Undersøgelse af behovet for etablering af venstresvingskanaliseringer på større veje i Fredensborg Kommune



Relaterede dokumenter
NOTAT. 1. Opdatering af uheldsanalyse for Syddjurs Kommune Uheldsudvikling i forhold til målsætning

NOTAT. 1. Opdatering af uheldsanalyse for Syddjurs Kommune Uheldsudvikling i forhold til målsætning

UDKAST. Fredensborg Kommune. Trafiksikkerhedsplan Kortlægning Rev. 26. november december 2007 MKK/RAR

Ulykkesanalyse maj 2017

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN FOR FREDENSBORG KOMMUNE 2012

3 Fordeling på ulykkernes alvorlighed 3. 4 Fordeling på personskadernes alvorlighed 4. 6 Transportmidler (personskadeulykker) 6

Thisted Kommune Teknik og Erhverv Kirkevej Hurup. Telefon

Uheldsrapport Rebild Kommune

STATUS FOR TRAFIKULYKKER INDHOLD. 1 Indledning. 1 Indledning 1

Uheldsstatistik

Projekt 09 Rundkørsel Jyllandsgade/ Brogade / Hækkerupsvej samt nyt tværsnit på Jyllandsgade forudsætninger

1 Uheldsgrundlag Sammenligning med andre kommuner Færdselssikkerhedskommissionens målsætning Uheldsudvikling...

Evaluering af minirundkørsler i Odense

UDKAST Uheldsbelastede lokaliteter

Lejre Kommune Trafiksikkerhedsplan Uheldsanalyse

Borups Alle/ Hulgårdsvej Krydsombygning

UDKAST. Dragør Kommune. Indholdsfortegnelse. 1 Indledning. Færdselsulykker NOTAT 8. april 2016 JKD/SB

Statistik. Uheld med landbrugskøretøjer i Syd- og Sønderjylland

ANALYSE AF UHELDSBE- LASTEDE LOKALITETER

KRYDS THORSMINDEVEJ VESTERMØLLEVEJ TRAFIKSIKKERHEDSANALYSE

Ny viden om alvorlige ulykker

Bilag: Revidering af trafiksikkerhedsplan. Uddrag af ulykkesanalyse

Glostrup kommune. Uheldsanalyse NOTAT 13. maj 2016 STS/PN/TVO

Glostrup Kommune. Uheldsanalyse NOTAT 30. okt Rev. 3. dec HDA/MLJ/TVO

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN 2010 FOR LEJRE KOMMUNE

Overblik over det samlede uheldsbillede for Aarhus kommune

Statusrapport. - cykelruteplan

Skitseprojekt - Østvendte motorvejsramper ved Vemmelev

TRAFIK SIKKERHEDSPLAN Baggrundsrapport. idèhøring

Teknisk Forvaltning. Trafiksikkerhedsplan

Sikkerhedseffekter af trafiksanering og signalregulering i København

Dragør Kommune. 1 Indledning. Ombygning af krydset Bachersmindevej/Krudttårnsvej/Møllevej. NOTAT 24. maj 2017 SB

Afstandsmærker på motorveje hvordan virker de på adfærden? og på trafiksikkerheden?

Hastighedsplan. Baggrundsrapport 4. Hillerød Kommune Kortlægning Uheldsanalyse. August 2004 VIA TRAFIK

Uheld. Uheldsanalyse

Uheld. Uheldsanalyse

TRAFIKPLAN FOR FAXE KOMMUNE UHELDSANALYSE

Odense Kommune. Cyklistsikkerhed i kryds Evaluering af tilbagetrukne cykelstier ved vigepligtskryds

Lejre Kommune Trafiksikkerhedsplan. Projektkatalog 27. januar 2010 Rev 19. juli 2010

Uheldsrapport Baggrundsrapport til Thisted Kommunes Trafiksikkerhedsplan

TEMAANALYSE ULYKKER VED VEJARBEJDE

STRUER KOMMUNE DECEMBER

Handlingsplan for trafiksikkerhed Nørre Aaby Kommune

Uheldsrapport 2012 Uheldsperiode

Hastighed og uheldsrisiko i kryds

1 of :15

Personskadeulykker mellem højresvingende lastbiler og ligeudkørende cyklister

Teknisk notat. Rudersdal Kommune Prioriterede projekter i Trafikhandlingsplan 1.15 og 4.14 Kohavevej og krydset Kohavevej/Rundforbivej/Trørødvej

Herning. Trafiksikkerhedsby Trine Bunton og Thomas Bøgh

Sortpletanalyse

1 of :07

Uheld Uheldsanalyse. Kortlægning og analyse

Trafiksikkerhedsplan

Skautrupvej. Trafiktal fra VVM-analysen for Holstebro i Sorte tal viser trafikken uden motorvejen, og de røde med motorvejen.

Ingeniør Mogens Sørensen Fyns Amt, Vejvæsenet Ørbækvej 100, 5220 Odense SØ Tlf.: , Fax

HILLERØD TRAFIKSIK- KERHEDSPLAN

TRAFIKSIKKERHED I RINGSTED BYMIDTE - FORPROJEKT

Trafiksikkerhedsplan 2010

Assensvej Analyse af trafikale konsekvenser ved etablering af grusgrav

Dybdeanalyse af uheld med cyklister

Til Gribskov Kommune. Dokumenttype Rapport. Dato Januar Foreløbig rapport TRAFIKSIKKERHEDSPLAN FOR GRIB- SKOV KOMMUNE UHELDSANALYSE

Principskitse. 1 Storegade

Trafiksikkerhed. og borgerinddragelse i Tølløse Kommune

Trafikuheld i det åbne land

Uheldsrapport

Sortpletudpegning 2015

Sikker til fods - Analyse og anbefalinger baseret på danske fodgængeruheld i byzonen

Vordingborg Kommune. Indholdsfortegnelse. Trafiksikkerhedsplan Teknisk rapport. Teknisk rapport 26. november 2012 IF / TVO

Trafiksikkerhedsplan - Sammenfatning

Kompakte toplanskryds Geometri, ulykkesrisiko og vejvisning

Trafiksikkerhedsplan Randers Kommune

TRAFIKVURDERING AF KRYDSET RANDERSVEJ/KNUDHULEVEJ INDHOLD. 1 Baggrund 2. 2 Eksisterende forhold Observationer 4

Vurdering af forslag og overslag

Trafiksikkerhedsplan 2011

Lastbilulykker

Stevns Kommune. Trafiksikkerhedsplan

Trafiksikkerhedsplan

Trafiksikkerhedsprioritering Kerteminde Kommune. Borgerhenvendelser

Analyse af trafikforhold på Kirke Værløsevej

Næstved Kommune. NOTAT 11. oktober 2018 NHW/JKD/TVO. Uheldsanalyse. Bilag til Trafiksikkerhedsplan

Fredensborg Kommune. Borgermøde A6

Ringkøbing-Skjern Kommune. Dato Dec UDKAST RINGKØBING-SKJERN KOMMUNE VEJPLAN

Notat. Idéforslag til ombygning af Banevang og Frederiksborgvej i Lillerød by. 10. August Opdateret version August 2012.

Rundkørsel ved Øster Lindet Placeringsrapport Kim Kjærsgaard Afgangsprojekt

Forord. Trafiksikkerhedsplanen erstatter kommunens tidligere trafiksikkerhedsplan fra 2010.

Trafiksikkerhedsplan Baggrundsrapport

Sortpletudpegning på baggrund af skadestuedata

NOTAT. 1 Indledning. 2 Eksisterende forhold

SE TRAFIK NOTAT NØRBYVEJ 2-1 VEJ I ÅBENT LAND. ETABLERING AF 2-1 VEJ.

Inddeling af vejmyndighedens vejnet Vejmyndighedens vejnet skal opdeles i passende strækninger, så det er muligt at udpege de farlige strækninger.

Hvidovre Kommune Uheldsanalyse af 6 lokaliteter NOTAT 27. februar 2008 UVH/mkk

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN `09

Trafikuheld på Frederiksberg 2015

- Systematisk litteraturstudie - Før-efter uheldsevaluering af 332 ombygninger i Danmark

NOTAT - UDKAST TRAFIKAFVIKLING I KRYD- SET USSERØD KONGE- VEJ/BREELTEVEJ

UDKAST. Lyngby-Taarbæk Kommune. Skolevejsprojekt Teknisk rapport NOTAT 27. april 2017 tfk/mlj/tvo

Revisionen er udført i overensstemmelse med procedurerne i Vejdirektoratets håndbog i Trafiksikkerhedsrevision og inspektion, 2008.

Trafiksikkerhedsplan 2012

UDKAST. Køge Kommune. Trafik- og miljøplan Uheldskortlægning. BAGGRUNDSNOTAT 21. februar 2013 STS/IF

Typiske ulykker med ældre bilister

Transkript:

Undersøgelse af behovet for etablering af venstresvingskanaliseringer på større veje i Fredensborg Kommune Indledning Både i by- og i landområde reducerer anlæg af venstresvingskanalisering især antallet af bagendekollisions ulykker, samt ulykker ved venstresving ind foran medkørende ulykkessituation 321 og 322). Venstresvingskanaliseringen giver tillige den venstresvingende en mere rolig frafart, som bl.a. medvirker til en begrænsning af ulykker ved venstresving ind foran modkørende (ulykkessituation 410). I kryds med primærheller og venstresvingskanalisering holder den venstresvingende bil beskyttet og på langs af køreretningen inden svingning. Situationen bliver mere overskuelig for den venstresvingende, og evt. cyklister, knallertkørere og fodgængere har større mulighed for at blive observeret. Endvidere kan der opnås beskyttede ventepositioner for de lette trafikanter i ly af primærhellen. Derved modvirkes især fodgængerulykker samt ulykkessituationerne 322, 410, 510 og 650 med cykel/knallert og bil som de to parter. Studierne peger i retning af, at venstresvingskanalisering med kantstensbegrænset helle giver en lidt bedre virkning, end når der anvendes afmærkede/malede hellere. Endvidere, at venstresvingskanalisering har en mere gunstig virkning på personskadeulykker end materielskadeulykker. Som det fremgår af tabel 1 vil etablering af midterheller og venstresvingsbaner reducerer antal og/eller risiko for uheld med 25 % ved T-kryds i landzone. Tabel 1 Effekt (%) af anlæg af venstresvingskanalisering i 3-benede kryds (T-kryds, primærvejen) og venstresvingskanalisering i 4-benede kryds (F-kryds, primærvejen) i hhv. by- og landzone. Kilde: Håndbog, Trafiksikkerhed, Effekter af vejtekniske virkemidler, juni 2010 Venstresvingskanalisering Alle ulykker på primærvej Effekt (%) Byzone Landzone T-kryds F-kryds Ved T-kryds Ved F-kryds Alle ulykker -20-25 -25-30 Pers. ulykker -20-25 -25-30 Mat. ulykker -20-25 -25-30 1

Personskader -20-25 -25-30 Dræbte -20-25 -25-30 Alvorlig -20-25 -25-30 Let -20-25 -25-30 Vurdering af behovet for venstresvingskanaliseringer i Fredensborg Kommune I det følgende vil behovet for etablering af venstresvingskanalisering på de større veje i Fredensborg Kommune blive vurderet. De fleste af de større veje i Fredensborg Kommune er tidligere Amtsveje. Frederiksborg Amt har ud fra trafikkens omfang og art, etableret flere venstresvingskanaliseringsanlæg. Efter kommunesammenlægning den 1. januar 2007, er administration af disse veje overdraget til Fredensborg Kommune. Eftersom der kan være sket mere eller mindre forandringer i trafikkens mængde, sammensætning og eller adfærd på vejnettet, er det nødvendigt, at behovet for etablering af flere venstresvingskanaliseringer undersøges. Desuden stiller ændringer i trafikken, krav til behovet for en revurdering og/eller opdatering af vejnettets klassificering. Forvaltningen har i løbet af år 2011 sat gang i revurdering af vejnettets klasser i Fredensborg Kommune. De foreløbige resultater tyder på, at trafikken på den østlige ende af Avderødvej er steget, mens trafikken på den vestlige ende af Vejenbrødvej er faldet. Isterødvej er den mest trafikerede kommunevej. Krydset Isterødvej og Kirkeltevej er det eneste kryds på Isterødvej, som er i niveau i Fredensborg Kommune. Krydset er udstyret med midterhellere i alle 4 ben, mens der er venstresvingsbaner i begge køreretninger på Isterødvej. Det vurderes, at krydset har de nødvendige udstyr m.v. og etablering af yderligere helleanlæg og venstresvingsbaner vurderes unødvendige. En gennemgang af de øvrige større vejes trafik, udformning og udstyr viser, at trafiksikkerhedsforholdene på Strandvejen/Humlebæk Strandvej er forholdsvis gode. Her er der ikke registreret øjenfaldende trafikforøgelse og/eller trafiksikkerhedsmæssige problemer. Derfor fokuseres herefter på de 2 øvrige gennemfartsveje, Fredensborg Kongevej og Brønsholm Kongevej m.v. samt Humlebækvej. Humlebækvej er en fordelingsvej i åbent land med en trafikmængde på 5.300 og 3.200 køretøjer pr årsdøgn på vest hhv. øst for Lystholm. Humlebækvej er dermed den mest trafikerede fordelingsvej i det åbne land i kommunen. Fremgangsmåde Ifølge 4 i Trafikpolitikken for Fredensborg Kommune, skal gennemførelse af trafiksikkerhedsprojekter baseres på uheldsstatistik og samfundsøkonomiske forbedringer. Derfor ses der nærmere på trafikmængden samt uheldsstatistikken for de nævnte vejstrækninger i Fredensborg Kommune. Herefter med udgangspunkt i uheldsstatistikken og trafikmængden de kritiske kryds/tilsutninger udpeges. Idet følgende er trafikken på sidevejene til Fredensborg Kongevej, Brønsholm Kongevej m.v. samt Humlebækvej sammenholdt med registrerede uheld i vejmanagementsystemet Vejman. Her er der udvalgt de 11 større tilslutninger på de nævnte veje. De øvrige tilslutninger er med mindre lokaleveje med begrænset trafik og uden registrerede uheld. (ca. 300 køretøjer pr årsdøgn) Der er registreret 1 uheld i 4 af de 11 udvalgte T-kryds, som kan forbindes med krydsets udformning. Der er i samme periode ikke registreret noget uheld næste 4 T-kryds, mens uheldene i de sidste 3 T-kryds skyldes andre årsager end krydsets udformning. Der kan hermed konkluderes, at 4 af krydsene er i nogen grad uheldsbelastede. Krydset Fredensborg Kongevej med Avderødvej Ca. 1.300 ktj ingen uheld Hesselrødvej ca. 300 ktj ingen uheld Grønholtvej ca. 300 ktj 1 personskadeuheld Lønholtvej ca. 200 ktj ingen uheld 2

Krydset Brønsholm Kongevej m.v. med Møllevej ca. 600 ktj 2 uheld, begge irrelevante Nordvej ca. 700 ktj 2 uheld, hvoraf 1 irrelevant, 1 ekstrauheld Enghaven ca. 600 ktj med materielskade Langstrupvej ca. 300 ktj 1 materielskade uheld Kellerisvej ca. 950 ktj 2 uheld, begge irrelevante Krydset Humlebækvej Benediktevej ca. Ingen relevante uheld med Lystholm ca. 1700 ktj ingen uheld Ovenstående tabeller viser, at trafikken på de fleste sideveje til de valgte gennemfartsveje samt Humlebækvej er betydelig lille. Der kan derudover konstateres relative få relevante uheld på de udvalgte vejtilslutninger. I det følgende foretages en analyse af uheldene og eventuelle samfundsøkonomiske gevinster ved etablering af venstresvingskanalisering. Uheldsanalyse Uheldet på Fredensborg Kongevej ved T-krydset med Grønholtvej har medført en personskade med lettere tilskadekommen. Uheldet har situation nr. 322 venstresving ind foran medkørende. Hastigheden på Fredensborg Kongevej på strækningen før og efter T-krydset med Grønholtvej er 60 km/t. Her kører der ca. 5.800 køretøjer pr årsdøgn. Vejen er ca. 11 m bred og oversigtsforholdene i krydset er gode. Uheldsenhedspriser på vej for år 2011 er på 4.929.324 kr. for rapporteret uheld med personskade. Hvis der regnes med 2 mio. kr. i anlægsoverslag, vil etablering af venstrekanalisering på dette kryds give en første-årsforrentnings-procent på ca. 49 %. ((4.929.324 kr.) / (5 år x 2.000.000 kr.)) x 100 % = 49,3 % Uheldet på Niverød Kongevej ved Nordvej har situations nr. 140 påkørsel bagfra mellem ligeudkørende- samme retning. Uheldet har medført mindre materielskade og kategoriseret som ekstrauheld. Ekstrauheld er uheld med kun ubetydelig materielskade (under 10.000 kr.) og/eller ingen grove overtrædelser af færdselsloven, hvor politiet ikke har optaget en egentlig rapport, men dog har registreret uheldet. Ekstrauheld benyttes normalt kun som supplerende materiale i sikkerhedsanalyser. Der kan derfor ikke regnes på evt. første-års-forrentning og eller cost-benefit af anlæg af venstresvingsbane m.v. på krydset Niverød Kongevej og Nordvej. I krydset Niverød Kongevej/Hørsholmvej og Enghaven er der registreret en færdselsulykke med materielskade til følge. Det drejer sig om uheldssituationen 322 venstresving ind foran medkørende. Der er registreret ca. 5.900 køretøjer på den del af Kongevejen. Vejen er ca. 11 m bred, hastighedsgrænsen er på 80 km/t og oversigtsforholdene er gode. Uheldsenhedspriser på vej for år 2011 er på 664.543 kr. for rapporteret uheld, heraf materielomkostninger. Beregning af første-års-forrentning for etablering af venstresvingsbane m.v. viser en mindre forrentning på 6,6 % efter det første år. ((670.141 kr.) / (5 år x 2.000.000 kr.)) x 100 % = 6.7 % 3

I krydset Niverød Kongevej/Hørsholmvej og Langstrupvej er der ligesom krydset med Enghaven registreret et materielskadeuheld. Her forventes ligeledes at etablering af venstresvingsbane m.v. vil gavne med 6,7 % i første-års-forrentning. Enhedspriser for uheld på vej 2011 priser (kr. pr. uheld) Materielskadeomkostninger pr. trafikuheld 670.141 Samlede omk. pr. uheld med personskade 4.929.324 Tabel 1 Uheldsomkostninger er fremskrevet med prisudvikling, samt for velfærdsdelen desuden med udvikling i BNP (kilde for ovenstående beregninger af førsteårsforreninger: http://www.vejsektoren.dk/wimpdoc.asp?page=document&objno=73525 http://www.dtu.dk/upload/institutter/dtu%20transport/modelcenter/transportoekonomiske%2 0enhedspriser/transportøkonomiske%20enhedspriser%20vers%201.3%20jul10.xls) Analysen af uheldene og beregninger af første-års-forrentning ved etablering af venstresvingskanaliseringer, viser at krydset Fredensborg Kongevej og Grønholtvej er det eneste sted, hvor anlæg af venstresvingsbane m.v. kan være forsvarligt set i forhold til samfundsøkonomien. Dette stiller yderligere krav til en grundigere analyse af personskadeheldet. Fredensborg Kongevej er ca. 11 m bred ved uheldsstedet. Oversigtsforholdene er, som tidligere oplyst gode. Analysen viser, at uheldet med situationsnummer 322 er registreret på en hverdag den 2. januar kl. 11.41. De involverede parter er en varebil og en traktor med påmonteret sneskovl. Traktoren kørte med ca. 30 km/t og ville svinge til venstre ad Grønholtvej, mens varebilen har haft en hastighed på ca. 70 km/t og ville fortsætte lige ud i nord nordvestlige retning mod Fredensborg. Uheldet er fundet sted i dagslyse, hvor vejret har været tør, men kørebanen har derimod været våd. Personskaden er resultat af påkørsel af sneskovlen på den foran kørende traktor under overhaling af traktoren der ville svinge til venstre ad Grønholtvej. Det kan forestilles, at føreren af bagvedkørende varebil, ikke havde forudset en sneskovl på den forankørende traktor. Derfor kan uheldet skyldes høj fart og menneskelig fejlbedømning af situationen. Idet der er tale om kun ét uheld i sidste 5 år, kan der ikke med sikkerhed tegnes et billede af trafiksituationen i krydset. Desuden skyldes uheldet de klassiske faktorer, fart og menneskelig fejl. Vejens udformning er derfor ikke en direkte faktor der har haft effekter på uheldets forekomst eller uheldets skadegrad. Ifølge Hugo Højgaard (http://www.trafitec.dk/pub/rap308.pdf), for at kunne tage højde for regressionseffekten (tilfældigt fald i antallet af tilfældige ulykker), kan man gange sikkerhedseffekten med 0,5, hvis der er mindre end 5 ulykker. Med udgangspunkt i Hugo Højgaards metode kan der, ved den nærværende case, regnes med 50 % mindre effekt til samme investeringsudgift, hvis ikke uheldets antal falder af sig selv. Det vil sige at der kan maksimalt opnås 25 % ved første-års-forrenting, hvis ikke uheldet forsvinder fra statistikken som følge af regressionseffekten. 4

Krydset Fredensborg Kongevej og Avderødvej Eftersom kriterierne i trafikpolitikkens stk. 4, navnlig uheldsstatistikken og samfundsøkonomien ikke har henledt til konkrete og forsvarlige projekter, er der valgt at se på andre faktorer der kan have stor betydning for trafiksikkerheden. Trafikmængden og den faktiske hastighed på vejen kan være andre faktorer med stor betydning for trafikanternes tryghedsfølelse og adfærd. Med de 2 faktorer lagt til grunde, kan der peges på krydset Fredensborg Kongevej og Avderødvej, som et potentielt trafikfarligt kryds. Dette T-kryds med relativ stor trafikmængde (6.300 hhv. 1.310 køretøjer pr årsdøgn på primær og sekundærvejen) er det mest trafikerede kryds i det åbne land uden venstresvingskanalisering. Der er ikke registreret uheld i dette kryds, men trafikmængden og hastigheden, især i myldretiden, kan forårsage flere tæt på situationer og utryghed, særligt når trafikken afventer venstresving fra Fredensborg Kongevejen. Trafiktællingerne viser at trafikken fra Vejenbrødvej på strækningen mellem Fredensborg Kongevej og Avderødvej er faldet til fordel for den østligste ende af Avderødvej mellem Vejenbrødvej og Fredensborg Kongevej. Denne ændring medfører øget tryk på krydset. Desuden er hastigheden på Fredensborg Kongevej er sat ned til 70 km/t, grundet den korte afstand mellem Avderødvej og Vejenbrødvej. Øget trafik kombineret med høj fart gør det omtalte kryds til en af de mest potentielt trafikfarlige tilslutninger i kommunen. Derfor kan etablering af venstresvingskanalisering på Fredensborg Kongevej ved Avderødvej have stor forebyggelseseffekt med en reducering af uheldsrisiko på 25 %. Forvaltningen har tidligere (år 2010) set nærmere på dette kryds sammen med en ekstern rådgiver. De første overslag viser at kanalisering af krydset vil koste ca. 1,5 mio. kr. Overslagsprisen omfatter anlægsprisen for et symmetrisk anlæg med spærreflader i midterheller inkl. udgifter til projektering og mindre tilpasninger af adgange til de 2 ejendomme ved krydset. Prisen er afhængig af kantbanernes befæstelse og bæreevne. Udvidelse af vejen med ny befæstelse og belægning vil fordyre projektet med ca. 500.000 kr. Kanalisering af krydset med fysiske (kantsten) midterheller i stedet for spærreflader vil koste yderligere 150.000 kr. Overslagsprisen er uden moms, udgifter til bortkørsel af eventuelt stærkt forurenet jord og eventuelle udgifter til arealerhvervelse. Figur 1 Skitsen viser det aktuelle T-kryds med indtegnet kanalisering. 5

Symmetrisk anlæg med spærreflader ~ 1.500.000 kr. Udvidelse af kørebanen med ny belægning ~ 500.000 kr. (240 m x 1,5 m x 2 stk. ~ 700 m2) Kantstensafgrænsning ~ 150.000 kr. Bortkørsel og deponering af evt. stærkt? forurenet jord Moms + 25 % Tabel 2 Overslagspriser for etablering af venstresvingskanalisering på Fredensborg Kongevej ved Avderødvej. Bemærk at overslagspriserne er behæftet med flere usikkerheder. Ifølge Håndbog, Trafiksikkerhed, Effekter af vejtekniske virkemidler, juni 2010, koster etablering af venstresvingskanalisering i T-kryds med delvis kantstensbegrænset og opmalet helleanlæg ca. 700.000 kr. Denne overslagspris omfatter ligeledes ikke flere faktorer. Sammenligning af de 2 overslagspriser tyder på at en anlægspris på 1.5 mio. kan være mere realistisk. 6

Konklusion Analyse af uheldsstatistikken og beregning af eventuelle samfundsøkonomiske gevinster ved etablering af venstresvingskanaliseringer fører fokusset til krydset Fredensborg Kongevej og Grønholtvej med et registrerede personskadeuheld i sidste 5 år. Eftersom at der kun er tale om ét uheld, er der stor usikkerhed for effektgraden. Det vil sige at risikoen for, at det eneste registrerede uheld, som skyldes andre faktorer end krydsets udformning, kan finde sted igen er meget lille. Dermed er sikkerhedseffekten reduceret til det halve og det faglige grundlag for etablering af venstresvingskanalisering er derfor meget spinkelt. Med det ovenstående lagt til grunde, konkluderes hermed, at investering i anlæg af venstresvingskanalisering på Fredensborg Kongevej ved krydset med Grønholtvej, ikke er samfundsøkonomisk forsvarligt. Derfor kan etablering af venstresvingskanalisering på det nævnte kryds ikke anbefales. En ny analyse af tilslutningerne i Fredensborg Kommune med trafikmængde og den faktiske hastighed som kriterier, leder opmærksomheden til nye lokaliteter. Krydset Fredensborg Kongevej og Avderødvej med relativ stor trafikmængde og hastighed er et potentielt farligt kryds. Etablering af venstresvingskanalisering i dette kryds kan have stor forebyggelseseffekt. Derfor anbefales at etablering af venstresvingskanalisering på Fredensborg Kongevej ved Avderødvej prioriteres ved fremtidig opdatering af Trafiksikkerhedsplanen. 7