Læreplan for. Vipperød Børnegård & Dagpleje 2011/12

Relaterede dokumenter
Pædagogisk læreplan 0-2 år

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Pædagogisk læreplan for Harlev dagtilbud 2011 (bilag 2) Barnets alsidige personlige udvikling (strategi for læring og udvikling)

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

SCT. IBS SKOLES BØRNEHAVE

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan.

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Pædagogisk læreplan Børnehuset Den Grønne Kile

Pædagogisk læreplan Børnehuset Den Grønne Kile

Læreplan Læreplanens lovmæssige baggrund

Fælles PUP læreplanstemaerne Børnehuset Spirebakken

Læreplan for Selmers Børnehus

Pædagogisk læreplan for vuggestuen

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen.

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd

Pædagogiske lærerplaner for Børnehaven Løven.

Vuggestuens lærerplaner

Pædagogiske læreplaner

Pædagogisk læreplan Rollingen

Pædagogiske læreplaner for Eventyrhuset

Pædagogisk læreplan Børnehuset Tusindfryd

Fanø kommunale dagpleje. Pædagogiske læreplan

Læreplaner 2013 Sydmors Børnehus

Læreplan for Privatskolens vuggestue

NATURBØRNEHAVE GL. TØLLØSE - PÆDAGOGISK LÆREPLAN

Læreplan for vuggestuegruppen

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER

Læreplaner. Dokumentation: Billeder Opvisninger

Delmål: Børn skal udfordres til sproglig kreativitet og til at udtrykke sig på mange forskellige måder.

Langsø Vuggestue. De pædagogiske læreplaner

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016

Læreplanstemaerne det overordnede mål:

Langsø Børnehave De pædagogiske læreplaner

Hvordan vi i dagligdagen arbejder med læreplanerne. Barnets alsidige og personlige udvikling.

Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling.

Læreplanstemaerne det overordnede mål:

Evaluering af den pædagogiske læreplan Januar 2014

Pædagogiske læreplaner for børnehaven Græshopperne.

NATURBØRNEHAVE GL. TØLLØSE - PÆDAGOGISK LÆREPLAN

PÆDAGOGISK LÆREPLAN DAGPLEJEN KUNDBY BØRNEHUS

KLAR TIL SKOLE! FØRSKOLEGRUPPEN BREMDAL SKOLE & SFO SKOLEPARATHEDSFOLDER

Pædagogisk læreplan for Skovvejens børnehave

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Definition af de 6 læreplanstemaer i børnehaven

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej Thisted

Beklædning i gamle dage. De 6 læreplanstemaer:

Jeg kan. materiale. Fra børnehave til tidlig SFO

Læreplanen vil fremover være en del af vores virksomhedsplan - placeret under det pædagogiske arbejde.

Pædagogiske Læreplaner. For

Indbydelse til forældresamtale i vuggestuen.

Alsidige personlige kompetencer

LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN

Barnets sociale udvikling

Kompassets reviderede læreplaner

Kulturelle udtryksformer. Et barn i Smørblomsten skal opleve

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Pædagogisk Handleplan. - Børnehuset Kildeholm

Den pædagogiske læreplan

værdier Pædagogisk læreplan Solsikken Kulturelle udtryksformer Sociale BARNET Sprog Krop og bevægelse Natur og naturfænomen Personlige

BARNETS SOCIALE KOMPETENCER

Pædagogiske Læreplaner for Dagplejen Syd, Horsens Kommune

Pædagogisk læreplan Rollingen

Pædagogiske. Læreplaner. Vuggestuen Troldhøj Temaer: Barnets alsidige personlige udvikling. Læringsforståelse. Sociale kompetencer.

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen

Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige.

Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007

Børnehaven Guldklumpens læreplaner

Pædagogisk læreplan for Børnehuset Bøgely

Læreplan for alsidige personlige udvikling

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 2013 SCT. IB SKOLE`S BØRNEHAVE

Læreplan/udviklingsplan/kompetencehjulet

Pædagogisk læreplan for Stadil Vedersø Børnehus

Side 1 / 8. Pædagogiske lærerplaner 0-2 årige Sociale kompetencer. Mål 0-2 årige.

Beskrivelse af arbejdet med de 6 læreplanstemaer i vuggestuen Spurven.

Pædagogiske læreplaner.

Indholdsplan for Dus 1 Langholt Skole 2011

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe.

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

Pædagogisk læreplan Hyllinge

Evaluering af pædagogiske læreplaner

Læreplaner. Vores mål :

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg

Alsidige personlig udvikling

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

- Børnehaven. TEMA: Personlige kompetencer

7100 Vejle 7100 Vejle

Pædagogiske læreplaner

Tønder Distriktsskole -et bevidst valg med dit barn i centrum- Klar til skole! Vi glæder os til at se dig!

Mariannes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Marianne Svendsen Paxvej Brørup Tlf.: Marianne Svendsen Redigeret af Maria Moesgaard

Børnegården. Nye mål. Bilag pkt.8 Alsidige personlige udvikling.

Transkript:

Læreplan for Vipperød Børnegård & Dagpleje 2011/12

Indhold: Barnets alsidige personlighedsudvikling 0-2 år... 3 Sociale kompetencer 0-2 år... 4 Sprog 0-2 år... 5 Krop og bevægelse 0-2 år... 6 Natur og naturfænomener 0-2 år... 7 Kulturelle udtryksformer og værdier 0-2 år... 8 Barnets alsidige personlighedsudvikling 3-6 år... 9 Sociale kompetencer 3-6 år... 10 Sprog 3-6 år... 11 Krop og bevægelse 3-6 år... 12 Natur og naturfænomener 3-6 år... 13 Kulturelle udtryksformer og værdier 3-6 år... 14 Storebørnsgruppen... 15 Børn med særlige behov 0-6 år... 16 2

Barnets alsidige personlighedsudvikling 0-2 år For at tilgodese barnets alsidige personlighedsudvikling er det vigtigt, at det enkelte barn føler, at det bliver set og hørt. Det betyder at vi arbejder for at skabe et trygt miljø med tydelige voksne, som børnene kan gå til. Vi voksne udviser omsorg, nærvær, forståelse og respekt for barnet er i det hele taget gode rollemodeller. Barnet føler selvværd og har selvtillid til at udforske verden, således at han/hun udvikler sig til en positiv og åben person med begyndende forståelse og respekt for andre mennesker. Vi arbejder for at det enkelte barn i stigende grad kan give udtryk for følelser og får en oplevelse af sig selv som en vellidt person, der har en værdi i sig selv. Vi lægger vægt på at børnene udvikler sig til selvstændige personer, der kan sige til og fra og fungere i fællesskabet med respekt for andre. Vi tilrettelægger og veksler dagen mellem planlagte voksenstyrede og selvvalgte aktiviteter, således at barnet har mulighed for at: Indgå i forskellige former for fællesskaber Afprøve grænser gennem udfordringer såvel inde som ude. Være med i de daglige gøremål så vidt det er muligt Have mulighed for at danne venskaber Få tid til leg, fordybelse og undren Barnet kommunikerer verbalt/nonverbalt og tager initiativer til leg og andre aktiviteter. Barnet kontakter voksne og andre børn. Barnet er aktivt deltagende i påklædning og spisning. Evaluering i vuggestuen: Målene evalueres ved daglig kontakt med barnet, dialog med forældrene samt observationer, som vi har dokumenteret bl.a. ved brug af stuens dagbog og barnets udviklingsplan. Dette vendes i et personaleforum på stue-, afdelings- eller institutionsniveau, hvor der også tages stilling til gældende praksis effektivitet og eventuelle behov for justeringer. Ved de årlige forældresamtaler evaluerer vi målene for det enkelte barn. Evaluering i dagplejen: Målene evalueres ved daglig kontakt med barnet, observationer og ved dialog med forældrene. Evalueringen foregår også i dialog med de øvrige dagplejere i legestuen og med dagplejepædagogen i legestuen og på de tre årlige hjemmebesøg. Der laves en udviklingsplan når barnet fylder 2½ år, som forelægges og drøftes med forældrene. 3

Sociale kompetencer 0-2 år Vi tager på ture, leger på stuen/legepladsen, læser og spiser sammen. Vi hjælper hinanden med de daglige gøremål i det omfang børnene kan være med. Vi venter på hinanden, tager hensyn og viser interesse for de andre i gruppen. Barnet skal i stigende grad kunne tage hensyn til andre og deltage i aktiviteter i samspil med børn og voksne. Vi lægger vægt på at barnet får en eller flere venner i Børnegården. Børnene opfordres til at lytte, vente på tur og hjælpe hinanden. Vi lægger vægt på at de kan drage omsorg for hinanden. Vi vil hjælpe børnene til at samarbejde i legen og med at løse konflikter og vil samtidig støtte barnet i at danne venskaber/sociale relationer. Barnet viser interesse for andre og søger kontakt. Barnet kan i stigende grad vente på tur, hjælpe andre og indgå i fælles lege og andre aktiviteter. Evaluering i vuggestuen: Målene evalueres ved daglig kontakt med barnet, dialog med forældrene samt observationer, som vi har dokumenteret bl.a. ved brug af stuens dagbog og barnets udviklingsplan. Dette vendes i et personaleforum på stue-, afdelings- eller institutionsniveau, hvor der også tages stilling til gældende praksis effektivitet og eventuelle behov for justeringer. Ved de årlige forældresamtaler evaluerer vi målene for det enkelte barn. Evaluering i dagplejen: Målene evalueres ved daglig kontakt med barnet, observationer og ved dialog med forældrene. Evalueringen foregår også i dialog med de øvrige dagplejere i legestuen og med dagplejepædagogen i legestuen og på de tre årlige hjemmebesøg. Der laves en udviklingsplan når barnet fylder 2½ år, som forelægges og drøftes med forældrene. 4

Sprog 0-2 år Sammenhænge: Vi giver børnene mulighed for at udvikle deres sprog (det verbale og nonverbale) gennem højtlæsning, sang, sanglege, samling/fortællerrunde, rim og remser, samt ture ud i naturen, hvor vi taler om det vi ser. Vi inddrager børnene i dagligdagen og sætter ord på handling. Barnet skal kunne begynde at bruge sproget som kommunikationsmiddel i løbet at hans/hendes tid i småbørnsgruppen. Barnet skal kunne forstå korte beskeder og skal have et forståeligt sprog inden han/hun skal videre til en børnehavegruppe. Vi vil sætte ord på handling. Vi vil opfordre børnene til at deltage i samtalen med lyd/ord. Vi vil læse bøger og fortælle historier. Vi vil lave sanglege og synge sammen. Barnet går fra at bruge lyde og fagter til at anvende enkelte ord og hen imod længere sætninger til at forklare sig med. Barnet kan forstå stadigt længere beskeder. Barnet begynder at deltage når vi synger, siger rim og remser og fortæller om oplevelser i omgivelserne. Evaluering i vuggestuen: Målene evalueres ved daglig kontakt med barnet, dialog med forældrene samt observationer, som vi har dokumenteret bl.a. ved brug af stuens dagbog og barnets udviklingsplan. Dette vendes i et personaleforum på stue-, afdelings- eller institutionsniveau, hvor der også tages stilling til gældende praksis effektivitet og eventuelle behov for justeringer. Ved de årlige forældresamtaler evaluerer vi målene for det enkelte barn. Evaluering i dagplejen: Målene evalueres ved daglig kontakt med barnet, observationer og ved dialog med forældrene. Evalueringen foregår også i dialog med de øvrige dagplejere i legestuen og med dagplejepædagogen i legestuen og på de tre årlige hjemmebesøg. Der laves en udviklingsplan når barnet fylder 2½ år, som forelægges og drøftes med forældrene. 5

Krop og bevægelse 0-2 år Vi befinder os i et lokalområde med mange gode og alsidige muligheder for udeaktiviteter, ligesom vi med indretningen af de fysiske rammer tager højde for de forskellige behov. Legepladsen giver plads til vild leg og bevægelse og indeholder mange elementer til fysisk udvikling, men vi har også områder på legepladserne med graduerede udfordringer. Vi giver børnene frugt formiddag og eftermiddag. At styrke barnets motoriske udvikling. At barnet lærer at gå/løbe. At barnet lærer at spise selv. At blive renlige inden starten i børnehavegruppe. At give børnene lyst til og glæde ved bevægelse. Socialt samvær gennem leg og bevægelse. Vi vil sørge for at komme ud i miljøer, hvor børnene kan blive fysisk udfordret. Vi vil lege bevægelseslege med børnene. Vi lader børnene udforske deres omgivelser. Vi vil opmuntre børnene til, når de er store nok, selv at tage tøj af og på. Alt efter alder har barnet et alsidigt og varieret bevægelsesmønster. Barnet kravler, går, løber, klatrer, gynger. Barnet deltager i på- og afklædning. Evaluering i vuggestuen: Målene evalueres ved daglig kontakt med barnet, dialog med forældrene samt observationer, som vi har dokumenteret bl.a. ved brug af stuens dagbog og barnets udviklingsplan. Dette vendes i et personaleforum på stue-, afdelings- eller institutionsniveau, hvor der også tages stilling til gældende praksis effektivitet og eventuelle behov for justeringer. Ved de årlige forældresamtaler evaluerer vi målene for det enkelte barn. Evaluering i dagplejen: Målene evalueres ved daglig kontakt med barnet, observationer og ved dialog med forældrene. Evalueringen foregår også i dialog med de øvrige dagplejere i legestuen og med dagplejepædagogen i legestuen og på de tre årlige hjemmebesøg. Der laves en udviklingsplan når barnet fylder 2½ år, som forelægges og drøftes med forældrene. 6

Natur og naturfænomener 0-2 år Vi lægger stor vægt på udeliv og er ude hver dag enten på legepladsen, i haven eller på tur. Udeliv udgør en vigtig del af børnenes hverdag hos os. Vi går på opdagelsesture, hvor vi finder smådyr og studerer disse og taler om vejr, årstider mm. Børnene trives ude i alt slags vejr. Børnene skal have mulighed for at udforske og undersøge naturen. Børnene skal kende navne og lyde på de mest almindelige dyr, vindens susen, regnens trommen, bladenes raslen og følelsen af sandet mellem tær og fingre osv. Vi gør børnene opmærksomme på vejret og taler med børnene om det. Vi vil tage på tur og tale med børnene om de dyr og planter vi møder på vores vej. Vi vil anvende årstidens materialer i kreative aktiviteter. Børnene viser interesse for dyr og planter og vil gerne ud på tur eller på legepladsen. Evaluering i vuggestuen: Målene evalueres ved daglig kontakt med barnet, dialog med forældrene samt observationer, som vi har dokumenteret bl.a. ved brug af stuens dagbog og barnets udviklingsplan. Dette vendes i et personaleforum på stue-, afdelings- eller institutionsniveau, hvor der også tages stilling til gældende praksis effektivitet og eventuelle behov for justeringer. Ved de årlige forældresamtaler evaluerer vi målene for det enkelte barn. Evaluering i dagplejen: Målene evalueres ved daglig kontakt med barnet, observationer og ved dialog med forældrene. Evalueringen foregår også i dialog med de øvrige dagplejere i legestuen og med dagplejepædagogen i legestuen og på de tre årlige hjemmebesøg. Der laves en udviklingsplan når barnet fylder 2½ år, som forelægges og drøftes med forældrene. 7

Kulturelle udtryksformer og værdier 0-2 år Vi følger årets traditioner f.eks. fastelavn, påske og jul. Vi synger børnesange, hører musik, laver sanglege og læser børnebøger. Børnene skal kende til årets traditioner. Børnene skal have kendskab til mange slags kreative materialer. Børnene skal høre og lære børnesange og sanglege. Børnene skal være interesserede i at få læst/fortalt historier. Vi vil synge børnesange, lære børnene sanglege, fortælle historier og eventyr samt lære dem om årets traditioner/højtider. Børnene synger med eller lytter opmærksomt når vi synger. De er med til at lave fagter ol. til sanglegene, lytter eller spørger til de historier vi læser/fortæller. Børnene vil gerne være med til kreative aktiviteter. Evaluering i vuggestuen: Målene evalueres ved daglig kontakt med barnet, dialog med forældrene samt observationer, som vi har dokumenteret bl.a. ved brug af stuens dagbog og barnets udviklingsplan. Dette vendes i et personaleforum på stue-, afdelings- eller institutionsniveau, hvor der også tages stilling til gældende praksis effektivitet og eventuelle behov for justeringer. Ved de årlige forældresamtaler evaluerer vi målene for det enkelte barn. Evaluering i dagplejen: Målene evalueres ved daglig kontakt med barnet, observationer og ved dialog med forældrene. Evalueringen foregår også i dialog med de øvrige dagplejere i legestuen og med dagplejepædagogen i legestuen og på de tre årlige hjemmebesøg. Der laves en udviklingsplan når barnet fylder 2½ år, som forelægges og drøftes med forældrene. 8

Barnets alsidige personlighedsudvikling 3-6 år For at tilgodese barnets alsidige personlighedsudvikling er det vigtigt, at det enkelte barn føler, at det bliver set og hørt. Det betyder at vi arbejder for at skabe et trygt miljø med tydelige voksne, som børnene kan gå til. Vi voksne udviser omsorg, nærvær, forståelse og respekt for barnet er i det hele taget gode rollemodeller. Barnet føler selvværd og har selvtillid til at udforske verden, således at han/hun udvikler sig til en positiv og åben person med forståelse og respekt for andre mennesker. Vi arbejder for at det enkelte barn i stigende grad kan give udtryk for følelser og får en oplevelse af sig selv som en vellidt person, der har en værdi i sig selv. Vi lægger vægt på at børnene udvikler sig til selvstændige personer, der kan sige til og fra og fungere i fællesskabet med respekt for andre. Vi tilrettelægger og veksler dagen mellem planlagte voksenstyrede og selvvalgte aktiviteter, således at barnet har mulighed for at: Indgå i forskellige former for fællesskaber Afprøve grænser gennem udfordringer såvel inde som ude. Være med i de daglige gøremål Have mulighed for at danne venskaber Få tid til leg, fordybelse og undren Til samling at lytte til hinanden og vente på tur Barnet kan sige til og fra, fortælle om oplevelser og give udtryk for følelser. I gruppen fungerer barnet selvstændigt og udviser social ansvarlighed/omsorg. Barnet kan samarbejde med de andre om en leg, fordele/indtage roller, lave kompromisser og kan i stigende grad sætte sig i de andres sted. Evaluering: Evaluering er baseret på samtaler med børnene og observationer i det daglige, som vi har dokumenteret og udvekslet med kollegerne. Dette vendes i et personaleforum på stue-, afdelingseller institutionsniveau samt de årlige forældresamtaler, hvor der også tages stilling til gældende praksis effektivitet og eventuelle behov for justeringer. 9

Sociale kompetencer 3-6 år Til samling (rundkreds) opfordres børnene til at lytte, vente på tur og fortælle til større grupper. Vi lægger vægt på at de kan drage omsorg for hinanden. Derfor opfordrer vi dem til at hjælpe hinanden f.eks. med påklædning eller trøst, men også ved computerne, hvor børnene samarbejder og hjælper hinanden. At kunne respektere, acceptere og anerkende hinandens grænser og forskelligheder. At kunne indgå i et fællesskab og være en god kammerat. At vi alle både børn og voksne skal være bevidste om at opretholde en sober omgangstone i dagligdagen. At børnene oplever de har tilknytning til en person og gruppe. At børnene kan udvise empati overfor hinanden Vi vil lade børnene prøve at løse konflikter selv og hjælpe hvis der er behov for det. I hverdagen laver vi gruppeaktiviteter og giver plads til at børnene selv kan samarbejde i leg og praktiske gøremål. Vi vil være gode rollemodeller for børnene og vise at vi kan hjælpe hinanden f.eks. ved oprydning. Ved påklædning hjælper vi barnet med det han/hun ikke kan selv dog uden at gøre det for dem. Barnet deltager aktivt i fælles aktiviteter. Børnene tilbyder deres egen hjælp til de andre og henter hjælp, når der er behov for det. Barnet deltager i rollelege, kan lave kompromisser og løse konflikter. Evaluering: Evaluering er baseret på samtaler med børnene og observationer i det daglige, som vi har dokumenteret og udvekslet med kollegerne. Dette vendes i et personaleforum på stue-, afdelingseller institutionsniveau samt de årlige forældresamtaler, hvor der også tages stilling til gældende praksis effektivitet og eventuelle behov for justeringer. 10

Sprog 3-6 år Sammenhænge: Vi giver børnene mulighed for at udvikle deres sprog (det verbale og nonverbale) gennem højtlæsning, sang, sanglege, samling/fortællerrunde, rim og remser, leg med tal og bogstaver, kulturelle oplevelser (som f.eks. teater-, biblioteks- og museumsbesøg og børnekoncerter). De skal også have mulighed for at sætte ord på tanker, følelser, oplevelser, handlinger og konflikter. Vi ønsker som de voksne at være tydelige og vise overensstemmelse mellem vores verbale og nonverbale kommunikation (det vi siger og det vi gør) og formidle det videre til børnene. Vi ønsker gennem det vi siger og det vi gør at vise og udvikle respekt, hensyn til og rum for hinanden. Vi udnytter dels de kvalifikationer og kompetencer, som stuens personale rummer, og kan dels trække på kolleger fra de andre stuer og afdelinger. Vi har mulighed for at arbejde stue- eller afdelingsvis eller på tværs af disse. Vores overordnede mål er at skabe det bedst mulige fundament for det enkelte barns videre udvikling, at ruste børnene sprogligt og sikre en alderssvarende sprogudvikling. Børnene skal lære at sætte ord på egne tanker, følelser, oplevelser og handlinger. De skal lære at argumentere for egne holdninger og synspunkter. De skal blive i stand til at håndtere konflikter verbalt. Vi giver børnene mulighed for alsidig udvikling udvikling af alle intelligenser (Howard Gardners teorier), og at bruge sproget så alsidigt som muligt i mange forskellige sammenhæng. Er bevidste om valg af materialer og aktiviteter, som kan bruges i udviklingen af sproget. Hvis et barn har specielle behov, ydes en ekstra indsats så tidligt som muligt. Det kan være i samarbejde med øvrige kollegaer eller evt. med hjælp fra en talepædagog. Vi har i den daglige omgang med børnene fokus på det enkelte barns måder at udtrykke sig på i leg, til samling, i konflikter og i den daglige kontakt med de øvrige børn. Bruger barnet sproget alderssvarende? Evaluering: Evaluering er baseret på samtaler med børnene og observationer i det daglige, som vi har dokumenteret og udvekslet med kollegerne. Dette vendes i et personaleforum på stue-, afdelingseller institutionsniveau samt de årlige forældresamtaler, hvor der også tages stilling til gældende praksis effektivitet og eventuelle behov for justeringer. Dokumentationen kan f.eks. være nedskrivninger af iagttagelser af børnenes sprog i deres dagligdag i Børnegården såsom samtaler, fortællinger, lege m.v.. Som dokumentation kan vi desuden sammenholde børnenes udviklingsplan og derved få et samlet billede af børnegruppens sproglige udvikling. 11

Krop og bevægelse 3-6 år Vi er en stor institution med mange inspirerende og udfordrende rum med mulighed for alsidige aktiviteter. Legepladsen giver plads til vild leg og bevægelse og indeholder mange elementer til fysisk udvikling. Vi taler med børnene om sund og usund kost. At styrke barnets motoriske udvikling. At give børnene lyst til og glæde ved bevægelse. At give børnene kendskab til sund/usund mad. Socialt samvær gennem leg og bevægelse. Vi vil støtte børnene i at benytte de alsidige muligheder vi har ude som inde. Det vil vi gøre ved at indgå i børnenes leg, men også lave voksenstyrede aktiviteter, hvor motorisk udfoldelse og kost indgår. At børnene taler om sund/usund kost også til daglig når madpakken åbnes. Der ses fremskridt i barnets motoriske udvikling, at barnet udviser bevægelsesglæde og større kropsbevidsthed samt mod til nye udfordringer. Evaluering: Evaluering er baseret på samtaler med børnene og observationer i det daglige, som vi har dokumenteret og udvekslet med kollegerne. Dette vendes i et personaleforum på stue-, afdelingseller institutionsniveau samt de årlige forældresamtaler, hvor der også tages stilling til gældende praksis effektivitet og eventuelle behov for justeringer. 12

Natur og naturfænomener 3-6 år Vi lægger stor vægt på udeliv og er ude hver dag enten på legepladsen eller på tur. Legepladsen udgør et vigtigt element i børnenes hverdag i Børnegården. Her har vi stor glæde af vores bålhus og mange træer, som er gode at klatre i, og træer og buske med frugter og bær. Der er mange små kroge til uforstyrret leg. Vi går på opdagelsestur på legepladsen, hvor vi finder smådyr og studerer disse. Vi har valgt at placere vores koloni ud fra dens gode beliggenhed tæt ved skov og strand. Inden døre har vi forskellige dyr insekter, skildpadder, fisk og fugle. Børnene skal have kendskab til og respekt for naturen, således at de ikke ødelægger og forurener naturen. Kendskab til årstiderne Opleve naturens mangfoldighed Øge børnenes nysgerrighed overfor naturen Udvikle fantasien og sanserne Styrke motorikken Eksperimentere med tal, mængder, former og materialer mv. Vi vil tale med børnene om årstiderne og opmuntre dem til at se og opleve vejret, så de bliver bevidste om passende påklædning. Børnene skal have tid til fordybelse også uden konstant voksen overvågning. De voksne skal være medoplevende og medudforskende. Vi skal følge op på børnenes spor. Hvis de er interesserede i et dyr, er det den voksnes opgave sammen med børnene at finde informationer om dette. Vi vil anvende naturens materialer i vores kreative aktiviteter med børnene. Børnene viser omsorg for dyrene og er opmærksomme på ikke at ødelægge træer og buske samt ikke at smide papir eller affald i naturen. Når børnene kommer til de voksne med deres fund, spørger ind til dyrenes navne og lignende, viser de interesse og nysgerrighed for naturen. Børnene kender sammenhængen mellem de mørke skyer og den kommende regn - de kan læse naturen. Børnene kan vurdere hvilket tøj der passer til vejret. Evaluering: Evaluering er baseret på samtaler med børnene og observationer i det daglige, som vi har dokumenteret og udvekslet med kollegerne. Dette vendes i et personaleforum på stue-, afdelingseller institutionsniveau samt de årlige forældresamtaler, hvor der også tages stilling til gældende praksis effektivitet og eventuelle behov for justeringer. Dokumentation kan f.eks. være at vi laver udstillinger med fundene fra naturen, beskrivelser af vores oplevelser i dagbogen ledsaget af foto. 13

Kulturelle udtryksformer og værdier 3-6 år Vi arbejder med at give børnene en alsidig forståelse af forskellige kulturer. Vi har bl.a. kulturelle temauger med udgangspunkt i forskellige nationaliteter, sommerfest, Ågerøddag, traditionelle arrangementer ved de årlige højtider samt ved besøg på biblioteket, i teater, koncerter og museer. Derudover har børnene i dagligdagen adgang til bøger, musik, udklædningstøj, materialer til kreativ udfoldelse og mulighed for at benytte værkstedet. Forudsætninger for at børnene får et positivt og givtigt møde med det kulturelle er, at vi agerer som gode, engagerede rollemodeller og, at vi udnytter vore forskellige individuelle kompetencer. Det er målet at børnene får et bredt kendskab til kulturelle værdier. De lærer derigennem at forstå andres og egne kulturelle normer. Det er vigtigt at børnene lærer at bruge og udnytte de forskellige materialer, som vi stiller til rådighed, samt at de udvikler sans for på eget initiativ at finde og forskellige slags materialer til kreativ udfoldelse. Vi vil samarbejde på tværs af stuer og afdelinger for at udnytte vores forskellige kompetencer og resurser optimalt - bl.a. når vi laver kulturelle temauger i hele huset. Vi vil besøge museer og tale med børnene om det vi oplever, se teater, høre koncerter og historiefortælling. Gennem sange og sanglege vil vi bl.a. lære børnene om højtider og traditioner. Vi vil arbejde med kultur i et historisk og nutidigt perspektiv. Vi kan se, at børnene gennem legen videreudvikler den oplevelse de har fået, f.eks. ved at se et teaterstykke. Det bliver tydeligt, når børnene i legen bruger bestemte fraser, ord eller betegnelser, de har tilegnet sig gennem de forskellige aktiviteter og oplevelser, som de har haft i og udenfor børnehaven. Vi kan se, at børnene møder børn og voksne fra andre kulturer på en respektfuld og ligeværdig måde, samt at de på eget initiativ er nyskabende og iderige. Evaluering: Evaluering er baseret på samtaler med børnene og observationer i det daglige, som vi har dokumenteret og udvekslet med kollegerne. Dette vendes i et personaleforum på stue-, afdelingseller institutionsniveau samt de årlige forældresamtaler, hvor der også tages stilling til gældende praksis effektivitet og eventuelle behov for justeringer. Derudover evaluerer vi i den daglige dialog med børnene. Som dokumentation bruger vi dagbøger, foto, plancher, produkterne af børnenes kreative aktiviteter samt udviklingsplanerne. 14

Storebørnsgruppen Vi har samlet de ældste børn i storebørnsgruppen, der holder til i Pavillonen. Dermed har vi skabt et anderledes grundlag, for arbejdet hen imod skolestart og selvstændighed. Tanken er, at vi kan målrette aktiviteter og pædagogik, så vi i højere grad tilgodeser de ældste børns behov. Vi ønsker at give børnene de bedst mulige forudsætninger for en god skolestart og understøtte det enkelte barns selvstændighedsudvikling. Børnene skal opnå en mestring af førskole kompetencer, som f.eks. sprogligt velfunderet, høj grad af selvhjulpenhed, koncentration og evne til at håndtere krav og bundne opgaver i korte perioder af dagen, ligesom bevidstheden omkring kalenderen, tidsforståelse og mængde (tal, simpel regning osv.) øges. Vi stiller større krav til det enkelte barn omkring egne forhold: påklædning, toiletbesøg og orden på egne sager. Vi øver bundne opgaver og stiller i stigende grad krav til voksenstyrede aktiviteter. Børnenes naturlige nysgerrighed omkring tilegnelse af ny viden, underbygges af engagerede voksne, der på forskellig vis stiller ny viden til rådighed i hverdagen. Vi laver en skoleparathedsundersøgelse (SPU) af hvert enkelt barn. Denne bruges som redskab til at skabe overblik og målrette vores pædagogiske aktiviteter i dagligdagen. Når børnene begynder i storebørnsgruppen begynder vi at lege skole. Her løser vi opgaver som at tegne (noget bestemt), skrive tal og bogstaver (eget navn/alder osv.), genfortælle en historie, eller andre simple opgaver omkring form, farve, mængde og størrelsesforhold. Vi tager på koloni, besøger skolerne og skolerne besøger os, ligesom det er storebørnsgruppen, der står for underholdningen til den årlige sommerfest. Børnene deltager aktivt, kommer med input og arbejder i stigende grad selvstændigt med opgaver, spil/lege og er mere selvhjulpne i dagens løb. Børnene løser i højere grad konflikter indbyrdes verbalt og finder løsning på almindelige udfordringer i hverdagen. Det enkelte barn formår at formidle et budskab til en større gruppe ligesom evnen til at lytte opmærksomt på andre bliver bedre. Børnene udvikler og vedligeholder venskaber, kan tage initiativ og give plads for input fra andre. Evaluering: Evaluering er baseret på samtaler med børnene og observationer i det daglige, som vi har dokumenteret og udvekslet med kollegerne. Dette vendes i et personaleforum på stue-, afdelingseller institutionsniveau samt de årlige forældresamtaler, hvor der også tages stilling til gældende praksis effektivitet og eventuelle behov for justeringer. SPU en giver input til en samlet vurdering af det enkelte barn, og anvendes vejledende i forhold til status, udvikling og underbygning af evt. tvivl omkring skoleparathed, men almen modenhed er også en vigtig parameter i den endelige vurdering. 15

Børn med særlige behov 0-6 år Forudsætningerne for at tilgodese børn med særlige behov ligger i de fysiske rammer og de personalemæssige resurser, vi har til rådighed. Herunder ligger muligheden for at kunne lade barnet indgå i mindre grupper, og at den fornødne viden er i personalegruppen eller kan tilføres. Ved at barnet bliver i sit lokale miljø, kan kontakten til kammerater bevares. Alle børn indgår i læreplanernes 6 temaer, alt efter deres forudsætninger og potentialer. Barnet bliver i sit vante miljø, hvis vi kan tilgodese en positiv udvikling. Barnet oplever sig som en del af fællesskabet og inddrages så vidt muligt ud fra de givne forudsætninger. Der fastsættes individuelle mål for det enkelte barn med særlig fokus på indsatsområdet(er) i udviklingsplanen. Alle der til daglig er omkring barnet både familie og personale kender til problemstillingen og arbejder med de fastsatte mål. Afdelingens personale har kendskab til barnets udviklingsplan og vikarer informeres om evt. særlige forholdsregler og arbejdsmetoder. Indsatsen bygger på et gensidigt samarbejde forældre og personale imellem. Her er det kontaktpersonen, der er tovholder i udarbejdelse og opfølgning af handleplanen. Vi vil foretage observationer af barnet alene og i samspil med børnegruppen. Der igangsættes voksenstyrede aktiviteter, der inddrager barnet i fællesskabet. Barnet er i en positiv udvikling og tilegner sig færdigheder i forhold til målene i udviklingsplanen. Evaluering: Evalueringen er baseret på observationer, som vi har dokumenteret i handleplanen. Handleplanen evalueres og justeres løbende i et samarbejde mellem forældre, kontaktperson, ledelse og eventuelle eksterne samarbejdspartnere. 16