Pædagogisk tilsynsrapport



Relaterede dokumenter
Institutionsprofil basiskvalitet

Pædagogisk tilsynsrapport

Pædagogisk tilsynsrapport

Pædagogisk tilsynsrapport

Pædagogisk tilsynsrapport

Kvalitetsstandarder for tilsyn i dagtilbud i 2008 for 0-6 års området

Pædagogisk tilsynsrapport

Pædagogisk tilsynsrapport

Pædagogisk tilsynsrapport

Nogenlunde. Vi har i 2011 haft det antal børn vi skal have, og har et Herunder: børnetal og personaletimer

Skema til pædagogisk tilsyn med dagtilbud Frederikssund kommune 2011

Kvalitetsstandarder for tilsyn i dagtilbud i 2008 for 0-6 års området

Skema til pædagogisk tilsyn med dagtilbud i Frederikssund kommune

Pædagogisk tilsynsrapport

Pædagogisk tilsynsrapport

Pædagogisk tilsynsrapport

Kvalitetsstandarder for tilsyn i dagtilbud i 2008 for 0-6 års området

Anmeldt tilsyn Rapport

TILSYN Dagtilbudsområdet private institutioner. Tilsynsnotat for Stenum børnehave

Pædagogisk tilsynsrapport

TILSYN Tilsynsnotat. Børnehuset Galaksen

Skema til pædagogisk tilsyn med dagtilbud Frederikssund kommune 2011

Pædagogisk tilsynsrapport

Pædagogisk tilsynsrapport

Skema til pædagogisk tilsyn med dagtilbud i Frederikssund kommune

Skema til pædagogisk tilsyn med dagtilbud Frederikssund kommune 2011

Skema til pædagogisk tilsyn med dagtilbud i Frederikssund kommune

Anmeldt tilsyn. Udfyldes af konsulenten

Skema til pædagogisk tilsyn med dagtilbud i Frederikssund kommune

Vognmandsparkens Børnehave Gartnervang Roskilde

Notat vedr. tilsyn på dagtilbudsområdet i Randers Kommune i 2015

Uanmeldt pædagogisk tilsyn i dagtilbud for 0-5 års området. Periode: Efterår Dato for sidste årlige tilsyn: 18. august 2017

Dagsordenskabelon til pædagogisk tilsyn i private daginstitutioner og puljeordninger:

Anmeldt pædagogisk tilsyn i Fredensborg Kommunes dagtilbud

Skema til pædagogisk tilsyn med dagtilbud i Frederikssund kommune

Børnehuset Troldehøjens læreplan - En læreplan under udvikling

Evaluering af læreplaner 2014/2015

Skema til pædagogisk tilsyn med dagtilbud i Frederikssund kommune

Tilsyn Balders Hus. For dagtilbudsområdet. Børne- og dagtilbudsafdelingen Kerteminde Kommune

Pædagogisk tilsynsrapport

Skema til pædagogisk tilsyn med dagtilbud Frederikssund kommune 2011

Rapport fra Dagtilbuds tilsynsbesøg

Udviklingsplan for Frederikssund Syd

TILSYN Tilsynsnotat. Børnehaven Sct. Georgsgården

Pædagogisk tilsynsrapport

Velkommen til Dr. Alexandrines Børnehave

9 punkts plan til Afrapportering

Virksomhedsaftale Dagtilbud

Tilsynsrapport. Nedenstående skema indeholder emner, der som minimum skal diskuteres på tilsynsbesøget. Faktuelle oplysninger

Tilsynsrapport for Mørkøv Børnehus Ringstedvej Mørkøv. Tilsyn foretaget

TILSYN Tilsynsnotat. Børnehaven Møllegården

Pædagogisk tilsyn efteråret 2017

Pædagogisk tilsynsrapport

Tilsynsramme for de planlagte pædagogiske tilsyn i 2012

Organiseringen af tilsyn i Vesthimmerlands Kommune

Pædagogisk tilsynsrapport

Skema til pædagogisk tilsyn med dagtilbud Frederikssund kommune 2011

Tilsynsrapport. Generelt om tilsyn hvad føres der tilsyn med? Det pædagogiske tilsyn - tilsynsbesøg

Anmeldt tilsyn. Udfyldes af konsulenten. Adresse Peter Bangsvej 5

Virksomhedsplan for Højbohus vuggestue og børnehave

Anmeldt tilsyn. Udfyldes af konsulenten. Adresse Finsensvej 83

Tilsynsrapport for Hørsholm Kommunes dagtilbud

Pædagogisk tilsyn i Parkbo efteråret 2017

Pædagogisk tilsynsrapport

Forord. To opgaver, der samlet set skal prikke til vores ambitioner om hele tiden at blive endnu bedre.

Procesplan for udvikling af en ny læreplan for Børnehuset Troldehøjen

Pædagogisk tilsyn dagtilbudsområdet. Gribskov Kommune. Indholdsfortegnelse Gribskov

Anmeldt tilsyn. Udfyldes af konsulenten

Kvalitetsstandarder for tilsyn i dagtilbud i 2008 for 0-6 års området

Anmeldt tilsyn. Udfyldes af konsulenten

Pædagogisk tilsynsrapport

Forord. To opgaver, der samlet set skal prikke til vores ambitioner om hele tiden at blive endnu bedre.

Tilsynsrapport. Nedenstående skema indeholder emner, der som minimum skal diskuteres på tilsynsbesøget. Faktuelle oplysninger

Børnehaven Neptun Neptunvej Viby J lonsc@aarhus.dk

Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015

Kvalitetsrapport Dagplejen Delrapport

Guide til arbejdet med pædagogiske læreplaner og børnemiljøvurdering på dagtilbudsområdet

Anmeldt tilsyn. Udfyldes af konsulenten. Adresse Finsensvej 83

PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune Mosegården. Formål:

Tilsyn 2017 Børnehaven Lille å ved Nørreådal Friskole Antal børn: 34

Anmeldt tilsyn. Udfyldes af konsulenten

Organisering af et godt læringsmiljø. Inspirationsmateriale

Pædagogisk tilsyn med dagtilbud i Lejre Kommune 2018

Dagtilbudsaftalen og Ny dagtilbudslov. Børne og Skoleudvalgsmøde d. 18.april 2018

Pædagogisk tilsynsrapport

x Ja.28 juli 2014 besøg. D. 5.9 kl Nej

Tilsynsrapport skabelon

Skema til pædagogisk tilsyn med dagtilbud i Frederikssund kommune

Herning Kommune Børnehuset Solstrålen KVALITETSRAPPORT 2015 DAGTILBUDSOMRÅDET. hjernen&hjertet

Lagkagefaddet: Trivsel for børn, personale og forældre

TILSYN Tilsynsnotat. Dagplejen

Skema til pædagogisk tilsyn med dagtilbud i Frederikssund kommune

Tilsynsrapport, Piletræet, 2009

Pædagogisk tilsynsrapport

Sanderum-Tingløkke Midgård Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Uanmeldt pædagogisk tilsyn i dagtilbud for 0-5 års området

Sanderum-Tingløkke Stjernen Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Anmeldt tilsyn. Udfyldes af konsulenten. Adresse Rathsacksvej 12

Sanderum-Tingløkke Virkensbjerget Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Tilsynsrapport for Pilehytten Hovedgaden 74 Svinninge. Tilsyn foretaget

Transkript:

Pædagogisk tilsynsrapport Institutionens navn Børnehuset Strandhuset. Tilsynsbesøg Dato: Mandag den 21. november 2011 Tilsynsform: Besøg på alle stuer og efterfølgende dialog mellem nedenstående deltagere. Deltagere: Joan Kragh (leder), Birgitte Howalt (souschef), Michael Aage Jensen (forældrebestyrelsesformand) og Susanne Bertelsen (pædagogisk konsulent). Der deltog ingen personalerepræsentant under tilsynsdialogen, hvilket ledelsen ønsker at prioriteter ved næste pædagogiske tilsyn. Fokuspunkter Valgt af Strandhuset: 1. Feedback på Børnemiljøvurdering 2. Personaledelen herunder: ingen vikarordning, Strandhusets kompetencer, rokering af personale, lavt sygdomsbillede mv. Valgt af pædagogisk konsulent: 3. Evaluering af læreplan Særlige opmærksomhedspunkter Ingen Resumé af samlet konkluderende vurdering På baggrund af læreplan, øvrigt tilsynsmateriale samt tilsynsdialog vurderes det, at Børnehuset Strandhuset er en velfungerende daginstitution, der formår at skabe kvalificerede pædagogiske rammer. Strandhuset lever således op til den gældende lovgivning på området samt til Kommunalbestyrelsens mål og rammer. Tilbage står blot at inddrage resultaterne af læreplansevalueringen i selve læreplanen, samt at kvalificerer det fremadrettede arbejde med børnemiljøet, hvilket er drøftet på dette tilsyn. Strandhuset dokumenterer på kvalificeret vis deres pædagogiske mål, aktiviteter og metoder i læreplanen, og har et gennemgående fokus på personalets rolle og funktion, i forhold til hvordan 1

der kan skabes optimale trivsels-, udviklings-, og læringsmuligheder for alle børn. Der er faglig opmærksomhed på hvordan det enkelte barn trives og udvikles i de aktuelle børnegrupper, og der arbejdes med differentierede børnefællesskaber i forbindelse med venskabs- og inklusionsmuligheder for alle børn. Strandhuset har en struktur hvor dele af personalet følger børnene gennem deres interne skrift mellem de tre aldersopdelte børnegrupper. Strukturen betyder at Strandhuset arbejder som én samlet institution med én fælles pædagogiske linje, hvor de faglige kompetencer anvendes i hele huset - til gavn for alle børn. Forældrebestyrelsen har et tæt og engageret samarbejde med ledelse og personale i forhold til at drive Strandhuset som et kvalitetstilbud til børn i Hvidovre. Der ses en høj grad af forældretilfredshed med institutionens pædagogiske linje og struktur, hvilket bl.a. afspejles i en Idé undersøgelse foretaget af forældrebestyrelsen i år. Samlet set bærer Børnehuset Strandhuset præg af at være en institution med en høj grad af faglighed og selvstændighed i personalegruppen, et konstruktivt forældrebestyrelsesarbejde og et godt forældresamarbejde, båret frem af en kompetent og engageret ledelse. Tilsynet er udført af pædagogisk konsulent Susanne Bertelsen, den 21. november 2011. Dagtilbudsleder og pædagogisk konsulent har haft dialog omkring tilsynsrapporten den 14. november. 2012 Børnetal Antal børn kvartalsvis: Institutionsprofil basiskvalitet udfyldt af Strandhuset Er der børn på venteliste til institutionen?: JA Oplever I, at børn bliver overflyttet fra jeres institution til en anden?: NEJ Hvis ja hvor ofte: Hvad har begrundelsen været? Økonomi Økonomisk rulning sidste år (underskud/overskud): OVERSKUD Hvordan ser budgettet ud pt.? FINT Personale Er alle TUS- samtaler blevet afholdt? JA Hvor mange samtaler mangler evt. at blive afholdt: INGEN SKAL I GANG IGEN I PRIMO 2012 2

Hvis samtaler mangler at blive afholdt, hvad er så grunden? Hvordan var institutionens fravær pr. kvartal sidste år? 1. kvartal: 2. kvartal: 3. kvartal: 4. kvartal: VI REGNER IKKE UD I % - VI SER PÅ HVERT ENKELT PERSONALES FRAVÆR. Hvordan ser fraværsprocenten ud i år pr. måned.? FINT Har I udarbejdet jeres egen fraværspolitik? JA Er omsorgssamtaler blevet afholdt:? JA Har I udarbejdet jeres egen personalepolitik? JA Hvornår er der senest udarbejdet APV herunder beskrivelse/retningslinjer for psykisk arbejdsmiljø, trivsels- og antimoppepolitikker? DER UDFYLDES APV HVERT EFTERÅR. VI BEHANDLER SKEMAERNE SENERE. PSYKISK ARBEJDSMILJØ DRØFTES ALTID PÅ PÆD.ARBEJDSDAG Hvad viste APV en? SKAL BEHANDLES SENERE Hvornår er der senest lavet trivselsmåling, og hvad var resultatet? VED IKKE HVAD TRIVSELSMÅLING ER. Normering Hvor mange pædagogtimer i procentsats?: 342 TIMER Hvor mange medhjælpertimer i procentsats?: 253 TIMER Overholdes administrationsgrundlaget med fordelingen 60/40? JA Har I studerende? NEJ Hvordan har personaleudskiftningen været, når I ser et år tilbage? EN MEDHJÆLPER HAR OPSAGT STILLING Pædagoger der er stoppet: 0 Medhjælpere der er stoppet: 1 Andre der er stoppet: ROTATIONSMEDARBEJDER OG TIDSBEGRÆNSET ANSÆTTELSER Har I ubesatte/vakante stillinger? NEJ Årsag til at personale er stoppet: TIDSBEGRÆNSET OG VIDERE I UDDANNELSER Hvordan arbejdes der med medarbejderudvikling? VED MEDARBEJDERSAMTALERNE, PERSONALEMØDER OG STUEMØDER Hvordan arbejdes der med fastholdelse af personale? MEDARBEJDERINDFLYDELSE, ANSVAR, STEMNINGEN I HUSET, GODT PSYKISK MILJØ, FLEKSIBILITET 3

Hvordan arbejdes der med at rekruttere personale? UDDANNE MEDHJÆLPERE TIL PÆDAGOGER, MUND TIL MUND, JOBNET Har personale været på kursus i gennem de seneste år? JA Er der specifikke kursus- uddannelsesønsker i personalegruppen? NEJ DE KOMMER HEN AD VEJEN OG SÅ BLIVER DET TAGET OP Politikker/retningslinjer Har I udarbejdet en kostpolitik for institutionen? JA Har I udarbejdet retningslinjer vedr. brug af seler til børn? JA Overholdes (kommunens/politisk vedtagne) retningslinjer i forhold til sikkerhed? JA Overholdes (kommunens/politisk vedtagne) retningslinjer vedr. sundhed og hygiejne? JA Overholdes (kommunens/politisk vedtagne) retningslinjer i forhold til brandsikkerhed? JA Overholdes (kommunens/politisk vedtagne) retningslinjer for legepladssikkerhed? JA Er institutionens hjemmeside opdateret i forhold til gældende kommunale retningslinjer? DET MENER JEG Forældresamarbejde Hvordan er forældresamarbejdet? GODT SAMARBEJDE Hvor mange bestyrelsesmøder er der afholdt det seneste år? 4 For selvejende institutioner: Har den kommunale tilsynsrepræsentant deltaget, og hvor ofte? JA Kontraktstyring Er kontraktmål afleveret? JA Er målopfyldelse i forhold til kontraktmål afleveret? JA Læreplaner/børnemiljø Er der særlige opmærksomhedspunkter til den vedlagte læreplan? VI VIL GERNE HAVE EN GOD FEED BACK PÅ VORES BMV OG PÅ OPSÆTNINGEN AF LP EN Overgange Hvordan arbejdes med overgange - både internt og eksternt? INTERNT ER BESKREVET I LP. NYE TILTAG ER I GANG PÅ SKOLE OG FRITIDSHJEMSOMRÅDET Sprog Hvordan sikres, at børn der har behov modtager sprogstimulering? VI ER MEGET OPMÆRKSOMME PÅ SPROGBØRN, MEN VI HAR IKKE HAFT EN OPTIMAL TALEPÆDAGOG ORDNING I FLERE ÅR 4

Inklusion Hvordan er der opmærksomhed på ekskluderende og inkluderende mekanismer i børnegrupperne? DET ER KONTRAKTMÅL OG VI ARBEJDER MEGET MED INKLUSION MHT VORES BØRN MED SÆRLIGE BEHOV Børn i udsatte positioner Hvordan arbejdes der med børn i udsatte positioner? INKLUDERENDE, FORÆLDRESAMARBEJDE OG PSYKOLOG SUPERVISION Ledelse Hvordan organiseres ledelsesarbejdet? Hvordan organiseres møder med deltagelse af personale i institutionen herunder personaleinddragelse, videregivelse af information m.m.? 10 PERSONALEMØDER OM ÅRET. ORIENTERENDE MANDAGSMØDER OG I ØVRIGT ARBEJDER JEG MED ÅBENT KONTOR Hvor mange ledelsesmøder har ledelsesteam eller del af ledelsesteamet deltaget i det seneste år? ALLE? Hvor mange netværksmøder har ledelsesteam eller del af ledelsesteamet deltaget i det seneste år? ALLE Konkluderende egen vurdering Har I oplevet særlige udfordringer i institutionen, når I kigger et år tilbage? EN TILBAGEVENDENDE UDFORDRING ER, NÅR KOMMUNEN SIDST PÅ ÅRET MANGLER VG- PLADSER OG VIL HAVE FLERE INDSKREVET. VI SKAL ANSÆTTE MIDLERTIDIGE PERSONER OG LAVE ROKERINGER I DE EKSISTERENDE GRUPPER. Oplever I særlige udfordringer pt.? SOM OVEN FOR BESKREVET Hvad er jeres egen vurdering af institutionen? VI HAR DEN BEDSTE INSTITUTION MAN KAN TÆNKE SIG! På baggrund af denne vurdering hvilke fokuspunkter vil I da pege på til jeres kommende pædagogiske tilsyn? - vi har skrevet BMV som et afsnit sidst i læreplanen den vil vi gerne have feedback på - personaledelen: vi har ingen vikarordning, vores kompetencer, rokering af personaler, sygdomsbilledet (det er meget lavt) osv. Har I særlige ønsker til metoder i forbindelse med jeres kommende tilsyn: NEJ Ledelses- og institutionsanalyse (kan vælges at vedlægges) Vores institutionsanalyse er blevet væk i vores system, men vi ved vi har tilsendt jer den og vil gerne have en kopi tilbage. 5

Status Evt. bemærkninger til Institutionsprofil - basiskvalitet Børnetal Ingen bemærkninger Økonomi Personale Ingen bemærkninger Administrationsgrundlaget overholdes ikke helt. Omregnet er pædagogtimerne på 57% og medhjælpertimerne på 43%. Grunden er, at en af pædagogerne, der er i fleks job, er gået fra 25 timer til 16 timer, Der arbejdes fremadrettet på at nå op på kravet om min. 60/40. Der har i 2011 været en del sygefravær, som primært er fordelt på fire medarbejdere, hvoraf én har en kronisk lidelse og derfor er i fleks job. Én af de fire medarbejdere er p.t. langtidssygemeldte. Ledelsen orienterer om, at de fortsætter med at holder omsorgssamtaler og tjenstlige samtaler, og at de har hånd om situationen. Politikker/retningslinjer Forældresamarbejde Ingen bemærkninger Aktiv forældrebestyrelse og godt samarbejde. Forældrebestyrelsen har stået for en Idé undersøgelse i forældregruppe primo 2011. Undersøgelsen fokuserer på at indsamle gode ideer blandt forældrene til den måde institutionen bliver drevet på. Ideerne anvendes som inspiration til forældrebestyrelsens og personalets samarbejde om at drive Strandhuset som et (fortsat) kvalitetstilbud til børn i Hvidovre. Resultat af undersøgelsen er: Ting, der fungerer godt: Samlinger med fokus på bogstaver Rytmik Ture og udendørs aktiviteter Bente Engagerede og interesserede voksne (i det enkelte barn) God stemning Man føler sig velkommen, smil og positive mennesker Positiv tilgang Samspil mellem stuer Børn kender alle voksne og andre stuers børn Venne-listen er god Gode aktiviteter Gode vaner omkring måltider Tavlen med beskrivelse af dagen God kommunikation og gensidig respekt børn og voksne imellem Tinghusbakkegård Ideer til at gøre det bedre på: Vuggestuen mere udenfor Husk at skrive deres sovetider (vugge) De store vuggebørn skal udfordres Lege skole mere tal og bogstaver (børnehave) Mere valgfrihed ude eller inde (Børnehave) Flere bagedage (Børnehave) Veje og/eller skilte på boldbanen Kaniner (dyr) til de store børn (turnus i weekend mht. pasning) Grib mere ind over for slagsmål (Krabber) Mere udeaktivitet (børnehave) Besked på email om aktiviteter (få besked, når andre henter) Lær om fødevarer Besøg værksted/forældres arbejde 6

Voksne rykker med børn Mænd God dialog Forældrevenlige åbningstider De spontane småture Nemt af få voksens opmærksomhed ved aflevering/afhentning Samarbejdet mellem pædagoger og medhjælpere At højtider og temaer markeres Bog-dag (tage ynglingsbog med) Gå forbi, hvor vi bor (foto, collage) Bedste-besøg udbredes mere Andre bemærkninger: Kosten kunne være mere spændende (vuggestue) Lære at vaske hænder tidligere (Vuggestue) Personalet og leder gør det fantastisk godt Savner helt klare regler om hjemsendelse v. dårlig mave (uenighed mellem institution og læge). Undersøgelsen er inddraget i bestyrelsens arbejde og der arbejdes med de ideer der er fremkommet - og som kan lade sig gøre inden for institutionens rammer. Forældrebestyrelsesformand og ledelsen orienterer endvidere om, at der generelt er et rigtig godt forældresamarbejde, og at forældrene overordnet er meget tilfredse med Strandhusets pædagogiske arbejde. Kontraktstyring Læreplaner/børnemiljø Ingen bemærkninger Strandhuset har en velskrevet læreplan, hvor alle punkter i Hvidovre Kommunes skabelon til læreplan er inddraget. De grundige afsnit omkring praksisplan dokumenterer hvilken kvalificerede pædagogiske rammer Strandhuset tilbyder. Det vil sige, at det vises hvordan der arbejdes med de opstillede mål inden for læreplanstemaerne, og dermed også hvilken kompetenceudviklings/læringsrammer der skabes for børnene. Der er løbende fokus på det pædagogiske personalets rolle og funktion i forhold til at skabe disse rammer. Læreplanen bærer således præg af et pædagogfagligt perspektiv, der begrunder praksis og omvendt. Fremadrettet kan arbejdet med børnemiljøet og evalueringsdelen kvalificeres, hvilket drøftes i fokuspunkt 1 og 3. Overgange Der er opmærksomhed på børneperspektivet i de interne overgange. Strandhusets struktur betyder at der altid er mindst én voksen fra børnenes stuer/grupper, der følger med børnene til den stue/gruppe de flytter til (uddybes i fokuspunkt 2) De interne og eksterne overgange er endvidere fint beskrevet i læreplanen. Strandhuset samarbejder løbende med skoler og fritidshjem i forhold til at kvalificerer de eksterne overgange yderligere. Aktuelt arbejdes der på et nyt koncept for overgange i distriktet. 7

Sprog Inklusion Ledelsen oplyser at talepædagogen den seneste tid har været sygemeldt i lange perioder, og at der derfor er gået lang tid før der er kommet en talepædagog ned i institutionen. Det betyder, at nogle børn ikke får den optimale hjælp, da de ikke får kontinuerlig sprogstimulering. Det opleves som utilfredsstillende og leder vil henvende sig til PPR. Strandhuset anvender TRAS på alle børn, og betragter det som et godt internt arbejdsredskab, der bl.a. anvendes i forbindelse med forældresamtaler. Strandhuset er opmærksom på at arbejde med differentierede børnefællesskaber i forbindelse med inklusion af børn i udsatte positioner. Der er således fokus på hvordan det pædagogiske personale arbejder og skal arbejde - for at skabe inkluderende miljøer for alle børn, hvilket er beskrevet i både læreplan og kontraktmål. Ud over et aktivt samarbejde med psykolog, sundhedsplejerske og talepædagog anvendes ITIDE i forhold til handleplaner og John Halses Popularitetscirkel i forhold til at tydeliggøre hvilke børn der evt. p.t. er i en ekskluderet position. Der er endvidere opmærksomhed på, om barnets udsatte position er akut, periodisk eller mere eller mindre vedvarende, hvilket giver mulighed for at sikre den rigtige indsats omkring det enkelte barn og barnets familie. Ledelse Ledelsen oplyser at de har et godt teamsamarbejde, hvor fordelingen af opgaver og kompetencer er tydelig for både dem selv og personalet. Souschef er i gang med DOL uddannelse, på opfordring fra leder, og oplyser, at det er meget givtigt. Dialog om fokuspunkter 1. Feedback på Børnemiljøvurdering Strandhuset ønsker at få feedback på deres børnemiljøvurdering og vi drøfter det fremadrettede arbejde med udgangspunkt i den eksisterende. Strandhusets BMV indeholder en overordnet vurdering af institutionens fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø samt delvise beskrivelser af indsatsområder og handleplan(er). Strandhuset skriver, at de har forsøgt at se på børnemiljøet med børneøjne, da børnene er for små til at inddrage. Børnemiljøvurderingen fremstår dog primært i et voksenperspektiv. Vi drøfter derfor hvordan der kan arbejdes videre med inddragelse af børneperspektivet, da børnemiljøet jf. Dagtilbudsloven skal vurderes i et børneperspektiv, og børns oplevelser skal inddrages under hensyntagen til deres alder. Jeg oplyser endvidere, at det skal fremgå hvordan arbejdet med et godt børnemiljø bliver en integreret del af det pædagogiske arbejde. Det vil sige at arbejdet med læreplan og børnemiljø skal knyttes sammen og forstås i tæt sammenhæng. I den nuværende BMV tages der udgangspunkt i en række beskrivelser af børnemiljøet i Strandhuset. Børneperspektivet kan inddrages i det eksisterende, ved at belyse hvordan de forskellige beskrivelser kommer til udtryk. En anden mulighed er, at analyser af børnemiljøet indskrives løbende under de enkelte iagttagelser og fortællinger i læreplanens praksisplan, dvs. 8

igen en belysning af hvordan børnemiljøet kommer til udtryk i praksis. En sådan fremgangsmåde er god til at indfange særligt de mindste børns perspektiver. Se evt. Børnehuset Vedbyholms læreplan (side 32-35) for inspiration til denne tilgang. Til de større børn (4 6 år) kan redskabet www.bm-termometeret.dk, der er en elektronisk interviewform, evt. anvendes. Endvidere kan der hentes generel inspiration i publikationen fra DCUM (Dansk Center for Undervisningsmiljø): Børnemiljø og læreplaner idéer til at skabe sammenhæng, november 2011, der kan rekvireres på www.dcum.dk. Der er mange muligheder, det vigtige er at undersøge og indfange børneperspektivet og herefter beskrive det i læreplanen. Arbejdet med et godt børnemiljø skal således ses som en integreret del af det pædagogiske arbejde. Ved at være nysgerrig på hvordan forskellige aktiviteter og rutiner opleves af børnene ud fra deres perspektiv, kan der endvidere åbnes for dialog blandt forældre og personale omkring det eksisterende børnemiljø. Inddragelse af børneperspektivet kan fremme refleksion over egen praksis og være en øjenåbner for hvordan børn og voksne (både personale og forældre) kan opleve det samme forskelligt. Dette kan give mulighed for at diskutere, hvad demokrati og børns indflydelse på eget liv betyder for dagligdagen og børnenes læringspotentiale (jf. Dagtilbudsloven). Afslutningsvis drøfter vi vigtigheden af at ledelse og forældrebestyrelse sætter fokus på at gøre arbejdet med børnemiljøet meningsfyldt for personalet, så der også skabes ejerskab til denne del af læreplanen. Jeg foreslår i den forbindelse, at ledelsen kan drøfte dette i netværksregi. Uddrag af Dagtilbudsloven omkring børnemiljø samt diverse kopier fra DCUM udleveres på tilsynsbesøget. 2. Personaledelen herunder: ingen vikarordning, Strandhusets kompetencer, rokering af personale, lavt sygdomsbillede mv. Ledelsen orienterer om, at de i 2007 ændrede organiseringen af personalet og børnegrupper. I dag består Strandhuset af to vuggestuegrupper (0 3 år), en mindre mellemgruppe (3 4 år) og en storegruppe (4 6 år). Noget af personalet fra de respektive stuer/grupper flytter med børnene til næste stue, så der altid er (for børn og forældre) kendte voksne, der følger med børnene gennem deres tid i institutionen. Samtidig er der også personale der bliver på stuen, så de tilbageværende børn også tilgodeses. Rokaden af personale og børn foretages hvert år, og det er et stort puslespil hvor alt skal gå op. Hele personalegruppen er inddraget i rokade processen, og ledelsen sammensætter næste års stuer med udgangspunkt i personaleønsker samt i de eksisterende personalekompetencer. Strukturen betyder blandt andet at: Ingen stuer kan lukker sig om sig selv alle betragter Strandhuset som en samlet institution med en fælles pædagogisk linje og arbejder ud fra dette. Fagligheden er høj, da man som personale skrifter nære kollegaer én gang om året. De nye team gør at man ikke kører i samme faglige spor år ud og år ind. Hele institutionen får gavn af de forskellige personalekompetencer. Personalet har et rigtig godt kendskab til hinanden på tværs af huset, hvilket har stor betydning for de faglige drøftelser af de pædagogiske rammer og læreplansarbejdet. Personalet er meget selvkørende og rigtig gode til at tage ansvar for - og stilling til de mange faglige og praktiske forhold i institutionen. Medarbejderne kender alle opgaver, børn og forældre i institutionen. Det betyder at alle kan træde ind på en hvilken som helst stue ved fx sygdom/fravær, hvilket mindsker behovet for vikar. Samarbejdet på tværs af huset omkring børneaktiviteter og projekter er øget. 9

Børnene har faste voksne omkring sig, samtidig med at der kommer nye voksne til, der kan se barnet med nye øjne. Forældrene er meget tilfredse, da det har stor betydning for det gensidige samarbejde, at der er en kendt voksen der følger deres barn. Både ledelse og forældrebestyrelsesformand giver således udtryk for de mange fordele ved strukturen. Der er dog også udfordringer. En tilbagevendende udfordring er fx merindskrivning af vuggestuebørn sidst på året (pga. manglende pladser), som betyder at der skal rokeres om (igen) i de eksisterende grupper. Det løses hver gang, men der bruges energi og tid på at løse udfordringen. 3. Evaluering af læreplan: Det fremgår af Strandhusets nuværende evalueringsplan, at læreplanen revideres hvert år ved at der fjernes nogle afsnit og nye tilføjes, hvilket sker på baggrund af en mundtlig evaluering af læreplanen, foretaget på den årlige personalearbejdsdag. Det fremgår dog ikke hvad evalueringen viste og hvad der er revideret. Ledelsen oplyser at de har alt i noteform fra personaledagen, der fandt sted i september 2011, hvor de sidst evaluerede læreplanen. Det oplyses endvidere at forældrebestyrelsen som sådan ikke har været inddraget i evalueringen. Jeg orienterer om, at fokus i evalueringen er en dokumentation af hvorvidt de valgte pædagogiske metoder og aktiviteter fører til de beskrevne mål inden for de seks læreplanstemaer samt hvordan arbejdet med et godt børnemiljø er en integreret del af det pædagogiske arbejde. Jeg gør i den forbindelse opmærksom på, at Strandhusets beskrivelser af praksisplan netop dokumenterer hvordan de arbejder med deres opstillede mål inden for læreplanstemaerne. Derudover skal det angives hvordan der følges op på resultaterne af evalueringen. Endvidere skal forældrebestyrelsen inddrages i udarbejdelse, evaluering og opfølgning af læreplanen (jf. Dagtilbudsloven 9) En evt. revidering af læreplanen skal således foregår på baggrund af en evaluering og/eller hvis der sker væsentlige ændringer i institutionen. Evaluering af læreplanen handler således om, at se på hvorvidt det man gør i praksis, har den tiltænkte virkning i forhold til de opstillede læringsmål. Hvad fungerer godt og hvad fungerer mindre godt? Hvad kan vi gøre anderledes og hvorfor/hvordan? Vi drøfter, at den læringsproces der ligger heri er vigtig i det videre pædagogiske arbejde, da læreplanen skal fungerer som et pædagogisk målrettet arbejdsredskab, som kan bruges i praksis, hvilket også er tilfældet i Strandhuset. Evaluering af læreplanen er både et fagligt afsæt for refleksion over praksis samt en evaluering af praksis, og en øget systematik i evalueringstilgangen kan derfor være gavnligt. Jeg anbefaler derfor at ledelsen igangsætter proces- og tidsplan i forhold til de efterfølgende evalueringer, med inddragelse af både forældrebestyrelse og personale. Både ledelse og forældrebestyrelsesformand tilslutter sig denne fremgangsmåde. Det aftales derudover, at ledelsen skriver resultaterne af evalueringen fra personaledagen ind i den nuværende læreplan, og at forældrebestyrelsen inddrages i evalueringsprocessen på bestyrelsesmødet til februar 2012. Gensidige refleksioner over dagtilbuddets pædagogiske praksis Fokus på hvilken betydning dagtilbuddets pædagogiske rammer har for børns trivsel, læring og udvikling generelt samt for børn i udsatte positioner: Der er enighed om, at Strandhuset kontinuerligt arbejder med at skabe optimale pædagogiske 10

rammer, hvor der er fokus på en balance mellem planlagte aktiviteter/projekter og børns egne lege. Der er samtidig fokus på, hvordan det enkelte barn trives og udvikles i børnefællesskaberne, hvilket betyder at der er en inkluderende opmærksomhed i forhold til alle børn. Der ses en stor bevidsthed omkring det pædagogiske personalets rolle og funktion i forhold til at skabe de pædagogiske rammer, hvilket har betydning for hvordan alle børn kan sikres gode trivsels-, udviklings-, og læringsmuligheder i samarbejde tæt med forældrene. På mit besøg i institutionen oplevede jeg en god atmosfære, hvor alle børn enten deltog i planlagte aktiviteter eller var i gang med egne lege. Der var en god tone indbyrdes mellem børnene og mellem børn og voksne. Strandhuset fysiske rammer bærer endvidere præg af at være velholdte, farverige, indbydende og børnevenlige. Uddybning af særlige opmærksomhedspunkter Aftaler på kort sigt Ledelsen skriver evalueringsdelen fra personaledagen i efteråret 2011 ind i læreplanen inden for nærmeste fremtid, og forældrebestyrelsen inddrages i den nuværende evalueringsproces på bestyrelsesmødet i februar 2012. Aftaler på længere sigt Ledelsen igangsætter proces- og tidsplan i forhold til de fremadrettede evalueringer, med inddragelse af både forældrebestyrelse og personale. Opfølgning På næste pædagogisk tilsyn. Samlet konkluderende vurdering På baggrund af læreplan, øvrigt tilsynsmateriale samt tilsynsdialog vurderes det, at Børnehuset Strandhuset er en velfungerende daginstitution, der formår at skaber kvalificerede pædagogiske rammer. Strandhuset lever således op til den gældende lovgivning på området samt til Kommunalbestyrelsens mål og rammer. Tilbage står blot at inddrage resultaterne af læreplansevalueringen i selve læreplanen, samt at kvalificerer det fremadrettede arbejde med børnemiljøet, hvilket er drøftet på dette tilsyn. Strandhuset dokumenterer på kvalificeret vis deres pædagogiske mål, aktiviteter og metoder i læreplanen, og har et gennemgående fokus på personalets rolle og funktion, i forhold til hvordan der kan skabes optimale trivsels-, udviklings-, og læringsmuligheder for alle børn. Der er faglig opmærksomhed på hvordan det enkelte barn trives og udvikles i de aktuelle børnegrupper, og der arbejdes med differentierede børnefællesskaber i forbindelse med venskabs- og inklusionsmuligheder for alle børn. 11

Strandhuset har en struktur hvor dele af personalet følger børnene gennem deres interne skrift mellem de tre aldersopdelte børnegrupper. Strukturen betyder at Strandhuset arbejder som én samlet institution med én fælles pædagogiske linje, hvor de faglige kompetencer anvendes i hele huset - til gavn for alle børn. Forældrebestyrelsen har et tæt og engageret samarbejde med ledelse og personale i forhold til at drive Strandhuset som et kvalitetstilbud til børn i Hvidovre. Der ses en høj grad af forældretilfredshed med institutionens pædagogiske linje og struktur, hvilket bl.a. afspejles i en Idé undersøgelse foretaget af forældrebestyrelsen i år. Samlet set bærer Børnehuset Strandhuset præg af at være en institution med en høj grad af faglighed og selvstændighed i personalegruppen, et konstruktivt forældrebestyrelsesarbejde og et godt forældresamarbejde, båret frem af en kompetent og engageret ledelse. 12