1
Global Comp index_denmark_2 2
Global Comp index_denmark_1 3
Cevea: Lighed får de rige til at stole på andre - UgebrevetA4.dk 08-06-2015 09:15:18 TAK FOR TILLIDEN Cevea: Lighed får de rige til at stole på andre Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Mandag den 8. juni 2015, 05:00 Del: Er det lighed, der er grunden til, at danskerne er et af verdens mest tillidsfulde folk, eller er det i virkeligheden omvendt? På baggrund af en europæisk undersøgelse konkluderer tænketanken Cevea, at ikke mindst de rigeste nyder godt af tilliden i det danske samfund og advarer mod at udhule vores velfærd. Sludder, lyder det fra liberal side: Vores tillid er kulturelt betinget ligheden har vi kunnet skabe, fordi vi er tillidsfulde. Vi er et af de mest tillidsfulde folkefærd i verden. Det skyldes vores lighed, mener Cevea. Nej, mener Cepos: Ligheden skyldes vores tillid til hinanden. Foto: Kåre Viemose/Scanpix Et ord er et ord. I hvert fald, hvis det er dansk. Danmark topper listen i en undersøgelse, som tænketanken Cevea har foretaget af den gensidige tillid blandt borgere i 23 europæiske lande. I den tillidsfulde ende har vi selskab af andre nordiske og nordeuropæiske lande: Sverige, Norge, Finland, Island, Holland og Schweiz. Landene i den anden ende af skalaen, hvor borgerne ikke bare tager et ord for et ord, men skal have detaljerne ned på skrift, før de indgår en aftale, er Bulgarien, Cypern, Portugal, Polen og Slovakiet. I mellemgruppen ligger blandt andre de store europæiske lande Tyskland, Storbritannien, Frankrig, Spanien og Italien. Øget lighed fremmer tilliden Spørgsmål: Mener du, at de fleste mennesker i det store og hele er til at stole på, eller kan man ikke være for forsigtig? Vurdering på skala fra 0 til 10, hvor 0 betyder, at man ikke kan være for forsigtig, og 10 betyder, at de fleste Page 1 of 6
Cevea: Lighed får de rige til at stole på andre - UgebrevetA4.dk 08-06-2015 09:15:18 mennesker er til at stole på. Andel i procent, der har angivet 6 og derover. data Kilde: Cevea på baggrund af European Social Survey 2012 og Eurostat. Note: Uligheden er udregnet efter en metode, som EU s statistiske kontor, Eurostat, bruger. Den gennemsnitlige indkomst for den rigeste divideres med den gennemsnitlige indkomst for den fattigste femtedel. Efter den beregning placerer Spanien sig blandt landene med størst ulighed og Sverige blandt landene med lavest ulighed. Tillidsskalaen går fra 0 til 10, hvor 10 er meget tillid, og landenes placering spænder lige fra Bulgariens lidt over 3,5 i bunden til Danmarks næsten 7 i toppen. Placeringen er baseret på den gennemsnitlige besvarelse fra et repræsentativt udsnit i de respektive lande på tre spørgsmål: Er andre mennesker til at stole på?, Prøver andre mennesker at være hjælpsomme? og Vil andre mennesker prøve at være reelle? Fællesskabet er afgørende Alt det positive forventer vi i langt højere grad af vores medmennesker, hvis vi lever i et land med stor lighed, påviser Cevea i sin undersøgelse. Landene i den øverste del af tillidsskalaen er nemlig samtidig de lande, som topper en skala for social lighed, der er udregnet efter en metode, som EU s statistiske kontor, Eurostat, bruger. Landene med lav tillid er tilsvarende i bund med hensyn til lighed. I Danmark og andre lande med stor social lighed har vi generelt tillid til dem, vi møder, fordi vi har en forventning om, at de opfører sig ordentligt og i øvrigt er ligesom én selv. Frank Skov, analysechef, Cevea Konklusionen fra analysechef i Cevea Frank Skov er klar:»i Danmark og andre lande med stor social lighed har vi generelt tillid til dem, vi møder, fordi vi har en forventning om, at de opfører sig ordentligt og i øvrigt er ligesom én selv. Det har man jo kun, hvis man deler en eller anden form for fællesskab og referenceramme. Og det er der ikke i lande med stor ulighed,«siger han. Derfor advarer Frank Skov mod politiske anslag mod de danske lighedsidealer. Blandt andet mod planerne om at skære i overførselsindkomsterne. Det vil forarme dem, det går ud over. Page 2 of 6
Cevea: Lighed får de rige til at stole på andre - UgebrevetA4.dk 08-06-2015 09:15:18 Men nok så vigtigt vil det gå ud over vores gensidige tillid, mener han. Ikke mindst hos de rigeste, påpeger analysechefen. data Høj ulighed mindsker troen på andre Spørgsmål: Mener du, at andre mennesker for det meste prøver at være hjælpsomme, eller tænker de mest på sig selv? Vurdering på skala fra 0 til 10, hvor 0 betyder, at mennesker tænker mest på sig selv, og 10 betyder, at de mest prøver at være hjælpsomme. Andel i procent, der har angivet 6 og derover. Kilde: Cevea på baggrund af European Social Survey 2012 og Eurostat. Note: Uligheden er udregnet efter en metode, som EU s statistiske kontor, Eurostat, bruger. Den gennemsnitlige indkomst for den rigeste divideres med den gennemsnitlige indkomst for den fattigste femtedel. Efter den beregning placerer Spanien sig blandt landene med størst ulighed og Sverige blandt landene med lavest ulighed. Ceveas analyse viser nemlig, at det især er blandt de rige, at tilliden vokser, når ligheden øges.»når de rige har betalt aflad i form af skat, behøver de ikke rende rundt og være bange. Når flere har mere at leve for, har vi mindre kriminalitet og færre voldelige forbrydelser. Vi har heller ikke på noget tidspunkt haft danskere, der har fået kidnappet koner, børn eller andre,«påpeger Frank Skov. Tillid er en god forretningsmodel Samtidig ser han tilliden som en afgørende faktor i de erhvervspolitiske succeser, som Cevea har beskrevet i en række notater på det seneste. Her har inddragelse af medarbejdere og innovation fra gulvet været kerneværdier i de danske virksomheder, som har oplevet vækst og fremgang på eksportmarkedet.»tillid og høj myndiggørelse af medarbejdere er det kit, der får en virksomhed til at fungere. Så den skal vi passe på. Lederne skal jo kunne stole på, at den faglærte og den ufaglærte gør lige præcis det, der er godt for virksomheden. Og det kan man i Danmark. Det er forskellen på os og amerikanere, tyskere og italienere, som ellers har nøjagtig de samme maskiner. De mangler den høje grad af tillid og fællesskab, som vi har på grund af lighed og Page 3 of 6
Cevea: Lighed får de rige til at stole på andre - UgebrevetA4.dk 08-06-2015 09:15:18 tradition,«mener Frank Skov. Vi har nogle konflikter, hvor der lige tages luft ud af kedlen, men gennemgående har vi ro på arbejdsmarkedet. Og det har vi, fordi parterne har tillid til hinanden og til, at aftaler overholdes. Bent Greve, samfundsforsker, Roskilde Universitet Professor og arbejdsmarkedsforsker på Roskilde Universitet Bent Greve har forsket i lykke og tilfredshed, og han er ikke overrasket over, at lighed spiller lige så stor en rolle for riges tillid som for øvrige samfundsgrupper.»rige i Danmark og andre steder har jo gavn af tilliden. Den gør det nemt at handle med hinanden, og når man ansætter nogen, har man tillid til, at de arbejder, som de skal. Og så betyder tillid, at man føler sig mere tryg i hverdagen, hvilket jo har lige så stor betydning for velstillede. Generelt ser man en sammenhæng mellem lighed på den ene side og både tillid og lykke på den anden,«siger han. Tillid skaber ro Bent Greve finder det oplagt, at tilliden har en central betydning for den danske arbejdsmarkedsmodel og de vilkår, virksomhederne har for at drive forretning.»danmark er kendetegnet ved forholdsvis få konflikter. Vi har nogle konflikter, hvor der lige tages luft ud af kedlen, men gennemgående har vi ro på arbejdsmarkedet. Og det har vi, fordi parterne har tillid til hinanden og til, at aftaler overholdes. I forhold til leverandører og aftagere er det heller ikke nødvendigt at have nær så detaljerede kontrakter, som man har i andre lande. Man er ikke så bange for at blive snydt,«pointerer han. data Høj ulighed øger mistroen Spørgsmål: Tror du, at de fleste mennesker ville prøve at udnytte dig, hvis de havde mulighed for det, eller ville de prøve at være reelle? Vurdering på skala fra 0 til 10, hvor 0 betyder, at de fleste ville prøve at udnytte dig, og 10 betyder, at de fleste ville prøve at være reelle. Note: Uligheden er udregnet efter en metode, som EU s statistiske kontor, Page 4 of 6
Cevea: Lighed får de rige til at stole på andre - UgebrevetA4.dk 08-06-2015 09:15:19 Eurostat, bruger. Den gennemsnitlige indkomst for den rigeste divideres med den gennemsnitlige indkomst for den fattigste femtedel. Efter den beregning placerer Spanien sig blandt landene med størst ulighed og Sverige blandt landene med lavest ulighed. Kilde: Cevea på baggrund af European Social Survey 2012 og Eurostat. I den liberale tænketank CEPOS erklærer cheføkonom Mads Lundby Hansen sig fuldstændig enig i, at tillid er utrolig vigtig i forhold til den økonomiske udvikling i Danmark. Det gavner dansk økonomi, at der generelt er tillid mellem virksomheder og medarbejdere og mellem virksomheder indbyrdes, når der indgås kontrakter, mener han. Jeg vil gerne stille et meget stort spørgsmålstegn ved, om reformer forringer tilliden i befolkningen, hvis de skaber større ulighed, men får flere i beskæftigelse. Jeg mener tværtimod, at det vil øge tilliden, fordi flere kommer ind på arbejdsholdet Mads Lundby Hansen, cheføkonom, Cevea Men den tillid er ikke udfordret af, at han selv og borgerlige politikere gør sig til talsmænd for lavere overførselsindkomster og dermed større ulighed, påpeger han. I så fald har den nuværende Thorning-regering gjort sig skyldig i en udhuling af danskernes tillid med skatteog andre reformer, som har øget den sociale ulighed i de seneste år, gør han opmærksom på.»jeg vil gerne stille et meget stort spørgsmålstegn ved, om reformer forringer tilliden i befolkningen, hvis de skaber større ulighed, men får flere i beskæftigelse. Jeg mener tværtimod, at det vil øge tilliden, fordi flere kommer ind på arbejdsholdet,«mener Mads Lundby Hansen. Han anerkender sammenhængen mellem lighed og tillid, men ikke Ceveas antagelse af, at lighed kommer før og er grundlaget for tilliden.»årsagssammenhængen går den anden vej. Det er fordi, vi har tillid til hinanden, at vi har kunnet opbygge velfærdsstaten. Borgere, herunder også rige, vil være mere tilbøjelige til at acceptere høje skatter i lande, hvor der er en høj grad af tillid til hinanden, og hvor man har en tro på, at provenuet bliver brugt nogenlunde fornuftigt, at der ikke er korruption, og at medborgere ikke i udpræget grad snyder sig til offentlige ydelser,«mener CEPOS cheføkonom. Dansk tillid i det vilde vesten Samme udlægning har professor i nationaløkonomi ved Aarhus Universitet Christian Bjørnskov. Han har forsket i lykke og konkret i sammenhængen mellem lighed og tillid.»der har været en periode, hvor man troede, at når der var sammenhæng mellem tillid og lighed, så måtte det være ligheden, der skabte tilliden. Det har jeg testet sammen med en kollega, og vores konklusion er, at velfærdsstaten ikke kan have skabt tilliden. Det er tilliden, der skaber ligheden,«siger han. I mangel på historiske data for danskernes tillid før velfærdsstatens opbygning målte de blandt andet tilliden hos amerikanere, der er efterkommere af danskere, som emigrerede for mindst tre generationer siden, samt for andre amerikanske indvandrergrupper.»efterkommerne af danskere har en tillid, der er meget tæt på vores, selv om vi er skilt af tre generationer og firs år. Dem, hvis forfædre udvandrede fra Skandinavien, er typisk de mest tillidsfulde i USA og efterkommere af sicilianere typisk de mindst tillidsfulde,«fortæller Christian Bjørnskov. Page 5 of 6
Cevea: Lighed får de rige til at stole på andre - UgebrevetA4.dk 08-06-2015 09:15:19 Man ved noget om, hvad der kan ødelægge tillid. Det har man gjort i nogle af de tidligere kommunistiske regimer. Blandt andre Rumænien, hvor 700.000 var på Securitates lønningsliste for at overvåge deres medborgere. Christian Bjørnskov, professor i nationaløkonomi, Aarhus Universitet Hans bud på, hvad der så skaber danskernes tillid, er ikke 100 procent klart. Et dybere kulturtræk er det nærmeste, han vil komme det.»man ved noget om, hvad der kan ødelægge tillid. Det har man gjort i nogle af de tidligere kommunistiske regimer. Blandt andre Rumænien, hvor 700.000 var på Securitates lønningsliste for at overvåge deres medborgere. I forskningsmiljøet er der fokus på den slags ødelæggende begivenheder. Men her har dansk, norsk, hollandsk og til dels også svensk historie jo været utrolig fredelig uden interne opgør og stridigheder,«påpeger Christian Bjørnskov. Der er en grænse Under alle omstændigheder mener han ikke, at det vil have konsekvenser for danskernes tillid, hvis der skrues på omfordelingen i Danmark.»Det har man gjort i New Zealand, hvor de reformerede deres meget store velfærdsstat, uden at der skete noget fald i tilliden. Det vil ændre vores syn på staten, men ikke på hinanden,«mener professoren. Bent Greve køber imidlertid hverken CEPOS s eller Christian Bjørnskovs argumenter.»hvis man går tilbage til Steinckes socialreform fra 1933, så var logikken den, at alle parter fik noget arbejderen bedre social beskyttelse, mens arbejdsgiveren slap for sociale omkostninger. Der var enighed om fornuften i at opbygge et sådant system, som staten betalte, og som man var villig til at betale til over skatten. Det var ikke tilliden, der kom først,«pointerer han. Og modsat CEPOS og Christian Bjørnskov mener Bent Greve, at der er en grænse for, hvor meget man nu kan justere på velfærdsydelser, før tilliden blandt danskerne brister.»selv om vi stadig har en høj grad af tillid sammenlignet med andre lande, har vi ikke på alle strækninger samme tillid som tidligere. Og der er en grænse for, hvor meget man kan pille ved den økonomiske og sociale tryghed, før nogle er så marginaliserede, at filmen knækker. Jeg kan bare ikke sige, hvor grænsen ligger,«siger Bent Greve. Copyright 2014 Ugebrevet A4 Islands Brygge 32D 2300 København S T: +45 27837130 E: Kontakt os Page 6 of 6
Stærkeste lønkonkurrenceevne siden 1995 Dansk industri har den stærkeste lønkonkurrenceevne siden 1995. Forbedringen af dansk industris lønkonkurrenceevne synes at være drevet af skift fra brancher med høj lønkvote og lav produktivitet over mod brancher med lavere lønkvote og markant højere produktivitet. Det tyder på en udvikling, hvor de mest konkurrencedygtige brancher fylder stadig mere. Foruden en stærk lønkonkurrenceevne peger flere andre indikatorer på, at dansk industri har en stærk konkurrenceevne. Vi har et historisk stort overskud på betalingsbalancen og på handlen med industrivarer, og desuden har vi eksportmæssigt klaret os på linje med Tyskland gennem krisen. Den ventede fremgang i europæisk økonomi tegner desuden kun til at øge vores fremtidige eksportmuligheder for industrien. Af chefanalytiker Frederik I. Pedersen og stud.polit Mette Rasmussen 9. juni 2015 Analysens hovedkonklusioner Lønkonkurrenceevnen i dansk industri er fra 1995 til 2013 forbedret med 11 pct., og dansk industri har i dag den stærkeste lønkonkurrenceevne siden 1995. Forbedringen af lønkonkurrenceevnen synes bl.a. at være drevet af brancheskift inden for industrien. Brancher med en høj lønkvote og relativ lav produktivitet afløses af brancher med lavere lønkvote og højere produktivitet. I konkurrenceevnedebatten fokuseres stort set altid på udviklingen i den relative lønkvote i forhold til 2000. Den relative lønkvote var imidlertid meget lav i 2000, bl.a. fordi den danske lønkvote var ekstraordinær lav dette år. Ved at sammenligne med 2000 fremstår ændringerne i den relative lønkvote derfor mindre, end hvis næsten ethvert andet referenceår blev valgt. Lønkonkurrenceevnen er et blandt flere tegn på en stærk dansk konkurrenceevne. Vi har et enormt overskud på betalingsbalancen, et stort overskud på handlen med industrivarer og vores industrieksport har klaret sig på linje med Tysklands gennem krisen. Kontakt Chefanalytiker Frederik I. Pedersen Tlf. 33 55 77 12 Mobil 28 42 42 72 fip@ae.dk Kommunikationschef Mikkel Harboe Tlf. 33 55 77 28 Mobil 28 36 87 50 mh@ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal. 1651 København V 33 55 77 10 www.ae.dk
Dansk industris lønkonkurrenceevne er den stærkeste siden 1995. Det fremgår af figur 1, der viser udviklingen i den relative lønkvote, som er det anbefalede mål for industriens lønkonkurrenceevne, jf. boks 1 1. Den relative lønkvote sætter den udenlandske lønkvote i forhold til den danske. Lønkvoten måler virksomhedernes lønomkostning i forhold til den værdi, der skabes i virksomhederne, og et fald i lønkvoten vil derfor betyde, at virksomhederne for en given lønomkostning skaber mere i værdi. Derfor vil et fald i den relative lønkvote betyde, at den danske lønkonkurrenceevne forværres. Modsat vil en stigning i den relative lønkvote betyde, at den danske lønkonkurrenceevne forbedres. Således fremgår det, at dansk industris lønkonkurrenceevne i 2013 er forbedret med 11 pct. i forhold til 1995, og dansk industri har derfor den stærkeste lønkonkurrence siden 1995. Figur 1. Den relative lønkvote, 1995-2013 (med foreløbigt bud for 2014) 105 105 100 100 95 95 90 90 85 95 96 97 98 99 00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13 14 85 Anm.: Den relative lønkvote er beregnet ved at dividere den udenlandske sammenvejede lønkvote i industrien med den danske lønkvote i industrien. Før 1998 har Irland, USA og Island ikke data, hvorfor den relative lønkvote disse år er tilbageskrevet med væksten i den relative lønkvote, beregnet uden disse lande, se boks 2. Endvidere mangler en del lande data for 2014, hvorfor beregningen for 2014 er foreløbig og endnu usikker. Kilde: AE pba. Eurostat, OECD & BEA. Som det fremgår af figur 1, lå den relative lønkvote i 1995 stort set på sit gennemsnitlige niveau fra 1995-2013. I de mellemliggende år har den relative lønkvote taget sig nogle rutsjeture. Fra 1995 og frem til 2000 steg den relative lønkvote med godt 5 pct., mens den fra 2000-2007 faldt med godt 11 pct. Fra krisen og frem til 2013 er den relative lønkvote steget med knap 19 pct. I 2014 mangler der endnu data for en del lande, og beregningen af den relative lønkvote i 2014 er derfor behæftet med en del usikkerhed. Den foreløbige beregning indikerer en marginal stigning i den relative lønkvote i 2014, svarende til en marginal svækkelse af lønkonkurrenceevnen. I debatten fokuseres der stort set altid på udviklingen i lønkonkurrenceevnen i forhold til 2000. Det er dog uklart, hvorfor netop dette år er valgt som referenceår. Af figur 1 fremgår det, at den relative lønkvote lå på et meget lavt niveau i 2000. Det skyldes især en ekstraordinær lav lønkvote i dansk in- 1 Dataarbejdet er afsluttet d. 12-5-2015 2
dustri, som bl.a. var forårsaget af en meget lav lønkvote i medicinalindustrien. Når man sammenligner med 2000, holder man derfor lønkonkurrenceevnen op imod en historisk god lønkonkurrenceevne, som ligger langt fra det historiske gennemsnit. Det betyder, at ændringerne i lønkonkurrenceevnen fremstår mindre, end hvis et andet referenceår blev valgt. Branchernes betydning for den samlede industris lønkvote og den effekt, som valget af basisår vil have på ændringerne i lønkvoten, beskrives senere i analysen. Boks 1. Relativ lønkvote som mål for lønkonkurrenceevne Der er efterhånden konsensus om, at de relative enhedslønomkostninger (det traditionelle mål) ikke giver et dækkende billede af udviklingen i vores lønkonkurrenceevne. Derimod går anbefalingen på at måle lønkonkurrenceevnen ved den relative lønkvote. Det fremgår bl.a. af disse citater: Finansredegørelse 2014: Det traditionelle mål for lønkonkurrenceevne tager ikke højde for strukturelle eller underliggende forskydninger i den relative prisudvikling på tværs af lande. Danske virksomheder har gennem en lang årrække opnået en mere gunstig gennemsnitlig prisudvikling for deres produkter end udenlandske industrivirksomheder, hvilket også afspejles i en løbende forbedring af det danske bytteforhold for industrivarer (forholdet mellem eksport- og importpriser) Den relativt gunstige prisudvikling kan navnlig afspejle forskellige specialiseringsmønstre, herunder at en del danske virksomheder er specialiseret i produkter, hvor den globale produktivitetsudvikling er forholdsvis moderat, og hvor enhedslønomkostninger og priser derfor vokser mere end de fleste andre landes eksportprodukter, der fx kan have et større indhold af IT-produkter. Produktivitetskommissionen (2013a) anbefaler på den baggrund, at man er varsom med at bruge enhedslønomkostningerne i internationale sammenligninger, hvis de ikke korrigeres for forskelle i prisudvikling. En supplerende indikator for lønkonkurrenceevnen kan beregnes ved den relative lønkvote i Danmark og udlandet Den relative lønkvote er et groft udtryk for, om dansk industris indtjeningsevne er presset af højere enhedslønomkostninger i forhold til udenlandsk industri, eller om højere enhedslønomkostninger snarere er et udtryk for specialisering i brancher med forholdsvist høj omkostnings- og prisvækst. Produktivitetskommissionen 1. delrapport : Der findes andre mål for lønkonkurrenceevnen end lønkvoten. Den måske hyppigst anvendte indikator er de såkaldte enhedslønomkostninger (unit labor costs). Enhedslønomkostningerne kan dog ikke skelne mellem en bytteforholdsforbedring, som den Danmark har haft de senere år, og et konkurrenceevnetab. Det skyldes, at en bytteforholdsforbedring giver øget indtjening til danske eksportvirksomheder. Det vil smitte af på lønningerne, også selvom medarbejderne ikke producerer flere fysiske enheder. Derved vil enhedslønomkostningerne stige. Produktivitetskommissionen anbefaler, at man er varsom med at benytte enhedslønomkostninger i internationale sammenligninger, hvis de ikke først korrigeres for bytteforholdsforbedringer. Økonomi og Indenrigsministeriet (Økonomisk Analyse december 2013: Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret): Det er ikke nødvendigvis et problem, at danske enhedslønomkostninger er steget mere end udlandets [den klassiske opgørelse, red.], hvis danske virksomheder samtidig kan øge prisen for deres varer mere end udlandet fx som følge af branchespecialisering, en særlig høj kvalitet eller et efterspurgt design (som det kan være svært at tage korrekt højde for i beregningen af den reale bruttoværditilvækst). Ved at sammenligne udviklingen i lønkvoterne i Danmark og udlandet tages der højde for dette forhold. Udviklingen i lønkvoten afspejler forholdet mellem løn- og nominelle produktivitetsstigninger, dvs. værdiskabelsen, og lønkvoten beregnes som forholdet mellem lønsum og nominel bruttoværditilvækst. Lønkvoten behøver således ikke nødvendigvis at stige som følge af højere lønninger til medarbejderne, som ikke er fuldt modsvaret af højere real produktivitet, hvis virksomheden samtidig har mulighed for at øge prisen på sine produkter tilsvarende. Nationalbankens 1. kvt. oversigt 2015: Et bredere mål for lønkonkurrenceevnen fremkommer ved at betragte lønomkostninger pr. produceret enhed (enhedslønomkostning) i udlandet i forhold til i Danmark, hvor enhedslønomkostningen beregnes som lønsum divideret med bruttoværditilvækst, BVT, i faste priser (et mængdemål). Dansk industri er imidlertid i høj grad specialiseret i brancher, der har haft en relativt god prisudvikling. Det afspejler sig i, at bytteforholdet, dvs. eksportpriser i forhold til importpriser, er forbedret over tid. Det betyder, at væksten i industriens eksportindtjening ikke blot kommer fra vækst i de eksporterede mængder, men også i høj grad fra bedre priser. Det er ikke nødvendigvis et problem, at danske lønomkostninger stiger mere end i udlandet, hvis danske virksomheder samtidig kan øge priserne mere, end de udenlandske konkurrenter kan. Ved at anvende lønomkostninger pr. produceret enhed i løbende priser tages der højde for denne bytteforholdseffekt. Det svarer til at sammenligne lønkvoten i industrien i udlandet med lønkvoten herhjemme. 3
Boks 2. Beregning af den relative lønkvote Den relative lønkvote er beregnet ved at dividere lønkvoten for det sammenvejede udlands industri med lønkvoten for dansk industri. Her er det sammenvejede udland beregnet ved at sammenveje industriens lønkvote i de lande, som indgår i det effektive kronekursindeks, med vægtene fra samme indeks (genvægtet). Fra 1998-2013 udgøres det sammenvejede udland af Belgien, Tjekkiet, Tyskland, Irland, Grækenland, Spanien, Frankrig, Italien, Ungarn, Holland, Østrig, Polen, Portugal, Finland, Sverige, Storbritannien, Island, Norge, USA, Japan, Sydkorea og Australien. Med disse lande dækkes 84,7 pct. af det effektive kronekursindeks. I 1997 mangler data for Irland, hvorfor der er beregnet et sammenvejet udland bestående af de øvrige lande fra 1997 og frem, hvor 83,5 pct. af det effektive kronekursindeks dækkes. På baggrund af dette sammenvejede udland, er der fra 1997 og frem beregnet en relativ lønkvote, hvor Irland ikke indgår. Fra 1995-1996 mangler endvidere data for USA og Island, og der er ligeledes beregnet et sammenvejet udland for de resterende lande fra 1995 og frem, hvor 74,8 pct. af det effektive kronekursindeks dækkes. På baggrund af dette sammenvejede udland er der fra 1995 og frem beregnet en relativ lønkvote, hvor Irland, USA og Island ikke indgår. I figuren nedenfor er vist de tre udgaver af den relative lønkvote; den relative lønkvote fra 1995-2013 uden Irland, USA og Island, den relative lønkvote fra 1997-2013 uden Irland og den relative lønkvote fra 1998-2013 med alle lande. Figur B1. Tre udgaver af den relative lønkvote 107 107 102 102 97 97 92 92 87 87 82 95 96 97 98 99 00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13 1995-2013 (Uden Irland, USA og Island) 1997-2013 (Uden Irland) 1998-2013 82 Figuren viser, at det først efter 2007 ser ud til at have en betydning for udviklingen i den relativ lønkvote om USA, Irland og Island indgår i det sammenvejede udland eller ej. Før 2007 ser det ikke ud til at have stor betydning for udviklingen i den relative lønkvote, om hvilke lande som indgår i det sammenvejede udland. Derfor kan den relative lønkvote fra 1998, hvor alle landene indgår, tilbageskrives med væksten i de relative lønkvoter, startende i hhv. 1995 og 1997. Det er vist i figur 1. I 2014 mangler data for en del lande, og den sammenvejede lønkvote for udlandet er derfor i 2014 beregnet med kun 62,9 pct. af det effektive kronekursindeks dækket (mod en dækning på 84,7 pct. af indekset i 2013). Det bevirker nogen usikkerhed omkring det sammenvejede udlands lønkvote i 2014. Ud fra lønkvoten for det sammenvejede udland og Danmark er der beregnet en relativ lønkvote i 2014, og væksten i denne er anvendt til at fremskrive den relative lønkvote fra 2013 (hvor alle landene indgår). 4
Industriens lønkvote er faldet mere i Danmark end i udlandet Udviklingen i den relative lønkvote kan forklares ved at se på udviklingen i udlandets lønkvote relativt til den danske lønkvote, som vist i figur 2. Når den relative lønkvote netop er steget fra 1995-2013 skyldes det, at den danske lønkvote i samme periode er faldet godt 12 pct. og dermed væsentligt mere end den sammenvejede lønkvote for udlandet, som kun er faldet knap 3 pct. For en given aflønning af ansatte har stigningen i værditilvæksten således siden 1995 været større i danske industrivirksomheder, end den har været i udenlandske industrivirksomheder. Figur 2 forklarer udsvingene i den relative lønkvote og dermed i lønkonkurrenceevnen siden 1995. Eksempelvis kan forbedringen af lønkonkurrenceevnen fra 1995-2000 især forklares ved, at den danske lønkvote i samme periode faldt, mens udlandets lønkvote var stort set uændret. Forværringen af lønkonkurrenceevnen fra 2000-2007 kan omvendt forklares ved, at udlandets lønkvote faldt i samme periode, mens den danske lønkvote voksede til et niveau omtrent som i midten af 1990 erne. Den kraftige forbedring af dansk industris lønkonkurrenceevne siden 2007 og frem til i dag, skyldes især, at den danske lønkvote siden krisen har været faldende. Helt så entydig har tendensen imidlertid ikke været i udlandet; fra 2007-2009 steg den udenlandske lønkvote, hvorefter den frem til 2011 faldt og siden da er steget igen. Udviklingen siden krisen har således været forskelligartet i Danmark og udlandet. Mens den danske lønkvote fra 2007-2013 er faldet knap 12 pct., er den udenlandske lønkvote steget knap 5 pct. Resultatet af udviklingen er, at den danske lønkvote i 2013 er lavere end den udenlandske lønkvote. Figur 2. Industriens lønkvote i Danmark og udlandet 68 66 64 62 60 58 56 54 95 96 97 98 99 00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13 14 68 66 64 62 60 58 56 54 Sammenvejet udland Danmark Anm.: Udlandets lønkvote er beregnet ved at sammenveje lønkvoten i Danmarks samhandelslande med vægtene fra det effektive kronekursindeks. Før 1998 har Irland, USA og Island ikke data, hvorfor den relative lønkvote disse år er tilbageskrevet med væksten i den relative lønkvote, beregnet uden disse lande, se boks 2. Beregningen af lønkvoten i det sammenvejede udland i 2014 er foreløbig, da flere lande endnu mangler data. Kilde: AE pba. Eurostat, OECD & BEA. For 2014 er der endnu en del lande, som ikke har data. Her er tale om lande som bl.a. USA, Frankrig og Polen, der vægter relativt meget i det effektive kronekursindeks. Når den sammenvejede lønkvote for udlandet beregnes i 2014, vil en væsentligt mindre andel af det effektive kronekursindeks derfor være dækket; fra at dække knap 85 pct. af indekset i 2013, dækkes kun godt 62 pct. i 2014. Således er be- 5
regningen af det sammenvejede udlands lønkvote i 2014 noget usikker, men peger i retning af et mindre fald. For Danmark er der data for 2014, som viser, at den danske lønkvote stiger en lille smule i 2014. Det forklarer, hvorfor den foreløbige relative lønkvote stiger marginalt i 2014, som vist i figur 1. I Nationalbankens 1. kvartalsoversigt fra 2015 er der beregnet et 4-kvartalers glidende gennemsnit for den relative lønkvote. Denne viser en relativ flad udvikling for den relative lønkvote ind i 2014. For at se på udviklingen i den danske lønkvote i et længere perspektiv, er den danske lønkvote ført tilbage til 1966 i boks 3. Som det fremgår, er den danske lønkvote faldet siden 1966, hvilket kan skyldes flere forhold, herunder bl.a. ændringer i erhvervsstrukturen, kapitalintensiteten og brancheskift. Boks 3. Lønkvoten i dansk industri siden 1966 Lønkvoten i dansk industri kan føres tilbage til 1966 og er vist i figuren nedenfor. En tilsvarende tilbageskrivning af det sammenvejede udlands lønkvote er ikke mulig, da en del lande ikke har data så langt tilbage. Den relative lønkvote, som sætter den danske lønkvote i forhold til udlandets, kan derfor heller ikke føres tilbage til 1966 Figur B2. Lønkvoten i dansk industri fra 1966 75 75 70 70 65 65 60 60 55 66 68 70 72 74 76 78 80 82 84 86 88 90 92 94 96 98 00 02 04 06 08 10 12 14 55 Lønkvote i dansk industri Den danske lønkvote viser forholdet mellem danske virksomheders udgift til aflønning af ansatte og den værdi der skabes i de danske virksomheder. Således siger den danske lønkvote i sig selv ikke noget om danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne. Selvom den danske lønkvote falder, kan der ske en forringelse af den danske lønkonkurrenceevne, hvis lønkvoten i udlandet falder mere end i Danmark. Derfor giver det ikke mening at tolke på lønkvoten alene. I et konkurrenceevneperspektiv, er lønkvoten først interessant, når den sættes i forhold til den udenlandske lønkvote, hvilket er gjort i figur 1, som viser den relative lønkvote siden 1995. Endvidere er det værd at bemærke, at udviklingen i lønkvoten siden 1966 kan skyldes flere forhold. For det første vil ændringer i virksomhedernes kapitalintensitet have betydning. Desuden vil ændringer i erhvervsstrukturen, som påvirker forholdet mellem antallet af selvstændige og lønmodtagere, påvirke lønkvoten. Endvidere vil brancheskift have betydning for lønkvoten. 6
Industriens lønkvote på brancheniveau Udviklingen i dansk industris samlede lønkvote kan bl.a. forklares ved at se på udviklingen i industriens brancher. Danmarks Statistiks inddeling af industrien i 19 brancher 2 kan samles i tre grupper, hvor inddelingen er sket ud fra den længere vedvarende trend i branchernes andel af den samlede industris værdiskabelse (BVT-andelen målt i løbende priser). Afhængigt af om trenden har været stigende, faldende eller uændret til uklar, er brancherne faldet i kategorien vækstbranche, retræte branche eller stabil branche. I figur 3A er udviklingen i BVT-andelen for de tre grupper vist. Her omfatter vækstbrancherne de brancher, som har haft stigende BVT-andele. Her er tale om medicinalindustrien, maskinindustrien samt reparation og installation af maskiner. De stabile brancher omfatter brancher, som hverken har haft en udpræget tendens til stigende eller faldende BVT-andele over tid. Her er tale om træindustrien, olieraffinaderier, kemisk industri, plast- og gummiindustrien, metalvarer, elektronik, fremstilling af elektrisk udstyr, fremstilling af motorkøretøjer samt møbel og anden industri. Endelig omfatter retræte brancherne de brancher, som har haft faldende BVT-andele. Det er føde-, drikke- og tobaksvareindustrien, tekstil- og læderindustrien, papirindustrien, trykkerier, glas- og betonindustrien, fremstilling af metal samt fremstilling af skibe og andre transportmidler. Figur 3B viser udviklingen i beskæftigelsesandelene i de 3 branchegrupperinger. Det fremgår, at udviklingen i beskæftigelsesandelene har fulgt udviklingen i BVT-andelene. De stabile branchers andel af den samlede beskæftigelse i industrien har været stort set uændret fra 1995-2013, vækstbranchernes andel af den samlede beskæftigelse er vokset og retræte branchernes andel af beskæftigelsen er faldet. Figur 3A. BVT-andel, løbende priser Figur 3B. Bekæftigelsesandel 45 45 45 45 35 35 35 35 25 25 25 25 15 95 97 99 01 03 05 07 09 11 13 15 15 90 92 94 96 98 00 02 04 06 08 15 Stabile brancher Vækstbrancher Retræte brancher Kilde: AE pba. Danmarks Statistik Stabile brancher Vækstbrancher Retræte brancher Kilde: AE pba. Danmarks Statistik Figur 4 viser udviklingen i industriens samlede lønkvote samt den sammenvejede lønkvote for hhv. vækstbrancherne, de stabile brancher og retræte brancherne. Figuren indikerer, at den faldende lønkvote for industrien i Danmark bl.a. kan forklares ved et skift bort fra brancher med høj lønkvote og 2 I DST s detaljerede branchestatistik kan en virksomhed skifte branche fra ét år til det næste, hvis virksomheden selv vurderer, at den tilhører en anden branche end tidligere. Således kan en given branche godt udgøre en større andel af den samlede industris BVT som følge af, at en virksomhed er hoppet mellem to brancher. Dette bibringer noget usikkerhed i analysen på brancheniveau. 7
over mod brancher med lavere lønkvote. Eksempelvis har retræte brancherne, hvis BVT-andel er faldet, haft en højere sammenvejet lønkvote end den samlede industris lønkvote. Omvendt har vækstbrancherne, hvis BVT-andele er steget, haft en lavere sammenvejet lønkvote end den samlede industris. Figur 4 Lønkvote 80 75 70 65 60 55 50 45 95 96 97 98 99 00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13 80 75 70 65 60 55 50 45 Sammenvejet lønkvote, stabile brancher Lønkvote, samlet industri Sammenvejet lønkvote, vækstbrancher Sammenvejet lønkvote, retræte brancher Anm.: En gruppes lønkvote er beregnet ved sammenveje lønkvoten i de brancher, som indgår i gruppen, med den enkelte branches andel af gruppens BVT som vægt. Der er endnu ikke kommet detaljerede branchetal for 2014. Kilde: AE pba. Danmarks Statistik Figur 5 viser den nominelle produktivitetsudvikling i de tre branchegrupperinger. Det fremgår, at de brancher, som udgør en stadigt større andel af industriens BVT, ikke alene er brancher med en lavere lønkvote. Det er også de brancher, som har haft en meget høj produktivitet relativt til den samlede industris produktivitet. Eksempelvis har vækstbrancherne sammenvejet haft en markant højere produktivitet end den samlede industri, mens retræte brancherne sammenvejet har haft en lavere produktivitet end den samlede industri. Fra 1995-2013 har den samlede industri haft en gennemsnitlig årlig nominel produktivitetsvækst på 4,5 pct., hvilket er højere end retrætebranchernes gennemsnitlige årlige produktivitetsvækst på 3,1 pct., men lavere end vækstbranchernes gennemsnitlige årlige produktivitetsvækst på 6,5 pct.. 8
Figur 5. Produktivitet, løbende priser 1.000 kr. /pers. 1.600 1.400 1.200 1.000 800 600 400 1.000 kr. /pers. 1.600 1.400 1.200 1.000 800 600 400 200 95 96 97 98 99 00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13 200 Sammenvejet produktivitet, stabile brancher Produktivitet, samlet industri Sammenvejet produktivitet, vækstbrancher Sammenvejet produktivitet, retræte brancher Anm.: En gruppes produktivitet er beregnet ved sammenveje produktiviteten i de brancher, som indgår i gruppen, med den enkelte branches andel af gruppens BVT som vægt. Produktiviteten i hver branche er beregnet ved at dividere bruttoværditilvæksten (i løbende priser) med antallet af beskæftigede lønmodtagere (i pers.) i branchen. Kilde: AE pba. Danmarks Statistik Udviklingen på brancheniveau viser en brancheglidning bort fra brancher med høj lønkvote og relativ lav produktivitet over mod brancher med lav lønkvote og høj produktivitet. Det tyder på en udvikling, hvor de mest konkurrencedygtige brancher fylder stadigt mere i dansk industri. Man bør i det lys passe på med analyser, der fastholder branchestrukturen i et givent år. Basisårets betydning for lønkvoten I konkurrenceevnedebatten sammenlignes industriens lønkvote stort set altid med niveauet i 2000. Det fremstår dog uklart, hvorfor netop dette år anvendes som referenceår. Når man ser på den historiske udvikling i lønkvoten fremgår det, at industriens lønkvote var ekstraordinær lav i 2000. Det skyldes bl.a., at medicinalindustriens lønkvote var historisk lav dette år. Det fremgår af figur 6A og 6B. Figur 6A. Industriens lønkvote Figur 6B. Medicinalindustriens lønkvote 70 70 45 45 65 65 35 35 60 60 25 25 55 95 97 99 01 03 05 07 09 11 13 Lønkvote i fremstillingsindustrien 55 15 95 97 99 01 03 05 07 09 11 13 Lønkvote i medicinalindustrien 15 Anm.: Den stiplede linje markerer gennemsnittet fra 1995-2013 Kilde: AE pba. Danmarks Statistik Anm.: Den stiplede linje markerer gennemsnittet fra 1995-2013 Kilde: AE pba. Danmarks Statistik Udviklingen i lønkvoten og dermed også i konklusionen om lønkonkurrenceevnen afhænger i høj grad af valget af basisår, altså hvilket år der sammenlignes med. Figur 7A og 7B viser, hvilken betydning val- 9
get af basisår har for udviklingen i lønkvoten. Når man eksempelvis sammenligner lønkvoten i 2013 med det ekstraordinært lave niveau i 2000, er forbedringen væsentlig mindre, end når lønkvoten sammenlignes med niveauet i 1999, som ligger omtrent på gennemsnittet for den danske lønkvote fra 1995-2013. I forhold til 1999 er lønkvoten i 2013 forbedret med næsten 10 pct., mens lønkvoten i forhold til 2000 kun er forbedret med 6,4 pct. Et enkelt år flytter altså lønkonkurrenceevneforbedringen med ca. 3 ½ pct. point. Figur 7A. Lønkvoten i forhold til 1999 Figur 7B. Lønkvoten i forhold til 2000 1999=100 1999=100 112 108 104 100 96 92 88 99 01 03 05 07 09 11 13 Industriens konkurrenceevne 112 108 104 100 96 92 88 2000=100 2000=100 112 112 108 108 104 104 100 100 96 96 92 92 88 88 00 02 04 06 08 10 12 Industriens konkurrenceevne Kilde: AE pba. Danmarks Statistik Kilde: AE pba. Danmarks Statistik Figur 8 viser, hvor meget valget af basisår betyder for ændringen af lønkvoten. Her er afbilledet ændringen i lønkvoten i 2013 i forhold til forskellige basisår. Som det fremgår, er ændringen af lønkvoten i 2013 mindst, når 2000 anvendes som basisår (bortset fra 2012). Figur 8. Forbedring af lønkvote i 2013 i forhold til forskellige basisår 16 16 12 12 8 8 4 95 96 97 98 99 00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 4 Kilde: AE pba. Danmarks Statistik Lønkonkurrenceevnen er et blandt flere tegn på god konkurrenceevne I analysen er fokus på det snævre begreb lønkonkurrenceevne. Konkurrenceevnen omfatter imidlertid meget mere end løn og priser alene. Kvalitet, design, bæredygtighed, god infrastruktur og fornuftig uddannelse af arbejdskraften er bare nogle af de forhold, som også har betydning for den danske konkur- 10
renceevne. Udviklingen i industriens lønkonkurrenceevne er bare ét blandt flere tegn på, at Danmark har en stærk konkurrenceevne. Først og fremmest har vores industrieksport gennem krisen klaret sig helt på linje med Tysklands og markant bedre end både Sverige og Finlands. Betalingsbalancen har de seneste 7 år udvist et overskud på ikke mindre end 100 mia. kr. om året i gennemsnit. I 2007 var der et overskud på betalingsbalancen på 24 mia. kr. De seneste 12 måneder har der været et overskud på 132 ¼ mia. kr. efter sæsonkorrektion. En meget stor del af den forbedring vi har set på betalingsbalancen fra før krisen kommer fra handlen med industrivarer. I 2007 havde vi et underskud på handlen med industrivarer (ekskl. skib, fly og boreplatforme) på knap 40 mia. kr.. De seneste tal viser et årligt overskud på 36 mia.kr. altså en forbedring på næsten 75 mia. kr. Det enorme overskud bliver ikke mindre imponerende af, at vi samtidig har mistet godt 28 mia. kr. i overskud på handlen med energi (bl.a. Nordsøen), ligesom importudgifterne til skibe, fly og boreplatforme er øget med godt 10 mia. kr. i samme periode. Modelberegninger foretaget på den makroøkonomiske model ADAM sidste år viste, at det rekord store overskud ikke blot er en følge af at den hjemlige efterspørgsel har haft svært ved at komme i omdrejninger efter krisen. Hvis det private forbrug og erhvervslivets investeringer (via investeringer i maskiner, inventar, transportmidler, software) i 2014 blev løftet tilbage til toppen fra før krisen satte ind ville betalingsbalancen blive reduceret med omkring 40 mia. kr., hvoraf industrivarer forklarer ca. 25 mia. kr. Der vil altså selv i den situation stadig være meget store overskud på vores betalingsbalance og også overskud på handlen med industrivarer. Samtidig skal man ikke glemme, at mange andre europæiske lande har haft problemer med at få gang i efterspørgsel og vækst. Når det sker, vil de danske eksportmuligheder også forbedres. 11