Arbejdsmarkedet i Herning Kommune

212 Arbejdsmarkedet i Herning Kommune

INDHOLDSFORTEGNELSE SAMMENFATNING... 1 FAKTAARK MED CENTRALE NØGLETAL FOR HERNING... 3 UDVIKLINGEN PÅ ARBEJDSMARKEDET I HERNING... 4 BESKÆFTIGELSEN I HERNING STABILISERES... 4 LEDIGHEDEN ER FALDET, MEN KVINDERNE ER FORTSAT UDSATTE... 5 STORE INVESTERINGSPROJEKTER BETYDER BESKÆFTIGELSESMULIGHEDER I BYGGERIET... 6 DER ER VÆSENTLIGE BESKÆFTIGELSESPOLITISKE UDFORDRINGER I 212 OG 213... 7 FLERE UNGE SKAL HAVE EN UDDANNELSE... 9 UDVIKLINGEN I ANTALLET AF FORSØRGEDE UNGE ER STAGNERET... 9 DER ER STOR FORSKEL PÅ DE UNGES STYRKER OG BARRIERER... 1 DET ER EN UDFORDRING AT FÅ DE UNGE TIL AT GENNEMFØRE EN UDDANNELSE... 11 AKTIVE TILBUD SKAL HJÆLPE UNGE I UDDANNELSE OG JOB... 12 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN KAN IKKE LØSE UDFORDRINGERNE ALENE... 13 ANBEFALINGER TIL JOBCENTRET... 14 BEDRE OG MERE HELHEDSORIENTERET HJÆLP TIL LEDIGE PÅ KANTEN AF ARBEJDSMARKEDET FÆRRE PERSONER PÅ FØRTIDSPENSION... 15 DET ER LYKKEDES AT BEGRÆNSE TILGANGEN TIL FØRTIDSPENSION... 15 ANTALLET AF IKKE-JOBKLARE KONTANTHJÆLPSMODTAGERE ER STEGET... 16 DER SKAL ØGET FOKUS PÅ PROGRESSION I INDSATSEN... 18 AKTIVERINGSGRADEN FOR DE IKKE-JOBKLARE KONTANTHJÆLPSMODTAGERE ER HØJ... 19 DEN AKTIVE INDSATS FOR DE IKKE-JOBKLARE KONTANTHJÆLPSMODTAGERE SKABER RESULTATER... 2 ANBEFALINGER TIL JOBCENTRET... 2 LANGTIDSLEDIGHEDEN SKAL BEKÆMPES... 22 LANGTIDSLEDIGHEDEN I HERNING FALDER BLANDT MÆNDENE... 22 MANGE LANGTIDSLEDIGE ER UFAGLÆRTE VOKSNE, FAGLÆRTE KVINDER ELLER SENIORER... 23 NOGLE GRUPPER HAR HØJERE RISIKO FOR LANGTIDSLEDIGHED END ANDRE... 24 HØJ FAGLIG OG GEOGRAFISK MOBILITET ØGER CHANCERNE FOR JOB... 25 LANGTIDSLEDIGE GENFINDER JOB PÅ HELE ARBEJDSMARKEDET... 26 DEN AKTIVE INDSATS FOR LEDIGE OG LANGTIDSLEDIGE SKAL SKABE RESULTATER... 27 ANBEFALINGER TIL JOBCENTRET... 28 EN TÆTTERE KONTAKT OG STYRKET DIALOG MED DE LOKALE VIRKSOMHEDER... 29 SAMARBEJDET MED VIRKSOMHEDERNE OM PLADSER TIL LEDIGE ER INTENSIVERET... 29 DER SAMARBEJDES ISÆR MED INDUSTRI OG DEN OFFENTLIGE SEKTOR... 3 ANBEFALINGER TIL JOBCENTRET... 32 Udgiver: Beskæftigelsesregion Midtjylland www.brmidtjylland.dk

Sammenfatning SAMMENFATNING Meget tyder på, at udviklingen på arbejdsmarkedet i Herning er i bedring. Antallet af beskæftigede har været stigende inden for nogle brancher i det seneste år. Stigningen er især sket inden for industri, mens antallet af offentligt ansatte er faldet Midtjylland står over for en række store investeringer i offentligt byggeri og infrastruktur i de kommende 1 år, hvilket giver forventninger om vækst i byggeaktiviteten, som både vil give beskæftigelse til faglærte og ikke-faglærte Ledigheden i Herning er faldet med 8 pct. fra januar 211 til januar 212. For mændene er ledigheden faldet med 2 pct., mens den er steget med 9 pct. for kvinder Herning står dog også over for en række udfordringer i de kommende år, der stiller store krav til beskæftigelsesindsatsen: Flere unge skal have en uddannelse Jobcentrene skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende uddannelse. Indsatsen kan med fordel tage udgangspunkt i følgende: Antallet af offentligt forsørgede unge har været nogenlunde stabilt det seneste år - men antallet ligger fortsat på et højt niveau. Aktuelt er 11 pct. af de unge i Herning på offentlig forsørgelse, hvilket er over niveauet for klyngen Herning har relativt flere unge dagpengemodtagere og relativt færre unge jobklare og indsatsklare kontanthjælpsmodtagere end klyngen 819 af de 1.23 unge dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere i Herning har ikke en uddannelse. De ca. 3 uddannede i gruppen er næsten udelukkende dagpengemodtagere 22 pct. af de ufaglærte unge, der modtog dagpenge eller kontanthjælp i 21, er aktuelt under uddannelse. Det er især kontanthjælpsmodtagere i match 1, som Herning er lykkes med at få i uddannelse Aktuelt aktiveres de unge dagpengemodtagere i 34 pct. af tiden. Det er under gennemsnittet for klyngen. Kontanthjælpsmodtagere i match 1 og 2 aktiveres i 25 pct. og 45 pct. af tiden, hvilket hhv. er under og over gennemsnittet for klyngen Over de seneste 5 år har 9 pct. af de unge i Herning modtaget kontanthjælp som 18-årige. Blandt de unge, der modtog kontanthjælp som 18-årige i 25 og 26, modtager 53 pct. i dag offentlig forsørgelse Bedre og mere helhedsorienteret hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet færre personer på førtidspension Jobcentrene skal forebygge, at så mange personer førtidspensioneres. Indsatsen kan med fordel tage udgangspunkt i følgende: Aktuelt er 8 pct. af befolkningen i Herning på førtidspension. Det er over klyngegennemsnittet I Herning er den årlige tilgang til førtidspension reduceret fra 288 i 21 til 223 i 211. Afgangen er på 274 personer i 211, så det er lykkedes at nedbringe det samlede antal personer på førtidspension BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / MAJ 212 1

Sammenfatning Antallet af indsatsklare kontanthjælpsmodtagere i Herning er faldet i det seneste år med 1 pct., mens antallet af midlertidigt passive kontanthjælpsmodtagere er steget med 57 pct. I løbet af det seneste år er 23 kontanthjælpsmodtagere blevet nedmatchet (længere afstand til arbejdsmarkedet), mens kun 84 er blevet opmatchet Aktiveringsgraden for de indsatsklare kontanthjælpsmodtagere er 47 pct. i Herning. Det ligger over niveauet for klyngen. Virksomhedsrettet aktivering udgør ca. en tredjedel af aktiveringen Langtidsledigheden skal bekæmpes Jobcentrene skal sikre, at antallet af langtidsledige personer begrænses mest muligt. Indsatsen kan med fordel tage udgangspunkt i følgende: I januar 212 var der 725 langtidsledige i Herning. Det er et fald på 13 pct. ift. året før. I klyngen faldt antallet af langtidsledige med 7 pct. De langtidsledige udgør 1,7 pct. af arbejdsstyrken i Herning, og svarer dermed til andelen i klyngen Blandt de langtidsledige i Herning er der et stort antal seniorer, samt faglærte og ufaglærte kvinder mellem 3 og 54 år 67 pct. af de genbeskæftigede langtidsledige i Herning har fået job i en ny branche. 36 pct. fandt nyt job i en anden kommune. De langtidsledige i Herning finder især nyt job i offentlige brancher og i industrien service I Herning aktiveres langtidsledige 42 pct. af tiden. Det er under niveauet for klyngen på 5 pct. Blandt de langtidsledige er det især de uddannede unge og de ufaglærte unge, der prioriteres i aktiveringsindsatsen En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder Jobcentrene skal styrke samarbejdet med virksomhederne om beskæftigelsesindsatsen. Indsatsen kan med fordel tage udgangspunkt i følgende: Samarbejdet med virksomhederne er blevet intensiveret i de seneste år. Hvor der i januar 27 var ca. 25 personer i virksomhedsrettet aktivering i Herning, er dette tal steget til ca. 1. i januar 212 Det er især antallet af personer i privat virksomhedspraktik, der er steget Knap en fjerdedel af dagpengemodtagerne aktiveres i virksomhedsrettede tilbud, hvor det for jobklare kontanthjælpsmodtagere er 15 pct. Forrevalidender og sygedagpengemodtagere får relativt mindst virksomhedsrettet aktivering i Herning Jobcentret har i gennemsnit et samarbejde med 27 pct. af virksomhederne i kommunen om indsatsen for dagpengemodtagere, mens samarbejdet er begrænset til 11 pct. af virksomhederne for kontanthjælpsmodtagere. For dagpengemodtagere ligger samarbejdsgraden over klyngegennemsnittet, mens det omvendte er tilfældet for kontanthjælpsmodtagere. I Herning samarbejdes især med industri og den offentlige sektor BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / MAJ 212 2

FAKTAARK MED CENTRALE NØGLETAL FOR HERNING Indsatsen for unge Faktiske tal Udvikling det seneste år Faktiske tal Offentligt forsørgede unge (16-29 år) januar 212 1 1.693 % 12.736-1% Udvikling det seneste år Andel forsørgede unge januar 212 11,4% -,3 pct.point 1,9% -,3 pct.point Andel af unge, der modtog kontanthjælp som 18-årige i 26-21 9% - 1% - Andel af 18-årige kontanthjælpsmodtagere i 25-26, der aktuelt er off. forsørgede 53% - 44% - Ufaglærte unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere januar 212 2 912-7.324 - Uddannede unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere januar 212 2 291-1.97 - Andelen af ufaglærte, der modtog kth/dgp i 21, som er i uddannelse i september 211 3 22% - 22% - Aktiveringsgrad blandt unge dagpengemodtagere 3. kv. 211 34% 1,6 pct.point 42%,8 pct.point Aktiveringsgrad blandt unge kontanthjælpsmodtagere i match 1 i 3. kv. 211 25% -37,4 pct.point 44% -1,4 pct.point Aktiveringsgrad blandt unge kontanthjælpsmodtagere i match 2 i 3. kv. 211 45% 4 pct.point 37% -1,4 pct.point Indsatsen for at begrænse tilgange til førtidspension Førtidspensionister januar 212 4.291-1,2% 3.875-1,% Andel førtidspensionister i befolkningen (16-64 år) januar 212 7,9% -,11 pct.point 6,4% -,4 pct.point Tilgang til førtidspension i 211 4 223-23% 1.583-9% Kontanthjælpsmodtagere i match 2 januar 212 835-1% 7.649 7% Kontanthjælpsmodtagere i match 3 januar 212 36 57% 3.642 26% Andel opmatchede kontanthjælpsmodtagere 211 5 6% -11 pct.point 7% 1 pct.point Andel nedmatchede kontanthjælpsmodtagere 211 5 18% 7 pct.point 16% -4 pct.point Aktiveringsgrad blandt kontanthjælpsmodtagere i match 2 i 4. kvartal 211 47% 6 pct.point 34% -2 pct.point Indsatsen mod langtidsledighed Langtidsledige i januar 212 725-13% 6.219-7% Andel langtidsledige i pct. af arbejdsstyrken (16-64 år) januar 212 1,7% -,3 pct.point 1,7% -,1 pct.point Aktiveringsgrad blandt langtidsledige i 3. kvartal 211 42% - 5% - Aktiveringsgrad blandt korttidsledige i 3. kvartal 211 6 27% - 36% - Virksomhedsindsatsen Antal personer i virksomhedsrettet aktivering i januar 212 998 11,9% 7.741 11,7% Aktiveringsgrad i virksomhedsrettet aktivering (alle målgrupper) i 4. kvartal 211 7 14% 2,4 pct.point 14% 2,5 pct.point Samarbejdsgrad om indsatsen for dagpengemodtagere i perioden 4.kvt. 21-3. kvt. 211 27% 5 pct.point 25% 6 pct.point Samarbejdsgrad om indsatsen for kontanthjælpsmodtagere 4.kvt. 21-3. kvt. 211 11% 1 pct.point 15% 4 pct.point Beskæftigelse Beskæftigede i alt primo 211 (RAS) 42.126 -,8% 378.61 -,8% Lønmodtagere i alt december 211 (eindkomst) 41.55-1,% 363.51-1,7% Lønmodtagere industri december 211 (eindkomst) 7.712 5,4% 39.929 1,6% Lønmodtagere byggeri december 211 (eindkomst) 2.385 -,9% 21.347 1,5% Lønmodtagere handel/transport december 211 (eindkomst) 9.387,6% 76.867 -,3% Lønmodtagere øvrig privat service december 211 (eindkomst) 7.79,6% 83.1 2,6% Lønmodtagere offentlige brancher december 211 (eindkomst) 13.513-6,2% 137.938-6,1% Befolkning/arbejdsstyrke Befolkning i alt januar 212 86.348,6% 775.574,3% Befolkning 16-64 år januar 212 54.661,2% 482.62 -,3% Befolkning 16-29 år januar 212 14.841 2,7% 116.928 1,9% Arbejdsstyrken (16-64 år) 211 41.53-1,% 368.43-1,2% Ledighed Ledighed januar 212 5,9% -,3 pct.point 5,3% -,3 pct.point Andel ledige kvinder januar 212 8 6,3%,5 pct.point 5,3%,3 pct.point Andel ledige mænd januar 212 8 5,3% -1,3 pct.point 5,3% -1,2 pct.point Offentligt forsørgede Offentligt forsørgede i alt januar 212 9 1.452-2,7% 82.789-2,8% Andel offentligt forsørgede i befolkningen januar 212 (16-64 år) 19,1% -,6 pct.point 17,2% -,4 pct.point *Klyngen indeholder følgende kommuner/jobcentre: Herning,Ballerup,Fredensborg, Frederikssund, Furesø, Gladsaxe, Glostrup, Greve, Hillerød, Holbæk, Holstebro, Kolding, Roskilde, Sorø, Viborg. HERNING KLYNGE * Kilde: Jobindsats.dk, DREAM, Danmarks Statistik og egne beregninger. Anm.: *Herning indgår ikke i opgørelserne for JC-klyngen. 1) SU, SVU, voksenlærling og barselsdagpenge er ikke medtalt som offentlig forsørgelse. 2) Da uddannelsesoplysningerne er fra oktober 21, vil antallet af uddannede være undervurderet. 3) Andelen der modtager SU/SVU eller er i voksenlærlingeforløb. Alm. lærlingeforløb med lærlingeløn er ikke medtalt i andelen. 4) Personer der tilgår førtidspension fra fleksjob eller ledighedsydelse er ikke medtalt, og antallet af nytilkendelser er derfor undervurderet. 5) Beregnet for personer der modtog kontanthjælp både primo og ultimo perioden. Personer med uoplyst match primo perioden er ikke medtalt, 6) Korttidsledige er ledige, som ikke er langtidsledige. 7) Kontanthjælpsmodtagere i match 3 og med uoplyst match indgår ikke i opgørelsen. 8) Dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere i match 1 i pct. af arbejdsstyrken andelen er ikke fuldt sammenlignelig med de officielle ledighedstal. 9) Efterløn, SU, SVU, voksenlærling og barselsdagpenge er ikke medtalt som offentlig forsørgelse. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / MAJ 212 3

jan-8 apr-8 jul-8 okt-8 jan-9 apr-9 jul-9 okt-9 jan-1 apr-1 jul-1 okt-1 jan-11 apr-11 jul-11 okt-11 UDVIKLINGEN PÅ ARBEJDSMARKEDET I HERNING Den aktuelle udvikling på arbejdsmarkedet betyder, at den lokale beskæftigelsesindsats i den kommende tid vil stå overfor nye typer af ledige. Desuden sker der en ændring i efterspørgslen på kortere sigt, hvor jobmulighederne vil være bedre på det private end på det offentlige arbejdsmarked. Beskæftigelsen i Herning stabiliseres Den økonomiske krise har medført, at antallet af beskæftigede er faldet. Det gælder både i Midtjylland som helhed og i Herning. I løbet af krisens første år faldt antallet af lønmodtagere i Midtjylland med 3. personer, svarende til 5 pct. Udviklingen på det midtjyske arbejdsmarked er dog i bedring. Antallet af lønmodtagere var stort set konstant i 21, men faldt dog med 9. personer i 211, svarende til et fald på 1,5 pct. Selvom situationen aktuelt er usikker, forventes beskæftigelsesudviklingen i de kommende år at være stabil eller let stigende. I Herning faldt beskæftigelsen (personer med bopæl i kommunen) i krisens første år med 2.419 stillinger (5 pct.), og faldet var dermed på niveau med regionen som helhed. Antallet af lønmodtagere er fortsat med at falde i 21 og 211, dog i betydelig mindre grad end i 29, jf. figur 1. FIGUR 1: UDVIKLINGEN I ANTALLET AF LØNMODTAGERE BOSAT I HERNING Personer 45. 44. 43. 42. 41. 4. 39. 38. 37. Kilde: DREAM og egne beregninger Anm.: Antallet af lønmodtagere i DREAM er opgjort pba. oplysninger fra Skats eindkomst-register og indeholder alle lønmodtagere, der betaler arbejdsmarkedsbidrag. Fordelen ved at anvende lønmodtagerbeskæftigelsen fremfor den fulde beskæftigelse inkl. selvstændige er, at oplysningerne er mere tidsnære. Der er samtidig sket en forskydning i udviklingen inden for de enkelte brancher i Herning. I starten af krisen faldt beskæftigelsen kraftigt inden for de fleste private brancher, mens den steg i det offentlige. I 21 begyndte udviklingen at vende i nogle af de private brancher. Denne udvikling er fortsat i 211, så der ses vækst i en række af de private brancher, samtidig er der dog sket et fald i antallet af ansatte i det offentlige, jf. tabel 1. I Herning er det især ansatte inden for industrien, som blev hårdt ramt i 29, hvor beskæftigelsen faldt med 15 pct. Faldet aftog til 2 pct. i 21, og i 211 er beskæftigelsen steget BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / MAJ 212 4

med 5 pct. Der er dog samlet set ved udgangen af 211 1.21 færre lønmodtagere i Herning beskæftiget i industrien end ved udgangen af 28. Udviklingen har været modsat i den offentlige sektor. I 29 steg beskæftigelsen, mens der til gengæld har været et fald på 6 pct. i 211, som følge af det seneste års opbremsning i den offentlige sektor. Samlet set er antallet af ansatte inden for de offentlige brancher faldet med 1.453 personer fra 28 til 211. TABEL 1: UDVIKLINGEN I ANTALLET AF LØNMODTAGERE BOSAT I HERNING FORDELT EFTER BRANCHE. 29-212 Antal Udvikling Antal Branche december 28 29 21 211 I alt december 211 Landbrug 942 9,9% -4,3% -1,1% 3,9% 979 Industri 8.733-14,7% -1,7% 5,4% -11,7% 7.712 Byggeri 2.857-9,9% -6,5% -,9% -16,5% 2.385 Handel/transport 9.626-7,% 4,2%,6% -2,5% 9.387 Øvrig privat service 7.214-4,9% 2,6%,6% -1,9% 7.79 Offentlige brancher 14.966,6% -4,4% -6,2% -9,7% 13.513 I alt 44.338-5,5% -1,1% -1,% -7,4% 41.55 Kilde: Beskæftigelsesministeriets analyseregister (DREAM) og egne beregninger Anm.: Der er tale om en branche- og ikke sektormæssig opdeling, dvs. at der vil være privatansatte i de offentlige brancher eksempelvis inden for de private dele af sundhedsvæsenet og uddannelsessystemet. Udviklingerne er opgjort fra december året før til december i det nævnte år. Handels- og transportområdet oplevede i lighed med øvrig privat service stigende beskæftigelse allerede i 21. Stigningen er forsat i 211 for begge områder, dog i mindre grad end i 21. Byggeriet i Herning har som den eneste branche oplevet et fald igennem hele perioden, jf. tabel 1. Faldet har været aftagende år for år, og der er grund til at tro, at udviklingen kan vende i 212 og 213. Det skyldes blandt andet, at der i de kommende år igangsættes en række større bygge- og anlægsprojekter i Midtjylland (hospitaler, veje, bygninger mv.), hvilket vil understøtte en mere positiv beskæftigelsesudvikling i branchen fremadrettet. Dette beskrives nærmere i et afsnit nedenfor. Ledigheden er faldet, men kvinderne er fortsat udsatte Udviklingen på arbejdsmarkedet betyder, at jobcentret skal tilrettelægge indsatsen efter nye målgrupper og efter en ændret efterspørgsel på arbejdsmarkedet. Ledigheden i Herning nåede et historisk lavpunkt i 28. Herefter er ledigheden steget som følge af krisen og toppede i 21. Siden da er ledigheden i Herning igen faldet og udgør i januar 212 5,9 pct. af arbejdsstyrken, hvilket er på niveau med ledigheden i hele Midtjylland (5,8 pct.). 1 1 Jf. Statistikbanken/AUP1 BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / MAJ 212 5

Ledighedsprocent januar 212 Det seneste år har ledighedsfaldet været kønsmæssigt skævt og er primært kommet mændene til gode. Mændenes ledighed er samlet set faldet med 2 pct. Kvindernes ledighed er steget med 9 pct. i løbet af det seneste år og især de yngre kvinder er hårdt ramt af den aktuelle ledighedsudvikling, jf. figur 2. Udviklingen skyldes den seneste tids nedskæringer i den offentlige sektor, som især har ramt kvinderne. Omvendt er dele af den private sektor, bl.a. industrien, i vækst igen, og det giver især job til mænd. FIGUR 2: HVOR HØJ ER LEDIGHEDEN I HERNING, OG HVORDAN HAR DEN UDVIKLET SIG FOR KØN OG ALDERSGRUPPER INDEN FOR DET SENESTE ÅR? Procent 8 7 6 5 4 Højere ledighed Faldende ledighed Mænd i alt Mænd 3-49 år Mænd 16-29 år Gennemsnit Mænd 5-64 år Kvinder i alt Højere ledighed Stigende ledighed Kvinder 16-29 år Kvinder 5-64 år Kvinder 3-49 år 3 2 1 Lavere ledighed Lavere ledighed Faldende ledighed Stigende ledighed -3-2 -1 1 2 Udviklingen i antallet af ledige fra januar 211 til januar 212 (pct.) Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger Anm.: Opgjort pba. antallet af fuldtidspersoner blandt passive og aktiverede dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere i match 1. Store investeringsprojekter betyder beskæftigelsesmuligheder i byggeriet Midtjylland står over for en række store investeringer i offentligt byggeri og infrastruktur i de kommende 1 år, jf. figur 3. Vurderingen er, at de kommende store, offentlige byggeprojekter kan risikere at dræne regionen for kvalificeret arbejdskraft inden for bygge- og anlægsbranchen i løbet af ganske få år. Der er derfor behov for at gøre en særlig indsats for at rekruttere tilstrækkeligt med arbejdskraft til bygge- og anlægsbranchen. Den direkte effekt af de pågældende investeringer skønnes at være på mellem 12.7 og 15.9 mandeår fordelt over perioden 2. I perioden 213 til 216 vil effekten være størst og ligge på ca. 3. ekstra fuldtidsarbejdspladser hvert år. 2 Beskæftigelsen i bygge og anlægsbranchen i Midtjylland, COWI, januar 212 BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / MAJ 212 6

Overordnet er vurderingen, at ca. halvdelen af beskæftigelsen skal udføres af faglærte, ca. en tredjedel skal hentes fra ikke-faglært arbejdskraft og den resterede efterspørgsel ventes rettet mod personer med videregående uddannelse. FIGUR 3: STØRRE BYGGE- OG ANLÆGSPROJEKTER I MIDTJYLLAND Kilde: Beskæftigelsen i bygge- og anlægsbranchen i Midtjylland Link: http://www.brmidtjylland.dk/viden-om-arbejdsmarkedet/analyser/bygge-anlaeg.aspx Generelt ventes der i de kommende år høj ledighed blandt ikke-faglærte, og der vil derfor være gode muligheder for at kanalisere ledige ikke-faglærte fra andre brancher til bygge- og anlægsbranchen. Det kræver dog, at der iværksættes en række initiativer for at omskole og efteruddanne ledige, der kommer fra områder med høj ledighed. Hvis regionen skal undgå rekrutteringsproblemer, kan det også blive nødvendigt med en række andre initiativer, f.eks. at reducere den aldersbetingede tilbagetrækning fra branchen, at øge tilgangen til en række af uddannelserne inden for området samt at øge rekrutteringen af udenlandsk arbejdskraft. Der er væsentlige beskæftigelsespolitiske udfordringer i 212 og 213 Den aktuelle og forventede udvikling på arbejdsmarkedet betyder, at Herning står over for en række beskæftigelsespolitiske udfordringer i de kommende år. En af hovedudfordringerne for beskæftigelsesindsatsen er at understøtte den begyndende gunstige udvikling i beskæftigelsen, som især forventes at ske inden for dele af den private sektor. Hvis området skal sikre vækst og beskæftigelse, er det vigtigt, at arbejdsstyrken har en størrelse og et kvalifikationsniveau, der matcher arbejdsmarkedets efterspørgsel på både kort og længere sigt. Det betyder bl.a., at offentlig forsørgede skal flyttes til job eller uddannelse. I Herning er der således et stort uudnyttet potentiale blandt de 19,1 pct. af befolkningen i den erhvervsaktive alder, som modtager offentlig forsørgelse, jf. figur 4. Det svarer til ca. 1.5 borgere i Herning, som midlertidigt eller permanent ikke er i job eller uddannelse. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / MAJ 212 7

Furesø Roskilde Hillerød Greve Fredensborg Gladsaxe Frederikssund Glostrup Kolding Holstebro Herning Ballerup Viborg Holbæk Sorø Klynge Midtjylland Udløses en del af dette potentiale, vil det dels kunne forbedre arbejdsudbuddet og dermed den fremtidige vækst til gavn for både samfundet og for den enkelte, dels vil det ligeledes nedbringe de kommunale udgifter til offentlig forsørgelse. De stærkere målgrupper i jobcentret skal i job, blandt andet gennem aktiv og målrettet jobsøgning og vejledning samt eventuel opkvalificering. For de unge skal der fokus på uddannelse, da virksomhederne fremover i højere grad vil efterspørge uddannet arbejdskraft. Samtidig skal der skabes plads til de svagere grupper, så de undgår at ende på en permanent forsørgelsesydelse. Dette kræver et tæt og målrettet samarbejde med virksomheder i området om etablering af praktikpladser m.v. for gruppen. FIGUR 4: ANTALLET AF OFFENTLIGT FORSØRGEDE I PROCENT AF BEFOLKNINGEN I JANUAR 212 Procent 25 2 15 1 5 18 19 19 19 19 19 2 2 19 16 16 16 17 17 14 14 5,3 6,7 7, 7,9 8,3 7,2 7,7 7,9 7,1 13 5,6 6,4 5,8 5,7 6,5 5,1 5, 1,5 4,8 2, 2,2 1,9 1, 1,2 1,1 1,1 1,4 1, 1,2 1,3 1,5 1, 1,2 2, 1,1 2,5 1,8 1,9 2, 2,4 2,2 2,4 2,6 2,5 2,4 2,6 2,2 2,8 1,1 1,2 1,4 1,9 1,3 1,3 1,7 2,4 1,9 1,3 2,4 2,1 1,8 1,7 2,6 2,3 2,5 1,3 1,1 1,2 1,6 1,5 1,7 1,5 1,4 2,4 2,3 1,7 1,2 1,2 1,5 1,5 2,5 2,9 2,6 3,1 2,8 3, 3, 3,8 3,7 3,8 3,9 3,1 3,6 3,4 3,6 3,3 3,8 Førtidspension Fleksjob/led.yd. Revalidering Sygedagpenge Kontanthjælp match 3 Kontanthjælp match 2 Kontanthjælp match 1 Dagpenge Kilde: Danmarks Statistik, Jobindsats.dk og egne beregninger Anm.: Opgjort som fuldtidspersoner. 16-64-årige. De kommende års beskæftigelsesindsats i Herning og Midtjylland skal dermed i bred forstand understøtte gunstige betingelser for vækst og beskæftigelse ved at sikre en tilstrækkelig stor og velkvalificeret arbejdsstyrke og ved at forebygge permanent offentlig forsørgelse BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / MAJ 212 8

jan-6 apr-6 jul-6 okt-6 jan-7 apr-7 jul-7 okt-7 jan-8 apr-8 jul-8 okt-8 jan-9 apr-9 jul-9 okt-9 jan-1 apr-1 jul-1 okt-1 jan-11 apr-11 jul-11 okt-11 jan-12 Mål for 213 FLERE UNGE SKAL HAVE EN UDDANNELSE Det er helt centralt, at unge opnår de kvalifikationer og kompetencer, som kan sikre dem et ordentligt fodfæste på arbejdsmarkedet både aktuelt og i fremtiden. Unge med uddannelse klarer sig bedre på arbejdsmarkedet end unge uden uddannelse. Det er derfor vigtigt, at flest muligt unge får en uddannelse. Derfor er beskæftigelsesministerens første mål for 213: Flere unge skal have en uddannelse Jobcentrene skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende uddannelse. Udviklingen i antallet af forsørgede unge er stagneret Antallet af unge offentligt forsørgede i Herning er steget kraftigt under den økonomiske krise, fra 925 i oktober 27 til ca. 1.693 i januar 212, jf. figur 5. Stigningen fandt dog primært sted i 29 og efterfølgende har antallet ligget nogenlunde konstant omkring 1.65 personer, jf. figur 5. FIGUR 5: UDVIKLINGEN I ANTALLET AF FORSØRGEDE UNGE I HERNING FORDELT EFTER YDELSE Personer 2. 1.8 1.6 Dagpenge 1.4 Kontanthjælp match 1 1.2 1. Kontanthjælp match 2 8 Kontanthjælp match 3 6 Øvrige ydelser 4 Sygedagpenge 2 Førtidspension Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger Anm.: Opgjort som fuldtidspersoner i aldersgruppen 16-29 år. Øvrige ydelser er revalidering, forrevalidering, fleksjob og ledighedsydelse Samlet set modtager 11,4 pct. af de unge i Herning offentlig forsørgelse, jf. figur 6. Det er stort set på niveau med både klyngegennemsnittet og hele Midtjylland. Sammenlignet med hele Midtjylland har Herning relativt flere unge dagpengemodtagere. Herning har desuden relativt flere på førtidspension, jf. figur 6. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / MAJ 212 9

Ufaglærte 16-24 år Uddannede 16-24 år Ufaglærte 25-29 år Uddannede 25-29 år Furesø Roskilde Fredensborg Gladsaxe Hillerød Greve Holstebro Kolding Herning Ballerup Frederikssund Glostrup Holbæk Sorø Viborg Klynge Midtjylland FIGUR 6: ANTAL OFFENTLIGT FORSØRGEDE UNGE I PROCENT AF ALLE 16-29-ÅRIGE UNGE I JANUAR 212 Procent 16 14 1,1 1,1 1,2 1,3,7,8 1,2 1,4 1,1 1, 1,3 2, 2,5 3, 2,5 2,2 2,7 3,1 2,4 2,8 2,7 3, 2,1 3,9 3,7 4,4,8,7,8 1,2,5,5 1,2 1, 1,,9,8,6,8,8,8 1, 1,1 1,3 1,1 1,2 1,2,6 1,1 1,1 1,4,8 1,1,9 1,4 1,3 1,1 1,3 1,5 1, 1,1 1, 1,6 1,6 1,9 9 1 1 11 11 11 11 12 12 13 13 13 Førtidspension 12 11 11 Fleksjob/Led.yd. 1 1,2 1,3 8 9 9 Revalidering 8 Sygedagpenge 6 2,8 2,7 Kontanthjælp match 3 4 1,7 1,5 1,5 2,1 2,2 2,1 1, 3,4 1,4 1,1 2,3 2,5 1,6 2,2 1,3 1,7 1,1 Kontanthjælp match 2 2 1,4 2, 1,7 2, 1,6 2, 2,9 3, 3,3 2,3 2,4 2,7 3, 2,9 3,1 2,5 2,9 Kontanthjælp match 1 Dagpenge Kilde: Jobindsats.dk, Danmarks Statistik og egne beregninger Anm.: Opgjort i fuldtidspersoner Der er stor forskel på de unges styrker og barrierer De unge dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere er en sammensat gruppe, der spænder fra en gruppe af jobklare ledige med ressourcer i form af uddannelse og flere års erhvervserfaring til en gruppe af unge uden uddannelse og med en række barrierer i forhold til uddannelse og job. Den sammensatte ungegruppe stiller krav om en differentieret beskæftigelsesindsats, som skal håndtere de forskellige behov, muligheder og barrierer, som den enkelte unge har. De unge dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere i Herning kan opdeles i 4 overordnede grupper afhængigt af alder og uddannelse, jf. figur 7. FIGUR 7: UNGE MODTAGERE AF KONTANTHJÆLP OG DAGPENGE I HERNING I JANUAR 212 FORDELT EFTER ALDER, UDDANNELSE, MATCH OG YDELSE. Personer 7 642 6 5 4 3 2 1 134 111 295 12 114 11 27 17 38 88 37 177 142 22 Dagpenge Kontanthjælp match 1 Kontanthjælp match 2 Kontanthjælp match 3 Kilde: Danmarks Statistiks forskningsservice (DREAM og uddannelsesregistre), jobindsats.dk og egne beregninger Anm.: Oplysningerne om uddannelse er fra oktober 21. Der er således formentlig unge der i den mellemliggende periode har afsluttet en kompetencegivende uddannelse. Oplysningerne om offentlig forsørgelse fra DREAM er fra september 211. Antallene er efterfølgende korrigeret ift. alder, match og ydelse, så de absolutte antal matcher antallet af fuldtidspersoner i jobindsats.dk. Oplysninger om ungegrupper med 1-3 personer er af hensyn til diskretionering af data altid angivet som 2 personer. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / MAJ 212 1

Dagpenge Kontanthjælp match 1 Kontanthjælp match 2 Gns. Dagpenge Kontanthjælp match 1 Kontanthjælp match 2 Gns. De 4 ungegrupper har følgende karakteristika: Ufaglærte 16-24-årige (642 personer) 3 Gruppen er den største af ungegrupperne. En stor del af gruppen er indsatsklare kontanthjælpsmodtagere (match 2). Uddannede 16-24-årige (114 personer) Gruppen er den mindste af ungegrupperne. Langt størstedelen af gruppen er dagpengemodtagere. Ufaglærte 25-29-årige (27 personer) Gruppen er meget blandet. Over halvdelen af gruppen er jobklare. Uddannede 25-29-årige (177 personer) En gruppe, hvor størstedelen er dagpengemodtagere. Det er en udfordring at få de unge til at gennemføre en uddannelse Det helt centrale mål for unge er uddannelse, da alle analyser og prognoser viser, at arbejdsmarkedet i højere og højere grad efterspørger uddannet arbejdskraft. Alle unge, der ikke i forvejen har en uddannelse, bør derfor sikres en indsats, der på kort eller længere sigt leder hen mod en erhvervskompetencegivende uddannelse. Aktuelt er 22 pct. af de ufaglærte unge, der modtog dagpenge eller kontanthjælp i 21 i Herning, under uddannelse 4, jf. figur 8. Det er på niveau med hele Midtjylland. FIGUR 8: ANDELEN AF UNGE, SOM VAR LEDIGHEDSBERØRTE OG UDEN UDDANNELSE I 21, SOM I SEP- TEMBER 211 ER HENHOLDSVIS UNDER UDDANNELSE (MODTAGER SU/SVU ELLER ER I VOKSENLÆRLINGE FORLØB) ELLER ER I JOB Procent 8 7 6 5 4 3 2 1 66 47 19 Herning 7 31 39 19 6 13 45 23 44 22 58 14 Midtjylland 68 29 39 19 6 13 44 21 23 Job Uddannelse Kilde: Danmarks Statistiks forskningsservice (DREAM og uddannelsesregistre) og egne beregninger Anm.: Unge på erhvervsuddannelserne modtager, hvis de har en læreplads, lærlingeløn. Disse unge er derfor registeret som værende i job (det er ikke muligt at skelne imellem ordinære job og lærlingejob). 3 Det skal bemærkes, at oplysningerne om uddannelse er fra oktober 21. Der er således nogle af de unge fra gruppen, der efterfølgende har gennemført en kompetencegivende uddannelse 4 Unge på erhvervsuddannelse, det modtager lærlingeløn, er registreret som værende i job, selvom de er i gang med en uddannelse BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / MAJ 212 11

Ufaglærte 16-24 år Uddannede 16-24 år Ufaglærte 25-29 år Uddannede 25-29 år Gns. Ufaglærte 16-24 år Ufaglærte 25-29 år Gns. Ufaglærte 16-24 år Ufaglærte 25-29 år Gns. Det er især de stærkere unge kontanthjælpsmodtagere (match 1), som Herning er lykkedes med at få i uddannelse, mens det kun i mindre grad er lykkedes for de øvrige grupper, jf. figur 8. De unge dagpengemodtagere i Herning har været vanskelige at få i gang med en uddannelse, idet knap en femtedel af de ledighedsberørte dagpengemodtagere i 21 er under uddannelse i september 211, dog er det relativt flere end i Midtjylland som helhed. Der er dermed både en generel udfordring i Herning med at øge den samlede andel af ledige unge, der påbegynder en uddannelse, og en specifik udfordring med at øge andelen af dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere i match 2, der påbegynder uddannelse. Aktive tilbud skal hjælpe unge i uddannelse og job Den aktive indsats skal hjælpe de unge til at tage en uddannelse og understøtte de unge, der har en uddannelse, i at finde job. Gruppen af unge er jf. ovenstående en meget sammensat gruppe, og de store forskelle på de unges barrierer og styrker stiller krav om en differentieret indsats og tilbudsvifte. Aktuelt aktiveres de unge dagpengemodtagere i Herning i 34 pct. af tiden, jf. figur 9. Dette er lidt under niveauet for hele Midtjylland, hvor aktiveringsgraden er 36 pct. De unge jobklare kontanthjælpsmodtagere aktiveres i 25 pct. af tiden. Det er ligeledes under niveauet for hele Midtjylland på 39 pct. Endelig aktiveres de unge indsatsklare kontanthjælpsmodtagere i Herning i 45 pct. af tiden, hvilet er over niveauet i regionen som helhed (37 pct.), jf. figur 9. FIGUR 9: AKTIVERINGSINDSATSEN FOR DE UNGE I HERNING I 3. KVARTAL 211 Procent Dagpenge Kontanthjælp match 1 Kontanthjælp match 2 5 46 45 45 2 42 41 1 4 38 7 9 1 6 34 Privat løntilskud 35 32 1 2 5 3 26 25 25 23 11 Off.løntilskud 25 8 16 3 12 4 2 3 2 3 6 37 1 35 15 1 1 Virksomhedspraktik 9 3 15 8 8 1 7 15 5 8 9 1 11 1 Vejledning/opkvalificering 5 6 Kilde: Danmarks Statistiks forskningsservice (DREAM og uddannelsesregistre) og egne beregninger Anm.: Aktiveringsgrader. Aktiveringsgraderne er opgjort pba. berørte uger af hhv. passiv og aktiv ydelse, og er efterfølgende vægtet, så niveauerne matcher opgørelser i jobindsats.dk. Da antallet af uddannede unge på kontanthjælp er meget begrænset, er disse ikke medtaget som selvstændige kategorier i figuren, men indgår i gennemsnittene. Der er kun begrænsede forskelle på den aktive indsats for de unge kontanthjælpsmodtagere i Herning. Blandt dagpengemodtagerne er de ufaglærte og især de ufaglærte unge aktiveret i mindre grad end de øvrige dagpengemodtagere. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / MAJ 212 12

Herning Midtjylland Herning Midtjylland Ca. 75 pct. af aktiveringsindsatsen for unge dagpengemodtagere og 6 pct. af aktiveringsindsatsen for jobklare kontanthjælpsmodtagere er virksomhedsrettet i Herning. Derimod udgør virksomhedsrettede tilbud kun en femtedel af aktiveringsindsatsen for de indsatsklare unge i Herning, jf. figur 9. Beskæftigelsesindsatsen kan ikke løse udfordringerne alene Tallene viser, at især unge, som starter tidligt i kontanthjælpssystemet, har vanskeligt ved at få en uddannelse eller opnå stabil tilknytning til arbejdsmarkedet. Det kan derfor være nødvendigt at sætte ind over for nogle af de unge allerede inden det 18. år for at modvirke tilgangen til kontanthjælpssystemet og dermed øge sandsynligheden for uddannelse eller job. Samtidig bør der sættes tidligt ind over for de unge, der kommer ind i kontanthjælpssystemet. Opgaven med de unge kan dermed ikke løses af beskæftigelsesindsatsen alene, men kræver et samarbejde med en række andre aktører, som også er i berøring med de unge, f.eks. uddannelsesinstitutioner, socialafdeling, børne- og ungeafdeling, Ungdommens Uddannelsesvejledning mv. Over de seneste 5 år har ca. 5 unge i Herning modtaget kontanthjælp som 18-årige. Det svarer til 8,9 pct. af alle unge i perioden. Andelen er lavere end i klyngen (9,7 pct.) og end i Midtjylland (1,1 pct.). Blandt de unge i Herning, der startede voksenlivet på kontanthjælp (kontanthjælpsdebutanter) i 25 eller i 26, er 28 pct. aktuelt selvforsørgende, mens 2 pct. er under uddannelse. De resterende 52 pct. af kontanthjælpsdebutanterne modtager aktuelt offentlig forsørgelse - primært kontanthjælp, mens 16 pct. modtager førtidspension. Et lignende billede gør sig gældende i Midtjylland som helhed, jf. figur 1. FIGUR 1: AKTUEL FORSØRGELSESSTATUS FOR UNGE, DER HHV. STARTEDE ELLER IKKE STARTEDE VOKSENLIVET PÅ KONTANTHJÆLP I 25 ELLER 26 Procent 1 9 8 7 6 5 4 3 2 1 Startede på kontanthjælp 28 32 2 1 28 21 4 27 16 1 7 7 Startede ikke på kontanthjælp 49 46 4 43 5 5 Selvforsørgelse Uddannelse Dagpenge Kontanthjælp Førtidspension Andet Kilde: Beskæftigelsesministeriets analyseregister (DREAM) og egne beregninger Anm.: Unge der modtog eller ikke modtog kontanthjælp i løbet af deres 18. leveår. Øvrige ydelser er: revalidering, forrevalidering og ledighedsydelse. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / MAJ 212 13

Anbefalinger Blandt de unge i Herning, der ikke debuterede tidligt i kontanthjælpssystemet er halvdelen selvforsørgende og yderligere 4 pct. er under uddannelse, jf. figur 1. Kun 11 pct. modtager offentlig forsørgelse. Anbefalinger til jobcentret Beskæftigelsesregionen anbefaler, at der blandt andet er fokus på følgende i arbejdet med at sikre unge uddannelse og job: Anbefalinger til indsatsen for at få unge i uddannelse eller job Fokus på en tidlig og differentieret indsats med udgangspunkt i den enkelte unges muligheder og ressourcer Fokus på ordinær uddannelse til unge, der ikke har en uddannelse, og som vurderes at være egnet hertil Fokus på en indsats, der forbedrer uddannelsesperspektivet for de unge, der ikke umiddelbart er egnet til uddannelse Fokus på jobsøgning for unge med en kompetencegivende uddannelse, herunder på faglig og geografisk mobilitet Fokus på at færrest muligt unge kommer på permanent offentlig forsørgelse Fokus på samarbejde med andre aktører på ungeområdet, herunder Ungdommens Uddannelsesvejledning, Børne- og ungeområdet, Social- og sundhedsområdet m.v. Yderligere inspiration til indsatsen kan findes på Beskæftigelsesregionens hjemmeside: www.brmidtjylland.dk, herunder specifikt i RBR s analyserapport for 211. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / MAJ 212 14

Mål for 213 BEDRE OG MERE HELHEDSORIENTERET HJÆLP TIL LEDIGE PÅ KANTEN AF ARBEJDSMARKEDET FÆRRE PERSONER PÅ FØRTIDSPENSION Et af de væsentligste mål med beskæftigelsesindsatsen er at begrænse antallet af personer på offentlig forsørgelse. Det gælder ikke mindst antallet af personer, der via en førtidspensionering placeres permanent uden for arbejdsmarkedet. Det er muligt at skabe resultater for ledige på kanten af arbejdsmarkedet, men det kræver et klart fokus og en helhedsorienteret indsats på tværs af de forskellige sektorer (beskæftigelses-, sundheds-, social-, og uddannelsessektorerne). Derfor er beskæftigelsesministerens andet mål for 213: Bedre og mere helhedsorienteret hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet færre personer på førtidspension Jobcentrene skal forebygge, at så mange personer førtidspensioneres. Hvis tilgangen til førtidspension skal begrænses, er det vigtigt at sætte ind med en forebyggende indsats over for de grupper, der er i særlig risiko for at overgå til førtidspension. Det gælder især kontanthjælpsmodtagere i match 2 og 3 samt sygedagpengemodtagere. I det følgende fokuseres på indsatsen for at begrænse tilgangen til førtidspension fra kontanthjælp. Det er lykkedes at begrænse tilgangen til førtidspension I 28, 29 og 21 har Herning haft en årlig nytilgang til førtidspension på mellem 26-288 5 personer. I alle årene har tilgangen til førtidspension været højere end afgangen. I 211 er tilgangen reduceret til 223 personer, mens 274 personer er afgået fra førtidspension, jf. figur 11. Den reducerede tilgang til førtidspension i Herning har således været tilstrækkelig til at få det samlede antal førtidspensionister til at falde. 5 Tilgangen til førtidspension fra fleksjob og ledighedsydelse er ikke medtalt i tilgangen. Afgangen er justeret iht. dette. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / MAJ 212 15

Andelen af befolkningen på førtidspension 28 29 21 211 FIGUR 11: TILGANG TIL OG AFGANG FRA FØRTIDSPENSION I HERNING Personer 35 3 25 261 252 251 288 288 239 223 274 2 15 1 5 Tilgang Afgang Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger Anm.: Tilgangen til førtidspension fra fleksjob og ledighedsydelse er ikke medtalt i tilgangen. Afgangen dækker forskellen på udviklingen i det samlede antal på førtidspension og tilgangen til førtidspension. Dvs. afgang dækker nettoflytning, aldersbetinget og anden afgang fra førtidspension. Udviklingen betyder, at 7,9 pct. af den 16-64-årige befolkning i Herning modtager førtidspension, jf. figur 12. Det ligger både over gennemsnittet for klyngen og for hele Midtjylland. FIGUR 12: ANDELEN AF BEFOLKNINGEN (16-64 ÅR), DER MODTAGER FØRTIDSPENSION OG UDVIKLINGEN I ANTALLET AF FØRTIDSPENSIONISTER DET SENESTE ÅR. Procent 9 8 7 6 5 4 Flere førtidspensionister Faldende antal Frederikssund Greve Glostrup Ballerup Holstebro Gladsaxe Sorø Herning Klynge Hillerød Holbæk Roskilde Flere førtidspensionister Stigende antal Viborg Fredensborg Furesø Midtjylland Kolding 3 2 1 Færre førtidspensionister Færre førtidspensionister Faldende antal Stigende antal -5-4 -3-2 -1 1 2 Udviklingen i antallet af førtidspensionister fra januar 211 til januar 212 (pct.) Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger Anm.: Opgjort som fuldtidspersoner. Herning er som nævnt samtidig kendetegnet ved, at udviklingen i antallet af førtidspensionister er faldet fra januar 211 til januar 212, jf. figur 12. Det adskiller sig fra gennemsnittet i Midtjylland, hvor der har været en stigning i antallet af førtidspensionister. I klyngen har der ligesom i Herning været et fald i antallet. Antallet af ikke-jobklare kontanthjælpsmodtagere er steget En stor del af førtidspensionisterne kommer fra kontanthjælp. Især de ikke-jobklare kontanthjælpsmodtagere i match 2 og 3 er i risiko for at overgå til førtidspension. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / MAJ 212 16

jan-6 apr-6 jul-6 okt-6 jan-7 apr-7 jul-7 okt-7 jan-8 apr-8 jul-8 okt-8 jan-9 apr-9 jul-9 okt-9 jan-1 apr-1 jul-1 okt-1 jan-11 apr-11 jul-11 okt-11 jan-12 Antallet af ikke-jobklare kontanthjælpsmodtagere (match 2 og 3) i Herning er steget siden 28. Det er især antallet af indsatsklare kontanthjælpsmodtagere (match 2), der er steget fra 433 personer i januar 28 til 99 i juni 211. I løbet af de seneste måneder er udviklingen dog bremset, og antallet af kontanthjælpsmodtagere i match 2 er faldet til 835 personer i januar 212, jf. figur 13. Antallet af midlertidigt passive kontanthjælpsmodtagere (match 3) er i løbet af det seneste år steget fra 229 personer i januar 211 til 36 personer i januar 212. FIGUR 13: UDVIKLINGEN I ANTALLET AF KONTANTHJÆLPSMODTAGERE I HERNING FORDELT EFTER MATCHKATEGORI Personer Personer 1.2 1.8 1. 1.6 1.4 8 1.2 6 1. 8 4 6 2 4 2 Jobklar (venstre akse) Indsatsklar (venstre akse) Midlertidigt passiv (venstre akse) I alt (højre akse) Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger Anm.: Opgjort som fuldtidspersoner. Kategorien I alt indeholder personer med uoplyst matchkategori. Der er databrud i matchopdelingen, idet matchmodellen ændrede sig fra 5 til 3 kategorier i april 21 den nye matchmodel var fuldt implementeret i august 21. Sammenlignet med gennemsnittet for klyngen har Herning relativt flere kontanthjælpsmodtagere i match 2 og relativt færre kontanthjælpsmodtagere i match 1, jf. figur 14. Fordelingen af kontanthjælpsmodtagere i Herning svarer omtrent til fordelingen i Midtjylland samlet set. FIGUR 14: ANTALLET AF KONTANTHJÆLPSMODTAGERE FORDELT EFTER MATCHKATEGORI I HHV. JANUAR 211 OG JANUAR 212 Procent 1% 9% 8% 7% 6% 5% 4% 3% 2% 1% % 229 929 835 36 318 36 2.887 3.642 4.549 6.81 7.121 7.649 12.584 12.418 4.613 4.291 5.268 5.59 Match 3: Midlertidigt passiv Match 2: Indsatsklar Match 1: Jobklar Kilde: Jobindsats.dk, Danmarks Statistik og egne beregninger Anm.: Opgjort pba. fuldtidspersoner BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / MAJ 212 17

Jobklar Indsatsklar Midlertidigt passiv Jobklar Indsatsklar Midlertidigt passiv Jobklar Indsatsklar Midlertidigt passiv Andelen af indsatsklare kontanthjælpsmodtagere (match 2) er faldet i Herning fra januar 211 til januar 212, mens andelen af midlertidigt passive kontanthjælpsmodtagere (match 3) er steget. I januar 212 er 55 pct. af kontanthjælpsmodtagerne i Herning i match 2, hvilket svarer til 835 personer, jf. figur 14. Der skal øget fokus på progression i indsatsen Hvis tilgangen til førtidspension skal begrænses yderligere, er det nødvendigt med en indsats, der flytter ikke-jobklare kontanthjælpsmodtagere tættere på arbejdsmarkedet. Generelt er mønstret på tværs af kontanthjælpsmodtagerne i Herning, at mere end halvdelen (51 pct. eller 671 personer) forbliver i den samme matchkategori over tid. Der er 23 personer, der er blevet nedmatchet, og 84 personer, der er blevet opmatchet. Antallet af nedmatchede overstiger dermed antallet af opmatchede. Det samme mønster gør sig gældende for klyngen og Midtjylland. I Herning var der kun 4 pct. af de indsatsklare kontanthjælpsmodtagere svarende til 35 personer, der blev opmatchet til jobklar, hvorimod 2 pct. svarende til 171 personer blev nedmatchet til midlertidigt passive, jf. figur 15. 18 pct. blev selvforsørgende, mens 57 pct. svarende til 485 personer - forblev indsatsklare. FIGUR 15: MATCHBEVÆGELSER BLANDT KONTANTHJÆLPSMODTAGERE I HHV. HERNING OG MIDTJYLLAND I 211 Herning Klynge Midtjylland 1% 21 156 999 255 1.699 313 47 Selvforsørgende 9% 41 35 239 298 8% 1.768 2.56 Opmatch jobklar 145 49 661 876 7% Opmatch indsatsklar 6% 5% 485 3.839 6.787 Stationær 4% 1.541 1.5 Nedmatch indsatsklar 81 3% 15 1.381 2.196 Nedmatch midl.passiv 2% 1% 54 171 618 1.214 839 2.315 % 5 22 233 Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger Anm.:Personer med matchkategori primo 211 og deres status ved udgangen af 211(matchkategori eller selvforsørgelse). Tallene i søjlerne viser det faktiske antal personer. Sammenlignet med klyngen og Midtjylland har Herning omtrent den samme andel indsatsklare, der er blevet selvforsørgende og den samme andel, der er nedmatchet til midlertidigt passive. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / MAJ 212 18

16-29 år 3-5 år Over 5 år Gennemsnit 16-29 år 3-5 år Over 5 år Gennemsnit 16-29 år 3-5 år Over 5 år Gennemsnit Over halvdelen af de midlertidigt passive i Herning er forblevet i denne matchkategori. Det svarer til 15 personer. Blandt de midlertidigt passive er 28 pct. svarende til 49 personer opmatchet til indsatsklare. Endelig er 12 pct. svarende til 21 personer blevet selvforsørgende, jf. figur 15. Aktiveringsgraden for de ikke-jobklare kontanthjælpsmodtagere er høj En aktiv indsats kan medvirke til at bringe de svage kontanthjælpsmodtagere tættere på arbejdsmarkedet frem for på permanent offentlig forsørgelse. I Herning er aktiveringsgraden for de indsatsklare kontanthjælpsmodtagere (match 2) på 47 pct., jf. figur 16. Det er væsentligt over gennemsnittet for både klyngen og hele Midtjylland. Det er især de unge kontanthjælpsmodtagere i match 2, der har en høj aktiveringsgrad. Det gælder i alle 3 områder, men i særdeleshed i Herning, hvor de unge mellem 16-29 år har en aktiveringsgrad på 53 pct., jf. figur 16. De over 5-årige i Herning bliver ligeledes aktiveret i høj grad og aktiveringsgraden er næsten dobbelt så høj som i klyngen og Midtjylland. I klyngen og Midtjylland er aktiveringsgraden faldende med alderen. FIGUR 16: AKTIVERINGSGRADEN FOR MODTAGERE AF KONTANTHJÆLP I MATCH 2 I 4. KVARTAL 211 Procent Herning 6 53 2 49 5 47 4 1 4 41 4 8 1 1 3 11 2 4 35 33 26 29 1 Klynge 34 3 26 1 11 1 21 16 13 Midtjylland 3 28 4 11 35 11 11 11 28 17 15 22 Privat løntilskud Off. løntilskud Virksomhedspraktik Vejledning/opkvalificering Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger Anm.: Aktiveringsgraden er udregnet pba. fuldtidspersoner og fuldtidsaktiverede For alle 3 aldersgrupper gælder det i Herning, at vejledning/opkvalificering udgør en betydelig større andel end virksomhedsrettet aktivering, jf. figur 16. Det samme gør sig gældende i Midtjylland og i klyngen, dog i mindre grad end i Herning. Herning bruger dermed virksomhedsrettet aktivering i relativt mindre omfang end gennemsnittet. Den virksomhedsrettede aktivering for de ikke-jobklare kontanthjælpsmodtagere i Herning består primært af virksomhedspraktik. Løntilskud anvendes kun i begrænset omfang. Det samme gør sig gældende i klyngen og Midtjylland. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / MAJ 212 19

Herning Midtjylland Herning Midtjylland Den aktive indsats for de ikke-jobklare kontanthjælpsmodtagere skaber resultater På trods af, at der er tale om en relativ svag gruppe, så lykkes det dog via indsatsen for en del af gruppen at komme i job eller uddannelse. Ud af de borgere i Herning, der var kontanthjælpsmodtagere i match 2 i 1. kvartal 28, har knap halvdelen af dem efterfølgende været i job og/eller uddannelse, jf. figur 17. Det er over niveauet for hele Midtjylland. For gruppen af kontanthjælpsmodtagere i match 3 i 28 har 29 pct. efterfølgende været i job og/eller uddannelse. Det ligger også over niveauet for hele Midtjylland. FIGUR 17: ANDELEN AF KONTANTHJÆLPSMODTAGERE I MATCH 2 OG 3 I 28, SOM EFTERFØLGENDE HAR VÆRET UNDER UDDANNELSE ELLER I JOB. Procent 1 9 8 7 6 5 4 3 2 1 Kontanthjælp match 2 i 1. kvartal 28 Kontanthjælp match 3 i 1. kvartal 28 46 4 4 4 29 34 29 15 25 13 8 6 2 1 Uddannelse Job Job&uddannelse Kilde: Beskæftigelsesministeriets analyseregister (DREAM) og egne beregninger Det lykkes dermed at få en del af de ikke-jobklare kontanthjælpsmodtagere i job eller uddannelse. Det er dog samtidig en udfordring, at en stor gruppe er forblevet i ledighed, sygdom mv., da dette øger risikoen for marginalisering og dermed på sigt for førtidspensionering. Anbefalinger til jobcentret Beskæftigelsesregionen anbefaler, at der blandt andet er fokus på følgende i arbejdet med at begrænse tilgangen til førtidspension: BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / MAJ 212 2

Anbefalinger Anbefalinger til indsatsen for at begrænse tilgangen til førtidspension: Fokus på at sikre progression i indsatsen for de ikke-jobklare kontanthjælpsmodtagere og sygedagpengemodtagere, så risikoen for permanent offentlig forsørgelse mindskes Fokus på en helhedsorienteret indsats, der tager højde for, at mange af de borgere, der risikerer førtidspensionering, har sammensatte problemer Fokus på den enkelte borgers ressourcer og muligheder i forhold til arbejdsmarkedet Fokus på en aktiv indsats for kontanthjælpsmodtagere og sygedagpengemodtagere, der bringer gruppen i eller tættere på job eller uddannelse Fokus på koordineret samarbejde imellem de forskellige sektorer (beskæftigelses-, sundheds-, social og uddannelsessektorerne) Yderligere inspiration til indsatsen kan findes på Beskæftigelsesregionens hjemmeside: www.brmidtjylland.dk, herunder specifikt i RBR s analyserapport for 211. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / MAJ 212 21

jan-7 apr-7 jul-7 okt-7 jan-8 apr-8 jul-8 okt-8 jan-9 apr-9 jul-9 okt-9 jan-1 apr-1 jul-1 okt-1 jan-11 apr-11 jul-11 okt-11 jan-12 Mål for 213 LANGTIDSLEDIGHEDEN SKAL BEKÆMPES Erfaringerne viser, at langtidsledighed øger risikoen for marginalisering fra arbejdsmarkedet. Jo længere ledighed, jo sværere er det at vende tilbage til beskæftigelse. Det er derfor vigtigt at jobcentrene har fokus på at gøre en ekstra indsats over for de ledige, der har svært ved igen at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Det gælder ikke mindst for de dagpengemodtagere, der befinder sig i slutningen af deres dagpengeperiode. Derfor er beskæftigelsesministerens tredje mål for 213: Langtidsledigheden skal bekæmpes Jobcentrene skal sikre, at antallet af langtidsledige personer begrænses mest muligt. Langtidsledigheden i Herning falder blandt mændene Udviklingen på arbejdsmarkedet har betydet, at der siden 28 er kommet flere langtidsledige. I Herning steg langtidsledigheden fra 99 personer i januar 29 til 83 personer i januar 211, jf. figur 18. Siden da er antallet af langtidsledige faldet med 13 pct., så der i januar 212 er 725 langtidsledige i Herning. De langtidsledige i Herning udgør 1,7 pct. af arbejdsstyrken, hvilket svarer til andelen i Midtjylland som helhed (1,7 pct.). FIGUR 18: UDVIKLINGEN I ANTALLET AF LANGTIDSLEDIGE I HERNING FORDELT EFTER KØN Personer 9 8 7 6 5 4 3 2 1 Mænd Kvinder I alt Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger Anm.: Antallet af langtidsledige personer opgjort ultimo måneden Udviklingen i det seneste år har været til fordel for mændene, jf. figur 18. Hvor der i januar 211 var flere mænd end kvinder, der var langtidsledige, er der 21 færre mænd end kvinder i januar 212. Denne udvikling skyldes, at der har været stigende beskæftigelse i en række private brancher, som i højere grad har givet job til ledige mænd end kvinder. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / MAJ 212 22