Danskere mest imødekommende

10. OKTOBER 2002 INTERNATIONALT Landet med fire forbehold er befolket af de borgere, der har færrest forbehold over for andre EU-borgere. Danskere mest imødekommende Selv om Danmark som nation har forbehold over for dele af EU-samarbejdet, er danskerne det folk i EU, der har færrest forbehold over for andre EU-borgere. Siden vedtagelsen af Maastricht-traktaten i 1993 har alle EU-borgere frit kunnet bosætte sig i og arbejde i andre medlemslande, men ikke i alle lande er andre EU-borgere lige velkomne. En ny EU-rapport opgør, hvordan befolkningerne i de enkelte EU-lande stiller sig holdningsmæssigt til bl.a. tilflyttere fra andre EU-medlemslande - og her topper danskerne listen som det mest imødekommende folkefærd i EU. Rapporten The social situation in the European Union 2002 er netop udgivet af Eurostat, EU s centrale statistikenhed. Positiv grundstemning i EU Generelt tegner undersøgelsen et billede af 15 EU-nationer, der i vid udstrækning Danskere mest åbne over for andre EU-borgere Accept af andre EU-borgere, der vil bosætte sig i mit land 100 Pct. Accept med forbehold Accept uden forbehold 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 Danmark Sverige Spanien Italien Finland Grækenl. Frankrig Irland Tyskland Østrig Portugal Luxemborg Belgien Holland GB EU-15 Kilde: The Social Situation in the European Union 2002, Eurostat. Borgere i de 15 EU-lande er blevet spurgt, om de - med eller uden forbehold - accepterer, at borgere fra andre EU-lande bosætter sig i deres land. Danskerne er den mest imødekommende nation og har også flest, der udtrykker betingelsesløs accept af EU-tilflyttere. 16 er imødekommende over for andre EUlandes borgere. Samtidig er der dog i alle landene en større eller mindre gruppe af befolkningen, der har forskellige grader af skepsis over for EU-tilflyttere. I Danmark udtrykker over 95 pct. af befolkningen åbenhed ( acceptance ) over for tilflyttere fra andre EU-lande, og 60 pct. af danskerne erklærer, at de uden forbehold ( restrictions ) er åbne over for sådanne EU-tilflyttere. Både det samlede tal og andelen af personer, der udtrykker betingelsesløs åbenhed over for EU-tilflyttere, er højest i EU. I England og Østrig, som undersøgelsen placerer i den anden ende af skalaen, er hver fjerde i befolkningen ret skeptisk over for EU-tilflyttere. Samlet er kun 75 pct. af befolkningerne åbne over for EUtilflyttere, og kun 25 pct. vil uden forbehold acceptere EU-tilflyttere til landet. Undersøgelsen går ikke ind på, hvilke forbehold det kunne dreje sig om. Rettighederne flytter med Borgernes frie bevægelighed i EU er allerede traktatfæstet, så alle EU-statsborgere i kraft af deres unionsborgerskab, har en række borgerrettigheder i de øvrige lande. Blandt andet gælder det retten til at arbejde i og stemme ved kommunalvalg og EU-parlamentsvalg i opholdslandet. Tilsvarende har alle rejsende arbejdstagere de samme sociale rettigheder i opholdslandet som andre borgere dér. En fransk statsborger, der vælger at søge arbejde i Danmark, har fx ret til at blive optaget i en dansk a-kasse og modtage ARBEJDSMARKED Kommuner lader private firmaer overtage indsatsen for at få ledige i arbejde. Side 3 Efterskoleelever tager hyppigere 10. klasse med end folkeskoleelever gør. Side 4 Kommunerne sparer 20.000 kr. pr. elev, dergår på efterskole i stedet for folkeskole. Side 5

10. OKTOBER 2002 SIDE 2 ArbejdsMarkedsPolitisk Agenda Udgives af Dansk Arbejdsgiverforening Vester Voldgade 113 1790 København V Telefon 33 38 90 00 Telefax 33 15 73 98 Ansvarshavende: Kommunikationschef Svend Bie Redaktør: Flemming Andersen Journalist: Anders Lau Studentermedhjælper: Lise Lester Administration: Birgit Rasmussen E-mail: agenda@da.dk Internet: www.da.dk Årsabonnement på trykt udgave: 450 kr. ekskl. moms for ikke-medlemmer - 300 kr. ekskl. moms for medlemmer og studerende (løssalg 25 kr.). Agenda udgives også i en gratis e-mail udgave, der bestilles under abonnement på: www.da.dk Oplag: 4.500 ISSN: 0909-9077 dagpenge her, hvis vedkommende kan dokumentere den nødvendige arbejdserfaring til at blive optaget i a-kassen - lige som det gælder for danskere. Skridt i den rigtige retning ARBEJDS RBEJDSMARKEDS ARKEDSPOLITISK L E D E R Af Jørn Neergaard Larsen, Dansk Arbejdsgiverforening Regeringens reformpakke Flere i arbejde er et stykke godt håndværk på flere måder. I offentligheden er det allerede blevet bemærket, at det er lykkedes at få både Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti til at slutte op om en helt central reform. Den brede opbakning, der også inkluderer Det radikale Venstre og Kristeligt Folkeparti, skal også høste anerkendelse fra DA. Mere vigtigt er imidlertid, at reformen på alle områder trækker i den rigtige retning. Der er naturligvis altid områder, hvor DA gerne havde set, at det var lykkedes at nå længere, men det bør ikke skygge for tilfredsheden med, at retningen er rigtig. Der er specielt grund til at glæde sig over, at der nu tages konkrete skridt til at sikre, at det bedre kan betale sig at arbejde for kontanthjælpsmodtagere. Det er også meget vigtigt, at der nu bliver skabt et sammenhængende og enstrenget system for både modtagere af kontanthjælp og modtagere af dagpenge. Den klare fokus på, at al indsats skal være rettet mod arbejdsmarkedet, er rigtig. Dansk åbenhed over for nye lande Undersøgelsen fra Eurostat omfatter kun de nuværende 15 EU-lande, men på nationalt plan har både den nuværende og den forrige danske regering allerede lovet også at være åben over for de nye lande, der optages i EU. Konkret har Danmark lovet at åbne sit arbejdsmarked for de nye landes borgere fra første dag, de træder ind i EU. Lige som bl.a. Sverige og Holland afstår Danmark dermed fra at etablere overgangsordninger på op til syv år, som fx Tyskland har valgt bede om. De lande, der vælger en overgangsordning, vil først efter en årrække give borgere fra de nye EU-lande ret til at tage arbejde i landet. Skulle dansk åbenhed på dette punkt vise sig at skabe forstyrrelser på det danske arbejdsmarked, har den danske regering dog allerede lovet at gribe ind. Da EF blev udvidet med Grækenland, Spanien og Portugal, var der som i dag nervøsitet for, at det ville føre til massevandringer fra de fattigere lande i syd til de rige i nord i EF. Det blev aldrig til massevandringer, og når Eurostat-undersøgelsen i dag viser en generel gensidig åbenhed i EU, tyder det på, at nervøsiteten også har lagt sig - mellem de 15 lande indbyrdes. DK mister arbejdskraft til EU-lande Selv om danskerne ifølge Eurostat er et imødekommende folk, skal der mere til for at tiltrække arbejdskraft. En særkørsel, ArbejdsMarkedsPolitisk Agenda sidste år fik foretaget af Eurostat, viste, at Danmark generelt set taber arbejdskraft til de andre EU-lande, fordi der er flere EU-borgere, der rejser fra Danmark til andre EU-lande, end der er trafik den anden vej. - fla For både AF og kommunerne venter der nu store udfordringer i at få udmøntet de nye principper. For arbejdsgiverne er det afgørende, at kommunerne og AF nu finder en måde at koordinere kontakten til virksomhederne på, så også arbejdsgiverne får et enstrenget system at arbejde sammen med. Regeringen har som mål, at 87.000 flere skal i arbejde inden 2010. Da aldersforskydningen i samme periode vil formindske arbejdsstyrken kraftigt, skal der tages initiativer, der kan få arbejdsstyrken til at vokse med 130.000, hvis der ikke skal opstå uacceptabel mangel på arbejdskraft. Den nye aftale bidrager primært til at nedbringe ledigheden. Det er i sig selv positivt, men der er brug for, at næste skridt bidrager til at øge arbejdsstyrken. Så ud over at glæde sig over forliget, er der grund til at være tilfreds med, at regeringen holder fast i målsætningen for væksten i beskæftigelsen frem til 2010. Kun på den måde er det muligt at sikre den nødvendige arbejdskraft og undgå, at vi alle bliver fattigere.

10. OKTOBER 2002 SIDE 3 ARBEJDSMARKED En række kommuner har valgt at gå nye veje i forsøget på at få flere ledige i job. Private overtager kommuners jobindsats Flere og flere kommuner overlader arbejdet med at få ledige kontanthjælpsmodtagere i job til private firmaer. Slagelse, Silkeborg, Odense og en række andre kommuner har det til fælles, at de har valgt at lade private virksomheder, vikarbureauer, konsulentfirmaer og andre overtage dele af kommunernes jobindsats. Målet er at få ledige hurtigere ud på arbejdsmarkedet og i sidste ende spare penge på de kommunale budgetter. Og de seneste tal for ledigheden viser, at der er god grund til at prøve nye veje i ledighedskampen. Siden midten af halvfemserne er antallet af ledige og aktiverede kontanthjælpsmodtagere kun faldet fra godt 63.000 til 53.000, mens forsikrede ledige og aktiverede har oplevet et fald fra godt 250.000 til 165.000. Private overtager kommunale opgaver Ifølge Kommunernes Landsforening er det i dag et sted mellem fem og 10 kommuner på landsplan, der udliciterer dele af beskæftigelsesindsatsen. Og tendensen er, at kommunerne udliciterer en større og større del af deres opgaver. Vi kan helt klart se en tendens til, at kommunerne er begyndt at udlicitere nye velfærdsområder, herunder også aktiveringsindsatsen. Flere kommuner har fået øjnene op for, at private kan løfte nogle af de opgaver, som kommunerne traditionelt har taget sig af, siger Jakob Scharff, projektleder for udbudsportalen.dk i KL. Dermed er virkeligheden i kommunerne, hvoraf flere er socialdemokratisk ledede, på forkant med hensigterne i den nye arbejdsmarkedsreform Flere i arbejde, som et bredt flertal i Folketinget er bag. Et vigtigt led i reformen er netop at skabe bedre resultater ved at øge konkurrencen om kommunernes og AF s opgaver. Hurtigere ud på arbejdsmarkedet Senest er Slagelse kommune gået i gang med at undersøge markedet for mulige aftagere af kommunens jobformidling og aktiveringsindsats. ARBEJDS RBEJDSMARKEDS ARKEDSPOLITISK F A K T A Nye aktører på banen Regeringen har indgået en ny aftale om Flere i arbejde. Aftalen lægger blandt andet op til, at private virksomheder, konsulentfirmaer, vikarbureauer, organisationer og andre skal inddrages i arbejdet med at få ledige i job. Hovedelementerne i forslaget er: - Andre aktører kan inddrages i kontakten med ledige fra 1. ledighedsdag. - Stor frihed til at tilrettelægge indsatsen. - Udbud skal være så enkelt så muligt. - Resultataflønning af nye aktører. - Mere gennemsigtige konkurrencevilkår. - Mål for, hvor meget eksterne skal inddrages. Vi har en klar forventning om, at licitationen vil få flere ledige hurtigere i job, siger Jan Christensen, leder af Jobcentret i Slagelse, og uddyber: Jeg tror, at private firmaer vil kunne bidrage med nye ideer og kompetencer, der kan løfte jobindsatsen i Slagelse. Derudover tror jeg, at der vil være en positiv jobeffekt, når det er et privat firma, der henvender sig til virksomhederne, fremfor at kommunen kommer med et nyt hold ledige. I Silkeborg har kommunens jobservice udliciteret store dele af aktiveringsopgaverne. Her forventer man både, at de ledige kommer hurtigere i job, og at de kan fastholde jobbet i længere tid. Vi har bevidst valgt at fokusere på fastholdelse af ledige i de kontrakter vi har indgået med firmaerne. Dermed har vi som noget nyt skabt et økonomisk incitament til at følge og støtte de ledige, også efter at de er kommet ud på arbejdsmarkedet, siger Jette Lorenzen, afdelingsleder for Jobservice i Silkeborg. Alle tjener på det Hvis de fremtidige resultater står mål med intentionerne, kan det blive en god forretning for alle involverede parter at udlicitere jobindsatsen, vurderer Jan Christensen. Holder vores forventninger stik, vil alle, såvel kommunen, firmaerne som de ledige, tjene på det. - anl

10. OKTOBER 2002 SIDE 4 Efterskoleelever tager ikke i samme omfang som folkeskoleelever en erhvervsrettet ungdomsuddannelse. Efterskoler sender flere i 10. klasse Eleverne på landets efterskoler vælger oftere at fortsætte fra 9. klasse til 10. klasse end elever fra folkeskolerne. Samtidig har efterskoleeleverne et anderledes uddannelsesvalg, når de skal vælge ungdomsuddannelse. De vælger mindre erhvervsrettet, og flere forlader uddannelsesystemet. Selv om eleverne på efterskolerne ikke er svagere end eleverne i folkeskolen. I år har 68 pct. af 9.-klasseseleverne i efterskolerne valgt at fortsætte i 10. klasse, mens det kun gælder 59 pct. af folkeskoleeleverne. Og langt de fleste fortsætter på den efterskole, de allerede går på. Det viser en opgørelse fra Undervisningsministeriet på baggrund af tilmeldingstallene pr. 15. marts 2002. Færre til erhvervsfaglige uddannelser På landsplan fortsætter 38 pct. af folkeskolens elever i 10. klasse på en erhvervsuddannelse. Fra efterskolerne er det kun 26 pct. Samtidig vælger kun 16 pct. af efterskoleleverne en erhvervsgymnasial uddannelse, mod 21 pct. af folkeskoleeleverne. Flere forlader også uddannelsessystemet efter et efterskoleophold: Det gælder syv pct. af eleverne i 10. klasse mod fire pct. af folkeskoleeleverne. Samme mønstre gælder blandt 9.-klasseseleverne. Chef for Efterskolernes Sekretariat Sophus Bang Nielsen har ingen forklaring på, hvorfor efterskoleelever har et andet uddannelsesmønster. Der gælder forskellige regler for vejledningen (se boks) i de to skolesystemer, men Sophus Bang Nielsen tror ikke, at vejledningen er forklaringen. På efterskolerne får eleverne nogle kompetencer, man ikke altid får i folkeskolen, og vi opfordrer altid eleverne til at tænke sig godt om i forhold til deres uddannelsesvalg, siger han - uden dog at give et svar på, hvorfor efterskolernes unge af den grund har et andet uddannelsesmønster end folkeskolens unge. ARBEJDS RBEJDSMARKEDS ARKEDSPOLITISK F A K T A Lovmæssige krav til efterskolernes vejledning Det eneste lovkrav til vejledning på efterskolerne er, at de skal vejlede om ungdomsuddannelserne. I modsætning til folkeskolen skal efterskolerne ikke give vejledning i, hvordan arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet er indrettet, ligesom der heller ikke er krav om individuel vejledning. Endelig er der ingen krav til vejledernes uddannelse. En lov fra 2001 har dog indirekte tvunget efterskolerne til at udfærdige uddannelsesplaner, da disse er en forudsætning for at komme ind på en ungdomsuddannelse uden optagelsesprøve. særlig interessante i lyset af, at der - mod den almindelige opfattelse - ikke findes grundlag for at hævde, at efterskolerne tager sig af flere svage elever end folkeskolen. Elevtallet på efterskolerne har generelt været stærkt stigende gennem de sidste 10 år. I 1991 gik 79 pct. af alle 10.-klasseselever på en folkeskole, mens 21 pct. gik på en efterskole. I 2001 var de tilsvarende tal 63 pct. for folkeskolen og 37 pct. for efterskolerne. Og en undersøgelse fra Danmarks Statistik fra 1999 viser, at der i dag ikke er nogen nævneværdig forskel på elevernes social-økonomiske baggrund i henholdsvis folkeskolen og efterskolerne. Efterskolernes vejledning er forbedret Når der er så mange elever på efterskolerne, bliver behovet for vejledning også tilsvarende vigtigere, siger Sophus Bang Nielsen. Han mener også, at vejledningen på landets efterskoler er blevet markant forbedret de seneste år. For tre år tilbage var kritikken mod vejledningen i efterskolerne berettiget, men vi har opprioriteret området og arbejder med det mål, at vejledningen i efterskolerne skal være mindst lige så god som i folkeskolen, siger Sophus Bang Nielsen. Samme type elever i begge slags skoler Forskellene i overgangsmønstrene for elever fra folkeskolen og fra efterskolerne er -lil

10. OKTOBER 2002 SIDE 5 Kommunerne har en besparelse på knap 20.000 kr. om året pr. elev, der går på efterskole i stedet for i en folkeskole. 100 90 80 70 60 50 Efterskoleelever billige for kommuner Kommunerne sparer mange tusinde kroner, hver gang en elev vælger at tage 8., 9. eller 10. klasse på en efterskole fremfor i den kommunale folkeskole. Det er nemlig staten, der betaler størstedelen af udgifterne til landets efterskoleelever. En elev i en kommunal folkeskole koster i gennemsnit kommunen 47.200 kr. om året, mens en elev, der i stedet går på efterskole, i gennemsnit kun koster kommunen 27.700 kr. Kommunerne sparer altså 19.500 kr. for hver elev, der går på efterskole fremfor i folkeskole. Det viser en gennemgang af udgiftsforholdene på landets folke- og efterskoler, som ArbejdsMarkedsPolitisk Agenda har foretaget. Undervisningsministeriet har over for ArbejdsMarkedsPolitisk Agenda bekræftet, at tallene er korrekte. Flere og flere går på efterskole Gennem de seneste 10 år er der sket en markant vækst - næsten en fordobling - i andelen af unge, der tager de sidste år af deres grundskoleuddannelse på en efterskole - frem for en kommunal folkeskole. Selv om det samlede elevtal i grundskolen er faldet betydeligt i perioden 1991-2001, er antallet af elever på efterskolerne i samme tidsrum vokset over 25 pct., så det nu er oppe på godt 21.000. Som vist i figuren har denne udvikling øget efterskolernes andel af den samlede elevmasse ganske markant. Flere og flere elever går i 10. klasse på en efterskole Elevbestanden i 10. klasse. Andel, pct. Efterskolen Folke-/Friskolen 40 30 20 10 0 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 Kilde: Statistiske Efterretninger, Uddannelse og Kultur. Efterskolerne har øget deres markedsandel markant gennem de seneste 10 år. Her er udviklingen vist for 10. klasse, hvor den andel af den samlede elevbestand, der går på efterskole, er steget fra 21 pct. i 1991 til 37 pct. i 2001. Figuren viser tallene for 10.-klassetrin, og her er det i dag 37 pct. af den samlede elevmasse, der går i efterskole. Udviklingen er stort set identisk for 9. klasse, og der har også været en mindre stigning i andelen af unge, der tager 8. klasse på en efterskole. Billigt for kommuner - dyrt for staten En efterskoleelev koster i alt samfundet 90.000 kr. om året., mens en folkeskoleelev i gennemsnit koster 47.200 kr. årligt. Når kommunerne har en besparelse på knap 20.000 kr., hver gang en elev vælger efterskole fremfor folkeskole, er det altså ikke, fordi efterskolernes uddannelse er billigere. Staten betaler imidlertid hovedparten af udgifterne til efterskolerne, mens kommunerne selv afholder alle udgifter til elever i folkeskolerne. Elever på efterskoler koster kun kommunerne 27.700 kr. om året - et beløb, der er sammensat af 12.600 kr. i direkte kommunalt elevtilskud til efterskolerne og et refusionsbeløb på 15.100 kr., som kommunerne betaler til staten. Besparelse bruges hensigtsmæssigt Formanden for kommunernes børne- og kulturchefer, Per B. Christensen, mener ikke, at kommunerne kan indhente besparelsen for elever på 9. klassetrin, fordi klasserne får et samlet tilskud, uanset hvor mange elever der er gået ud. Men de kan hente besparelserne for de elever, der går på 10. klassescentre: Kommuner, der har oprettet 10. klassescentre, kan hente besparelsen, fordi de har mulighed for at omorganisere klasserne, siger han - og fortsætter: Men kommunerne har ikke for rigeligt med ressourcer på dette område, og besparelserne bliver brugt hensigtsmæssigt andre steder i skolesystemet. Per B. Christensen kan ikke forestille sig, at kommunerne spekulerer i denne typer besparelser. -lil

10. OKTOBER 2002 SIDE 6 NOTA BENE Mangel på kvalificeret arbejdskraft Der er fortsat stor mangel på kvalificeret arbejdskraft i EU, især inden for informations- og kommunikationsteknologien, viser en ny rapport fra EU-Kommissionen. I rapporten forventes det, at situationen forværres, hvis ikke EU arbejder mere målrettet med at fremme kvalificeret og mobil arbejdskraft. Ifølge rapporten er der ikke megen mobilitet blandt EU s arbejdstagere hverken over grænserne eller inden for de enkelte medlemslande. Antallet af efterlønsmodtagere stiger Antallet af efterlønsmodtagere stiger fortsat. I juli 2002 modtog godt 169.000 efterløn, hvilket er knap 22.000 flere end i juli 1999, hvor efterlønsreformen trådte i kraft. Det viser tal fra Arbejdsdirektoratet. DA s egne beregninger viser, at antallet af efterlønsmodtagere ville være 3.000 personer højere uden reformen. Udviklingen svarer fortsat til DA s fremskrivning i Arbejdsmarkedsrapport 1999. Stigende arbejdsløshed i Norge Efter flere år med meget lav arbejdsløshed oplever Norge nu en stigende arbejdsløshed. Tal fra European Industrial Relations Review viser, at arbejdsløsheden i juli 2002 var 3,4 pct. Dette svarer til, at 80.000 mennesker var arbejdsløse i juli 2002. Forventningen er, at arbejdsløshedstallet stiger til 4,2 pct. til næste år, til 5 pct. i 2004 og vil toppe i 2005, hvor arbejdsløsheden forventes at ligge på 5,1 pct. Sidste gang, arbejdsløsheden toppede var i 1993, hvor den lå på 6,7 pct. Danske ledere er stressede Hver tiende danske leder har udviklet et helbredstruende stress-syndrom, og hver fjerde tidligere leder havde udviklet syndromet op til deres opsigelse/fyring fra lederjobbet. Det er nogle af konklusionerne i en netop offentliggjort undersøgelse fra Arbejdsmiljørådet. Stress-syndromet karakteriseres ved graden af udbrændthed og ledernes egen vurdering af deres helbredstilstand. -lil