Den 18. april 2017 blev der i sag nr. 113/2016 Skat mod registreret revisor A afsagt sålydende kendelse: Ved skrivelse af 22. august 2016 har Skat i medfør af revisorlovens 43, stk. 3, indbragt registreret revisor A for Revisornævnet. Erhvervsstyrelsen har oplyst, at A har været godkendt som registreret revisor fra [dato] og har været tilknyttet revisionsvirksomheden B, cvr. nr. XXXXXXXX i perioden fra [dato] til [dato] og har været tilknyttet revisionsvirksomheden C ApS, cvr. nr. XXXXXXXX fra [dato]. Klagen Skat har fremsat følgende - af Revisornævnet forkortede - klagepunkter: 1. Indklagede har tilsidesat god revisorskik ved ikke at have taget forbehold i sin erklæring på årsrapporten for D A/S for regnskabsåret 2014 om fejl i sammenligningstallet for selskabets udlån til eneaktionær og direktør E, jf. kravet årsregnskabslovens 73, jf. hertil erklæringsbekendtgørelsens 6 samt revisorlovens 16, stk. 1. 2. Indklagede har tilsidesat god revisorskik ved ikke at have taget forbehold i sine erklæringer på årsrapporterne for D A/S for regnskabsårene 2013 og 2012, idet årsrapporterne vedrørende selskabets udlån til eneaktionær og direktør E ikke opfyldte kravet efter årsregnskabslovens 73, samt ved ikke at have afgivet supplerende oplysninger om, at udlån til selskabets ledelse var i strid med selskabslovens 210, jf. hertil erklæringsbekendtgørelsens 6 og 7 samt revisorlovens 16, stk. 1. 3. Indklagede har tilsidesat god revisorskik ved ikke at have taget forbehold i sin erklæring på årsrapporten for D A/S for regnskabsåret 2011 om fejl vedrørende selskabets udlån til eneaktionær og direktør E, idet årsrapporten ikke opfyldte kravet efter årsregnskabslovens 73, jf. hertil erklæringsbekendtgørelsens 6 samt revisorlovens 16, stk. 1. Sagsfremstilling: 1
Indklagede har den 28. maj 2015 afgivet revisorpåtegning på årsrapporten for D A/S for regnskabsåret 2014. Følgende fremgår blandt andet: Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vores konklusion. Revisionen har ikke givet anledning til forbehold. Konklusion Det er vores opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende billede af selskabets aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2014 samt af resultatet af selskabets aktiviteter for regnskabsåret 1. januar 2014 til 31. december 2014 i overensstemmelse med årsregnskabsloven. Supplerende oplysninger vedrørende andre forhold Uden at det har påvirket vores konklusion, skal vi oplyse, at selskabet har ydet lån i strid med selskabslovens 210, hvorved ledelsen kan ifalde ansvar. Det fremgår blandt andet af årsrapporten, årets resultat var negativt med 463.019 kr. (2013 negativt med 1.809.468 kr.), at egenkapitalen udgjorde 1.031.754 kr. (2013 med 1.494.772 kr.), samt at balancesummen udgjorde 23.748.640 kr. (2013 med 23.360.346 kr.). Tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser udgjorde 4.137.684 kr. (2013 med 4.530.278 kr.), tilgodehavender hos tilknyttede virksomheder udgjorde 42.310 kr. (2013 med 0 kr.), andre tilgodehavender udgjorde 1.594.714 kr. (2013 med 1.813.391 kr.), og tilgodehavender hos virksomhedsdeltagere og ledelse var på 1.012.622 kr. (2013 på 0 kr.). Af note 5 om nærstående parter fremgår, at F ApS er registreret i selskabets kapitalejerfortegnelse som ejende minimum 5 % af stemmerne eller minimum 5 % af virksomhedskapitalen. Endvidere fremgår følgende: "Transaktioner med direktionen: Ledelsen har i årets løb oparbejdet et mellemværende med selskabet på kr. 1.012.622. Mellemværendet er forrentet med gældende udlånsrente + 10 %." Det fremgår endvidere, at regnskabet er aflagt efter bestemmelserne i årsregnskabsloven. Ved brev af 19. maj 2016 fra Skat til selskabet blev D A/S anmodet om specifikationer. Som begrundelse for, at selskabets opgørelse behandles, er oplyst, at det er, fordi der i årsrapporten for 2014 er et ulovligt aktionærlån på 1.012.622 kr. Af mail af 3. juni 2016 fra indklagede til Skat, der er en besvarelse af Skats brev af 19. maj 2016, fremgår blandt andet følgende: "... Efter anmodning fra selskabets direktør, E kan vi oplyse følgende: - I vedhæftede fremsendes specifikationer og beregning af renter af mellemregningen for årene 2014 og 2015. - Mellemregningen er opstået i 2008 i forbindelse med en skattefri virksomhedsomdannelse. Den har frem til 2014 indgået i debitorsaldoen og er først i 2014 blevet vist i regnskabet som mellemregning med anpartshaver. Lånet er således omfattet af gamle regler fra før 14. august 2012. - Mellemregningen er nu indfriet...." Til mailen er som vedhæftet fremlagt arbejdspapirer vedrørende regnskabsårene 2014 og 2015 med renteberegning, udskrift af selskabets konto "mellemregning med selskabsdeltager og ledelse" fra 2
2014 og 2015. Der er ikke i sagsfremstillingen gengivet fra disse bilag, der dog har indgået i Revisornævnets sagsbehandling. Ved brev af 8. juni 2016 fra Skat til selskabet D A/S anmodes om yderligere oplysninger, herunder: "- Det fremgår af det fremsendte materiale, at der er sket 3 omposteringer 31. december 2014 på konto 5684 mellemregning med selskabsdeltager og ledelse. Det bedes dokumenteret, at lånet er opstået i 2008. - Redegørelse for at der ikke er taget supplerende oplysning i årene 2008 til 2013, hvor der ifølge det oplyste har været et aktionærlån/tilgodehavende hos selskabsdeltager og ledelsen posteret under debitorer." Af mail af 16. juni 2016 fra indklagede til Skat, der er en besvarelse af Skats brev af 8. juni 2016, fremgår blandt andet følgende: "I henhold til aftale med E... fremsendes hermed svar... -... Af de vedhæftede filer fremgår det af kontoudtogene, at saldiene (tilgodehavenderne fra D A/S, 2 debitorer) er overdraget i forbindelse med en skattefri virksomhedsoverdragelse. Tilgodehavenderne er tilbage fra 2008 og før. - Årsagen til, at der ikke er taget supplerende oplysninger om forholdene i årene 2008 til 2013 er, at man ikke har været opmærksomme på, at der har været tale om aktionærlån. Tilgodehavenderne har været anført under debitorerne i årsrapporterne...." Til mailen er som vedhæftet fremlagt kontoudskrift af selskabets konto [konto nr.] debitorer xxx 2014, debitorsaldoliste opgjort pr. 31.12.2014 med diverse håndskrevne noter, kontoudtog pr. 16.6.2016 for periode 31.12. 2007 til 31.12.2013. Der er ikke i sagsfremstillingen gengivet fra disse bilag, der dog har indgået i Revisornævnets sagsbehandling. Indklagede har den 30. maj 2014 afgivet revisorpåtegning på årsrapporten for D A/S for regnskabsåret 2013 uden forbehold og uden supplerende oplysninger. Det fremgår blandt andet af årsrapporten, årets resultat var negativt med 1.809.468 kr., at egenkapitalen udgjorde 1.494.772 kr. samt, at balancesummen udgjorde 23.360.346 kr. Tilgodehavender fra salg af varer og tjenesteydelser udgjorde 4.530.278 kr., og andre tilgodehavender udgjorde 1.813.391 kr. Af note 7 om nærstående parter fremgår, at E besidder hele "anpartskapitalen", samt at nærtstående parter herudover omfatter selskabets direktion. Det fremgår endvidere, at regnskabet er aflagt efter bestemmelserne i årsregnskabsloven. Indklagede har den 16. april 2013 afgivet revisorpåtegning på årsrapporten for D A/S for regnskabsåret 2012 uden forbehold og uden supplerende oplysninger. Det fremgår blandt andet af årsrapporten, årets resultat var negativt med 1.605.119 kr., at egenkapitalen udgjorde 3.304.242 kr. samt, at balancesummen udgjorde 29.080.721 kr. Tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser udgjorde 7.209.113 kr., og andre tilgodehavender udgjorde 1.896.455 kr. Af note 7 om nærstående parter fremgår, at E besidder hele "anpartskapitalen". Det fremgår endvidere, at regnskabet er aflagt efter bestemmelserne i årsregnskabsloven. 3
Indklagede har den 14. marts 2012 afgivet revisorpåtegning på årsrapporten for D A/S for regnskabsåret 2011 uden forbehold, men med supplerende oplysning om ulovligt selskabslån. Følgende fremgår af den supplerende oplysning: "Supplerende oplysninger vedrørende andre forhold Uden at det har påvirket vores konklusion, skal vi gøre opmærksom på at selskabet, i strid med selskabslovens 210, har ydet lån til ledelsen hvorved ledelsen kan ifalde ansvar." Det fremgår blandt andet af årsrapporten, årets resultat var på 615.445 kr. (2010 med 1,218.062 kr.), at egenkapitalen udgjorde 4.909.361 kr. (2010 med 4.293.916 kr.) samt, at balancesummen udgjorde 28.622.219 kr. (2010 med 32.489.157 kr.). Tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser udgjorde 6.796.829 kr. (2010 med 12.739.838 kr.), andre tilgodehavender udgjorde 867.382 kr. (2010 med 247.382 kr.), og tilgodehavender hos virksomhedsdeltagere udgjorde 0 kr. (2010 med 104.801 kr.). Af note 7 om nærstående parter fremgår, at E besidder hele aktiekapitalen. Det fremgår endvidere, at regnskabet er aflagt efter bestemmelserne i årsregnskabsloven. Ved skrivelse af 6. juli 2016 fra Skat til selskabet D A/S har Skat meddelt følgende: "... Vi har gennemgået selskabets regnskabsgrundlag for indkomståret 2014. Vi har kigget på: - Aktionærlån Det er blevet oplyst samt dokumenteret, at mellemregningen (aktionærlånet) er opstået i 2008 i forbindelse med en skattefri virksomhedsomdannelsen og ikke i 2014, som det umiddelbart fremgår af årsrapporten. Mellemregningen har frem til 2014 indgået i debitorsaldoen og er først i 2014 blevet vist i regnskabet som mellemregning med kapitalejeren. Der er ikke er taget supplerende oplysninger om forholdet i årene 2008 til 2013. Årsagen er ifølge revisor, at man ikke har været opmærksom på, at der har været tale om aktionærlån. Tilgodehavendet har været anført under debitorerne i årsrapporterne. Vi har ingen yderligere bemærkninger til oplysningerne og foretager os ikke mere i sagen, da aktionærlånet skattemæssigt er forældet, men lånet består forsat selskabsretligt. Det selskabsretlige lån henhører under Erhvervsstyrelsen. Vær opmærksom på, at det kan ske, at vi senere vil gennemgå regnskabet på andre områder for samme periode...." Parternes bemærkninger: Klager, Skat, har ad klagepunkt 1 anført, at indklagede ved sine to mail af 3. juni 2016 og 16. juni 2016 til Skat har oplyst, at selskabet D A/S siden 2008 har haft et tilgodehavende hos selskabets eneaktionær og direktør, E, udgørende følgende beløb: Pr. 31. december 2014 med 1.012.622,39 kr. og pr. 31. december 2013 med 914.755,45 kr. Skat har videre anført, at sammenligningstal i balancen indeholder oplysning om, at tilgodehavende hos selskabets ledelse pr. 31. december 2013 udgør kr. 0 kr., samt at det af note nr. 5 til årsrapport fremgår oplysning om, at tilgodehavende hos selskabets direktør er oparbejdet i årets løb. Begge oplysninger er ikke korrekte, hvilket underbygges af indklagedes egne mail af 3. juni 2016 og 16. juni 2016. Skat har i denne forbindelse 4
videre henvist til, at sammenligningstal i årsrapporten for 2014 for balancen pr. 31. december 2013 ikke er i overensstemmelse med årsregnskabslovens 73. Skat har på den baggrund gjort gældende, at indklagede burde have forsynet erklæringen med forbehold for, at oplysningerne indeholdt i årsrapporten for 2014 var i strid med årsregnskabslovens 73, jf. hertil erklæringsbekendtgørelsens 6. Ved ikke at tage det fornødne forbehold har indklagede handlet i strid med god revisorskik, jf. revisorlovens 16 stk. 1. Klager har ad klagepunkt 2 anført, at indklagede ved sine to mail af 3. juni 2016 og 16. juni 2016 til Skat har oplyst, at selskabet siden 2008 har haft et tilgodehavende hos selskabets direktør, E, i den størrelsesorden, der fremgår under klagepunkt 1. Indklagedes revisorerklæringer på årsrapporterne for selskabet D A/S for regnskabsårene 2013 og 2012 indeholder hverken forbehold eller supplerende oplysninger om udlån til selskabets ledelse, og selskabets årsrapporter for 2013 og 2012 indeholder ingen oplysninger om, at selskabet har ydet lån til dets ledelse. Skat har gjort gældende, at indklagedes systematiske gennemgang af debitorer - under udøvelse af god revisorskik - burde have henledt indklagedes opmærksomhed på forholdet. Efter bestemmelsen i årsregnskabslovens 73 burde selskabets balancer have indeholdt oplysninger om dette udlån tillige med, at der i note til regnskaberne burde have været givet oplysning om de vigtigste vilkår for udlånet. På denne baggrund burde indklagede, jf. erklæringsbekendtgørelsens 6, have taget forbehold på årsrapporterne om, at disse ikke indeholdt de i årsregnskabslovens 73 krævede oplysninger. Da udlånet endvidere var i strid med selskabslovens 210, ville selskabets ledelse kunne ifalde ansvar herfor, hvorfor indklagede i medfør af erklæringsbekendtgørelsens 7 burde have afgivet en supplerende oplysning om, at ledelsen kunne ifalde ansvar for udlån til selskabets ledelse. Ved ikke at tage de fornødne forbehold på årsrapporterne for selskabet D A/S for regnskabsårene 2013 og 2012 og ved ikke at have afgivet de fornødne supplerende oplysninger, har indklagede tilsidesat god revisorskik, jf. hertil revisorlovens 16, stk. 1. Klager har ad klagepunkt 3 anført, at indklagede ved sine to mail af 3. juni 2016 og 16. juni 2016 til Skat har oplyst, at selskabet siden 2008 har haft et tilgodehavende hos selskabets direktør, E, i den størrelsesorden, der fremgår under klagepunkt 1. Dette forhold til trods indeholder årsrapport oplysning om, at tilgodehavende hos selskabets direktør pr. 31. december 2011 - i strid med de faktiske forhold - udgør 0 kr. Skat har gjort gældende, at indklagedes systematiske gennemgang af debitorer - under udøvelse af god revisorskik - burde have henledt indklagedes opmærksomhed på forholdet. Efter bestemmelsen i årsregnskabslovens 73 burde selskabets balance have indeholdt oplysning om dette udlån tillige med, at der i note til regnskaberne burde have været givet oplysning om de vigtigste vilkår for udlånet. På denne baggrund burde indklagede, jf. erklæringsbekendtgørelsens 6, have taget forbehold på årsrapporten om, at denne ikke indeholdt de i årsregnskabslovens 73 krævede oplysninger. Ved ikke at tage det fornødne forbehold på årsrapporterne for selskabet D A/S for regnskabsåret 2011 har indklagede tilsidesat god revisorskik, jf. hertil revisorlovens 16, stk. 1. Klager har i relation til de klagepunkterne 1, 2 og 3 supplerende vedrørende indklagedes revisionsarbejde - idet det fremgår af indklagedes svar til Revisornævnet, at indklagede først i forbindelse med revisionen af årsrapporten for 2014 er blevet opmærksom på, at der i debitormassen var indeholdt udlån til selskabets direktør - gjort gældende, at det fremgår af årsrapporterne 2010 til 2014, at tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser var følgende: 31. december 2010 12.739.838 kr. 5
31. december 2011 6.796.829 kr. 31. december 2012 7.209.113 kr. 31. december 2013 4.530.276 kr. 31. december 2014 4.137.684 kr. Klager har videre anført, at det fremgår af korrespondance pr. mail mellem Skat og indklagede, at indklagede har oplyst, at tilgodehavende hos selskabets ledelse er opgjort til følgende beløb: 31. december 2013 1.012.622,39 kr. 31. december 2014 914.755,45 kr. Klager har med henvisning hertil gjort gældende, at en revisionsmæssig gennemgang af selskabets debitormasse ikke kan foretages uden, at indklagede ville blive opmærksom på fordringer af anførte størrelse, og klager har henvist til fordringens størrelse sammenholdt med karakteren af indeholdte transaktioner. Den blotte gennemlæsning vil således give en revisor anledning til nærmere efterprøvelse. Klager har videre gjort gældende, at indklagede har undladt at foretage kvalitativ revisionsmæssig gennemgang af selskabets debitormasse, og derved har indklagede handlet i strid med god revisorskik, jf. revisorlovens l6, stk. l. Indklagede har gjort gældende, at han i forbindelse med revisionen og afgivelsen af erklæringen på årsrapporten for D A/S har levet op til kravene i Revisorlovens 16 stk. 1, om god revisorskik. Indklagede har anført, at han har revideret årsrapporten for D A/S i årene 2011-2014, som det fremgår af klagen fra Skat. I forbindelse med revisionen af årsrapporten for regnskabsåret 2014 blev indklagede opmærksom på to debitorer, G i [land] og H i [land], som er personligt ejede af E. Der er tale om tilgodehavender opstået som led i sædvanlig samhandel, men som har skiftet karakter til udlån på grund af manglende afdrag. Der er således tale om et ulovligt aktionærlån. Det ulovlige aktionærlån flyttedes herefter fra "tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser" til "tilgodehavende hos virksomhedsdeltagere og ledelse". Ligeledes blev der givet supplerende oplysning om forholdet, jf. selskabslovens 210, og der blev endvidere afgivet noteoplysninger om forholdet, jf. årsregnskabslovens 73. Som det fremgår blev indklagede først opmærksom på det ulovlige aktionær lån ved sin revision af årsrapporten for regnskabsåret 2014. Der er derfor ikke i årsrapporterne for regnskabsårene 2011, 2012 og 2013 givet supplerende oplysninger om forholdet, jf. selskabslovens 210, eller afgivet noteoplysninger om forholdet, jf. årsregnskabslovens 73. Indklagede har videre henvist til, at det ulovlige aktionærlån i årsrapporten for 2014 er opført under "tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser" i årsrapporten. Indklagede har videre henledt opmærksomheden på, at han ved udarbejdelsen af årsrapporten for 2014 vurderede, at der var tale om ændring af regnskabsmæssige skøn og fejl, jf. årsregnskabslovens 52 stk. 1. På denne baggrund har indklagede sammenfattende gjort gældende, at han har handlet efter god revisorskik, jf. revisorlovens 16 stk. 1, og at årsrapporterne er udarbejdet efter årsregnskabslovens og selskabslovens bestemmelser, hvorfor indklagede skal frifindes. Revisornævnets begrundelse og afgørelse: Klagepunkterne 1, 2 og 3: Revisornævnet lægger til grund som anført af Skat og som oplyst af indklagede, at to debitorer, G i [land] og H i [land], som er personligt ejede af E, havde tilgodehavender, der var opstået som led i en sædvanlig samhandel, men at disse tilgodehavender havde skiftet karakter til udlån på grund af manglende afdrag, hvorved der blev tale om et ulovligt aktionærlån, der regnskabsmæssigt flyttedes fra "tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser" til "tilgodehavende hos virksomhedsdeltagere og ledelse", hvorfor selskabet D A/S således havde et 6
tilgodehavende i form at et udlån til selskabets eneejer og direktør, E på 1.012.622,39 kr. den 31. december 2013 og på 914.755,45 kr. den 31. december 2014 samt, at dette forhold - som anført af klager - har gjort sig gældende allerede fra regnskabsåret 2008, og fra det tidspunkt derfor ikke havde karakter af et normalt kreditforhold. Klagepunkt 1: Det fremgår af årsrapporten for D A/S for regnskabsåret 2014, at sammenligningstal i balancen indeholder oplysning om, at tilgodehavende hos selskabets ledelse pr. 31. december 2013 udgør 0 kr., samt at tilgodehavende hos selskabets direktør er oparbejdet i årets løb, hvilket ikke er korrekte oplysninger, jf. ovenfor. Nævnet lægger videre til grund, at indklagede vidste eller ved sin revision - som offentlighedens tillidsrepræsentant - burde have haft kendskab hertil, og nævnet lægger ved denne bevisvurdering vægt på, dels at indklagede har afgivet en supplerende oplysning om det ulovlige aktionærlån, dels at beløbet angår knap 1 mio. kr., hvilket er en væsentlig post i regnskabet. Ved ikke at have taget forbehold for det fejlagtige sammenligningstal - og sammenholdt med den i tilknytning hertil fejlagtige noteoplysning - jf. hertil erklæringsbekendtgørelsens 6, har indklagede tilsidesat god revisorskik. Klagepunkt 2: Det fremgår af årsrapporterne for D A/S for regnskabsårene 2013 og 2012, hvilke årsrapporter er aflagt efter årsregnskabslovens bestemmelser, at årsrapporterne ikke indeholder oplysninger om selskabets udlån til selskabets direktør og eneejer E, hvilket er i strid med årsregnskabslovens 73, stk. 1, hvorefter en virksomhed - såfremt denne har et tilgodehavende hos medlemmer af ledelsen - skal angive summen af disse tilgodehavender fordelt på hver ledelseskategori. Det fremgår endvidere, at der ikke i disse årsrapporter er afgivet supplerende oplysninger om de ulovlige aktionærlån. Nævnet lægger videre til grund, at indklagede vidste eller ved sin revision - som offentlighedens tillidsrepræsentant - burde have haft kendskab hertil, og nævnet lægger ved denne bevisvurdering vægt på, at beløbet skønnes også i disse to regnskabsår at angå omkring 1 mio. kr., hvilket er en væsentlig post i regnskabet, også selv om beløbet var bogført under posten for almindelige varedebitorer. Ved ikke at have taget forbehold for tilsidesættelse af oplysningspligten efter årsregnskabslovens 73, jf. erklæringsbekendtgørelsens 6, og ved ikke at have afgivet supplerende oplysninger om det ulovlige aktionærlån, jf. erklæringsbekendtgørelsens 7, har indklagede tilsidesat god revisorskik. Klagepunkt 3: Det fremgår af årsrapporten for D A/S for regnskabsåret 2011, hvilken årsrapport er aflagt efter årsregnskabslovens bestemmelser, at årsrapporten ikke indeholder oplysninger om selskabets udlån til selskabets direktør og eneejer E, hvilket er i strid med årsregnskabslovens 73, stk. 1, men det fremgår, at der i denne årsrapport er afgivet en supplerende oplysning om ulovligt aktionærlån. Nævnet lægger videre til grund, at indklagede vidste eller ved sin revision - som offentlighedens tillidsrepræsentant - burde har haft kendskab hertil, og nævnet lægger ved denne bevisvurdering vægt på, at beløbet skønnes også i dette regnskabsår at angå knap 1 mio. kr., hvilket er en væsentlig post i regnskabet, også selv om beløbet var bogført under posten for almindelige varedebitorer, samt at indklagede - der havde afgivet supplerende oplysning om et ulovligt aktionærlån - var klar over problemstillingen. Ved ikke at have taget forbehold for tilsidesættelse af oplysningspligten efter årsregnskabslovens 73, jf. erklæringsbekendtgørelsens 6, har indklagede tilsidesat god revisorskik. 7
Efter straffelovens 3 er udgangspunktet, at såfremt straffelovgivningen på tidspunktet for foretagelsen af den strafbare handling er forskellig fra straffelovgivningen på afgørelsestidspunktet, afgøres spørgsmålet om strafbarhed og straf efter den senere lov, dog at afgørelsen ikke derved må blive strengere end efter den ældre lov. Efter Revisornævnets praksis tages der, såfremt der ikke er specifikke lovbestemmelser herom, udgangspunkt i straffelovens almindelige bestemmelser, idet Revisornævnets kompetence angår ikendelse af disciplinærstraffe. Det fremgår af forarbejderne til lov 631 af 8. juni 2016 om ændring af revisorloven og forskellige andre love blandt andet til ændringen af 44, der omhandler de sanktioner, som Revisornævnet kan ikende, at der er "ved mindre alvorlige forseelser fra en revisionsvirksomhed eller revisor ofte ikke tilstrækkeligt behov for at indbringe den pågældende virksomhed eller revisor for Revisornævnet, medmindre der er tale om gentagelsestilfælde. På baggrund heraf er det derfor hensigten at foretage en ændring - sammenholdt med Revisortilsynets hidtidige praksis - vedrørende Erhvervsstyrelsens praksis for indbringelse af sager for Revisornævnet. Det er således hensigten, at Erhvervsstyrelsen, der fremtidig forestår kvalitetskontrollen og reaktioner i denne forbindelse, afslutter sager med mindre alvorlige forseelser med en påtale eller et påbud, medmindre der er tale om gentagelsestilfælde. Tilsvarende gør sig gældende for sager, der - uden at være resultat af en kvalitetskontrol - er gjort til genstand for en undersøgelse efter lovens 37. Praksisændringen har sammenhæng med omlægningen af kvalitetskontrollen, jf. forslagets... Ved Erhvervsstyrelsens vurdering af, om en forseelse er mindre alvorlig, vil indgå, i hvilket omfang forseelsen kan antages at have eller kunne få betydning for pågældende revisionskundes forhold eller en tredjemands beslutninger om f.eks. ydelse af kredit eller indgåelse af forretningsmellemværende. Der vil typisk være tale om sager, som hidtil har medført en bøde på op til ca. 25.000 kr. ved nævnet. Det forudsættes, at Revisornævnet ved klager, der indbringes af andre end Erhvervsstyrelsen, anlægger et tilsvarende vurderingsgrundlag, med hensyn til om en forseelse bør anses som en mindre alvorlig forseelse og således ikke i førstegangstilfælde bør medføre en sanktion i form af en bøde, men alene en advarsel." Indklagedes tilsidesættelse af god revisorskik kan efter de nu gældende principper for ikendelse af disciplinærstraf ikke vurderes til at være en mindre alvorlig forseelse. For overtrædelse af erklæringsbekendtgørelsens 6 og 7 og for tilsidesættelse af god revisorskik, jf. revisorlovens 16, stk. 1, pålægges indklagede, registreret revisor A, derfor i medfør af revisorlovens 44, stk. 1, en bøde, der passende kan fastsættes til 30.000 kr. Thi bestemmes: Indklagede, registrerede revisor A, pålægges en bøde på 30.000 kr. Kendelsen offentliggøres, jf. revisorlovens 44, stk. 8, jf. 47c. Revisornævnets kendelse kan indbringes for domstolene. I medfør af revisorlovens 52a skal indbringelsen ske senest 4 uger efter, at kendelsen er meddelt den pågældende. Retten kan dog undtagelsesvis tillade, at kendelsen indbringes efter udløbet af fristen, når ansøgning herom indgives inden 6 måneder efter, at kendelsen er meddelt den pågældende. 8
Marianne Madsen 9