Fordeling af indkomster og formuer i Danmark 6. august 214 Præsentation er udviklet som baggrund for diskussion om indkomstfordeling i Danmark ved Folkemødet på Bornholm 214. Diskussionen var arrangeret af Axcelfuture.
Hypoteser om fordeling og vækst Den økonomiske krise har udløst en bred diskussion om, hvorvidt den globale økonomiske vækstmaskine skaber gevinster for alle. Får de højtuddannede gevinsterne, mens de ufaglærte mister terræn..? Og mens lønmodtagere taber relativt til virksomhedsejerne? I bogen Capital hævder Thomas Piketty at: Det er, hvad vi har set i de sidste artier, særligt i US/UK og at dette mønster vil brede sig til andre lande Der kan stilles mange spørgsmål til solididet af talmaterialet og analysetilgangen i Pikettys bog og beslægtede analyser. Dagsorden i dette oplæg er at undersøge, om der er noget belæg for sådanne trends i DK. Svaret er ret kontant nej. 2
Den danske indkomstfordeling fra 1994 til 212 Dansk indkomstfordeling stort set uforandret over 2 år Fordeling i indkomster måles ved Ginikofficienten: Indkomster ligeligt fordelt: Gini-koefficient = 1 person alle indkomster: Gini-koefficient= 1 Stiger fra under 2 til 25% i perioden 1994-212. Reelt alene drevet af ændringer i kapitalindkomster inklusive afkast af boligformuen. Netto for kapitalindkomster målte stigning meget svagere. Drivere: Stigende ledighed efter 28 særligt for ufaglærte, på vej til at vende.. Stramning i beskatning af private pensioner ved indbetaling ledte til større målt ulighed 21 (større målt skattepligtig indkomst) Modsat har indkomstfordeling for fuldtidsbeskæftigede inklusive deres pensionsbidrag været fuldkommen flad over meget lang periode Gini-koefficient 1994-212 3 25 2 15 1 5 1994 1996 1998 2 22 24 26 28 21 212 Disponibel indkomst Disponibel indkomst uden netto kapitalindkomst Familiernes Økonomi 214, Økonomi- og Indenrigsministeriet 3
Indkomstandelen for top 1% er også rimeligt flad, modsat USA hvor andelen er større og har været kraftigt stigende Indkomstandel for top 1 % 2 15 1 5 198 1985 199 1995 2 25 21 Danmark USA Note: Estimater er ekskl. kapitalindkomst The World Top Income Database. http://topincomes.gmond.parisschoolofeconomics.eu 4
Toppen af indkomster i USA: Den rigtige historie Højere indkomster = flad andel, det er helt i toppen det sker! Fakta om udviklingen i de samlede indkomstandele fra 1978 til 28 for de forskellige indkomstfraktiler: U.S. indkomstfordeling i toppen fordelt på fraktiler, 1978-28 Flad: 12% Over 9% laveste, men under 5% højeste indkomster 6 5 Procent af samlede indkomster Mindre stigning: fra 24% til 27% Over 9% laveste, men under 1% højeste indkomster Betydelig stigning: fra 8% til 16% Top 1% af indkomster, heraf omtrent halvdelen af stigningen fra personer med indkomster over 99,9% af resten af befolkningen en fjerdedel af denne stigning fra personer med indkomster over 99,99 procent af resten af befolkning: Så,1 procent tjente 3-4 procent af al skattepligtigt indkomst i 28 4 3 2 1 1978 1988 1998 28 P9-95 P95-99 P99-99.5 P99.5-99.9 P99.9-99.99 P99.99-1 The World Top Income Database http://topincomes.gmond.parisschoolofeconomics.eu
Norge Slovenien Island Sverige Holland Danmark Storbritannien Indkomstfordelingen i Danmark i internationalt lys Der er indikationer på en mere ulige fordeling i internationale opgørelser, men fortsat en meget lige fordeling som i Norge og Sverige. OECD indikator vurderes som mest retvisende, mens Eurostat er et ganske spinkelt datagrundlag, som stemmer dårligt med detaljerede nationale opgørelser. Ændring Gini-koefficient 24-21 Gini-koefficient 21 Spanien Grækenland Storbritannien Italien Frankrig Irland Tyskland Danmark Luxembourg Østrig Beligen Finland Holland Sverige Island Norge,4,35,3,25,2,15,1,5 -,5 -,25,25,5 Eurostat OECD OECD Eurostat Note: Holland 25-21, Danmark 25-21 (OECD data), Irland 24-29 (OECD data), Tyskland 25-21 (Eurostat data), Storbritannien 25-21 (Eurostatdata) OECD, Eurostat OECD, Eurostat 6
Kapitalindkomster, boligformuen og indkomstfordeling Beregnet fast afkast på 4% fra boligformuen forklarer det meste af bidraget fra nettokapitalindkomster (skæv fordeling I boligformuen) i FM/ØM beregninger Men en lidt problematisk tilgang: Prisudvikling for enfamiliehuse mio. DKK 45 4 35 Huspriser er vokset pga. lavere renter og tilflytning til områder med begrænset mulighed for nybyggeri, ikke mindst i hovedstaden. Gamle husejere får kapitalgevinster Mens nye boligejere oplever at gevinsten ved lavere rente forsvinder i højere pris for bolig uden løft i forbrugsmuligheder. Flytter forbrug mellem generationer, ikke mellem højt- og lavtlønnede. Renteudviklingen trækker modsat de kommende år. 3 25 2 15 1 5 Region Hovedstaden Region Sjælland Region Midtjylland Dansk Statistik København Region Syddanmark Region Nordjylland 7
Pensionsformue I Kraftig vækst i pensionsformue har stærkt generationselement Stigningen er meget drevet af den lavere rente, som har øget værdien af obligationsbeholdninger: Obligationer fylder 6-7%, med gennemsnitligt afkast på ca 6% i perioden fra 26 til 212 De lave renter gør imidlertid ikke pensionstagere rigere på sigt, tværtimod taber de på det. Og da pensionsordninger fylder mere for højtlønnede, taber de mest på de lave renter. Pensionskassernes investeringsaktiver Mia. DKK 35 3 25 2 15 1 5 Dog ikke for dem, der når at gå på pension inden renterne stiger igen. 26 212 Øvrige investeringsaktiver Danske kapitalandele Udenlandske kapitalandele Investeringer tilknyttet Unit-linked produkter Obliagtioner Copenhagen Economics 8
Pensionsformue og fordeling II Pensionsformuen stadig mere ligelig fordelt: høje afkast kommer stadig flere til gode Median i fordeling af pensionsformue for 6-årige efter uddannelse, 23 og 212 6 Pct. af disponibel indkomst Nettoformuekvote for 6-årige opgjort på indkomstdeciler, 212 8 Pct. af disponibel indkomst 5 7 6 4 5 3 4 2 3 2 1 1 ufaglærte faglærte videregående 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 1. 23 212 Nettoformue ekskl. Pension Pensionsordninger Familiernes økonomi, Økonomi og indenrigsministeriet, 214 Familiernes økonomi, Økonomi og indenrigsministeriet. 214 9
1966 1969 1972 1975 1978 1981 1984 1987 199 1993 1996 1999 22 25 28 211 Piketty hypoteserne: Stigende kapitalophobning og faldende lønkvote? Nul indikationer i Danmark Særligt uden for Danmark er en diskussion om, at lønmodtagere og personer med lav formue taber i spillet om fordelingen af samfundskagen: Et skævt fordelt kapitalapparat vokser, og aflønningen af kapital æder en stadig større del af samfundskagen (lønnens andel af værditilvæksten falder). Sagen i Danmark er: Kapitalapparatet i den private sektor som andel af BNP har været stabil over en længere periode med svækkelse efter krisen og lønkvoten stabil i perioden fra 1966 til i dag. Kapitalapparatet i de private byerhverv relativt til sektorens bruttoværditilvækst, 198-23 2,3 2,2 2,1 2, 1,9 1,8 1,7 1,6 1,5 198 1986 1992 1998 24 21 216 222 228 Lønandel i dansk fremstillingserhverv 1966 til 212,9,8,7,6,5,4,3,2,1 Kapitalkvote Historisk gennemsnit (198-212) Finansredegørelsen 214, Finansministeriet Danmarks statistik 1
Konklusioner Indkomstfordelingen har været stabil i 2 år og på niveau med lande som Sverige og Norge Stigende boligformue fører til omfordeling fra unge til gamle i større byer men ikke så meget fra personer med lave erhvervsindkomster til personer med høje Lavere renter har boostet pensionsformuen til gavn for personer på vej mod pension; for andre opsparere betyder det mindre afkast Forhold mellem kapital og værditilvækst er ikke voksende, tværtimod lønmodtagernes andel af samfundskagen har været stabil over 5 år med lidt sving over konjunkturerne 11
Implikationer Reformer af arbejdsmarked og skattesystem, særligt fra 199 erne og frem, har øget produktivitet og beskæftigelse uden målelig effekt på fordeling Underliggende trends i den globale økonomi synes ikke at trække indkomstfordelingen skæv i Danmark Godt udgangspunkt for tænkning om økonomisk politik og fordeling for de kommende år også? 12