De unge og mageligheden Finn Havaleschka, cand. scient. pol. Ejer og grundlægger af Garuda Research Institute Danske unge gider ikke være iværksættere, mens udlændinge står på spring for at blive selvstændige i Danmark. Det er den barske bundlinje efter læsning af de artikler, vi (Berlingske Business) de seneste dage har bragt i serien De Bredeste skuldre. Sådan lyder indledningen til erhvervsredaktør Linda Overgaards kommentar om samme emne. Iværksætterkurser bestormes af unge udlændige, mens danskerne ikke er nær så ivrige efter at lære om livet som selvstændig erhvervsdrivende. En Gallupundersøgelse viser, at under hver fjerde ung er parat til at jagte drømmen om at etablere egen virksomhed. Redaktøren fortsætter: Hvor trist at læse. Er det virkelig sådan, at velfærden herhjemme har gjort os til så inkarnerede tryghedsnarkomaner, at kun et funktionærjob i en stor, kendt virksomhed for alvor trækker? Tre unge, der har etableret deres egen rigtige iværksættervirksomhed, citeres for at sige, at de primært har ansat unge udlændinge, fordi unge danske jobsøgende [ ] stiller for mange krav om pensionsordninger og personalegoder og ikke er parate til at yde, hvad der skal til [ ]. På den baggrund efterlyser erhvervsredaktøren flere unge, der er parat til at risikere den økonomiske sikkerhed, unge med mere drive, mere vildskab, mere passion og risikovillighed. En ægte iværksætter Pudsigt nok; i en pause i forberedelsen til at skrive denne klumme bladrede jeg op i Dansk Golf (medlemsblad for danske golfere) og kunne her læse om Karl Toosbuy, grundlæggeren af Ecco, som i tiden op til 1963 havde drømt om at fremstille sine egne behagelige sko i større målestok. I det lille samfund Bredebro i det sydlige Danmark, helt nede ved den tyske grænse, falder han over nogle industrilokaler. For at kunne starte sælger han i princippet alt, hvad han ejer, hus og bil. I dag fremstiller hans livsværk, Ecco, cirka 20 millioner par sko om året og har omkring 20.000 ansatte og mere end 1.000 butikker over hele verden. Man kan forstå erhvervsredaktørens dybe suk, når man ved, at andre af de store lokomotiver i den danske økonomi er startet lidt på samme måde og af samme type mennesker som Karl Toosbuy. Og man fristes til at spørge: Hvor ville den danske økonomi og dermed den danske velfærdsstat være uden disse iværksætter-mennesker med deres energi, vildskab, passion og risikovillighed? Men er det rigtigt, at mageligheden har fået overtaget i de unge mennesker? På overfladen kunne det se sådan ud, men vi ved det jo ikke med sikkerhed. For eksempel kunne ingen i 1963 forudse, at Ecco i 2014 skulle blive den fjerde største producent af golfsko i hele verden! Måske er der flere af den slags successer på vej fra diverse baglokaler, hvor unge mennesker sidder og nørder med dimser og avanceret teknologi. Fakta fra virkeligheden Risikovilligheden, passionen, drivet, vildskaben, troen på, at det kan lade sig gøre, ligger i personligheden. Med den præmis som udgangspunkt satte jeg mig for at se på, om PersonProfilerne (fra Garudas profilværktøj KompetenceProfilen) på unge mennesker har ændret sig over de seneste 25 år. Fra arbejdet med og udviklingen af Garudas profilværktøjer gennem 32 år ved vi temmelig meget om, hvordan profilen på den ægte iværksætter ser ud. I figur 1 har jeg sammenlignet ti notorisk succesfulde iværksættere (ejerledere) med 603 kontraktansatte administrerende direktører. Forskellene er tydelige.
Figur 1: Forskellen på kontraktledere og selvstændige (ejer-)ledere. Den mørke øverste profil er iværksætterne. Forskellen indikerer, at iværksætterne giver sig selv langt større intellektuelle og mentale friheder i deres måde at anskue og løse problemer på. Det kommer til udtryk i deres scorer på System fleksibilitet, der indikerer frihed og uafhængighed af regler, rammer og systemer, og på Helhedsorientering, der indikerer frihed fra at skulle beskæftige sig med detaljer, rutiner og gentagelser så længe disse ikke er væsentlige for projektet og dermed det, at de kan komme videre, selvom der måtte mangle nogle detaljer, data eller oplysninger. Og det ses på scoren på Risikovillighed, der indikerer vilje til at træffe beslutninger på basis af fornemmelse, erfaring, følelser eller intuition, såfremt fakta og bevismæssige data ikke er til rådighed. Med den tilgang til tingene står andres opfattelse af virkeligheden ikke i vejen for visionen. To generationer af unge Jeg satte mig dernæst for at sammenligne disse profiler med profilerne på to generationer af unge mennesker: Den generation, der mellem 1990 og 1995 var under 31 år, da de udfyldte profilen, og den tilsvarende generation i årene 2010-2014. Her vil vi for det første se en kæmpe forskel på gennemsnitsprofilerne mellem iværksætternes profil i figur 1 og de unge menneskers profiler, og vi vil, måske til manges overraskelse, se, at der også er store forskelle mellem de to generationers profiler. Se figur 2.
Figur 2: Øverste resultater = gennemsnitsprofilen på 1096 unge under 31, 1990-1994. Nederste resultater = gennemsnitsprofilen på 2799 unge, 2010-2014. Profilerne viser en interessant udvikling. Fra perioden 1990-94 til perioden 2010-14 er unge under 31 år tilsyneladende blevet mindre fleksible og dermed mere afhængige af regler, rammer og strukturer. De er blevet mere detailorienterede og har dermed et større behov for kendskab til detaljerne for at kunne slutte sig til helheden og etablere overblik og træffe beslutninger på grundlag heraf. Dertil kommer, at gennemsnitsscorerne på Indflydelse, Selvtillid, Frihedstrang og Psykisk styrke er blevet signifikant lavere. Altså: På alle de for iværksætteren væsentligste personlighedstræk ligger nutidens unge langt fra det, vi kender som profilen på de ægte iværksættere. Og nutidens unge ligger længere væk fra disse, end de unge for 25 år siden gjorde. Ser vi på forskellene i profilerne mellem de to generationer af unge, er disse blot en registrering af forskellen i den måde, de to grupper besvarer/forholder sig til udsagn om ovenstående. Det betyder, at vi kan få et meget konkret indblik i ændringerne i de to gruppers holdninger og behov over de sidste 25 år. Her en kort gennemgang af de mest markante ændringer: Godt 20 procentpoint flere fra 90 er-gruppen er enige i udsagnet mener, at nøje fastlagte systemer er hæmmende for initiativet. 20 procentpoint flere er også enige i udsagnet har det bedst, når jeg ikke skal arbejde med detaljerne i en opgave. Omvendt siger 20 procentpoint flere fra 10 er-gruppen enig til udsagnet foretrækker at få klar besked på, hvad jeg skal lave. Vedrørende selvtillid siger godt 20 procentpoint flere fra 90 er-gruppen enig til mister ikke selvtilliden, fordi andre kritiserer mig. Godt 20 procentpoint flere fra denne gruppe siger samtidig enig til kan ikke lide situationer, hvor andre fortæller mig, hvad jeg skal gøre. Endelig er der lidt mere end 20 procentpoint flere fra 90 er-gruppen end fra 10 er-gruppen, der er uenige i udsagnet bliver let nervøs, hvis andre kritiserer mig.
Når man tager i betragtning, at disse unge mennesker udfyldte profilanalysen i starten af deres erhvervskarrierer, og at disse to grupper også er rimelig repræsentative for gruppen af 20-30-årige, med den væsentligste undtagelse, at uddannelsesniveauet generelt er højere for 10 er-gruppen, undres man (eller i hvert fald jeg). Flere vil arbejde med og har behov for detaljer, flere synes ikke, at fastlagte systemer er hæmmende for initiativet, flere foretrækker at få klar besked på, hvad de skal lave, flere mister selvtilliden, hvis de bliver kritiseret, flere accepterer situationer, hvor andre fortæller dem, hvad de skal gøre, og flere bliver nervøse, hvis andre kritiserer dem. Og det er bare hovedlinjerne. Se den mere omfattende statistik i figur 3. Begrebet curling-generationen banker på, helt fremme i pandelappen. Vurderet ud fra praktiske, daglige observationer synes de unge måske at være blevet mere selvstændige, mens data viser, at de har sværere ved at klare sig uden hjælp og støtte. Altså en slags betinget selvstændighed. Konklusion Måske har erhvervsredaktør Linda Overgaard ret i, at der er mangel på unge danskere, der med vildskab, passion, risikovillighed og visioner er klar til at tage over fra iværksættere som Eccos Karl Toosbuy. Måske har velfærdsstaten gjort dem/os for magelige. Som Rasmus Ankersen dokumenterer i sin bog Sult i Paradis : Kreativitet og store præstationer hæmmes af en overflod af ressourcer. Det er ikke, som nogen tror, modsat. Hvilket også ligger helt i forlængelse af de analyser af Det Kreative Samfund, som Lars Tvede leverer i sin bog med samme titel. Er det her, demonteringen af vort velfærdssamfund starter? Figur 3: Forskelle i to generationers svar på udsagn i KompetenceProfilen. Unge under 31 år i perioden: 1990-94 2010-14 System fleksibilitet Enig Uenig Enig Uenig kan ikke lide opgaver der skal løses efter faste retningslinjer 27.60 15.97 07.66 37.46 mener at nøje fastlagte systemer er hæmmende for initiativet 41.25 18.16 22.61 22.14 Detailorientering mener det er vigtigt at have styr på alle detaljer 29.54 08.60 48.34 04.64 bryder mig ikke om at løse rutineprægede opgaver 31.12 11.92 15.04 22.04 vil gerne arbejde med opgaver der kræver fordybelse i detaljer 15.56 19.82 31.32 10.88 har det bedst når jeg ikke skal arbejde med detaljerne i en opgave 24.32 14.20 05.01 23.94 Indflydelse ønsker at have en væsentlig indflydelse på beslutningerne 68.03 01.51 50.43 03.31 foretrækker at få klar besked på hvad jeg skal lave 22.50 28.90 41.15 10.88 ønsker at kunne påvirke andre i beslutningsprocessen 52.53 06.78 36.42 14.57 Selvtillid har en stor selvtillid i forhold til andre 32.76 12.62 20.15 21.00 bevarer selvtilliden på trods af andres kritik 48.37 07.22 32.45 16.93 mister ikke selvtilliden fordi andre kritiserer mig 60.96 04.89 38.03 11.07
mister ikke min selvtillid fordi andre kritiserer mig 52.85 05.21 30.56 08.14 Frihedstrang har det bedst når der er nogen der kan vejlede mig 03.04 59.82 15.04 33.21 modsætter mig andres indblanding i mine opgaver 21.85 20.45 07.28 23.08 kan ikke lide situationer hvor andre fortæller mig hvad jeg skal gøre 32.72 13.40 10.31 23.65 Psykisk styrke blive let nervøs hvis andre kritiserer mig 1.59 66.36 9.08 45.32 bliver ikke ked af det eller nedtrykt hvis andre kritiserer mig 20.41 18.10 14.76 34.25 undgår situationer hvor jeg før har følt mig ydmyget 31.67 16.74 46.36 9.27 ignorerer personlige fornærmelser og arbejder videre 9.14 50.43 4.26 67.93 undgår så vidt muligt personer der har været ubehagelige overfor mig 25.44 21.77 47.87 14.47 undgår ikke en situation fordi andre kritiserer mig 43.16 16.54 27.44 26.02