Kære medlem af Bæredygtigt Landbrug Mens vi venter 5. december 2014 Uge 40 49 Af Bjarne Nigaard, adm. direktør December er traditionelt en måned, hvor særligt familiens mindste medlemmer bruger mange kræfter på at vente i spænding, glæde sig og se utålmodigt frem mod en bestemt dato. I år kan jeg, og sikkert flere andre i Bæredygtigt Landbrug, sagtens forstå hvordan det føles, selv om det måske er mange år siden vi gik helt så meget op i julegaver og juleaften som de små gør. Årsagen er selvfølgelig det endelige opgør med randzonerne. Den første og meget afgørende sag, anlagt af staten mod Povl og Christian Blak Bojer, og berammet til at løbe af stablen på torsdag og fredag i Holstebro. Vi har gang på gang i dette medlemsbrev, og alle andre steder hvor der har været spalteplads eller lyttevillighed, fortalt om det både juridisk betænkelige og logisk urimelige i, at myndighederne holder fast i de ubrugelige randzoner. Når du om en uge atter får et medlemsbrev, så er randzonesagen procederet til ende for dommeren. Og vi venter på en dom. Normalt går der op til otte dage før dommen foreligger i en straffesag. I enkelte tilfælde kan dommen yderligere udsættes på grund af konkrete omstændigheder. Men jeg håber og tror på, at vi får en julegave fra Retten i Holstebro lige op til jul i år. På flere punkter synes jeg nemlig der vil være god mulighed for dommeren til at nå frem til, at Povl og Christian ikke har begået brud på noget som helst. Selv om man ønskede at udlægge randzoner korrekt, ville man have overordentligt vanskeligt ved det, for både lovens formuleringer og det såkaldt vejledende kortmateriale efterlader så store usikkerheder, at det vil være det rene gætteri, hvor der reelt skal udlægges randzoner. Hos familien Bojer viste kortene bl.a. randzonepligt ved et fældet læhegn I den konkrete sag har vi bedt en landmåler om helt nøjagtigt at gennemgå den kontrolrapport, som NaturErhvervstyrelsens kontrollant har udarbejdet på baggrund af øjemål og afskridtning, samt landmålerens opfattelse af, hvad der er relevante vandløb. Uden at skulle gennemgå hele rapporten fra landmåleren, så kan jeg roligt forsikre om, at der er betydelige afvigelser fra det kontrollanten mener, og til det som landmåleren med sin specialkompetence konkret har målt sig frem til. Det skøn, som afgørelsen om at sigte Bojer-herrerne hviler på, er mildest talt ikke særligt nøjagtigt eller korrekt. Det vil nærmest svare til at dømme en mand for at have kørt 60 km i timen i byområde, alene ud fra en betjents mavefornemmelse og øjemål på et gadehjørne.
Ens forhold skal behandles ens Usikkerheden i kortene og reglerne har jo også været tydeligt erkendt af flere ministre på området, der har tildelt landmændene fjumreår, fordi det var umuligt at vide, hvordan tingene helt eksakt skulle være. Sådan et fjumreår gælder naturligvis også i denne her sag, for ellers behandles Povl og Christian forskelligt fra alle andre. Den slags er et brud på lighedsgrundsætningen, altså den regel der betyder, at ens forhold skal behandles ens. Det er et ret væsentligt princip i en retsstat, og derfor mener vi selvfølgelig også det skal føre til frifindelse i denne sag. Et andet væsentligt princip er, at man i Danmark ikke lovgiver og straffer med tilbagevirkende kraft. Alligevel er Povl og Christian tiltalt for i foråret 2013 at have overtrådt en lov, der først trådte i kraft den 1. august 2014. Det virker besynderligt, at man skulle være i stand til at forudse, hvordan reglerne for udpegning af randzoner vil blive 1½ år ud i fremtiden, og endvidere mystisk også at skulle straffes for ikke at kunne forudse det eller for at have gjort det anderledes, end det viste sig, randzoneloven definerede tingene. Kriterierne for udpegning af randzoner blev væsentligt forandret i august i år, ligesom randzonebredden blev reduceret. Det gør det ikke nemmere, hvis man havde haft lyst til at lege spåkone tilbage i 2013. Spøjst nok lød anklagen indtil for kun en måned siden fortsat på, at Povl og Christian har forbrudt sig mod reglerne ved ikke at have udlagt 10 meter randzone Selvom loven for længst var lavet om og nu siger ni meter. Så det kan tydeligvis være svært for alle parter at hitte rede i, hvad der er gældende. Udlægning af randzoner vil betyde et ret væsentligt værditab for Povl og Christian, både fordi de ikke længere har indtægter ved dyrkningen, og nok så væsentligt fordi deres ejendom generelt mister sin værdi og kreditværdighed. Vi har af en lokal ejendomsmægler fået lavet konkrete beregninger på de tab randzoner vil betyde for de to, og det er desværre ikke småpenge. Når man på denne vis frarøver folk noget af værdi, så skal man vanligvis erstatte tabet, for ellers er der tale om ulovlig ekspropriation. Her er det endvidere ret væsentligt, at den økonomiske kompensationsordning, der efter flere forsøg fra staten på at få en ordning skruet rigtigt sammen, og som staten mener kan udgøre det tilstrækkelig plaster på såret, på grund af de meget specielle betingelser der i sidste ende kom til at gælde, udelukker både Povl og Christian fra at få kompensation. De skal altså fuldstændig bære tabene selv, og kan end ikke få den symbolske klatbetaling fra kompensationen. Randzoner uden effekt En anden væsentlig betingelse for, at staten kan ekspropriere, er, at det skal være nødvendigt. Som to videnskabelige tyske rapporter allerede har påvist, så virker randzoner ikke, når der er tale om drænede marker. Og det er netop drænede marker Povl og Christian driver. Vi har endvidere fået lavet en konkret undersøgelse af jorderne, og her er konklusionen ret klar: Jorderne er i den kategori, der allerbedst tilbageholder kvælstof, ligesom deres topografi betyder, at en randzone allerede af den grund ingen effekt vil have. Vi har også haft opsat målere tre steder ved Bojers ejendom, ligesom vi har indhentet måleresultater fra de relevante vandløb, bl.a. længere nedstrøms, hvor der også ligger et dambrug, der har meget godt styr på
målinger, og ikke på nogen måde har problemer med vandkvaliteten. Målingerne alle stederne viser faktisk, at der ikke er et kvælstofproblem, hverken i vandløbene generelt, eller fra Bojers jorder specifikt. Samlet set er krav om randzoner altså et nyttesløst krav. Og dermed mener vi, at krav om randzoner ikke lovligt kan stilles overfor Bojer, både fordi det derfor er ulovlig ekspropriation, og fordi det er et brud på proportionalitetsprincippet. Det er en juridisk grundsætning der betyder, at man ikke må iværksætte tiltag, der er for voldsomme eller unødvendige i forhold til det formål man vil opnå med dem. Randzonerne skulle angiveligt reducere kvælstof. Men det gør de ikke hos Bojer. Der er efter min mening rigeligt med gode grunde til, at Povl og Christian ikke kan dømmes. Og kan de ikke dømmes, ja, så er der selvsagt heller ikke andre der kan, med mindre deres sag er væsentlig anderledes. Sagen er derfor rigtig vigtig. Ikke bare for Povl og Christian, som selvsagt har en masse på spil. Men også for dansk landbrug generelt. For er det virkelig lovligt og rimeligt, at staten med sin egen salamimetode, meter for meter kan tvinge den jord landmanden ejer ud af hans drift, uden at der er en reel saglig begrundelse, og samtidig uden at blinke slippe offentligheden med vovser, mountain-bikes og vandrestave ind på områderne, alt sammen uden at ville betale hvad det reelt koster? Vi mener det ikke. Og jeg har et stort håb om og en god fornemmelse af, at dommeren i Holstebro heller ikke kan se logikken i tingene.
Miljøministeren plumpede i med begge ben Af Vagn Lundsteen, fagpolitisk rådgiver I et læserbrev i Jyllands-Posten den 18. november påstår miljøminister Kirsten Brosbøl, at Roskilde Fjord har fået det bedre på grund af kvælstofreduktioner fra landbruget. Bæredygtigt Landbrug har fulgt op på udtalelsen, og igen må vi konkludere, at nogen misinformerer ministeren. For hvad er sandheden? På Miljøportalen, kan man hente målinger på en lang række data, såsom ilt, fosfor, klorofyl, total-kvælstof og nitrat, som er den del, der kommer fra landbruget. Hvis man ser på total-kvælstof, hvoraf en del kommer fra landbruget, kan man se, at kvælstof i 2014 er præcis på samme niveau som i 1984. Altså før første vandmiljøplan. Efter vedtagelsen af første vandmiljøplan (1987) steg kvælstof, hvorefter det faldt tilbage til samme niveau, som før vandmiljøplanerne. Men ikke længere ned. Så når ministeren hævder, at reduktion af landbrugets kvælstof er årsagen til, at Roskilde fjord har det bedre, må vi melde ramt forbi til ministeren. Det havde selvfølgelig været rart og bekræftende, hvis ministeren havde haft ret i sin udtalelse, også for landbrugsfamilierne, der har betalt med konkurser, tragedier og omkostninger i hundrede-milliardklassen. Men det er altså ikke kvælstofreduktioner, der er årsag til, at Roskilde Fjord har fået det bedre. Udledningen af fosfor reducereret kraftigt I forbindelse med vandmiljøplan (VMP1) besluttede Folketinget, ud over at halvere landbrugets kvælstofudledning, at reducere udledning af fosfor med 90 procent. Dette satte gang i udbygning af spildevandsrensningsanlæg over hele landet. De store kommuner var de første, for her var mest at hente. Spildevandet, som de fleste steder, ind til VMP1, blev sendt urenset ud i vandløb og fjorde, havde inden da gennem århundreder lagt sig som et slamlag på bunden af fjordene. Trods den massive ophobning på bunden af fjordene udeblev virkningen af rensningen ikke. Som det ses af nedenstående diagram faldt udledningen af fosfor fra 750 mikrogram pr. liter i 1979 til 50 mikrogram i 2011, hvorefter den er steget lidt igen. Så i modsætning til kvælstof, hvor der ikke er sket nogen ændring, er indholdet af fosfor faldet til 1/15 del af indholdet i 1979. Et fald på hele 93 procent.
Så ministeren bør nok spørge sine embedsfolk nok en gang, om hvad der er årsag til det bedre vandmiljø i Roskilde Fjord. Rensningsanlæggene er flere gange blevet udbygget i Roskilde og omegnskommunerne, og effekten er også tydelig i de åer, der har udløb i Roskilde Fjord. Fosforindholdet i Hove å faldt eksempelvis fra 4,5 mg/liter i 1989 til 0,2 mg/liter i 2014. En reduktion på 22 gange, svarende til et fald på 96 procent af niveauet i 1989. Tilsvarende ser det ud i Værebro å, hvor fosforindholdet er faldet fra 3,7mg/liter i 1989 til ca. 0,4 mg i 2013. Et fald på 89 procent, hvilket er et stykke fra niveauet i Hove å, men Værebro å er fortsat belastet af store mængder vand fra byområder og utallige overløb med urenset spildevand fra rensningsanlæggene langs åen. Sammen med fosfor bliver også kvælstof fjernet i rensningsanlæggene. Der bortrenses også organisk materiale, defineret som BI5. Vandløbene og fjorden er ikke nær så belastede af spildevand som tidligere, men alting kan blive bedre. I de vandplaner Kirsten Brosbøl præsenterede den 30 oktober står der i vandplanen for Roskilde Fjord og Isefjorden: I hovedopland Roskilde Fjord og Isefjord er der registreret 1.342 regnbetingede udløb (WebGIS). Udløbene fordeler sig med 325 fælleskloakerede og 1017 seperatkloakerede udløb. Udledningen varierer fra år til år afhængig af nedbøren. Det står også anført i vandplanen, at der fortsat findes 26.250 boliger beliggende i det åbne land i området, hvilket betyder, at det er boliger, der ikke er sluttet til kloakering. Mest interessant er det dog, at der i vandplanen omkring Roskilde Fjord anføres, at man accepterer at forurening finder sted: Ved udledning af spildevand med forurenende stoffer (miljøfremmede stoffer) kan der accepteres en overskridelse af miljøkvalitetskrav for disse stoffer i en blandingszone i umiddelbar nærhed af stedet. Der sker altså fortsat alene ud til Roskilde Fjord mere end tusinde overløb med urenset spildevand fra spildevandsrensningsanlæggene, samtidig med at der udledes spildevand fra mere end 26.000 husstande, der ikke er tilsluttet et rensningsanlæg. Rensningsanlæggene kan desuden ikke rense for cirka 10 meget miljøskadelige stoffer, så der er nok af udfordringer for ministeren at tage fat på i tilfældet Roskilde Fjord. Men de stammer ikke fra landbruget.
Nyt hold og nye omgivelser Allerede tilbage i juni opstod der et behov for at rykke rundt på de organisatoriske brikker på Bæredygtigt Landbrugs sekretariat, da Vagn Lundsteen overlod tøjlerne til mig, for i stedet at få mere tid til rådgivning. Vibeke Lundsteen, der har været med til at bygge sekretariatet og foreningen op, meddelte også, at studier og andre gøremål betyder, at hun fra nytår stopper hos os. Og endelig så er kontorlokalerne på Tempelvej, beliggende ved Vibeke og Vagns private hjem, blevet for trange til at rumme foreningens mange forskellige interesser og de flere mennesker til at varetage dem. Derfor har vi brugt noget tid på at få kabalen til at gå op, og har nu fået lagt kortene på en ny og god måde. På den plads jeg forlod som chefjurist, indtræder Nikolaj Schulz, som mange allerede kender, fordi han har været ansat som jurist hos os i lidt over et år. Nikolaj har sin faglige ballast fra bl.a. Miljøstyrelsen, ligesom han har været privat rådgiver på miljøområdet, inden han kom til Bæredygtigt Landbrug. Til at løse de juridiske opgaver får Nikolaj hjælp af to nye ansigter, nemlig juristerne Maiken Bak Jensen og Flemming Jessen. Maiken er oprindeligt uddannet landmand, men har efterfølgende suppleret med en juridisk kandidateksamen, hvor hun bl.a. har skrevet speciale om randzoneloven. Maiken har også i en periode arbejdet med juridisk rådgivning på en landboforening. Flemming har næsten 20 års erfaring fra Landbrugsministeriet, nu Fødevareministeriet, og de tilhørende styrelser, er også uddannet advokat, og har indtil nu løst opgaver på det kommunale miljøområde. Vi har desværre endnu ikke et billede af Flemming. Maiken er allerede begyndt på sekretariatet, hvilket du kan blive forvisset om ved at læse artiklen herunder, mens Flemming tiltræder til nytår. Jeg er sikker på, at det er et stærkt juridisk team vi dermed har etableret. Både til at hjælpe med enkeltsager, medlemmerne har brug for assistance i, og som kvalificeret mod- eller medspiller over for kommuner og statslige myndigheder, der agerer på vores felt. Det er væsentligt for Bæredygtigt Landbrug, at vi med styrke og faglighed kan agere modvægt overfor en stadigt mere snærende regulering. Til at overtage Vibekes opgaver har vi ansat Gitte W. Hansen, som fra nytår vil være ansvarlig for administrationen i foreningen. I perioden indtil da, vil Vibeke og Gitte arbejde sammen om at gøre overgangen så flydende som muligt for foreningens medlemmer og samarbejdspartnere.
Gitte er begyndt 18. november, og er allerede godt i gang med at lære foreningen og vores medlemmer at kende. Gitte er vant til at arbejde med administration, og er godt rustet til at yde god service til jer alle. En stor tak til Vibeke Jeg vil gerne benytte lejligheden til at sige en kæmpe stor tak til Vibeke for hendes uvurderlige indsats for dansk landbrug i almindelighed, og for Bæredygtigt Landbrug i særdeleshed. Uden hendes bidrag, havde mange ting set anderledes og sværere ud, både politisk og i foreningen. Med et større hold, er der behov for nye lokaler, og dem har vi fundet i den tidligere forsøgsstation lidt uden for Roskilde. Her flytter vi ind i den gamle hovedbygning i nyrenoverede kontorlokaler på Ledreborg Allé 130 B, 4000 Roskilde. Dagene lige før jul, og dagene mellem jul og nytår, vil blive brugt på selve flytningen, både af folk, inventar og nødvendigt udstyr. Jeg håber derfor I vil bære over med os, hvis vi ikke lige er til at få fat på i de fire arbejdsdage fra den 22. december og frem til efter nytår. I er selvfølgelig meget velkomne til at skrive eller ringe, men det er ikke sikkert vi kan svare før efter nytår, da diverse linjer og forbindelser lige skal tilsluttes. Når vi er kommet ordentligt på plads, skal I nok få lidt billeder og video fra de nye lokaler og selvfølgelig er foreningens medlemmer altid velkomne til at besøge os på adressen, når kasserne er pakket ud. Fortsat forviklinger med ændring af randzonebekendtgørelsen Fødevareforliget fra april 2014 lovede administrative forenklinger for randzonearealerne, men hos Bæredygtigt Landbrug konstaterer man, at der kun sker tekniske ændringer. Randzoneloven tager nemlig ikke højde for, at landbrugsjorden fra tid til anden handles i Danmark, for en ny regel betyder, at landmanden ved tilkøb af jord kan få randzoner på mere end fem procent af arealet Fødevareministeriet lægger op til en teknisk ændring af randzonebekendtgørelsen. Man kunne håbe, at dette ville forsimple randzonereglerne, men det er ifølge Bæredygtigt Landbrug ikke tilfældet. Loven har fortsat det udgangspunkt, at randzonearealet er en konstant størrelse, som blev lagt fast på det tidspunkt, hvor Folketinget vedtog, at randzonearealet maksimalt måtte være på 25.000 hektar. Randzonearealet er altså bestemt som et øjebliksbillede, og det mener man hos Bæredygtigt Landbrug er et problem, da en landmand ved køb af naboens ejendom kan risikere at få randzoner på mere end fem procent af sit areal, hvilket er i strid med en anden af randzonelovens regler. Forvirret? Det er landmændene også, og derfor har jurist Maiken Bak Jensen fra Bæredygtigt Landbrug indgivet høringssvar.
Randzonelovens 5 indebærer, at en landbruger kan søge om dispensation til at reducere randzonebredden, hvis randzonearealerne udgør mere end 5 procent af bedriftens samlede areal. Dette gælder dog kun ved randzonelovens ikrafttræden, og det kan give landmændene problemer, vurderer Maiken Bak Jensen. Lovens 5, stk. 2, har følgende ordlyd: Forøges det samlede areal af randzoner på en bedrift som følge af en ændring af denne lov, så randzonearealet kommer til at udgøre mere end 5 pct. af bedriftens samlede areal på tidspunktet for ændringslovens ikrafttræden, meddeler ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri efter ansøgning tilladelse til en forholdsmæssig reduktion af bredden af randzonen på den pågældende bedrift, således at det samlede areal af randzoner kommer til at udgøre 5 pct. af bedriftens samlede areal. Ansøgning skal ske inden en tidsfrist, der fastsættes af ministeren. Ifølge loven skal arealet opgøres på tidspunktet for ændringslovens ikrafttræden og det anser juristen for at være problematisk. Dispensationsmuligheden synes at have et meget begrænset anvendelsesområde. For det første synes tærsklen på 5 procent at være vilkårlig og ubegrundet. Derudover er det en betingelse, at det skal være en ændringslov, der udløser overskridelsen, hvilket må anses som forholdsvis sjældent forekommende. Slutteligt beregnes de 5 procent alene på tidspunktet for ændringslovens ikrafttræden. Ifølge Maiken Bak Jensen ser det ikke ud til at have været lovgivers intention, at senere udpegninger af randzoner var en mulighed, uden at loven skulle ændres igen. Bestemmelsen giver ikke mulighed for dispensation til reduktion af randzonebredden, hvis der i løbet af et kalenderår kommer nye randzonebærende arealer, uden at dette sker ved en ændring af randzoneloven. Der er her ganske enkelt tale om en klar forskelsbehandling af borgere uden nogen saglig begrundelse. Der er altså ingen garanti for, at bedriften ikke får mere end 5 procent i randzoneareal lyder kritikken blandt andet fra juristen. Strider mod ligebehandlingsprincippet Kan en landmand ikke få dispensation, til trods for at bedriftens randzoneareal udgør mere end 5 pct. af det samlede areal, strider det ifølge Maiken Bak Jensen mod ligebehandlingsprincippet, da ændringen af bekendtgørelsen vil medføre, at nye udpegninger i løbet af kalenderåret bliver behandlet anderledes, end hvis randzonerne skulle etableres efter den oprindelige lov eller som følge af en ændringslov. Det må antages, at dispensationsmuligheden i lovens 5, stk. 2, er et udtryk for en betragtning om, at 5 pct. er det, som lovgiver mener er grænsen for, hvad der kan pålægges en landmand at afgive af sit areal til etablering af randzoner. En overskridelse af denne regel er i strid med bestemmelsens formål, lyder det fra Maiken Bak Jensen. Ifølge juristen virker udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om randzoner som en ligegyldig, teknisk lappeløsning for et fuldstændigt uigennemskueligt regelsæt. Det er vores klare vurdering i Bæredygtigt Landbrug, at randzoneloven strider mod ejendomsrettens ukrænkelighed, der er en grundlovssikret rettighed. Loven er åbenlys ulovlig ekspropriation. Når det så alligevel finder sted, så må det være et minimumskrav, at staten yder alle berørte landbrug fuld erstatning. Det er dog heller ikke sket, slutter Maiken Bak Jensen. Af Jakob Tilma, jti@baeredygtigtlandbrug.dk
Traktortræf i Holstebro En del medlemmer har allerede meldt sig med traktorer og opbakning, når randzonesagen mod Povl og Christian Bojer løber af stablen den 11. og 12. december. Der er stadig plads til flere, der gerne vil være med til synligt men ordentligt at vise sympati og opbakning til de to anklagede. Lars Larsen, medlem af selvstyregruppen i Midt- og Vestjylland, har påtaget sig at koordinere en traktorparade gennem Holstebro, finde p-plads og mødelokale, indhente tilladelser osv. Alle tilladelser er allerede på plads, herunder også til traktorkortegekørsel gennem byen. For at danne et indtryk af, hvor mange der har tid, lyst og mulighed for at komme, så håber jeg, du gider sende Lars en besked, hvis du regner med at komme. Vi regner med, at det bliver torsdag den 11. december, der er den relevante dag for traktorer. Skriv derfor gerne til Lars, om du kan tage en traktor med. Vi ser for os, at traktorerne kører i optog fra morgenstunden, og så parkeres samlet et synligt sted, uden at genere trafik og borgere. I den største retssal i Retten i Holstebro er der kun plads til ca. 50 tilhørere, og da vi regner med en stor interesse på dage, med mange samlede landmænd, organiserer vi bespisning, øl og kaffe i Gråkjær Arena, hvor interesserede kan få en kollegial snak og landbrugsfaglige indlæg, ligesom der også torsdag eftermiddag kl. 15.30, når første dag i retten er slut, gives en opsamling på dagen i retssalen, så alle kan blive opdateret på sagens gang. Det er også helt OK, hvis du kun kan komme noget af dagen. Skriv gerne du kommer og om du kommer i traktor til Lars på mail-adressen: kabbelvej30@dlgmail.dk For de, der har alt for langt til Holstebro, er vi ved at arrangere en anden manifestation af sammenholdet i dansk landbrug, der inkluderer traktor, horn og rotorblink, så hvis du gerne vil være med, så tjek lige op på, om det hele virker, og om du har tid til en lille køretur i dit nærområde den 11. december kl. 9.00. Manifestationen skal altså være startskuddet til randzoneretssagen i Holstebro. Med traktorenes opråb vil vi gøre hele Danmark opmærksom på, hvor vigtigt det er at vi står fast på, at ejendomsretten er ukrænkelig. Vi håber på din opbakning Donationer Vi er dybt taknemmelige over de mange donationer, som vi løbende modtager. De varmer både hjertet og pengekassen. Skulle du have lyst til at støtte foreningens arbejde, kan donationer indbetales på følgende konto: Reg.nr.3956 kontonr.1081 6831. Rigtig god weekend Bjarne Nigaard Bæredygtigt Landbrug ingen halve løsninger