Tidlig indsats 2007. Udarbejdet af: Conny Kuhlman Koordinerende tidlig indsats jordemoder Nordsjællands hospital i Hillerød

Tidlig indsats 2007 Udarbejdet af: Conny Kuhlman Koordinerende tidlig indsats jordemoder Nordsjællands hospital i Hillerød 1

Indholdsfortegnelse Indledning s. 3-4 Definition på tidlig indsats.. s. 5 Målgruppe, formål og organisering Samlet opgørelse over kvinder i tidlig indsats 2006 Omvisitering og fødsel andet sted. Flerfoldsgraviditet. Abort. Kvindernes bopælskommuner. Kvinder fra andet amt. Kvindernes alder. Hovedproblemstillinger. Fødselsoplysninger. Børnenes tilstand. Tværfaglig kontakt og samarbejde. Foranstaltninger. s.6-10 Psykisk sygdom s. 10-13 Diagnoser og behandlingstilbud. Fødselsoplysninger. Børnenes tilstand. Tværfaglig kontakt og samarbejde. Foranstaltninger. Svær social belastning s. 13-16 Problematikker. Fødselsoplysninger. Børnenes tilstand. Tværfaglig kontakt og samarbejde. Foranstaltninger. Misbrug af alkohol, rusmidler eller afhængighedsskabende medicin s. 16-19 Rusmidler. Fødselsoplysninger. Børnenes tilstand. Tværfaglig kontakt og samarbejde. Underretninger. Foranstaltninger. Psykisk udviklingshæmning Konklusion og fremtidige visioner s.19-20 s.20-21 2

Opgørelser over kvinder i tidlig indsats 2007 Indledning Flere ting i 2007 har kendetegnet arbejdet med tidlig indsats. For det første blev der med udgangen af 2006 bevilliget penge på budgettet til at varetage tidlig indsats i den form det har kørt de seneste år. Med 5 jordemoderkonsultationer og 2 overlæger og en koordinerende tidlig indsats jordemoder. Bevillingen medførte at der blev skabt en ramme for tidlig indsats. Derudover blev der i det eksisterende budget fundet penge til flere ressourcer på barselgangen.. Tidlig indsats mødrene kræver flere ressourcer under indlæggelse på barselgangen. De har ofte meget længere indlæggelsestid fordi de har brug for meget støtte og rådgivning derfor har det været nødvendigt med flere timer. Organisatorisk er der sket forandringer med jordemødrenes konsultationer. Fra 1.januar 2007 overgik jordemødrene i tidlig indsats til at have konsultation hver 14 dage og kun med tidlig indsats gravide. Dette har affødt at det har været sværere at skabe kontinuitet for de gravide. Denne gruppe gravide har lidt flere afbud og udeblivelser og med konsultation hver anden uge er det svært at skaffe ny tid med kort varsel og derfor har flere gravide end tidligere set forskellige jordemødre. Det eksterne tværfaglige samarbejde var i 2007 præget af regionaliseringen og kommunesammenlægningerne. Som en følge af det, blev amtslige institutioner nedlagt i sin bestående form, bla. Misbrugscenteret. Tidligere amtslige opgaver overgik til kommunerne. For mange kommuner har det betydet omorganisering af afdelinger, opgaver og arbejdsgange. For tidlig indsats har det betydet at de kendte samarbejdsrelationer og indgange til samarbejdet med kommunerne har været utydelige, det har været sværere at få fat i sagsbehandlere, hvilket bla har betydet at der har været holdt flere netværksmøder uden deltagelse af sagsbehandlere fra familieafdelingerne, hvilket selvfølgelig er uhensigtsmæssigt da det er dem der har beslutningskompetencerne i forhold til hjælp og støtte til sårbare familier Samarbejdet med Misbrugscenteret har ligeledes været præget af regionaliseringen. Misbrugscenteret er overgået til at fungere ud fra samarbejdsaftaler med kommunerne. Det har skabt omstruktureringer og Helsingør kommune har som eneste kommune, valgt at lave sit eget tilbud til misbrugere. Som en følge af regionaliseringen ophørte samarbejdet med Amtets Børnerådgivning. Den blev nedlagt med udgangen af 2006. Med nedlæggelsen ophørte den konsulent bistand/supervision jordemødrene og lægerne i tidlig indsats havde med psykologen fra Børnerådgivningen. 2007 har været et år uden supervision. Fra januar 2008 er der igen skabt grundlag for supervision, der er ansat en ekstern superviser til at varetage opgaven. Evaluering af mål for 2007 Af de mål og visioner der har været opstillet for tidlig indsats i 2007 er det lykkedes at indfri ca. halvdelen. 3

Et mål har været at opspore alle de gravide der har brug for den ekstra svangeromsorg som tidlig indsats er. I 2007 var 136 kvinder tilknyttet tidlig indsats. Det er tæt på det forventede antal på 140 gravide som der er økonomisk ramme til. En konklusion må være at henvisnings- og Opsporingsmåderne virker. Der er lavet vejledninger til Sund viden hvilket tydeliggør for alle ansatte hvornår, hvordan og hvorfor man skal henvise gravide til tidlig indsats. 90 % af kvinderne havde kontakt med sundhedsplejen allerede i graviditeten. Det er rigtig fint men levner stadig mulighed for forbedringer. Målet er 100 % hvilket nok er lidt urealistisk da det er et tilbud der kræver den gravides lyst og accept. Erfaringen viser at der altid er nogle fleregangsfødende som ikke ønsker kontakt med sundhedsplejen i graviditeten. Begrundelserne er at de ikke synes de har behov, de føler sig trygge ved graviditeten og de praktiske forberedelser den medfører. Det har også været et mål at få genskabt muligheden for supervision til jordemødrene i tidlig indsats. Supervision er nødvendigt for at kunne varetage svangeromsorgen optimalt for denne gruppe gravide, fordi de gravide ofte har mange og meget komplekse problemstillinger. Jordemødrene i tidlig indsats har fra januar 2008, udover supervision og sparring med hinanden i gruppen, fået mulighed for supervision med en ekstern superviser. Der er afsat i alt 12 timer fordelt på 4 gange på året. I arbejdet med gravide med misbrugsproblematikker har det været et mål at kvinderne var alkoholeller stoffri 2 måneder før forventet fødsel. 6 af de 8 kvinder med misbrugsproblematikker der var tilknyttet tidlig indsats i 2007, var ædru eller stoffri 2 måneder før forventet termin. De resterende 2 kvinder nåede ikke at blive stoffri før fødsel, men begge var i et nedtrapningsforløb og var langt nede i metadondosis ved fødsel. Opgørelsen Tidlig indsats har eksisteret siden 1998 og der er hvert år lavet opgørelser over antallet af kvinder i tidlig indsats. Opgørelsen er struktureret på følgende måde: Først er der en definition på tidlig indsats, så en summarisk opgørelse over samtlige kvinder og børn i tidlig indsats 2007, derefter er opgørelsen udspecificeret for de 4 hovedproblemgrupper. Dette er gjort for at få overblik over om der er synlige forskelle mellem grupperne på de parametre vi kigger på. Der er en gennemgående struktur i hele opgørelsen inddelt i 4 hovedemner. En samlet beskrivelse af den hovedgruppe der omtales. Fødselsdata og børnenes tilstand. Kontakt og samarbejde med kommunen og sundhedsplejersken Foranstaltninger 4

Definition Tidlig indsats er et tilbud til sårbare gravide/familier. Ved hjælp af ekstra tid og omsorg i graviditeten skabes sammenhæng og koordinering på tværs af faggrænser og organisatorisk opbygning for at skabe så gode start- og udviklingsbetingelser for barn og forældre som muligt. Formålet med tidlig indsats At styrke den gravide/parrets evne til, ud fra egne ressourcer og potentiale at imødekomme barnets behov. At børnene fødes mature, normalvægtige, sunde og raske. At den gravide/parret allerede i graviditeten får hjælp til erkendelse af egne kompetencer og behov for eventuel hjælp og støtte når barnet fødes. At den gravide/parret motiveres til at give samtykke til at der etableres tværfagligt samarbejde og at dette iværksættes så tidlig som muligt. Målgruppen for tidlig indsats Gravide, fødende og barslende hvor tidlig indsat skønnes nødvendig. Skønnet foretages primært på basis af egen læges vurdering af ressourcer og risici på svangerjournalen og sekundært via relevante samarbejdspartneres vurdering, f.eks. misbrugskonsulenter, familiesagsbehandler, psykiater mm. Vurderingerne uddybes ved en visiterende samtale hos obstetriker i tidlig indsats. Årsager til henvisning til tidlig indsats er: Psykisk lidelse Psykisk udviklingshæmning Alkohol og/eller rusmiddel misbrug samt forbrug af afhængigheds skabende medicin Svær social belastning Vi skønner at antallet af gravide der vil have behov for tidlig indsats er ca. 5 % af samtlige fødende på Nordsjællands hospital i Hillerød, svarende til ca. 180 gravide om året. Dette er baseret på undersøgelser der lå til grund for opstarten af tidlig indsats i 1998. Den ramme for tidlig indsats der er lagt ud fra den bevilling der kom i januar 2007, er baseret på et skøn over forventet antal gravide ud fra erfaringer fra de foregående år. Rammen giver plads til at 140 gravide kan tilbydes tidlig indsats, men med aftale om at der årligt laves opgørelser for at dokumentere hvad det faktiske behov er. Organisering: Struktur/ personale: 5 jordemødre 2 obstetriske overlæger 4 sygeplejersker på svangergangen 4 sygeplejersker på barselgangen 1 koordinerende jordemoder 5

Samlet opgørelse over kvinder i tidlig indsats 2007 Opgørelse over tidlig indsats 2007 I 2007 blev 136 kvinder fulgt i tidlig indsats under graviditeten. 125 af kvinderne fødte på Hillerød hospital, de fik tilsammen 128 børn. Omvisitering og fødsel andet sted. 10 kvinder blev omvisiteret i graviditeten eller fødte på andet sygehus. 2 overgik fra tidlig indsats til almindelige regi på Hillerød sygehus. 7 skiftede bopælsadresse. 1 blev omvisiteret til videre kontrol og fødsel på Rigshospitalet pga. misdannelser hos barnet fundet ved gennemscanning i graviditets uge 21. Abort 1 kvinde aborterede. Hun fik samrådsabort i grav uge 21 på social indikation. Flerfoldsgraviditet 3 kvinder fødte tvillinger, hvilket forklarer hvorfor der blev født flere børn end der var fødsler. Bortadoption 2 af de 125 kvinder bortadopterede deres børn fra fødslen Kommunerne Optageområdet for fødende til Hillerød hospital er 11 kommuner. De 11 kommuner er bredt repræsenteret blandt kvinderne i tidlig indsats. Nedenstående tabel angiver kvindernes bopælskommuner. Allerød 6 Egedal 3 Frederikssund 12 Fredensborg 18 Furesø 6 Gribskov 9 Halsnæs 13 Helsingør 33 Hillerød 24 Hørsholm 2 Rudersdal 7 Kvinder fra anden Region i 2007 Hvert år er der få kvinder fra andre Regioner der bliver fulgt i tidlig indsats og føder på Hillerød hospital. Årsagen kan være det frie sygehusvalg, men oftest skyldes det at kvinderne bor på krisecenter eller asylcenter, er i misbrugsafvænning eller sidder i fængsel. I 2007 var der 2 kvinder fra andre regioner der blev fulgt i tidlig indsats under graviditeten. Begge kvinder blev tilbagevisiteret til egen Region inden fødsel. 6

Kvindernes alder på tidspunktet for forventet fødsel. Nedenstående tabel angiver kvindernes alder for alle kvinder fulgt i tidlig indsats i 2007. 15-19år 20-24år 25-29år 30-34år 35-39år Fra 40 år I Alt 26 26 26 35 19 4 136 Hovedproblemstillinger Henvisningsårsagerne til tidlig indsats er kategoriseret i 4 hovedgrupper: Da en del af kvinderne ofte har flere problematikker er de kategoriseret i nedenstående tabel ud fra den primære henvisningsårsag. Tabellen rummer tal fra alle årene med tidlig indsats, dette for at vise udviklingen gennem årene. Årstal Psykisk sygdom Socialt belastet Alkohol eller stofmisbrug Psykisk udviklingshæmmede 1998 2 10 4 0 16 1999 5 4 15 3 27 2000 18 15 13 6 52 2001 13 17 10 3 43 2002 20 24 12 0 56 2003 32 31 8 0 71 2004 37 45 9 4 95 2005 65 54 16 1 136 2006 51 54 14 1 120 2007 68 54 9 5 136 I alt Et af formålene med tidlig indsats er, at kvinderne føder til terminen, har ukomplicerede normale fødsler og får raske normalvægtige børn. Livsstil, indtagelse af medicin eller rusmidler og tidligere fødsler kan påvirke disse faktorer. Ca. 60 % af kvinderne i tidlig indsats i 2007 var førstegangsfødende. Nedenstående tabel angiver fordelingen af paritet i de forskellige hovedproblemgrupper. Paritet Paritet Psykisk sygdom Socialt belastet Alkohol eller Stofmisbrug Psykisk udviklingshæmning Para 1 36 37 8 81 Para 2 20 11 1 4 36 Para 3 11 4 1 16 Para 4 1 2 3 > para 4 0 I alt 7

Fødselsmåde. Tal fra de foregående år har vist at kvinderne i tidlig indsats generelt føder ukompliceret og en smule bedre end landsgennemsnittet, dog med en tendens til flere komplicerede fødsler hos kvinder med psykisk lidelse. Landsgennemsnittet ligger ifølge Sundhedsstyrelsens retningslinjer for Svangeromsorg på ca. 70 % for alle fødende. Imidlertid fødte kun 67 % af kvinderne i tidlig indsats i 2007 ukompliceret vaginalt. Det er færre ukomplicerede fødsler i gruppen end i 2006. Det er svært at afgøre hvad der er årsagen til dette, men mulige årsager kan være: at der er flere førstegangsfødende i gruppen i 2007. Der er 50 % flere kvinder der har fået planlagt kejsersnit, en del af dem uden obstetrisk begrundelse men som ønske for den gravide.. I alt fik 25,4 % af kvinderne kejsersnit mod 19% i 2006. Gruppen af kvinder med psykisk lidelse som henvisningsårsag er markant større end i 2006. Der er flere kvinder der har født præmaturt. Organiseringen har gjort det sværere at skabe kontinuitet for kvinderne i graviditeten. De har ofte meget komplicerede historier og det er uhensigtsmæssigt og ubehageligt for dem at skulle fortælle historien igen og igen og det forsinker muligheden for at skabe hjælp og støtte når der er skiftende jordemødre involveret, også selvom alle er jordemødre fra tidlig indsats team. Alle fødsler på Hillerød sygehus kodes i journalen med en diagnosekoder når de er afsluttet. Koden beskriver fødslens forløb. Nedenstående tal beskriver fødslernes forløb med udgangspunkt i diagnosekoderne. 84 (67,2 %) kvinder ud af de 125 der blev fulgt i tidlig indsats i 2007 og fødte på Hillerød sygehus, fødte ukompliceret vaginalt. 9 (7,2 %) kvinder fødte vaginalt med vacum extractor. 11 (8,8 %) kvinder fik planlagt kejsersnit. 21 (16,8%) kvinder fik akut kejsersnit. Fødselstidspunkt Af de 125 kvinder fra tidlig indsats, der fødte på Hillerød sygehus i 2007 fødte: 109 (87,2 %) til terminen, dvs. mellem 37+0 og 42+0 gestationsuge. 3 (2,4 %) fødte >42+0 uge. 13 (10,4 %) fødte præmaturt, <37+0 graviditets uge. Børnenes tilstand ved fødslen Ved alle fødsler vurderes børnenes tilstand ud fra et scoringssystem der kaldes apgar. Normal apgar score er > eller lig med 7 efter 1 min og 10 efter 5 minutter. Man vurderer børnenes hjerteaktion, respiration, muskeltonus, reflekser og farve. 118 børn (92,1 %) havde normal apgar score ved fødslen. 6 børn(4,6 %) havde først max apgar score 6-10 minutter efter fødslen. 3(børn(2,3 %) havde først max score efter 15-35 min. For 2 børns vedkommende fremgår det ikke hvornår de havde max score. Begge børn blev overflyttet til børneafdelingen og døde senere af deres medfødte indre misdannelser. Det ene barn døde 3 timer gammelt og det andet 14 dage gammelt. 8

23 børn (18,4 %) blev overflyttet til behandling på børneafdelingen i forbindelse med fødslen. Årsager til overflytning til børneafdelingen 13 børn blev overflyttet pga. præmaturitet. 2 børn blev overflyttet pga. bortadoption. 1 barn fordi mor havde sukkersyge. 1 barn pga. påvirket respiration. 1 barn pga. IUGR. 3 børn pga. mors stofmisbrug. 2 af børnene til abstinensbehandling og 1 barn til observation for abstinenser. 2 Børn blev overflyttet fordi de uforklarligt dårlige. De havde begge misdannelser. Det ene barn døde 3 timer gl. Det andet døde 14 dage gammel. Børnenes vægt i forhold til deres gestationsalder. 119 (92,9 %) børn var normalvægtige ved fødslen. 2 (1,5 %) børn var overvægtige. Det ene barn blev født i uge 38+3 og vejede 4800gram, det andet barn blev født i uge 40+6 og vejede 4600gram. 7 (5,4 %) børn var undervægtige ved fødslen. Kontakt og samarbejde med kommunen og sundhedsplejersken. Når de gravide i tidlig indsats vurderes at have behov for ekstra hjælp og støtte, etableres der kontakt til kommunen og andre relevante samarbejdspartnere og der afholdes tværfaglige netværksmøder. Vurderingen foretages primært af jordemoder og læge i tidlig indsats i samarbejde med den gravide. I 2007 havde: 55 (44 %) af de 125 kvinder der fødte på Hillerød havde kontakt med familieafdelingen i kommunen. 113 (90,4 %) havde kontakt med sundhedsplejersken allerede i graviditeten. 4 (3,2 %) kvinder ønskede ikke kontakt med sundhedsplejen før efter fødslen. 3 kvinder fik ikke besøg, 1 fordi barnet skulle i familiepleje direkte fra fødslen, 2 fordi børnene blev bortadopteret. For de resterende 5 kvinder der blev fulgt i tidlig indsats og fødte på Hillerød sygehus fremgår det ikke af journalen om de havde kontakt med sundhedsplejen. Netværksmøder Netværksmøder er tværfaglige møder med deltagelse af den gravide/familien og den del af det professionelle netværk som familien har givet samtykke til må deltage. F.eks sagsbehandler fra familieafdelingen, jordemoder, misbrugskonsulent, sundhedsplejerske, praktiserende læge, psykiater og sygeplejerske fra barselgangen. Formålet med mødet er, at få lagt en plan for det videre forløb, graviditet, fødsel og tiden efter. Møderne holdes oftest i Gynækologisk-obstetrisk enhed på initiativ af tidlig indsats team. 9

I 2007 blev der afholdt 27 netværksmøder på kvinder i tidlig indsats. Personale fra tidlig indsats deltog i 24 af møderne. 19 af møderne blev holdt i gynækologisk-obstetrisk enhed. 2 i familieafdelingen i den gravides kommune 4 i kommunalt regi uden deltagelse af personale fra tidlig indsats. Årsagen til dette var at tidlig indsats personale ikke var inviteret med. 2 møder i Misbrugscenteret i Frederikssund Foranstaltninger: Tilbud om hjælp og støtte efter fødslen er mange og meget forskellige fra kommune til kommune. 51 (40,8 %) af de 125 kvinder fra tidlig indsats, der fødte på Hillerød i 2007 fik tilbud om hjælpeog støtte foranstaltninger efter fødslen. 2 familier fik ophold på familieinstitution. 2 børn blev anbragt i familiepleje straks efter fødslen. 1 barn anbringes på spædbørnshjem efter udskrivelsen fra børneafdelingen. 8 familier fik tildelt hjemmehos/familierådgiver ordning flere gange ugentlig. 12 familier blev tilknyttet Fødsels-spædbarnssamarbejdet. Er kommunalt dagtilbud i Hillerød kommune. 18 kvinder fik tilbud om udvidet sundhedspleje. 8 kvinder kom i ung mor gruppe. De resterende 74 kvinder fik almindeligt kommunalt tilbud om sundhedspleje. For et antal familie blev der lavet forløbsbeskrivelser til kommunen af opholdet på barselgangen. Underretning Antallet af underretninger er ikke gjort op i 2007. Det skyldes det faktum at der for alle de kvinder der har haft eller har fået kontakt med familieafdelingen i graviditeten har været dialog enten skriftligt eller mundtlig om de problematikker og bekymringer der har været. Psykisk sygdom Psykisk sygdom I 2007 var 68 kvinder ud af de 136 henvist til tidlig indsats pga. psykisk lidelse. Den primære diagnose for flertallet af kvinderne var angst eller depressionstendens eller begge dele. 78 % af de 68 kvinder var henvist med denne diagnose. Nogle af kvinderne er syge når de henvises, andre har en anamnese med psykisk sygdom og enkelte debuterer eller opdages under graviditeten. Af de 68 kvinder med psykisk lidelse som hovedproblem var diagnoserne følgende: 10

Diagnose Depression Angst Psykose Spiseforstyrrelse Borderline- Personlighedsforstyrrelse Selvmordstanker Antal 56 1 6 2 1 2 Skizofreni Diagnosebetegnelserne er dem som den henvisende part har oplyst ved henvisningen til tidlig indsats. En del af kvinderne er i behandling under graviditeten. Enkelte af dem i forskellige behandlingstilbud samtidig. 32 (47 %) af de 68 kvinder med psykisk lidelse som hovedproblem var i en eller anden form for behandling. Nogle af kvinderne var i flere behandlingstilbud på en gang. Nedenstående tabel angiver hvilke typer behandlingstilbud kvinderne deltog i. Der er ikke taget højde for hvor mange kvinder der deltog i flere tilbud eller havde flere kontakter samtidig. 2 kvinder var indlagt kortvarigt på psykiatrisk afdeling under graviditeten. Behandling/kontakt med behandler Psykiatrisk sygehus Psykiater Medicinsk behandling Psykolog Antal 4 13 23 4 4 Distrikts psykiatrien Fødselsmåde 66 af de 68 kvinder med psykisk lidelse som hovedproblem fødte på Hillerød sygehus. De fik tilsammen 69 børn fordi 3 fødte tvillinger. 42 (63,6 %) af dem fødte ukompliceret vaginalt. 3 (4,5 %) af de kvinder der fødte vaginalt fødte ved cup forløsning. 11 (16,6 %) fik akut sectio. 10 (15,1 %) fik elektivt sectio. 6 af disse kvinder på indikationen Maternel request. Fødselstidspunkt. At føde til terminen, vil sige at føde mellem graviditetsuge 37+0 og 42+0. 57 (86,3 %) af de 66 kvinder fødte til terminen. 1 gik over tiden. 8 (12,2 %) fødte præmaturt. Mellem graviditets uge 33+4-36+4. Tre af disse fødsler var gemelli fødsler Børnenes tilstand ved fødslen De 66 kvinder med psykisk lidelse som hovedproblem fik tilsammen 69 børn, da 3 kvinder fik tvillinger. 61 (88,4 %)af børnene havde normal apgar score ved fødslen. Normalværdierne for apgar score er tidligere nævnt. 6 børn havde først max score efter 10 minutter. 1 barn havde først max score efter 15 minutter og 1 barn havde efter 35 minutter. 11

Børnenes vægt ved fødslen: Normalvægten for et barn født til terminen er mellem 2800gr og 4500 gr. Da 8 af børnene var præmature er nedenstående værdier udtryk for vægt i forhold til børnenes gestationsalder. Af de 69 børn var: 65 (94,2 %)børn var normalvægtige ved fødslen. 3 (4,3 %) børn var undervægtige ved fødslen. 1 barn var overvægtigt. Overflytning til børneafdelingen 11 børn blev overflyttet til børneafdelingen. 10 af børnene var præmature. 1 barn var væksthæmmet. Kontakt og samarbejde med kommunen og sundhedsplejersken. Af de 66 kvinder der fødte på Hillerød med psykisk lidelse som hovedproblem havde 14 (21,2 %) kvinder kontakt med familieafdelingen i kommunen. 57(86,3 %) havde kontakt med sundhedsplejersken under graviditeten. 5 ønskede ikke kontakt med sundhedsplejersken under graviditeten. Netværksmøder: Der blev holdt 7 netværksmøder i graviditeten på kvinder med psykisk sygdom som hovedproblem. 4 i gynækologisk-obstetrisk enhed. 1 på psykiatrisk hospital i Frederikssund. 2 på børneafdelingen efter fødslen, begge kvinder fødte præmaturt. Der var planlagt endnu 2 møder, men da det ikke var muligt af få sagsbehandler fra familieafdelingen i kommune til at deltage, blev møderne aflyst og først holdt på barselgangen som udskrivningskonferencer. Foranstaltninger: 20 af kvinderne med psykiske lidelse fik tilbudt hjælpe- eller støtteforanstaltninger. 9 fik tilbud om udvidet sundhedspleje 5 kom i ung mor gruppe 4 blev tilknyttet Fødsels-spædbarnssamarbejdet. 1 fik tildelt hjemmehos flere dage ugentlig 1 blev tilknyttet familiehus i kommunen 12

Konklusion Ved gennemgang af journalerne fremgår det tydeligt, at kvinderne med psykisk lidelse har en større forekomst af komplicerede fødsler end kvinderne i de andre grupper. 30 % af kvinderne fødte ved kejsersnit. Det er tidligere konkluderet at for at gennemgå en fødsel kræves der psykisk overskud. Flertallet af kvinderne er henvist til tidlig indsats pga. angst og depressionstendens og de har ofte et stort behov for kontrol. De trives bedst med faste rammer og forudsigelighed. Dele af en fødsel er objektivt forudsigelig men opleves ikke altid subjektivt sådan og følelse af tab af kontrol er ofte en del af det at føde. 86 % havde kontakt med sundhedsplejersken i graviditeten. Det er tilfredsstillende når man tænker på at ca. halvdelen af kvinderne er fleregangsfødende. Kvinderne med psykisk lidelse som hovedproblem var på trods af at det var den største gruppe i 2007, den gruppe hvor færrest havde kontakt med familieafdelingen. Flertallet af kvinderne har en fast samlever der er velfungerende. Det gør at familierne kan klare sig uden hjælpe og støtteforanstaltninger i kvindens sårbare perioder fordi samleveren er i stand til opveje de ting kvinden ikke kan. I de senere år er der samfundsmæssigt kommet en større accept af disse lidelser og en del af kvinderne formår ved hjælp af behandling at have en normal hverdag og være i stand til at passe et arbejde. Svær social belastning Svær social belastning Den næst hyppigste årsag til henvisning til tidlig indsats i 2007 var svær social belastning. 54 kvinder ud af de 135 blev henvist pga. svær social belastning. Problematikkerne er mange og kvinderne har ofte flere problematikker på en gang. Kendetegnende er det, at problematikkerne overskygger glæden og forventningen ved graviditeten og påvirker kvindernes evne til relationsdannelse til det kommende barn. Dette giver sig udtryk i manglende fornemmelse af barnets bevægemønster, manglende forestillinger om barnet og det fremtidige liv med barnet. Et af formålene med tidlig indsats er at være medvirkende til at kvinderne får løst, om ikke alle, så dele af deres problematikker under graviditeten, så de får ro til at knytte sig til barnet og at der etableres støtte og hjælpeforanstaltninger for kvinder hvor der vurderes at være behov for det. Dette for at sikre at barnet får den bedst mulige start i livet sammen med sine forældre. Nedenstående problematikker er eksempler på henvisningsårsager i 2007. Belastet opvækst Anbringelse udenfor hjemmet som barn/ung Integrationsproblemer Problemer med eller støtteforanstaltninger til ældre børn Seksuelt misbrugt som barn/ung Boligproblemer Økonomiske problemer Samlivsproblemer 13

Vold fra samlever Misbrugende barnefader/samlever Fængslet samlever/barnefader Fængslet gravid Ophold på krisecenter Fysisk sygdom Manglende netværk Teenager De unge gravide indgår i gruppen af socialt belastede. Deres alder er ikke den afgørende faktor i forhold til om de visiteres til tidlig indsats. Alderen betyder at de henvises til visiterende samtale mhp. Tidlig indsats. Under samtalen laves der en samlet vurdering af deres modenhed, sociale baggrund og netværk før den endelige beslutning om henvisning til tidlig indsats tages. Fødselsmåde 46 af de 54 kvinder med social belastning som hovedproblem fødte på Hillerød sygehus. De fik tilsammen 46 børn. Af de resterende 8 kvinder, flyttede 7 eller udgik af tidlig indsats af anden årsag under graviditeten og 1 kvinde fik samrådsabort 34 (73,9 %) af kvinderne fødte normalt vaginalt. 4 (8,6 %) kvinde blev forløst ved cup forløsning. 7 (15,2 %) fik akut kejsersnit 1 fik planlagt kejsersnit Fødselstidspunkt At barnet bliver født til terminen betyder at fødslen foregår mellem 37 fulde graviditets uger og 42 fulde uger. 41 (89,1 %) af de 46 børn blev født til terminen 2 blev født præmaturt. En i grav uge 31+2 og 1 i 33+6 3 børn blev født i grav uge 42+1 Børnenes tilstand ved fødslen Af de 46 børn der blev født af mødre med social belastning som hovedproblem havde 44 (95,6 %) af børnene normal apgar score ved fødslen. For 2 børns vedkommende fremgår det ikke af fødejournalerne hvornår børnene havde max score. Begge børn blev overflyttet til børneafdelingen. I alt blev 6 børn overflyttet til børneafdelingen i forbindelse med fødslen. 2 børn pga. præmaturitet. 2 børn pga. misdannelser, der for begges vedkommende førte til at de døde, det ene barn 3 timer gammel og det andet 14 dage gammelt. 1 barn fordi det skulle bortadopteres og 1 barn pga. asfyxia. Børnenes vægt ved fødslen Af de 46 børn var: 43 (93,4 %) normalvægtige ved fødslen. 14

2 (4,3 %) var undervægtige. 1 var overvægtige. Kontakt og samarbejde med kommunen og sundhedsplejersken. 28 (60,8 %) kvinder havde kontakt med familieafdelingen under graviditeten. I 2 sager afvises tidlig indsats teams henvendelse til familieafdelingen i kommunen med begrundelse i at de ventede børn ikke umiddelbart synes truet af mødrenes problematikker. På den ene kvinde blev der holdt netværksmøde i graviditeten, men der mødte ingen repræsentanter op fra familieafdelingen. I den anden sag blev der etableret kontakt med familieafdelingen efter fødslen og der blev arrangeret møde med parret og kommunen 2 dage efter udskrivelse fra barselgangen. 43 (93,4 %) kvinder havde kontakt med sundhedsplejen allerede i graviditeten. 1 kvinde bortadopterede sit barn fra fødslen, henvendte sig først da hun var i fødsel og havde derfor ikke kontakt med sundhedsplejen i graviditeten. For 2 kvinder fremgår det ikke af journalen hvorfor de ikke havde kontakt med sundhedsplejen under graviditeten. Netværksmøder: Der blev holdt 11 netværksmøder på kvinder med social belastning som hovedproblem. 7 i gynækologisk-obstetrisk enhed. 4 i kommunalt regi uden deltagelse af personale fra tidlig indsats. Tidlig indsats personalet var ikke inviteret. Foranstaltninger 23 af de 46 kvinder med social belastning som hovedproblem der fødte på Hillerød sygehus fik tilbud om hjælpe- eller støtte foranstaltninger efter fødslen. Nogle af tilbudene startede allerede op i graviditeten og flere af kvinderne fik en kombination af flere forskellige tilbud, derfor er nedenstående tal ikke sammenligneligt med antallet af kvinder der modtog tilbud.. Foranstaltningerne er mange og meget forskellige fra kommune til kommune. Følgende støtteforanstaltninger blev sat i værk: 7 fik kontakt til Fødsels-spædbarns samarbejdet, et kommunalt tilbud i Hillerød kommune. 3 kom i ung mor gruppe. 5 kvinder fik tildelt hjemmehos ordning. 1 af kvinderne blev tilbudt ophold på familieinstitution men afviste det og fik i stedet hjemmehos ordning og der blev iværksat forældreevne- undersøgelse. 7 fik tilbud om udvidet sundhedspleje 1 barnefader blev frikøbt fra arbejde for at passe familien, da kvinden havde langvarigt sygdoms forløb i forbindelse med fødslen. 2 kvinder blev tilknyttet ambulant tilbud i familiehus i kommunen. 1 ung kvinde startede i 1årigt kursusforløb i Mødrehjælpen. 1 barn blev bortadopteret. For et antal kvinder blev der lavet forløbsbeskrivelser af opholdet på barselgangen. Sådanne beskrivelser sendes til familieafdelingen i kommunen ved udskrivelse fra hospitalet. 15

Alle de kvinder der ikke fik tilbudt hjælpe-støtteforanstaltninger fik almindeligt kommunalt sundhedsplejetilbud. Konklusion Kvinderne med social belastning som hovedproblem er en meget stor og kompleks gruppe, men samtidig den gruppe der profiterer mest af tidlig indsats i graviditeten. Igen i 2007 var resultaterne for denne gruppe bedst. Ca. 95 % af kvinderne fødte i 2007 til terminen, det er inklusiv de 3 kvinder der fødte i grav uge 42+1, det er det højeste tal for de 4 grupper. Kun 2 kvinder fødte præmaturt på trods af undersøgelser viser at denne gruppe kvinder rent statistisk er i højrisiko for at føde præmaturt og for at få børn der er mindre vægtmæssigt end forventet. 96 % af alle børnene havde normal apgar score ved fødslen. Meget færre kvinder i denne gruppe havde kontakt med familieafdelingen i 2007 end året før, alligevel fik nogenlunde ligeså mange som i 2006 tilbud om hjælp- og støtteforanstaltninger efter fødslen. Hjælpe- og støtteforanstaltninger ydes til kvinder/familier hvor man er bekymret for evnen til at varetage pasningen af barnet. Kvinderne med svær social belastning har mange problematikker og lykkes det at løse bare nogle af dem i graviditeten påvirker det deres levevilkår i positiv retning og giver plads til overskud og forventning til det ventede barn. Årsagen til at færre kvinder havde kontakt med familieafdelingen i kommunen end året før skyldes måske regions- og kommunesammenlægningen. Det har været sværere at få fat i sagsbehandlere i kommunerne og få skabt et tværfagligt samarbejde. Det kan også skyldes omorganiseringen af jordemoderkonsultationerne, den nedsatte kontinuitet som det har medført for nogle kvinder. Samtidig har jordemødrene i tidlig indsats haft en bekymring i forhold til ikke længere at have blandede konsultationer med både almindelig gravide og tidlig indsats gravide, bekymringen har været i forhold til om deres normalitetsbegreb rykker sig ved kun at varetage omsorgen for kvinder med svære problematikker. Kvinder med misbrug af alkohol, rusmidler eller afhængigheds skabende medicin. Kvinder med misbrug I 2007 blev 9 kvinder visiteret til tidlig indsats pga. aktivt eller tidligere misbrug af alkohol eller andre rusmidler. 3 kvinder var i aktivt hashmisbrug. 1 stoppede ved konstatering af graviditeten og de resterende 2 blev stoffri i graviditeten. 2 kvinder var i nedtrapning med metadon og nitrazepam. 1 kvinde var anbragt på ALFA en institution til nedtrapning af misbrugere hvor hun blev trappet ud af metadon. 3 kvinder var stoffri ved konstatering af graviditeten. 16

Kontakt med Misbrugscenteret. 4 kvinder med alkohol eller andre rusmiddel problemer som hovedproblem havde kontakt med Misbrugscenteret i større eller mindre grad under graviditeten. Det var: 1 kvinde med aktivt hashmisbrug. 2 kvinder i metadon og nitrazepam behandling. 1 kvinde anbragt på behandlingsinstitution. Kvinden forlod institutionen 2 dage efter hun var stoffri og udeblev fra de kommende undersøgelser på hospitalet. I forbindelse med udeblivelserne blev der lavet underretning til kvindens hjemkommune. Kvinden havde i forvejen et barn anbragt i familiepleje og var ved fødsel tilbage i egen kommune. Fødselsmåde 8 af kvinderne med misbrugsproblematikker fødte på Hillerød sygehus. De fik tilsammen 8 børn. 4 (50 %) af kvinderne fødte normalt vaginalt. 2 fik akut sectio. 2 fødte med vacum extractor. Fødselstidspunkt 6 (75 %) af kvinderne fødte til terminen, dvs. mellem fulde 37. og 42 graviditets uge 2 fødte præmaturt i henholdsvis 35 og 36 graviditetsuge. Børnene tilstand ved fødslen I forbindelse med fødslen vurderes børnenes tilstand ud fra et scoringssystem kaldet apgar. Alle 8 børn havde normal apgar score ved fødslen. Børnenes vægt ved fødslen Alle børnene, født af kvinder med rusmiddel problematik som hovedproblem, var normalvægtige svarende til deres gestationsalder. Børneafdeling 4 Børn blev overflyttet til behandling på børneafdelingen efter fødslen. 2 til abstinensbehandling pga. mors metadon forbrug. 1 pga. præmaturitet. 1 til observation for eventuelle abstinenser, pga. mors nyligt afsluttede hashmisbrug. Kontakt og samarbejde med kommunen og sundhedsplejersken 7 af de 9 kvinder med misbrugsproblematikker havde kontakt med familieafdelingen under graviditeten. 7 kvinder fik kontakt med sundhedsplejen under graviditeten. 1 kvinde blev omvisiteret til andet fødested i grav og derfor vides intet om kontakt sundhedsplejen. 17

1 kvinde fødte præmaturt og opholdte sig før fødsel hos kæreste i anden region og nåede derfor ikke at få kontakt med sundhedsplejen inden fødslen. Netværksmøder Der blev afholdt 4 netværksmøder på i alt 3 kvinder med alkohol eller andet rusmiddel misbrug. 2 møder i gynækologisk-obstetrisk enhed og 2 møder i misbrugscenteret i en enkelt sag. Underretninger Der blev lavet 4 underretninger på 4 forskellige kvinder. 1 på en aktiv hashmisbruger i graviditeten. 3 på kvinder i nedtrapning med metadon, fordi den aftalte nedtrapningsplan ikke blev overholdt. 1 på en alkoholiker i forbindelse med fødslen. 3 af de 4 kvinder havde kontakt med familieafdelingen i kommunen allerede før underretningen blev lavet og deres misbrug var på forhånd kendt af kommunen. Foranstaltninger 4 af de 8 kvinder med tidligere eller aktivt misbrug under graviditeten, der fødte på Hillerød sygehus, fik tilbud om hjælpe- og støtteforanstaltninger efter fødslen. 1 barn blev anbragt på spædbørnshjem efter endt abstinensbehandling, da samarbejdet med forældrene ophørte fordi de ikke magtede at blive stoffrie så de kunne komme på familieinstitution med barnet. 1 kvinde og hendes samlever blev anbragt med barnet på en familieinstitution i Jylland for tidligere misbrugere. 2 kvinder/familier fik tildelt hjemmehosordning flere gange ugentligt, samt hyppig sundhedspleje. Konklusion: Kvinderne med misbrugsproblematikker er pga. deres livsstil i højrisiko for komplikationer i graviditeten og under fødslen. Gruppen er lille og det er derfor statistisk svært at konkludere noget ud af tallene. Flertallet af kvinderne fødte til terminen. Alle børn født af mødre med misbrugsproblematikker havde normal apgar score, men halvdelen af børnene blev overflyttet til børneafdelingen. 2 af børnene til abstinensbehandling pga. mødrenes metadonbehandling. Det er selvfølgelig trist at der overhovedet er født børn med abstinenser, det positive er at der har været styr på mødrenes forbrug under graviditeten, de er fulgt tæt og flertallet af kvinderne var stoffri som planlagt 2 måneder før forventet fødsel. De sidste 2 kvinder var i nedtrapningsbehandling og klarede ikke at blive trappet helt ud af metadonen inden fødslen. De var langt nede i metadondosis 2 måneder før forventet fødsel, men blev abstinente og af hensyn til børnene valgte man fra behandlers side at bevare kvinderne på vedligeholdelsesdosis indtil fødsel. Halvdelen af kvinderne havde kontakt med misbrugscenteret, det svarer til det antal kvinder der var aktivt misbrugende ved graviditetens start. Der er stor opmærksom omkring denne gruppe gravide og flertallet af kvinderne havde kontakt med familieafdelingen under graviditeten. 50 % af kvinderne fik tilbudt hjælpe- og 18

støtteforanstaltninger. Det kan synes af lidt, men der er jo forskel på graden af misbrug og for flertallets vedkommende blev der via kommunens involvering i graviditeten øget opmærksomhed på familierne også efter fødslen, bla. Via sundhedsplejen. Det bør også bemærkes at 3 kvinde var alkohol og stoffri før graviditetens indtræden og havde været det i en længere periode. Psykisk udviklingshæmmede kvinder Psykisk udviklingshæmmede kvinder Der var 5 psykisk udviklingshæmmede kvinder i tidlig indsats i 2007. Alle 5 kvinder var vurderet som retarderede. Alle kvinderne have børn i forvejen. Ingen af de 5 kvinder boede sammen med deres ældste børn. De 4 kvinders børn var anbragt i familiepleje. 1 kvinde havde dog sit ældste barn hos sig 4 dage på 14 dage. 1 kvinde havde bortadopteret sit første barn og valgte også at bortadoptere denne gang. Fødsel og barnets tilstand Alle 5 kvinder fødte til terminen. For 2 kvinder blev fødslen sat i gang pga. diabetes. 1 kvinde fik akut kejsersnit, pga. mekanisk misforhold. 2 kvinder fødte spontant vaginalt. Børnenes tilstand ved fødsel Alle 5 børn havde normal apgar score ved fødslen. 4 var normalvægtige i forhold til gestationsalderen. 1 barn var for lille, hvilket måske kan forklares med at mors diabetes ikke var velreguleret. 2 børn blev overflyttet til børneafdelingen. 1 barn til behandling pga. mors inzulinkrævende diabetes. 1 barn til bortadoption. Netværksmøde Der blev holdt 5 netværksmøder i graviditeten. 2 i gynækologisk obstetrisk afdelingen. 3 i 2 kommuner. 2 af møderne var på den samme kvinde. Kontakt med familieafdelingen og sundhedsplejen 4 af kvinderne havde kontakt med familieafdelingen i kommunen i graviditeten. Den sidste kvinde havde kontakt med kommunen via adoptionscenteret. 3 kvinder havde kontakt med sundhedsplejen i graviditeten. 19

Foranstaltninger: 2 børn blev anbragt i familiepleje direkte fra fødslen, samme sted som deres søskende. Plejemødrene var kortvarigt indlagt med børnene i forbindelse med fødslen. 1 familie kom på familieinstitution. Forældrene ombestemte sig da de ved udskrivelsen fra barselgangen stod for at skulle på institution. De valgte at gå hjem med deres barn. Barnet blev 3 timer senere tvangsfjernet. Efterfølgende indvilligede forældrene i ophold på familieinstitution. 1 kvinde fik sit barn med hjem. Kvinden var tilknyttet fødsels-spædbarnssamarbejdet i Hillerød og havde ældste barn boende 4 dage på 14 dage. 1 barn blev bortadopteret. Konklusion. De psykisk udviklingshæmmede er den gruppe, næst efter kvinderne med misbrugsproblematikker, hvor der bliver iværksat flest hjælpeforanstaltninger. Det er kendetegnende for gruppen at kvinderne allerede har kontakt med kommunen før graviditeten. Mange af dem har støtte-kontakt personer til at hjælpe sig i det daglige, fordi de simpelthen ikke er i stand til at strukturere en hverdag, hvilket også kendetegner de foranstaltninger der iværksættes efter fødslen. Flertallet af kvindernes børn anbringes. Ofte har kvinderne en god fornemmelse af egne evner og en begrundet angst for ikke at få lov til at beholde barnet efter fødslen. De ønsker som alle andre at kunne leve et normalt liv med deres børn. Det er svært at konkludere noget om fødslerne da materialet er så lille, men kvinderne føder overvejende ukompliceret vaginalt og børnene har det godt. Konklusion på tidlig indsats 2007 Med tidlig indsats arbejdes der på at så mange børn og forældre fra sårbare familier som muligt skal få den bedst mulige start. En god graviditet og en ukompliceret fødsel er første skridt på vej mod en god start, næste skridt er etablering af hjælp og støtte til kvinden/parret efter fødslen. Knapt 90 % af kvinderne i tidlig indsats i 2007 fødte til terminen, 92 % af børnene havde normal apgar score og 92 % var normalvægtige. Det er tilfredsstillende tal men giver stadig mulighed for forbedringer. I 2007 har indsatsen været kompliceret af regionalisering og kommunesammenlægninger, samt omstruktureringer internt i tidlig indsats, der måske har været med til at rykke ved jordemødrenes normalitetsbegreb. Regionaliseringen er ved at være på plads og det samme er kommunerne, det afspejler sig tydeligt i tilgængeligheden i det tværfaglige tværsektorielle samarbejde. Der arbejdes på forslag til endnu en omstrukturering af tidlig indsats jordemoderkonsultationerne for at tilgodese behovet for kontinuitet og for at tilgodese jordemødrenes behov for også at se normale gravide, så deres normalitetsbegreb ikke forrykkes, hvilket selvfølgelig vil være til gavn for kvinderne i tidlig indsats. Fremtidige visioner Fremtidige visioner for arbejdet med tidlig indsats er 20