Implementering af viden om KRAM - faktorer til ældre borgere med demens på plejecentre.

Rikke Markvardsen Bachelor projekt Aflevering Implementering af viden om KRAM - faktorer til ældre borgere med demens på plejecentre. - En spørgeskemaundersøgelse Implementation of knowledge about cardiovascular factors for the elderly people with dementia in nursing homes. - A questionnaire survey Rikke Skov Markvardsen Fys1135 & Line Bro Ohlsson Fys1106 Bachelorprojekt Aflevering: D. 10.06.14 Antal anslag: 75.543 tegn inkl. mellemrum Vejleder: Jeanette Præstegaard Konsulent: Henrik Koblauch Professionshøjskolen UCC Nordsjælland Kontaktperson: Line Bro Ohlsson E-mail: Line.ohlsson@gmail.com Denne opgave er udarbejdet af studerende ved Professionshøjskolen UCC, Fysioterapeutuddannelsen Nordsjælland som led i et uddannelsesforløb. Den foreligger urettet og ukommenteret fra skolens side og er således et udtryk for de studerendes egne synspunkter Denne rapport eller dele heraf må kun offentliggøres med de studerendes tilladelse, jf. Lov om ophavsret, LBK nr. 618 af 27/06/2001

Rikke Markvardsen Bachelorprojekt Aflevering Resumé Implementering af viden om KRAM - faktorer til ældre borgere med demens på plejecentre. - En spørgeskemaundersøgelse. Forfattere: Rikke Skov Markvardsen og Line Bro Ohlsson. Skole: Professionshøjskolen UCC Nordsjælland. Vejleder: Jeanette Præstegaard Konsulent: Henrik Koblauch. Kontakt: Line Bro Ohlsson Line.ohlsson@gmail.com Ord: 348 Baggrund: Årligt konstateres der 15.000 nye tilfælde af demens i Danmark. På samfundsniveau angives omkostningerne til medicin, pleje og omsorg at udgøre 9,5 15 milliarder om året. Udviklingen af demens kan nedsættes med ca. 66%, baseret på sund og varieret Kost, Rygestop, begrænse Alkoholforbruget samt moderat til højt Motion niveau. Formål: Formålet med dette projekt er at redegøre for evidensen for KRAM faktorerne til borgere med demens samt undersøge implementeringen af denne evidens på plejecentrene i 3 tilfældige kommuner i Region Hovedstaden, for hermed at kunne diskutere muligheden for en fremtidig kommunal arbejdsopgave for fysioterapeuter. Metode og materiale: Systematisk litteraturgennemgang af evidens for KRAM i relation til demens. Konstrueret samt valideret spørgeskema. 11 plejecentre er blevet rekrutteret til at besvare spørgeskemaet. Resultater: Middelhavskost er signifikant associeret til forbedret kognitiv funktion. Rygning tidligt i livet har skadelig virkning og forårsager reducering af hjerneceller. Lavt til moderat alkoholindtag er associeret med 38% reduceret risiko for uspecificeret demens. Let motion som havearbejde og moderat motion som sport, reducerer risikoen for demens. På 30% til 40% af plejecentrene udfører borgerne med demens fysisk og dagligdags aktiviteter i 15 minutter om dagen. På 70% af plejecentrene serveres grøntsager hver dag. 40% serverer frugt hver dag. 70% serverer fisk 1-2 gange om ugen. Alkoholindtaget er under 7 genstande for kvinder, og under 14 genstande for mænd. I gennemsnit ryger 1% af borgerne pr. plejecenter. Konklusion: Plejecentrene implementerer sund kost, men ikke middelhavskost, hvilket ikke stemmer overens med evidensen. Rygning samt alkoholindtaget begrænses blandt borgerne med demens, hvilket er i overensstemmelse med gældende evidens. Evidensen viser en positiv effekt af motion på den kognitive funktion, men der ses ikke specifikke tiltag på plejecentrene. Dermed er ansættelse af fysioterapeuter yderst relevant, til varetagelse af aktiveringen af borgerne. Perspektivering: Øget fokus på fysisk aktivitet i dagligdagen hos de ældre kan forebygge udviklingen af demens. Viden omkring kostens indflydelse på sygdommene ville være relevant at publicerer i det populistiske rum, således at det ikke kun er sundhedsuddannelserne der sidder med den viden, men at den bliver formidlet langt bredere, og langt hurtigere end hvad forholdet er lige nu. Nøgleord: Demens, KRAM faktorer, plejecentre, implementering, fysioterapi

Rikke Markvardsen Bachelor projekt Aflevering Abstrakt Implementation of knowledge about cardiovascular factors for the elderly people with dementia in nursing homes. - A questionnaire survey. Authors: Rikke Skov Markvardsen and Line Bro Ohlsson. School: Professionshøjskolen UCC Nordsjælland. Supervisor: Jeanette Præstegaard. Consult: Henrik Koblauch Contact: Line Bro Ohlsson Line.ohlsson@gmail.com Words: 345 Background: Every year, 15000 new instances of Dementia are diagnosed in Denmark, costing the society 9.5 15 billion DKK. The development of Dementia can be reduced by approximately 66%, with a healthy diet, no smoking, limited alcohol intake and a moderate to high level of exercise. Purpose: The purpose of this project is to account for the validity of the cardiovascular risk factors for the citizens, and investigate the implementation of this, in the care centres, in 3 randomly selected communes in the capitol region of Denmark, and to discuss the possibility of a communal task for physiotherapists. Method and material: Systematically reviewing the literature on cardiovascular risk factors, and their relation to Dementia. Design and validate questionnaire, which 11 care centres will be recruited to participate in answering. Results: A Mediterranean diet seems to improve cognitive function. Smoking early in life has a harmful effect on the number of brain cells. A low to moderate intake of alcohol is associated with a 38% decreased chance of unspecified Dementia. Light physical activity reduces the risk of Dementia. In the care centres, 30-40% of the citizens with Dementia partake in 15-minute physical day-to-day activity sessions; 70% serve vegetables each day; 40% serve fruit each day; 70% serve fish once or twice a week. The alcohol intake is under 7 units for women and under 14 units for men per week. On average, 1% of the citizens in each care centres smoke. Conclusion: The care centres implement a healthy diet, but not the Mediterranean variety, which opposites the evidence. Smoking and the intake of alcohol are limited within the group of citizens suffering from Dementia, which complies with the evidence. The evidence of physical activity shows a positive effect on the cognitive function, but no specific actions are taken in the care centres. This proves that hiring physical therapists is highly relevant. Perspective: Increased focus on day-to-day activity in the older segment can prevent the onset of Dementia. Knowledge about different diets effects on the disease would be a relevant subject to publish to the general public. Keywords: Dementia, cardiovascular risk factors, care centres, implementation, physical therapist.

Rikke Markvardsen Bachelorprojekt Aflevering Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING (ALLE)... 1 2. BAGGRUND (ALLE)... 1 3. FORMÅL (ALLE)... 3 3.1. FORSKNINGSSPØRGSMÅL:... 3 3.2. OPERATIONELLE BEGREBER:... 3 4.TEORI... 4 4.1. DEMENS (RIKKE)... 4 4.2. KRAM FAKTORER... 5 4.2.1.Kost (Line)... 5 4.2.2. Rygning (Rikke)... 6 4.2.3. Alkohol (Line)... 6 4.2.4. Motion (Line)... 7 5. METODE OG MATERIALE (ALLE)... 8 5.1. DESIGN... 8 5.2. EVIDENSSØGNING... 8 5.2.1. Valg af databaser... 8 5.2.2. Søgespørgsmål 1... 9 5.2.3. Søgespørgsmål 2... 12 5.2.4. Videnskabelige artikler... 15 5.3. SPØRGESKEMA... 24 5.3.1. Valg af spørgeskema... 24 5.3.2. Konstruktion af spørgeskema... 25 5.3.3. Valg af respondenter... 30 5.3.4. Rekruttering af respondenter... 30 5.3.5 Præsentation af respondenterne... 30 5.4. ETISKE OVERVEJELSER... 33 8. DATAANALYSE AF SPØRGESKEMA (ALLE)... 33 9. RESULTATER (ALLE)... 35 9.1. KOST... 35 9.2. RYGNING... 38

Rikke Markvardsen Bachelor projekt Aflevering 9.3. ALKOHOL... 40 9.4. MOTION... 40 10. DISKUSSION (ALLE)... 43 10.1. AF METODER... 43 10.2.1. Litteratur søgning... 43 10.2.2. Spørgeskema... 44 10.2. AF RESULTATER... 47 10.1.1. Kost... 47 10.1.2. Rygning... 48 10.1.3. Alkohol... 49 10.1.4. Motion... 50 10.1.5. Implementering af sundhedsfremme... 52 11. KONKLUSION (ALLE)... 53 12.PERSPEKTIVERING (ALLE)... 54 12.1. PROFESSIONSNIVEAU... 54 12.2. INDIVIDNIVEAU... 55 12.3. SAMFUNDSNIVEAU... 55 13. REFERENCER... 56 15. BILAG... 62 15.1. SPØRGESKEMA... 62 15.2. KRITISK VURDERING (16)... 73 15.3. INFORMATIONSBREV... 77 15.4. SAMTYKKEERKLÆRING... 77 15.5. KVALITATIVE CITATER:... 78

Rikke Markvardsen Bachelor projekt Aflevering 1. Indledning Vi ønsker at arbejde med sundhedsfremmende indsatser indenfor den kommunale sundhedssektor, hvorfor vi i dette projekt vil undersøge om plejecentrene i en given kommune implementerer det offentliggjorte Forløbsprogram for borgere med demens (1) i Region Hovedstaden samt kortlægning af demensområdet (2). Dette er med henblik på at kunne identificere et potentielt kommende arbejdsfelt som fysioterapeutiske sundhedskonsulenter, hvor forskningsresultater kan oversættes til klinisk praksis. En sådan ydelse kan optimere en evidensbaseret og ensartet indsats af høj kvalitet, og hermed sikre en systematisk proaktiv indsats for borgeren med demens. 2. Baggrund Sundhedsfremme og forebyggelse er et af nutidens politiske mantra og et væsentligt element i fysioterapeutisk praksis. Fysioterapi retter sig mod mange målgrupper, hvoraf borgere med demens er en stødt stigende gruppe, og det er derfor relevant at undersøge nærmere. Sundhedsministeriet har udarbejdet en kortlægning af demensområdet og Region Hovedstaden har udarbejdet et forløbsprogram for borgere med demens, for blandt andet at sikre større sammenhæng i indsatsen over for personer med demens og deres pårørende. Denne redegørelse inddrager KRAM faktorernes indflydelse på demens samt evidensen herfor (1,2). Herudover har Folketinget opstillet lovbestemmelser omkring forebyggelse og sundhedsfremme indenfor kommunen. Disse angiver følgende: 119. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for ved varetagelsen af kommunens opgaver i forhold til borgerne at skabe rammer for en sund levevis. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen etablerer forebyggende og sundhedsfremmende tilbud til borgerne. Stk. 3. Regionsrådet tilbyder patientrettet forebyggelse i sygehusvæsenet og i praksissektoren m.v. samt rådgivning m.v. i forhold til kommunernes indsats efter stk. 1 og 2. (3, kap 35). Dette betyder, at kommunen har hovedansvaret for sikre, at de sundhedsfremmende indsatser bliver implementeret. Ydermere kan risikoen for at udvikle demens nedsættes med knap to tredjedele, hvis man indfører en sund livsstil, der bygger på rygestop, at holde vægten nede, at spise sundt og varieret samt holde 1

Rikke Markvardsen Bachelorprojekt Aflevering sig i fysisk form og begrænse alkoholforbruget (4). Fysisk aktivitet ses som den vigtigste faktor i forebyggelsen af demens (4). Det er fysioterapeutisk relevant i og med, at fysioterapeuter ansat i kommunerne kan biddrage med viden omkring en sundhedsfremmende livstil til borgeren med demens. Fysioterapeuter uddannes i viden omkring, at alkohol og tobak er væsentlige risikofaktorer for udviklingen af vaskulære lidelser. Ydermere vides det, at motion kan bidrage til øget velvære for borgeren, da der bliver udskilt endorphiner under fysisk aktivitet (5). Desuden forebygger motion og sund kost vaskulære lidelser, såsom forhøjet LDL kolesterol og forhøjet blodtryk (6). Overser man at tage højde for betydningen af disse faktorer, kan det medfører en dårlig livsstil som kan føre til kognitiv forringelse og i værste tilfælde vaskulær demens (4). I Danmark er antallet af borgere med demens pr. 01.01.2014 angivet til at være ca. 90.000 mennesker (7). Det angives endvidere (7), at der årligt konstateres ca. 15.000 nye tilfælde, hvilket kan beskrives som en alarmerende høj stigning. På samfundsniveau anslås omkostningerne til medicin, pleje og omsorg at udgøre 9,5 15 milliarder om året (7); altså en sundhedsudgift, der svarer til udgiften for to nye supersygehuse, svarende til det, der kommer til at ligge i Køge (8). Demens er en progredierende påvirkning af de højre kortikale funktioner med forstyrrelser og neuropsykologiske dysfunktioner (4). De første tegn på demens viser sig ved hukommelsesproblemer, forvirring vedrørende tid eller sted, afasi, problemer med at forstå billeder eller rum og retning, svigtende eller mangelfuld dømmekraft, tilbagetrækning fra arbejde eller sociale aktiviteter, ændringer i humør og personlighed samt depression (9). Ydermere ses forringet balance, gangfunktion, ganghastighed og nedsatte ADL funktioner (9). Når de første symptomer på demens har vist sig, påbegyndes udredningen hos egen læge. Herefter videresendes borgeren til udredning hos en neuropsykolog. Eventuelle supplerende undersøgelser vil blive foretaget på et hospital. Hvis borgeren ikke kan blive boende i eget hjem uden at være til fare for sig selv, kan de blive visiteret til et plejecenter, hvor der ofte vil være en fysioterapeut ansat (10). Hos borgere med demens er det vigtigt, at stimulere til bevægelse på en simpel måde for at kunne fastholde eller vedligeholde borgerens fysiske funktioner. Den fysioterapeutiske indsats over for borgere med demens vil pædagogisk ofte være planlagt ud fra simple bevægelser, og ved funktionelt at fokusere på træning af ADL funktioner. Det kan være træning på aktivitetsniveau, så som at rejse og sætte sig, påklædning, madlavning samt trappegang. Ydermere vil træning på KFA niveau være relevant 2

Rikke Markvardsen Bachelor projekt Aflevering såsom stående og gående balance, styrketræning af UE samt OE, og derudover vil respirationstræning til borgere med nedsat lungefunktion også være relevant (11). På baggrund af nævnte gevinster ved fysisk aktivitet finder vi det relevant at undersøge, hvorvidt evidensen omkring KRAM implementeres på kommunale plejecentre. 3. Formål Formålet med dette projekt er at redegøre for evidensen for KRAM faktorerne til borgere med demens samt undersøge implementeringen af denne evidens på plejecentrene i 3 tilfældige kommuner i Region Hovedstaden for hermed at kunne diskutere muligheden for en fremtidig kommunal arbejdsopgave for fysioterapeuter. 3.1. Forskningsspørgsmål: a) Hvilken evidens findes der om KRAM faktorers betydning for borgere med demens? b) Er KRAM faktorerne implementeret på plejecentrene? a. I forhold til kost? b. I forhold til rygning? c. I forhold til alkohol? d. I forhold til motion? e. Hvilken strategi har plejecentrene for den videre implementering? 3.2. Operationelle begreber: o Evidens: publicerede videnskabelige forskningsartikler om KRAM faktorerne (12,13,14,15,16,17). o Demens: kognitiv svækkelse for de borgere, plejecenterlederen har en viden om, er udredt for demens (18). o KRAM: Kost: varieret sund kost (19). Rygning: Aktiv og passiv inhalering af røg (20). Alkohol: mindre end 7 genstande for kvinder og 14 for mænd (21). Motion: 30 min om dagen (22). o Implementering: Indførsel af sundhedsfremmende procedurer (23). o Plejecentrene: Plejecenter i 3 kommuner med borgere med demens. 3

Rikke Markvardsen Bachelorprojekt Aflevering 4.Teori 4.1. Demens De hyppigste demenssygdomme er Alzheimers sygdom, vaskulær, lewy body - og frontotemporal demens. Ud af disse fire hyppigste demenssygdomme er der i dette projekt valgt at fokusere på vaskulær demens (24). Vaskulær demens betegnes som talrige infarkter i hjernen, som opstår på baggrund af sideløbende vaskulære lidelser. Dette kan være sygdomme som: hyperkolesterolæmi, hypertension, diabetes og myokardieinfarkter. Prognosen er ringe, da patienterne ofte dør af myokardieinfarkter (18). Demens bliver i dag stillet som en diagnose, men demens forekommer ofte sammen med en sideløbende sygdom i encephalon. Derudover kan demens ydermere være et primærsymptom ved Alzheimers. Det er en progredierende påvirkning af de højre kortikale funktioner med forstyrrelser og neuropsykologiske dysfunktioner. Det drejer sig om ændringer i de kognitive funktioner, borgerens emotionelle niveau samt nedsat energiniveau. Der er flere årsager til demens, så som degenerative hjernesygdomme, traumatiske beskadigelser af hjernen eller metaboliske forhold. Demens rammer oftest personer over 65 år, men der ses også tilfælde hos personer under 65 år. Demens er et hovedsymptom til Alzheimers. Alzheimer er specifikke degenerative forandringer i hjernen, som kan ses på en CT-skanning. Demens kan ydermere opstå på baggrund af sygdomme som Huntingtons chorea, Parkinson og multiple sklerose, dog som et sekundært symptom (18). De primære symptomer ved demens er svækket hukommelse, følelsesliv samt personlighedsændringer (25). Demens kan inddeles i 3 sværhedsgrader: let, middelsvær og svær. Inddelingen fastsættes efter hvor påvirket personerne er af symptomerne: Let demens kan være svær at udrede, men de første symptomer kan vise sig ved: uoverskuelighed, træthed samt somatiske symptomer som hovedpine og ondt i ekstremiteterne. Borgeren kan have problemer med at huske navne og udføre uvante opgaver, dermed er let demens ikke blot hukommelses problemer (18). Ved middelsvær demens ses mere ensartede symptomer. Der vil være symptomer som manglende funktionsniveau, nedsat koncentrations- og indlæringsevne. Der ses typisk også ændringer i personligheden, som kommer til udtryk ved depression, irritabilitet og emotionel inkontinens (18). 4

Rikke Markvardsen Bachelor projekt Aflevering Ved svær demens er hukommelsesproblemerne så voldsomme, at vante ADL funktioner kan være en meget stor udfordring. Personligheden hos patienten forsvinder gradvist ved svær demens. Ydermere ses der apraksi og afasi. Patienten kan desuden have svært ved egen sygdomsindsigt (18). Der findes endnu ingen medicinsk behandling til demens, men medicin kan lindre eller sætte sygdomsudviklingen i bero ved Alzheimer, Lewy-body samt Parkinssons: F.eks. Donepezil, Rivastigmin og Galantamin. Disse øger hjernens indhold af acetylcholin, der hæmmer det enzym, som nedbryder hjernens signalstoffer (25). Stofferne udskyder progressionen i en periode. Ved vaskulær demens ses den bedste virkning, hvis man behandler for den primære vaskulære lidelse såsom hypertension eller arteriosklerose, her kan f.eks. bruges Acetylsalicylsyre, Clopidorel og/eller Dipyridamol som blodfortyndende medicin (26). 4.2. Kram faktorer I 2007-2008 udførte Ministeriet for sundhed og forebyggelse en undersøgelse af 13 kommuners kost-, ryge-, alkohol- og motionsvaner ved hjælp af en spørgeskemaundersøgelse samt fysiske undersøgelser. Denne undersøgelse blev kaldt KRAM og står for Kost, Rygning, Alkohol og Motion. Det er en vigtig forudsætning at kende danskernes sundhedsvaner for at kunne målrette de sundhedsfremmende og forebyggende tiltag, som er en kommunal opgave (27). 4.2.1.Kost Forskning viser, at den bedste kostsammensætning for at forebygge demens, skal være så varieret som muligt (28). Den anbefalede kost betegnes som middelhavskost og består af: et højt indhold af grøntsager, frugt, kornprodukter, planteolier (især olivenolie) samt omega 3 (28). Omega-3 fedtsyrer findes bl.a i fisk, især fede fisk såsom laks og makrel. Fødevarestyrelsens anbefalinger omkring fisk ligger på 350 g om ugen. Dette indebærer både frossen fisk samt fiskepålæg. Når man spiser fisk flere gange om ugen, mindskes risikoen for at få hjerte-karsygdomme, dette er sammenlignet med personer, som sjældent spiser fisk. Fødevarestyrelsen foreslår, at man spiser 3 skiver rugbrød med fiskepålæg til frokost, da dette svarer til 100 g fisk (29). Der er udført observationsstudier (30) som viser, at hvis kosten består af en høj andel af omega-3 fedtsyrer, er det forbundet med en nedsat risiko for at udvikle kognitiv svækkelse. Dette er med den baggrund, at omega 3 fedtsyrer angiveligt skulle stabilisere hjerterytmen og dermed sænke risikoen 5

Rikke Markvardsen Bachelorprojekt Aflevering for arytmi. Desuden udvides blodkarrene således, at blodtrykket falder og forebygger dannelsen af tromber samt modvirker ateriosklerose (31). Derudover anbefaler fødevarestyrelsen, at man dagligt får 600g frugt og grønt (19). Ydermere skelnes der imellem mættede og umættede fedtstoffer. De mættede fedtstoffer er kendt for at øge risikoen for arteriosklerose og mistænkes for at udgøre en risikofaktor for udvikling af demens. De mættede fedtstoffer findes i fedt fra animalske produkter (32). De umættede fedtstoffer kommer fra nødder, frø, kerner, fede fisk, avokado og oliven, -og er kendt for sine positive effekter ved at sænke kolesteroltallet samt modvirke arteriosklerose (33). Middelhavskost ser ud til at være forbundet med en nedsat risiko for udvikling af både kognitiv svækkelse og Alzheimer (28). Den rigtige kost vil kunne resultere i stabilisering af blodtryk, kolesterol niveau samt blodsukker, som kan sænke risikoen for kognitive forværrelser (34). 4.2.2. Rygning Rygning er yderst skadeligt og kan forårsage kredsløbsbetingede sygdomme herunder vaskulær demens, som er en forstyrrelse i hjernens blodforsyning. Disse kredsløbsbetingede sygdomme kan føre til apoplexi, som øger risikoen for vaskulær demens (35,36). Rygning kan medvirke til at udvikle Alzheimer sygdom og kognitiv svækkelse. Der er større risiko for nuværende rygere end eks-rygere og ikkerygere. Faktisk er risikoen for demens hos eks-rygere og ikkerygere omtrent lige stor (37). Nyere undersøgelser viser, at der er endnu større risiko for, at nuværende mandlige rygere udvikler demens, end der er for kvindelige rygere. Det har ligeledes en betydning for, om man er storryger, defineret som over 15 cigaretter om dagen (38), eller beskeden ryger. Eks-rygere, som havde lagt cigaretterne på hylden inden for de 10 år undersøgelsen blev fortaget, havde større risiko for at udvikle kognitiv svækkelse, end de eks-rygere som holdt op for mere end 10 år siden, de var i samme risiko som ikke rygere (39). Dermed er det væsentligt med rygestop så tidligt som muligt for at reducere risikoen. 4.2.3. Alkohol Nationalt videnscenter for demens har kunnet påvise en sammenhæng mellem et mangeårigt overforbrug af alkohol og Alzheimer (40). Desuden er der set en sammenhæng mellem et moderat forbrug og nedsat risiko for Alzheimer, hvis forbruget holdes moderat gennem hele livet (16). 6

Rikke Markvardsen Bachelor projekt Aflevering Personer med demens er mere sårbare overfor alkohol på baggrund af de mentale funktionsnedsættelser. Effekten af demensmedicinen forringes ved indtagelse af alkohol, og der er set tilfælde hvor personer med demens kan opbygge et større alkoholindtag uden at vide det. Det sker ofte, fordi de glemmer, at de allerede har fået et glas eller to (40). Sundhedsstyrelsen anbefaler, at kvinder ikke indtager mere end 7 genstande om ugen, samt at mænd ikke indtager mere end 14 genstande om ugen. Derudover anbefaler Sundhedsstyrelsen, at man max må indtage 5 genstande ved samme lejlighed (41). Ydermere har ældre mennesker mindre væske i kroppen, dermed bliver deres promille højere ved indtagelse af alkohol (20). 4.2.4. Motion Sundhedsstyrelsen anbefaler, at ældre borgere på 65+ skal være fysisk aktive mindst 30 minutter om dagen. Aktiviteten skal være med moderat intensitet og ligge ud over almindelige kortvarige dagligdags aktiviteter. Hvis de 30 minutter deles op, skal aktiviteten vare mindst 10 minutter (21). Hvis man følger disse anbefalinger, skulle man angiveligt reducere risikoen for hjertesygdom og død af andre årsager med mindst 30% (42). Fysisk aktivitet har en forebyggende effekt mod demens (11). Anden forskning viser, at regelmæssig fysisk aktivitet i tre måneder, fører til en øgning af hippocampus volumen som forbedrer korttidshukommelsen (43). Med denne viden i baghånden vil den fysiske aktivitet til de ældre borgere med demens rette sig imod faldforebyggelse, da de ofte udvikler nedsat balance (13). Sundhedsstyrelsen anbefaler, at der mindst 2 gange om ugen skal indgå aktiviteter af mindst 20 minutters varighed. Disse aktiviteter vedligeholder eller øger konditionen og muskel- og knoglestyrken. Desuden skal man udføre udstrækningsøvelser mindst 2 gange om ugen af mindst 10 minutters varighed for at vedligeholde eller øge kroppens bevægelighed. Derudover skal der udføres regelmæssige øvelser for at vedligeholde eller øge balanceevnen (21). Det vil sige, at de ældre bør træne muskelstyrken samt balancen for at forebygge eventuelle fald. Ud fra forskningen omkring styrketræning er der også enighed omkring, at ældre over 65 bør træne både kondition men også styrketræning. Styrketræningen til de ældre med varighed over 3 måneder, indeholdende træning to gange om ugen med høj intensitet, viste stort fremskridt i styrken i UE. Muskelstyrken er afgørende for funktionsevnen hos de mest skrøbelige ældre over 65. Muskelstyrken har stor betydning, når ældre skal undgå fald, da øget styrke i UE hjælper på udførelsen af afværgeskridt (44). Det er en af grundende til, at ældre borgere bør have motion 30 min om dagen. Dokumentationen for, at de 30 minutter kan deles op betyder blot, at aktiviteten skal vare i 10 min kontinuerligt per. gang den ældre borger får pulsen op. Ydermere er regelmæssig motion vigtigt i forhold til forebyggelse af kardiovaskulære sygdomme og dermed 7

Rikke Markvardsen Bachelorprojekt Aflevering demens (45). 5. Metode og materiale Som fysioterapeuter tager vi udgangspunkt i naturvidenskabelig tradition, og i dette projekt rækker vores forskningsspørgsmål ind i den positivistiske tankegang, hvor sandheden kan måles, vejes og tælles. Det handler ikke om at forstå en given situation men at forklare, hvordan den hænger sammen via empirisk eller logisk tænkning. Projektet her bygger på naturvidenskabelig metodisk dataindsamling (46). Positivismen anskuer verden til, at der kun findes en sandhed, denne sandhed illustrerer, hvorvidt en gruppe følger en normalitet eller unormalitet (46). 5.1. Design Dette projekt udgøres af et evidensbaseret spørgeskema (se bilag 15.1.) om plejecentres implementering af KRAM faktorer. 5.2. Evidenssøgning 5.2.1. Valg af databaser Evidenssøgningen er foretaget ved at anvende forskningsdatabaser for at finde anvendelig litteratur. Der findes forskellige sundhedsvidenskabelige databaser, der kan f.eks. nævnes CINAHL, Pedro, Cochrane samt PubMed, hvoraf PubMed er den største database med adgang til omkring 20 mio. videnskabelige artikler (47). Databasen PubMed blev valgt som søgemaskine da denne er en sundheds- og naturvidenskabelig database. PubMed indeholder artikler fra ca. 4.500 internationale medicinske tidsskrifter fra USA og 70 andre lande tilbage til 1950 og frem til i dag. Tidsskrifterne dækker blandt andet emnerne : medicin, sygepleje, odontologi, & sundhedsvæsen (47). Ydermere bliver PubMed opdateret dagligt, hvorved der er mulighed for at finde nye artikler, der betragtes som Epub-ahead of publication (47). På PubMed er der mulighed for at udføre en avanceret søgning via sammenkobling af de valgte søgeord. Disse kan sammenkobles via operatorer som er AND eller OR. Når søgeordene sammenkobles via AND forefindes det fælles indhold fra søgeordene. Hvis der anvendes OR forefindes indhold fra begge søgeord. Ydermere kan der anvendes NOT som udelukker det ene 8

Rikke Markvardsen Bachelor projekt Aflevering søgeord fra det andet. For at finde de søgeord, som databasen har registreret, kan man søge MeshTerms (medical subject headings), som er emneord. Med disse emneord har man mulighed for at udføre en mere specifik søgning (47). 5.2.2. Søgespørgsmål 1 For at foretage en søgning stilles et søgespørgsmål - har kardiovaskulære risikofaktorer (Cardivascular riskfactors) indflydelse på udvikling af demens? Herefter opstilles følgende søgeord i PICO model (Tabel 1) og eksklusion samt inklusionskriterier kan ses i tabel 2: Tabel 1: PICO-Model 1 Patient Intervention Outcome Dementia cardiovascular riskfactors Quality of life MeSH Terms MeSH Terms Alzheimer disease MeSH Terms Health MeSH Terms Tabel 2: Kriterier Inklusions kriterier Demens Kardiovaskulære risikofaktorer En af KRAM faktorerne Kognitiv svækkelse Humans Alder +65 10 years artikler fra de seneste 10 år Full text available Udsat for risikofaktor tidligt i liv, påvirkning af demens senere. Behandling Eksklusionskriterier Diabetes og demens Medicin Apolipoprotein E Ikke fyldestgørende studier Slagtilfælde Lungesygdomme Hjertesygdomme Kun fokus på Alzheimer Diagnosticering Organ undersøgelse 9

Rikke Markvardsen Bachelorprojekt Aflevering 1. Ved søgning på MeSH Terms i PubMed fremkom kun et. Ved Dementia, kom Alzheimer disease som MeSH Terms. 2. Søgning på Dementia OR Alzheimer disease. 3. Søgning på Cardiovascular riskfactors. 4. Søgning på Quality of life OR Health. 5. Sammenkobling af punkterne 2, 3, 4 med AND. 6. Filter Humans. 7. Filter 10 years. 8. Filter Full text available. 9. Filter alder + 65. 10. Gennemlæsning af titler. Artikler fravalgt ud fra inklusions- og eksklusionskriterierne. Artiklerne som blev fravalgt omhandlede bl.a. lungefunktion, andre organer, hjertesygdomme, slagtilfælde. 11. Gennemlæsning af abstracts. Artikler fravalgt ud fra inklusions- og eksklusionskriterierne. Disse artikler omhandlede medicinsk behandling, apolipoprotein E, dybdegående hjerte undersøgelse, for overfladisk et studie og for stort økonomisk perspektiv. 12. Gennemlæsning af artikler, de fravalgte artikler blev fravalgt på baggrund af: manglende metodisk redegørelse samt manglende argumentation for resultat. 10

Rikke Markvardsen Bachelor projekt Aflevering Figure 1 - flowchart, artikel søgning Figur 2: Søge matrix 11

Rikke Markvardsen Bachelorprojekt Aflevering 5.2.3. Søgespørgsmål 2 Den anden søgning blev foretaget på baggrund af søgespørgsmålet - har middelhavskost (Mediterranean diet) indflydelse på udvikling af demens?. Herefter opstilles følgende søgeord i PICO model (Tabel 3) og eksklusion samt inklusionskriterier kan ses i tabel 4: Der blev foretaget samme procedure for rygning, alkohol og motion, dette er ikke vist. Tabel 3 PICO - Model 2 Patient Intervention Outcome Dementia Mediterranean diet Quality of life MeSH Terms Alzheimer disease MeSH Terms Nutrition Health MeSH Terms Tabel 4 - Kriterier - 2 Inklusions kriterier Demens middelhavskost En af KRAM faktorerne Kognitiv svækkelse Humans Alder +65 Artikler indenfor 5 years Full text available Case rapport, clinical trial, review, systematic review, randomised crotrolled trial. Eksklusionskriterier Diabetes og demens Medicin Apolipoprotein E Ikke fyldestgørende studier Animal Sondemad Manglende konklusion i abstract Flere mentale sygdomme i samme projekt Kun omhandlende mænd Fodring Protein drik Fejlernæring 12

Rikke Markvardsen Bachelor projekt Aflevering Kun Alzheimer Vitamin mangel Dysphagi Organ transplantation 1. Søgning på Dementia OR Alzheimer disease. 2. Søgning på Mediterranean diet OR Nutrition. 3. Søgning på Quality of life OR Health. 4. Sammenkoblingen af punkterne 1, 2, 3 med AND. 5. Filter Humans. 6. Filter 5 years. 7. Filter Full text available. 8. Filter alder + 65. 9. Filter Studie typer. 10. Gennemlæsning af titler. Artikler fravalgt ud fra inklusionsog eksklusionskriterierne. Disse omhandlede: Organ transplantation, medicin, fodring, sondemad, fejlernæring etc. 11. Gennemlæsning af abstracts. Artikler fravalgt ud fra inklusions- og eksklusionskriterierne. Disse omhandlede: generelle mentale problemer, kun omhandlende Alzheimer, ikke tilgængelig pga. for nyt studie, mangel på forståelse af undersøgelsen. 12. Gennemlæsning af artikler. Artiklerne blev fravalgt pga. manglende tilgængelighed. Den valgte artikel var mere overordnet middelhavskost, frem for kun omega-3. 13

Rikke Markvardsen Bachelorprojekt Aflevering Figure 3 - Flowchart, artikel søgning 14

Rikke Markvardsen Bachelor projekt Aflevering Figur 4 - Søgematrix 2 5.2.4. Videnskabelige artikler De videnskabelige artikler, som er inkluderet i projektet, er som følger (12,13,14,15,16,17). Artikel 1 (12): Titel: Kardiovaskulære risikofaktorer Midlife cardiovascular risk factors and risk of dementia in late life. Forfatter: R. A. Whitemer, S. Sidney, J. Selby, S. Claiborne Johnstone, K. Yaffe År: 2005 Studietype: Baggrund for problemstilling: Formål: Målgruppe: Retrospective cohort study longitudinal study Nylig evidens foreslår at traditionelle risikofaktorer for kardiovaskulære sygdomme hos ældre mennesker også er vigtige risikofaktorer for demens. Kardiovaskulære risikofaktorer hos midaldrende er forbundet med risiko for demens hos ældre. Dette er vigtigt, fordi neurodegenration i forbindelse med demens muligvis starter mange år, før kliniske symptomer fremkommer. Forsøget/baseline målinger forløb fra 1964-1973 omhandlende 8845 mænd og kvinder i alderen 40-44 år. Outcome målinger: 1994-2003. 15

Rikke Markvardsen Bachelorprojekt Aflevering Antal blindet: Intervention: Valg af måleredskaber: Baseline: Outcome: Bias: Kvalitet: Blinding var ikke beskrevet i studiet. Selvrapporteret data omkring hypertension, kolesterol, diabetes og rygning. De selvrapporterede data blev sat op imod outcome data og derefter foretaget måling om, hvorvidt deltagerne havde udviklet demens eller Alzheimer. Ydermere blev der målt på mand/kvinde, Race, uddannelsesniveau, civil status, dødelighed ved follow up. - Selvrapporteret data: Blodtryksmåler. - Server med demensdiagnose data. Målinger af hypertension, kolesterol, diabetes og rygning. Tilstedeværelse af kardiovaskulære risikofaktorer hos midaldrende mænd og kvinder giver øget risiko for demens. Ved tilstedeværelse af flere kardiovaskulære risikofaktorer øges risikoen for demens. Diabetes samt forhøjet kolesterol er de faktorer, der giver den højeste risiko for demens. Tidlig behandling af de kardiovaskulære risikofaktorer giver større chance for at udsætte eller mindske risikoen for kognitiv svækkelse. - Der er bias ved, at de ikke har haft mulighed for at underkategorisere demens. - Deltagerne kunne have haft ikke diagnostiseret demens inden studiets start. - Personer, som døde inden dataindsamling, kunne have haft demens. - selvrapporteret data kan give bias, da det ikke er en professionel, som har indsamlet data. Reliabilitet: Der ses en mulighed for at reproducere studiets design på en nyere målgruppe. Validitet: Studiet giver et overordnet billede af samfundet i de årstal studiet foregik, men pga. ovenstående bias, falder validiteten. - Intern: er opfyldt i en grad, men grundet selvrapporteret data, falder den interne validitet. - Ekstern: da studiet er baseret på et stort antal deltagere, kan det godt anvendes til at give et indblik i den generelle population. Artikel 2 (13): Titel: Forfatter: Kardiovaskulære risikofaktorer Physical fitness as a protective factor for cognitive impairment in a prospective population based study in Germany. Christine Sattler, Kirk I. Eriksen, Paplo Toro og Johannes Schröder. 16

Rikke Markvardsen Bachelor projekt Aflevering År: 2011 Studietype: Prospective population based cohorte study. Baggrund for Forebyggelsen af kognitive sygdomme hos ældre er blevet en problemstilling: stor samfundsopgave. Nylige epidemiologiske studier har fokuseret på forbindelsen med livstilsvaner og demens risiko. Formål: At vurdere den forudsigelige effekt af subjektive målinger af fysisk aktivitet og objektive målinger af fysisk fitness i forbindelse med demensrisiko. Målgruppe: 1002 deltagere 500 rekrutteret 1930-1932 og 502 rekrutteret fra 1950-1952. Follow up siden 1993-1994, foretaget 3 gange follow up 1993-1994, 1997-1998, 2005-2007. 381 raske mennesker fra 1930-1932 som nåede at udføre alle 3 follow ups. 119 dropouts i den første follow up. Parkinssons og andre funktionssygdomme med ekskluderet. Antal blindet: Intervention: Valg af måleredskaber: Baseline: 60 dropout i tredje follow up. Deltagerne fra 1950-1952 blev ikke medtaget. Blinding var ikke beskrevet i studiet. Deltagerne blev screenet for fysisk- og psykisk sundhed via interviews og fysisk undersøgelse samt labatorietests. Baseline: age, sex, education og social economic status. 1. Follow up: Bmi, håndstyrke, one foot balance test, physical activity, life time PA. Selfrating depression score. + memory, vebal, visospatiel. 2. Follow up: - memory, vebal, visospatiel. 3. Neurologsik testbatteri + memory, vebal, visospatiel Neurologisk testbatteri: - MMSE test - Wechsler memory scale - Trail marking test - Nüanberger-alters-inventar - Lies-tungsprüfsystem Memory: - Immediate word list recal - Delayed word list recognision Visiospatial function: - Spartial orientatione - Block design Verbal comprehension: - Abstract thinking - Attention/concentration Alle deltagerne var raske ved start. Blev screenet for fysik og psykisk helbred, ved brug af medicinsk interview og fysisk og neuropsykologisk 17

Rikke Markvardsen Bachelorprojekt Aflevering Outcome: Bias: Kvalitet: undersøgelse. 29% fik mild cognitive impairment 7% fik Alzheimers disease. Deltagere, som bestod one foot balance test ved 1. Follow up, mindskede risikoen for MCI og AD med 65% Deltagere pynter på udtalelserne i selvrapporteret data omkring fysisk aktivitet. Deltagerne skulle selvrapportere deres fysiske aktivitetsniveau fra år tilbage, og dette gav store bias, da det er svært at være nøjagtig år tilbage. Reliabilitet: Det er professionelle, som har udført testene på deltagerne, og reproducerbarheden falder hvis, ikke man bliver oplært i at udføre testene. Validitet: Gyldigheden falder på baggrund af bias. Overordnet giver undersøgelsen gode resultater i form af nedsat risiko for AD eller MCI, hvis man har været fysisk aktiv. - Inter: er opfyldt i en grad, men grundet selvrapporteret data, falder den interne validitet. - Ekstern: grundet studiets alder, samt for lille population, kan det være svært at sige noget om den generelle population. Artikel 3 (14): Kost- middelhavskost Titel: Mediterranean diet and cognitive function in older adults Forfatter: Catherine Féart, Cécilia Samieri, Pscala Barberger-Gateau År: 2010 Studietype: Review Baggrund for Middelhavskosten har været associeret med en overordnet problemstilling: signifikant nedsættelse I dødelighed, hos 182 mænd og kvinder I alderen 70 år i 3 græske byer. Dette resultat er fornylig blevet udbredt til større populationer I Grækenland med stor betydning for reduktionen af den totale dødelighed med større forbindelse til middelhavskost. Denne kost var forbundet med længere overlevelsestid, reduceret risiko for kardiovaskulær dødelighed og cancertilfælde med død som følge. Formål: At afklare om middelhavskost har en positiv effekt på demens ud fra de to studier, der er produceret. At sænke prævalensen af kardiovaskulære samt kroniske sygdomme. Målgruppe: Franskmænd samt amerikanere. Ældre mænd og kvinder over 65 år med demens. Taget ud fra 2 prospektive kohorte studier. Antal blindet: Blinding var ikke beskrevet i studiet. Intervention: US: De blev fulgt i 4 år. Der blev vurderet I hvor høj grad man spiste middelhavskost. 18

Rikke Markvardsen Bachelor projekt Aflevering Der var listet 9 fødevaregrupper, som var: grøntsager, frugter, bælgfrugter, korn, forholdet mellem monoumættede-til-mættet fedtsyre, alkohol og fisk formodes at være en fordel; kød og mejeriprodukter, formodes at være skadelige. Ud fra disse fødevarekategorier fik man point fra 0-5 om, i hvor høj grad man fik den rigtige kost. Valg af måleredskaber: Baseline: Outcome: Bias: FR: Middelhavskostens score blev computerført som under studiet fra US. Analyser var tilpasset alder, køn, uddannelse, social status, energi indtag og fysisk aktivitet, depressive symptomer, indtag af 5 til flere medicinske præparater, ApoE genotype, kardiovaskulære risikofaktorer og slagtilfælde. US: Kriterierne, som blev brugt til at diagnosticere for demens, var dem fra Diagnostic and Statistical Manual of Mental disorders, Revised Third Edition (DSM-III-R), og undertyperne af demens var bestemt ud fra kriterierne fra National Institute of Neurological and Communicative Disorders and Stroke- Alzheimer s Disease and Related Disorders Association (NINCDS-ADRDA). FR: De kognitive præstationer var baseret på fire neuropsykologiske test: Mini-Mental State Examination (MMSE), Isaacs Set Test (IST), Benton Visual Retention Test (BVRT) and Free and Cued Selective Reminding Test (FCSRT) assessing respectively, global cognitive function, semantic verbal fluency, visual memory and verbal episodic memory. Us: 2258 raske mennesker over 65 år. Rekrutteret fra 1992 og 1999. FR: 1410 raske ældre mænd og kvinder over 65 år. Start 1999. Er blevet set mindst én gang over fem år. US: 262 tilfælde af AD under follow-up. Iblandt flest interessante resultater, der blev fundet ved baseline var, at middelhavskost blev indtaget i højere grad hos ikke demente, da demente havde tendens til at glemme at spise. Compared with subjects in the lowest tertile of Mediterranean diet score (score 0 to 3, indicating a low adherence to the Mediterranean diet), those in the middle score tertile (score 4 to 5) had 21 % less risk for development of AD and those in the highest tertile (score 6 to 9, indicating a high adherence to the Mediterranean diet) had 40% less risk for development of AD, with a trend for a dose-response effect, in fully adjusted models. FR: Hovedresultatet var, at højere tilslutning til middelhavskost var signifikant associeret med bedre kognitiv funktion og bedre score i MMSE og FCRT over tid, især hos individer, som forblev demens fri. Hvis deltagerne ikke var diagnosticeret MCI inden testens begyndelse. 19

Rikke Markvardsen Bachelorprojekt Aflevering Kvalitet: Reliabilitet: Der mangler tydelig beskrivelse af udregningen scoren for indtagelsen af middelhavskost. Dermed falder reliabiliteten, da det er svært at reproducere studierne. Validitet: Studierne giver en overordnet vurdering af middelhavskostens indflydelse på AD og MCI dette giver anledning til videre forskning på området. - - Intern: er opfyldt da formålet bliver besvaret. Ekstern: Det er svært at sige noget om den generelle population, da de studier, der bliver brugt, er fra 1992 og 1999, og derfor kan det være svært at sammenligne med i dag. Ser man bort fra dette, giver det et godt indblik i den generelle population den gang. Artikel 4 (15): Rygning Titel: Smoking, hypercholesterolaemia and hypertension as risk factors for cognitive impairment in older adults. Forfatter: Olaoluwa Okusaga, Marlene C. W. Stewart, Isabella Butcher, Ian Deary, F. Gary R. Fowkes, Jackie F. Price. År: 2013 Studietype: A pupulation-based cohort design Baggrund for Prævalensen for alle typer af kognitiv forringelse inkluderet problemstilling: demens er stigende, men viden om ætiologien er stadig under udvikling. Formål: Dette studie ønsker at vurdere sammenhængen mellem rygning, kardiovaskulære risikofaktorer og kognitiv funktion hos ældre individer. Målgruppe: 3350 individer i alderen 50-75 blev rekrutteret fra general praksis i Skotland, individer blev ekskluderet, hvis de havde en historie bag sig med kardiovaskulære risikofaktorer, eller aspirin eller andet antikoagulerende medicin. 2312 mænd og kvinder fra 50-75 år. Ikke diagnosticerede individer. Deltog i forsøget. Antal blindet: Intervention: Blinding var ikke beskrevet i studiet. 2312 mænd og kvinder blev testet med forskellige kognitive test. Ved start/baseline: Ankle brachial index blev målt. Blodtryk målt. Kolesterol tal samt rygestatus. Mill hill vocabulary scale. Valg af måleredskaber: Ved 5 year followup: blev alle testene fra testbatteriet udført. Testbatteri: - Mill hill vocabulary scale. - MMSE (mini metal state examination) - VFT (verbal fluency test) - Raven s progressive mataics 20

Rikke Markvardsen Bachelor projekt Aflevering - AVLT (auditory verbal leraning test) - TMT ( Trail marking test) - digit symbol test Baseline: 2312 raske ældre. Deltog i testbatteriets 5 års followup. Ankle brachial index blev målt. Blodtryk målt. Kolesterol tal samt rygestatus. Mill hill vocabulary scale. Outcome: Hypertension samt rygning har de største associationer til kognitive forringelser. Hypertension kan forårsage direkte skade på det cerebrale endothelium. Kognitiv forringelse hos midaldrende mænd og kvinder var forbundet med lav IQ, adskillige kardiovaskulære risikofaktorer og forhøjet dødelighed. Forsøgspersoner, som var startet med at ryge tidligt i deres liv, havde skadelig virkning på det systoliske blodtryk og forårsagede reducering af hjerneceller. Bias: - 160 individer døde inden 5 års follow up. - 157 udgik af studiet. - 668 nægtede at blive testet. - 40 kunne ikke kontaktes. - 13 var testen ikke fuldført. - Rygestatus, blodtryk og kolesteroltal blev kun målt ved start. - Rygestatus, og hvor mange cigaretter man ryger, var selvrapporteret. - Deltagerne er kun uddraget fra få distrikter i Skotland, og man kan dermed ikke generalisere. - Test batteriet blev kun brugt ved 5 year follow up. - Der blev ikke tjekket for apolipoprotein E alleles. Kvalitet: Reliabilitet: ved ordentlig oplæring i testbatteriet, vil det være muligt at reproducere testen, eventuelt på en bredere population. Validitet: Studiets gyldighed falder, idet der er så mange bias. Rygestatus blev kun målt en gang. Testbatteriet blev ikke brugt ved baseline. 668 nægtede at blive testet - - Intern: er opfyldt i studiet, da formålet er besvaret. Ekstern: det er svært at vurdere ekstern validitet pga. de mange bias omhandlende frafald, og derfor giver det ikke så stort et indblik i den generelle population. Se kritisk vurdering af denne artikel i bilag 15.2. Artikel 5 (16): Titel: Forfatter: År: 2008 Studietype: Systematic review Alkohol Alcohol, dementia and cognitive decline in the elderly: a systematic review Ruth Peters, Jean Peters, James Warner, Nigel Beckett, Christopher Bulpitt 21

Rikke Markvardsen Bachelorprojekt Aflevering Baggrund for problemstilling: Formål: Demens og kognitiv forringelse er blevet linket til karidovaskulær risiko. Alkohol har negativ effekt i store mængder, men kan være forebyggende for det kardiovaskulære system i små mængder. Effekten af alkoholindtag kan være større hos ældre og måske have indflydelse på hukommelsen. Formålet med studiet var at evaluere forholdet mellem alkoholindtagelse og incidensen af kognitiv forringelse/demens hos ældre via et systematisk review. Målgruppe: Antal blindet: Intervention: Valg af måleredskaber: Individer på 65+ år med symptomer på demens. Inklusionskriteriet lå på, at individerne, som deltog skulle være over 65 år, samt at det skulle være longitudinelle studier. Der er ikke blinding i de angivne studier. For at evaluere beviserne for nogen sammenhæng mellem hændelse af kognitiv tilbagegang og demens hos ældre og alkoholforbrug Der vurderes, om individerne har indtaget alkohol eller ej. Ydermere vurderes det hvor ofte, der blev indtaget alkohol. Baseline: Longitudinelle studier, Outcome: En gennemgang af alle publicerede studier inden for de sidste 10 år foreslår, at lavt til moderat alkoholindtag er associeret med 38% reduceret risiko for uspecificeret demens. For AD er også lavt til moderart alkoholindtag associeret med signifikant reduceret risiko på 32% selvom det tyder på, at der er en lignende retning for VaD ( Vascular alzheimers disease) og kognitiv forringelse var resultaterne ikke statisk signifikant. Alle disse resultater skal fortolkes forsigtigt pga. den signifikante forskellighed af de tilgængelige studier og den lange tidshorisont og snigende debut af demens sygdom. Bias: Kvalitet: - Ingen af de negative studier er blevet publiceret. Reliabilitet: Litteratursøgningen er velbeskrevet og kan tydeligt genskabes. Det vil være muligt at reproducere søgningen. Validitet: Idet reviwet bygger på 23 studier, er det et bredere udsnit og gør derfor resultaterne mere gyldige. - - intern: er opfyldt da studiet besvarer formålet. ekstern: da det er baseret på 23 studier som alle havde mange deltagere, giver det et indblik i den generelle population. Artikel 6 (17): Titel: Forfatter: Motion Physical exercise at midlife and risk of dementia three decades later: a pupulation-based study Ross Andel, Michael Crowe, Nancy L. Pedersen, laura Fratiglioni, Boo Johansson and Margaret Gatz År: 2008 Studietype: Case control + co-twin control analyses 22

Rikke Markvardsen Bachelor projekt Aflevering Baggrund for problemstilling: Formål: Målgruppe: Antal blindet: Intervention: Valg af måleredskaber: Baseline: Med den stigende befolkning med demens er det blevet vigtigere at identificere potentielle forebyggende faktorer. Undersøge sammenhængen mellem fysisk aktivitet hos midaldrende og efterfølgende risiko for demens blandt medlemmer af Harmony studiet. 3366 midaldrende individer deltog i telefonscreening, og klinisk arbejde for demens. De var 48,1 i gennemsnitsalder. Flere mænd end kvinder. Disse deltagere kom fra en tidligere kohorte fra 1967 eller 1970, hvor i alt 4506 individer deltog i et spørgeskema. Der blev ikke foretaget blinding. Den fysiske aktivitet blev målt via spørgeskema. Light exercise level and higher levels of exercise for patients. Ved case kontrol analyse udregnede de odds for demens og Alzheimers, ved lav motion og regulær motion, og hård fysisk træning, med næsten ingen træning. I case kontrol analyser blev der testet, hvorvidt let fysisk aktivitet som gang eller havearbejde og moderat motion som sport eller hård fysisk aktivitet som træning for midaldrende blev associeret med reduceret risiko for demens og AD senere I livet, sammenlignet med ingen fysisk aktivitet. I case control analysen blev der brugt logistisk regression til udregning af oddsene for demens samt AD for let motion, moderat motion og hård træning, med stort set ingen motion brugt som en reference værdi. - Alder - Køn - Uddannelse - Baseline smoking - Alkoholindtag - Kost - BMI - Angina Spørgsmål omkring hvor meget motion de dyrker. 3134 individer, ud af dem var der 655 tvillingepar. Deltagerne var 48,1 år gamle i gennemsnit. De var 79,5 år gamle ved follow up. De fleste studier gennemgik en followup ved 6-10 år efter start. Outcome: I casekontrol studiet fandt man ud af, at let motion såsom havearbejde og gåture og moderat motion som sport var associeret med reduceret risiko for demens og AD sammenlignet med ingen fysisk aktivitet. Co-twin analyse: det tyder på, at tvillingen, som rapporterede at være engageret i mere motion end den anden tvilling, havde 23

Rikke Markvardsen Bachelorprojekt Aflevering reduceret risiko for demens og AD. Bias: - Selvrapporteret data. - Skævheder i fordelingen af død. - Man kunne ikke kontrollere for specifik fysisk tilstand udover angina, som kan have indflydelse på evnen til at engagere sig i motion. - Dropout: 730 ville ikke deltage - 173 kunne ikke kontaktes - 155 kunne ikke blive interviewet pga. fysiske problemer. - 82 døde - 232 var screenet pga. mistanke for kognitiv forringelse. Kvalitet: Reliabilitet: Det vil være svært at reproducere artikelsøgningen, da denne ikke er udspecificeret. Men der ses en mulighed for at gennemføre undersøgelserne på en nyere målgruppe. Validitet: Gyldigheden af dette review synes at være troværdigt i cacontrol analysen, dog er der mangel på tvillingepar i co-twin analysen, hvilket giver et lavt udfald af deltagere og derfor falder troværdigheden for at der skulle være nedsat risiko for demens hos den tvilling, som dyrker motion. - - Interne: er opfyldt, da studiet besvarer formålet heri. eksterne: da studiet bygger på 3134 deltagere er det et studie, der kan give et indblik i den generelle population. Dog ikke i forhold til tvillinger. 5.3. Spørgeskema 5.3.1. Valg af spørgeskema Ifølge Poulsen (47) er et spørgeskema en samfundsvidenskabelig metode til indsamling af data, og statistik er et redskab i analyseprocessen. Et standardiseret spørgeskema er et spørgeskema, som er udviklet og valideret af andre, det vil sige, at det er efterprøvet tilstrækkeligt af andre til, at man kan stole på, at det fungerer i praksis og måler det, som det er konstrueret til at måle (47). Et spørgeskema er en undersøgelsesmetode, som består af nogle opsatte spørgsmål med dertil hørende svarmuligheder. Ved et spørgeskema læser respondenterne selv spørgsmålene og noterer deres svar. Ved at bruge et spørgeskema har respondenterne mulighed for at bruge den tid, de behøver til besvarelsen. I spørgeskemaundersøgelser arbejdes der med åbne og lukkede svarmuligheder. De åbne svarmuligheder giver respondenterne mulighed for at tilføje egne forslag, 24