Campus Bornholm & Åvangsskolen Trafikal vurdering NOTAT September 2017 IH/UVH/BRJ
1 Indledning... 3 2 Baggrund... 3 3 Proces... 3 4 Trafikale forhold i området... 6 4.1 Biltrafik... 6 4.2 Stinet omkring Campus Bornholm... 9 4.3 Busbetjening omkring Campus Bornholm... 10 5 Trafikmængder... 11 6 Mulige tiltag... 14 7 Løsningsforslag... 16 7.1 Løsningsforslag 1... 16 7.2 Løsningsforslag 2... 19 7.3 Løsningsforslag 3A... 24 7.4 Løsningsforslag 3B... 25 8 Dispositionsforslag... 26 8.1 Kommentarer til ny tilslutning til Østre Ringvej... 27 8.2 Kommentarer til vejlukning af Smallesund ved Borgmester Nielsens Vej... 28 8.3 Kommentarer til cykelgade på Smallesund mellem Borgmester Nielsens Vej og Merkurvej... 30 8.4 Kommentarer til faciliteter for lette trafikanter på Merkurvej... 30 8.5 Muligheder for og konsekvenser af at lukke Kalmarvej og Malmøvej ved Smallesund... 32 Side 2
1 Indledning I forbindelse med etablering af Campus Bornholm har Bornholms Regionskommune bedt Via Trafik undersøge de trafikale forhold i området med henblik på at identificere og vurdere relevante problemstillinger samt at opstille løsningsforslag. Dette notat beskriver den trafikale analyse, mulige tiltag og løsningsforslag samt den proces, der ligger til grund for udvælgelsen af løsningsforslagene. På baggrund af den trafikale analyse og dialog med udvalgte interessenter har Bornholms Regionskommune udvalgt et løsningsforslag, for hvilket Via Trafik har udarbejdet dispositionsforslag. 2 Baggrund De videregående uddannelser på Bornholm har hidtil været fordelt over flere adresser i Rønne, men samles nu til et samlet campus ved de eksisterende bygninger på Minervavej og Merkurvej. Formålet med et bygningsfællesskab er at skabe et attraktivt og sammenhængende læringsmiljø, hvor elever og medarbejdere naturligt vil kunne mødes i hverdagen på kryds og tværs af deres uddannelser. I forbindelse med sammenlægningen foretages en omfattende udbygning af faciliteterne på Minervavej. Bygningerne til den ny campus forventes at være klar i starten af 2018. I dag er der ca. 120 ansatte og 460 studerende tilknyttet faciliteterne på Minervavej og Merkurvej. Efter udbygningen forventes antallet af ansatte at stige til ca. 260 og antallet af studerende at stige til 1.650 (ved normal belastning). Det vil betyde, at trafikken til og fra campusområdet vil stige markant. Campusområdet er placeret i et villakvarter, hvilket giver en række udfordringer i forhold til at håndtere den øgede trafik til og fra campus. Trafikafviklingen til og fra campus bør håndteres under stor hensyntagen til beboerne i området, og samtidig skal der sikres god tilgængelighed til campus. Endvidere ligger Åvangsskolen umiddelbart nordvest for campus. Hovedparten af de elever, der går eller cykler til skolen, ankommer via Smallesund og Merkurvej. Elever og forældre oplever strækningen som utryg, og denne problemstillinger forventes at blive forværret, når trafikken til campus stiger. Derfor er der behov for at forbedre faciliteterne for de lette trafikanter til Åvangsskolen. 3 Proces Indledningsvis er der foretaget, en grundig gennemgang af projektområdet af projektleder fra Bornholms Regionskommune og Via Trafik d. 18. april 2017, hvor de trafikale udfordringer er gennemgået og præciseret. Opgaven er løst i løbende dialog med Bornholms Regionskommune. Side 3
Derudover er der foretaget telefoninterview med Dennis Gullmann Falk fra Campus Bornholm og med Lars Bjørn Høybye fra BAT. Formålet med interviewene var at udpege behov og problemstillinger samt at kortlægge planlagte projekter og forventet udvikling af de trafikale forhold i relation til campus. På den baggrund og med udgangspunkt i foreliggende trafiktal, parkeringsanalyser og tal for forventet udvikling i antal ansatte og studerende har Via Trafik foretaget en vurdering af de trafikale forhold og behov og opstillet en lang række mulige løsningsforslag. Løsningsforslagene er vedlagt som bilag 1. En overordnet beskrivelse af mulige tiltag og baggrunden for udvælgelse af løsningsforslag til nærmere vurdering er beskrevet i afsnit 6. Løsningsforslagene er blevet drøftet med Bornholms Regionskommune, der efterfølgende har udvalgt løsningsforslag til nærmere vurdering: Løsningsforslag 1: o Ny tilslutning til Østre Ringvej o Delte stier på Byledsgade Løsningsforslag 2: o Ny vejadgang langs Østre Jernbanesti o Vejlukning på Smallesund ved Borgmester Nielsens Vej o Fællesstier på Merkurvej Løsningsforslag 3A: o Ny tilslutning til Østre Ringvej o Vejlukning på Smallesund ved Borgmester Nielsens Vej o Fællesstier på Merkurvej Løsningsforslag 3B som 3A suppleret med: o o Vejlukning på Smallesund ved Østre Jernbanesti Intern vejforbindelse mellem parkeringspladserne på Merkurvej og Minervavej Herefter er der foretaget endnu en besigtigelse af området med deltagelse af projektlederen fra Bornholms Regionskommune og Via Trafik, med henblik på at drøfte de enkelte tiltag og vurdere behov og muligheder for supplerende tiltag. På den baggrund har Via Trafik foretaget en nærmere vurdering af de fire udvalgte løsningsforslag. Der er udarbejdet principskitser for de enkelte tiltag i hvert løsningsforslag, samt beskrevet styrker og svagheder ved såvel den samlede løsning som de enkelte tiltag. Vurderingen af de fire udvalgte løsninger er beskrevet nærmere i afsnit 7. De fire løsningsforslag er præsenteret for styregruppen hos Bornholms Regionskommune, der på den baggrund har udvalgt løsningsforslag 3A, som det forslag, der arbejdes videre med. Via Trafik har udarbejdet dispositionsforslag for denne løsning. Dispositionsforslaget er præsenteret på tegningsbilaget (bilag 2, tegning B1, B2, M1, M2 og Ø1). Kommentarer til tegningsmaterialet er beskrevet i afsnit 8. Side 4
Figur 1 Oversigtskort over løsningsforslag 3A Side 5
Bornholms Regionskommune 4 Trafikale forhold i området 4.1 Biltrafik Adgangsveje til Campus Bornholm Der er fire overordnede indfaldsveje til Rønne (se Figur 2): Haslevej fra nord Snorrebakken fra øst Åkirkebyvej fra sydøst Søndre Ringvej fra syd Det vil være en fordel for den generelle trafikafvikling og trafiksikkerhed i Rønne at lede så meget biltrafik som muligt ad Østre Ringvej, for på den måde at begrænse den gennemkørende trafik i byen. Det nuværende vejnet lægger dog i højere grad op til, at trafikken til og fra campus kører ad Borgmester Nielsens Vej. De bilister, der kommer fra Østre Ringvej skal køre ad Torneværksvej, Østerled og Smallesund. Særligt Østerled og Smallesund er smalle boligveje. Figur 2 Oversigt over de primære indfaldsveje til Rønne og forbindelse til campus For de bilister, der kommer fra nord, syd eller sydøst, er ruten via Borgmester Nielsens Vej kortere end ruten via Østre Ringvej. Samtidig er ruten via Borg- Side 6
mester Nielsens Vej mere direkte, og bilisterne kører en kortere strækning langs boligveje. På den baggrund vurderes det, at hovedparten af de bilister, der kommer fra nord, syd eller sydøst, med det nuværende vejnet, vil vælge ruten via Borgmester Nielsens Vej. For de bilister, der kommer fra øst (ad Snorrebakken) er ruten via Østre Ringvej kortere end ruten via Borgmester Nielsens Vej. Mange vil dog opleve ruten via Borgmester Nielsens Vej som hurtigere og mere direkte, da der er flere sving, og en længere strækning langs boligveje på ruten via Østre Ringvej. På den baggrund vurderes det, at bilisterne fra øst vil fordele sig nogenlunde ligeligt mellem ruten ad Borgmester Nielsens Vej og ruten ad Østre Ringvej. Vejnettet omkring Campus Bornholm Figur 3 Vejnet omkring Campus Bornholm Minervavej Minervavej er en kort, to-sporet sidevej til Smallesund, med fortov langs begge vejsider. Der ligger boliger langs begge sider af vejen, men der er ingen indkørsler ud til Minervavej. I dag er Minervavej den primære adgangsvej til Campus Bornholm, og benyttes udelukkende af trafik til og fra campus. Merkurvej Merkurvej er en lille lokalvej, der fungerer som adgangsvej for biltrafik til parkeringen ved erhvervsskolen og til de seks boliger langs den vestlige side af vejen. Side 7
Der er fortov langs den vestlige vejside og parkering langs den østlige vejside. I den nordlige ende af vejen er der etableret en vendeplads. En stor del af de elever, der går eller cykler til Åvangsskolen, ankommer ad Merkurvej. Afsætning i bil til Åvangsskolen foregår fra parkeringspladsen ved Hallen langs den nordlige side af Byledsgade. Smallesund Smallesund er en relativt smal boligvej (kørebanen er ca. 5,5-6 meter). Samtidig er den en fordelingsvej, der løber gennem hele boligområdet. Der er et større antal sideveje og indkørsler ud til Smallesund. Derudover er der to stikrydsninger, og der er hastighedsdæmpende foranstaltninger i form af bump og indsnævringer på begge sider af disse krydsningspunkter. Der er fortov langs begge sider af vejen. I dag kører al trafik til og fra Campus ad Smallesund. I den vestlige ende er Smallesund tilsluttet Borgmester Nielsens Vej. I den østlige ende slutter Smallesund ved Østerled, men der er mulighed for at etablere en tilslutning til Østre Ringvej. I dag er denne tilslutning delvist åben, idet der er etableret en interimsvej til arbejdskørsel i forbindelse med udbygningen af Campus. Byledsgade/Torneværksvej Byledsgade og Torneværksvej er en relativt bred, to-sporet lokalvej med fortov langs begge vejsider. Vejen er en af de primære forbindelser mellem Rønne centrum og Østre Ringvej. Der kører to lokalbusser ad Byledsgade og Torneværksvej. Biltrafik til og fra campus, der benytter Østre Ringvej, ankommer ad Torneværksvej, og det antages, at hovedparten af bilisterne forsætter ad Østerled gennem boligområdet til Smallesund og videre til Minervavej. Borgmester Nielsens Vej Borgmester Nielsens Vej er en af de primære trafikveje i Rønne, og løber nord-sydgående øst om Rønne centrum. Vejen er to-sporet med fortov og cykelstier langs begge vejsider. Krydset Byledsgade/Borgmester Nielsens Vej er lysreguleret, mens krydset med Smallesund er etableret som et vigepligtsreguleret T-kryds med venstresvingsbane fra nord og et fodgængerfelt i det sydlige ben. Der kører to lokalbusser og to regionalbusser langs Borgmester Nielsens Vej. Side 8
4.2 Stinet omkring Campus Bornholm Figur 4 Oversigt over stinet omkring Campus Bornholm. De røde streger viser stinettet fuldt optrukne linjer viser stier i eget tracé, stiplede linjer viser cykelstier langs vej. Den sorte, stiplede linje viser Byåens forløb forbi campus. Der er gode stiforbindelser til og fra Campus. Østre Jernbanesti løber tværs igennem campusområdet, og Byåstien løber langs den østlige grænse af campus. Der er etableret sikrede krydsningspunkter, hvor de to stier krydser hhv. Byledsgade og Smallesund. Derudover er der cykelstier langs de store veje i området (Borgmester Nielsens Vej og Østre Ringvej). På den baggrund vurderes det, at der ikke er behov for yderligere tiltag på stinettet, som følge af udbygningen af Campus. Der er dog behov for, at forbedre faciliteterne på skolevejen til Åvangsskolen. Side 9
4.3 Busbetjening omkring Campus Bornholm Figur 5 viser den nuværende busbetjening. I dag er der fire buslinjer, der stopper nær campusområdet: linje 22 og 23, som er lokalbusser samt linje 9 og 10, som er regionalbusser. Linje 9 og 10 stopper på Borgmester Nielsens Vej, mens linje 22 og 23 stopper både på Borgmester Nielsen Vej, Byledsgade og Torneværksvej. Figur 6 viser, hvor stoppestederne er placeret samt gangafstande mellem stoppene og campus. Figur 5 Nuværende busbetjening Figur 6 Placering af busstoppesteder og afstand til campus BAT planlægger en omfattende omlægning af busnettet i Rønne, og forventer at der i fremtiden vil være optil 11 buslinjer, der kører ad Borgmester Nielsens Vej og standser ved Campus Bornholm (ved Smallesund). BAT vurderer, at der er ca. 100-200 passagerer pr. dag til campusområdet, og forventer at dette tal vil stige til 700-900 passagerer pr. dag, når campusområdet er fuldt udbygget. Derfor bliver der behov for et større areal til ventefaciliteter ved stoppestederne. Side 10
Bornholms Regionskommune 5 Trafikmængder Biltrafik 2.202 (2017) 3.956 (2017) 686 (2014) 1.029 (2014) 4.903 (2017) Figur 7 Trafiktal Figur 7 viser de foreliggende trafiktællinger på vejene i området. Vurderingen af den forventede udvikling i bil og cykeltrafik er baseret på den parkeringsanalyse, som Campus Bornholm har gennemført i august 2017. Parkeringsanalysen kan ses i bilag 3. Det er vigtigt at være opmærksom på, at beregningen tager udgangspunkt i en normalbelastning ved de nuværende kursusaktiviteter på Minervavej. Der foreligger ikke oplysninger om parkeringsbehov ved spidsbelastningsperioder. Samtidig er tallet for det fremtidige parkeringsbehov baseret på, at flere af de ansatte og studerende ved UCC vil cykle til campus pga. den nye placering. Ansatte* Studerende* Etagemeter Parkeringsbehov* I dag 119 460 5.500 2091 Efter udbygning 261 1.644 20.500 400 Tabel 1 Forventet udvikling i antal ansatte og studerende, etagemeter samt parkeringsbehov. *Ved normalbelastning Som det fremgår af Tabel 1, forventer Campus Bornholm ikke, at parkeringsbehovet stiger i samme grad som antallet af ansatte og studerende. Det skyldes blandt andet, at uddannelserne vil komme til at ligge 1 Born Pro indgår i opgørelsen af parkeringsbehovet i dag, men ikke i opgørelsen af parkeringsbehovet efter udbygningen, da det pt. er uvist, hvad der skal ske med Born Pro i fremtiden. Derudover indgår der 14 p-pladser til MTL køretøjer både i opgørelsen af parkeringsbehovet i dag og efter udbygning. Disse køretøjer parkerer uden for det almene parkeringsområde, og indgår derfor ikke i det parkeringsbehov, der anvendes i projekteringen. De bør dog indgå i beregningen af fremtidig trafik, idet de vil generere et antal ture ind og ud ad området. Side 11
mere centralt, når de samles på Campus Bornholm, hvilket vil forbedre muligheden for at gå, cykle og benytte kollektiv trafik til og fra campus. Endvidere planlægges en omfattende busomlægning, som forventes at give en væsentligt bedre busbetjening af Campus. Dette vil gøre det mere attraktivt at benytte kollektiv trafik frem for bil. For hver gang en bilist benytter en parkeringsplads ved campus, vil der genereres to bilture (én tur ind og én tur ud). Der vil sandsynligvis være en vis dobbeltudnyttelse af parkeringspladserne til personbiler, idet nogle bilister vil benytte parkeringspladsen tidligere på dagen end andre. Udnyttelsesgraden forventes dog at være relativt lav, idet hovedparten af de ansatte og studerende vil opholde sig på campus i de samme tidsrum. Derudover omfatter det angivne parkeringsbehov også et mindre antal pladser til skolens materiel (bus, traktor osv.). Disse køretøjer vil ikke køre uden for campus hver dag, og pladser reserveret til dem, vil derfor generere mindre end to ture pr. dag i gennemsnit. På den baggrund vurderes det, at hver parkeringsplads vil generere mellem 2 og 2,5 ture pr. døgn. Det svarer til, at der i dag er mellem 420 og 525 bilture til og fra campus pr. hverdag, og at der i fremtiden vil være mellem 800 og 1.000 bilture til og fra campus pr. hverdag. Altså en stigning på ca. 380-480 bilture pr. dag, (190-240 ture ind og 190-240 ture ud). En meget stor andel af den indkørende trafik vil være koncentreret omkring morgenspidstimerne. Campus Bornholm oplyser, at de overvejer at anvende forskudte mødetider, således at trafikken til campus kan afvikles over længere tidsrum, hvilket vil begrænse eventuelle kapacitetsproblemer på vejnettet. På den baggrund vurderes det, at morgenspidstimen vil udgøre 10-15 % af den daglige trafik, hvilket svarer til en stigning på ca. 35-75 biler i morgenspidstimen, hvoraf hovedparten vil være indkørende trafik. I dag Efter Forskel udbygning Bilture pr. hverdag lavt 418 800 382 estimat Bilture pr. hverdag højt 523 1.000 478 estimat Spidstime lavt estimat 42 80 38 Spidstime højt estimat 78 150 72 Tabel 2 Estimeret biltrafik I løsningsforslag 3A, som er udvalgt som det, der bedst imødekommer de trafikale udfordringer og behov, vil al biltrafik til campus blive afviklet ad Smallesund og Østre Ringvej. En trafiktælling fra 2014 viser, at der kørte ca. 820 køretøjer pr. hverdagsdøgn på denne del af Smallesund. Det vil sige at trafikken vil stige til optil 1.300 køretøjer pr. hverdag (det svarer til niveauet i dag på den vestlige ende af Smallesund). Derudover viser tællingen, at der var ca. 135 køretøjer i morgenspidstimen. Det vil sige, at den estimerede trafikvækst svarer til en stigning på 45-60 % af hverdagsdøgntrafikken, og trafikken i morgenspidstimen forventes at stige med mellem 25 og 55 %. Samtidig forventes det, at trafikken på Østerled og Åvej vil falde, idet hovedparten af den trafik, der tidligere kørte på disse strækninger vil benytte krydset Østre Ringvej/Smallesund. Side 12
Cykeltrafik Den parkeringsanalyse, som Campus Bornholm har foretaget, angiver, at der i dag er ca. 109 ansatte og elever (svarende til 19 %), der cykler til og fra campus. Endvidere estimeres det, at dette tal vil stige til ca. 527 (svarende til 27 %) efter udbygningen. Forudsætningerne for at cykle til og fra campus forbedres, når uddannelsesinstitutionerne samles på en mere central adresse med et velfungerende stisystem. Derfor anbefales det, at der arbejdes målrettet med at motivere de ansatte og studerende til at cykle, blandt andet ved at sikre gode faciliteter på campus (attraktiv cykelparkering, bade- og omklædningsfaciliteter osv.) og eventuelt ved at gennemføre cykelkampagner. Kollektiv trafik BAT forventer, at antallet af passagerer til og fra campus vil stige fra ca. 100-200 i dag til mellem 700 og 900 efter udbygningen. Det er vigtigt at sikre, at stoppestederne er attraktive og placeres i kort afstand til campus, at der er gode gangforbindelser mellem campus og stoppesteder, samt at der er tilstrækkelig kapacitet i busserne, således at flest muligt vælger bus frem for bil til og fra campus. Side 13
6 Mulige tiltag Trafikafvikling til og fra campus Der er udpeget 8 tiltag, der kan være relevante i forhold til at sikre god trafikafvikling efter udbygningen af Campus Bornholm: A. Lukke Smallesund ved Byåen B. Ny tilslutning til Østre Ringvej ved Smallesund C. Lukke Smallesund ved Borgmester Nielsens Vej D. Ny intern vejforbindelse mellem Merkurvej og Minervavej E. Ny adgangsvej nord for Åvangsskolen F. Ny vejforbindelse mellem Åvej og campus G. Ny adgangsvej syd for Byåen H. Ny adgangsvej langs Østre Jernbanesti Tiltagene på Smallesund (tiltag A, B og C) vil have væsentlig indflydelse på vejnettet omkring Campus Bornholm, mens tiltag E-H primært vil blive benyttet af trafik til og fra campus. Tiltagene kan kombineres på forskellige måder, og kan dermed understøtte og supplere hinanden. Nogle tiltag kan stå alene, men i de fleste tilfælde vil det være en fordel at kombinere to eller flere tiltag. Bilag 1 indeholder en præsentation af en lang række løsningsforslag med en kortfattet beskrivelse af fordele og ulemper. Denne præsentation har været anvendt i dialogen med regionskommunen, og på baggrund af denne har styregruppen udvalgt fire løsningsforslag til nærmere vurdering. Disse fire løsningsforslag er beskrevet i afsnit 7. Forbedrede skoleveje til Åvangsskolen Udover at håndtere trafikafviklingen til og fra campus er der behov for at forbedre faciliteterne for lette trafikanter til og fra Åvangsskolen. Det kan enten være ved at anlægge nye cykelfaciliteter langs Smallesund på strækningen mellem Borgmester Nielsens Vej og Merkurvej samt langs Merkurvej eller ved at anlægge nye cykelfaciliteter langs Byledsgade mellem Borgmester Nielsens Vej og Åvangsskolen. Disse tiltag er integreret i de fire udvalgte løsningsforslag, der beskrives i afsnit 7. Generelle betragtninger vedr. tiltagene Byledsgade/Torneværksvej er som udgangspunkt bedre egnet til at afvikle gennemkørende trafik (herunder trafik til og fra Campus) end Smallesund, da Byledsgade/Torneværksvej har et bredere vejprofil, er bedre tilsluttet det overordnede vejnet, og idet der er færre indkørsler ud til vejen. Tiltag E, F og H er nye adgangsveje, der leder trafikken ad Byledsgade/Torneværksvej. Det er dog ikke helt enkelt at etablere disse adgangsveje. Dels vil en sådan adgangsvej forringe det eksisterende stinet, og dels vil det være forbundet med store anlægsudgifter. En ny tilslutning til Østre Ringvej ved Smallesund (tiltag B) vil forenkle adgangsvejene for biltrafikken til og fra campus, og vil aflaste Østerled for trafik til og fra campus. Det vil dog medføre øget trafik på Smallesund. Ved at etablere en ny adgangsvej til campus syd for Byåen (tiltag G) kan den strækning på Smallesund, der skal afvikle trafik til og fra campus, forkortes. Derudover er der risiko for øget gennemkørende trafik på Smallesund, idet den bliver en ny forbindelsesvej mellem Østre Ringvej og Borgmester Nielsens Side 14
Vej. Derfor anbefales det, at en eventuel ny tilslutning til Østre Ringvej kombineres med tiltag, der reducerer den gennemkørende trafik, fx ved at lukke Smallesund ved Borgmester Nielsens Vej (tiltag C). En vejlukning på Smallesund ved Borgmester Nielsens Vej (tiltag C) har desuden den fordel, at det vil være muligt at etablere gode ventefaciliteter ved busstoppene tæt på campus. Alternativt kan stoppestederne placeres længere mod syd ved Ystadvej det vil dog gøre bussen mindre attraktiv, da der bliver længere for passagerne at gå (ca. 500 m til Ystadvej mod 325 m til Borgmester Nielsens Vej/Smallesund). Herudover vil en vejlukning på Smallesund ved Borgmester Nielsens Vej øge trygheden for skolebørn på strækningen mellem Borgmester Nielsens Vej og Merkurvej, idet biltrafikken reduceres til et minimum. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at vejlukningen også vil medføre risiko for øget gennemkørende trafik på Ystadvej, Malmøvej og Kalmarvej, og der kan derfor blive behov for foranstaltninger, der modvirker dette. Side 15
7 Løsningsforslag Efter en indledende screening og i dialog med Bornholms Regionskommune er der udvalgt fire overordnede løsningsforslag til nærmere vurdering. Løsningsforslagene skal tage højde for: Trafikafvikling til og fra Campus både for biler, cykler, fodgængere og busser. Aflastning af boligveje Skoleveje til og fra Åvangsskolen særligt for lette trafikanter Øvrig trafikafvikling I det følgende gennemgås løsningsforslagene enkeltvis. Styrker og svagheder beskrives, og der er udarbejdet principskitser for tiltagene i hvert løsningsforslag. På baggrund af dette har styregruppen udvalgt hvilket løsningsforslag, der herefter arbejdes videre med. Der er udarbejdet et dispositionsforslag for hvert af tiltagene i det udvalgte løsningsforslag. Dispositionsforslagene er præsenteret på det vedlagte tegningsmateriale (bilag 2, tegning B1, B2, M1, M2 og Ø1). Kommentarer til tegningsmaterialet er beskrevet i afsnit 8. 7.1 Løsningsforslag 1 Figur 8 Oversigtskort over løsningsforslag 1 En ny tilslutning til Østre Ringvej ved Smallesund vil forenkle adgangsvejene for biltrafikken til og fra campus, og vil aflaste Østerled. Det vil dog medføre øget trafik til og fra campus på Smallesund. Derudover er der risiko for øget gennemkørende trafik på Smallesund, idet den bliver en ny forbindelsesvej mellem Østre Ringvej og Borgmester Nielsens Vej. Derfor anbefales det, at en eventuel ny tilslutning til Østre Ringvej kombineres med tiltag, der reducerer den gennemkørende trafik. Det kan fx være ved at supplere de hastighedsdæmpende tiltag langs vejen, særligt på Side 16
strækningen mellem Borgmester Nielsens Vej og Minervavej. Den øgede trafik på Smallesund vil forringe trygheden, særligt for lette trafikanter. Mange af de elever, der går eller cykler til Åvangsskolen benytter i dag Merkurvej. Det vil sige, at de kommer fra Borgmester Nielsens Vej, videre ad Smallesund og Merkurvej frem til skolen. Med den løsning, der skitseres i løsningsforslag 1, vil trafikken stige, både på Merkurvej og Smallesund, dels som følge af at campus udvides, og dels som følge af øget gennemkørende trafik mellem Borgmester Nielsens Vej og Østre Ringvej. Det vil forringe trygheden og trafiksikkerheden langs skolevejen. Det anbefales derfor, at eleverne ledes ad Byledsgade ved at etablere delte stier på strækningen mellem Borgmester Nielsens Vej og skolen, samt at etablere et sikret krydsningspunkt på Byledsgade ved skolen. 7.1.1 Løsningsforslag 1 - tiltag Ny tilslutning til Østre Ringvej Figur 9 Principskitse for ny tilslutning til Østre Ringvej Der anlægges et vigepligtsreguleret T-kryds på Østre Ringvej ved Smallesund. Der bør etableres højre- og venstresvingsbaner på Østre Ringvej, dels for at sikre god fremkommelighed på ringvejen og dels for at reducere risikoen for bagendekollisioner. Det vil være nødvendigt at flytte den eksisterende krydsningshelle på Østre Ringvej længere mod nord. Derudover er det vigtigt at være opmærksom på, at afstanden mellem Østerled og Østre Ringvej er relativt kort (ca. 50 meter). Derfor kan der være risiko for at den udkørende trafik skaber kødannelser på Smallesund forbi Østerled. For at minimere denne problemstilling kan udkørslen fra Smallesund udformes således, at den udkørende trafik kan afvikles relativt dynamisk, fx ved at etablere en højresvingsshunt/-bane med flette strækning i sydgående retning. Krydset Smallesund/Østerled er teknisk set et firbenet kryds i dag, men det østlige ben ender blindt og bliver sandsynligvis kun brugt i meget begrænset Side 17
omfang. Pt. er der åbent for arbejdskørsel til campus-byggeriet. Hvis Smallesund tilsluttes Østre Ringvej, bør der være særligt fokus på trafiksikkerhed i dette kryds. Krydset ligger ca. 50 meter fra Østre Ringvej. Derfor anbefales det, at ændre vigepligtsforholdene, således at trafikken på Smallesund er gennemkørende og trafikken på Østerled har vigepligt (modsat i dag), således at der ikke er risiko for tilbagestuvning ud på Østre Ringvej. Det er vigtigt, at vigepligtsforholdene fremgår tydeligt, som minimum i form af skiltning og afmærkning. Der kan eventuel anlægges gennemførte fortov på tværs af Østerled. Delte stier på Byledsgade Figur 10 Principskitse for delte stier på Byledsgade mellem Borgmester Nielsens Vej og Åvangsskolen Kørebanen bør være mindst 6 meter bred idet Byledsgade betjener en del gennemkørende trafik, og vejen benyttes til busdrift. Det anbefales, at der etableres delte stier langs begge vejsider. Stierne bør være mindst 2,5 meter brede. Skiltestandere osv. bør placeres i stiens bagkant (væk fra kørebanen). Endvidere anbefales det, at der etableres et sikret krydsningspunkt ved skolen. Fx i form af en krydsningshelle. De delte stier kan evt. forlænges hen til Østre Jernbanesti, således at forholdene for cyklister også forbedres på denne strækning. Standsning og parkering bør forbydes på den strækning, hvor der er delte stier. Side 18
7.2 Løsningsforslag 2 Figur 11 Oversigtskort over løsningsforslag 2 Ny adgangsvej langs Østre Jernbanesti Byledsgade/Torneværksvej er som udgangspunkt bedre egnet til at afvikle gennemkørende trafik (herunder trafik til og fra Campus) end Smallesund, da Byledsgade/Torneværksvej har et bredere vejprofil, er bedre tilsluttet det overordnede vejnet, og fordi der er færre indkørsler ud til vejen. En ny adgangsvej til campus langs Østre Jernbanesti vil dels forenkle adgangsvejene for biltrafik til campus og samtidig vil det aflaste boligvejene i området markant. Det er dog ikke helt enkelt at etablere en adgangsvej langs Østre Jernbanesti. Dels vil en sådan adgangsvej forringe forholdene for cyklister (herunder skolebørn til Åvangsskolen) på strækningen, og dels vil det være forbundet med store anlægsudgifter. Vejlukning på Smallesund ved Borgmester Nielsens Vej En vejlukning på Smallesund ved Borgmester Nielsens Vej vil gøre det muligt at etablere gode ventefaciliteter ved busstoppene tæt på campus. Det er dog vanskeligt, at placere busstoppene tæt på Smallesund i begge retninger, uden samtidig at forringe fremkommeligheden for biltrafikken på Borgmester Nielsens Vej markant. Samtidig vil en vejlukning på Smallesund pålægge en stor andel af beboerne i området en omvej, og der må forventes øget sivetrafik på Ystadvej, Malmøvej og Kalmarvej. For at begrænse omfanget af sivetrafik, anbefales det, at de eksisterende indkørsler på parkeringspladserne på Minervavej og Merkurvej lukkes, således at det ikke er muligt at køre til campus ad disse veje. Det vil sandsynligvis være nødvendigt at holde Minervavej åben for tung trafik, da vejprofilet på den nye adgangsvej langs Østre Jernbanesti vil blive meget smalt. Ved at lukke Smallesund ved Borgmester Nielsens Vej vil skolevejen aflastes for trafik, hvilket vil øge trygheden for de elever, der går eller cykler fra vest Side 19
ad Smallesund og videre ad Merkurvej (særligt hvis der lukkes for indkørsel til parkeringspladsen på Merkurvej). Skolevejen kan yderligere forbedres ved at anlægge delte stier eller fællessti langs Merkurvej. 7.2.1 Løsningsforslag 2 - tiltag Ny vejadgang langs Østre Jernbanesti A B C D E Figur 12 Principskitse for ny vejadgang langs Østre Jernbanesti Det anbefales, at vejforbindelsen anlægges mellem Byledsgade og parkeringspladsen ved Merkurvej, og at forbindelsen til parkeringspladsen ved Minervavej anlægges som en sidevej. Kørebanen bør så vidt muligt være minimum 5,5 meter bred. De trange pladsforhold gør dog, at det sandsynligvis vil være vanskeligt at anlægge en kørebane, der er mere end 5 meter bred. Dette bør undersøges nærmere. Der bør fortsat være gode faciliteter for lette trafikanter, idet Østre Jernbanesti er en vigtig del af det overordnede stinet. Det anbefales, at der anlægges en dobbeltrettet fællessti øst for Østre Jernbanesti, og at der anlægges en skillerabat mellem kørebanen og stien. Stien bør være minimum 3 meter bred, og skillerabatten bør være 1 meter bred. Særlige fokuspunkter: A. Ved tilslutningen til Byledsgade vil det sandsynligvis være nødvendigt at ekspropriere en del af indkørslen til de to boliger vest for Østre Jernbanesti. Det vil muligvis også være nødvendigt at ekspropriere en del af haverne øst for stien, for at sikre, at indkørslen vest for stien fortsat kan have en tilstrækkelig bredde. B. Broen over åen er meget smal og det vil være nødvendigt at udvide den for at sikre tilstrækkelig vejbredde. Dette vil være forbundet med store anlægsomkostninger. Jordforhold og dæmningens opbygning bør undersøges nærmere med henblik på at afklare, om der kan sikres tilstrækkelig bæreevne til at afvikle biltrafik over broen. Side 20
Ved åen ledes den dobbeltrettede fællessti ned til den eksisterende stibro øst for Østre Jernbanesti, dels fordi det sandsynligvis ikke vil være muligt at få plads til fællesstien over den samme bro som biltrafikken, og dels for at kunne forbinde Byåstien med stien langs Østre Jernbanesti. C. Der bør etableres et sikret krydsningspunkt ud for skolen. Fx i form af en fodgængerovergang. D. Der anlægges et vigepligtsreguleret kryds ved sidevejstilslutningen, der forbinder parkeringspladsen ved Minervavej med den nye adgangsvej. E. På strækningen mellem Smallesund og sidevejen ind til parkeringspladsen ved Minervavej forløber stien i sin nuværende udformning (der anlægges ikke bilvej på denne strækning). Vejlukning på Smallesund ved Borgmester Nielsens Vej Fremrykkede busstop Figur 13 Principskitse for vejlukning med fremrykkede busstop Busstoppene kan udformes som fremrykkede busstop. Det vil give den bedst mulige placering i forhold til ventearealerne på hver side af vejen. Samtidig vil det være en meget trafiksikker løsning, idet der er god oversigt over fodgængerfeltet. Det vil dog samtidig betyde, at busserne blokerer for biltrafikken, når de holder ved stoppestedet. Der planlægges en omfattende omlægning af busnettet på Bornholm, og i den forbindelse forventer BAT, at antallet af busser på Borgmester Nielsens Vej vil blive væsentligt forøget (optil 11 buslinjer med 2 afgange i timen i spidstimerne). Derfor bør det undersøges nærmere, om fremrykkede busstop vil medføre væsentlige kapacitetsproblemer. En løsning kunne være, kun at lade udvalgte buslinjer stoppe ved Smallesund. Side 21
Ved vejlukningerne på Smallesund etableres en afskærmning ved hjælp af beplantning eller byinventar (fx betonelementer, der samtidig kan fungere som bænk, cykelstativ eller lign.). Der etableres en sluse gennem afskærmningen, der dels leder de lette trafikanter ud på Borgmester Nielsens Vej i det mest hensigtsmæssige punkt, og dels tvinger de lette trafikanter ned i fart af hensyn til trafiksikkerheden. Buslomme Figur 14 Principskitse for vejlukning med buslomme Såfremt det vurderes at fremrykkede stoppesteder vil medføre væsentlige kapacitetsproblemer på Borgmester Nielsens Vej, kan et alternativ være kun at etablere et stoppested i den ene køreretning. Derved vil det være muligt at etablere en buslomme og lede kørebanen uden om stoppestedet. I så fald bør det (i dialog med BAT) undersøges om det er muligt at planlægge bussernes rute, så de kører i et loop gennem byen og derfor altid kører mod nord ad Borgmester Nielsens Vej. Bemærk at busstoppet ikke vil blive placeret lige ud for ventearealet, idet fodgængerovergangen bør placeres i god afstand til bussen (af hensyn til oversigtsforholdene) og tæt på Smallesund (da de lette trafikanter ellers ikke vil benytte den). Side 22
Lette trafikanter på Merkurvej Figur 15 Principskitse for dobbeltrettet fællessti på Merkurvej Hvis Smallesund lukkes øst for Borgmester Nielsens Vej, kan der med fordel etableres cykelgade på Smallesund mellem Borgmester Nielsens Vej og Merkurvej. Det vil sige, at der etableres fortov langs begge vejsider. Biler må køre på kørebanen, men dette skal foregå på cyklisternes præmisser. Derved vil der forsat være adgang til de matrikler, der ligger langs vejen. På Merkurvej kan der etableres en dobbeltrettet fællessti langs den vestlige vejside. Det kræver dog, at vinkelparkeringen omdannes til længdeparkering, hvilket vil reducere antallet af parkeringspladser langs vejen. Hvis indkørslen til parkeringspladsen lukkes, kan antallet af parkeringspladser inde på parkeringspladsen øges. Umiddelbart vurderes det, at det samlede antal parkeringspladser vil blive reduceret med ca. 4-5 pladser. Det vil være nødvendigt at flytte kantsten og belysningsmaster langs vejen, hvilket vil være forbundet med relativt store anlægsomkostninger. Et alternativ til en dobbeltrettet fællessti langs den ene vejside er at anlægge enkeltrettede delte stier langs begge sider af Merkurvej. Det vil dog betyde, at de skolebørn, der kommer på cykel, skal krydse biltrafikken på Smallesund, når de kører til skole. Side 23
7.3 Løsningsforslag 3A Figur 16 Oversigtskort over løsningsforslag 3A En ny tilslutning til Østre Ringvej vil forenkle adgangsvejen til campus og vil aflaste Østerled. Når dette kombineres med en vejlukning på Smallesund ved Borgmester Nielsens Vej, reduceres risikoen for gennemkørende trafik mellem Borgmester Nielsens vej og Østre Ringvej. Der vil dog sandsynligvis blive øget gennemkørende trafik på Ystadvej, Malmøvej og Kalmarvej. En del af trafikken til campus må forventes at køre ad disse veje. Derudover kan der være nogle trafikanter, der kører ad disse veje og videre ad Smallesund til og fra Østre Ringvej. Dette kan eventuelt håndteres ved at trafiksanere Kalmarvej og Malmøvej så hastighedsniveauet sænkes, eller ved at lukke de to veje ved Smallesund. En yderligere fordel ved at lukke Smallesund ved Borgmester Nielsens Vej er, at det vil være muligt at anlægge busstop med venteareal ved Borgmester Nielsens Vej. Samt at skolevejen forbedres på Smallesund mellem Borgmester Nielsens Vej og Merkurvej idet biltrafikken reduceres til et minimum. Endeligt omfatter løsningsforslaget, at der etableres faciliteter for lette trafikanter på Merkurvej for at forbedre skolevejen på denne strækning. 7.3.1 Løsningsforslag 3A - tiltag Ny tilslutning til Østre Ringvej er beskrevet i afsnit 7.1.1. Vejlukning af Smallesund ved Borgmester Nielsens Vej samt faciliteter for lette trafikanter på Merkurvej er beskrevet i afsnit 7.2.1. Side 24
7.4 Løsningsforslag 3B Figur 17 Oversigtskort over løsningsforslag 3B Løsningsforslag 3B omfatter de samme tiltag som i løsningsforslag 3A, suppleret med en yderligere vejlukning på Smallesund ved Østre Jernbanesti samt en intern vejforbindelse mellem parkeringspladserne på Merkurvej og Minervavej. Den interne vejforbindelse mellem parkeringspladserne vil betyde, at indkørslen ud til Merkurvej kan lukkes, således at al trafik til og fra campus ledes ad Minervavej. Dette, kombineret med vejlukningen på Smallesund ved Østre Jernbanesti, vil betyde, at risikoen for gennemkørende trafik på Kalmarvej og Malmøvej reduceres til et minimum. Derudover vil det forbedre trygheden på skolevejen, idet trafikken på Merkurvej reduceres markant. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at jo flere vejlukninger, der etableres, des mere begrænses beboernes tilgængelighed til området. Side 25
8 Dispositionsforslag På baggrund af den nærmere vurdering af løsningsforslag 1, 2, 3A og 3B har styregruppen udvalgt løsningsforslag 3A som det, der bedst imødekommer de trafikale behov i området. Der er udarbejdet et eller flere dispositionsforslag for hvert tiltag i løsningsforslaget. Dispositionsforslagene er udarbejdet på baggrund af luftopmålte grundkort. Der er udarbejdet dispositionsforslag for følgende: Ny tilslutning til Østre Ringvej Vejlukning af Smallesund ved Borgmester Nielsens Vej o Fremrykkede busstop o Buslommer Cykelgade på Smallesund mellem Borgmester Nielsens Vej og Merkurvej Faciliteter for lette trafikanter på Merkurvej o Dobbeltrettet fællessti langs den vestlige vejside o Enkeltrettede fællesstier langs begge vejsider Endvidere har Bornholms Regionskommune bedt Via Trafik beskrive muligheder for og konsekvenser af at lukke Kalmarvej og Malmøvej ved Smallesund, for at undgå at den gennemkørende trafik på disse veje forøges. Dette er beskrevet afsnit 8.5. Dispositionsforslagene er udarbejdet på baggrund af luftopmålte grundkort. Skelgrænser er ikke verificeret, og der kan derfor være en vis unøjagtighed forbundet med disse. Flere steder fremgår det af det luftopmålte grundkort, at den nuværende brugsgrænse ligger bag skel det vil sige, at en del af det eksisterende fortov ligger på privatgrund. Der bør foretages en skelverificering med henblik på at afklare, om dette rent faktisk er tilfældet, og i så fald bør det undersøges, om der foreligger en tinglysning, der udspecificerer, at arealet indgår i offentlig vej. Dette har afgørende betydning for de beskrevne tiltag særligt på Borgmester Nielsens Vej og på Merkurvej ud mod Smallesund. Dispositionsforslagene er udarbejdet under antagelse af, at det fremtidige vejprofil, kan gå til den nuværende brugsgrænse. Såfremt det fremtidige vejprofil skal holdes inden for skellene, som de fremgår af det luftopmålte grundkort, vil det ikke være muligt, at etablere de skitserede løsninger. Side 26
8.1 Kommentarer til ny tilslutning til Østre Ringvej Figur 18 Dispositionsforslag. Se også bilag 2 tegningsnummer Ø1 Der etableres højre- og venstresvingsbaner på Østre Ringvej, dels for at sikre god fremkommelighed på ringvejen og dels for at reducere risikoen for bagendekollisioner. Det vil være nødvendigt, at flytte den eksisterende krydsningshelle på Østre Ringvej. Langs den nordlige vejside af Smallesund vil det være nødvendigt at ekspropriere et lille areal af matrikel 122i (ca. 3 kvadratmeter), for sikre plads til både kørekurver og fortov. Såfremt regionskommunen vurderer, at det ikke vil være muligt at ekspropriere dette areal er der følgende alternativer: Der anlægges kun fortov langs den ene vejside af Smallesund på strækningen mellem Østre Ringvej og Østerled. Det vil forringe fremkommeligheden for fodgængere på strækningen. Der anlægges ikke højresvingsbane på Østre Ringvej. Dette vil øge risikoen for bagendekollisioner. Der etableres indkørselsforbud for sættevogne. Hvis højresvingsbanen kun dimensioneres efter 12 m lastbiler (og køretøjer, der er mindre end dette) vil det ikke være nødvendigt at ekspropriere. Dette vil dog ikke være hensigtsmæssigt, da det vil betyde, at sættevogne (fx i forbindelse med varelevering til campus) vil være tvunget til at køre en længere vej gennem boligområdet. Der etableres en højresvingsshunt/-bane med flettestrækning i sydgående retning, således at den udkørende trafik på Smallesund kan afvikles relativt dynamisk. Dette for at minimere risikoen for at den udkørende trafik skaber kødannelser på Smallesund forbi Østerled. Vigepligtsforholdene i krydset Smallesund/Østerled ændres, således at trafikken på Smallesund er gennemkørende og trafikken på Østerled har vigepligt (modsat i dag), således at der ikke er risiko for tilbagestuvning ud på Østre Ringvej på Smallesund fra Østerled. Der anlægges gennemførte fortov på tværs af Østerled, således at vigepligtsforholdene fremgår tydeligt. Side 27
8.2 Kommentarer til vejlukning af Smallesund ved Borgmester Nielsens Vej Der er udarbejdet to forskellige dispositionsforslag for vejlukningen på Smallesund og placering af busstop hhv. fremrykkede busstop og buslommer. For begge dispositionsforslag gælder, at der bliver forringet adgang for renovationskøretøjer til matriklerne 107x, 107y og 107z. Renovationskøretøjerne vil enten skulle bakke ind- eller ud på strækningen, eller standse ved Merkurvej og gå den sidste strækning (op til 55 m). 8.2.1 Fremrykkede busstop Figur 19 Dispositionsforslag. Se også bilag 2 tegningsnummer B1 Fremrykkede busstop vil give den bedst mulige placering af busstoppene, idet de kan placeres ud for Smallesund i begge retninger. Dette giver mulighed for den mest optimale udformning af ventearealet ved stoppestederne, idet arealerne ved vejlukningerne på begge sider af Borgmester Nielsens Vej kan anvendes som en slags perron. De fremrykkede stoppesteder vil dog forringe fremkommeligheden på Borgmester Nielsens Vej, fordi busserne spærrer for den øvrige biltrafik, når de holder ved stoppestedet. Idet det forventes at busbetjeningen på strækningen vil blive væsentligt forøget, er der risiko for lange kødannelser på Borgmester Nielsens Vej. I så fald forringes fremkommeligheden både for bil- og bustrafikken på strækningen. Det bør undersøges nærmere, om der kan sikres en acceptabel trafikafvikling, fx ved hjælp af trafiksimulering. I begge retninger placeres de fremrykkede stop umiddelbart før fodgængerovergangen, dels fordi dette er den mest trafiksikre løsning og dels fordi, det giver den bedst mulige placering i forhold til ventearealerne. Det kan dog bidrage til eventuelle kapacitetsproblemer, idet busserne skal vente for de krydsende fodgængere. Det vil sige, at ventetiden ved stoppestedet bliver forlænget. Dette er særligt problematisk i morgenspidstimen, hvor et stort antal passagerer på vej til campus vil ankomme i det samme tidsrum, som biltrafikken på Borgmester Nielsens Vej er størst. Hvis der arbejdes videre med dette dispositionsforslag bør der tages højde for denne problemstilling, når der foretages en nærmere vurdering af trafikafviklingen. Side 28
Tiltaget vil medføre, at det ikke længere vil være muligt at foretage venstresving til og fra matrikel 104i, 107æ, 107x og 153e, idet midterhellen forhindrer dette. 8.2.2 Buslommer Figur 20 Dispositionsforslag. Se også bilag 2 tegningsnummer B2 Der placeres en buslomme langs vejsiden, og kørebanen ledes uden om i et forløb, hvor bilisterne kan køre igennem strækningen med 40 km/t. Det vil betyde at busstoppene placeres relativt langt fra Smallesund (af hensyn til placering af fodgængerfelt samt krav til stopsigt og kørekurver). Dispositionsforslaget forudsætter, at hastighedsgrænsen sænkes til 40 km/t på strækningen, dels for at kunne minimere afstanden mellem busstoppene og ventearealet ved Smallesund og dels af hensyn til trafiksikkerheden der vil være et stort antal krydsende cyklister og fodgængere og mange busser, der kører til og fra stoppestedet. Derfor vil det være en trafiksikkerhedsmæssig fordel at reducere den tilladte hastighed. Politiet skal godkende en eventuel ændring i hastighedsgrænsen, og de bør derfor inddrages i processen, inden der arbejdes videre med dette dispositionsforslag. Dispositionsforslaget er udformet således, at busstoppet i den østlige vejside prioriteres højest, og dermed placeres så tæt på Smallesund som muligt. Det bør undersøges (i dialog med BAT) om det er muligt at planlægge bussernes rute i et loop gennem byen, så de altid kører mod nord ad Borgmester Nielsens Vej. Der bør fortsat være en fodgængerovergang ud for Smallesund, dels for at sikre god tilgængelighed til stoppestederne, og dels fordi der er mange skolebørn på strækningen. Derfor bliver afstanden mellem bussens fordør og ventearealet ved Smallesund ca. 10 meter. Endvidere vil busstoppene blive placeret ud for udkørslerne til matrikel 107æ og 107x i nordlige retning, og ud for matrikel 104i og 104h i sydlig retning. Hvis bustrafikken stiger som forventet, kan det blive vanskeligt for bilister at komme ind og ud fra disse indkørsler i spidstimerne. En yderligere ulempe Side 29
ved at placere busstoppene ud for indkørslerne er, at tilgængeligheden forringes særligt for personer, der er bevægelseshæmmede når bussens døre åbner ud for sænkede kantsten, fordi afstanden mellem bussens gulv og kantstenen øges. Langs den vestlige vejside vil afstanden mellem bussens fordør og ventearealet være ca. 30 meter. Tiltaget vil besværliggøre venstresving fra den nordlige indkørsel på matrikel 104i, pga. midterhellen. Det vil dog fortsat kunne lade sig gøre at foretage ventresving til og fra matriklen. Skillerabatten mellem kørebane og cykelsti nedlægges på en strækning på ca. 30 m. Dette medfører, at der må fjernes et træ i den vestlige vejside i forbindelse med buslommen. 8.3 Kommentarer til cykelgade på Smallesund mellem Borgmester Nielsens Vej og Merkurvej Figur 21 Dispositionsforslag. Se også bilag 2 tegningsnummer B1, B1, M1 og M2 Cykelgaden etableres på kørebanen. Dette giver mulighed for klart at definere vigepligtsforholdene i krydset Smallesund/Merkurvej, med Smallesund som primærvej. Der sættes vejsøm som adskillelse mellem kørselsretningerne og cykelgaden afmærkes med cykelsymboler på kørebanen samt skiltning. 8.4 Kommentarer til faciliteter for lette trafikanter på Merkurvej Der er udarbejdet to dispositionsforslag for faciliteter for lette trafikanter på Merkurvej, hhv. dobbeltrettet fællessti langs den vestlige vejside og enkeltrettede fællesstier langs begge vejsider. I begge tilfælde bør vejbelysningen langs den vestlige vejside flyttes til stiens bagkant (altså ind til skel-/brugsgrænsen) Side 30
8.4.1 Dobbeltrettet fællessti langs den vestlige vejside Figur 22 Dispositionsforslag. Se også bilag 2 tegningsnummer M1 Denne løsning sikrer, at skolebørn til Åvangsskolen kan komme fra Borgmester Nielsens Vej og frem til fodgængerovergangen ved skolen uden at krydse biltrafikken undtaget den trafik, der er til de fem boliger langs den vestlige side af Merkurvej. Skillerabatten mellem stien og kørebanen bør være én meter bred jf. vejreglerne. Dette er dog ikke muligt på den sydlige strækning (ved matrikel 107s, 107an og 107f). Her kan skillerabatten ikke være mere end 0,5 meter, med mindre der eksproprieres areal til dette. Af hensyn til vejforløbet lægger dispositionsforslaget op til, at skillerabatten anlægges i 0,5 meters bredde på hele strækningen. Alternativt kan fortovet på den østlige vejside på den sydlige strækning reduceres til ca. 0,5 m. Dette vil i praksis betyde at fortovet ikke kan bruges. Fodgængere til Smallesund nr. 57 må formodes enten at gå på kørebanen eller krydse Merkurvej. Vinkelparkeringen langs Merkurvej omdannes til længdeparkering. Det medfører at 17 pladser nedlægges. 8.4.2 Enkeltrettede fællesstier langs begge vejsider. Figur 23 Dispositionsforslag. Se også bilag 2 tegningsnummer M2 Skolebørn på cykel skal krydse Smallesund/Merkurvej på vej til skole samtidig med spidstimen for trafik til campus. Vinkelparkeringen langs Merkurvej omdannes til længdeparkering. Det medfører at 20 pladser nedlægges. Det kan være vanskeligt, for bilister, der kører ind på parkeringspladsen, at se cyklister og fodgængere, der færdes bag de parkerede biler. Det anbefales derfor, at der etableres en overkørsel ved indkørslen til parkeringspladsen, således at bilisterne bliver gjort opmærksomme på, at de krydser en sti, og at de har vigepligt. Side 31
8.5 Muligheder for og konsekvenser af at lukke Kalmarvej og Malmøvej ved Smallesund Hvis Smallesund lukkes ved Borgmester Nielsens Vej vil der være risiko for, at den gennemkørende trafik på Kalmarvej og Malmøvej stiger. Både fordi nogle trafikanter til og fra Campus Bornholm, vil opleve dette som en genvej, men også fordi nogle bilister vil opleve det som en genvej til Østre Ringvej. En måde at forhindre dette på ville være at lukke Kalmarvej og Malmøvej ved Smallesund, således at gennemkørsel ikke var muligt. Det har følgende konsekvenser: Beboere på vejene vil ikke længere kunne køre ud via Smallesund (fx til og fra Østre Ringvej), og skal i stedet køre ad Ystadvej og Borgmester Nielsens Vej. Det vil dog ikke medføre nogen væsentlig omvej. Det er ikke muligt at etablere vendepladser for enden af vejene, da vejprofilet ikke er tilstrækkeligt bredt. Personbiler vil kunne foretage 3- punktsvendinger, men større køretøjer -fx i forbindelse med varelevering- vil ikke kunne vende på vejen, og vil derfor være tvunget til at bakke over en længere strækning. Derfor er det særligt vigtigt, at der opsættes tydelig skiltning om blinde veje, således at biler, der ikke har ærinde på vejen, ikke kører ind. Renovationskøretøjer vil få vanskeligt ved at betjene vejstrækningerne, idet de ikke vil kunne vende for enden af vejen. Dette kan håndteres ved at anlægge vejlukningen ved hjælp af steler, som renovationspersonalet kan tage ned, når de skal igennem. Stelerne kan låses med nøgler, således at øvrige trafikanter ikke kan passere. Vejlukningerne vil også betyde, at antallet af vendemuligheder på Smallesund reduceres særligt for større køretøjer. I dag kan bilisterne køre ind ad sidevejen og bakke ud på Smallesund i forbindelse med vendemanøvre. Dette kan håndteres ved at etablere vejlukningerne et antal meter fra Smallesund, således at det fortsat er muligt at bruge arealet til at vende. Der er dog risiko for, at arealet benyttes til parkering i stedet. Af hensyn til renovationskøretøjerne kan det ikke anbefales at anlægge vejlukninger på Kalmarvej og Malmøvej, der ikke kan åbnes ved behov. Derfor anbefales det, at eventuelle vejlukninger etableres som porte bestående af steler, der enten kan tages manuelt ned, eller automatisk kan køre op og ned. Automatiske løsninger åbner samtidig op for at beboere på vejene kan gives tilladelse til at passere vejlukningerne, ved at tildele dem koder eller nøgler/chips til portene, eller at lave porte, der aktiveres ved hjælp af nummerpladegenkendelse. Automatiske løsninger er dog relativt dyre både at anlægge og drifte, og der er et relativt stort administrativt arbejde i at udstede adgangstilladelser, erstatte mistede nøgler, oprette og vedligeholde database over nummerplader med adgangstilladelse osv. Manuelle løsninger er væsentligt billigere og mere robuste. Her bør der kun udstedes nøgler til renovationsselskaberne og evt. kommunens driftsafdeling (i forbindelse med snerydning og vedligehold af vejen). Side 32