SBi 2006:12 Undersøgelse af til- og IUDÁ\WQLQJHQ L WUH multietniske boligområder
Undersøgelse af til- og fraflytningen i tre multietniske boligområder Hans Skifter Andersen SBi 2006:12 Statens Byggeforskningsinstitut 2006
Titel Undersøgelse af til- og fraflytningen i tre multietniske boligområder Serietitel SBi 2006:12 Udgave 1. udgave Udgivelsesår 2006 Forfatter Hans Skifter Andersen Sprog Dansk Sidetal 80 Litteraturhenvisninger Side 80 Emneord Multietniske boligområder, etniske mindretal, Vollsmose, Gellerupparken, Mjølnerparken, flyttemønstre, boligpræferencer ISBN 87-563-1279-2 Pris Omslag Tryk Udgiver Kr. 175,00 inkl. 25 pct. moms Boligbebyggelsen Vollsmose. Foto: Benny Schytte Kolofon Statens Byggeforskningsinstitut, Dr. Neergaards Vej 15, DK-2970 Hørsholm E-post sbi@sbi.dk www.sbi.dk Eftertryk i uddrag tilladt, men kun med kildeangivelsen: SBi 2006:12, Undersøgelse af til- og fraflytningen i tre multietniske boligområder. (2006)
Indhold Forord...5 Indledning...6 Problemstillinger i undersøgelsen...6 Datamaterialet...7 Hovedkonklusioner...8 Sammenfatning...13 Beboersammensætningen...13 Den sociale stabilitet i områderne...13 Til- og fraflytningen fra områderne...14 Ændringerne i andelen af arbejdsløse...17 Tilflytternes tidligere bopæl...17 Fraflytternes valg af bopæl...18 Indvandringsbaggrund, integration og beskæftigelse blandt etniske minoriteter i undersøgelsen...18 Sammenligning af boligønsker blandt til- og fraflyttere og fastboende...20 Årsagerne til flytning...22 Hvorfor valgte man boligen?...22 Tilflytternes begrundelser for at flytte til de tre boligområder og deres tilfredshed med området...23 Flytteønsker og utilfredshed med området blandt de tilflyttede...24 Hvorfor bliver man boende?...25 Flytteønsker blandt de fastboende...26 Hvorfor flytter man væk fra områderne?...26 Hvilke forbedringer kan mindske fraflytningen?...27 Beskrivelse af de tre boligområder...28 De tre udvalgte boligområder...28 Beboersammensætningen...28 Den sociale stabilitet i områderne...32 Til- og fraflytningen i 2002...35 Typer af flytninger til og fra områderne...35 Sammenligning af til- og fraflytterne med beboerne...36 Hvor kommer tilflytterne fra?...43 Hvor flytter fraflytterne hen?...45 Hvad betyder til- og fraflytningen for udviklingen i beboersammensætningen?...46 Holdninger til integration mv. blandt beboere, samt til- og fraflyttere...49 Holdninger til og orientering mod det danske samfund...49 Indvandringsbaggrund...50 Sprogfærdigheder...50 Beskæftigelse og arbejdssøgning...51 Sociale relationer og kontakt til danskere...53 Sammenligning af boligønsker blandt til- og fraflyttere og fastboende...55 Holdninger til boligen som hjem og til boligområdet...55 Ønsker til boligen...56 Ønsker til beboersammensætning i boligområdet...56 Ønsker til boligområdet...57 Ønsker til beliggenhed...58 Årsagerne til flytning...60 Hvorfor valgte man boligen?...61 Tilflytternes begrundelser for at flytte til de tre boligområder og deres tilfredshed med området...63 Begrundelser for at flytte til de tre boligområder...63 3
4 Flytteønsker og utilfredshed med området blandt de tilflyttede... 64 Hvorfor bliver man boende?... 66 Flytteønsker blandt de fastboende... 68 Ønsker om at flytte... 68 Årsager til, at man ikke flytter... 68 Hvorfor flytter man væk fra områderne?... 70 Hvilke forbedringer kan mindske fraflytningen?... 72 Bilag 1. Registerdata... 74 Bilag 2. Undersøgelsens tilrettelæggelse og repræsentativitet... 76 Den bestilte undersøgelsespopulation... 76 Besvarelser og repræsentativitet... 77 Litteratur... 80
Forord Denne rapport er udarbejdet for Landsbyggefonden for at opnå en dybere forståelse af, hvem der flytter til og fra boligområder, der har en stor andel af etniske minoriteter kaldet multietniske boligområder, og hvorfor de gør det. Undersøgelsen er gennemført parallelt med et større projekt med titlen 'Segregation, lokal integration og beskæftigelse' (SLIB, se http://www.ruc.dk/ssc/forskning/projekter/slib/), som SBi gennemfører sammen med RUC finansieret af det Strategiske Program for Velfærdsforskning. I forbindelse med dette er gennemført følgende mere generelle analyser af etniske minoriteters flytninger og boligvalg: Et litteraturstudie af danske og udenlandske undersøgelser vedrørende etniske minoriteters boligvalg, som er gennemført En registerundersøgelse af etniske minoriteters flytninger og boligvalg En surveyundersøgelse af etniske minoriteters motiver for valg af bolig Et kvalitativt studie af det samme. Statens Byggeforskningsinstitut Afdelingen for Boliger og Byfornyelse August 2006 Thorkild Ærø Forskningschef 5
Indledning I denne undersøgelse er belyst, hvem der flytter til og fra, og hvem der bor i, tre boligområder med en høj andel af etniske minoriteter blandt beboerne. Efter ønske fra Landsbyggefonden er de undersøgte områder: Vollsmose Øst: Birkeparken, Bøgeparken og Egeparken Gellerupparken: Afdeling 4 Mjølnerparken: hele området Undersøgelsen er dels baseret på registerdata og dels på telefoninterviews blandt til- og fraflytterne og blandet de fastboende beboere, som har boet i områderne mere end 3 år. Hvad angår telefoninterviews har der været meget få til- og fraflyttere i de valgte år (2003-04) fra især Mjølnerparken, hvilke har medført, at antallet af interviews fra Mjølnerparken er for få i nogle af analyserne. I de første kapitler belyses, hvem der bor i områderne, og hvor længe de har boet der. Dernæst ses på, hvem der flytter ind og ud af områderne, og hvilke boliger og geografiske områder de kommer fra eller flytter til. Analyserne er baseret på registerdata. Den øvrige del af rapporten er baseret på interviewdata. Forskellene mellem til- og fraflyttere, samt fastboende, belyses ved at se på deres baggrund og integration i det danske samfund. Desuden ses på deres boligønsker. De faktiske boligvalg afviger især for de grupper som indgår i denne undersøgelse ofte fra boligønskerne, og vi belyser årsagerne hertil ved at se på flytteomstændighederne og valgmulighederne på boligmarkedet, samt hvorfor man konkret valgte den bolig, som man flyttede ind i. Der er en nærmere analyse af tilflytternes mange forskellige grunde til at flytte til de tre boligområder, og af deres tilfredshed med områderne og ønsker om at flytte igen. Den samme analyse er gennemført for de fastboende. For fraflytterne er set nærmere på årsagerne til fraflytningen. Endelig har vi undersøgt, hvilke ændringer i de tre boligområder der kunne få både fraflytterne og de fastboende med flytteønsker til at forblive i områderne. Problemstillinger i undersøgelsen 6 De tre udvalgte boligområder er nogle af de større almene boligområder i Danmark, som har den største andel af etniske minoriteter. Det er samtidigt områder, som har mange beboere uden for arbejdsmarkedet og en del sociale problemer. Formålet med denne undersøgelse er for det første at belyse flyttebevægelserne til og fra de tre boligområder, og hvordan disse påvirker beboerudviklingen, især mht. etniske grupper og grupper uden for og på arbejdsmarkedet. Hvad betyder det for perspektiverne for områdernes fremtid? I en tidligere undersøgelse (Skifter Andersen, 2006) blev vist, at det gælder for mange af de boligområder, der har mange etniske minoriteter - såkaldte multietniske boligområder at der er en del fraflytning af etniske minoriteter fra områderne, og at fraflytterne må formodes at være mere integrerede, fordi de har boet længere tid i Danmark og oftere har dansk statsborgerskab. Fraflytterne har også oftere beskæftigelse og højere indkomst end tilflytterne. Man kan på denne baggrund formulere en hypotese om, at områdernes funktion på boligmarkedet kunne være en station på vejen til integration og boligkarriere. Det er denne hypotese, som er indbygget i en ny
målsætning for kvarterløftet i Vollsmose, som ser området som en 'integrationssluse'. Men det kan også tænkes, at det betyder en ændring i områdernes situation mod en større andel af beboere uden for arbejdsmarkedet. Den tidligere undersøgelse viste også, at mange af de etniske minoriteter oftere flyttede til boligområder, hvor der i forvejen boede et vist antal af deres landsmænd. I denne undersøgelser ser vi på, hvorfor man flytter til de tre boligområder. Hvor stor en rolle spiller ønsket om at bo sammen med landsmænd eller tæt på venner og familie? Hvad betyder generelle ønsker til boligen og boligområdet, hvorfor forlod man den forrige bolig, og hvilke valgmuligheder havde man overhovedet? Dernæst belyses begrundelserne for at flytte væk fra de tre boligområder. Er det utilfredshed med områderne, der er afgørende, eller er det andre boligønsker eller andre forhold, som gør dig gældende. Hvis det er utilfredshed, hvad kunne så gøres for at mindske denne og bremse fraflytningen? Endelig undersøges, hvad de 'fastboende' beboere, som har boet der mere end 3 år, mener om områderne. Ønsker de at flytte og hvorfor? Hvad kan gøres for at mindske dette? Der foretages en sammenligning af indflytterne, fraflytterne og de fastboende for at belyse hypotesen om, at fraflytterne er anderledes end tilflytterne og beboerne. Sammenligningen vedrører dels deres etniske, sociale og beskæftigelsesmæssige forhold og dels deres holdninger til integration og deres generelle boligønsker. Datamaterialet Det anvendte datamateriale stammer dels fra en registerdatabase med alle flyttende personer og husstande i året 2002 og dels fra en interviewundersøgelse blandt flyttende husstande og fastboende i de tre boligområder. Der er desuden anvendt registerdata for de interviewede husstande. Registerundersøgelsen Undersøgelsen er baseret på to forskellige datasæt: 1. Alle flyttende personer i 2002 og deres boliger og husstande før og efter flytningen 2. En 20 pct.s stikprøve af boligbestanden pr. 1.1.2004 og disse boligers beboere. 1. Datasæt med flyttende personer mv. og deres boliger Datasættet er baseret på alle personer, som har skiftet adresse i løbet af et enkelt år, 2002. Desuden er udtrukket de ikke-flyttede personer, som bor på den til- og fraflyttede adresse ved hhv. starten og slutningen af året. For alle de udtrukne personer er der data om både personer og husstande før og efter flytningen data vedrørende alder, indkomst, herkomst, beskæftigelse og uddannelse mv. En oversigt over datagrundlaget findes i bilag 1. Endelig er der boligdata for de adresser, som personerne boede på pr. 1.1.2002 og 1.1.2003. 2. Datasæt med 20 pct.s stikprøve af boliger og deres beboere Datasættet er baseret på en stikprøve på 20 pct. af alle boliger i BBR pr. 1.1.2004. Der er udtrukket data om boligerne samt om de personer og husstande, som bor på adresserne på det pågældende tidspunkt. Disse data er desuden kombineret med data om almene boligafdelinger og deres etniske sammensætning (pr 1.1.2004), som stammer fra en database over almene boligafdelinger, opbygget af SBi i samarbejde med Landsbyggefonden (se Skifter Andersen, 2005). Desuden er der brugt data fra en tredje database om kommunernes bolig- og beboersammensætning. 7
Ud over disse to datasæt er anvendt data fra SBI's database over almene boligafdelinger for 1998 og 2004 til at belyse udviklingen i andelene af arbejdsløse i de tre boligområder. Interviewundersøgelsen Der er foretaget telefoninterviews med fire forskellige grupper: 1 Tilflyttere til de tre boligområder Vollsmose, Gellerupparken og Mjølnerparken i årene 2003-04 2 Fraflyttere fra de samme tre områder i 2003-04 3 'Fastboende' husstande i de tre boligområder, defineret som nogen der er flyttet ind for mere end 3 år siden 4 En landsdækkende stikprøve af flyttende etniske minoriteter, flyttet i 2004. Disse data er indsamlet til et andet projekt om etniske minoriteters flyttemotiver og boligønsker. Det var målsætningen at interviewe 600 til- og fraflyttere og 400 fastboende i de tre boligområder. Det viste sig imidlertid, at en stor del af de flyttende var interne flytninger eller flytninger, som ikke var hele husstande. Der kunne derfor kun udvælges en interviewpopulation for de flyttende på 400 husstande. Især i Mjølnerparken var der få husstande egnede til udtrækning. Svarprocenten for de flyttende blev desuden kun 40 pct., svarende til 163 gennemførte interviews. I Mjølnerparken blev kun gennemført 14 interviews med flyttende, hvilket er for lille en gruppe til at analysere på. For de fastboende var resultatet noget bedre, idet der blev gennemført 420 interviews og svarprocenten var oppe på næsten 70. For de flyttende er de interviewedes aldersfordeling rimeligt repræsentativ for udtrækspopulationen. Der er lidt færre i aldersgruppen 25-34 år i interviewpopulationen og lidt flere af husstandene har børn i alderen 7-17 år. Fordelingen på socialgrupper er nogenlunde repræsentativ. Det er især kontanthjælpsmodtagere og studerende, som ikke har svaret, mens de beskæftigede relativt oftere har svaret. Der er også kun mindre skævheder i fordelingen på etniske grupper. En undtagelse er somalierne, som meget sjældent har medvirket i interviewene. Tyrkerne og indvandrere fra Balkan mv. har derimod en relativ høj svarprocent. Aldersfordelingen for de interviewede fastboende svarer stort set til hele populationen. Også socialgruppefordelingen er rimelig repræsentativ. Der er lidt flere beskæftigede blandt de interviewede og færre kontanthjælpsmodtagere og førtidspensionister. Fordelingen på etniske grupper afviger primært ved, at der er interviewet for få somalier og lidt for få danskere mv., mens araberne er overrepræsenterede. Hovedkonklusioner Vollsmose, Gellerupparken og Mjølnerparken er tre store boligområder med en stor og voksende andel etniske minoriteter og mange arbejdsløse. Der er visse forskelle mellem områderne. Gellerupparken og Vollsmose Øst er noget større end Mjølnerparken og er begge beliggende i byområder med flere andre boligafdelinger, som ligner dem, mens Mjølnerparken ligger i et ældre byområde midt i København (Ydre Nørrebro). Der har i mange år været en forbedringsindsats i gang i Gellerupparken i Vollsmose kom den først rigtigt i gang i slutningen af 90'erne, og den fysiske renovering er endnu ikke afsluttet. Mjølnerparken er nyere end de to øvrige områder, og der er pt. planer om en indsats som led i områdefornyelse af Mimersgadekvarteret i København. I alle tre områder er en stor del af husstandene børnefamilier, og der er mange børn i områderne. 8
I Vollsmose og Gellerupparken er der en ret stor beboerudskiftning. Den er mindre i Mjølnerparken, fordi det pressede boligmarked i København gør det svært at finde bolig for de familier, som ønsker at flytte. Til- og fraflytningen og dens betydning for beboerudviklingen Registeranalysen af husstandssammensætningen blandt til- og fraflytterne i 2002 viser, at danskere har en nettofraflytning fra Vollsmose Øst, mens dette ikke gælder for de to andre områder. Der er imidlertid væsentlige forskelle mellem til- og fraflytterne i alle de tre boligområder. Blandt tilflytterne er der flere mindre integrerede etniske minoriteter end blandt fraflytterne. Tilflytterne har boet kortere tid i Danmark, har sjældnere statsborgerskab og taler dårligere dansk end fraflytterne. Samtidigt er fraflytterne fra Vollsmose og Gellerupparken oftere i beskæftigelse. I Mjølnerparken er der samme andel i beskæftigelse, men de beskæftigede fraflyttere har højere indkomst end tilflytterne. Der er desuden flere blandt tilflytterne, som aldrig har haft eller søgt et arbejde. Denne forskel blandt til- og fraflytterne kunne medføre, at bebyggelserne i stigende grad ville blive beboet af personer uden for arbejdsmarkedet. Men en sammenligning af områdernes beboersammensætning i hhv. 1998 og 2004 viser, at dette ikke har været tilfældet. Andelen af arbejdsløse (førtidspension + kontanthjælp mv + dagpenge mv.) blandt voksne personer er rent faktisk faldet i de tre boligområder. Tallene tyder således på, at områderne i en vis udstrækning fungerer som en gennemgangslejr, hvor arbejdsløse og mindre integrerede etniske minoriteter flytter ind, for senere at flytte ud igen efterhånden som de kommer i beskæftigelse. Men en del af de etniske minoriteter har boet i bebyggelserne og i Danmark i mange år. Der er således en gruppe, som forbliver i områderne. De beboere, som har boet længe i områderne, har ikke en lavere beskæftigelsesfrekvens, selv om flere af dem er førtidspensionister. Der er således ikke noget der tyder på, at de der bliver tilbage i områderne er mere socialt udsatte. Tilflytterne kommer oftest fra andre almene boliger Tilflytterne kommer især for Vollsmose og Mjølnerparken oftest fra andre almene boligområder, men der er også en del, der kommer fra private udlejningsboliger. De fleste kommer fra samme kommune. I Vollsmose og Gellerupparken kommer hver fjerde fra andre regioner i Mjølnerparken 14 pct. Tilflytterne er i højere grad enlige uden børn end både beboerne og fraflytterne. Det gælder især i Gellerupparken, hvor halvdelen tilhører denne gruppe. En stor del af dem er studerende. For de svageste grupper i samfundet er der ofte ikke meget at vælge mellem på boligmarkedet, og for mange er der kort tid til at finde en ny bolig, fordi de af forskellige grunde tvinges til at flytte. En stor del af tilflytterne var således nødt til at flytte fra den forrige bolig pga. opsigelse, skilsmisse eller arbejdsskift, og det gælder især danskerne blandt dem. Kun en lille del er blevet anvist gennem kommunen, og næsten ingen af de etniske minoriteter er det. Etniske minoriteter flytter til områderne for at bo sammen med venner og familie danskerne for at få lav husleje Der er store forskelle mellem danske tilflyttere og etniske minoriteter med hensyn til motiverne for at vælge at flytte til områderne. For danskerne har huslejeniveauet været vigtigt, mens få var tiltrukket af boligområdet og beboersammensætningen. Generelt var danskernes vurdering af de fysiske og sociale forhold i områderne før indflytningen væsentligt mindre positiv end de etniske minoriteters. Det gælder bl.a. den etniske sammensætning af beboerne. Det er imidlertid markant, at de tilflyttende danskeres holdninger har ændret sig efter indflytningen. Der er nu væsentligt færre, end blandt de et- 9
niske minoriteter, som synes, at det er et problem, at der er for mange beboere med udenlandsk baggrund, selv om det stadig er ca. halvdelen, som mener dette. Det største problem for danskerne efter indflytningen er områdernes dårlige omdømme, og at der er sociale problemer. En del mener også, at området er grimt og kedeligt, og at det er et dårligt sted for børn. Mange af de tilflyttede etniske minoriteter har specifikt valgt at bo i de tre boligområder, mens dette kun gjaldt for hver fjerde danske husstand. Halvdelen af de etniske minoriteter har valgt området, fordi der er venner og familie, og hver tredje fordi der er mange andre med samme etniske baggrund. De etniske minoriteter har ikke valgt bebyggelserne, fordi de gerne vil bo i etageboliger langt de flest vil hellere bo i enfamiliehuse og en del af dem i ejerboliger. Det har derimod haft betydning, at de kunne få en rimelig stor bolig, og at de synes beliggenheden er god. 70 pct. af de indflyttede mener, at der er for mange beboere med udenlandsk baggrund i områderne, 41 pct. klager over støj og trafik og 39 pct. over det dårlige omdømme. Mange vil gerne flytte, men kan ikke Der er en stor del af de fastboende de der har boet mere end 3 år i områderne som gerne vil flytte. Det er især i Mjølnerparken, at flytteønskerne er store. Årsagerne er først og fremmest utilfredshed med boligområdet i mindre grad med boligen og beliggenheden. Men for en stor del af dem er det ikke muligt at flytte. Det skyldes først og fremmest dårlig økonomi for etniske minoriteter også, at de ikke tror, de har andre muligheder på det danske boligmarked. Tilfredshed blandt de fastboende med beboersammensætningen, men ikke med omdømmet For de fastboende etniske minoriteter er det en væsentlig attraktion ved boligområdet, at der bor mange andre med samme etniske baggrund og 70 pct. mener, at der er en passende blanding af danskere og indvandrere i området. Dette er lidt i modstrid med, at meget få af dem ideelt set ønsker at bo i et boligområde, hvor der overvejende er beboere med udenlandsk baggrund. For danskerne er det kun lidt færre, som mener, at der er en passende beboerblanding i området. Dette tyder på, at danskerne kun i begrænset omfang er utilfredse med den høje andel af etniske minoriteter. Det forhold, som de fastboende er mindst tilfredse med, er kvarterets omdømme. Danskerne er desuden mindre tilfredse med bebyggelsernes udseende og vedligeholdelse dog ikke i Vollsmose. De etniske minoriteter er mindre tilfredse end danskerne med faciliteter for sport og fritid, men på et højt niveau. Bortset fra disse ting er der relativ høj tilfredshed med andre forhold i boligområdet og vedrørende beliggenheden. 10 Utilfredshed med boligen væsentligste årsag til fraflytning Størsteparten af fraflytterne flytter til andre almene boliger. Det gælder især for Vollsmose Øst (63 pct.), hvor det kan tænkes at mange flytter til andre dele af Vollsmose. Der er få af fraflytterne i Vollsmose, som flytter til ejerboliger, mens det for Gellerupparken er 10 pct. og Mjølnerparken 16 pct. De væsentligste årsager til fraflytning vedrører boligen. Det er først og fremmest, at boligen er for lille det gælder især for etniske minoriteter, men også for hver fjerde danske husstand. For 30 pct. af de etniske minoriteter er huslejen for høj det gælder kun 10 pct. af danskerne. Ønsker om at bo i ejerboliger eller enfamiliehuse spiller kun en begrænset rolle. Det er få, der flytter på grund af utilfredshed med beboersammensætningen, og det er flest blandt de etniske minoriteter (11 pct.). Utryghed og utilfredshed med beboernes opførsel har også kun begrænset betydning som begrundelse for fraflytning. Der er lidt flere, som nævner områdets dårlige
omdømme som medvirkende årsag til flytning. 15-20 pct. nævner de fysiske forhold i områderne og endnu færre beliggenheden. Hvad kan påvirke beboerudviklingen? Beboerudviklingen er et produkt af både tilflytningen og fraflytningen. Tilflytningen Denne undersøgelse kan belyse, hvorfor man flytter til de tre boligområder, men ikke hvorfor man evt. fravælger de tre områder. Tilflytternes begrundelser for tilflytning eller deres manglende begrundelser kan imidlertid sige noget om, hvorfor nogle danskere fravælger områderne. Desuden kan forskellene mellem begrundelserne for tilflytning og tilflytternes vurdering af områderne efter indflytningen sige noget om, i hvor høj grad boligvalget eller fravalget er præget af fordomme og manglende kendskab til de konkrete forhold i områderne. De danske tilflyttere har primært valgt områderne på grund af boligen - især huslejen og beliggenheden. Kun få har før indflytningen haft en positiv vurdering af boligområdet og beboerne. Specielt har få ment, at der var en passende etnisk blanding, at området havde et godt omdømme, eller at der var fredeligt og roligt. Undersøgelsen tyder således på, at det især er disse forestillinger om områderne, som kan afholde andre, som lægger vægt på disse ting, fra at flytte til områderne. Efter indflytningen er der dog også en del af danskerne, der føler sig utrygge i området og generet af sociale problemer, men det største problem for dem er stadig det dårlige omdømme. Ca. halvdelen mener også, at der er for mange beboere med udenlandsk baggrund, og at det er et problem for dem, at det er svært at tale med naboerne. Resultaterne kan tolkes i retning af, at for udenforstående potentielle tilflyttere til områderne er det de sociale og etniske forhold og områdernes omdømme, der er den største hindring for tilflytningen. Det drejer sig således ikke kun om de faktiske sociale forhold og problemer i områderne, men i lige så høj grad om de forestillinger og fordomme, som er gældende blandt andre uden for områderne. Fraflytningen Undersøgelsen viser, at for 82 pct. af de fraflyttede ville det ikke have været muligt at ændre deres beslutning om at flytte ved at ændre på nogle af forholdende i de tre boligområder. Det skyldes bl.a., at flytninger ofte har andre årsager end utilfredshed med boligen eller boligområdet. For de fastboende med flytteplaner vil derimod tre ud af fire kunne påvirkes til at overveje at blive boende. En del af disse vil dog kunne forventes at flytte alligevel af andre grunde. Det er især en mindskelse af de sociale problemer og en ændring af beboersammensætningen, der ser ud til at kunne få en vis effekt. Men også bedre offentlig service (skoler) og flere tilbud til børn og unge. Forbedring af de fysiske forhold har kun begrænset virkning. 13 pct. af de fraflyttede ville overveje at blive boende, hvis de kunne købe deres bolig. Det gælder kun for lidt flere af de fastboende med flytteplaner. Blandt disse mener hver fjerde, at blandede ejerformer i bebyggelsen vil have betydning for dem. Forskelle på situationen i de tre boligområder Der er mange fælles træk mellem besvarelserne fra de tre boligområder, men der er også forskelle. I det følgende gives et kort resume af, hvordan de tre boligområder afviger fra hinanden. For Mjølnerparken er der dog det problem, at antallet af interviewede til- og fraflyttere fra området er for lille til, at man kan sige noget om motiverne for til- og fraflytningen. 11
Vollsmose Vollsmose Øst er det af de tre områder, der har flest danske husstande. Det er et lidt mere etnisk blandet område, men der er få af de etniske minoriteter, som har dansk statsborgerskab. Der er færre danskere blandt tilflytterne end fraflytterne, hvilke tyder på en forøgelse over tid af andelen af etniske minoriteter. Der er mange kontanthjælpsmodtagere blandt tilflytterne. De etniske grupper, som især erstatter danskerne, er arabere, tyrkere og somalier. Indvandrer fra Balkan er derimod på vej ud. Tilflytterne er markant dårligere til at tale dansk end i Gellerupparken, og flere af dem har aldrig været i arbejde, samtidigt er de sjældnere arbejdssøgende. Fraflytterne flytter sjældent til ejerboliger. Tilflytterne er relativt oftere utilfredse med, at området er nedslidt og dårligt vedligeholdt, og er utilfredse med skolerne. Mange flytter på grund af huslejen og områdets beliggenhed. Blandt beboerne vil ønsker om fraflytning kunne mindskes ved blandede ejerformer, bedre friarealer, private haver, færre synlige sociale problemer og bedre adgang til forretninger og service. Gellerupparken Gellerupparken har en relativt høj fraflytning, men samtidig en stor andel af beboerne, som har boet der mere end 10 år. Den sociale sammensætning af disse beboere afviger ikke meget fra gennemsnittet i området. Der er relativt mange studerende både blandt beboerne og tilflytterne. Dette er formentlig en af årsagerne til, at der er en del flere danske husstande blandt både tilog fraflytterne end blandt beboerne. Det er tyrkerne, araberne og somalierne, som er i tilvækst, mens indvandrere fra Pakistan og øvrige asien er på vej ud. I forhold til de to andre områder kommer færre af indflytterne fra andre multietniske boligområder, og flere kommer fra mindre byer og land. Blandt tilflytterne er der relativt højere utilfredshed med støj og trafik, områdets udseende, friarealerne, kontakten med naboerne, og at der er mange etniske minoriteter. Beboerne er mindre tilfredse med skoler og institutioner og med beskæftigelsesmulighederne i nærheden. Relativt flere flytter imidlertid, fordi boligen er for lille. Mjølnerparken Mjølnerparken har relativt færre enlige husstande og flere børnefamilier. Det er det af områderne, som har færrest danske beboere og samtidigt mange, der er indvandret i de seneste år. Over halvdelen af husstandene kommer fra arabiske lande. Mange af tilflytningerne sker til eksisterende husstande, som man deler bolig med. Der er mange børnefamilier imellem. Der er få danskere, som flytter ind, men endnu færre flytter ud. araberne er på vej ud af området, mens der er flere somaliere blandt tilflytterne end blandt fraflytterne. I modsætning til de to andre områder er der flere beskæftigede (med lav indkomst) blandt tilflytterne og flere kontanthjælpsmodtagere blandt fraflytterne. Mange af beboerne vil gerne flytte, men de kan ikke finde alternativer, og flyttefrekvensen er lav. Der er relativt flere af fraflytterne, som flytter til ejerboliger. Beboerne er generelt de mest utilfredse af de tre boligområder. Utilfredsheden er større med adgangen til grønne områder og med bebyggelsens friarealer, med bebyggelsens udseende, med faciliteterne, med forholdende for børn, med beboersammensætningen og med sociale problemer i området. 12
Sammenfatning Beboersammensætningen Beboerne er i rapporten analyseret på husstandsniveau. De tre boligområder sammenlignes med andre boligområder, hvor mere end 40 pct. af beboerne er etniske minoriteter kaldet multietniske boligområder. Desuden sammenlignes med de øvrige almene boliger, de øvrige boliger og med alle boliger i landet. Familiesammensætningen i de tre boligområder er indbyrdes forskellige, og afviger en del fra hele befolkningen. Vollsmose og Gellerupparken har især mange enlige forsørgere også set i forhold til andre multietniske boligområder og almene boliger. De tre områder har også relativt mange par med børn i Mjølnerparken er fx næsten halvdelen af husstandene par med børn og 18 pct. enlige med børn. Endelig er der en del storfamilier og andre sammensatte husstande i områderne. Den sociale sammensætning i de tre boligområder er meget skæv både sammenlignet med hele befolkningen, andre multietniske boligområder og de øvrige almene boliger. Opdelingen af husstandene efter socialgruppe er baseret på hovedpersonens socialgruppe, hvor hovedpersonen er den person i husstanden, der har den højeste indkomst. I en meget stor del af husstandene er der ikke nogen personer i den arbejdsdygtige alder, som er i beskæftigelse (eller under uddannelse). Det gælder for ca. 60 pct. i alle de tre områder mod 11 pct. for hele befolkningen. Det er især husstande, som får kontanthjælp, der er voldsomt overrepræsenteret, men også dagpengemodtagere mv. og i to af områderne også førtidspensionister. Gellerupparken har en del studerende. De beskæftigede er kraftigt underrepræsenterede især de der har en højere indkomst. Også folkepensionisterne er der få af. Etniske minoriteter er her defineret som personer fra lande uden for Vesteuropa og EU, Nordamerika, Australien, Japan og New Zealand. Gruppen omfatter personer, som er født i de pågældende lande, uanset om de har dansk statsborgerskab eller ej. Desuden omfattes deres efterkommere, dvs. personer hvor begge forældre er indvandrere. I alle de tre boligområder og specielt i Mjølnerparken er andelen af husstande, som ikke har personer fra de etniske minoriteter, relativt lille. Der er også få blandede husstande med både etniske minoriteter og danskere. Andelen af husstandene, som udelukkende består af etniske minoriteter er hhv. 53 pct. i Vollsmose, 66 pct. i Gellerupparken og 83 pct. i Mjølnerparken mod 3,3 pct. på landsplan. Der er få husstande både i områderne og på landsplan, hvor husstandsoverhovedet er efterkommer. Men mange af de etniske minoriteter har dansk statsborgerskab. Der er desuden mange, som er indvandret efter 1990. I alle tre områder og især i Mjølnerparken er det indvandrere fra arabiske lande, som er den største etniske gruppe. Somalierne er den næststørste gruppe efterfulgt af tyrkere og indvandrere fra asiatiske lande dvs. Vietnam, Sri Lanka mv. I Mjølnerparken er der også en del fra Pakistan og fra Balkan og Østeuropa. Den sociale stabilitet i områderne Det har betydning for områderne, i hvor høj grad der sker et stort gennemtræk, som betyder en mindre social stabilitet. En stor fraflytning kan også være et tegn på, at områderne ikke er attraktive eller fungerer dårligt. Dette 13
har dog også en sammenhæng med, hvordan forholdende er på det lokale boligmarked, og om det er let eller svært at finde alternative boligmuligheder. Det gælder for Vollsmose og Gellerupparken, at der er relativt mange, som har boet kort tid i områderne og få, der har boet der mere end 10 år. Situationen i Mjølnerparken er lidt anderledes, idet der har været en relativ lav beboerudskiftning i de senere år. Kun 14 pct. er flyttet ind i deres nuværende bolig inden for 2 år mod 20 pct. på landsplan og hhv. 33 og 26 pct. i Vollsmose og Gellerupparken. En stor del af beboerne har boet der mellem 6 og 10 år. I alle de tre boligområder har de beskæftigede med højere indkomst boet længere tid end gennemsnittet af beboere. Men sammenligner man med botiden i alle boliger, så har de beskæftigede boet 30 pct. kortere tid i områderne, end de har gjort i alle boliger som et gennemsnit. De beskæftigede med lavere indkomst har desuden boet noget kortere tid i områderne og afviger lige så meget fra landsgennemsnittet. Folkepensionisterne har boet længst, men ikke nær så lang tid som i resten af boligmassen. De øvrige uden for arbejdsmarkedet har ikke boet så lang tid i områderne (4-6 år) bortset fra Mjølnerparken, hvor kontanthjælpsmodtagerne har haft en relativt lang botid. Men sammenlignet med kontanthjælpsmodtagernes botid i andre boliger har de både i Gellerupparken og Mjølnerparken boet relativt lang tid i områderne, hvorimod førtidspensionister og arbejdsløse har boet kortere tid der. Til- og fraflytningen fra områderne I registeranalysen sammenlignes: Tilflyttere udefra til områderne Interne flytninger inden for områderne Fraflyttere ud af områderne Beboerne som helhed. Samtidigt sammenlignes de tre boligområder med andre multietniske boligområder med andre almene boliger og med samtlige flyttende. Samlet flytning, sammenflytning eller flytning til andres bolig Flytninger kan opdeles i tre forskellige typer. Ofte er det en husstand, der kommer fra den samme bolig, som samlet er flyttet til den nye bolig. Men i andre tilfælde kommer de fra forskellige boliger og er flyttet sammen. Endelig er der en del tilfælde, hvor der i forvejen boede nogen i den bolig, som nye beboere er flyttet til. Tilflytterne til Vollsmose er i meget høj grad samlede husstande, mens dette gælder i langt mindre grad for Gellerupparken og Mjølnerparken, der har en andel under gennemsnittet for alle flytninger. I disse to områder er der oftere tilflytning til eksisterende husstande, men ikke mere end gennemsnitligt. Vollsmose har få af disse tilflytninger. Derimod har alle de tre boligområder relativt flere husstande, der er flyttet sammen (ca. 20 pct.). Dette er noget mere end gennemsnitligt. Fraflytterne fra Vollsmose og Mjølnerparken er oftest samlede husstande (75 pct.) i Gellerupparken er det 60 pct. Der er relativt få af fraflytterne fra de tre boligområder, der flytter til boliger, hvor der bor andre personer i forvejen (10-16 pct.). Der er derimod en del fra Gellerupparken og til dels også fra Vollsmose der flytter sammen med andre i en tom bolig. De interne flytninger består i meget stor udstrækning (mere end to tredjedele) af tilflytning til boliger, som i forvejen beboes af andre. Dette gælder især i Mjølnerparken. Men dette gælder i lige så høj grad for andre multietniske boligområder og for de øvrige almene boliger. 14
Familiesammensætningen Familiesammensætningen blandt tilflytterne er meget forskellig for de tre boligområder. Sammenlignet med alle flyttende husstande har Vollsmose og især Mjølnerparken relativt mange par med børn blandt tilflytterne og også rigtigt mange enlige forsørgere. Dette gælder i mindre grad for Gellerupparken, der ligger under landsgennemsnittet for alle flyttende husstande og også under andre multietniske boligområder. Det gælder for alle tre områder, at der er mange flerfamiliehusstande ('Andre sammensatte husstande') blandt tilflytterne (og blandt beboerne) og flere end blandt andre multietniske boligområder. Der er derimod få par uden børn for alle de tre boligområder, og for Mjølnerparken også ret få enlige uden børn. Også de interne flyttere afviger fra andre i den almene sektor ved, at der er flere par med børn især i Vollsmose og Gellerupparken. I Mjølnerparken er der mange enlige med børn blandt de interne flyttere. Der er desuden blandt de interne flytninger i de tre boligområder, især i Mjølnerparken, væsentligt færre enlige uden børn. Blandt fraflytterne fra Vollsmose er der en endnu større overrepræsentation af børnefamilier i forhold til alle flyttende. Der er desuden blandt fraflytterne, især i Mjølnerparken, relativt få par uden børn. Sammenligner man de tre grupper indbyrdes og med beboersammensætningen, kan man se, at der er flere par med børn blandt fraflytterne end blandt tilflytterne i Vollsmose og Gellerupparken, men par med børn udgør også en langt større andel af beboerne. En af forklaringerne på, at par med børn udgør så stor en andel af fraflytterne er således, at de tre boligområder har langt flere af disse end gennemsnittet for alle boliger og også for de øvrige multietniske boligområder og andre almene boliger. I Gellerupparken er der færre enlige forsørgere blandt tilflytterne end blandt fraflytterne. Det omvendte gælder i Vollsmose, og her er der også flere enlige forsørgere blandt tilflytterne end blandt beboerne. I Mjølnerparken er der væsentligt færre enlige uden børn blandt tilflytterne end blandt fraflytterne, men der er endnu færre blandt beboerne. I både Vollsmose og Gellerupparken er der en større andel enlige uden børn blandt tilflytterne end blandt fraflytterne. Dette tyder på en vækst i denne familietype. Tilhørsforhold til Danmark I den tidligere registerundersøgelse af etniske minoriteters flytninger (Skifter Andersen, 2006) blev det påvist, at der generelt er en tendens til, at fraflytterne fra multietniske boligområder er nærmere tilknyttet Danmark end tilflytterne. Denne konklusion gælder i en vis udstrækning også for de tre boligområder. For dem alle er der flere af de senest indvandrede uden statsborgerskab blandt tilflytterne end blandt fraflytterne og for Vollsmose og Mjølnerparken også flere end blandt beboerne. For Vollsmose er der desuden færre danskere blandt tilflytterne, mens det omvendte gælder for Mjølnerparken. Der er i alle områderne, og især i Mjølnerparken, en større andel danskere blandt tilflytterne end blandt beboerne. For Vollsmose og Mjølnerparken er der desuden flere med statsborgerskab blandt fraflytterne end blandt tilflytterne, men for alle de tre boligområder er der endnu flere af denne gruppe blandt beboerne. Der er forskelle på den etniske sammensætning af tilflytterne til de tre boligområder. Tilflytterne til Mjølnerparken er primært etniske minoriteter, mens der blandt de husstande som flytter til Gellerupparken er næsten 60 pct. danskere. En store andel af tilflytterne til Mjølnerparken har ikke dansk statsborgerskab og er indvandret efter 1990. Også Vollsmose har relativt mange af disse tilflyttere, men der er også en del af tilflytterne, der har dansk statsborgerskab. De internt flyttende i Vollsmose og Gellerupparken er i endnu højere grad etniske minoriteter. Der er næsten ikke nogen danskere, som flytter internt i 15
Gellerupparken, mens der er en hel del i Mjølnerparken. Det er især etniske minoriteter med dansk statsborgerskab, som flytter rundt i Gellerupparken og Vollsmose, samt de sidst indvandrede. I Mjølnerparken er det derimod især etnisk blandede husstande og tidligt indvandrede, som flytter internt. Danskerne udgør flertallet blandt fraflytterne fra Vollsmose og Gellerupparken, men mindre end en tredjedel fra Mjølnerparken. For alle de tre boligområder, og især fra Mjølnerparken, udgør etniske minoriteter med dansk statsborgerskab en stor del af fraflytterne. Det ser således ud som om, at denne gruppe flytter væk fra Mjølnerparken, men flytter rundt internt i de to øvrige boligområder. Etniske landegrupper I Vollsmose er de dominerende etniske grupper arabere, somaliere, asiater og tyrkere. Især arabere og somaliere udgør en stor del af de interne flytninger. Sammenligner man til- og fraflytningen, ses det, at især somalierne og araberne har en stor nettotilflytning, men at også tyrkerne har dette. De grupper, som er på vej ud, er især fra Balkan og Østeuropa. I Gellerupparken er araberne en meget dominerende gruppe, som også udgør 60 pct. af de interne flytninger. Gruppen er voksende, idet den udgør en større andel af tilflytterne end af fraflytterne. De vigtigste blandt de øvrige grupper er somalier, asiater og tyrkere. Især tyrkere flytter ofte internt. Tyrkerne og asiaterne er på vej ud af området med en relativt høj andel af fraflytterne, hvorimod somalierne har nettotilflytning. Der var også flere pakistanere, som flyttede ind, end ud i 2002. Også i Mjølnerparken er det araberne, som er den meget dominerende gruppe med mere end halvdelen af husstandene. Men araberne har en større fraflytning end tilflytning og er måske derfor på vej ud af området. De øvrige grupper har alle mindre end 10 pct. af husstandene med flest somalier, tyrkere og pakistanere. For alle disse grupper er der en nettotilflytning, som er størst for somalierne. Indvandrere fra Balkan mv. og fra Asien i øvrigt er på vej ud. Den sociale sammensætning Tilflytterne Der er blandt tilflytterne til alle de tre boligområder få husstande med beskæftigede personer og samtidigt en del færre end blandt tilflytterne til andre multietniske boligområder og til andre almene boliger. Det er både beskæftigede med højere og lavere indkomst, der er færre af. Det er især til Vollsmose, der flytter få i beskæftigelse (18 pct.), mens det er lidt flere i Mjølnerparken (28 pct.). Andelen af tilflytterne, der lever af overførselsindkomster er høj, men der er store forskelle mellem de tre boligområder. Andelen blandt tilflytterne, som i alt er på enten førtidspension, kontanthjælp eller dagpenge mv., er hhv. 66 pct. i Vollsmose, 38 pct. i Gellerupparken og 48 pct. i Mjølnerparken. I Vollsmose er det især mange kontanthjælpsmodtagere (37 pct.) og dagpengemodtagere (24 pct.). I Gellerupparken og Mjølnerparken er det mest kontanthjælpsmodtagere (hhv. 21 og 20 pct.). Der er en del studerende blandt tilflytterne. Det gælder især til Gellerupparken (37 pct.). 16 De interne flytninger Der er flest uden for arbejdsmarkedet blandt de internt flyttede i Gellerupparken (62 pct.). I Vollsmose er det 55 pct. og i Mjølnerparken 43 pct. Samtidigt er det relativt få af de internt flyttede i de tre boligområder, som er i beskæftigelse (hhv. 24, 16 og 29 pct.) og næsten ingen med højere indkomst. Det er væsentligt færre end i de andre multietniske boligområder og andre almene boliger.
I Vollsmose og Gellerupparken er der også en del studerende, der flytter internt flere end normalt i almene boligafdelinger. Sammenligning af til- og fraflytterne Blandt fraflytterne fra Vollsmose og Gellerupparken er der væsentligt flere i beskæftigelse end blandt tilflytterne. Samtidigt er der flere på overførselsindkomster blandt tilflytterne end blandt fraflytterne. Dette kunne tyde på en fortsat social tilbagegang i områderne. En undersøgelse af udviklingen i områderne (se nedenfor) viser dog, at dette ikke er tilfældet. I Mjølnerparken er der ikke forskel på andelen i beskæftigelse blandt tilog fraflytterne, men det er især beskæftigede med lavere indkomst, der flytter ind, mens de med højere indkomst oftere flytter ud. I Mjølnerparken er der flere på overførselsindkomster blandt fraflytterne (58 pct.) end blandt tilflytterne (48 pct.), hvilket tyder på en social opgradering af området. Disse grupper erstattes af studerende, som oftere er tilflyttere end fraflyttere. Også i Gellerupparken giver flytningerne en relativt stor tilvækst i andelen af studerende. Men dette forhold kan også skyldes, at en del flytter ind som studerende, og ud igen når de er færdiguddannede. Ændringerne i andelen af arbejdsløse For at belyse om forskellene mellem den sociale sammensætning af til- og fraflytterne betyder en forøget arbejdsløshed i de tre boligområder, har vi anvendt datamateriale fra SBi's database over almene boligafdelinger til at sammenligne andelen af arbejdsløse blandt de voksne beboere i de tre boligområder i hhv. 1998 og 2004. En meget stor del af de voksne i de tre boligområder er uden for arbejdsmarkedet. Men andelen er rent faktisk faldet i alle tre bebyggelser over perioden 1998-2004. Der er er sket en forøgelse af antallet af voksne i Vollsmose, der er arbejdsløse etniske minoriteter, men det skyldes, at andelen af danskere er faldet i området. Disse tal tyder således på, at forskellen mellem til- og fraflytteres beskæftigelsesfrekvens ikke betyder en forøget andel af arbejdsløse i de tre boligområder. Er det de dårligst stillede, som forbliver i områderne? Blandt de beboere, der har boet længst i områderne (mere en 10 år), er der lidt flere uden for arbejdsmarkedet end for beboerne som helhed (64 pct. mod 62 pct.). Det skyldes først og fremmest, at der er flere førtidspensionister, mens der er færre kontanthjælpsmodtagere og dagpengemodtagere mv. Samtidigt er der lidt flere i beskæftigelse blandt beboere med lang botid og flere folkepensionister. Blandt de, der har boet der 6-9 år, er der dog lidt flere uden for arbejdsmarkedet (69 pct.) og lidt færre i arbejde end gennemsnittet. Disse tal tyder således ikke på, at de beboere, som forbliver i områderne, er mere marginaliserede, men forskellen mellem de længst boende og de, der har boet der 6-9 år, kan måske fortolkes som en relativ forværring over tid. Tilflytternes tidligere bopæl En stor del af tilflytterne, især til Vollsmose og Mjølnerparken, kommer fra andre multietniske boligområder, og de fleste kommer fra almene boliger (i alt 55 pct.). Dette er mere end hvad gælder for andre multietniske boligområder. Andelen er lidt mindre i Gellerupparken (i alt 32 pct. fra almene) og ligger på niveau med andre multietniske boligområder. 17
Ca. hver femte tilflytter kommer fra private udlejningsboliger og andelsboliger lidt flere i Vollsmose. Dette er mindre end for andre multietniske boligområder og især for flytningerne i almindelighed. Der er en relativt stor andel af tilflytterne til Gellerupparken (22 pct.), som kommer fra parcelhuse. Dette kan i vid udstrækning være studerende, som kommer hjemmefra. Der er desuden en hel del, der kommer fra 'andre boligtyper', dvs. kollegieværelser, lejet værelse, flygtningelejre mv. Mjølnerparken er det af områderne, som får flest tilflytninger fra samme by (Hovedstaden som samlet byområde), hvilket hænger sammen med størrelsen af byen. Der er få tilflytninger fra resten af Hovedstadsregionen og også relativt få fra andre regioner. Vollsmose har derimod relativt mange tilflyttere fra andre regioner målt både i forhold til alle flytninger og for tilflyttere til multietniske boligområder og andre almene boliger. Gellerupparken har også en del tilflyttere fra andre regioner og også fra udlandet. Tilflytterne til Mjølnerparken kommer i meget høj grad fra Hovedstadsregionen, og kun få især sammenlignet med alle flytninger kommer fra mindre byer og landområder i Provinsen. I både Vollsmose og Gellerupparken kommer 2 ud af 3 fra de tre store provinsbyer og langt de fleste fra samme by. Der er imidlertid også en del tilflytninger fra andre større og mindre byer i provinsen. Vollsmose har desuden 8 pct. tilflyttere fra Hovedstadsregionen. Fraflytternes valg af bopæl Især i Vollsmose er der en stor del af fraflytterne, som flytter til andre multietniske boligområder. Det kan både her og i Gellerupparken være områder, som ligger tæt på de her afgrænsede boligområder. I alt flytter 63 pct. i Vollsmose, 55 pct. i Gellerupparken og 47 pct. i Mjølnerparken til andre almene boliger. Dette er langt mere end flytningerne som helhed. Men også 48 pct. af flytningerne fra andre multietniske boligområder er til almene. Andelen, der flytter til private udlejningsboliger og andelsboliger svarer nogenlunde til den almene sektor som helhed, men er mindre end, hvad der gælder for alle flytninger. Der er en vis flytning til ejerlejligheder fra Mjølnerparken, mens der er relativt få til parcelhuse fra alle de tre boligområder også sammenlignet med andre multietniske boligområder og almene boliger. Mere end tre fjerdele af fraflytterne flytter til en bolig i samme by 89 pct. af fraflytterne fra Mjølnerparken flytter inden for byområdet 'Hovedstaden'. Dette er flere, end hvad gælder for andre boliger og multietniske boligområder. Der er relativt få flytninger til andre kommuner i samme region og fra Vollsmose og Mjølnerparken også lidt færre flytninger ud af regionen. Næsten alle flytninger fra Mjølnerparken bliver i Hovedstadsregionen. Fra Vollsmose og Gellerupparken flytter ca. 85 pct. til samme by eller en anden af de tre store provinsbyer. Nogle få flytter til Hovedstadsregionen, mens hhv. 14 og 11 pct. flytter til andre byer i provinsen. Indvandringsbaggrund, integration og beskæftigelse blandt etniske minoriteter i undersøgelsen 18 Indvandringsbaggrund Fraflytterfamilierne har generelt boet længere tid i Danmark end tilflytterne, men ikke meget, og det er de fastboende, som har været her længst. Især Gellerupparkens beboere har været længe i landet. Dette tyder således ikke
på, at der sker en generel gennemstrømning af etniske minoriteter i bebyggelserne. En væsentlig forskel mellem grupperne er, at der er mange flere flygtninge blandt tilflytterne end blandt både fraflyttere og fastboende og blandt alle flyttende etniske minoriteter. Man må antage, at flygtninge, som kan have oplevet forfølgelse i deres hjemland, vil være en svagere gruppe end de øvrige. Det er især blandt tilflytterne til Vollsmose, at der er mange flygtninge. Der er ikke de store forskelle mellem grupperne på, om indvandrerne kommer fra by- eller landområder i hjemlandet, men lidt flere af de fastboende kommer fra landområder. Holdninger til og orientering mod det danske samfund For at belyse hypotesen om, at de etniske minoriteter blandt tilflytterne til de tre boligområder er mindre integrerede end fraflytterne, er undersøgt deres generelle holdninger til det at bo i Danmark ved spørgsmål om, hvorvidt de forventer at blive boende i Danmark, og om de føler sig velkomne i landet. Desuden kan deres mediebrug sige noget om deres orientering. Der er således spurgt, om de næsten kun bruger danske medier (evt andre, som ikke er fra oprindelseslandet), om de kun bruger medier fra oprindelseslandet, eller om de bruger begge dele. Undersøgelsen bekræfter på dette punkt ikke hypotesen, idet der blandt tilflytterne er flere, der ønsker at blive i Danmark, og en del flere, der føler sig ubetinget velkomne, end blandt fraflytterne og de fastboende. Med hensyn til mediebrug er det kun de fastboende, som afviger ved, at væsentligt flere af dem både bruger medier fra oprindelseslandet og danske medier, mens til- og fraflytterne i højere grad kun er orienteret mod danske medier. Der er imidlertid en væsentlig forskel mellem fraflytterne fra hhv. Gellerupparken og Vollsmose, idet de første langt sjældnere føler sig velkomne i Danmark og oftere kun bruger medier fra hjemlandet. Sprogfærdigheder Gode danske sprogfærdigheder er både en forudsætning for og et tegn på integration. I undersøgelsen er blevet spurgt, om alle voksne i husstanden taler dansk, om nogen gør det, eller om ingen gør det. Det er færre familier blandt tilflytterne, hvor alle i husstanden taler dansk. Men der er ikke flere, hvor ingen taler sproget. Det er især blandt tilflytterne til Vollsmose, at sprogfærdighederne er mangelfulde, mens det faktisk ikke er tilfældet for Gellerupparken. Beskæftigelse og arbejdssøgning I spørgeskemaundersøgelsen er de etniske minoriteter spurgt om, hvor lang tid der er gået, siden man har haft arbejde, hvorfor man ikke har det, og for hvor lang tid siden man sidst har været aktiv arbejdssøgende. Det er en overraskende stor del af husstandene, som anfører, at mindst én person er i beskæftigelse. Især når man sammenligner med tallene fra registerundersøgelsen. Der kan være to forklaringer at interviewpersonerne overdriver beskæftigelsen, eller at en del af deres beskæftigelse ikke er registreret i Danmarks Statistiks registre, fx fordi det er sort arbejde. Der er markant flere blandt tilflytterne, som aldrig har været i arbejde, og færre der er i beskæftigelse på interviewtidspunktet. Det gælder især, når man sammenligner med stikprøven af alle flyttende etniske minoriteter. Der er ikke store forskelle på fraflytterne og de fastboende. Der er lidt forskel på bebyggelserne, idet fraflytterne i Vollsmose sjældnere har arbejde end de fastboende. Der er flere af de arbejdsløse blandt tilflyttere, som aldrig har søgt et arbejde. Det gælder især blandt de relativt få svar blandt tilflytterne til Vollsmose. Der er desuden mange blandt de fastboende husstande i Mjølnerparken, der ikke søger arbejde, mens det er ret få i Gellerupparken. 19