO, Bonde, JP, Grynderup, MB. (2016) Workplace bullying and sleep problems is leisure-time physical activity a mediator or a moderator? SJWEH, 42,1,26-33 3. Grynderup, M.B., Nabe-Nielsen, K. Lange, T., Conway, PM., R., Bonde, J.P., Francioli L., Garde, A.H., Kaerlev, L., Rugulies, R., Vammen, M.A., Høgh, A., Hansen, Å.M. (2016). Does perceived stress mediate the association between workplace bullying and long-term sickness absence? JOEM, online 4. Nabe-Nielsen, K., Grynderup, M.B., Lange, T., Andersen, J. H., Bonde, J.P., Conway, P., Garde, A.H., Høgh, A., Kaerlev, L., Rugulies, R., Hansen, Å.M (2016). The role of poor sleep in the relation between bullying and unwanted sexual attention at work and long-term sickness absence. Int Arch Occup Environ Health, online 5. Hogh, A., Conway, P.M., Burr, H., Madsen, I., Clausen, T. (2016). Unwanted sexual attention and long-term sickness absence. A follow-up register based study. BMC Public Health, 16, 678, 1-10 6. Eriksen, T.L.M., Hogh, A. & Hansen, Å.M. (2016). Long-term Consequences of Workplace Bullying on Sickness Absence. IZA Discussion Paper No. 10101, July 7. Clausen, T., Hansen, J.V., Hogh, A., Garde, A.H., Persson, R., Conway, P.M., Grynderup, M., Hansen, Å.M., Rugulies, R.(2016). Exposure to negative acts and risk of turnover: A study of a registerbased outcome among employees in three occupational groups. Int Arch Occup Environ Health (online)

Internationale artikler på vej Indsendte: Holten, Hancock, Persson, Mikkelsen, Hansen, "Antecedents and mechanisms in the development of bullying at work: The Job Demands-Resources model". Applied Psychology: An International Review Hogh. A., Baernholdt, M, Clausen, T. Impact of workplace bullying on missed care and quality of care in the elder-care sector. Journal of Occupational and Enviromental Health (januar 2017) Grynderup, M.B. et al. The associations between workplace bullying, salivary cortisol, and long-term sickness absence: a longitudinal study (submitted to BMC Public Health (januar 2017) Nabe-Nielsen, K., Grynderup, M.B., Conway, P., Clausen, T., Bonde, J.P., Garde, A.H., Hogh, A., Kaerlev, L., Török, E., Hansen, Å.M. The role of psychosocial stress reactions in the longitudinal relation between workplace bullying and turnover. JOEM (submitted dec. 2016) Undervejs: Conway PM et al. Workplace bullying as predictor of register-based attempted and completed suicide (based on the pooled dataset from NFA). Hogh, A. et al. Conflict frequency as predictor of negative acts and being a target or perpetrator of bullying two years later. Knabe-Nielsen K. et al. The role of psychological stress reactions in the relation between workplace bullying and turnover Clausen. T. et al. Do psychosocial working conditions moderate the association between workplace bullying and risk of disability retirement? A prospective study of register-based outcomes using pooled data on 24,539 employees in three occupational groups Hogh, A. et al. Leadership quality and conflict management as potential moderators of the longitudinal relationship between workplace bullying and register-based unemployment data Hogh, A. et al. Do witnesses to bullying report their observations and what are the reactions. Hansen, Å.M. et al. Does workplace bullying affect the entire workplace

Tak for opmærksomheden! Kontakt: annie.hogh@psy.ku.dk Projektets hjemmeside: http://mobning.ku.dk/