MUSEET PÅ VEN Lærervejledning gymnasiet Kære lærere, Vi er glade for at I har lyst til at komme på besøg med jeres klasse! Denne vejledning er tænkt som et tilbud for dem der godt kunne tænke sig at arbejde mere med Tycho Brahe, videnskaben, troen og tiden generelt, i forbindelse med jeres besøg på Tycho Brahe-museet. Materialet indeholder både en introduktion til hvordan man kan anskue renæssancen som periode, samt tre forskellige temaer: Tro, Videnskab og Hverdagsliv. Derudover rummer materialet også en del forskellige arbejdsspørgsmål, som kan sætte elevernes tanker i gang. Vi har samtidig også valgt at henvise til forskellige titler, som vi mener kan være gode at bruge i arbejdet, før og efter besøget, hvis dette ønskes. Jeres besøg på Tycho Brahe-museet kan kobles til mange forskellige fag, og niveauer. Eksempelvis kan besøget være i forbindelse med fagene: Historie, Dansk/Svensk, Matematik, Fysisk, Kemi, forskellige emneuger, samt tværfaglige forløb. Ligeledes har vores skoleprogrammer tre forskellige indretninger som I kan vælge imellem, alt efter hvad der passer ind i resten af jeres undervisning. Informationer om vores programmer findes på hjemmesiden. Vi håber på at denne vejledning giver os alle bedre mulighed for at kunne diskutere dybere og mere nuanceret, og sammen kunne dykke længere ned i Tycho Brahe og hans videnskab. Vel mødt!
hvem der bliver repræsentanterne, og hvordan disse kilder tolkes. Renæssance ligger efter middelalderen, og generelt siger man at den i Norden varer fra omkring 1500 og til cirka slutningen af 1600-tallet. Middelalderen er i mange år blevet betragtet som en slags mellemtid. Den mellemtid, der var mellem de oplyste antikke grækere og renæssancen, hvor mennesket bliver oplyst igen. Renæssance betyder genfødsel, og perioden udgør altså et tidspunkt hvor man historisk har villet påpege at mennesket blev anset som oplyst igen. Det erklærede mål for videnskabsmænd i renæssancen var ikke kun at opfinde nyt, men i lige så høj grad at genoprette videnskaben, at føre den tilbage til sit udgangspunkt. Tanken var at jo tættere man kom på tidernes begyndelse dengang hvor Gud skabte universet, jo tættere kom man på Guds skabervisioner for universet. Hvad er renæssancen? Når man studerer historie ud fra en konstruktivistisk vinkel, skal man være bevist om at fortællingen om fortiden afhænger af hvilket perspektiv der anlægges. Tidsperioder kan konstrueres forskelligt i en nutidig opfattelse, alt efter hvem/hvad der udses som repræsentant for fortiden, hvad man lægger vægt på og så videre. Det kan det siges, at visse fortællinger om fortiden gennem tiden, er blevet gjort sande og nu danner et grundlag for en nutidig historieopfattelse. Fortællingerne kan have mange formål, bl.a. at lægge distance mellem fortid og nutid og at beskrive hvor anderledes en fortid var fra vor moderne nutid. Historiefremstillingen kan også anvendes som et positivt billede, altså som et billede, der eks. skal give associationer til en stærk fortid, med det formål at samle en nation via en kollektiv erindring. Nutidens billede af fortiden hænger i høj grad sammen med hvilke kilder man udvælger fra fortiden, Tycho Brahe var en videnskabsmand, der levede i Skåne under renæssancen. Skåne var en del af Danmark og tycho Brahe bliver derfro betegnet som dansk. Han er en af dem der tilskrives stor betydning for vores måde at se på videnskab i dag. Grunden til det, var hans måde at arbejde på, der var fuldstændig uset på hans tid. Men Tycho Brahe hang også på mange måder også fast i sin tid. Derfor indeholder et billede af Tycho Brahe to lidt modstridende billeder. Han afspejler både den kultur, de videnskabsidealer og det samfund han blev født i, men samtidig var han også på mange måder et særpræget individ med egne ideer, der flere gange brød med tidens regler og normer. Hvem/hvad I synes kan repræsentere vores tid, og hvilke konsekvenser det ville have for fremtidens billede af nutiden? Hvad er historie?
Hvad er tro? I 1536 foregår Reformationen i Danmark. Reformationen indeholder en del forskellige spørgsmål, men blandt andet står spørgsmålet om hvorvidt religion er et forhold mellem den enkelte og Gud, eller den enkelte og kirken (/paven) og derefter Gud, som et vigtigt emne. Det er den tyske munk Martin Luther der kommer med de nye tanker, der i sidste ende fører til den splittelse af kirken i flere dele, som vi også kender i dag. I renæssancen tænkte man at universet var skabt af Gud og derfor måtte det afspejle den samme perfekte fuldkommenhed som Gud selv. Man mente at Gud havde skabt verden i en stor symmetri. Symmetrien blev ødelagt ved syndefaldet, da Eva og Adam spiste af æblet. Guds visdom afspejles også i naturen, i form af en matematisk regelmæssighed og symmetri, som gør universet forståelig for den rationelle fornuft. Naturen ses som beviset på Guds eksistens, derfor studerer videnskabsmændene naturen for at finde og bevise Gud gennem deres målinger og afprøvninger af naturen. Guds to bøger ; biblen og naturen, bliver betragtet som to ligeværdige kilder til sandheden om universet. Videnskaben kaldes på dette tidspunkt for naturfilosofi, og videnskabsmænd kaldes for naturens præsteskab. Ideen om at videnskab og religion over- hovedet kan adskilles opstår først i 1800-tallet. Det siges nogen gange i dag at videnskaben har erstattet religionen, men man kan måske i stedet sige at Gud plejede at være målet og spørgsmålet, hvorimod videnskaben var midlet, og dermed var de på dette tidspunkt gensidig afhængige. I dag har vi tendens til at sige at videnskab er dårligt udført hvis man blander trosmæssige argumenter ind i den, på det her tidspunkt har troen været en del af videnskabens argumentation og formål. At en guddommeligt kraft skulle have skabt universet, er en tanke der stadig en del videnskabsmænd og forskere, der tilslutter sig i dag. Mange fysikere, matematikere og så videre tror at der i sidste ende er en større kraft der har skabt universet, måske Gud. Hvad er tro? Hvorfor skulle videnskab være ukorrekt hvis der er tro indblandet?
Hvad er videnskab? I dag ser vi verdenshistorien som en fremskridtsfortælling, hvor mennesket hele tiden bliver klogere og dygtigere. I renæssancen ser man istedet verdenshistorien som i evigt forfald, men udviklingen af videnskaben kan give os midlerne til at forstå universet. Tanken er at vi aldrig bliver aldrig klogere end vi var i tidernes morgen, da Gud skabte verden, i sin uendelige visdom. Man mener at sandheden om verden står i de ældste bøger og man mener at man blandt andet skal se i bøgerne fra det antikke Grækenland, hvis man vil vide hvordan Gud har skabt universet. Men det lod Tycho Brahe sig ikke nøjes med, han ville have bedre forklaringer på hvordan universet så ud, og hvorfor. Tycho Brahe interessere sig ikke bare for astronomien, men også for astrologien. Det kan være svært at forstå med nutidens øjne, men datidens forhold til astrologi må siges at være ret forskelligt fra nutidens. Man kan sammenligne det, med den position som vejrprognoser tilskrives i dag, vi er afhængige af det, men forventer også en del fejl. Med astrologi mente man at kunne forudsige en del af fremtiden, ved hjælp af horoskoper. I ideen om at kunne forudsige fremtiden, må fremtiden dermed også være skæbnebestemt, forstået på den måde at ens grundkarakter var givet nogle betingelser, men at ens skæbne derefter kunne ændres ved hjælp af uddannelse, opdragelse og så videre. Man endvidere mente at der fra Gud og englene, via stjernerne og planeterne strømmede god og til tider dårlig indflydelse ned til mennesker, dyr og planter. Videnskabshistorikeren Thomas Kuhn udviklede i 1962 sit værk Videnskabens Revolutioner. Heri fremsætter han teorierne om paradigmer og anomalier. Videnskabelige ideer, der findes i et samfund og som er bredt accepteret som sandheden, kaldes for et paradigme. Disse ideer udgør en ramme som bliver umulig at tænke udenfor. Paradigmet udgør med andre ord en grænse for den menneskelige erkendelse. Indenfor et paradigme kan der opstå anomalier, dette er opdagelser, ideer og teorier der ikke kan passe med det eksisterende paradigme. Når for mange anomalier opstår bliver det tid til at tænke om og tilslutte sig et nyt paradigme. Når mange så går fra at mene en ting til at mene noget andet, kalder man det for et paradigmeskift. I dag tænker vi mere på dette som en strømning og en langsom proces, og ikke som Kuhn oprindeligt lagde op til, som brud. Ganske få år efter Tycho Brahes tid, sker et sådant paradigmeskift. Mange går nemlig fra at tro at jorden er centrum for universet, som Tycho selv, til at tro at solen er det, som vi gør det i dag. Paradigmeskift forekommer også i nutiden. Det sker fordi vi hele tiden finder ud af nye ting om vores univers. I 1920 erne opdager videnskabsmanden Edwin Hubble at der findes flere end bare vores egen galaxe, hvorved universet bliver større end vi har drømt om nogensinde før. I 1960 erne begyndte man eksempelvis for alvor at tro på en teori, der kaldes pladetektonik. Teorien handler om at jordens ydre består af flere faste plader, der bevæger sig i forhold til hinanden. Det er sådan jordskælv eksempelvis opstår, når to plader støder sammen. Endnu engang ændres vores ideer om universet og et paradigmeskift opstår i vor tid. I et positivistisk lys ses videnskab som uafhængig af kulturen, men ud fra en konstruktivistisk vinkel vil idéen om videnskab også være forskellig i forskellige tider og kulturer, fordi også videnskab er en del af den menneskelige kultur. I dette perspektiv forandres videnskaben også når samfundet forandres. Eksempelvis er astrologi ikke en del af den anerkendte videnskab længere. Man kan derfor ikke bedømme Tycho Brahe og hans arbejde ud fra et nutidigt videnskabsideal, ligesom at de videnskabsmænd der forsker i dag heller ikke repræsenterer en endegyldig sandhed. Det kan jo være at vi finder ud af noget nyt i morgen? Hvad synes du en videnskabsmand er? Hvorfor undersøger mennesket verden? Synes du at vi har brug for videnskab?
Hvordan var hverdagslivet? I renæssancen var samfundet opdelt i flere lag, som blev kaldt stænderne. På toppen af samfundet sad kongen og adelen, i bunden var bønderne. Adelen var dem der havde indflydelse, penge, magt og jord. Men adelen havde også sociale forpligtigelser, de gik i modsætning til i dag opad -ikke nedad. Til gengæld for de penge, den magt og den jord som kongen gav dem, skulle adelen hjælpe kongen med at styre landet. Det havde en betydning for hvilke uddannelser de tog, og for hvordan de kunne leve deres liv. Det forventedes af kongen at de ville forsvare både ham og landet, i krig om nødvendigt. Det forventedes også at man som lensherre drev sit len (jordområde) på en måde der gav et godt økonomisk overskud, der kunne gå til kongen. Hvis man kom fra forskellige lag i samfundet, var det sjældent at man havde noget med hinanden at gøre. At klatre op af den sociale rangstige var stort set umuligt, ligesom at man heller ikke normalvis kunne omgås med folk lavere nede i hierarkiet. Man blev født til en position i livet, uanset om man ville det eller ej. Maden i renæssancen var også væsentlig anderledes end i dag. Blandt andet er vores mulighed for opbevaring i dag helt anderledes. Det meste mad skulle saltes, eller tørres eller på anden måde konserveres. I brøndene i de store byer skete det ofte at vandet var forurenet, istedet lavede man en del øl ud af vandet. Når man laver øl kommer temperaturen over kogepunktet og de fleste bakterier forsvinder. Øllet var på langt færre procent end i dag og også børn drak det. I dag er krydderier billige, men i renæssancen skulle de fleste krydderier transporteres fra mellemøsten i karavaner til fods eller til hest. Det kunne tage lang tid og, der var mange ting der kunne forsinke en sådan rejse, derfor var krydderier noget af det dyreste man kunne købe. Når ting er dyre, eller svære at få fat i er det et godt statussymbol. De rige og adelen brugte derfor mange forskellige krydderier i deres madretter, for at vise deres formåen. I dag kan mad også bruges som statussymboler, men idealerne er nogle lidt andre. Gennemsnitsalderen i renæssancen var væsentlig lavere end den er i dag. Det er der flere grunde til, både sygdomme, leveforhold, sanitet, samt kosten har en stor indflydelse på gennemsnitsalder. Opdagelsen af antibiotika har blandt andet gjort en kæmpe forskel. Tidligere kunne man dø af sygdomme vi i dag behandler med penicillin og som kan gå væk på et par uger. Igennem 1500 og 1600-tallet var Danmark og Norden generelt også ramt af mange og voldsomme epidemier, hvilket også havde en stor indvirkning på gennemsnitslevealderen. Eksempelvis har der blandt andet været flere store pestudbrud, samt udbrud af kopper i renæssancen. Disse mange sygdomsudbrud gav også anledning til at prædike at dommedag var nær. Kan det også i dag betyde noget, hvem man kender eller er barn af? Hvordan bruger man stadig mad til at vise status i dag? Har vi epidemier i dag?
Ekstra opgaver Tycho skriver også digte. Digtene bruges til mange ting og indgår i hans mange brevvekslinger. De både styrker den offentlige identitet, men hylder eks. også mæcener, eller Gud. Hans digte kan også være en indgang til at forstå Tycho og hans tanker, følelser og liv. Analyser et digt fra Tycho Brahe, eks. Elegi til Danmark. Eller skriv et digt som Tycho. Dette er et citat fra Tycho Brahe. Hvad tror du Tycho mener når han siger det? en astronom bør være en verdensborger. Når statsmænd og andre plager ham alt for meget bør han skynde sig til et andet land med alt sit. For det er ikke vigtigt at prioritere sit land frem for den himmelske høje videnskab, som bærer udødelighedens præg. fra Mechanica. Tycho havde mange forskellige valgsprog. Eksempelvis non haberi sed esse, som kan oversættes til ikke synes, men være. Lav ligesom Tycho dit eget valgsprog og oversæt det til latin, brug evt. google translate, eller en ordbog. Lav modeller i papmache, ler, eller andre materialer af hvordan man har forestillet sig verdensrummet og hvordan vi forestiller os det i dag, eller kom med dit helt eget bud. Der findes stadig en del bevarede opskifter fra renæssancen. Prøv at lave mad efter en renæssanceopskrift, kan du lide det? Åke Jönsson: Tycho Brahe Världsmedborgaran från Ven Bi Skaarup: Renæssancemad. Opskrifter og køkkenhistorie fra Christian 4. s tid Links stjernerogplaneter.natmus.dk tjernerogplaneter.natmus.dk kroppedal.dk/astronomi/blog-astronomi www.dr.dk/skole/historie/ Tycho+Brahe/20131008160151.htm filmcentralen.dk//gymnasiet/film/denbevaegede-jord www.dr.dk/nyheder/viden/naturvidenskab/2014/06/13095923.htm natmus.dk/salg-og-ydelser/undervisningog-undervisningsmateriale/undervisningsmateriale/ungdomsuddannelserne/danmarks-middelalder-og-renaessance www.planetariet.dk/skoleservice/undervisningsmateriale www.rundetaarn.dk/observatoriet/undervisning www.dr.dk/skole/natur+og+teknik/opfinderskolen/opfindermuseet/scenarie_4/ Stjernekiggeren_Tycho_Brahe www.dr.dk/skole/historie/renaessancen/ Renæssancen.htm www.dr.dk/arkivp1/serier/dengang_jorden_var_flad/20110223143007.htm www.tbobs.se For mere inspiration kan følgende bogtitler og links studeres nærmere Bogtitler Håkan Håkansson (red.): Tycho Brahe Att låta själen flyga mellan himlan tinnar Århus universitetsforlag: En ny himmel Fra kugleskaller til kvanteskum