Hornes Pædagogiske Identitet HORNE EFTERSKOLE 2013-14

Hornes Pædagogiske Identitet HORNE EFTERSKOLE 2013-14

Indledning Horne Efterskole er en værdibaseret skole, der i hele sin pædagogiske tænkning søger at skabe størst mulig sammenhæng mellem værdier og dagligdag. Hverken værdier eller pædagogik er mål i sig selv, men gives - og vinder - værdi ved deres evne til at berige og udvikle dagligdagen. Værdien i værdier aflæses i deres evne til at perspektivere nuet og skabe sammenhæng, der rækker ud over nuet. I det lys er Horne en dannelsesinstitution. Ikke forstået som dannelse mod et defineret mål, men snarere en åben og individuel dannelse ud fra et defineret grundlag. Uden retning og rammer bliver både livet og samfundet uhåndterlig. I sidste ende ligegyldigt, for uden rammer og retning er alt lige gyldigt. Derfor er det ud fra skolens værdigrundlag, at vi på de følgende sider former Hornes pædagogiske identitet. Indhold I det følgende gennemgås Hornes pædagogiske tænkning, og herunder Værdibaseret skole Hornes pædagogiske mål Hornes mangfoldighed Hornes relationelle tænkning Relationer skal man turde tro på At vokse gennem spejling Det hele starter i familien Rammernes relation Demokratiets relation De 4 årstider på Horne En relation til mad og økologi 2

Værdibaseret skole Fra sin start har Horne været værdibaseret og henter i dag både sin pædagogiske og faglige identitet ud fra skolens grundlæggende værdier, der er formuleret som et treleddet værdigrundlag (se bilag), som i pædagogisk tænkning betyder følgende udgangspunkt. Kristent livs- og menneskesyn Skolen har en grundtvigsk forståelse af kristendom som livsgrundlag og kulturhistorie, der giver ramme og retning for skolens pædagogik og daglige virke. Ikke i faste traditioner, men i det enkelte menneskes daglige holdninger og handlinger. Vi tror, det er i det eksemplariske, i de levede ord, at det kristne livs- og menneskesyn har betydning som bærende værdi. Ord er væsentlige. Ord skaber virkeligheden omkring os. Og ord er vigtige pejlemærker for unge. Derfor bruger vi i morgensamlingen mange ord på at knytte hverdag og menneskesyn sammen. Knytte hverdag og kristendom sammen. Som medbillede og modbillede. For at perspektivere. Og for at være værdi. Og morgensamlingen afsluttes med Fadervor. Ikke som tvang, men for at pege på, at det daglige brød ikke kommer af sig selv. Og for at give plads til en større virkelighed end den verden vi selv skaber. Kulturåben skole Hornes kristendomsforståelse gør skolen til kulturåben skole, hvor elever og lærere med vidt forskellig kulturbaggrund mødes og beriger hinanden. Dette skaber en kulturel mangfoldighed, der perspektiverer kristendommen i forhold til andre religioner, ateisme og værdirelativisme, og som danner grundlag for skolens spejlings- og mangfoldighedspædagogik. Livsoplysning Grundtvig henter sin betoning af livsoplysning ud fra en både historisk-poetisk og logiskvidenskabelig forståelse af kristendommen. Oplysning er for Grundtvig både en fysisk fortrængning af mørke og en tilsvarende fortrængning af sjælens og forstandens mørke, og derfor kan livsoplysning hos Grundtvig forklares som: At deltage i en fortsat skabelse af verden og samfundet omkring os Livsoplysning udruster os til at elske livet, turde elske os selv og se os selv som aktive medskabere på vores eget og andres liv. Det er baggrunden for at vi ser Horne som efterskole der får dig til at vokse. 3

Hornes pædagogiske mål Hornes pædagogiske mål er formuleret som At udvikle eleverne til at være selvstændige unge, der hviler i sig selv, er fagligt rustede og kender værdien i fællesskabet. Oplevelsen af at lykkes og fungere i fællesskabet skabes pædagogisk gennem: - At eleverne møder voksne, der vil være og forblive troværdige voksne, som eleverne kan læne sig op ad. Så længe de har brug for det. - At formulere udfordringer og stille krav målrettet den enkelte, der giver succesoplevelser og motiverer til at vokse og udvikle deres selvværd og selvledelse. - At motivere til at skabe og opretholde relationer, eleverne kan spejle sig i. Hornes læringsportal Søren Kierkegaard har formuleret nogle af de skarpeste og dybeste tanker omkring medmenneskelig pædagogik. Det har vi gjort til skolens læringsportal: At man, naar det i Sandhed skal lykkes En at føre et Menneske hen til et bestemt Sted, først og fremmest maa passe paa at finde ham der, hvor han er, og begynde der. Det handler ikke kun om at se eleverne, men også om at gøre eleverne til udgangspunkt i tilrettelæggelsen af undervisningen. Det er elevernes faglige og personlige udvikling, som både er udgangspunktet og målet for lærerens pædagogiske tænkning. Og derfor fortsætter Kirkegaard: Dette er Hemmeligheden i al Hjælpekunst. Enhver, der ikke kan det, han er selv i en Indbildning naar han mener at kunne hjælpe en Anden. For i Sandhed at kunne hjælpe en Anden, maa jeg forstaae mere end han - men dog vel først og fremmest forstaae det, han forstaaer. Naar jeg ikke gjør det, saa hjælper min Mere-Forstaaen ham slet ikke. Vil jeg alligevel gjøre min Mere-Forstaaen gjældende, 4

saa er det, fordi jeg er forfængelig eller stolt, saa jeg i Grunden i stedet for at gavne ham egentligen vil beundres af ham. Men al sand Hjælpen begynder med en Ydmygelse; Hjælperen maa først ydmyge sig under Den, han vil hjælpe, og herved forstaae, at det at hjælpe er ikke det at herske, men det at tjene, at det at hjælpe ikke er at være den Herskesygeste men den Taalmodigste, at det at hjælpe er Villighed til indtil videre at finde sig i at have Uret, og i ikke at forstaae hvad den Anden forstaaer. Hornes mangfoldighed Vi tror, anerkendelse er forudsætning for enhver positiv relation, og vi tror, mangfoldighed er forudsætning for fremtidens samfund. Derfor ser vi en værdi og pædagogisk udfordring i at skabe en anerkendende skole med plads til at være forskellig og stadig være en del af fællesskabet. Det har skabt en anerkendende mangfoldighedspædagogik på Horne, der gør verden og den enkelte elev større og fremmer medmenneskelighed og samhørighed. Mangfoldigheden er naturligt til stede allerede første dag, når man flytter sammen med en værelseskammerat, man ikke kender, og bagefter samles til spisning sammen med 130 andre unge. Derfor udfordrer vi eleverne gennem anerkendende dannelsestænkning og livsfilosofi til at se storheden og dybden i livet og ikke lade sig nøjes med det umiddelbare. Det er i mødet med andre mennesker og kulturer, at vi finder os selv uden at låse os fast i os selv. Hornes relationelle tænkning Mennesker bliver til i mødet med andre. Heri ligger efterskolens berettigelse. De muligheder og forventninger, vi som voksne møder eleven med, afgør elevens udviklingsrum og den relation vi skaber til eleverne. Tilsvarende er elevernes forventninger afgørende for den relation de etablerer med os. Det, at vi spejler os i hinanden, giver os mulighed for at udvikle os og indarbejde evner og holdninger, som vi ikke ville have prioriteret, hvis vi kun forholdt os til os selv. Jacob Holt peger på, at den menneskelige og kulturelle udfordring ligger i at ville formes gennem mødet med andre mennesker, og ikke kun forsøge at forme andre i vort eget billede. Og også den svenske forfatter Kay Pollak taler om, at det er i mødet med andre at vi vokser. Ved at spejle os, ikke i os selv, men i mennesker omkring os. Ikke for at 5

blive som de andre, men for at genkende dele af de andre i os selv og dermed turde stå ved os selv. Derfor har vi gjort spejling til en naturlig og åben del af Horne, og indarbejdet det i vores måde at vejlede og udvikle eleverne, både fagligt og personligt. Og nogle gange skaber vi en aftalt spejlingsrelation mellem to elever, eller mellem elev og lærer, hvor en elev over en periode kan/skal spejle sig i den anden. Det skaber tætte bånd, og det er nyttigt for begge parter På efterskole spejler vi os i fællesskabet og lærer, at jeg kun er jeg, hvis der også er vi. Fra at fællesskabet den første dag er et jeg-de, og derfor reelt endnu ikke et fællesskab, er det pædagogikkens mål at udvikle en jeg-vi følelse og jeg jeg-vi hverdag, der anerkender det enkelte jeg som del af et fælles vi. Det sker gennem opbyggelse af spejlingsrelationer, den enkelte elev kan spejle sig i. Eller på almindelig dansk: Det fede ved efterskole er at opdage, at der er nogen der ligner mig. Og opdage, at dem der ikke ligner mig, gør det på nogle andre områder end dem jeg først lægger mærke til. Relationer skal man turde tro på Forudsætningen for at en relationspædagogik lykkes, er at vi vil hinanden. Ikke kun som skole. Ikke kun som lærer-elev relation. For efterskole er mere end en skole. Relationer gør os afhængige af hinanden. Derfor skal vi ville hinanden som mennesker. Og ville os selv. Relationer lever, hvis vi vil hinanden, og dør, hvis vi er ligeglade med hinanden. Og vil vi ikke os selv som den første relation, har vi svært ved at ville andre. En relation er ikke noget man kan købe. Relationer er noget vi får givet. Ikke som ting, men med forpligtelser. Relationer forpligter. Hjemme i familien. I forhold til venner. Og på efterskolen. At tænke skole som relation er nogle gange en udfordring. Hvis det at gå i skole er en dårlig oplevelse, er efterskole (i udgangspunkt) en dårlig relation. Og hvis familie er eller har været en problemfyldt relation, er efterskolens tætte relation (i udgangspunkt) en vanskelig udfordring. 6

Derfor tager relationsbaseret pædagogik lang tid, og i lange perioder handler det pædagogiske arbejde om at opbygge troværdighed. Det, der gør det stort at arbejde på efterskole, er, når vi har tændt et nyt håb og skabt fornyet selvværd. Spejling på 3 niveauer På Horne indgår spejlingsrelationer på tre niveauer: Elevspejling, som er elevers spejling i hinanden Voksenspejling, spejlingen mellem elev og de voksne (personalet) Kulturspejling, fordi Horne har elever fra 10-12 forskellige nationer hvert år Elevspejling Vi tror, eleverne vokser enormt af at spejle sig i hinanden. Både i timerne, i fritiden, på værelset, i debatten under morgensang og på stormøder. Fordi Horne er en bred skole, der vægter forskellighed og rekrutterer elever fra alle samfundslag i hele landet, er elevgruppen sammensat af vidt forskellige unge. Det giver en fantastisk mulighed for at møde vidt forskellige unge, som dog alle er nogenlunde i øjenhøjde og på samme sted i deres uddannelsesforløb. Det giver fællesskabet dynamik, og giver perspektiv på ens egne synspunkter og holdninger. Voksenspejling Som lærer og som ansat på en efterskole er man rollemodel. På godt og ondt. Den pædagogiske uddannelse og hele ens efterskoleerfaring er redskaber, der kvalificerer til at løse den opgave man står i, i mødet med den enkelte elev. Viden, erfaring og personlighed er den samlede identitet, du bærer med dig i mødet med den enkelte elev, og det er denne samlede identitet, der gør dig autentisk som voksen. En vigtig del af Hornes pædagogiske tænkning er, at det er lærernes og hele personalets forskellighed (mangfoldighed), der er med til at give skolen styrke. Det giver eleverne mulighed for at se, at mennesker ikke er ens. Heller ikke som lærere eller kontorpersonale. Og det giver håb og tro for den enkelte elev. At vi ikke skal være ens, men at styrken og storheden ligger i at vi er forskellige. Det betyder, at vi som lærere er bevidst om den relation og voksenspejling, som eleverne etablerer. Og der skal være frihed til at betro sig til den voksen de har mest tiltro til. 7

Når eleverne fortæller om følsomme ting, skal de vide, at ikke alt, de fortæller, kan bevares fortroligt. Lærere har tavshedspligt, men har også en udvidet indberetningspligt. Tavshedspligten kan også gælde i forhold til forældre. Ydermere er nogle ting gavnlige at dele med hele lærerkollegiet, hvorfor der også gælder en kollektiv tavshedspligt. Derfor gør vi det klart for eleverne, at der altid er en fortrolig voksen at kunne betro sig til. Også om sit allerinderste og allersværeste. Og at elever skal kunne betro sig uden frygt. Kulturspejling Hvert år er fællesskabet på Horne sammensat af unge fra 10-12 nationer. Danskere, grønlændere, tyskere, franskmænd, afrikanere, irakere, kurdere, burmesere, indonesere, russere og det giver Horne en helt speciel international atmosfære. Dansk er fællessproget, men i begyndelsen kan det være nødvendigt med engelsk, indtil sproget er lært. Det gør, at kulturforståelse bliver en ekstra bonus, du får med fra Horne. Og i en multikulturel og global tidsalder er det et stort plus. Det betyder også, at eleverne har mulighed for at spejle sig i mange forskellige kulturer på tværs af nationaliteter. Det kommer helt af sig selv, når man bor på værelse sammen. Studieturene er kulturspejlinger, der når ud over den passive iagttagelse som turist. Dermed skaber studieturene basis for spejling ved, at den enkelte elev indgår i fællesskaber med lokale unge på skoler og i foreninger. Denne spejlingspædagogik er et væsentligt redskab for at unge kan vokse gennem mødet med andre unge, at de et langt stykke ad vejen kan helbrede sig selv og også hente erfaring, inspiration og tro på fremtiden af mødet med voksne, der giver de unge lov til at spejle sig i dem. Enhver kultur, der lukker sig om sig selv, ender med at uddø. Det er ikke en påstand, men naturvidenskab baseret på naturens økosystemer. Derfor er Horne forankret i et værdigrundlag, der sætter et kristent livs- og menneskesyn som grundlæggende fundering, og som opstiller en fordring om kulturåbenhed for at kunne tilbyde en livsoplysning, der rækker ud over mode og strømninger, og dermed får den enkelte såvel som fællesskabet til at vokse. 8

Det hele starter i familien Vi fødes ind i en familie og vokser op i en familie, hvilket gør familie til en basal relation og et fast holdepunkt, man ikke kan vælge til eller fra, men som former og farver os, på godt og ondt. Tilsvarende er familien på Horne en basal relation og et holdepunkt, som ikke kan vælges fra eller til. Alle hører til i en familie. Både elever og lærere. Familien består af 8-10 elever samt deres familielærer, og er bredt sammensat for at skabe samhørighed og medvirke til et mangfoldigt og inspirerende efterskoleliv. Familien er elevernes trygge base, hvor der er plads til det lille og nære fællesskab. Der er plads til fordybelse, refleksion og dialog om forskellige emner som hører til efterskolelivet. Ved et ugentligt familiemåltid og efterfølgende familiemøde veksles der mellem aktuelle emner, f.eks. konfliktløsning, aktiviteter og planlægning af weekender og arrangementer. Vigtige stikord for familien er Samtale Samhørighed og ejerskab Indflydelse og medbestemmelse Respekt, ansvar og pligt Familielærerens funktion Familielærerens opgave er at være familieelevernes primære voksne, som tager de ovenstående temaer op til refleksion og dialog i den enkelte familie, så emnerne perspektiveres både i forhold til skolens dagligdag, men også i tilknytning til en demokratisk/samfundsmæssig vinkel. Familielæreren afholder samtaler med den enkelte elev, hvor elevens målsætninger, forventninger, styrker/svagheder etc. belyses. Eleverne skal mærke, at familielæreren vil dem og har et positivt og anerkendende fokus på eleverne. Familielæreren er rollemodel for eleverne. Familielæreren er ligeledes kontaktpersonen mellem skole og hjem. Forældrekontakten er central fra dag et og løbende gennem fortsætter hele skoleåret. 9

Rammernes relation Regler skal overholdes fordi de markerer relationens rammer. Regler er aldrig et mål i sig selv, men udtrykker og bærer rammernes relation. Derfor udfordrer vi eleverne til at se rammer og regler som relationer og positive udviklingsrum, der styrker den enkeltes identitet og den fælles samhørighed, og dermed skaber øget selvværd, selvstyring og positiv dømmekraft. Det betyder også, at overtrædelse af skolens regler ikke automatisk udløser en afmålt straf. Langt hellere vil vi arbejde med at bevidstgøre eleverne om konsekvensen af overtrædelser og lære dem at se rammer og regler som relationer, der brydes hvis de overtrædes. Afgørende for os er, at vi kan mærke, at eleven vil skolen og vil de relationer vi tilbyder. At bede en elev om at stoppe på skolen må altid være den sidste udvej. På Horne er det at sende en elev hjem et nederlag. For os som skole. For os som voksne. Fordi det at sende en elev hjem er at bryde relationen. Derfor sørger vi for at hjælpe elever, som er nødt til at stoppe på skolen, videre i deres uddannelse og tilværelse i øvrigt. Demokratiets relation Dannelse til demokrati og dannelse til medborger er vigtige elementer i Hornes livsoplysning. Et demokratisk samfund mister sin folkelige forankring, hvis det ikke til stadighed næres af en relation, den enkelte borger føler sig engageret i og føler sig hørt i. Den tyske sociolog og filosof Jürgen Habermas har identificeret samtalen som demokratiets sjæl, og analyserer med udgangspunkt i en anden tysk filosof, Wittgenstein, samtalen som sprogspil og magtspil. Det genkender eleverne, ikke som filosofi, men som hverdag, og uanset hvor langsommeligt og besværligt demokratiets samtale er, er det den enkeltes deltagelse der bærer relationen og udvikler fællesskabet. I hvert fald i vores del af verden. I andre dele af verden, som i Kina, består demokratiet og fællesskabet i at indordne sig og underordne sig demokratiets ledere. Derfor hører det med til Hornes mangfoldighed og kulturåbenhed at lukke dørene op til demokratiforståelser, der udfordrer vores egen, og som kan være med til at revitalisere os og besinde os på vort eget demokrati. I øjenhøjde med eleverne betyder demokratiets relation og dannelsen til demokrati en forventning om, at den enkelte elev deltager aktivt og i samtalen italesætter sig selv. I 10

timerne, på værelset, i spisesalen, over for de voksne i familiemøde og gangmøde, i hornetinget som er skolens elevråd, og i det månedlige stormøde, hvor hele skolen er samlet på gulvet i sportshallen. De 4 årstider på Horne Et efterskoleår på Horne har 4 årstider, ligesom naturen, men årstiderne er forskudt, fordi efterskolen starter i august. På Horne er det såtid for fællesskab, nye vaner og venner i august og det tidlige efterår. Gennem vinterhalvåret spirer og modnes fællesskab og læring, for at, når det bliver lysere og dagene længere, blive høstet i form af øget selvværd, modenhed, rummelighed og faglig dygtighed. Det er grundtanken i opbygningen af Hornes pædagogik i 4 årstider. Verden er ny Fællesskabet opdages Verden er ny, når man starter på efterskole. Det er en fantastisk mulighed for at starte forfra og forme sig selv og sin identitet på en ny og bedre måde. Det er som at blive plantet i en ny og sund jord, og derfor hedder den første fase Verden er ny. Familiestrukturen introduceres, og der er nye fag og nye lærere. Linjerne tager form, og vi skal på introtur, pilgrimsvandring, give en dags arbejde til vores venskabsskoler i Nigeria og Tanzania og slutte det hele af med en kæmpe efterårsfest. Verden er ny løber fra skolestart til efterårsferien. Verden er alligevel ikke ny Fællesskabet prøves Men langsomt bevæger den første tids begejstring og sensommer over i efterår. De stærke farver og sensommergløden falmer, og dagene bliver kortere og koldere. På samme måde bevæger efterskolepulsen sig over i en ny fase. Begejstringen falmer, og hverdagen afslører, at heller ikke på en efterskole er verden ny. Ens egne svage sider brydes med de andres. Glansbilledet holder ikke, og det er nemt at føle sig svigtet. Sådan er november, og derfor er det vigtigt at tænde lys, for at se klart og for at jage mørket på flugt. Derfor tager vi på tur, af sted, væk fra skolen. Og hjemme igen laver vi musical i en hel uge, hvor alle har en opgave og kan se værdien i at være med. Verden er alligevel ikke ny løber fra efterårsferie til jul. Og hen mod jul pynter vi op, hygger 11

og inviterer bedsteforældre på besøg. For det handler om at se værdien i fællesskabet, og det handler om at komme videre trods nederlag. For livet er et liv på trods. Verden vokser Fællesskabet bærer Når julen er overstået og vi er tilbage på skolen, banker den vigtigste og sværeste tid på døren. Det er januar, og det er mørkt når vi står op, og mørkt, når vi går i seng. Men dagene bliver langsomt længere og lysere. Det er nu, vi høster de første spirer af efterårets oplevelser. Skolen er tryg hverdag, og rutinerne og fællesskabet er blevet rammer, der giver mening, og langsomt vokser en ny tro på egne evner frem som et fornyet og styrket selvværd. Fagligt flytter man sig, og man er modnet menneskeligt og socialt, blevet mere fokuseret og mere rummelig i sin livsindstilling. Men skolen er ikke mål i sig selv. Det handler om at ud over skolen og ud over ens egen virkelighed. Derfor bruger vi januar og februar på at forberede udlandsturene, samtidig med at vi arbejder med fremtidsønsker og uddannelsesmuligheder forud for tilmelding til ungdomsuddannelsen. Verden vokser løber fra januar til marts, og hen mod påske er det tydeligt, at der er sket en kæmpe udvikling i eleverne. Det er hemmeligheden - og magien - i efterskolepulsen. Verden venter Fællesskabet peger fremad Efterskole er 42 intense uger, og fra vi kommer tilbage efter udlandsture og påskeferie er der ikke langt tid til at samle op på alt det faglige og forberede sig til de afsluttende prøver. Men det hele har fået en ny dimension. Fokus har flyttet sig fra mig til vi, og fra jeg kan ikke til jo jeg kan. Efterskole er venskab for livet, men er også udvikling for livet. Udlandsturene og et års stærkt fællesskab har skabt modenhed og givet mod. Mod til at gå til prøve og give den hele armen, og mod til at møde udfordringer efter sommerferien. Verden venter løber fra april og skoleåret ud. 12

En relation til mad og økologi Maden er en vigtig del af Hornes tænkning. Både kvaliteten af råvarer, hornekøkkenet har sat nogle enkle, bæredygtige regler op for kvaliteten af råvarer, fællesskabet omkring tilberedelse og fællesskabet i spisesalen, og de samme regler gælder for hornegastro. Vi bruger kun økologiske basisvarer. Vi bruger aldrig præfabrikerede råvarer. Vi tænker ansvarligt mht. affaldssortering, energiforbrug og emballering. Vi bruger aldrig convenience food eller pulver, men laver alt fra bunden. Vi arbejder kun med naturlige smage. Vi bruger kun frisk fisk fra vores lokale havn. Vi tænker kreativt og går nye veje, også selv om vi fejler i ny og næ. Vi bruger altid værdsættende kommunikation, både over for eleverne og mellem kollegaer. Vi arbejder med årstidens grøntsager. Vi lover at have tungtvejende argumenter, hvis vi bryder ovenstående. Afslutning Ovenstående sider er en vedvarende proces, fordi den samtid og kontekst, værdigrundlaget skal bære skolen ind i, er i stadig bevægelse. Derfor må skolens selvforståelse og pædagogik i en vis forstand altid være til debat. Skolens mål er ikke at drive en bestemt pædagogik, men består i: At udvikle eleverne til at være selvstændige unge, der hviler i sig selv, er fagligt rustede og kender værdien i fællesskabet Horne januar 2014 13

Bilag Hornes Værdigrundlag Vedtaget i bestyrelsen d. 28.4.2008. Horne Efterskole bygger på et kristent livs- og menneskesyn: Det kristne livs- og menneskesyn præger skolens dagligdag, ugens aktiviteter og årets gang. Medarbejderne arbejder ud fra et kristent livs- og menneskesyn og bidrager dermed til at respekt og ansvar for den enkelte såvel som for fællesskabet danner grundlag for et ligeværdigt samvær. Faget Kristendomskundskab er obligatorisk og kundskab om kristendommen, som den kommer til udtryk i Den evangelisk-lutherske kirke er det centrale undervisningsindhold. Her får eleverne mulighed for erkendelse gennem samtaler, hvor det kristne budskab er i centrum. Horne Efterskole er en kulturåben skole: Skolen er med sit kristne livs- og menneskesyn åben for alle unge uanset kulturel, etnisk, social og religiøs baggrund. På skolen brydes livsanskuelser og holdninger i undervisning og samvær. Skolen har kulturmødet i centrum såvel i forhold til det lokale og nationale, som det europæiske og globale. Horne Efterskole har livsoplysning som en bærende tanke for hele skolens virke: Det er skolens hensigt at oplyse om tilværelsen med alle dens nuancer og udfordringer for derigennem at styrke den enkelte elev i sin dannelsesproces. Skolen skaber rum for menneskelig modning og faglig fordybelse. Skolen fokuserer i sit virke på samtale og dialog mellem mennesker. 14