Aftaler på folkeskoleområdet

Aftaler på folkeskoleområdet

Aftaleenhedens udviklingsmål Politiske målsætninger Evaluering Refleksion Læring Ledelsesgrundlag Værdier som arbejdsgrundlag Aftalestyring I Norddjurs Kommune Decentralisering Prioritering og fokusering Motivation og fleksibilitet Aftale for 2007 mellem 10. Klasse-Center Djursland Direktion og Børne- og Ungdomsudvalg Norddjurs Kommune

Indholdsfortegnelse 1 Styringsprincipper...2 Ledelsesgrundlag...8 Værdier som arbejdsgrundlag...9 Dialogen med politikere...9 Årets gang:...10 Økonomi...11 Årsbudget...12 Lønbudget...12 Bygningsvedligeholdelse...13 Indkøb...14 Leje og leasing...14 Overførselsadgang...14 Uforbrugte midler...14 Merforbrug...14 Andet...15 Overordnede retningslinier...15 Regulering af aftalen i aftaleperioden...15 IT support til aftaleenhederne...15 Særlige forhold...16 Bilag 17

Aftalestyring 2 Indledning Norddjurs Kommunes styringsmodel I takt med den øgede kompleksitet og de stigende forventninger fra borgerne til individuelle løsninger, stiger behovet for, at den enkelte medarbejder har råderum og kompetence til at udøve fleksibel og individuel tilpasset service til brugerne. Samtidig er det Kommunalbestyrelsens ansvar at udvikle kommunens serviceniveau og at styre kommunens ressourceanvendelse ud fra en helhedsbetragtning. Aftalestyring er Norddjurs Kommunes vigtigste styringsredskab i forhold til at guide aftaleenhederne og den enkelte medarbejder igennem de udfordringer, kommunen står overfor de kommende år. Aftalestyring er et redskab, hvor vægten fra kommunalbestyrelsens side er lagt på resultatet/effekten af den kommunale opgaveløsning frem for på, hvordan effekten opnås. Kommunalbestyrelsen styrer udvikling af serviceniveau og ressourceforbrug gennem fastsættelse af mål og rammer for den kommunale opgaveløsning. Det er aftaleenhederne som har ansvaret for at levere de aftalte resultater, hvorimod det er direktionen og aftaleenheden i fællesskab som aftaler, hvordan resultaterne dokumenteres. Dette kan bl.a. foregå ved brugerundersøgelser, evalueringsanalyser m.v. Udover den evaluering som aftales med direktionen, er aftaleenhederne som udgangspunkt fritstillet med hensyn til dokumentationen og interne styringsredskaber. På nogle områder vil det være naturligt at udarbejde en virksomhedsplan, på andre vil en hjemmeside kunne udgøre den nødvendige dokumentation, og på helt tredje områder vil det være naturligt at udarbejde servicedeklarationer. Direktørerne, afdelingscheferne og aftaleenhedslederne fastlægger i fællesskab niveauet for dokumentationen på de enkelte fagområder. Aftalestyringen er således kendetegnet ved, at aftaleenhederne har stor selvstændighed med hensyn til valg af metoder til at nå de politisk fastsatte mål. Dette har som konsekvens, at kommunalbestyrelsen som udgangspunkt ikke kan blande sig i afgørelser truffet i den enkelte aftaleenhed. Kommunalbestyrelsen er derfor nødt til at arbejde overordnet med politikker, strategier og ressourceprioritering. Norddjurs Kommune har en størrelse som gør det nødvendigt med en arbejdsdeling mellem kommunalbestyrelse og udvalg. Det er udvalgene, som har den brede drøftelse med aftaleenhederne og derfor udvalgenes opgave at indstille de politiske udviklingsmål til Kommunalbestyrelsen. Når kommunalbestyrelsen har fastlagt serviceniveau og udviklingsmål, er det direktions opgave at omsætte de politiske mål til aftaler (gerne målbare) med de enkelte aftaleenheder. Aftalen indgås derfor mellem direktion/stående udvalg og aftaleenhedslederne. Styringsprincipper Arbejdsdelingen kan i kort form skitseres således: Central styring og koordinering kommunalbestyrelse, udvalg og direktion Overordnede mål og politikker fastlægges af kommunalbestyrelsen (f.eks. udviklingsmål, servicemål og driftsmål) Koordineret ressourcetildeling Overblik over resultater Sammenhæng i organisationen Fælles vision og værdier for hele kommunen Rationalitet sikres på udvalgte områder ved fælles løsninger (kan være bygnings-

vedligehold, indkøb, forsikringer, IT-arkitektur, finansielle forhold mv.) 3 Decentral beslutningskompetence - aftaleenhederne Metodefrihed for aftaleenhederne Det konkrete indhold af ydelser tilpasses lokale forhold Valg af konkret ressourceanvendelse afgøres på grundlag af lokale forhold Resultater afhænger af lokale forhold og vilkår Fælles værdier får mening, når de får indhold på den enkelte arbejdsplads Medindflydelse på egen arbejdssituation Aftaleenhedslederen har det fulde faglige, personalemæssige og økonomiske ansvar Aftalestyring i form af udviklingsaftaler Kommunalbestyrelsen/udvalgene fastsætter udviklingsmål og forventninger, og disse udmøntes lokalt Giver plads til den lokale ledelse Giver medarbejderne mulighed for indflydelse og motivation Skal baseres på sund fornuft, dialog, åbenhed og ligeværdighed Skal indeholde tilbagemeldinger om målopfyldelse Kan kombineres med tilfredshedsmålinger blandt brugere og medarbejdere. Børne- og Ungdomsudvalget i Norddjurs kommune vedtog på sit møde den 29. september 2006, den Sammenhængende børnepolitik. Den samlede beslutning kan ses på kommunens hjemmeside www.norddjurs.dk - http://www.norddjurs.dk/media/punkt_01_sammenhangende_bornepolitik(2).pdf Skolen implementerer lovgivningsmæssige bestemmelser - eks. Undervisningstimetal, elevplaner, karaktergivning, prøveafvikling, Evaluering Skolen stiller i rimeligt omfang personale til rådighed i tværkommunale arbejdsgrupper. 10-Klasse-Center Djurslands indsats- og udviklingsområder: Nedenstående redegørelse bygger på de oplistede kerneydelsesbeskrivelser, indsats- og udviklingsområder fra KONTRAKT mellem 10. Klasse-Center Djursland og Børne- og Kulturafdelingen samt Årsberetning 2005, januar 2006 samt det forhold, at skolen foruden det planlagte samarbejde med Hessel Gods Fodboldkostskole har haft en ekstraordinær stor elevtilgang pr. 1. august 2006 og pr. 1. august 2007. Kerneydelsesbeskrivelserne i 2006 omfattede: skole-hjem-samarbejde, læring undervisning, skolens omsorg for de unge samt skolens fysiske rammer og undervisningsmiljø. Indsatsområder: Fokus på skolens kerneydelser, implementering af værdigrundlag og den løbende evaluering: Målet er, at alle unge opnår den størst mulige faglige opkvalificering ved bl.a at deltage i den prøveforberedende undervisning i kernefagene dansk, matematik og engelsk samt gennemføre prøverne på 9. eller 10. klasse niveau. Dette mål er nået. Det karaktermæssige resultat kan ses på skolens hjemmeside.

4 Skolens øvrige kerneydelser den uddannelsesmæssige afklaring og den personlige udvikling er sammen med den faglige udvikling evalueret ved brug af Barometeret, som er skolens selvudviklede værdi-, evaluerings- og dialogværktøj. For første gang har de unge og lærerne nu kunnet gennemarbejde alle faser i evalueringen. Barometeret har med skolebestyrelsens og fagcenterets accept været 10kcd s bud på den skriftlige elevplan i foråret 2007. Alle parter har udtrykt stor tilfredshed med både processen og evalueringsværktøjets anvendelsesgrad også til bl.a. at understøtte de to årlige forældreelev-samtaler. Målet er at videreudvikle Barometeret ved bl.a. at gøre det mere ITbaseret i alle led i processen. De unges trivsel er en forudsætning for, at undervisningen og afklaringen lykkes. De unges trivsel og skolens fysiske rammer er sat i fokus og evalueret i oktober 2006, idet skolen atter med stor tilfredshed har benyttet www.termometeret.dk som spørge- og samtaleguide. Skolebestyrelsen har efterfølgende sammen med skolens ledelse evalueret processen og indholdet i de unges svar. Heraf fremgik det, at der bl.a. var et stort behov for at sætte fokus på sund og billig mad i skolens kantine. Desuden havde såvel unge som lærere fokus på vigtigheden af den gode tone og den konstruktive samtale både i klasserummet, med kontaktlærer, forældre og vejleder. Uddrag fra undersøgelsen: 94 % af de unge angiver, enten meget glad eller for det meste glad for at gå i skole 6 % svarer ikke så tit eller nej, slet ikke glad for at gå i skole. 83 % finder undervisningslokalerne helt i orden eller nogenlunde i orden, mens 7% svare ikke i orden og 10% svarer ved ikke. Ønsket om sund og billig mad i skolens kantine har med elevrådets hjælp haft stor fokus. Målet er stadig aktuelt, idet skolens kantine skifter driftsleder. Målet er fortsat, at den overvejende del af skolens unge tilkendegiver stor tilfredshed med de fysiske rammer og egen trivsel såvel på det personlige plan som i fællesskabet. Kontaktlærerordningen er i høj grad med til at sikre, at alle unge har gode trivselsmuligheder. Fokus på en særlig indsats for tosprogede unge: Målet er at styrke uddannelsestilbudet og vejledningsindsatsen omkring de tosprogede unge i samarbejde med de afgivende skoler og UU-Djursland. I januar var 10kcd atter vært ved et særligt udskolingsarrangement, hvor alle tosprogede unge og deres forældre i skoledistriktet sammen med deres skolevejleder var inviteret til at høre om det danske uddannelsessystems opbygning og udvalgte tosprogede unges vej til de ønskede uddannelsesmål. Dette indsatsområde har vi foruden førnævnte ikke nået at gøre mere ved bortset fra at søge et løbende samarbejde med de relevante samarbejdspartnere. Kommunesammenlægningen har givetvis betydet, at der endnu ikke er udarbejdet overordnede politiske politikker på området. Målet er, at 10kcd fortsat har fokus på den gruppe unge, men at indsatsen i høj grad skal koordineres med de relevante samarbejdspartnere på baggrund af lokale konkrete principper og politikker. Skolen medvirker gerne i et udviklingsarbejde om denne opgave.

Fokus på kompetenceudvikling hos ledere og medarbejdere: 5 Målet er fortsat at fokusere på den løbende implementering af IT i undervisning, vejledning, portfolio og kommunikation på skolen samt at give alle personalegrupper flere proces-værktøjer, således at teamsamarbejdet fra overvejende at have været af praktisk art, fremover kan fungere som refleksive team. Mht implementering af IT på alle niveauer har det haft stor betydning, at skolens fysiske rammer nu langt bedre er indrettet på mere driftsikker brug af IT tillige med indkøbet af flere bærbare computere til såvel unge som personale. Tilgængeligheden er oplevet som en lettelse i hverdagen. Til de kommende skriftlige prøver vælger 98% af de unge at benytte pc til deres besvarelse i de humanistiske fag, mens kun 22% vælger pc til matematikbesvarelserne. I håb om at hæve den sidstnævnte procent deltager alle matematiklærere i efteråret i et lokalt kursus i brugen af programmet Mat Cad. Samarbejdet med de øvrige ENIS-skoler, ungdomsuddannelserne og intranetleverandøren Fronter har været en stor hjælp til at få defineret krav og behov samt få sat fokus på ønsket om mere IT-baseret indholdsproduktion til undervisningsbrug. Ovenstående mål og krav betyder, at skolen løbende har behov for at investere i relevant IT-udstyr og software. 10. klasse har indtil videre desværre ikke været en del af Undervisningsministeriets IT-satsning (overvejende 3. kl.). De ønskede teamværktøjer er blevet introduceret og indarbejdet på tre pædagogiske dage, hvor hele personalegruppen har fået udarbejdet DISC-profiler. Således har hver enkelt fået overblik over egne styrke- og udviklingsområdet samt få drøftet disses anvendelighed og relevans i forhold til eksisterende teamrelationer. ALLE deltagere har udtrykt stor tilfredshed med denne proces og de indarbejdede værktøjer. Lærernes mulighed for at forholde sig professionelt til egne undervisnings-, kontaktlærer- og teamsamarbejdsrelationer er blevet styrket. Målet er fortsat at sætte fokus på personalets løbende kompetenceudvikling, så alle kan leve op til de store faglige og personlige krav, som stilles til den enkelte og teamet i forhold til altid at være en autentisk rollemodel for de unge. Skolens aktuelle forældre og unge får ved den skriftlige evaluering senere på foråret mulighed for at vurdere, om personale og ledelse lever op til kravene. En vigtig forudsætning for, at personalet kan leve op til kravene er, at de samtidigt trives i jobbet og netop har overskud til at rumme de unges mangfoldighed. Hvis ikke lærerne i deres undervisning og omgangsform med de unge signalerer personligt overskud, høj faglighed og humor, vil de ikke lykkes så godt i deres undervisning af skolens ikke altid så motiverede unge. Personalets samlede trivsel er formelt sat i fokus med en revidering af skolens APV. Dette er også aktuelt efter at de fysiske rammer for lærerne endeligt er blevet forbedrede, og efter at personalegruppen tillige er vokset. Etablering af det længe savnede lærerforberedelseslokale har lettet den enkelte lærers og teamets forberedelses- og samarbejdsmuligheder i hverdagen. Desuden er skolens omsorgsplan under tilretning efter kommunesammenlægningen. og det samme er tilfældet med skolens trivselspolitik, som nu kun venter på en endelig afklaring af sundhedspolitikken og MED-strukturen.

6 Målet er fortsat fokus på personalets samlede trivsel. Vi ser frem til den nye MED-struktur med henblik på at få styrket sikkerhedsrepræsentantens rolle samt få ny inspiration til arbejdet. Fokus på skolens mange samarbejdspartnere: Målet er at styrke samarbejdet med skolens mange samarbejdspartnere især de lokale folkeskoler og ungdomsuddannelser til glæde og gavn for de unge, personalet og skolens økonomi. Som udgangspunkt var der allerede ved årsskiftet 2006 aftalt et tæt samarbejde med Hessel Gods Fodboldkostskole med henblik på foruden den fodboldmæssige ballast at give de unge drenge her et kompetencegivende 10. skoleår. Samarbejdsaftalen har også betydet et udvidet samarbejde med UU-Djursland, der nu stiller to særdeles kompetente vejledere til rådighed. De er om nogen garanter for den vigtigste af skolens kerneydelser afklaring af de unges uddannelsesvalg. Denne proces indbefatter også en konstruktiv brobygningsperiode og evaluering af samme, hvilke ligeledes administreres af UU-Djursland. Al relevant statistik vedr. de unges ungdomsuddannelsesvalg stilles ligeledes velvilligt til rådighed: www.uu-djursland.dk! Den øgede elevtilgang har bl.a. også betydet, at 10kcd har indgået en ny brobygningsaftale med Grenaa Handelsskole om undervisning på Den Internationale Linie (20 unge). Konceptet kan sidestilles med den brobygningsaftale, som blev indgået i forrige skoleår med Grenaa Tekniske skole om etablering af X-IT-linien (introduktion af værksteder og multimediefaciliteter i alt et tilbud til ca. 45 unge). I forhold til Kalø Landbrugsskole har 10kcd fortsat en aftale om drift af en Landbrugslinie, hvis der melder sig unge nok til tilbudet (ingen i indeværende skoleår, men 4 i det kommende). Endelig kan Grenaa Gymnasium og HF også indgå en udvidet brobygningsaftale med 10kcd, idet gymnasierne pr. 1. januar 2007 efter amternes nedlæggelse overgik til selveje. Til det kommende skoleår er aftalt et samarbejde omkring valgfagsmuligheder i de naturfaglige fag og studieteknik. Samarbejdet med de afgivende folkeskoler er meget konstruktivt, idet skolen altid mødes med velvilje og fleksibilitet, hvad enten vi beder om at låne lokaler eller en censor til eks. sygeprøver. Desuden giver skolerne mulighed for, at ledelsen kan afvikle de nødvendige optagelsessamtaler ude på skolerne i foråret. De lokale efterskolers velvilje møder vi især ved sportsstævner og i det tætte og nødvendige censorsamarbejde. Fokus på skolens økonomi og de ønskede sparemål: Målet er en øget ressourcebevidsthed - at få overordnet gennemsigtighed i skolens økonomi og at nå de opstillede reviderede sparemål for 2006 og 2007.

7 I april 2006 fik skolen efter et tæt samarbejde med fagcenteret den så længe efterlyste ressourcetildelingsmodel for 10. Klasse-Center Djursland. Fremover skulle denne fordelingsnøgle meget gerne lette gennemsigtigheden i de tildelte tværkommunale midler. Ressourcetildelingsmodellen blev taget i brug allerede i juni 2006, hvor skolen i samarbejde med fagcenteret fik udarbejdet et revideret Budget 2006 og Budget 2007 på baggrund af implementering af samarbejdsaftalen med Hessel Gods Fodboldkostskole og den ekstraordinært store tilgang af elever pr. 1. august 2006. Budgetreguleringen betød, at alle driftsudvidelser som følge af elevtilgangen etablering og leje af flere lokaler, ansættelse af flere medarbejdere, køb af flere undervisningsmaterialer, computere og software, etablering af lærerforberedelseslokale, flere rengørings- og pedeltimer, m.v. skulle indeholdes i budgetrammerne for de to år tillige med, at sparemålet blev øget til 200.000 kr. for både 2006 og 2007! Elevtilgangen gav ikke anledning til nogen tillægsbevilling. I skrivende stund er årsregnskabet for 2006 ikke endeligt afsluttet med fagcentret. Men det foreløbige resultat viser, at det bliver overordentligt vanskeligt dels at holde driftsudvidelserne inden for den tilladte driftsoverskridelsesramme i tidligere Grenaa kommune på 10% samt at nå sparemålet på 200.000 kr. Det har kort og godt været umuligt at implementere så store driftsmæssige forandringer inden for de givne rammer. Desuden har indførelsen af det nye kommunale økonomisystem i den grad vanskeliggjort arbejdet med netop at lave en tæt opfølgning af økonomi såvel kort- som langsigtet. Evaluering af indsatsen vil ske i forbindelse med den endelige regnskabsaflæggelse for 2006 samt i den løbende dialog med skolebestyrelse, fagcenter og Børne- og Ungdomsudvalget. Økonomiudvalget orienteres ligeledes, hvis sparemålet har vist sig at være for optimistisk. Udfordringen bliver bl.a. også at få klarlagt, hvordan skolens økonomi skal tilpasses Norddjurs kommunes overførselsadgang på kun 5%! Målet er fortsat fokus på økonomi og vækst, hvilket vil ske i et tæt samarbejde med fagcentrets økonomiske medarbejdere. Udviklingsområder: Fokus på implementering af den reviderede lov om vejledning og 10. klasse pr. 1. august 2008: Den overordnede udfordring for 10kcd og de øvrige 10. klasse skoler i landet har været, om 10. skoleår overhovedet ville være en mulighed for fremtidens unge efter august 2008! Undervisningsminister Bertel Haarder kom, så og skrev så langt om længe et nyt lovforslag om fortsat drift af 10. klasse med tilhørende brobygning! Udfordringen bliver at få implementeret den nye lov om 10. klasse, hvilket ikke umiddelbart ser ud til at give de store kvalitetsændringer i forhold til gældende praksis på 10kcd! 2. behandling af loven forventes d. 24. april 2007.

8 Dog vil de bebudede ændringer i den frivillige brobygningsmulighed kunne betyde en direkte tidsmæssig reduktion i de konstruktive samarbejder skolen i forvejen har med Grenaa Tekniske Skole om X-IT-.linien og Grenaa Handelsskole om den Internationale Linie. Vi afventer det endelige resultat i spænding. Fokus på evt. tilpasning til ændret folkeskolestruktur i Norddjurs og evt. Syddjurs Kommuner: Udfordringen er, om den igangværende kvalitets- og skolestrukturdebat i Norddjurs kommune giver anledning til gennemgribende forandringer på eller omkring skolen, som på nogen måde kan forringe kvaliteten af de eksisterende tilbud til unge i 10. klasse i folkeskoleregi. Udfordringen bliver at sikre kvaliteten i eksisterende og kommende tilbud samt styrke samarbejdet og videndelingen med de øvrige skoler, som har udskoling. Dette gælder også et evt. udvidet samarbejde med og omkring de unge i 10. klasse fra hele Syddjurs kommune. 10kcd stiller gerne viden og erfaringer til rådighed i denne proces. Evaluering formålet er: At dokumentere aftaleenhedernes resultater. At skabe gennemsigtighed i administrationen ved at give information vedrørende resultaterne til politikere, medarbejdere, brugere og borgere om ressourceforbrug og resultater. At lære af egen virksomheds og andre virksomheders indsats bl.a. ved at diskutere, hvorfor/hvorfor ikke målene nås, og derefter indrette aktiviteterne efter den nye viden. Årsberetning tilbagemeldinger/resultater i forhold til ovenstående beskrivelser af indsatsområder/udviklingsområder. Årsberetningen indsendes efterår 2007. September 2007 giver til skolen tilbagemeldinger i forhold kravene i bekendtgørelse om kvalitetsrapporter. Ledelsesgrundlag 2007 og 2008 Visionen Ledelsesvisionen for Norddjurs Kommune 2007 2008: Norddjurs Kommune: Har balance mellem borgernes og medarbejdernes forventninger og oplevet serviceniveau. Har en økonomi i balance Kan fastholde og tiltrække kompetente medarbejdere på alle fagområder God ledelse God ledelse i Norddjurs Kommune er kendetegnet ved: Situationsbestemt ledelse - der findes ikke en bedste vej bl.a. fordi borgerne, medarbejderne og udfordringerne er forskellige Værdibaseret ledelse udfordringerne er komplekse og harmonerer derfor ikke med regler og manualer Decentralisering af beslutningerne borgerne ønsker individuel service, som kun kan leveres af medarbejdere, der kan træffe beslutninger i en dialog med borgeren

9 Forståelse for at god kommunikation er nødvendig både i forhold til borgere, medarbejdere og politikere. Det vigtigste er dog, at ledelsen går foran mod målet og skaber mening for medarbejderne god ledelse skal genkendes på handlinger. Ledelsesgrundlag og værdisætninger: Sæt sejl, mærk vind og søg kurs! (se bilag)! Værdier som arbejdsgrundlag Ved aftalestyring sætter vi fokus på den enkelte aftaleenheds udviklingsmål og resultater, men også på de fælles værdier for kommunen. Formålet er bl.a. at minimere risikoen for, at kommunen opsplittes i uafhængige enheder uden fokus på helheden. Med andre ord ønsker vi at udbygge decentraliseringen og dermed bevare rum og plads for at tage lokale initiativer, samtidig med at vi vil opbygge en modvægt, som skal være med til at sikre balance i forhold til den samlede ledelse og styring af kommunen. Værdierne er tænkt som en form for ledestjerne, som sammen med andre tværfaglige tiltag kan være med at udvikle en fælles kultur i Norddjurs Kommune. Værdierne vil blive opbygget i to faser. Første fase er til og med 2008, som er sammenlægningsperioden, hvor grundlaget for Norddjurs Kommune skabes. Anden fase er efter 2009, hvor udfordringerne har en anden karakter, hvilket skal afspejles i værdierne. Værdierne vil derfor blive revideret i andet halvår 2008, hvor der vil blive gennemført en proces med inddragelse af medarbejderne og det politiske niveau. Det arbejde som udføres i Norddjurs Kommune skal give mening. Den sunde fornuft skal være til at få øje på i hverdagen, og begrebet prøvehandlinger skal legalisere, at vi eksperimenterer og opdager nye veje for at forbedre serviceniveauet og opnå effektiviseringer. Derudover er der tidligt i sammenlægningsprocessen blevet udpeget følgende tre ord som er Norddjurs Kommunes værdier: Åbenhed Ligeværdighed Dialog Dialogen med politikere Formål: Medinddragelse og medindflydelse af aftaleenhederne For at sikre et optimalt udbytte af dialogmøderne, skal det stående udvalg og aftaleenhederne forud for møderne have defineret: Formål og indhold Dagsorden og form

Deltagerkreds og mødeledelse 10 Dialogen: Dialogen er med det stående udvalg, men der kan være temaer, hvor dialogen foregår med hele kommunalbestyrelsen Direktør og aftaleenhedsleder aftaler, hvilket skriftligt materiale dialogen skal baseres på. De stående udvalg fastlægger frekvensen af dialogmøderne. Børne- og Ungdomsudvalget har på sit møde den 27.09.2006 truffet beslutning vedrørende dialog. Beslutningen kan ses på kommunens hjemmesi de www.norddjurs.dk - http://www.norddjurs.dk/media/dagsorden_07(28).pdf Årets gang: Dialogen med politikere skal ses i tæt sammenhæng med planlæggelse af årets gang, således at processen er tydelig for alle involverede. 1/1 1/10 Årets gang Årets 1/4 1/7

11 Den yderste cirkel i diagrammet illustrerer, at kommunens virksomhed bygger på kommunikation med borgerne året rundt. Den næste cirklen illustrerer, at fagudvalgenes og kommunalbestyrelsens dialog med aftaleenhederne ligeledes foregår hele året. Dernæst er årets arbejde med budgetlægningen illustreret. Den inderste cirkel er evaluering og dokumentation. Dialogen, dokumentationen og evalueringen gennemføres efter behov i forhold til aktuelle problemstillinger, og i øvrigt når det aftales mellem stående udvalg og aftaleenheder. Dokumentation er derudover styret via lovgivningen. Budget: Vedtagelse af budgettet skal være sammenholdt med de politiske mål og mulige udvalgte indsatområder, således at der er en sammenhæng mellem mål og økonomi. Før budgetvedtagelsen skal der være en dialog om eventuelle besparelser med aftaleenhederne, således at der er en medindflydelse på udmøntningen af besparelsen. D en enkelte enhed der laves aftale med, skal i henhold til en flad organisationsstruktur have ansvaret for den fulde budgetramme og mulighed for at disponere frit på tværs af samtlige udviklings- og driftskonti. Politiske mål: Mål og indsatsområder skal fastsættes af kommunalbestyrelsen, efter udvalget har haft en dialog med aftaleenhederne Målene er typisk 2-årige. Økonomi Indledning Aftaleenheden tildeles ved aftaleindgåelsen den vedtagne nettobudgetramme for 2007. Årsbudget Aftaleenhedens nettoårsbudget for 2007 udgør 10.062.000 kr. vedrørende drift og 0 kr. vedr. anlæg i henhold til specificeret budget.

12 Budget og konteringsplan: 10. Klasse-Center Djursland - Budget 2007 Budgettet er udregnet efter 215 unge Strukturtekst Opr. vedt. Budget 2007 301018 10. Klasse C enter Djursland 10.062.000 400 Personale 8.447.000 401 Ledelse 660.000 402 Fagpersonale 6.999.000 403 Øvrig personale 556.000 410 Vikarer 105.000 420 Uddannelse 9.000 440 Tjenestemandspensioner 118.000 500 Materiale- og aktivitetsudgifter 652.000 502 Administrationsudgifter 217.000 504 Driftsmidler 65.000 526 Undervisningsmaterialer 298.000 527 Elevaktiviteter 41.000 535 Andet 11.000 540 Skolebestyrelse 20.000 600 It, inventar og materiel 332.000 601 køb af it, inventar og materiel, som skal aktiveres 332.000 700 Grunde og Bygninger 631.000 703 Leje/leasing af grunde og bygninger 459.000 705 Indvendig vedligeholdelse 67.000 709 Skatter og afgifter 2.000 710 El 58.000 711 Varme 34.000 712 Vand 11.000 Total for 10. Klasse-Center Djursland 10.062.000 800 Betaling andre off. myndigheder - 3.197.000 GRAND TOTAL 6.865.000 Større uforudsete udgifter/indtægter, der ikke beløbsmæssigt eller materielt er indeholdt i nettoårsbudgettet og som aftaleenheden er uden indflydelse på, kan undtagelsesvis forhandles særskilt. Lønbudget Beregning af den lønsum, der indgår i budgetgrundlaget i aftalen, er foretaget i overensstemmelse med den vedtagne model for ressourcetildeling på området. Lønsummen er således beregnet på grundlag af budgettet for 2006 og med korrektioner for tekniske æn- er der tillagt en fremskrivning i henhold til KL s dringer. Ved beregningen budgetvejledning.

13 Bem.: I det omfang der gennemføres serviceharmoniseringer i 2007, beregnes budgettet for 2007 på grundlag af en harmoniseret ressourcetildelingsmodel. I lønsummen indgår midler til Ny Løn med 1,25 % af den forventede lønudgift i januar 2007 * 12. Aftaleenheden er ansvarlig for opfyldelse af udmøntningsgarantien, og eventuelle strafbeløb for manglende opfyldelse afholdes af enhedens budgetramme. Aftaleenheden skal af sit lønbudget afholde alle lønudgifter til sine ansatte. Der tilføres enheden særskilte beløb til afholdelse af vikarudgifter i forbindelse med barsel og adoption samt udgifter til jubilæumsgratialer og fratrædelsesbeløb ved pensionering. Dagpengerefusioner tilfalder aftaleenheden. Der afsættes centrale puljer vedrørende følgende områder: Barselsfond Jubilæumsgratiale Fratrædelsesbeløb ved pensionering By gningsvedligeholdelse Ansvaret for bygningsvedligeholdelsen er delt mellem aftaleenheden og Byg- og Planafdelingen. Aftaleenheden har alene ansvaret for den indvendige vedligeholdelse, mens Byg- og Planafdelingen har ansvaret for den øvrige vedligeholdelse. Den øvrige vedligeholdelse omfatter udvendig vedligeholdelse, teknisk vedligeholdelse og terræn vedligeholdelse. Af de budgetterede midler til bygningsvedligeholdelse er ca. 40% afsat til indvendig vedligeholdelse, og ca. 60% til øvrig vedligeholdelse. Hvad angår midler til indvendig vedligeholdelse er der afsat en pulje til hvert af direktørområderne, baseret på en fordelingsnøgle for de forskellige typer aftaleenheder. Det enkelte direktørområde fordeler puljen mellem de enkelte aftaleenheder. Hvad angår øvrig vedligeholdelse foretages denne af Byg- og Planafdelingen på baggrund af en prioritering på tværs af aftaleenheder og direktørområder. En gang om året gennemgår aftaleenheden og en repræsentant fra Byg og Planafdelingen bygningen, - både indvendig og udvendig, - med henblik på fastlæggelse af vedligeholdelsesbehovet. Budgetbeløb til indvendig vedligeholdelse i 2007: 67.000 kr. Der tages forbehold for beløbet, idet fagcenteret er i gang med en analyse af området.

14 Indkøb Aftaleenheden foretager alle indkøb via Indkøbscenter Østjylland for alle varekategorier der er omfattet, og i øvrigt i henhold til bestemmelserne om anvendelse af indkøbs- samarbejdet. I øvrige situationer foretages indkøb på den for aftaleenheden mest hensigtsmæssige måde. Leje og leasing (operationel og finansiel leasing) Alle aftaler om leje og leasing skal ske i overensstemmelse med Indenrigs- og Sundhedsministeriets retningslinier. Alle leasingaftaler skal koordineres med Indkøbscenter Østjylland. Finansiel leasing: et aktiv, hvor alle væsentlige risici og rettigheder overføres til kommunen, selv om ejerforholdet ikke formelt overdrages til kommunen. Operationel leasing: svarer til en traditionel lejeaftale. Vedligeholdelsespligten og forsikringsrisikoen påhviler leasingselskabet. Overførselsadgang Uforbrugte midler/overskud: Ved større overførsel end 5 procent af aftaleenhedens samlede nettodriftsramme, skal aftaleenhedslederen kort redegøre for baggrunden for overførslen. Uforbrugte midler/overskud, der skyldes væsentlige afvigelser i budgetforudsætninger eller manglende målopfyldelse skal forhandles mellem lederen af aftaleenheden og direktionen. Merforbrug/underskud: Der må max. overføres et merforbrug/underskud på 5% af budgetrammen til efterfølgende regnskabsår. Ved eventuelt merforbrug derudover udarbejder aftaleenhedens leder forinden en redegørelse til direktionen med baggrund for merforbruget og med forslag til indsats for at rette op på forbruget. Hvis løbende budget- og målopfølgning viser, at aftaleenheden har for stort forbrug, skal aftaleenhedens leder kontakte direktøren/afdelingschefen med henblik på at iværksætte tiltag, der kan rette op på forbruget. Som udgangspunkt er rammer og vilkår for aftalen gældende i aftaleperiodens længde. Såfremt den økonomiske situation giver anledning til gennemførelse af besparelser i aftaleperioden, forudsættes disse som altovervejende hovedregel gennemført i vedtagne budgetter i budgetåret. Aftalens resultatmål genforhandles, såfremt der gennemføres en væsentlig indskrænkning af de økonomiske vilkår. Aftaleenhedens/lederens ansvar og råderum Aftaleenhedens leder har ansvaret for: at udgifter og indtægter under den tildelte budgetramme registreres i henhold til

15 gældende retningslinier at legalitet af udgifter og indtægter er i overensstemmelse med gældende bestemmelser at der udføres budgetkontrol og budgetopfølgning, herunder målopfølgning at relevante oplysninger fremsendes til direktion, økonomisk afdeling m.fl. i henhold til gældende retningslinier. Der henvises i øvrigt til godkendte retningslinier i Principper for økonomistyring i Norddjurs Kommune (Kasse- og regnskabsregulativ) samt øvrige bestemmelser på området. Andet Faktuelle dataoplysninger - henvises til hjemmesiden www.10kcd.dk Overordnede retningslinier Som nævnt ovenfor er aftalestyring kendetegnet ved, at aftaleenhederne har stor selvstændighed med hensyn til valg af metode for at nå de politisk fastsatte mål. Aftaleenhedens metodevalg må dog ikke være i strid med de til enhver tid gældende overordnede retningslinier for arbejdet i Norddjurs Kommune. Her tænkes f.eks. på: Personalepolitikken IT-sikkerhedspolitikken Designguiden Alle retningslinierne kan findes på Norddjurs Kommunes hjemmeside. Den lovgivning som fastlægger retningslinierne for den kommunale forvaltning og opgave- er tilgængelig for lederen af aftaleenheden i elektronisk form på Schultz varetagelse Infosystem, som er Norddjurs Kommune valgte IT-lovprogram. Her er alle overenskomster og aftaler på det kommunale arbejdsmarked ligeledes tilgængelig. Regulering af aftalen i aftaleperioden Som udgangspunkt er rammer og vilkår for aftalen gældende i aftaleperiodens længde. Da både Norddjurs Kommune og det omgivende samfund er dynamiske enheder i konstant bevægelse, vil ændringer af overordnede retningslinier og lovgivning som udgangspunkt ikke være anledning til at genforhandle aftalen i aftaleperioden. IT support til aftaleenhederne Anskaffelse af programmer og tilslutningssystemer. Anskaffelse af programmer og systemer skal altid foretages i samordning med IT-gruppen, idet det skal sikres, at programmer og systemer kan fungere med kommunens overordnede IT-infrastruktur.

16 IT-chefen skal godkende aftaler og kontrakter inden disse indgås, og IT-chefen opbevarer og registrerer alle aftaler og kontrakter, og er medvirkende ved drøftelser i forbindelse med eventuelle uoverensstemmelser eller fortolkningsproblemer vedrørende aftalen eller kontrakten. Vedligeholdelse og nedbrud e.l. IT-chefen er ansvarlig for, at programmer og systemer vedligeholdes (opdatering o.l.). I forbindelse med nedbrud eller systemfejl o.l. er det IT-gruppens ansvar, at fejlen udbedres hurtigst muligt efter, at gruppen er blevet bekendt med fejlen. Nogle aftaleenheder har systemer, hvor nedbrud kan være særlig kritisk. Derfor kan der i aftaler med den enkelte aftaleenhed f.eks. præciseres, hvor lang tid der må gå, før aftaleenheden modtager nødhjælp fra IT-afdelingen, hvis særlig kritiske systemer bryder ned. Hvis IT-afdelingen ikke i situationen er i stand til at levere den nødvendige assistance, er IT-afdelingen forpligtiget til at rekvirere ekstern bistand. Superbrugere. Aftaleholderen er ansvarlig for, at der på hvert system uddannes det fornødne antal superbrugere, der skal vejlede medarbejderne i brug af programmer og systemer. IT- behjælpelig med råd og vejledning i forbindelse med uddannelse af gruppen kan være superbrugere. Særlige forhold I dette afsnit tilføjes evt. særlige forhold gældende for den enkelte aftaleenhed. Disse kunne f.eks. være: Elevforløb Særligt ønske om ansættelse af medarbejdere på særlige vilkår eller efter de sociale kapitler i overenskomsten. Dato: Aftaleenhedens leder Finn Byrialsen Børne- og Ungedirektør Leif Lahn Jensen Formand for Børne- og Ungdomsudvalget

17 BILAG: Værdigrundlag: 10. Klasse-Center Djursland Sæt sejl, mærk vind og søg kurs 1. Se mig som den, jeg er: Vores værdier er empati, rummelighed og selvværd. Vi holder af alle, og vi har tillid til hinanden. Uanset hvad vi kommer med af erfaringer og holdninger, vil vi blive accepteret. Vi træner evnen til at mærke og forstå, hvordan andre har det og tænker. Den enkelte er værdifuld i sig selv. Alle har krav på at blive set, hørt og lagt mærke til. Alle har stærke og svage sider. Vi tager på 10KCD udgangspunkt i de stærke sider hos hinanden og hjælper til med, at den enkelte også har en realistisk og positiv selvopfattelse. Den enkeltes selvværd og særpræg styrkes gennem fællesskabet. Empati, rummelighed og selvværd betyder i vores hverdag at: Vi bibringer de unge analysekompetencer. Vi er opmærksomme på elever der driller, mopper og ikke viser ligeværd. Vi viser mellemfolkelig forståelse. Vi har stor faglig og social spredning blandt de unge. Vi har mulighed for fleksible skemaer og fleksibilitet i org. af undervisningen. Vi har stor opmærksomhed omkring den enkelte unge, bl.a. som kontaktlærere. Vi viser glæde ved at komme i skole. Vi tør dumme os, og at være skøre. Vi giver plads til at turde at lave fejl og til at prøve sig frem. 2. Giv mig tilpas med udfordringer: Vores værdier er viden og kompetence. På 10KCD kommer vi for at lære noget i flere forskellige fagområder. Vi lære bedst, når vi selv deltager og er motiverede og når opgaven passer til den enkelte. Vi er ikke lige gode til alle fag eller opgaver, men vi gør os umage. Vi tager udgangspunkt i den enkeltes styrkesider. De tilpassede opgaver/udfordringer vil altid føre frem mod nye mål for læring. Viden og kompetence betyder i vores hverdag at:

18 Vi er opmærksomme på den enkelte unges kompetencer, både fagligt og socialt. Vi arbejder med temaundervisning, projekter og holddeling. Vi arbejder meget med IT. Lærerne arbejder i selvstyrende team. 3. Vis mig, hvem jeg kan blive og hvordan: Vores værdier er ansvar, handlekraft, nytænkning og fornyelse. På 10KCD møder vi lærerne som positive rollemodeller, med smittende engagement og stor troværdighed. Vi kan skabe forandringer og prøve nyt under det ansvar og den frihed, der er af de givne rammer på 10KCD. På 10KCD får vi tilbudet om at se realistiske muligheder og vejen dertil. Ansvar, handlekraft, nytænkning og fornyelse betyder i vores hverdag at: Vi har medindflydelse. Vi følger ejerskab over skolen/læreprocesser. Vi arbejder med individuelle målsætninger (faglige og sociale) Vi arbejder med valget: Hvad vælger du? Hvorfor vælger du? Hvordan vælger du? Hvad vælger du fra? opgradering af lærernes viden om de unge. Videreuddannelse Vi finder fællesrum. Vi laver OSO-opgave. Vi forsøger med nye undervisnings- og prøveformer Vi arbejder med fremlæggelser. Vi foretager evalueringer. Vi arbejder med U-plan. Vi sørger for at lærernes viden om de unge er stor Vi har løbende mulighed for videreuddannelse. 4. Lad mig opleve fællesskabet: Vores værdier er demokrati, fællesskab, ligeværd, livsglæde og frihed.. Fællesskabet er dels klassen, dels linien, dels hele skolen og dels grupper af elever/lærere, der samarbejder om en opgave. Fællesskabet er alle relationer uden for mig selv. Fællesskabet er glæde, samhørighed, oplevelser og venskaber. Den enkeltes særpræg er en styrke af fællesskabet. Vi tager hinanden alvorligt, lytter og giver hinanden plads i fællesskabet og værner dermed om demokratiske begreber som aktiv deltagelse og gensidig respekt. Demokrati, fællesskab, ligeværd, livsglæde og frihed betyder i vores hverdag at: Vi afholder fællesmøder og aktivt stormøde. Vi lægger op til diskussioner om fællesskabets muligheder. Vi afholder introtur, overlevelsestur og studieture (evt. udveksling). Vi deltager i stævner/turneringer.