Psykiatrien i Odsherred Kommune: Med drømme som mål I Odsherred Kommune arbejder man med at implementere Åben Dialog på tre niveauer som organisationsprincip, som arbejdsform og som tankemåde. Målet er - gennem uddannelse og praksis - at styrke samarbejdet mellem de forskellige aktører til fordel for vanskeligt stillede borgere. af Vibeke C. Larsen, Freelancejournalist Baggrunden for arbejdet med Åben Dialog (ÅD) Siden begyndelsen af 90 erne har psykiatrien i det nuværende Odsherred Kommune haft tradition for at samarbejde på tværs af sektorerne. I 2002 nåede tankerne om recovery og Åben Dialog til Odsherred, og psykiatrien fik bevilliget 300.000 kroner til et toårigt projekt, hvor man etablerede en netværksenhed og et antal netværksteams, hvor forskellige faggrupper samarbejdede på tværs af fagskel for at hjælpe udsatte borgere. Erfaringerne blev videreført i et nyt treårigt projekt Med drømme som mål, som blev søsat i 2007 med støtte fra Social- og Indenrigsministeriets handlingsprogram Fælles Ansvar 2. Grundstenene i projektet er tankerne bag Åben Dialog og recovery, og målet er at forbedre livskvaliteten for de mest udsatte borgere med komplekse sociale og psykiske vanskeligheder ved at indgyde dem nye håb og hjælpe dem med at finde ressourcer til at komme videre - især i forhold til arbejdsmarkedet. Desuden er målsætningen at ændre og udbygge det tværsektorielle og tværfaglige samarbejde i kommunen. Hvordan arbejder I med ÅD? Hvor ÅD normalt er forbeholdt psykiatrien, arbejder Odsherred Kommune som det første sted i landet med at få tankerne udbredt til flere sektorer. I Odsherred Kommune foregår arbejdet med ÅD på tre planer det organisatoriske, som et fælles tankesæt og som en fælles arbejdsmetode. Gitte Hededam, projektleder på Med Drømme som mål: Vi ønsker at skabe et helhedssyn for den enkelte borger ved at gå udover faggrænserne. Det handler mere om at følge borgeren end at føre borgeren. Ved at lytte til borgerens egne tanker, drømme og ønsker får behandlerne flere vinkler, end hvis de blot dikterede én bestemt retning. Projekt Med Drømme som mål tilbyder blandt andet netværkssamtaler med borgere, der har vanskeligheder det er ofte mennesker med misbrug, psykisk sygdom eller mennesker, der har været udsat for social deroute. Udover det private netværk deltager professionelle fra andre sektorer eller forvaltninger, så indsatsen kan koordineres. Det kan være repræsentanter fra f.eks. familieafdelingen, arbejdsmarkedsafdelingen og socialforvaltningen alt efter, hvor problemet 1
ligger. Det giver god mulighed for at lave helhedsorienterede løsninger, der virker. Astrid Eiterå, psykolog og projektmedarbejder på Med Drømme som mål: Når vi sidder flere professionelle i rummet, er der flere fagredskaber og flere muligheder til stede, og det åbner op for nye tanker og ideer. Eksempelvis skal en borger sættes i aktivering af arbejdsmarkedsafdelingen, men da han har en psykisk lidelse, får han meget medicin og har derfor svært ved at komme op om morgenen. Hvis der tages højde for det, når aktiveringstilbuddet vælges, er chancen for, at borgeren fuldfører aktiveringen større, fordi der tages hensyn til hans livssituation. Ilse Kristensen, psykolog og teamleder i distriktspsykiatrien: Borgeren oplever, at møderne rykker, fordi der er fokus på deres definition af problemerne og ikke på vores opfattelse af dem. Medarbejderne i kommunen har haft stor glæde af at bryde de tværsektorielle grænser. Det har givet øget indsigt i hinandens arbejde og vilkår. Gitte Hededam: Vi får overblik over hinandens fag, og vi finder ud af, at der er mange gode grunde til, at de andre træffer de beslutninger, de gør, og det giver en øget respekt og større forståelse for hinandens arbejde. Astrid Eiterå: Normalt er man nødt til at bevæge sig inden for nogle bestemte rammer, når man skal hjælpe en bruger. Til netværksmøderne har vi frihed til at følge brugernes proces, og sammen finder vi ud af det næste skridt, for vi er flere faggrupper til stede. Arbejdet skaber sin egen indre dynamik. Med drømme som mål evalueres løbende af Rambøll Management, og nyeste evalueringsrapport viser, at knap 85 procent af de adspurgte borgere, der havde deltaget i projektet, følte sig forstået i meget høj eller høj grad til samtalerne. Hvordan foregår et netværksmøde? Projektets medarbejdere tager kontakt til borgeren indenfor en uge efter at have modtaget en henvisning eller henvendelse, og efter to uger er det første netværksmøde som oftest etableret. Til mødet deltager to projektmedarbejdere, de mennesker, som borgeren finder relevante, samt de professionelle. Et netværksmøde i Odsherred tager oftest halvanden time og kan både foregå i borgerens hjem eller i specielt indrettede lokaler på Vibehus, som er en del af områdets gamle psykiatriske hospital. Gitte Hededam: Nogen opfatter det som kontrol, hvis vi kommer i deres hjem, mens andre synes, at det er trygt. Derfor er hjemmebesøg et tilbud, og ikke noget vi skal. Samtalernes form afhænger af den enkelte borgers ønsker, da det hele tiden er borgeren, der er i centrum. Gitte Hededam: Vi forsøger hele tiden at blive i borgerens tankesæt og borgerens ord ved at stille åbne spørgsmål. Til mødet interviewer en mødeleder på skift deltagerne. Ofte begynder hun med sagsbehandleren, da henvisningen tit kommer herfra, og spørger til dennes bekymring. Derpå går stafetten videre til resten af mødedeltagerne. Undervejs deler projektmedarbejderne deres tanker og tvivl med hinanden, så borgeren og netværket får alle mellemregningerne med undervejs. Ilse Kristensen: Som professionelle sidder vi ikke med alle løsningerne. I stedet er vi lydhøre og bliver påvirket af det, vi oplever i rummet. For os er det også en læring, og det er en utrolig lettelse ikke at sidde med det store ansvar alene. Her deler vi det med familien og de andre professionelle. Gitte Hededam: Vi er flere om at være usikre, og vi tør være usikre på en anden måde, fordi der er flere faggrupper til stede. 2
Normalt bliver man mere stringent, når man er usikker på sin egen faglighed. Endelig oplever behandlerne også, at borgerne føler sig mere trygge, fordi de ved, hvad der bliver sagt om dem. Ilse Kristensen: Det skal ske i respekt for det menneske, der sidder overfor os. Vi skal ikke holde op med at være professionelle, men menneskeligheden skal med. Nogen borgere mødes kun med netværket en enkelt gang, mens andre følges i årevis. Netværkssamtalerne kan kombineres med andre behandlingstilbud som f.eks. individuelle samtaler. Mødet slutter med, at der laves aftaler om hvem, der gør hvad. Gitte Hededam: Løsningerne bliver fundet i fællesskab og findes på grund af sammenspillet på mødet. Vi er flere til at få ideerne og kommer derfor videre. Nogen mennesker har ikke overvældende med ressourcer til at gå ind i opgaven, men her bliver det de fælles ressourcer, der skal løfte opgaven. Det bliver et fælles projekt, som har et fælles ejerskab, og derfor står borgeren ikke alene. Når det enkelte menneske er i krise, er der den største åbenhed i netværket for at hjælpe. Sidste evaluering fra Rambøll Management viste, at næsten 60 procent havde fået nyt håb gennem samtalerne i meget høj eller høj grad. Også de professionelle, der deltager i netværkssamtalerne, oplever, at der kommer noget positivt ud af møderne. Gitte Hedeman: Vi får flere og flere henvisninger, for de medarbejdere, der har deltaget i møderne, er oftest glade for det, og det giver flere henvisninger. Hvad er jeres erfaringer med virkningen af ÅD? med værdighed og lydhørhed gør, at man føler sig respekteret og forstået. Det giver en følelse af, at jeg er god nok, og det er det, der rykker. Som professionelle prøver vi at lægge grænserne mellem dem og os ned. Vi løfter i flok, og det kommer der de bedste resultater ud af. Sidste evaluering fra Rambøll Management viste, at 75 procent af deltagerne i meget høj eller høj grad havde fået kendskab til egne ressourcer gennem netværkssamtalerne. Gitte Hedegaard: Når der er tid til usikkerhed, får borgeren tid til at tænke. Der er intet pres, for der behøver ikke at blive taget nogen beslutninger på mødet. Professionelle netværksmøder For at styrke det tværsektorielle samarbejde afholdes der hvert kvartal i Odsherred et reflekterende netværksmøde for de professionelle, der arbejder med udsatte borgere det kan være lokalpoliti, hjemmeplejen, der arbejder med psykisk syge, bosteder, distrikts og socialpsykiatrien. Hvert kvartal mødes medarbejderne i fire timer, hvor de på skift fortæller om deres arbejde og problemer, hvorpå gruppen reflekterer over det sagte. Ilse Kristensen: Folk bliver beriget, og det er dejligt at få sat ansigter på hinanden på en anden måde. Ud over de professionelle netværksmøder sørger projektgruppen for at holde sig ajour gennem konferencer, kurser og Videnscenter for Socialpsykiatris netværk for Åben Dialog. Ilse Kristensen: Vi bruger vores personlighed som redskab, og det redskab skal holdes ved lige, så det ikke bliver sløvt. Det handler om hele tiden at få trænet sit nærvær, så man ikke kører på rutinen. Ilse Kristensen: Åben Dialog rammer noget dybt basalt hos alle mennesker. At blive mødt 3
Hvilke problemer har I haft i arbejdet med ÅD? Arbejdet med at implementere ÅD-tankesættet i Odsherred har ikke været nemt. Projektet blev sat tilbage på grund af kommunesammenlægningen i 2007, hvor tre kommuner blev til slået sammen til den nuværende Odsherred Kommune. Økonomien var så dårlig, at kommunen gik konkurs med efterfølgende besparelser og fyringer til følge. Medarbejderne måtte løbe hurtigere, og projektgruppen oplevede, at motivationen til at tilegne sig nye metoder og et nyt tankesæt lå på et meget lille sted hos mange medarbejdere. Astrid Eiterå: Det har været to meget hårde arbejdsår. Vi er kommet med meget nyt, som mange har syntes, lignede det, de gjorde i forvejen. Alle gør jo det bedste, de kan, og så kom vi med noget nyt. Det har skabt frustrationer. For andre medarbejdere kræver arbejdet med ÅD tilvænning, da det er en ny måde at kommunikere på, og de professionelle skal træde ud af deres vante roller. Gitte Hededam: Det skaber forvirring og usikkerhed, når folk ikke længere kender deres egne og andres roller. Projektgruppens vigtigste erfaring er, at man som organisation virkelig skal brænde for ÅD, hvis man vil prøve kræfter med det i praksis. Gitte Hededam: Det kræver meget optimisme, gå-på-mod og visioner, og så skal man kunne tåle nogen modstand. Vi beder borgerne kaste sig ud i noget, de ikke ved, hvad er. Så skal vi også selv være modige og turde gøre noget, som vi ikke har prøvet før. Hvordan klæder I folk på til at arbejde med ÅD? I begyndelsen blev arbejdet med ÅD i Odsherred drevet af stor entusiasme, men medarbejderne opdagede hurtigt, at de manglede en fælles referenceramme i form af et fælles sprog, uddannelse og metode. Flere havde været på studietur til Vester Lapland i Finland, hvor tankerne bag ÅD opstod, andre havde taget uddannelsen i Relations- og netværksarbejde på universitetet i Tromsø, Norge, men man savnede en lokal uddannelse for de medarbejdere, der havde daglig kontakt med vanskeligt stillede borgere enten i kommunalt, regionalt eller privat regi. I 2008 oprettede man en netværksorienteret uddannelse i Odsherred som et delelement i projektet Med Drømme som mål. Formålet var at gøre tankegangen bag ÅD og relations- og netværksarbejdet til et fælles sprog i Odsherred for derved at kvalificere medarbejderne til at tænke helhedsorienteret i forhold til brugerne og deres egne ressourcer. Foreløbig har 13 været på skolebænken, og for mange har det været en personlig proces, fordi de har lært at bruge sig selv anderledes. Astrid Eiterå: Mange oplever en frihed til at mærke efter i sig selv, hvad der er rigtigt i arbejdet. De får lov at stole på deres intuition i stedet for på reglerne. I april 2010 startede 15 medarbejdere på det andet uddannelseshold. ÅD i fremtiden? Næste projekt i Odsherred Kommune er via jobcentret og familieafdelingen at finde frem til 10 familier eller borgere, der har multikomplekse problemer, der skal gennemgå et forløb med netværksskabende samtaler. Forløbet skal evalueres af Rambøll Management. Gitte Hededam: Vi er begyndt at udvikle noget nyt, hvor vi går egne veje. Jeg tror, at tingene har ændret sig om 10 år. Det er virkelig et paradigmeskift indenfor psykiatrien. Projektgruppen i Odsherred håber, at fremtiden vil bringe flere egentlige ÅD-uddannelser til Danmark. En universitetsuddannelse (master) inspireret af den, som universitetet i 4
Tromsø tilbyder, og flere lokaleuddannelser. Odsherred Kommune og Psykiatrien Region Sjælland Distrikt Køge, arbejder for tiden sammen om at skabe en uddannelse. FAKTA Med Drømme som mål er et treårigt projekt i Odsherred Kommune, som har tilknyttet 2 ½ faste medarbejdere. Projektet har en enhed, der tilbyder netværkssamtaler, når en borger har det svært især i forhold til at komme i eller fastholde et arbejde. Målgruppen er vanskeligt stillede borgere det kan eksempelvis være misbrugere og sindslidende til mennesker, der har været udsat for overgreb eller social deroute. Kontakten til projektet sker ved borgerhenvendelse eller via en henvisning fra professionelle behandlere. Derudover skal netværkssamtaler også fremme samarbejdet tværsektorielt i kommunen, og endelig har projektet skabt sin egen ÅD-uddannelse for medarbejdere, der arbejder med vanskeligt stillede borgere. Målet er at implementere tankesættet bag ÅD i arbejdet med udsatte borgere i Odsherred. Case En ung mand på 21 år med diagnosen skizofreni ønskede at få tilkendt førtidspension af Odsherred Kommune. Via distriktspsykiatrien blev der taget kontakt til projektet Med Drømme som mål, og et netværksmøde blev etableret. To projektmedarbejdere fra projektet deltog sammen med mandens mor og søskende samt den medarbejder, der henviste manden til projektet. Ved det første møde var manden, trods sin unge alder, meget bestemt i sit ønske om at søge om førtidspension. I løbet af et par møder blev hans holdning ændret. Takket være stor støtte i familien og blandt de professionelle fik han øjnene op for sine muligheder frem for begrænsninger og talte ikke længere om førtidspension, men om at få et praktikophold i en institution. Ved familiens hjælp lykkedes det at finde en praktikplads til den unge mand. Han har stadig kontakt med projektet, men da netværket mødtes sidste gang, kunne manden glædestrålende fortælle, at han var blevet tilkaldevikar i institutionen, som allerede havde ringet efter ham to gange. Kontakt Odsherred Kommune Vibehus Annebergparken 8, 2.sal 4500 Nykøbing Sjælland gih@odsherred.dk www.odsherred.dk/page2722.aspx 5