Tilbagemelding til arbejdsgrupperne fra: Involveringsmøde 9/9 for elevrådsformænd - og næstformænd



Relaterede dokumenter
Skolereform din og min skole

Opsamling på strukturdrøftelse Elevrådsrepræsentanter Den 14. marts 2016

Hvornår skal vi i skole?

Skolereformen. Kære forældre. Elevrådet og reformen. Skolebestyrelsen og reformen. Skoledagens/ugens længde

Din og min nye skole

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse.

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014

Viby Skole & folkeskolereformen. Hvad betyder Folkeskolereformen for Viby Skole og dit barn?

Spørgsmål og svar om den nye skole

Assentoftskolen skoleåret

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program

Pædagogiske principper SFO

Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål

Mere folkeskole for pengene

SKOLEREFORM. Værdier på Bryndum Skole. engagement og energi læring og udvikling fællesskab og trivsel

Endnu bedre skole i Varde Kommune. - sådan gør vi på Blåvandshuk og Billum Skole

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014

Folkeskolereform 2014

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Elevernes ønsker, Skolereform

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl

1)Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan.

Skolereformen på Borup Skole Skoleåret

MØLLESKOLEN August 2014

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet.

Den Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn

Undervisningsmiljøvurdering

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.

Organisering og indhold i en sammenhængende skoledag: NY Status

Et fagligt løft af hele skoleforløbet. Elevernes faglighed, læring og trivsel. Fagopdelte timer og tid til understøttende undervisning

#Spørgsmål og svar om den nye skole

I dette hæfte kan du læse om introperioden og de første måneder på gymnasiet. På bagsiden kan du læse rektors velkomst.

Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund. Information til forældre om folkeskolereformen

Den nye folkeskole. Elsted Skole år 1

Spørgsmål eleverne i 5. klasse skulle tænke over og besvare om skolereformen:

FOLKESKOLEREFORM 2014

Vesthimmerlands Naturfriskole og Naturbørnehave

folkeskolereform info til forældre vedrørende folkeskolereformen

Holmegårdsskolen Plovheldvej 8A, 2650 Hvidovre. Tlf Mail:

VELKOMMEN TIL NYE ELEVER OG FORÆLDRE

Hvad er der med den der skolereform?

Evaluering , Hardsyssel Efterskole.

Praktikstedsbeskrivelse

Indholdsfortegnelse over skolens værdigrundlag

- Velkommen til den nye folkeskole

Skolebestyrelsesmøde Kirke Hyllinge skole Mandag den 10.februar 2014 kl Husk formøde for forældrevalgte kl På lærerværelset..

Informationsmøde om skolereform. Tirsdag den 20. maj 2014

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk

Resultat af: Undervisningsmiljøundersøgelse på Svenstrup Efterskole, juni 2007

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre

Forældre: På hvilke områder har eleven behov for udvikling med henblik på at være uddannelsesparat efter 9. klasse?

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen

CUDiM Aarhus Universitet

Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen

Oplæg for deltagere på messen.

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Selvevaluering 2014/2015:

Dialogaften d. 13.juni.2018 oktober Program

Velkommen til fælles forældremøde. Tommerup Skole Vedr. Folkeskolereformen

Spørgsmål og svar om den nye skole

Evaluering af skolereformen Samlet rapport Fokusgrupper med elever på Stevnsskolerne

Folkeskolereformen implementering i Thorsager Skole og Børnehus

Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Fole Friskoleskole: 1. Skolens navn og skolekode

skolen åbnes VELKOMMEN TIL DEN NYE SKOLE INTERESSER, STYRKER OG POTENTIALER NYE FAG X 2 lektiehjælp samarbejde lokale kultur fordybe sig

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?

Omstilling til ny folkeskole September 2016

MANDAG TIRSDAG ONSDAG TORSDAG FREDAG. 08:30-09:15 Fag Fag Fag Fag Fag. 09:15-10:00 Fag Fag Fag Fag Fag

Fælles start - fem muligheder! Formål: Det laver vi:

Bilag nr. 9: Interview med Zara

2015/ For dig, der vil dyrke din idræt på højt niveau

Spørgsmål og svar om den nye skole

Før vi går i gang: Hvad er stress

Undervisningsmiljøvurdering Auto College

Selvevaluering 2006/2007 Unge Hjem - Efterskolen i Århus

MÅL OG INDHOLDSBESKRIVELSE I SFO PÅ LUNDERGÅRDSKOLEN Skoleåret 16/17

Velkommen til valgmøde

Kildegård Klubben. For yderligere information er du velkommen til at kontakte: Klub og SFO leder Dan Guul Simonsen, tlf.

Hyldgård Ny folkeskolereform

Vi ønsker jer alle en rigtig god sommerferie og en god start i den nye folkeskole. Undervisningsministeriet

Strukturen kan illustreres således: 29. Juni 2014

Velkommen til oplæg og debat om læringsreformen på Hanebjerg Skole afd. Gørløse. Vi skal lære af fremtiden mens den opstår

Undervisningsevaluering på NÅE 2010/11

Provstegårdskolen. Den Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn.

Velkommen til info aften vedr. læringsreformen

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende

Skolens hverdag. Der er morgensamling 2 gange ugentlig og løbebånd 3 gange ugentlig.

På 4- og 8- årgang tages der fortsat pædagogisk, psykologisk trivselsprøve (PVSK), som efterfølgende drøftes med AKT, klasseteam og eleverne.

Orienteringsmøde om skolereformen

Indholdsfortegnelse 1

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform

De iværksatte pilotprojekter i Roskilde Kommune har stadig stor relevans, da projekternes delelementer rummes inden for den indgåede aftale.

Tilsynsrapport for Furesø Privatskole. Skoleåret 2011/2012

FOLKESKOLEREFORMEN VELKOMMEN TIL INFORMATIONAFTEN TIRSDAG DEN 3. JUNI 2014.

Evaluering af 16B omlægning af understøttende undervisning til tolærertimer

FOLKESKOLEREFORMEN.

Skolereformen på Borup Skole Skoleåret

Transkript:

1 Tilbagemelding til arbejdsgrupperne fra: Involveringsmøde 9/9 for elevrådsformænd - og næstformænd Tema Indhold 1 Hvordan ser en god skoledag ud? At få eleverne til at være mere aktive end de er normalt. Det kunne gøres ved at tage eleverne med ud og lave nogle lege som er relevant for undervisningen. Det vil muligvis give bedre koncentration at lave noget andet end og sidde og kigge i en bog. 1 Med et stort udvalg i skoleboden, flere aktiviteter i timen Mere aktive fag, hvor man f.eks. kommer ud, på oriteringsløb, og andre små lege. En lære skal stå fast ved sine trusler og være hårde på den gode måde. Mere indflydelse fra eleven i undervisningen, eks. Stemme i klassen hvilken bog man skal arbejde med, og i diverse fag kan eleven være med til at vælge emne. Man skal kunne lide at være på skolen, man skal have et godt samarbejde med læreren, eleven skal være med i timerne, så som at være med på tavlen, og eleverne skal være med til at give hinanden projekter for PAUSER MELLEM TIMERNE: Stræk ben i 5 min.- komme ud, frisk luft, sprællemænd el. lign., frugtordning til korte pauser mellem timerne for at få energi AKTIVITET: Elevindragelse: fx lege lege med sprog, mindre tavleundervisning Aktiv fremlæggelse: elever er inddelt og elever fremlægger for hinanden Kreative valgfag midt på dagen 2 Hvordan skal din skole samarbejde med det omgivende samfund? Besøge flere virksomheder eller flere udflugter eks. Motivationsundervisning gerne flere ture også. Man kunne også besøge gymnasier og lære ting der. Komme ud og se nogle arbejdspladser, hvad de laver, hvordan det foregår så man mere ved hvad man vil efter folkeskolen. Med et stort udvalg i skoleboden, Man kan lave en temadag - fx med den lokale idrætsforening.

2 Skolen skal så vidt som muligt inddrage lokalsamfundet i tilfælde, hvor at lektionen bibeholder dens faglige niveau 3 Hvad skal der til, for at den gode læring opstår og hvordan ved du, at du er rykket? Det ville være godt at være fysisk aktiv i timerne. Ikke sidder på sin plads hele timen og læse i en bog. Lære på en anden måde hvor man ikke sidder ned. Man kunne have en pause i timen hvor man i fem minutter går lidt rundt. Gruppe arbejde kunne også være godt. Resultater af prøver man laver. Prøve inden og prøve igen efter. 2 En tur med motion mens du lærer. Flere former for motion i timerne og flere med motion. Prøve noget nyt når du rører dig og ikke bare at kigge i en bog. Man skal have respekt for lærerne, når læreren snakker og man skal høre godt efter, man skal gøre sit bedste i alle fag, man ved man har forstået det når man kan forklare det videre. Motivation, ansvar og fællesskab hvem og hvordan? Først og fremmest, skal der være en god lærer og god stemning. Der skal også være en positiv stemning, når man starter en lektion. Elever skal også selv være indstillet på at lære noget. For at få den optimale undervisning, mener vi, at eleverne også skal have en smule indflydelse på hvordan timerne skal foregå. Og for at vide/føle at man er rykket skal lærerne løbende informere eleverne om deres standpunkt igennem skoleåret. Temadage hvor man blander skolen på tværs af årgangene, og ikke nødvendigvis har normale fag. Det vil give et bedre fælleskab på tværs af klasserne. Lidt teambuilding agtigt. Man kunne vælge at gøre det på hele skolen eller bare en årgang. Hvis det er hele skolen kunne man lave nogle motions/aktivitets dage hvor de store kunne lære de små bedre at kende. Det ville også give et godt fælleskab. Lave værksteder hvor man vælger hvor man vil hen og så derefter kunne tage ud på en virksomhed som er relevant for emnet. Det ville være godt fordi at man ved at dem man er sammen med har nogenlunde de samme interesser som en selv da man har valgt emnet (det ville muligvis kunne give bedre selvtillid). Man kunne får de større elever til at komme ned til de mindre elever og lære dem eksempel engelsk.

3 Masser af valgfri gruppearbejde, at have noget at se frem til i løbet af dagen. 5 6 Hvad skal vi have mere/mindre af? Understøttende undervisning hvordan og med hvem? Man kunne f.eks, spille fodbold, håndbold, QR-lege (f.eks. fysik) og mange andre aktiviteter. Mere: Masser af valgfri gruppearbejde, klassens time, motion/irdræt Talentfag: man kunne lave fag for dem der er gode, også så for dem der gene vil blive gode, f.eks, fysik, idræt, engelsk, tysk osv. For dem som er gode kan man sende en ansøgning med blandt andet årskarakter, så man kan se hvor god de forskellige er og plukke dem ud derfra. Ekstra timer med en pædagog Understøttende undervisning: Opdele eleverne op i faglige lige klasser, hvor eleverne ikke har en fast klasse, men hvor eleverne deltager i bestemte hold i bestemte fag. 3 7 IT og digitalisering Mere computer i timerne: Alle skal have sin egen computer med, og hvis man ikke kan det, skal der være et tilbud fra skolen om at låne en. Mere undervisning skal foregå på nettet, og på computeren. Nettet Det skal køre hurtigere generelt evt. flere routere. At de kloge hoveder siger der skal være mere IT i skolen. Det er rigtig god ide. Der er bare det, at de fleste skoler ikke har pengene/ikke aner hvordan man bruger det evt. kursus i det forskellige teknologiske udstyr. Penge De kan ikke stille krav hvis vi ikke får pengene. MEGET uoptimalt at skolen ikke kan stille nok IT ting til rådighed. En skole-pc eller en tablet til hver elev i undervisningen Penge til IT: Hver enkelt klasse kunne lave noget for at skaffe penge, f.eks. årskalender, loppemarked, osv. De penge går ubeskåret, til IT og digitalisering, f.eks.

8 Lektiehjælp - hvordan og med hvem? computere, tablets, osv. Klubben skal have det som et tilbud Valgfrit, hvis det er på skolen, skal der være en lærer Få den hjælp du har brug for til dine lektier. Få tilbuddet om lektie hjælp hvis man har brug for det. Få hjælp af den rette lærer til emnet (have 15min. Efter timen sammen med den lære du havde til at lave dine lektier i ) 9 Hvad skal der ske i SFO? Lektiehjælp: Skolen skal tilbyde lektiehjælp. Lærerne bestemmer hvorvidt eleverne skal deltage i lektiehjælp, som et specialtilbud for svage elever Rykkes fra til børnene har fri til fx klokken 6 - flere udflugter Vi syntes, at skole og klub/sfo er to separate ting, men de kan dog stadig godt arbejde sammen fx kan klub/sfo tilbyde lektiehjælp, hvis man gerne vil have lavet nogle lektier færdige, men så skal der selvfølgelig også være nogle pædagoger, som kan stå til rådighed, men når man går i klub/sfo skal man dog stadig føle, at man har fået fri, når man forlader skolen. 10 11 Hvad skal der ske i Klub? Klubben kan rykkes til om aftenen - flere udflugter Andet Bedre faciliteter. Fornyelse på skolen i form af: Varme, netværk, optimale møbler, rengøring (bedre), bedre sikkerhed og komfort omkring det tekniske udstyr eks. dårlige skoleskabe, der kan gå op, fornyelse/reparation af rum/lokaler på skolen. NIVEAUOPDELING: Ikke altid niveauopdeling - andre gange opdeling af andre grunde fx socialt for at undgå mobning eller lignende. Det kan også være i gruppearbejde, hvor lærere opdeler grupper baseret på niveau - her skal der også være frirum, så grupperne kan fungere socialt. Nogle gange stærke faglige og stærke faglige sammen, og svage fagligt og svage

5 fagligt sammen, og andre gange stærke sammen med svage. Dette kan virke nogle gange, andre gange skal der være større grupper med blandede fagligt eller større grupper, hvor medlemmerne er lige fagligt. Sammenlagt skal det sørge for at alle laver noget og byrden ikke bare fx hviler på én i en to-mands-gruppe. Ikke altid opdeling, andre gange bare på klassen. Lærerens indstilling: Læreren skal være positive, energiske, forventningsfulde og tillidsfulde. 5