NOTAT fra pædagogisk dag nr. 7

NOTAT fra pædagogisk dag nr. 7 Dette er et notat fra pædagogisk dag med ansatte (27 i alt) fra Ry Højskole, Gymnastik og Idrætshøjskolen Viborg og Krabbesholm Højskole. Notatet består af sammenskrivninger af output fra dagens øvelser, citater fra plenumdiskussionerne, samt en sammenskrivning af de forskellige diskussioner og gruppeøvelsers vigtigste pointer. Er jeres højskole en pædagogisk institution? I den første plenumdiskussion var der relativ stor enighed om at højskolen (også) er en pædagogisk institution, og at den er det pga. af dens hverdagspraksis som kostskole, hvor eleverne dels skal lære at bo sammen og være i et fællesskab sammen, men også fordi lærere og elever mødes om fagene. Der blev argumenteret for at det pædagogiske opstår i skabelsen af de rammer, som eleverne skal indgå i, i løbet af et højskoleophold. Disse rammer beskriver deltagerne som trygge, et sted hvor man har tillid til hinanden og hvor samværet drives af lyst. Rammerne sættes af skolen (værdigrundlaget, alle ansatte) og af lovgivningen og bruges forskelligt fra elevhold til elevhold. Eleverne betegnes dermed også som vigtige brikker i forhold til højskolens pædagogik. Noter fra 1. plenumdiskussion: Er jeres højskole en pædagogisk institution? Det er et pædagogisk eksperimentarium. Institution klinger lidt sjovt i mine ører. Hvis pædagogik handler om at flytte noget og flytte nogen, så er det jo. Det at man vejleder, underviser og guider nogen videre gør at vi er pædagogisk institution. Jeg tænker at det er så banalt at man lærer nogen noget så er det jo pædagogik. Er der nogen der ikke synes det er en pædagogisk institution? Jeg tænker at højskolen også er en pædagogisk institution. Hvordan er I en pædagogisk institution? I hele kostskolearbejdet ligger der en masse pædagogik og livsvejledning det at finde ud af at være sammen og bo sammen. Det er meget praktisk. Vi har en holdning til hvad vi gør og hvad der er godt at gøre. Den måde vi gør tingene på. Det ligger i at det er en skole. Vi snakker tit om at vi har nogle fag eleverne kan vælge. Hvis ikke fagene var der, var der ikke noget. Læringen er central. Det er en af tingene der er vigtige. Det vi gerne vil præsentere højskolen på er et lag der ligger udenpå læringen. Det vi kalder at flytte sig. Det man ikke lærer andre steder, og det er jo ikke fagene. Man kan godt finde fagene et andet sted. Den pakke man kan få på højskolen sammen med fagene er med til at gøre det særligt. Hvis det er det vi leder efter (det særlige). Jeg er meget enig. Det er det der opstår fællesskabet omkring fagene. En vigtig opgave er at motivere dem til at komme ud og komme videre. Det er mere ovre i livsoplysning måske. Jeg synes vi er en pædagogisk institution fordi der er noget mellem os og eleverne. Hvis ikke der var noget andet var det en terapeutisk institution eller et socialt eksperiment. Hvornår er I en pædagogisk institution? Hvornår er vi ikke? Vi skaber rammerne, og så er det forskelligt fra elevhold til elevhold hvad de får ud af det. Vi bygger rammerne nogenlunde ens op, og så ligger det unikke i det det enkelte elevhold skaber i den ramme. Selvfølgelig udvikler vi os, men rammen og indholdet er stort set det samme fra hold Side 1 af 26

til hold. Jeg ser det lystbetonede i det som det vigtige. Nogle gange sætter vi nogle tvungne rammer, men når jeg mødes med eleverne er det meget lystbetonet. Andre gange skal jeg handle på en bestemt måde. Meget af mit arbejde er lystbetonet med udgangspunkt i et fag jeg brænder for. Jeg bliver også meget præget af eleverne. Eleverne er i et læringsrum, som breder sig ud på alle døgnets 24 timer. Det er en kompleksitetsreduktion en tryg ramme, hvor vi kan have en tillid til hinanden, et trygt rum. Socialiseringen og den personlige udvikling sker i det samme rum hele tiden og det er trygt. Hvem medvirker til at I er en pædagogisk institution? Det er eleverne der er helt i centrum der. Det er umuligt at vi kommer nogenvegne med at have et mellemværende med nogen, hvis ikke de søger os. For mig er det meget komplekst et stort kaos med en masse individer der alle byder ind. Eleverne kræver at vi er en pædagogisk institution. I virkeligheden er der en stat, et fælles ønske om at vi skal have sådan en pædagogisk institution. Marianne Jelved er det klare svar. TAP-personalet har en anden form overfor eleverne. De kan møde en pedel med en hel anden form. Formen er anderledes, men de bidrager i høj grad til det pædagogiske. Jeg synes tit vores tekniske personale bliver trætte af at diskutere. De synes nogle gange det er spild af tid at tale om de her ting. De vil meget hellere handle. Vi holder højest en halv times møde med dem. Men det er jo vigtigt at vi har en fælles grundholdning til at være sammen, og det er de også en del af. På vores skole har det også noget med tradition at gøre. Det er en tradition at de holder sig udenfor de pædagogiske debatter, jeg tror godt at nogle af vores nye ansatte vil være med hvis vi spurgte dem. Vores køkkenpersonale underviser f.eks. og der er de rigtig gode. Nogle elever bliver ramt meget bedre af køkkenpersonalet gennem det praktiske fællesskab. Jeg er enig i at der ikke er samme lyst og interesse i at diskutere det vi gør de gør det bare. De har jo været med til at definere værdigrundlaget, og det er vigtigt. En fælles intension. Hvad er højskolepædagogik? I forbindelse med statementøvelsen opstod der hurtigt gode diskussioner i alle 4 grupper. En gruppe tog udgangspunkt i projektets antagelser og problematiserede disse. En observation var at der er stort fokus på læreren og lærerens udgangspunkt, og gruppen gav udtryk for at de manglede et fokus på elevernes forskellighed, som de anser som det særlige for højskolen og dens pædagogik. En anden gruppe diskuterede hvor pædagogikken opstår. En fremhævede vekselvirkningen mellem højskolen og eleverne som det udviklende. Elevernes feedback er central, både når de er i højskolen, men også når de vender tilbage efter endt ophold. I gruppen tillagde man den tavse viden stor værdi, og konkluderede dermed at pædagogikken udvikles gennem erfaring og med tiden bliver mere fri og modig. De mente at mange nye lærere i højskolen var krampagtige og anspændte, og at den rette højskolepædagogik først kommer med erfaringen og den gensidige påvirkning flere gav udtryk for finder sted mellem lærere og elever gennem mødet på højskolen. I den tredje gruppe blev fagenes betydning diskuteret, og der var relativ stor enighed om at det ikke er ligegyldigt hvad der undervises i på højskolen for at lave god højskole må den enkelte lærer undervise i Side 2 af 26

det hvor man har noget på hjerte. Dette er nødvendigt for at have den nødvendige gnist. Det blev understreget at højskolelærerens faglige profil skal være stærk, for at man har noget at mødes med eleverne om. Der blev videre argumenteret for at det derfor også er vigtigt at der på hver højskole er repræsenteret forskellige fagprofiler, så det er muligt at mødes med forskellige elever med forskellige interesser. En sammenlignede højskolen med et bageri man skal kunne lide duften (fagene) for at gå ind i butikken. Når eleverne så er inde er det muligt at friste med noget andet og præsentere mange flere muligheder end det de troede de kom efter (andre fag og interesser, fællesskab, personlig udvikling etc..). Statements fra øvelse Højskolepædagogik er når der er noget på spil i et åbent og rummeligt møde mellem lærer, elev og faglighed, der rækker ud over højskolelivet. Højskolepædagogik er at få udsyn gennem indespærring. Højskolepædagogik er at skabe forudsætninger for at overskride det faglige og tekniske niveau, og gå fra kundskab til visdom. Højskolepædagogik er en underlig, abstrakt ting, de hænger sammen med erfaring og individualitet. Højskolepædagogik er medvirkende til at skabe et læringsrum for livsafklaring. Den anden plenumdiskussion tog udgangspunkt i øvelsen med højskolelærerrollen. Flere af deltagerne havde erfaringer som undervisere i andre uddannelsesinstitutioner. En lagde ud med at argumentere for at han vil sine elever det samme nu som han også ville som gymnasielærer, men at højskolens ramme som kostskole gøre at man kan møde eleverne mere og ud over undervisningen, og dermed have større mulighed for at ville eleverne noget. Flere gav til kende at de havde det på samme måde, og argumenterede for at ved at man via kostskoleformen har mere tid sammen med eleverne (ud over undervisningen) fremstår man som mere end underviser, som et helt menneske. Det bliver dermed også muligt som underviser at have ambitioner der rækker ud over ens fag. En understregede at man gennem sin faglighed optræder med høj status, og at det derfor også er nødvendigt at bringe sin personlighed i spil for nogle gange at optræde med lav status for at fremstå som et helt menneske for eleverne og optræde som rollemodel. Flere argumenterede for at gymnasiet i dag kan mere end det har kunnet tidligere og også har fokus på fællesskab, morgensamlinger, dannelse mm, og at højskolerne derfor skal kæmpe for deres plads. Dette gøres ved at lægge vægt på det særlige, hvor især den pensumfrie undervisning og mødet mellem mennesker blev fremhævet. Herefter blev der diskuteret hvordan højskolens pædagogik rækker ind i elevernes egen tid ved hjælp af strukturer, forventninger og initiativer igangsat af lærerne. Den ene skole har f.eks. en pulje penge som eleverne selv råder over, hvilket er med til at gøre elevdemokratiet synligt og få eleverne til at tage initiativ og ansvar. Der var enighed om at den pædagogiske praksis afspejler skolens grundlæggende antagelser og værdigrundlaget, men at denne afspejling ikke altid er bevidst eller italesat. Side 3 af 26

Noter fra 2. plenumdiskussion: Hvad er højskolepædagogik? Er der nogen af rollerne som er særligt i spil som højskolelærer? Er der noget der adskiller sig fra andre uddannelsesinstitutioner? (mange har undervist i andre sammenhænge end højskolen) Umiddelbart tænker jeg rammen som den væsentligste forskel. Jeg har også undervist i gymnasiet, og da ville jeg eleverne det samme. Rammen her gør at jeg også kan gøre det om aftenen f.eks. Den væsentligste forskel for mig fra folkeskolen er at her har jeg mulighed for at være et helt menneske. Hvis ikke jeg fungerer som menneske her, så skal jeg finde mig et andet arbejde. Jeg synes den væsentligste forskel er at her kan jeg lettere gribe det der sker og det der betyder noget for eleverne. Jeg kan lettere tage på en rejse med dem jeg møder og det eleverne byder ind med. Hvad som helst kan ske uden man har planlagt det, og vi møder jo også eleverne udenfor undervisningen. Hvis holdet har et særligt fokus, så kan vi jo bare lægge vores undervisning om. Jeg tænker at vi ikke kan leve uden en ambition indenfor vores fag. Det vigtigste er at vi får lov til at være her som hele mennesker, vi er også som personer i spil hele tiden. Vi bliver også nød til at udvikle os sammen. Her har vi også et pensum, fordi vi brænder for vores fag og et bestemt indhold det er alle mulighederne udenom der giver os muligheder for at møde eleverne udenom. Vi er meget forkælede. Gymnasielæreren vil jo også eleverne de kan bare kun mødes med dem i undervisningen. Som udgangspunkt når vi snakker pædagogik vil alle lærere vel deres elever vi har bare en ramme som gør at vi kan komme længere omkring eleverne. Når jeg har en elev der græder i undervisningen skal jeg jo tage mig af det i situationen, og det har jeg en særlig pligt til på højskolen. Jeg skal også sørge for at de har det godt. Nu er det gymnasiet vi bruger som referenceramme gymnasieskolen har måske bevæget sig fra at være meget fagfaglig til i dag også at bekymre sig om fællesskabet. Det er også nødvendigt at bekymre sig om i gymnasiet, og dermed bliver vores særkende udvasket. Da jeg blev ansat i gymnasiet (efter først at have været højskolelærer) var det det jeg kunne som højskolelærer der blev efterlyst og ikke mit fag. De ville også have en der kunne lave morgensamling. Vi skal kæmpe for vores plads nu. Og der er det vigtigt at vi slår på at vi ikke har noget pensum, men at det særlige er mødet. Måske skal vi have ryddet op i vores personlige pensummer, for at give plads til og fokus på mødet igen. Vi befinder os i et felt vores rolle er at have de skabende fag, det er det eleverne ikke kan få de andre steder. Men vi er ikke så unikke mere. Der er stadig den forskel at gymnasieeleverne skal komme. Vi skal hele siden sikre os at det vi laver er relevant så de møder op. Det vigtige er at vi har eleverne i enormt langt tid 24 timer i døgnet. Vi er ansatte til at være lærere/undervisere og det er en rolle jeg har påtaget mig og møder eleverne med når jeg møder dem. Jeg vil ikke være mor for mine elever. Jeg skal være den der viser det fag jeg underviser i, og så er mon opgave at brede faget meget ud. Rammerne og det miljø vi har på en højskole er med til at konstituere mødet, vi skal ikke fokusere på forældresamtaler og andet, men på selve mødet med den enkelte. Her er det vigtigt at vi har fagene at mødes om, så vi kan gå i gang med mødet. Den praksis man kan have sammen er særlig, fordi den foregår i en særlig sammenhæng, den behøver ikke referere til nogen ydre krav. Eleverne tager på højskole fordi der er noget de gerne vil, og så møder de på højskolen nogen der gerne vil det samme. Er man først og fremmest højskolelærer eller faglærer? Side 4 af 26

Jeg tror at fagligheden skal være i højsædet. På min højskole er man sit fag. Og så er det vigtigt at vi breder vores fag ud. Når man bliver ansat som højskolelærer bliver man ansat på sit fag, og så er man også menneske som højskolelærer. Man er godt rustet som højskolelærer hvis man er godt rustet i sit fag. Jeg synes i høj grad at respekten fra eleverne opstår når de oplever os som hele mennesker. De oplever os i helt andre situationer end de har mødt andre lærere og det er der respekten opstår. Jeg er meget enig i det med fagligheden. Jeg tror at det der er særligt i højskolen er at vi har mulighed for at samle op og smitte af hele tiden. De ser alt. Vi bliver rollemodeller og når vi går ud med affaldet bliver de mindet om det du sagde i undervisningen. Jeg har mit private jeg med på arbejde det er særligt, men det er også sårbart. De har da et problem dem der ikke har deres private jeg med? Jeg synes ikke det er så problematisk med de forskellige roller, er det ikke bare sådan det er? Det private skal jo have et modspil i det faglige. Det er jo ikke en intimsfære. Jeg vil ikke kalde det for det private, men det personlige. Det private hører ikke til på et arbejde. Man glider jo hele tiden ind og ud af de der roller. Når man har været højskolelærer i lang tid kan man opleve at eleverne vender tilbage og siger noget til en som man kan lære noget af. Jeg synes det tager tid at lære at blive højskolelærer. Der hvor det kan blive farligt for en selv er hvis man ikke kan se forskellen jeg bruger meget min familie som eksempler og tager også min familie med på højskolen. Grænserne skal ikke udviskes helt, men jeg nyder også at åbne mit hjem og invitere eleverne over til mig. Jeg skal også være god til at vise grænser. Nogle gange er mit liv åbent, andre gange er det helt lukket og det er vigtigt at kunne begge dele. Hvis jeg har perioder hvor min faglighed ikke kommer i spil, så føler jeg ikke at jeg giver dem nok. Egentligt så tror jeg at hvis man kun viser sin faglighed, så får man ikke det hele menneske med. Det er vigtigt at vi viser både høj og lav status vi har høj status i vores undervisning og det er vigtigt at de ser de svage sider også for at de møder hele mennesker. Det er det der ikke sker på de andre uddannelsesinstitutioner. Hvordan forholder I jer til de andre områder end undervisningen i forhold til hvor pædagogisk struktureret det er? Bruger I tid på at tale sammen om det på skolerne? Især i elevernes egen tid planlægger de pædagogisk strukturerede aktiviteter på egen hånd. De kan nogle ting som de underviser hinanden i på eget initiativ. Det bruger vi ikke tid på at tale om. Vi bruger en del tid på det. Gør vi? Det er bare noget der er der rammerne. De nye lærere fylder bare ind i de rammer. Vi taler ikke om dem. Ja, jeg skulle selv finde ud af det da jeg startede. Nogle gange øver vi os på at sætte noget i rummet som vi skal være sammen om. I elevernes eget rum har vi skabt nogle strukturer. Der er nogle processer i elevgruppen, hvor det nogle gange er svært ikke at gribe ind. Det snakker vi meget om. Vi snakker meget om hvor meget vi skal fylde, om vi skal støtte, styre eller træde tilbage. Det kommer af sig selv at det er et vigtigt punkt. Det kommer af sig selv, fordi eleverne har en pose penge de selv skal råde over. I elevdemokratiet bliver det altid synligt at de bliver nød til at være til stede og deltage for at få del i den pose penge. Det pædagogiske tager form af nogle grundlæggende antagelser. Vi vil f.eks. gerne flytte undervisningsrummet væk fra os og over til at eleverne selv tager ansvar for undervisningen. Grundlæggende handler det om at få dem til at tage del og ansvar. Det er den ubevidste pædagogik der ligger til grund på skolen. Det er svært at sætte ord på og tale meget sammen Side 5 af 26

om. Jeg tror at der hvor vi har delvist pædagogisk strukturerede aktiviteter det er i elevrådet. Der er en enorm god kommunikation. Det er elevrådet der sørger for at det er nogle gode aktiviteter der foregår. Der kan vi godt delvist gå ind og lave en struktur. Fundamentet for vores pædagogiske diskussioner ligger ovenpå vores værdigrundlag, som vi heldigvis lige har haft mulighed for at diskutere og have indflydelse på. Hvor mange tænker jævnligt over jeres værdigrundlag i forhold til jeres pædagogiske praksis? Jeg bruger det rigtigt meget. Jeg tænker over hvad livsoplysning og demokratisk dannelse er. Jeg reflekterer over det, men det er svært at finde ud af hvordan man skal bruge det. Vi har mange forskellige fag som byder ind i det fælles rum. Vi tænker over hvordan vi definerer vores fag og hvordan vi byder ind i det fælles. Jeg bruger mange kræfter på at tænke over hvordan jeg bygger en ramme op hvor det er muligt at eleverne kan byde ind, og det er meget svært og besværligt. Det er spændende, men giver kaos. Jeg har brugt værdigrundlaget som udgangspunkt for morgensamlinger, uden at det måske er så tydeligt for eleverne. Måske adresserer vi det ikke som det fælles formål, men vi diskuterer det helt vildt meget. Vi diskuterer hele tiden med baggrund i værdigrundlaget. Hvis jeg planlægger et adventureforløb skal jeg nogle gange huske mig selv på at der ikke står noget om resultater og performance i vores værdigrundlag. Jeg skal passe på at jeg ikke laver elitefag. Hvor mange af jer har en form for pædagogisk uddannelse? (Ca. en tredjedel markerer). Selvom man har den, er det jo ikke nødvendigvis den man er blevet ansat på. Hvordan hænger jeres praksis sammen med højskolepædagogikken? Den første matrixøvelse med fokus på højskolens praksis gav i flere grupper anledning til at diskutere hvorvidt elevernes egne aktiviteter kan kategoriseres som værende pædagogisk strukturerede. Konklusionen blev at ja, det er de, da højskolens værdigrundlag og rammer med til at definere hvad der er muligt også i elevernes egen tid. De fleste grupper gik direkte i gang med at udfylde matrixen, mens en gruppe brugte tid på at diskutere øvelsen. De fandt den både provokerende og meget konstruktiv i forhold til at sætte fokus på det der ikke altid bliver italesat i hverdagen på højskolen. I flere grupper valgte deltagerne at dele gruppen yderligere op og arbejde skolevis, da de så et konstruktivt udbytte i forhold til det vi bare kalder for højskolearbejde til dagligt. Disse mindre grupper lavede samlede besvarelser. Fag-skemaøvelsen repræsenterer 8 forskellige eksempler på fag eller undervisningssituationer, med følgende overskrifter: Gymnastik Storytelling Journalistik (prøveforberedende fag) Fra mord til bord Side 6 af 26

Kunst Instruktøruddannelse (DGI basisinstruktør) Billedkunst Skuespilsteknik Se bilag 1: Hvordan kommer Højskolepædagogikken til udtryk i praksis (Matrix 1) Se bilag 2: Hvordan kommer højskolepædagogikken til udtryk i undervisningen (Fag-skema) Hvad/hvem er man, når man er ansat i højskolen? Se bilag 3: Hvilke roller udfylder højskolelæreren/højskoleansatte hvornår (Matrix 2) Hvad vil vi arbejde videre med som skole? Se bilag 4: Elevundersøgelse Side 7 af 26

Bilag 1: Hvordan kommer højskolepædagogikken til udtryk i praksis? Overvej hvornår hhv. undervisning, samvær og elevernes egen tid er struktureret pædagogisk med henblik på et bestemt lærings- og dannelsessigte? Notér gerne korte eksempler på, hvornår og hvornår ikke. Pædagogisk strukturerede aktiviteter Undervisning Samvær Elevernes egen tid Studiekredsundervisning. Introfest: formål at de lærer Elevklub: Giv 100% - eleverne står Foredragsarrangementer hinanden at kende. selv for undervisning af hinanden. Størstedelen af undervisningen Samarbejdsaktiviteter Gruppemøder Fag i skemaet. Fællesmøde Køkken rengøring Al skemalagt undervisning. Filmvisning Eleverne underviser hinanden i Lærerafholdte undervisningstimer. Fester diverse idrætter. Udvalgsarbejde introduktion. Netværk Elever der underviser hinanden. Præsentation af de demokratiske At tage på tur. GIV 100% - eleverne underviser rammer og rum. Spisning i netværk onsdag. hinanden. Projekt- og opgaveforløb i vanlig Tiden omkring stævner og Etablere udvalgsstrukturer. undervisning. konkurrencer. Evaluere egen tid. Journalistiktimer Formelt. Evaluere fællesmøde proces. Fag Fællesmøder Formelt -> uformelt. Foredrag Udvalgsarbejde med lærere. Torsdagsaktiviteter: eleverne Studietur Præsentation af de demokratiske underviser hinanden. Oplæg/foredrag rammer og rum. Elevernes udvalgsarbejde. Vejledning Ved store linjefagsplanlagte fester, Forvaltning af fælles midler i Kritik som både er en del af udvalg, fællesmøde, husgrupper. Studietur undervisningen og samværet. Weekendkurser. Ekskursion Husgruppemøder Torsdagsaktiviteter Studietur Samtaler Elever underviser hinanden Foredrag Studietur Introfesten planlagt af lærerne. Undervisning Studietur Filmklub Skuespilstræning (øvelser) Ekskursion Idrætsdag arrangeret af eleverne. Tekst/krop Læsekreds Filmklub Stemme Elevsamtaler Elevernes time (elevstruktureret Idrætsfag Studietur aktivitet). Side 8 af 26

Delvist pædagogisk strukturerede aktiviteter Livsanskuelse Valgfag Undervisning Sangtime Foredrag Morgensamlinger Fællestimer Højskoleaften Al skemalagt. Morgensamling Værkstedsundervisning Studiekreds Individuel vejledning Foredrag Morgensamlinger Studieture Morgensamlinger, kan være af forskellig karakter (underholdning, læring mm). Grønspættedag GIV hjælpe andre. At tage på tur. Når man ikke kan lade være når man møder dem i selvtræningen. Elev-elev-undervisning i fritiden. Jamsessions: musik, kajak, male etc. Morgensamling Åbne projektforløb Studietur frieftermiddag Aktiviteter eleverne og lærer laver sammen, f.eks. idrætseftermiddag. Fly/busturen på rejse. Det kan undervisning være. Elevsamtaler Fortælling Rejser/studietur Elevsamtaler Husgruppemøde Fællesmøde Officielle fester. Netværksmøde (kontaktgruppemøde). Morgensamlinger Studieture Fest: formålet med fest er at de selv er med til planlægningen og afholdelse af fest (+ oprydning). Den tid de bruger på opgaver ud over undervisningstiden. Fredagsbaren Morgensamling GIV-igen SLIS-stævne Morgensamling Måltider Fester på skolen Aftenshatte: når en spontan samtale udvikler sig. Husgruppemøde Rengøring Opvask Keramikværksted. Fælles fester: elever og personale. Selvstændig træning til instruktøreksamen. Kulturudvalgsweekender. GIV 100% fagligt tilrettelagt og gennemført af elevgruppe. Fest/café i weekenderne. Selvtræning 1 time om ugen: mulighed for at øve færdigheder med andre elever. Sportsaktiviteter, musikaktiviteter de skaber en pædagogisk sammenhæng. Tage på tur for at opnå færdigheder. Rengøring Elevernes pligter: køkken, rengøring. SLIS: specialskolernes idrætsstævne. Pligt: rengøring. Husgruppemøder Fælles initiativ torsdag Idrætsudvalg Tema/elevweekender Side 9 af 26

Sjældent eller aldrig pædagogisk strukturerede aktiviteter Temaperioder, f.eks. GIV igen vi sætter rammen, eleverne udfylder den. Diverse konkurrencer Udstillinger De tilfældige møder elever øver, lærer kommer forbi og giver tips. F.eks. når vi tilfældigt mødes og der hjælpes. Faglig sparring. Elevernes egne workshops. Fly/busturen på rejse. Spontane samtaler på studieture. Fødselsdag: en gang månedlig Køkkenvagter Husgruppemøder Husgruppearbejdet Rengøring Husgruppemøder Ganggruppemøder Elevsamtaler. Weekendsaktiviteter Weekendvagt (lave mad og rydde op med eleverne). Morgensamling Ganggrupper Fest Weekendvagt Morgensamlinger Ganggruppemøder Husgruppemøder Netværk (gruppemøde med elever/kontaktlærer). Udstillinger Fester Fredagsbar Caféaftener Weekendvagter Café: man er værtslærer (har tilsyn), men eleverne styrer. Måltider Måltid Elevmøde/andre fester. Tilfældigt møde et andet sted (f.eks. diskotek i den anden ende af landet). Uformelt Fællesmøder Café/bar Lektiehjælp (danske til udenlandske elever). Praktisering af demokrati. Elevrådsmøder Kulturudvalget Fritidsaktiviteter Café sommersol. Elevrådet Festudvalget Elevråd Festmiddag Weekender Kulturudvalg Caféudvalg Fest Kulturudvalg Fest Temafester Weekender Fest/café i weekenderne. Lektier Rengøring Køkkenvagter Spontane initiativer i fritiden. Planlagte aktiviteter i weekenden. Vi har en eksplicit forventning om at de selv er aktive i deres fritid. Sportsaktiviteter Musikaktiviteter Spontan fest. Fester i byen Spontane aktiviteter Side 10 af 26

fødselsdag med musiklærer hygge. Så er det ikke undervisning. Helt selvstændige projekter med vejledning. Diverse spontane fester, lege, spil, ture mm. Måltider. Måltider. Festival Aktiv torsdag (elevernes egne rum). Kan være aftenvagt. Højskolehygge. Højskolearbejde Aftenmåltider på hverdage Spontan hygge/sang v. aftenkaffe, blive hængende. De sjældne friaftener. O-løb, kajakpolo, kitesurfing, løbeklub med elever og lærere. Aftenkaffe. Samtaler der opstår spontant uden for undervisningen. Elevernes egen tid i svømmehallen. Rundbold Byture Livsoplysende samtaler. Arrangementer udenfor skolen. Feste Spil Te Strik. En del weekender og aftener. Festen kl. 3 om natten. Søvn Fritid. Leg Spil Leg Sammenspil Spontanitet. Spontane fester Elevernes egne byture. Uofficielle fester Forskellige aktiviteter og interessegrupper. Fritid Side 11 af 26

Bilag 2: Hvordan kommer højskolepædagogikken til udtryk i undervisningen? Beskriv et fag eller en undervisningssituation fra jeres højskole. Beskriv hvad indholdet af undervisningen består i (indhold), hvordan undervisningen udmøntes i praksis (metoder og praksis) og hvorfor eleverne ud fra en højskolepædagogisk betragtning bør stifte bekendtskab hermed (formål). Fagbeskrivelse Hvad (indhold)? 1) Gymnastik 6 timer om ugen Opvarmning + tema (f.eks. banespring) 2 undervisere Der udarbejdes en plan pr periode (plads til afvigelser). Slut: afspænding, udstræk, snak. 2) Storytelling Lære at fortælle historier Møde andre mennesker Lære at tale engelsk. 3) Journalistik prøveforberedende fag. Journalistik hardcore Almen journalistik Uddybning 1)Hvilke parametre? Ikke konkurrencegymnastik. Arbejde med en individuel målsætning (både kortsigtet og langsigtet) = medindflydelse. Træningslektionerne ændres med tiden, f.eks. er der sket meget teknisk udvikling indenfor de seneste 5 år redskaberne har ændret sig (blødere baner). 2) Det handler også om at fortælle historier, men hovedsageligt om det kultur møde der sker mellem mennesker. Kerne: alle har noget at fortælle! 3) Hvordan ser prøverne ud? - almen viden osv. - forberedelse her til. - forskelligt hvordan prøverne ser ud fra institution til institution. 4) Fra Mord til Bord Grunde til at komme ud i naturen: hund, fiskekursus stemninger (man kan godt fiske selvom man er vegetar -> uden krog). Målrettet jagt på poetiske elementer i naturen. Bind for øjnene, gå gennem natten alene/sammen med andre -> angst, glæde.. Haikudigte: Brainstorm forskellige steder i naturen: oplevelser skrives ind i haikudigtets stramme form. Dokumentation. 5) Kunst 5) Hvis eleverne selv kan definere deres indhold, hvis jeg bliver orienteret Side 12 af 26

Kunst baseret på praktisk indhold med teoretisk indhold. Lave kunstprodukter og kunne mestre processen. Indholdet bestemmes pragmatisk mellem underviser og elever. De skal kunne noget de ikke kunne da de kom. 6) Instruktøruddannelse (DGI basisinstruktør). Mountainbike: indeholder formidling, underviserens roller, didaktiske overvejelser, kursusplanlægning, viden om cyklen, tekniske færdigheder, UBAK, fareundervisning. - konkrete færdigheder - brug dig selv - naturen (respekten for naturen og andre mennesker) - undgå skader 7) Billekunst, tegning og maleri. Lærer at tegne og male, med udgangspunkt i hvad eleven kan på forhånd. Starter med at lære tegninger læresæt/fagkundskab. Udgangspunkt i hvad eleverne ønsker og lære at styrke sit syn, lære at skabe rummelighed, lære af øvelse og lære at tegne billeder. 8) Skuespilsteknik Skuespillerens redskaber det man starter med. Alle elever skal gennem træning. Helt specifikke metoder basis som er grundlæggende og som skaber faget grundregler. Men så ved man hvad det handler om og hvad der virker på en scene. Hvordan (praksis og metode)? 1) Praktisk fag fysisk. Lærerne udarbejder pensum ud fra hvor eleverne er. Individuel vejledning -> rettelse -> prøv igen. Klokke: klap (anerkendelse) når man laver noget nyt. om det. Rammen jeg præsenterer, er et tilbud. De må gerne bestemme hvad de vil lave. Jeg er vejleder. 6) Et typisk indhold: intervaltræning, praksisorienteret (det man hører glemmer man, det man ser husker man, det man gør lærer man). Spændvidden er meget stor fra begyndere til elite. 7) Prøve at lære eleven at være spontane og kreative. At lære eleverne kunstforståelse, og derigennem lære deres egen selvforståelse af deres kunstevner. 1) Hvor hentes ny inspiration? - Det kan være svært når man selv er underviser på de eksterne kurser der eksisterer. - Sparring med kolleger fra andre højskoler/efterskoler. - det er svært at hente inspiration fra udlandet da Danmark er en førende nation. Side 13 af 26

2) Mødes i pejsestuen En case fra undervisere udmønter sig/inspirerer eleverne til at fortælle historie. Eleverne fortæller historier til hinanden 2 og 2 og skifter rundt mellem forskellige mennesker. 3) 6-8 uger, 5 timer om ugen. Optagelsesprøverne styrker undervisningens indhold. Læring i de krav der stilles. 2) Hvor finder vi historie? Hvordan afleverer jeg historien? 3) Opgaver til næste gang, arbejde ud over undervisningen. Journalistiske opgaver undervejs. Journalistik er mere og andet end prøven, men den er styrende. Fremgangen kan på nogle punkter måles -> andre ikke. Nogle resultater kan først ses senere. 4) praksis du sætter indhold på relationer til naturen Vinkel, tema, udgangspunkt. 5) Formulerer opgaven om mandagen, f.eks. det onde eller et medie som installation. Herefter arbejder de med opgaven i grupper eller individuelt. Meget høj grad af undervisningsdifferentiering. Jeg lægger rammerne så de selv kan undersøge noget. 6) Kurset varer i 8 uger, 4-6 timer pr. uge. Inddrage de dygtigste, de hjælper. Mange er ubevidst kompetente og bliver bevidste og når et højere niveau. De lange ture, se på hinandens rygge, den fysiske præstation. Metode og praksis afhænger at aldersgruppen. 7) Arbejde med det klassiske maleri, som grundelement, men samtidig tage udgangspunkt i nutidens kunst kunstform. Differentierer undervisningen i forhold til elevernes evner og lyst, men genre udfordre dem på deres kunstevner så de lærer noget og får oplevelse af udfordringer. 5) Minder meget om undervisningen på kunstakademiet, hvor jeg selv har gået. Strukturen er dog tættere nu. Vi bruger det tværfaglige meget, mere end de andre steder. 6) Ofte synes pigerne ikke de er gode nok. De har oplevelser YES jeg kan og jeg er god. I gruppen er der anerkendelsesproblematikker, som har betydning. Den stille elev får måske en vigtig rolle. De udvikler et fællesskab, der udvider sig til andre områder. 7) At stille krav til elevernes udfoldelse så de lærer af udfordringer. Krav at eleverne skaber deres eget billede og ikke kopierer fra billedet, og en gang imellem presse eleverne ud i udfordringer, som at lave en tegning/billede på et minut. Side 14 af 26

8) Ofte 3 timer. Først at kunne være i situationen. Forestille sig f.eks. en bilulykke. Dramatikere man må ikke tænke, væk med intellekt. Humor: bliver ved til de tør være i situationen så man kan handle ud fra at være til stede. Tager ca. en uge. F.eks. at skænke et glas vin tænke på hende, i stedet for sig selv. Tilskueren skal få lyst til at smage vinen -> hvad er det der gør at vi bliver interesserede? Aldrig den lige vej: at kunne holde en pause, ikke at tabe spændingen ud. I pausen opstår dramaet. Skifte stemning det lærer man ikke bare, det skal mærkes! Drop at man ikke må spørge dumt læringsproces, mærk efter. Bygge basale færdigheder op. Forvarsel til kontakt frem for direkte. Hvorfor (formål)? 1) Forbedring af egne færdigheder. Meget målbart hvad der er lært. 2) Man skiftes til at fortælle og møder derved mange forskellige mennesker. 3) Afklaring Hvad er journalistik? Forberede eleverne til optagelsesprøven på de forskellige skoler. Starte en faglig modningsproces. 1) Ændring af pædagogik: - differentierer undervisningen f.eks. niveau, succesoplevelser, teknik vigtig motivation. Er det her og nu springere eller langtids. 2) Formidling vs. faglighed Formidler vs. mester 3) Hvad er der på den anden side? Hvad vil det sige at være journalist? Afklaring med hensyn til om man vil være journalist. Hvad går optagelsesprøven ud på? Hvori ligger elevens motivation til at blive journalist? 4) Give færden i naturen et perspektiv. Forandre på forforståelsen. 5) Der er det fagfaglige mål, som tegning, maleri mm. Men også mere kunstprocessen og produktet. Elevernes formål/motivation er meget forskellig. 5) Jeg designer ikke det jeg laver, så eleverne kan bestå optagelsesprøven. Kunst giver kvalitet større intensitet. Side 15 af 26

For nogle er det målrettet videre uddannelse, men det for andre er mere uspecifik. 6) Slutmålet er at kunne beherske et vist teknisk niveau og samtidig arbejde med glæde og lyst til et aktivt liv (det er det overordnede), samt at beherske faget på DGI basisinstruktørniveau. At bryde grænser at lære sig selv at kende (også at kunne sige fra til udfordringer). 7) At gøre eleverne bevidste om kunstens rolle i samfundet, og stadige opture af de krav som elever kan stilles. At give slip og lære af det, man kan ikke kontrollere alt. At lære hvorfor mennesker altid har lavet billeder. At man skal gøre sig umage for at blive god. 8) De skal blive et bedre kunstpublikum, og bedre til at lave kunst. Det skal være sjovt baseret på lyst. Det må gerne være svært, men skal være båret af lyst. En blanding af at blive klogere på sig selv og at lære noget teknisk. 6) At opleve hvor træt man kan blive, at de andre er der og er klar til at hjælpe. 7) At forstå kunstnernes mening/formål med billedet/kunst. At bryde med eleverne og deres selvforståelse så de måske kommer frem til egen/bedre selvforståelse. 8) Hvordan fordybelse i basis uden at miste dem? - valget af øvelser viser dem vejen. - generelt ikke svært ved at motivere. - håndværket skal forstås og læres grundprincipperne. Hvor meget fylder det håndværksmæssige i faget? - Ca. ½-delen. Senere f.eks. situationer, pausen osv Have et mål, scenen, motivet, min aktion fysisk/psykisk frem for målet. (se evt. flere løse noter på bagsiden af besvarelsen). Side 16 af 26

Bilag 3: Hvilke roller udfylder højskolelæreren/højskoleansatte hvornår? Overvej hvilke roller I som ansatte på højskolen udfylder. Føj gerne andre rollebeskrivelser til. Notér gerne korte eksempler på, hvornår og hvordan de forskellige roller kan komme til udtryk. Roller Undervisning Samvær Egen tid Underviser Mest i undervisningen, men også på alle mulige andre tidspunkter i mødet med eleverne. Ja. Ja Når jeg underviser i noget fagligt. Jeg underviser når jeg giver faglig viden videre både traditionel klasseundervisning, men også når projekter bliver sat i gang både i og ude af huset. Ja, i mine fag. Morgensamling Foredrag. Når jeg virkeligt føler jeg giver dem noget af min specifikke viden og fagligt rykker dem. Når de griber min pointe/ide med undervisningen og går i dialog eller udvikler nye vinkler. Jeg sætter timen i gang, kommer med oplæg, har forberedt mig, stiller spørgsmål til deres dømmekraft/oplevelser -> hvspørgsmål. Energi, inspirator. Når vi har skemalagte timer, som jeg får undervisningsløn for, og hvor jeg underviser. Når jeg underviser i mine fag når jeg strukturerer tiden. Eleverne beder om hjælp til deres billeder når de arbejder med dem i deres fritid. Arrangør af fest. Når vi er på ture: Malta, Egypten, Norge, Østrig. F.eks. tilfældige møder i gymnastiksalen hvor vi eksperimenterer og spontan udvikling/leg opstår. Rundvisninger Til koncert med hold i Århus. Sommerhustur i fordybelsesuger. Når jeg bliver spurgt til råds om faglige ting. Studieture Fester Nej. Ja, spontane sangaftener (jeg spiller til). Konsulent i/efter praktiske opgaver indenfor skolen. Går forrest med det gode eksempel. Er et ordentligt menneske. Løbeklub om aftenen (frivilligt). Ven, menneske på godt og ondt. Faglig sparring i forhold til fremtidsvalg f.eks. elever der ønsker at blive efterskolelærere (i gymnastik). Man er underviser i deres øjne, også når man møder dem i byen. Strukturerer og udvikler processer omkring udvalgsarbejde/egne rum. Når de spørger hvad de skal arbejde med for at blive dygtige nok til noget de gerne vil opnå. F.eks. ved afvikling/igangsætning af selvinitierede projekter. Går over og hjælper dem med et projekt uden aftaler forud. Når man kommer forbi undervisningslokalet f.eks. om aftenen og nogen behøver hjælp. Giver sidemandsoplæring i at anvende teknik/metode som eleverne selv efterspørger. Mødet med elever udenfor undervisningen, men har planlagt et eller andet. Når vi skal aftale/planlægge undervisning og lignende. Interessere sig i den enkelte. Side 17 af 26

Kostskolelærer Ja Ja Ja, specifikt faglige discipliner. Ja, motivation, faglighed, pædagogik. Når jeg sætter en faglig ramme for elevernes læring. I meget høj grad i starten, måske lidt facade/læner sig op ad lærerautoriteten. Når eleverne giver udtryk for begejstring. Når jeg planlægger, gennemfører og evaluerer undervisning, rejser og andet ud fra faglige og pædagogiske overvejelser. Når der undervises i tekniske færdigheder. Når vi snakker teknik, taktik, fysik. Viden, erfaring, overblik, indsigt, autoritet. Møde op til undervisningen. Netværkslærer/huslærer. Netværk: beskeder, evalueringer, samtale med den gruppe at elever jeg har. Henter elever der sover. Sender andre elever ud for at hente nogen der mangler. Når vi på friluftsture er sammen med elever og bedriver undervisning, men kun får kostskoleløn. Værtslærer, deltager ved Den rolle er fremherskende i al andet samvær end selve undervisningstimerne. Som husgruppelærer på husgruppemøderne, Eksistentielle samtaler med elever i husgruppen. Deltager i en fest. Middagsmad med eleverne. Morgensamlinger Middage Aftensmad Aftenskaffe Når man har vagt på hverdage eller i weekender. Koordinere udvalgsarbejde/aftaler. Når eleven har kærestesorg. Når familien er med til spisning. Ja, weekendvagter. Spisning med min egen familie. Vagtlærer deltager i elevarrangementer. Deltage i weekendarrangementer. Opsøgende i forhold til problemer. Når eleven ringer til mig og Side 18 af 26

middagen, spisetider, nye ansvarlige for aktiviteter og gæster i huset. Weekendvagter Når man har weekendvagt Skal lukke fredagsbaren. Sætte rammer for vores skole. Når de er hjemme i mit hus. Ja, måltider, vagter, husgrupper. Hjemmebesøg Måltider i arbejdstiden. Samtaler organiseret. Sætte aftensmad frem/vaske op. Weekendmad. Organisering af ganggrupper. Organisering af køkkenvagter. På vagtaftener, husgruppemøder, fællesmøder, i al den tid jeg er på skolen og ikke bedriver undervisning og får kostskoleløn. Når vi hjælpes ad med forskellige gøremål i hverdagen. Ja, vagtlærer, køkken, vaskepollet. Ja, måltider, fester, weekender., Som /i ganggruppemøder og lignende. Studieture Spontane samtaler. Ja, måltider, weekender, rejser osv. Når jeg spiser sammen med en/flere elever og samtalen bliver væsentlig. Værtslærer. Organisering, struktur i aktiviteter. Når vi har pædagogisk tilrettelagt samvær: måltider, møder, samtaler. Når vi skal tage os af praktiske forhold, som bordopstilling, service mm. Når eleven skal have hjælp med fortæller mig om sine problemer (men jeg har fri). Til husgruppemøder. Når jeg er publikum til deres optræden. Når man bare lige kommer forbi. Drikker kaffe med dem, hygger. Fester/fredagsbar. Hyggesnakke, blive hængende. Når der skal ryddes op, låses døre, serviceres, skældes ud. Spisning om aftenen med familien. Alm. gang på skolen udenfor undervisningen (bor på skolen). Værtslærerskab. Hjælp give råd til elevernes udfordringer på gange, værelser, fritidsaktiviteter mm. Når vi ses og snakker ved aftensmaden. Side 19 af 26

Vejleder En bred opgaver der dækker alle tidspunkter. Manglende fokus og forvirring om hvilken vej, f.eks. på en skole med mange fag mange gymnaster kommer i eksistenskriser her. Hjælper elever til at undervise de andre, morgensamlinger f.eks. Vejledning som undervisningsform ligger meget godt til bl.a. friluftsfaget. Et godt begreb, som giver plads til elevens egen rejse m. mulighed for sparring/inspiration fra vejlederen. Når jeg har formelle vejledningssamtaler. Ved fagspørgsmål: Hvad skal jeg vælge? Ja, jeg vejleder mine studerende/elever særligt journalistelever, der søger ind på journaliststudiet. Når timerne foregår gennem dialog. Eleverne spørger til råds. Når jeg mere føler jeg guider og viser vej end belærer. Du skal øve dig på. Jeg har selv oplevet at det her virker praktiske ting, lån af nøgle, oprydning/rengøring. Måltiderne med eleverne. Ved fælleaftener, cafeer og fester. Autoritet, imødekommenhed, åbenhed. Fælles livsomstændigheder. Mange samtaler kommer i samværssituationer til at berøre deres liv fortid/fremtid personligt eller fagligt. Som bogruppelærer. Når jeg får et uddannelses-/ vejledningsmæssigt spørgsmål til maden. På ture hvor jeg kommer tæt på eleverne f.eks. når en stor dreng bryder grædende sammen på en piste i Østrig og taler om usikkerhed på hans personlighed i forhold til familie. Ja, i situationer i husgruppen, hvor en har det svært. F.eks. aftenvagt hvor en elev vil tale om studievalg. Når samtalerne tager en drejning og jeg føler jeg oplyser/ åbner for muligheder eller perspektiver i/på livet. Udvalgslærer (kultur, bar ) Husgruppemøder. Som mentor, når elever beder om samtaler. Idrætsfag Der er nogle elever som jeg ikke har i fag, som kommer til mig eller jeg tager fat i, hvis de har problemer/er kede af det. Mange samtaler kommer i samværssituationer til at berøre deres liv fortid/fremtid personligt eller fagligt. Vejlede på elevernes udvalgsarbejde. Når jeg opsøger en elev som har det svært, og som ikke kommer af sig selv. Når jeg tager på tur uden for undervisningen. Faglig sparring. Ja, på vagt eller i min fritid, hvor elever spørger mig til råds om studievalg, om en svær situation osv. Når de kommer og spørger ind til en vurdering af f.eks. deres færdigheder. Samtaler, organiserede. Planlægning af festival. Spontane samtaler om vigtige ting. Ja, i uddannelse inden for mit fag Side 20 af 26

En vejleder som undervisningsrolle bruger jeg ofte til at spørge ind til elevernes interessefelt. I hjørnerne af undervisningen vejleder jeg eleverne. Når jeg sætter rammer for elevernes egne samtaler om studievalg/valg i det hele taget. Ja, i faglighed. Instruktøruddannelse. Idrætsundervisning Netværkssamtaler Fagunderviser Idrætsfag Projektundervisning. Instruktøruddannelser. Altid i den faglige undervisning og sommetider v. fremtidsplaner. Underviser andre elever end mine egne efter skoletid. Når vi taler om hvad man skal gøre med sit liv i klassen og på enmandshånd, når de fortæller om tvivl og tanker om uddannelse og forældrepres, eller noget de er kede af. Guide den rette vej både fagligt/socialt/menneskeligt. Sætter undervisningen i gang i et træningsrum eller et studierum hvor stort ejerskab er nødvendigt. Når en elev gerne vil have hjælp til at lære en færdighed, tabe sig, hurtigere løbetid, Rejser Udflugter Når man ved kaffen/fester, på studierejser etc. Taler om den faglige praksis og dens muligheder. Elevsamtaler. Festsamtaler om livet. Individuelle samtaler, tilrettelagt. Når jeg fortæller en bibliografisk erfaring (giver mangfoldig inspiration til valg i livet). Når man retter dem i en færdighed. Til fællesmøder hvor tidligere erfaringer videregives. I samtaler (tilrettelagte eller ikke) om trivsel, fremtid, problemer. Ligeværdig. som teaterlærer. Det uformelle møde, snak med eleverne om almindeligheder, dagens nyheder. Vejledning i livets forhold, som i det modne menneske, i forhold til det unge menneske. Kommunikerer med nuværende elever eller gamle elever om fremtidsplaner/portfolie udenfor undervisningen. Individuelle samtaler hvor der er behov. Når eleverne opsøger en og har brug for hjælp. Når de selv beder om det. Hjælp give råd til elevernes udfordringer på gange, værelser, fritidsaktiviteter mm. Kost, træning for sportslige ambitiøse elever. Side 21 af 26

Pædagog Nej. I undervisningen og samværet hovedsageligt opdragelse og skæld ud. træningsprogram Spørger en til råds og man giver råd/fortælling. Når eleverne overtager undervisningen og vil selv. Når jeg har uformelle snakke med eleverne, hvor jeg interesserer mig for dem. Når en elev skal guides, men selv skal finde svaret. Empati, åbenhed, erfaring. Arbejder meget med deres fokus og motivation i de forskellige fag at gøre dem læringsparate og øge deres bevidsthed/ansvar for eget liv/valg. Når hjeg skal hjælpe de elever der har det svært ved at følge med til at lære noget fagligt. Mentorrollen ved planlagte samtaler. Differentiere undervisning til elevernes forskellighed. Strukturerer. Når praktiske opgaver skal løses. Når det undervisningsmæssige mellemværende ikke har et fagligt men derimod et medmenneskeligt perspektiv. Ja. Ja Netværkssamtaler Elevsamtaler Jeg opfatter mig ikke som pædagog i undervisningen. Arbejder meget med deres fokus og motivation i de forskellige fag at gøre dem læringsparate og øge deres bevidsthed/ansvar for eget liv/valg. Jeg kan ikke adskille fra underviser/vejleder. Husgruppemøder Rejser, fællestur, som idrætsfaglig tur. Jeg opfatter mig ikke som pædagog i samværet. Elevsamtaler. Konfliktløser. Nar man skal motivere til at være loyal overfor sine kammerater og hjælpe med opvask osv. i en weekend. Når jeg italesætter noget uhensigtsmæssig adfærd. Når man møder nogle i starten. Når man møder dem der har det svært. Ofte i viderebringelse af moral i Med til elevfester. Jeg opfatter mig af og til som pædagog når man skal fortælle om oprydning og rengøring. Nej. Når jeg lytter (og handler) til/på elevens tanker, udfordringer, bekymringer. Bede om nattero. Når en elev har det svært og har brug for at snakke. Give plads. Side 22 af 26

Mor/far Jeg har meget store problemer med den hyppige anvendelse af mor, far og familie-termer i forbindelse med højskolepraksis. Det bliver lidt sekterisk. Man kan godt have omsorgsfunktioner/være omsorgsfuld som professionel praksis. Voksen Nej. Jeg vil ikke påtage mig denne rolle. Nej. Nej, selvovervurderende vrøvl!! Når jeg hjælper dem på vej i stuieeretninger, fagligt. Indimellem og indimellem slet ikke. Når man ser den enkelte elev/gruppes specielle behov og agerer derefter. Planlægning/forberedelse af sin tid med eleverne. Når eleverne ikke er motiverede. Når en elev føler sig (for) presset. Se mulighederne, give modstand. Når mine elever ikke kan modtage undervisning fordi de er kede af det og jeg skal snakke/hjælpe/trøste dem før de er klar. Jeg er mentor for svage elever. Hente elever der ikke kommer om morgenen. Når eleverne/eleven søger mig som mor/far. Nej. Instruktøruddannelser. F.eks. svage elevers måde/muligheder/besværligheder i det faglige. Nej, Omsorg for elevens humør, tilstedeværelse (eller manglende) i undervisningen. fællesskabet. Ligeværdig. Kunne glemme pædagogikken og vise sig som person. Hvis de kommer til kaffe privat. Med stigende alder bliver moropfattelsen mere fremherskende. Jeg holder sommetider sådan og søger som søges som sådan ( hjælp mig ). Når jeg meget sjældent bliver opdragende/må reagere overfor en opførsel jeg ikke accepterer. Når jeg personligt/følelsesmæssigt lader mig rive med og næsten irriterer dem. (Husgruppemøder) Voksen: når en mentorelev har brug for megen støtte. Oplever forsøg fra elever på at give mig rollen som mor/far. Når der er svære emner, oftest i forbindelse med familie eller andre elever der skal behandles. Lytte, give råd/vejledning i livsaktuelle udfordringer for eleven. Eventuelt som mentor for Med stigende alder bliver moropfattelsen mere fremherskende. Jeg holder sommetider sådan og søger som søges som sådan ( hjælp mig ). Når jeg møder dem i Netto torsdag aften, hvor de er på Øl-indkøb og de prøver at skjule hvad de har gang i. Når de ringer på døren med personlige spørgsmål. Når jeg beder om oprydning, formaninger. Sjældent Når eleverne trænger og beder om det. Side 23 af 26

Andet Sygeplejerske Viceforstander Mentor (mesterlære) Medmenneske Ven Ven Ven Ven/kollega Kammerat Medmenneske Animator Medmenneske Lidelsesfælle Holdkammerat. Autoritet Rollemodel Skræmmebillede Ven: særligt for nogle tidligere elever oplever jeg at få rollen som ven. Mentor: åbner nye døre ind i en verden som er min, fagligt og menneskeligt, i en verden med friluftsliv som ramme men med fagligt indhold, et netværk af gamle elever og kolleger og familie. Måske var det ven de første mange år, men tror jeg er ændret til Fysisk vejleder: foredrag/undervisning om skader og træning (overbelastninger mv). Kollega: en rolle særligt i forhold til personalet og forstander. Tager ansvar og uddelegerer igen. Viser vejen og sætter mig selv i spil. Medmenneske: når undervisningen udvikler til eksistentiel samtale eller udveksling. Skuespiller: i rolle som skuespiller i undervisningen. Ven: hjælper mine gamle elever med projekter flere år efter endt ophold. Medmenneske: når jeg interesserer mig for eleverne og deres faglige udvikling, trivsel, humor og problemer. Animator: hvordan jeg med mit engagement og energi i undervisningen kan motivere eleven. Når vi er på samme hold/arbejder sammen. Give og modtage respekt, kærlighed, sårbarhed, intensitet, engagement. elever der skal have hjælp til basale hverdagsting, komme op om morgenen mm. Kvindeobjekt : dvs. jeg er den der bliver fortalt sexistiske vitser og prøvet grænser af overfor kønsdebatter/forskelle. Fysisk vejleder: har rolle af at være fysioterapeut med gode råd/vejledning. Når der skal irettesættes/bortvises (viceforstander). Nabo: husgruppemøder, jeg bor lige ved siden af min husgruppe. Medmenneske: når vi synger, fester, danser og oplever sammen. Ven: som år efter opsøger mig for faglige råd. Ven: gamle højskolelever kommer på besøg. Når man taler om fælles interesser. Kollega/boende på sin arbejdsplads: eleverne kender ens familie/bolig, ens kollegaer er naboer osv., meget inner circle. Kammerat: opstår en kemi/noget særligt, en speciel oplevelse (forudsætningen). Træner med dem i fritiden, lærer ting af hinanden. Medmenneske: Når vi har samtaler over maden, når jeg møder dem i undervisningen og under samvær. Når vi er til adventurerace/løb Kammerat/veninde: jeg får ofte forhold til eleverne som ligner venskaber også selvom jeg er 15-20 år ældre. Nogle få holder jeg kontakt med efterfølgende. Jeg har en betændt finger (sygeplejerske). Vi skal på rejse, jeg har sukkersyge (sygeplejerske). Nabo: jeg bor på skolen og møder hver dag eleverne i haven, i gården, på skolen, også i weekender. Sådan gør jeg en måde at gå til livet på. Eksempel (mentor/mesterlære). Medmenneske: når jeg vælger a deltage i deres aktiviteter. Skuespiller: i rollespil, f.eks. polterabend og bryllup. Ven efter ophold. Man kan komme til at fremtræde som et fagligt pejlemærke i sine holdninger og forståelse af det fag man repræsenterer. Fester/fredagsbar. Kollega/boende på sin arbejdsplads: eleverne kender ens familie/bolig, ens kollegaer er naboer osv., meget inner circle. Mentor-elever som vender tilbage Side 24 af 26